Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Bente Riise

Forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2018

Sagsnummer: 01.02.03-K04-3-21 SvarID: 298
Indsendt af Bente Riise
Dato 27.10.21
Med de foreslåede rammebestemmelser for Parkbyen, kan kommunen stille krav om op til 25 % af boligmassen skal være almene boliger, hvilket vil betyde en væsentlig indskrænkelse af råderetten
Rødovre kommune er i forvejen velforsynet med almene boliger, så det er svært at se behovet for at pege på netop dette område.
Hvis kommunen ønsker at fremme senior boliger kunne de også udvikles indenfor den allerede eksisterende almene boligmasse i Rødovre.
Kommunen ejer desuden grunde i selve Parkbyen hvor man kunne gå foran med salg til opførelse af almene boliger og hermed sikre en hurtigere udvikling.