Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Betina Larsen

Forslag til Lokalplan 132

Sagsnummer: 01.02.05.k04-1-18 SvarID: 84
Indsendt af Betina Larsen
Dato 09.10.18
Dette høringssvar indsendes på vegne af medlemmerne i Parcelforeningen Nørrevang.

Vi byder gerne letbanen velkommen, med forventning til at I tager vores medlemmers synspunkter i betragtning vedrørende lokalplan 132.

Relevante oplysninger er fortiet:
Vi finder det bemærkelsesværdigt at Kommunen vælger at fortie relevante oplysninger for borgerne i Islev. Ud fra det høringssvar Escot Fast Ejendom A/S har indsendt, så ved I præcis hvad der skal ligge på matriklen Slotsherrensvej 400, delområde 3, nemlig et Boxit-anlæg. Det er en detalje vi finder meget vigtig, da sådan et anlæg vil betyde en øget trafik på rampen bag Vesterhusvej.

Versionshistorik:
Medlemmerne i Parcelforeningen efterspørger en versionshistorik på lokalplan 132.

Byggehøjde:
Højden i delområde 2 er oplyst til at skulle være 5 etager, ud over dette må der påregnes ekstra højde til elevatortårne. Det må betyder, at der ikke kun er tale om 5 etager, men meget mere uden det er præciseret, hvor stor gene det kan være for vores medlemmer på Vesterhusvej.
5 etager + det ekstra som ikke er beskrevet i meter, er meget højt ved siden af et parcelhus. Rødovre Kommune går meget op i at bygningerne skal være miljørigtige, og tage sig godt ud. Derfor virker det malplaceret med de høje klodser af bygninger, I vælger at mase ned i Islev.
Yderligere står vi uforstående over for argumentet om, at de høje bygninger skal udgøre det for at være støjværn. Når I sørger for øget trafik på rampen bag Vesterhusvej, har I blot flyttet støjen tættere på parcelhuskvarteret.
Jo højere I bygger, jo bedre argumentation har Glostrup Kommune for at bygge i 10 etager, hvilke kan betyde yderlige gene for borgerne i Islev. Vi må formode at I støtter jeres egne borgere, så derfor vil vi opfordre jer til at tage den planlagte byggehøjde til efterretning.

Ændring af placering m.m.:
Vi har før oplevet at Kommunen ændrer på planerne efter høringsrunden. Derfor er medlemmerne i Parcelforeningen Nørrevang interesseret i, at der ikke ændres på bygningernes placering, eller der bliver bygget yderligere til, i form af ekstra bygninger i forhold til de bilag der er vedhæftet lokalplan 132.

Indsigtsgener:
Vi opfordre til at vinduerne placeres således, at medlemmerne af Parcelforeningen ikke oplever indsigtsgener.

Parkeringspladser:
Parkering kan meget nemt blive et problem for medlemmerne i Parcelforeningen Nørrevang. Først så bliver Islevhave etableret med kun en p-plads pr. husstand, fordi Islev bliver kaldt stationsnært, uden at have en station før i år 2024. Busforbindelserne er så ringe i Islev, at beboerne er nødt til at anskaffe 2 biler for at få hverdagen til at hænge sammen. Nu kan vi så også se frem til at skulle rumme biler der skal parkere, så folk kan komme med letbanen. Folk vælger ikke bilen fra, uanset hvor få p-pladser der er, de sætter bare bilen et andet sted, og i det her tilfælde kan det meget tænkeligt blive på de omkringliggende private fællesveje. Eksempler på denne adfærd kan bl.a. ses i Vanløse, hvor bilisterne parkerer på de omkringliggende villaveje for at komme med Metroen/S-tog.
Det er på ingen måde i orden at vores medlemmer skal have ekstra udgifter forbundet med vejvedligeholdelse, blot fordi I ikke tænker ordentlige parkeringsforhold ind.
Vi foreslår som minimum 45 P-pladser ved letbanen.

Støjgener:
Vi foreslår at der kommer lyddæmpende asfalt på rampen bag Vesterhusvej samt på Ring 3 og Slotsherrensvej. Vi henviser til at Kommunen allerede har tænkt denne løsning ind andre steder i kommunen. Yderligere vil vi opfordre til at der kommer chikaner/vejbump på rampen, som både er bus og ambulance venlige.
Vi ser gerne at den sydlige rampe bevares, så alt trafikken ikke presses ned af nordlig rampe. Lysregulering eller ej, der vil blive en øget trafik, hvilke både vil være til gene for villaejerne på Vesterhusvej samt udrykningskøretøjer.

El busser:
Københavns Kommune har allerede indsat el busser i samarbejde med Movia fra 2019, og så er det vel også på sin plads at Rødovre Kommune følger trop, og indsætter el busser i stationsnære områder, så vi kan reducere støjniveauet, og mindske forureningen i Rødovre.

Busforbindelserne:
I kalder Islev for stationsnært, I tillader at der bliver bygget et større antal lejligheder m.m. i Islevhave, men ikke engang servicebussen er til at spore i det område som ligger allertættest på det kommende stationsområdet. Generelt er busforbindelserne i Islev temmelig ringe.
Vi foreslår at der kommer bedre busforbindelser, at servicebussen får endestation ved letbanen, og at der tænkes natbusser ind, så de unge kan komme sikkert hjem.

Trærækker:
Medlemmerne i Parcelforeningen, står uforstående over for hvorfor de af Kommunen opgivet bevaringsværdige trærækker, er blevet fældet. Hvis Rødovre Kommune har givet tilladelse til fældningen, sender det nogle forkerte signaler til borgerne, når der foretages sådanne handlinger inden høringsrunden er slut.


Med venlig hilsen

Betina Larsen
Formand, Parcelforeningen Nørrevang