Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Anders Aabye

Forslag til Lokalplan 155

Sagsnummer: 01.02.05-K04-2-23 SvarID: 357
Indsendt af Anders Aabye
Dato 16.07.23
Hermed et par bemærkninger som bør tages med i overvejelserne i færdigskrivningen af Lokalplan 155. Forslagene skal ses som anbefalinger til det bedst mulige byggeri for området.

§ 7 Bebyggelsens omfang og placering (generelt).

A) Aht. privathed og indbliksgener fremsættes forslag til at kræve en hævet sokkel på min 800 mm for boligerne placeret i stueplan (som for de eksisterende).

B) Stueetagen (1. etage) bør opføres i minimum 4 m, inklusive eventuel sokkel (800mm) for at sikre en fornuftig fleksibilitet af evt. everhvervslokaler placeret i stueplan samt attraktion af købere af stueplansboliger (de er ofte mindre attraktive).

C) Etagehøjderne tillader i begrænset omfang brugen af træ som gennemgående konstruktive byggemateriale. Etagedæk af træ er tykkere end beton, hvorfor loftshøjderne desværre vil blive presset til et minimum, Etagehøjden bør fastsættes til min. 3200 mm eller omformuleres ift. det maksimale tilladte antal etage (måske 5 i stedet for 6) eller en øget maksimalt højde. 5 Etager er klart at fortrække og vil fremstå mere homogent ift. eksisterende bebyggelser i området.

§ 8 Bebyggelsens ydre fremtræden

A) Bestemmelsen om facader kan tolkes. Tillades brug af skærmtegl? Hvis man vil tilskynde brugen af træ som bærende materiale fordrer det ofte også brugen af "lette" beklædninger. Skalmur i træbyggeri i 5 - 6 etager er byggeteknisk ikke problemfrit, hvorfor dette bør adresseres.

B) Byggeriet bliver med stor sandsynlighed et klassisk betonbyggeri. Om muligt ville det være fantastisk, hvis man kan skærpe kravet til Co2 Eq / m2 udover gældende BR (måske 5 - 7 kg C02 /m2, hvilket er realistisk).

C) I bør indskærpe at adgangen til trappeopgangene bør fremhæves arkitektonisk ved tilbagetrækning ifa. niche, baldakin el. lign.

D) Farvene på teglsten låser arkitekturen unødigt. Jeg anbefaler, at I åbner for brugen af naturlige jordfarver med et skærpet fokus på fremlæggelse for godkendelse hos TMF.

E) Tage kan overvejes formuleret med krav om hældning - ikke flade. Det åbner for at kunne placere teknik "på tag" skjult i tagkonstruktionen og harmonerer med den eksisterende bebyggelse. Det er efter min mening en misforståelse at "moderne byggeri" absolut skal udføres med fladt tag.

F) Solceller - om nødvendigt - bør kræves udført som en integrerede.

G) Altaner. Delvist tilbagetrukne altaner giver en øget privathed og læ og kan overvejes i formuleringen vedr. atalner. Altanværn af glas bør ikke tillades.

H) Gavle. Permanent fritstående gavle bør behandles som facader og have vinduer, altaner og/eller døre. Min. 10 - 15 % af gavlfacader bør have vinduer/døre.

I) Porte. Der bør fastsættes et krav om min. 2 etagers højde på porte.

§ 9 Ubebyggede arealer

A) Det bør overvejes om man bør stille nogle skærpede krav til friarealerne og det rekreative rum. Italesæt evt. krav til mindre bebyggeler som drivhuse eller legepladser.

En "attraktor" ifa. af en "over standard legeplads" giver anledning til at man har lyst til at stoppe i området og være en del af et fælleskabet.