Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Betina Larsen

Forslag til Kommuneplan 2018

Sagsnummer: 01.02.03-P15-1-18 SvarID: 37
Indsendt af Betina Larsen
Dato 18.03.18
Allerede da der blev givet tilladelse til byggeriet Islevhave, blev området omtalt som stationsnært pga. den kommende letbane.

Af samme grund vil der ikke være p-pladser nok, hvis samtlige husstande i Islevhave anskaffer 2 biler. Der er brug for flere busafgange i området, samtidig med at boligerne i Islevhave står klar til indflytning. Dette begrunder jeg med, at familier i dag har en stram tidsplan og er der sparet på den kollektive trafik, så vælger man bil nr. 2 til.

Med andre ord ønsker vi et mere miljøvenligt område, så er vi nødt til at have flere busafgange i takt med at befolkningsantallet stiger, og ikke først når letbanen kommer.

Når det så er sagt, så er der også en del bløde trafikanter i området. Vi har tidligere efterspurgt at der bliver givet grønt lys til de bløde trafikanter der skal krydse Slotsherrensvej ved Islevdalsvej/Niels Frederiksens Allé. De billister der kommer fra Islevdalsvej og svinger til venstre ud af Slotsherrensvej, overser ofte de bløde trafikanter, som så må springe for livet.

Nu kommer der snart flere borgere til området, og vi håber denne lille sikkerhedsforanstaltning kan blive en realitet inden for nærmeste fremtid, da jeg kan læse I vil have fokus på bedre forhold for cyklister.

Med venlig hilsen

Betina Larsen
Formand, Parcelforeningen Nørrevang