Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Banedanmark Direktionssekretariatet

Forslag til Kommuneplan 2018

Sagsnummer: 01.02.03-P15-1-18 SvarID: 51
Indsendt af Banedanmark Direktionssekretariatet
Dato 21.03.18
Til Rødovre Kommune.

Banedanmark har tidligere meddelt, at vi ikke havde bemærkninger til forslag til kommuneplan, men der er efterfølgende indkommet denne bemærkning, som jeg hermed fremsender:

Banedanmark vil foreslå, at der umiddelbart efter side 215 vedrørende støjkortlægning 2017 for større veje indsættes et tilsvarende med støjkortlægning for jernbaner, idet støjen fra jernbaner i den sydlige del af kommunen er relevant at vise, også selvom støjgrænserne er nævnt for både vej og bane.

Med venlig hilsen

Nanna Krüth (NAKR)
Studentermedhjælper
Banedanmark
Direktionssekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
M: +4561963106
nakr@bane.dk
www.banedanmark.dk