Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Naturfredningsforeningen i Rødovre

Forslag til Støjhandlingsplan 2018-2023

Sagsnummer: 09.11.00-P15-1-18 SvarID: 69
Indsendt af Naturfredningsforeningen i Rødovre
Dato 13.06.18
Bemærkninger vedrørende forslag til støjhandlingsplan 2018 - 2023.


Den 26. april 2018 har Rødovre Kommunalbestyrelse sendt et forslag til Støjhand-lingsplan 2018 - 2023 i offentlig høring med svarfrist til den 21. april 2018.

Det fremgår, at forslag til støjhandlingsplan 2018 - 2023 er baseret på en kortlægning af vejtrafikstøjen i Rødovre udført i 2017.

Det fremgår endvidere, at ”formålet med kortlægningen af den eksterne støj og udar-bejdelsen af støjhandlingsplaner er at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller begrænse de skadelige virkninger, herunder gener, der skyldes den eksterne støj samt at opretholde støjmiljøets kvalitet der, hvor den er acceptabel” (side 4, 1. spalte i for-slaget).

Det fremgår imidlertid på side 4, 2. spalte, at støjkortlægningen ikke medfører en handlepligt for kommunen, selv om kortlægningen viser, at en vejledende grænse-værdi er overskredet.

Når der ikke er handlepligt, så kan borgerne heller ikke regne med, at forslaget be-skriver konkrete handlinger og tiltag, som kommunen vil gennemføre i perioden 2018 – 2023 for at begrænse støjen fra vejtrafikken i Rødovre Kommune. Og det uanset, at der ifølge forslaget er ikke mindre end 6.073 boliger i Rødovre, der er bela-stet med mere end 58 dB fra vejtrafikstøj (side 5, 1. spalte).

Det må derfor konstateres at det er noget af en sproglig overdrivelse at kalde det ud-sendte dokument for en ”handlingsplan”, da dokumentet ikke indeholder oplysning om, hvilke konkrete handlinger og tiltag kommunen vil gennemføre i planperioden. Det havde været mere retvisende fx at betegne dokumentet for en ”støjmålingsrapport”.

I dokumentet side 16 - 18 evalueres de støjbekæmpelsesforanstaltninger, som Rødovre Kommune har gennemført i den forgangne planperiode 2013 – 2018 for at reducere støjen fra veje. Af de 7 opregnede tiltag er det desværre kun det påbegyndte, men endnu ikke færdiggjorte projekt på Roskildevej, hvor der er foretaget en beregning af støjreduktionen. Ved de øvrige 6 projekter, er der ikke foretaget konkrete beregninger af støjreduktionen. Ved en ”evaluering” af de forskellige støjreducerende projekter havde det været ønskeligt at netop den støjmæssige effekt af indsatsen var vurderet.

Det fremgår af dokumentet side 16, at Staten ved udvidelsen af Motorring 3 gennem Rødovre ikke havde afsat midler til en gennemgående støjskærm langs motorvejen. Ved trafikforliget i 2010 blev der afsat 10 mio. kr. til en udbygning af støjskærmene på motorvejen, men midlerne var ikke tilstrækkelige til en skærm langs hele Rødovre.

I 2013 blev en forlængelse af afskærmningen langs den østlige side af Motorring 3 etableret til nord for Jyllingevej. Siden da har Rødovre Kommune forhandlet med sta-ten om at forlænge støjafskærmningen for at begrænse støjen fra motorvejen for de mange beboere i Rødovres østlige dele. Men endnu er der ikke kommet noget støj-værn på den pågældende strækning.

Af støjkortet figur 2 på side 12 fremgår det meget tydeligt, at støjen i Rødovre fra Motorring 3 belaster meget store dele af Rødovre Kommune specielt i områderne fra Fortvejskvarteret og til Roskildevej.

Naturfredningsforeningen vil derfor på det kraftigste opfordre til, at Rødovre Kommunalbestyrelse snarest tager de nødvendige skridt, der aktivt kan medvirke til at støjen fra Motorring 3 reduceres væsentligt til gavn for Rødovre borgere gennem etable-ring af et støjværn langs østsiden af Motorring 3 på hele strækningen gennem Rødovre, - om nødvendigt ved at kommunen selv afholder de nødvendige udgifter.

Med venlig hilsen
på foreningens vegne
Jann Larsen
formand