Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra SAGIR

Forslag til Lokalplan 148

Sagsnummer: 01.02.05.K04-12-19 SvarID: 256
Indsendt af SAGIR
Dato 08.04.20
SAGIR har følgende indsigelser/kommentarer til Lokalplan 148.
Afsnit 9.3. Hegn og beplantning:
SAGIR er enig i, at hegn mod vejen skal være levende hegn. SAGIR mener dog ikke, at kommunen skal forhindre naboer, der er enige om at etablere et fast hegn, i at opføre et sådant. Vi mener også, at det er et rimeligt hensyn at tage til ældre medborgere, at det fortsat er tilladt med faste hegn mellem naboer.
Afsnit 9.5 Belægning:
SAGIR anerkender at der skal være tilstrækkelig mulighed for nedsivning af regnvand på egen grund. Det er rimeligt med en generel procentdel som beskrevet i forslaget til Lokalplan 148, men vi ønsker der kan dispenseres fra de 20%, hvis grundejeren kan dokumentere kompenserende nedsivningskapacitet fx i form af dræn eller faskine udført på egen grund.
Afsnit 9.6. Markante træer:
SAGIR mener ikke, at det er seriøst i en lokalplan at erklære alle træer med en omkreds på 60 cm. for bevaringsværdige. Om er træ er bevaringsværdigt må bero på en vurdering af bl.a. træets æstetiske kvaliteter, fysiske forhold, sundhedstilstand og træets botaniske egenart. I stedet for at kommunen erklærer alle træer for bevaringsværdige ud fra træets størrelse, så bør kommunen vende processen om, som man har gjort fx i Århus og Gentofte Kommuner, der helt konkret i kommunernes lokalplaner tager stilling til, hvilke træer der objektivt er bevaringsværdige og som kommunen skal give tilladelse til at fælde
Afsnit 10.2. Solenergi:
SAGIR mener, at kravene om integrerede solenergianlæg ikke nødvendigvis på sigt vil føre til økonomisk tab for den enkelte grundejer, men kravet vil formentlig medføre øgede anlægsudgifter end traditionelle løsninger og dermed være en forsinkende faktor for omstillingen til grøn energi.
Med venlig hilsen Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Rødovre - bestyrelse@sagir.dk

Relaterede høringssvar