Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Cyklistforbundet i Rødovre

Forslag til Kommuneplan 2018

Sagsnummer: 01.02.03-P15-1-18 SvarID: 44
Indsendt af Cyklistforbundet i Rødovre
Dato 21.03.18
Høringssvar vedr. Forslag kommuneplan 2018

Vi er glade for de mange gode intentioner om forbedrede cykelforhold i kommunen.

Vedr. nord- sydgående hovedsti.
I tidligere kommuneplaner og Trafikhandlingsplan er omtalt en nord- sydgående hovedsti.
Den er forsvundet i såvel Tillæg 6 til Kommuneplan 2014 som det nye forslag 2018.
Faktisk er begrebet “Cykelrute ad lokalveje” helt forsvundet fra kortet “Stier” på side 186 (bilag 1).

Vi forslår at der arbejdes videre med den nord- sydgående hovedsti.
Det må være et let projekt, da der umiddelbart kun skal gøres opmærksom på ruten, eventuelt med skiltning, da den jo allerede eksisterer. Det eneste der mangler er en uhindret cykelgennemkørsel gennem tunnelen under Roskildevej.
Ruten vil forbinde Tinderhøj Skole, Teknisk Skole, Rådhuset, Viften, Rødovre Centrum, Hendriksholm Skole, Rødovre Gymnasium, det kommende Rødovre Port og Rødovre station.

Vi har sidste år gennemcyklet ruten med Hans Georg Hybschmann fra Teknisk Forvaltning, som efterfølgende oplyste, at han ikke kunne finde noget om planer om en sådan rute.

Vi har nu gennemgået de gamle kommuneplaner og kan henvise til:
Kommuneplan 1994-2005:
Side 21, kort over “Trafikal hovedstruktur stier”: omtalt som “Separate stier” gennem Schweizerdalsparken og Rådhusstien og som “Stier ad lokalvej” på øvrige strækninger (bilag 2)
Side 43-44, “Målsætning for Rødovre Øst”:
“Trafik”: Til fuldførelse af den nord- sydgående hovedstirute anlægges den manglende stistrækning mellem Sibeliusparken og Egegårdsvej. Med realiseringen af denne stistrækning og de tidligere nævnte vejanlæg vil der være etableret en rimelig sikker og attraktiv stirute mellem byens centrum og Jyllingevej. ------- “ (bilag 3).
Side 54: “Målsætning for Hendriksholm”
“Trafik”: Hovedstinettet forløber ad de lokale veje (bilag 4).
Side 56: “Rammebestemmelser for hele kommunen”
“Vej- og stiforhold”: Der opbygges et hovedstinet, der forbinder kommunens bydele og skaber forbindelse til omgivelserne .
at der i princippet søges etableret et hovedstinet i overensstemmelsse med hovedstrukturens trafikplan, således at der udlægges areal til nødvendige nye gang- og cykelstier (bilag 5).

Trafikhandlingsplan Rødovre Kommune, maj 1996:
Kort over Stinettet Rødovre Komune 1995 (bilag 6):
Separate stier (planlagte) fra Hvidsværmervej til Islevbrovej.
Separate stier gennem Schweizerdalsparken og Rådhusstien.
Stier ad lokalveje på øvrige strækninger.
Side 13, Trafiksaneringsforslag: På Schweizerdalsvej etableres punktforanstaltning ved Karlskær Alle, hvor den nord- sydgående hovedsti krydser vejen. ------- (bilag 7).
Side 19: Stirute mellem Rødovre Station og Islev
Stiruten går gennem det centrale Rødovre fra Islev i nord til Hendriksholm i syd.
Stiruten forløber fra Rødovre station ad Hendriksholms Boulevard til Hendriksholm Skole og videre ad Skodborgvej og Frøslevvej. Roskildevej krydses ude af niveau i den eksisterende gangtunnel. Herfra fortsætte stiruten ad Højnæsvej til Rødovre Parkvej, som krydses ved fodgængerfeltet. Stien fører videre over Rådhuspladsen og Gunnekær til “Den Røde Plads”- Herfra i egen linieføring til Egegårdsvej og videre til adgangsvejen til Sibeliusparken. Efter krydsning af Tæbyvej fortsætter ruten ad Karlskær Alle og videre gennem Schweizerdalsparken. Jyllingevej krydses ved en stibro, som munder ud i Højrisvej og herfra fortsætter ruten ad Juelsmindevej og Fortvej. Krydsningen af Tårnvej foregår gennem eksisterende tunnel. Voldgaden følges på en kortere strækning, hvorefter Motorringvejen krydses via en bro til Hvidsværmervej. Herfra planlægges stiruten videreført til Slotsherrensvej og videre via stibro over Slotsherredsvej til Islevbrovej. Stiruten går videre ad Nørrevangen og slutter ved stien ved Harrestup Å. (bilag 8).

Kommuneplan 2006 - 2018
Side 34, kort Hovedstinet (bilag 9):
“Cykel- og gangsti” gennem Schweizerdalsparken og Rådhusstien.
“Cykelrute ad lokalveje” på øvrige strækninger.
Forsvundet i planen 2006-2018: “Herfra planlægges stiruten videreført til Slotsherrensvej og videre via stibro over Slotsherredsvej til Islevbrovej. Stiruten går videre ad Nørrevangen og slutter ved stien ved Harrestup Å”.
Side 64, Veje og stier:
------ og en sammenhængende stiforbindelse gennem hele Rødovre og syv lokalområder. (bilag 10).

Forslag kommuneplan 2018
Side 186, kort Stier (bilag 1):
“Øvrige stier i eget tracé”: Schweizerdalsparken og Rådhusstien - men mangler mellem Egegårdsvej og Gunnekær.
Benævnelsen “Cykelrute ad lokalveje” er forsvundet og dermed nord- sydgående hovedsti.

Der vedlægges 4 sider med fotos af cykelruten.