Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Carsten Rittig

Forslag til lokalplan 142

Sagsnummer: 01.02.05-K04-3-17 SvarID: 9
Indsendt af Carsten Rittig
Dato 05.09.17
Ændrings forslag til Lokalplan 142, §8.3.2:

Det specifikke krav om grønne (flade) tage udgår helt, og erstattes af et generelt krav om begrænsning af afledning af regnvand.
Jeg foreslår følgende formulering såfremt ønsket om ”grønne tage” skal forsinke regnvandsmængden:

§x.x: ”Der skal ved nybyggeri og tilbygninger mv. etableres grønne tage subsidiært regnvandsbede og/eller faskine-anlæg med vandbremse for regnvandsmængder, der overskrider tilslutningstilladelsen.”

Ændringen begrundes i, at udledning af regnvand kan begrænses på andre måder end med grønne tage, og andre løsninger kan på grund af tekniske muligheder, økonomi og/eller arkitektur være mere hensigtsmæssige.
Specielt er etablering af grønne tage på industrihaller udført med meget store spænd problematiske pga. den væsentligt øgede taglast.