Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Hanne Nikodam / Kjeld Larsen

Forslag til Lokalplan 155

Sagsnummer: 01.02.05-K04-2-23 SvarID: 354
Indsendt af Hanne Nikodam / Kjeld Larsen
Dato 03.07.23
Som beboere i Ulkær 30 , der idag har udsigt til et ældre divers træbeplantning med rigt fugle og dyreliv , undrer det os at det på den nye plan ser ud til , at hele denne beplantning samt en ligeledes gammel træ/ buskbeplantning mod børneinstitutionen Kærhuset skal fjernes.
- Hvordan kan en kommune som Rødovre, der arbejder for større diversitet og grønne områder , så let godtage at smuk tilvokset krat / træbevoksning fjernes ?
Det må siges at være en meget stor forandring af et eksisterende smukt naturområde til en byggeplads og i fremtiden et 4-7 etagers bebyggelse !
Selv da der var et 12 etagers højhus på Ruskær grunden- var der langt til bebyggelsen i Ulkær 26-30 ,og den smukke beplantning har givet området et roligt og grønt præg.
Den nye bebyggelse kommer til at ændre vores udsigt voldsomt ikke mindst hvis alle gamle træer og buske fældes , og de nye bygninger står lige op mod vores bebyggelse.
Vi appellerer til at den gamle beplantning/ skov bevares !!!
I fald vores bøn ikke høres må der af samme årsag gives os , som bor i Ulkær 26-30 en form for kompensation , for vi mister meget med det nye byggeri . I modsætning til byggeriet i Irmabyen ( tidligere industrigrund - ingen beboere i området) - så er matriklen Ruskær 37 ( inklusiv beplantning) helt tilbage til byggeriets start i 1950’erne !
- Det er på kortene også vanskeligt at se , hvor meget af skoven mod Milestedet/ fodboldbaner ,der bevares .
- Hvilke tanker gøres der mht generatorhus mod gangstien ?
- Er der gjort tanker om underjordiske p- pladser - der er i forvejen problemer med p pladser i Ruskær/ Ulkær ?
Ps: Vi valgte netop at flytte ud til dette område ,fordi der var så skøn natur og dyreliv .
Venlig hilsen
Kjeld og Hanne