Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Dennis Hansen

Forslag til Lokalplan 151 - Valhøj Skole samt Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2018

Sagsnummer: 01.02.05-K04-1-21 SvarID: 273
Indsendt af Dennis Hansen
Dato 17.03.21
Kære Rødovre Kommune,

Det er med stor ærgrelse vi har modtaget jeres lokal plan 151

Vi har boet i Rødovre kommune siden 2003 og er super glade for at bo her (ligesom de mange børnefamilier der nu flytter til, hvorfor I selvfølgelig skal sørge for at udvide og modernisere skolerne i kommunen).
Udvidelsen af skolen (specielt bygn 2) får en enorm indflydelse på de få villaer/familier der ligger op (Brandholms alle) inkl. vores. Vi kan simpelthen ikke forstå, at vi få naboer der bor så tæt på et projektet/(specielt bygn 2) af denne størrelse ikke er blevet hørt før eller været med i processen ift. at finde gode løsninger for udvidelse af skolen.

Vores primær indsigelse går på højden af bygning 2:

Et 4 etager skolebygning (16 m) ud mod Brandholms Alle vil
a. fjerne AL lys på vores østlige side
b. Eleverne/lære mv. vil kunne kigge direkte ned i vores have og herved vil vi ikke kunne være os selv
c. Det vil signifikant øge støj og larm i den periode skolen er åben

I det hele taget forestil jer selv at I får en 4 etagers ejendom i jeres baghave (uanset hvor flot den bliver).

Herudover er det jo vedtaget i lokalplan 148 at der ikke må bygges i mere en 1 eller 2 etager på vores side af Brandholms Alle (og i vores villaområde der grænser op til skolen), så giver det ikke mening at lige på den anden side af vejen kan I/kommunen bygge i 4 etager.

Forslag til ændringer af bygn 2.

1. Reducering af max. højden på bygningen, så denne er samme højde som den bevaringsværdige bygning 5 også vil kommunen evt. kunne forlænge bygningen ned mod Rødager alle (for at kompensere ift. m2).

2. Nedsænkning af bygningen i jorden (som bygn 6).

3. Rykke bygningen tættere på bygning 5 (lige nu er der 8.5 meter som vi læser det). Kunne afstanden mellem bygning 5 og 2 være 3 m. Det ville betyde at der var 15 m i stedet for 10 meter ud til vejen (og ville give mulighed for mere lys på vores østlige side).

Indsigelse ift. parkering på Brandholms alle

Vores anden indsigelse går på parkering langs Brandholms alle. Der bør ikke etableres parkering langs Brandholms alle. Vejen er super smal og det er allerede på nuværende tidspunkt svært at komme ud af vores carport pga. folk parkere foran udkørsel ifb. med på- og afsætning af elever. Herudover bliver stykket allerede brugt af folk fra de omkringliggende boligblokke. Det må være muligt at tænke en smartere måde at integrere på- og afsætning/parkering ifb. med så stor en ændring af skolen.

Vi håber I vil tage vores indsigelser i betragtning. Vi forstår selvfølgelig godt at kommunen skal sørge for at følge med det øget antal børnefamilier, men der må være mulighed for at gøre det på en mere smart måde og på en måde der har mindre effekt på os få villaer der grænser op til bygn 2 på Brandholms alle.

I er velkommen til at kontakte os hvis I har spørgsmål til indsigelsen.

Med venlig hilsen,
Dennis og Lonni Hansen, Brandholms alle 41