Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Steen Søgaard

Forslag til Støjhandlingsplan 2018-2023

Sagsnummer: 09.11.00-P15-1-18 SvarID: 66
Indsendt af Steen Søgaard
Dato 11.06.18
På side 19 anføres det i Støjhandlingsplanen 2018 - 2023, at nedslidte og dårligt vedligeholdte vejbelægninger kan have et forhøjet støjniveau på op til 2dB. På Korsdalsvej mellem Rødovre Parkvej og Knud Anchers Vej er belægningen netop af den beskaffenhed. I Rambøll notatet af 18. juni 2017 'Modelberegninger IRMA grunden' anføres det i tabel 1. at ÅDT (ÅrsDøgnTrafik) i 2024 på denne del af Kamstrupvej når op på ca. 2500 køretøjer.

På s.15 oplyser Rødovre Kommune endvidere, at man vil overveje en støjdæmpende asfalt eller asfalttype, der er mindre støjgenererende ved renovering af sekundære trafikveje og fordelingsveje med en ÅDT på 2.500 køretøjer.

Derudover køres der alt alt for stærkt på dette vejstykke, hvilket hæver støjniveauet væsentligt.

Undertegnede anbefaler derfor at Korsdalsvej på omtalte stykke, så snart som muligt renoveres med en støjdæmpende asfalt og der etableres fartsænkende foranstaltninger i form af stejle ramper. Dernæst bør Korsdalsvej forhindres i fremadrettet at skulle understøtte den massive trafikbelastning, som kun forværres de kommende år (jævnfør notatet fra Rambøll). En enkel og billig løsning på dette kunne være at lukke Korsdalsvej mellem Borgmester G Jensens Vej og Lucernevej. På den måde reduceres trafikbelastningen væsentligt igennem Korsdalvej/Knud Anchers Vej/Lørenskogvej som udgør en voldsomt belastet trafikåre igennem villakvarteret.

Med venlig hilsen
Steen Søgaard