Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Borko Nikolic

Forslag til Lokalplan 148

Sagsnummer: 01.02.05.K04-12-19 SvarID: 251
Indsendt af Borko Nikolic
Dato 07.04.20
Som arkitekt med bopæl og virke i Rødovre Kommune vil jeg, som mange andre, reagere på den generelle begrænsning på bebyggelsesprocenten til 25%. Rødovre har historisk og bymæssigt mere tilfælles med københavnske bydele som Husum, Brønshøj, Vanløse og Valby, der i de fleste tilfælde tillader en bebyggelsesprocent på mellem 30 og 40%. Lokalplanforslaget tager ikke hensyn til, at matriklerne i mange tilfælde i Rødovre er mellem 500 og 700 m2. Hvis man bebygger disse matrikler med 25% med de i bygningsregelmentet gældende energikrav, er der ikke så meget bolig tilbage indenfor de tykke ydervægge.
Man indskrænker derved mulighederne for nybyggeri eller udvidelse af eksisterende boliger synderligt og giver fordel til de Københavnske bydele med højere bebyggelsesprocent samt nabokommunerne på Vestegnen, der generelt har større matrikelstørrelser.
Der er mange tilflyttere til Rødovre og mange børnefamilier, som er gode skattebetalere, som man skræmmer væk med disse regler. Samtidig er Rødovres borgere blevet mere kvalitetsbevidste og efterspørgslen efter større boliger er stor.
Jeg ville overveje bebyggelsesprocenten en gang til og håber, at min og alle andres kommentarer bliver taget til efterretning.

MVH Borko Nikolic

Relaterede høringssvar