Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Peer Christensen

Forslag til Støjhandlingsplan 2018-2023

Sagsnummer: 09.11.00-P15-1-18 SvarID: 60
Indsendt af Peer Christensen
Dato 03.06.18
Jeg synes, at det er positivt, at der kommer fokus på trafikstøj i Rødovre.
Støjdæmpende asfalt vil være et skridt i den rigtige retning. Dog mener jeg også, at man bør kigge på hastighedsgrænserne.

Vi bor ud mod den nordlige del af Tårnvej, og det er mig en gåde, hvorfor man tillader 60 km/t på det stykke. Vejen er forholdsvis smal og ligger lige op ad Tinderhøj Skole, hvor der dagligt færdes mange skolebørn.

Jeg foreslår, at man undersøger mulighederne for at sænke hastighedsgrænsen til 50 km/t eller i det mindste gør tiltag for at håndhæve reglerne. Vi oplever rigtig mange
billister, der speeder kraftigt op på omtalte vejstykke frem mod Slotsherrens Vej, og det giver selvsagt meget unødig støj og frustration.