Afsluttede høringer

Agenda 21 Gruppen i Rødovre




Rødovre, den 20. marts 2018


Rødovre Kommunalbestyrelse,
Rådhuset,
Rødovre Parkvej 150,
2610 Rødovre

Mærke: Kommuneplan 2018 med miljøvurdering


Bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2018 og den tilhørende miljøvurdering.


Agenda 21 Gruppen har gennemgået forslag til Kommuneplan 2018 med miljøvurdering på baggrund af deltagelse i høringsprocessen vedrørende Kommuneplanstrategi 2016.

Gruppen finder det overordnet positivt, at forslaget repræsenterer en fuld revision af Kommuneplanen, hvorved en række uklarheder kan undgås. Ligeledes støtter Agenda 21 Gruppen fuldt ud, at det overordnede mål er en bæredygtig by, uafhængigt af tidligere formuleringer om vækst og funktionsblanding.

Kommuneplanen er vokset til næsten 400 sider, og informationsmængden er stor. Derfor er det også godt, at der nu er et indeks. Informationerne kan øge forståelsen for de konkrete bestemmelser, men der kunne med fordel være luget ud i stof, der intet har med hovedstruktur og rammer at gøre. De mange luftige visioner og hypoteser kunne også undværes, og hvis de hyppige gentagelser samtidig kunne undgås, ville planen være nemmere at forstå for både borgere, politikere og sagsbehandlere.

En positiv nyhed er, at bebyggelsesprocenten i parcelhusområderne vender tilbage til det tidligere niveau på 25 %. Erfaringerne med de opskruede byggemuligheder har ikke været positive. Bevaringsværdige huse er nedrevet, grønne boligmiljøer er forsvundet, og bymiljøer er blevet skæmmet. Derfor er det også nødvendigt, at der i den ny kommuneplan er udvidede bestemmelser om grøn hegning og om begrænsning af flisebelægninger.

Dog anføres flere steder i teksten, at de nye bestemmelser først vil have virkning med vedtagelse af lokalplaner. Dette sender et forkert signal, som er i modstrid med kommunalbestyrelsens pligt til at virke for planens realisering med de muligheder, planloven giver – f.eks. jf. §§ 12 og 14.

Afsnittet om bevaring af kulturarven er stærkt ændret, til dels på grund af nye statslige retningslinjer, men især på grund af et negativt syn på bygningsbevaring. Kommunen udgav i 1991 i samarbejde med Miljøministeriet et såkaldt Kommuneatlas med en klassifikation af bevaringsværdige bebyggelser opført før 1940. Værket har i mange år blot samlet støv i de kommunale kældre, men efter lovkrav blev de bevaringsværdige bygninger optaget i kommuneplanen og dermed i en vis grad beskyttet. Med Kommuneplan 2018 har man foretaget et rask hug og fjernet flere hundrede bygninger fra listen. Det er angiveligt sket ”for at få en skarpere udpegning af enkeltbygninger”. Argumenterne er uldne og dækker over en lemfældig
- 2 -

byggesagsbehandling, som har ladet beskadigelser af bygningsarven passere. Til gengæld fremhæver Kommuneplan 2018 de nye ’kulturmiljøer’, men her er det kritisk, at de konkrete bestemmelser er svage. På det punkt kunne man med fordel anvende formuleringen i Frederiksbergs Kommuneplan 2017: ”Lokalplaner, som omfatter kulturmiljøer, skal indeholde bestemmelser, som sikrer bevaring af bebyggelsernes væsentlige, karakteristiske hovedtræk”.

Agenda 21 Gruppen skal anbefale, at de hidtil registrerede bevaringsværdige bygninger (SAVE karakter 1-4) opretholdes, og at listen ajourføres med bygninger, opført efter 1940. Desuden støtter vi, at ”udpegning følges op med inddragelse af borgere og med formidling og dialog om, hvad der er det særlige ved de enkelte bebyggelser”, som det anføres i miljøvurderingen, s. 14.

Agenda 21 Gruppen har senest i forbindelse med Lokalplan 141 efterlyst en ajourført analyse af detailhandelen. Den er nu udført af firmaet ICP og findes som et bilag, der dog ikke indgår i høringsmaterialet. I betragtning af emnets vigtighed er det en klar mangel. Detailhandelsanalysen er bemærkelsesværdig ved at være udført af Rødovre Centrums konsulent, hvilket præger den i uhørt grad.

Det er ikke første gang, kommunen står i denne situation, men det er nu tydeligere end nogensinde, at der sker en uanstændig sammenblanding af private og offentlige interesser i forbindelse med detailhandels-reguleringen i kommunen. Kommunen overtager helt ukritisk konsulentens anbefalinger om et styrket center med rigelige udvidelsesmuligheder og stærk tilbageholdenhed med butikstilladelser andre steder. Selv i den skitserede nye ’bykerne’ må butikker ikke true Rødovre Centrums særstatus, og hensynet til centeret går så vidt som støtte til dets konkurrencesituation med centre i omgivende kommuner. Selv en ’handelsbalance’ for udvalgsvarer på 194 % er ikke nok. På trods af kommunens skrantende bydelscentre og nærbutikker (en udvikling der forstærkes af den voksende e-handel) tilbydes RC fortsat udvidelsesmuligheder på over 40.000 m2. Allerede i dag giver den koncentrerede butiksstruktur anledning til ekstra biltrafik, også på tværs af kommunegrænsen. Dette harmonerer ikke med det erklærede mål at fremme en samfundsmæssig bæredygtig udvikling af kommunen.

Kommunen er ifølge loven forpligtet til at fremme et varieret butiksudbud på bydelsniveau, med god tilgængelighed for alle. Agenda 21 Gruppen skal derfor foreslå, at planerne om fremtidige udvidelser af Rødovre Centrum sættes i bero, til fordel for en indsats for bydelenes butiksmiljøer, der vil kunne understøtte et aktivt udendørs byliv.

Til trods for, at et øget ’boligudbud’ længe har været kommuneplanernes hovedprioritet – og fortsat er højt prioriteret i Kommuneplan 2018 – findes der intet afsnit i hovedstrukturen om emnet. Boligmålene fra 2010 er nærmest forsvundet og erstattet af spredte, løse udsagn. Ved nærlæsning ses, at de mange tusinde nye boliger, som kommuneplanen muliggør, nu blot handler om at skabe bæredygtig udvikling. Hvor er kommunens aktive boligpolitik blevet af? Der er et stort dokumenteret behov for lejeboliger, for unge- og ældreboliger – i det hele taget for boliger, som markedet ikke fremskaffer af sig selv.

I lyset af denne mangel opfordrer Agenda 21 Gruppen kommunalbestyrelsen til fremme vedtagelsen af en konkret boligpolitisk handlingsplan, som et vigtigt grundlag for de kommende lokalplaner.

Natur og friluftsliv er fyldigt beskrevet, lidt omstændeligt – og præget af nye nationale krav på området. Kommunen har et ugunstigt udgangspunkt med en relativt lav dækning med parker og naturområder, som overvejende er placeret i kommunens yderområder. På den anden side er kommunen begunstiget af naboskabet til det fredede parkbælte i Københavns kommune. Her kunne situationen forbedres både visuelt og funktionelt med bedre adgange fra Rødovresiden, hvor der også kunne arbejdes med at forøge naturindholdet på de tilstødende arealer.


- 3 -

Der opstilles en række gode mål og retningslinjer, som dog godt kunne konkretiseres og gøres mere forpligtende og administrerbare. For eksempel hedder det i retningslinje 8.5: ’Alle de store gamle træer skal i videst muligt omfang bevares’. Vi foreslår i stedet følgende: ’Træer, der er over 25 år gamle, på såvel offentligt som privat areal, må ikke fældes eller beskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse’. Mere inspiration, også omkring grønne forhaver, kan findes i bestemmelserne i Frederiksbergs Kommuneplan 2017.

I afsnittet om Vestvolden savner gruppen en beskrivelse af udfordringerne vedrørende naturtilstanden, både for det forsurede vandmiljø, for vegetationen på grund af invasive arter og for dyrelivet. Et særligt problem udgør den overdrevne saltning af voldalleen. Tilløb af urenset afløbsvand til voldgraven bør stoppes, og det foreslås, at voldgraven åbnes for gennemløb i hele sin udstrækning.

Agenda 21 Gruppen støtter, at Rødovre Parkvej udvikles som en grøn forbindelse med større naturindhold, og vi efterlyser bud på en løsning på strækningen gennem bymidten.

Vi støtter ligeledes de grønne retningslinjer, så som 3.7.4, som fastlægger, at der skal søges etableret nye naturområder. Men det må være en fejl - og i strid med retningslinjerne vedrørende Grønt Danmarkskort - når det på side 169 hedder ’At der ikke kan udlægges nye naturområder’. Vi vil anmode om, at denne formulering udgår.

Biltrafikken i kommunen er voksende, både på grund af øget bilejerskab og stigende befolkning. En stor del af denne trafik er gennemkørende på de store veje. Dette er en udfordring for målet om bæredygtig trafik, og målene om forbedrede forhold for cyklister og gående bør derfor have høj prioritet. Også sikring af skoleveje bør prioriteres højere, ikke mindst på grund af placeringen af de nye boligområder i forhold til skolerne. Alle veje, der passerer skoler, bør fartdæmpes i de påkrævede tidsrum.

De store trafikstrømme på ringmotorvejen og på de større trafikveje medfører både støj- og luftforureningsproblemer. Der bør langs disse veje udføres målinger af partikelforureningen, et problem der ikke nævnes i Kommuneplan 2018, og en indsats, der hidtil ikke har været tilstrækkelig fokus på.

Trafikstøj er bedre dokumenteret, og kortet s. 215 viser det samme billede som de seneste 10 års målinger. Som det ses i Støjhandlingsplanen fra 2013, er over halvdelen af boligerne i Rødovre støjbelastede. Det står i stærk kontrast til de svage udsagn i kommuneplanens støjafsnit. Formuleringen s. 213 at ”støjværn kan være en mulighed”, hvor trafikale løsninger ikke kan anvises, er alt for passiv i forhold til problemets styrke og omfang.

En nyskabelse er afsnittene i kapitel 4 om lokalområderne. Formen rummer potentiale til en god kommunikation med borgerne om kommunens byplanlægning – og måske også kimen til egentlige ’bydelsplaner’?

Kapitel 5, Rammer for lokalplanlægning, trænger til et service-check for at luge ud i de mange gentagelser og en hel del unøjagtigheder og uklarheder.

Som udbygget kommune bør rammebestemmelserne rumme krav om, at byggeri gennemføres med høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet. Høj arkitektonisk kvalitet kan måles på gennemarbejdede, æstetiske og byggeteknisk sikre valg i såvel planløsning, komposition, detaljeringsgrad og finish. Høj materialemæssig kvalitet kan måles på holdbare materialer, der er vejrbestandige og patinerer smukt. I vurderingen indgår materialernes miljøpåvirkning ved fremstilling, brug og bortskaffelse.


- 4 -

Desuden skal det på baggrund af de senere års nybyggeri anbefales at fastlægge, at nybyggeri skal opføres under hensyntagen til de omgivende huses karakter og arkitektur, gadebilledet og lokale behov for lys og luft. I den forbindelse bør bestemmelsen om terrænregulering skærpes, så det ikke generelt er tilladt at øge terrænhøjden med en halv meter. Et maksimum på 0,2 - 0,3 meter ville være mere passende.


Med venlig hilsen
på vegne af
Agenda 21 Gruppen i Rødovrew


Jann Larsen Jørgen Munch