Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra L. H. Skjoldager

Forslag til Lokalplan 155

Sagsnummer: 01.02.05-K04-2-23 SvarID: 367
Indsendt af L. H. Skjoldager
Dato 29.08.23
Indsigelse vedr. lokalplan nr. 155 -
Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 155 Agerkær og Ruskær

(indsigelsen er vedhæftet som en docx fil)

På mange måder er lokalplansforslaget forsøgt at passer ind i det nuværende miljø samt farver og ønsker for den varieret sammensætning af mennesker i området kaldet Kærerne.
Desværre har man tilsidesat den biodiversitet, som Rødovre Kommune i mange medier, har gjort opmærksom på eksisterer i netop dette område, og med stolthed fremhævet.
I årevis har vi som beboere værnet om de grønne områder og trods de beplantningsregler der er i forbindelse med nybyg, vil det tage mange år at få den mangfoldighed vi har i området tilbage.
Man har i den forbindelse også valgt at fortsætte den bygningstæthed der findes andre steder i Rødovre, evt. Irmabyen, og igen bliver der ikke ydet retfærdighed til vores område i Rødovre syd.
Naturligvis kan vi ikke modsætte os at der bygges i området, da vi jo i sin tid har valgt at få vores højhus fjernet, mod der kom nye bygninger på stedet.
Vores farve på bygningerne går igen i det nye og der er et spil i materialerne som gør det til et tåleligt byggeri. Dog er det et byggeri, som på ingen måde tager hensyn til os beboere der allerede er her. Den stolthed vi tager i vores bygninger og område ignoreres på mange måder, som ved at bygge meget tæt og placerer bygninger der skæmmer for lys og luft.
Jeg hæftede mig ved, at der på mødet med Rødovre Kommune d. 24/9-2023 på Milestedet skole, blev nævnt at vi har tilladelse til at bygge op i 9 etagers højde på bygninger i Rødovre kommune.
Derfor vil jeg foreslå at man kigger på de 2 bygninger der er placeret så tæt, at man kan låne sukker hos hinanden gennem altan i det nye og vindue i det nuværende byggeri, om der er mulighed for at placerer de kvadratmeter oven på de vinklede bygninger.
Det vil give en mulighed for at bibeholde nogle større grønne arealer og den øget befolkningstæthed man ønsker den nye bebyggelsen skal bidrage med.
Udover at huse nye naboer og fungere som skærm mod Avedøre Havnevej og den øget trafik på Agerkær mener jeg at er en bedre løsning, da det vil give en større rummelighed, mod det som AAB afd. 43 mister.
Jeg vil også gerne foreslå at man ser på muligheden for at de p-pladser der kommet tættest på vores allerede eksisterende bygninger bliver tilgodeset til el-biler. Det vil være med at reduceret CO2 trykket for området, og der vil være mindre støj fra biler ved bygningerne.