Kommunalbestyrelsen

18-06-2024

Medlemmer

Formand Britt Jensen (A)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Lene Due (A)
Birgitte Glifberg (A)
Jan Kongebro (A)
Pia Hess Larsen (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Anette Rachlitz (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Mogens Brauer (C)
Tina Hippe Hansen (C)
Henriette Hesselmann (C)
Jette Louise Larsen (C)
Kim Drejer Nielsen (C)
Kenneth Rasmussen (F)
Martin Rosenkrantz (F)
Mikkel Molin (V)
Marianne Christensen (Ø)
Peter Mikkelsen (Ø)

Sager 107 - 123

Fold alle ud

Spørgetid
Sag nr. 107

Beslutningskompetence: KB

Forslag til Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken
Sag nr. 108

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsvej har til formål at området inden for lokalplanens afgrænsning kan omdannes til et bilfrit boligkvarter med private og almene boliger. Desuden fastlægger lokalplanforslaget rammer og bestemmelser, hvis hensigt er at sikre at planens bærende principper; Kvarterstien, Det grønne netværk og Klyngerne, bliver styrende for udviklingen af boligområdet, således at området understøtter visionerne for såvel organiseret som uorganiseret Idræt i hele lokalområdet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at forslag til Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken samt udkast til udbygningsaftale fremlægges i offentlig høring i 10 uger,
  2. at forslag til Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken miljøvurderes samt
  3. at en proces for en Bystrategisk Helhedsplan for området ved Korsdalsparken og Rødovre Hallen samt Espelunden igangsættes.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. juni 2024, pkt. 42:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 123:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Lokalplanområdet udgøres af Rammeområde 4B20 i byudviklingsområdet Valhøj Erhvervskvarter, Kommuneplan 2022. Det ene af to rammeområder der i byudviklingsområdet kan omdannes til boligformål. Rammeområdet 4B20 omfatter fire ejendomme med fire forskellige ejere, Alfa development, Calum A/S, Ejendomsselskabet Valhøjs Allé 180 og Rødovre Kommune (Rødovre genbrugsstation).

Alfa Development har haft fremsat ønske om opstart og udarbejdelse af en lokalplan for området, umiddelbart efter kommuneplan 2022's vedtagelse. Startredegørelsen, udarbejdet på baggrund af Alfa Developments indledende skitser og visioner, blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen februar 2023 (sag nr. 21). Siden hen har Calum A/S og Ejendomsselskabet Valhøjs Allé 180 ApS som ejer de to andre matrikler, også tilsluttet sig ønsket om en byggeretsgivende lokalplan for deres ejendomme.

For at sikre udviklingen af et samlet boligkvarter, i tråd med startredegørelsens indledende visioner, om et overordnet greb, som trækker det grønne/rekreative ind i byen/lokalplanområdet, med udgangspunkt i Vestvoldens grønne forbindelse samt skaber et mangfoldigt og varieret aktivitetstilbud med særligt fokus på leg, bevægelse og biodiversitet har Rødovre Kommune haft Adept tilknyttet som rådgivende arkitekter for at bistå med udarbejdelse af lokalplangrundlaget.

Målet i processen for udarbejdelsen af lokalplanen har været at området omdannes til et bilfrit, grønt beplantet og biodiverst boligkvarter med en fælles identitet, som tager hensyn til eksisterende kvaliteter og underbygger ønsket om aktivitet, sundhed og gode fysiske rammer for fællesskaber.

Endelig er det et vigtigt formål med lokalplanforslaget at understøtte de politiske ambitioner og beslutninger om fritids- og idrætslivet, herunder det igangværende arbejde med Fremtidens idrætsfaciliteter. Det skal blandt andet ske ved at etablere aktivitetszoner for næridræt, leg og bevægelse langs Kvarterstien i det store rekreative område, der omgiver boligklyngerne.

Endvidere understøtter lokalplanforslaget idrætstilbud til beboerne i området ved at skabe det planlægningsmæssige grundlag for, at padel-hallen på Valhøj Alle (etableret på grundlag af en midlertidig dispensation) kan fortsætte, samt at der i fremtiden kan skabes flere idrætsmuligheder af private aktører.

Selve Kvarterstien forbindes til sti-nettet i lokalplanområdet og skaber dermed forbindelse til de lokale idrætskraftcentre Espelunden idrætsanlæg og Rødovrehallen, samt til den lokale næridræt i Valhøj Skoles kommende multihal. De idrætspolitiske ambitioner og muligheder i det nye kvarter uddybes nedenfor og vil danne afsæt for indtænkningen af fritids- og idrætslivet i en kommende Bystrategisk Helhedsplan for området ved Korsdalsparken og Rødovre Hallen samt Espelunden

En bystrategisk helhedsplan med fokus på muligheder for idræt

Hver gang et område byudvikles, en skole renoveres/udbygges eller en ny daginstitution opføres, er det en anledning til også at integrere nye muligheder for idræt, leg og bevægelse. De kommunale udviklingsprojekter er dermed en vigtig motor også for fritids- og idrætsudviklingen. Med en forventning om indflytning af ca. 1400 borgere, herunder ca. 400 børn i det nye kvarter vil der samtidig være en voksende brugergruppe til de eksisterende idrætsfaciliteter ved Espelunden og Rødovrehallen samt den kommende Multihal ved Valhøj Skole. Rødovre Kommune har i 2023 i samarbejde med DGI fået udarbejdet et visionsoplæg for fremtidens idrætsanlæg, hvoraf det fremgår, at ”…de tre store idrætsanlæg suppleret med næridrætsanlæg og rekreative arealer og bynær natur er velfungerende og bør forstærkes i fremtidige prioriteringer, når der skal anlægges idrætsfaciliteter, byrum og støttepunkter for aktivitet, motion og fællesskab.”

Lokalplanforslaget understøtter Rødovre Kommunes idrætsvisioner som vedtaget på flere måder, blandt andet ved at etablere aktivitetszoner for næridræt, leg og bevægelse langs Kvarterstien i det store rekreative område, der omgiver boligklyngerne. Endvidere understøtter lokalplanforslaget idrætstilbud til beboerne i området ved at skabe det planlægningsmæssige grundlag for, at padel-hallen på Valhøj Alle (etableret på grundlag af en midlertidig dispensation) kan fortsætte, samt at der i fremtiden kan skabes flere idrætsmuligheder af private aktører.

Selve Kvarterstien forbindes til stinettet i lokalplanområdet og skaber dermed forbindelse til de lokale idrætskraftcentre Espelunden idrætsanlæg og Rødovrehallen, samt til den lokale næridræt i Valhøj Skoles kommende multihal. I Bilag 1 side 26-29 ses eksempler på, hvordan der kan etableres næridræt i Boligkvarteret ved Korsdalsvej, hvor der f.eks. kan etableres tematiske zoner langs Kvarterstien til rekreative formål, idræt eller kunst eller anlægges bålsteder og andet som samlingspunkt for beboerne.

Etableringen af fritids- og idrætstilbud i det nye kvarter skal indtænkes i det videre arbejde med at udmønte budgetresolutionen om Fremtidens idrætsfaciliteter samt den kommende bystrategiske helhedsplan for området. Der er således også mulighed for at indtænke midler fra Idrætspuljen til udvikling af næridræt i det nye kvarter. Sagen om Afrapportering på budgetresolutionen om Fremtidens Idrætsfaciliteter behandles på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 4. juni 2024.

Lokalplanens formål

Forslag til Lokalplan 156 er udarbejdet inden for rammerne af Kommuneplan 2022 og Tillæg 2 til Kommuneplan 2022 (vedtaget 16.12.23, sag nr. 189): Almenboligkrav i rammeområde 4B20.

Lokalplanforslaget skal muliggøre omdannelsen af et 60.345 m2 stort erhvervsareal til et nyt boligkvarter. Lokalplanforslaget fastsætter rammer for et boligkvarter bestående af en blanding af tæt-lav og etageboligbebyggelse med en maks. bebyggelsesprocent på 85 for området som helhed.

Almene boliger

Minimum 25 % skal bestå af almene boliger. Dette er besluttet i KB i august 2023. I udviklingen af lokalplanen har dialogen om RK's krav om at opføre 25% af bebyggelsen til almene boliger været et emne, som har været drøftet indgående.

Rødovre Kommune har været i dialog med de fire grundejere om hvordan de almene boliger bedst realiseres, således at det sikres, at disse indgår som en bymæssig og arkitektonisk helhed i byområdet, således at disse boliger vil fremstå attraktive på både opførelsestidspunktet som fremadrettet.

Der pågår en forhandling med én af grundejerne om at opføre almene boliger i den sydlige del af boligområdet, som tillige omfatter Rødovre Kommunes grundareal, således at der her kan sikres en sammenhængende og attraktiv almen bebyggelse. De øvrige grundejere arbejder på at integrere den almene bebyggelse i den foreliggende bebyggelsesplan.

Plangrundlaget illustrerer en plan, der giver mulighed for ca. 550 boliger.

Det nye boligkvarter skal sikres udeopholdsarealer på min. 50 %, i forhold til etagemeter bolig, med plads til biodiversitet og bolignære rekreative arealer, hvor der er rum til både aktivitet og ro. Sammen med anvendelser, der muliggør idræts- og lokale aktivitetstilbud, er formålet at fremme aktivitet, sundhed og fællesskaber.

Lokalplanens indhold

Boligkvarteret skal være bilfrit forstået på den måde, at parkering for privatbilisme skal ske i parkeringskælder.

Med udgangspunkt i ovenstående, er lokalplanforslagets indhold udarbejdet ud fra tre bærende principper; Kvarterstien, Det grønne netværk og Klyngerne. Disse skal tilsammen skal være med til at sikre at alle områdets matrikler opfattes som en del af et samlet boligkvarter, samt styrke oplevelsen af, at forbindelserne mellem boligkvarterets Kvartersti med aktivitetszoner for uorganiseret leg og idræt på sigt vil kunne forbinde hele lokalområdet bedre med de større Idrætsfaciliteter ved Espelunden, Rødovre hallen samt Multihallen ved Valhøj Skole.

Kvarterstien (Vej- og stiforhold):

Kvarterstien fastlægges som privat-fællessti. Kvarterstien giver mulighed for en mangfoldighed af aktivitetsmuligheder og skaber synlighed og tryghed i hele boligområdet. Den udgøres af en kurvet forbindelse i lokalplanområdet, synliggort i form af sin minimums stibredde på 3,5 m, og samme overflademateriale på hele stiens strækning. Kvarterstien er en forbindelse for bløde trafikanter, og skal opføres så den indgår naturligt som et rekreativt aktivitets-/opholdsareal og byrum. Den skal tilrettelægges og dimensioneres så den også kan bruges som adgangsvej til renovationsbiler, redningskøretøjer ved brand eller anden nødsituation. Udover at sammenbinde områdets boligklynger, sammenbinder den området med vigtige forbindelser og krydsningpunkter udenfor lokalplanområdet, med feks. stien gennem Irmabyen mod Valhøj Skole og den kommende Mulitihal. Det forventes at kvarterstien vejskiltes som opholds- og legeområde.

Klyngerne (anvendelse, omfang, placering og udseende):

Lokalplanforslaget muliggør opførelse af en variation af helårsboliger i forskellige størrelser. På områdets sydøstlige matrikel 3xq, giver lokalplanforslaget også mulighed for idrætsformål og publikumsrelateret serviceerhverv. Miljøklasse 1-2 som omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger.

Bebyggelsen skal bestå af en blanding af tæt-lav bebyggelse og etageboliger. Muligheder for bevaring og genbrug af eksisterende bebyggelse eller bygningsdele indgår også i lokalplanforslaget. I lokalplanforslagets kortbilag 4 er eksisterende lager- og værkstedsbygning, en kontorbygning ud til Valhøjs Allé samt eksisterende bygningsdele, som med fordel kan integreres på en ny måde i områdets fællesarealer, markeret.

Den nye bebyggelse opføres i 16 klynger af 2-3 bygninger på 2-5 etager. For langt størstedelen gælder, at de ligger langsgående i nord syd-gående retning - en videreførelse af strukturen i erhvervsbebyggelsen syd for lokalplanområdet. Hver klynge sammenholdes af en klyngesti, som udgøres af en fælles indgangssti. Med krav til facadeudtryk og -materialer sikres det, at hver klynge får sit eget kendetegn. Maksimalhøjden for de højeste bygninger er sat til 20 meter inklusiv tagkonstruktion. Tage skal opføres med en hældning på mindst 25 grader. Det betyder at flade tage ikke tillades, bortset fra i en enkelt klynge, hvor eksisterende erhvervsbygning, som påtænkes genbrugt, har fladt tag.

Krav til etagehøjder, og hvordan bygningerne skal placeres inden for klyngerne, er fastsat med henblik på at opnå variation i højder, afveksling i facader og kantzoner inde i området så vel som udadtil. Ud til Korsdalsvej betyder det også, at bebyggelsen ikke opføres og opleves som én lang lukket mur, men i stedet varieres og giver mulighed for gennemgang til og fra de grønne områder mod vest.

Bebyggelse må som nævnt ikke opføres med flade tage, men skal have et tagprofil med hældning. Der er inden for den enkelte klynge yderligere krav om, at der skal indgå mindst to forskellige tagprofiler og ét retningsskifte i forhold til tagrygge. Hensigten med tagbestemmelserne er at sikre en jævn fordeling af tagprofilers variation i området som helhed.

For at også at sikre klyngeidentitet og -samhørighed i den enkelte klynge, er bestemmelsen om materialer udformet så der er krav til at hver klynge opføres i samme materiale(r) og farver, men at facadeudtryk og/eller materiale skal variere fra de omkringliggende klynger.

Det grønne netværk (ubebyggede arealer: udeopholdsarealer og beplantning)

Lokalplanforslaget er udarbejdet ud fra, at opholdsarealkravet på min. 50 % privat og fælles udeopholdsareal er placeret på terræn. Dette giver et godt udgangspunkt for et sammenhængende grønt, beplantet udeområde, der binder bebyggelsen sammen. Lokalplanen fastlægger bestemmelser om ét træ pr. bolig, og har en beplantningsstrategi og principper for placering og størrelser af planter og træer indarbejdet i tilknytning hertil. Der er udpeget bevaringsværdige træer i lokalplanområdet. Tre gamle fuldkronede egetræer på det sydøstlige hjørne (Korsdalsvej/Valhøjs Allé) og en træklynge ved skellet mellem områdets nordligste matrikel og Rødovre Kommunes genbrugsstation. Der er på matr. 3xp registreret mulig rastested for flagermus, hvorfor træerne er udpeget.

Parkering

Parkeringskrav for biler og cykler følger parkeringsnormen i Kommuneplan 2022. Lokalplanområdet ligger ikke i stationsnært område, og er derfor omfattet af følgende parkeringkrav. For biler gælder min. 1½ plads pr. bolig i tæt-lav. og min. 1 p-plads pr. etagebolig. Krav til cykelparkering er fastsat til min. 2 stk. pr. bolig. For hver 10. bolig skal der afsættes plads til en ladcykel.

Parkering skal ske i p-kælder. Bolig- og erhvervsparkering i nærhed til eksisterende lager- og værkstedsbygning på matr. 3xq, er udover parkering til handicap busser, eneste undtagelse, hvor der gives mulighed for parkering på terræn.

I lokalplanforslaget er der arbejdet med fuldt nedgravede p-kældre. Der er gives mulighed for delvis hævede p-kældre under særlige forudsætninger. Herunder at de kan integreres i området på landskabelig vis. Det betyder med bløde overgange uden kantspring, og at det ikke får konsekvenser for tilgængeligheden eller for håndtering af regnvand og forsyning.

Støj (trafikstøj)

Der er påvist støj over de vejledende grænseværdier, som vil komme til at påvirke fremtidige boliger tættest på Korsdalsvej og ind på udendørs opholds arealer i lokalplanområdet.

Der er truffet beslutning om udlægning af støjreducerende asfalt på M3 strækningen gennem Rødovre, og dette forventes, sammenholdt med udlægning
af støjreducerende asfalt på Korsdalsvej, samlet set at have en positiv effekt ifht
støjbelastning.

Desuden arbejder forvaltning gen sammen med udvikler på en ændring af vejprofilet som vil muliggøre en nedsættelse af hastigheden til 40 km / timen.

Grundejerene skal sikre at de gældende grænseværdier for støj overholdes på udearealerne, før en ibrugtagningstilladelse kan gives.
Der stilles tillige krav til udformningen af støjværn i lokalplanen således at det sikres at de åbne visuelle forbindelser imellem kvartersstien og de
Grønne Arealer på Vestvolden, som vurderes at være en væsentlig kvalitet i området kan fastholdes.

Dette vurderes at kunne håndteres ved hjælp af de rette støjforanstaltninger, eksempelvis lydisolerende vinduer i boligerne og støjvægge ved opholdsarealerne. Trafikstøj er et tema, der følges op i miljøvurderingen. Eksempler på støjdæmpende elementer anvendt i andre lignende byområder medbringes som fotos /eksempler på TMU møde ved drøftelsen af LP 156. Den endelige løsning vil være klar når Rødovre Kommune har godkendt grundejer/bygherres forslag til Støjværn i forbindelse med behandling af byggesagen.

Støj (virksomheder)

Eksisterende virksomhedsstøj i og omkring lokalplanområdet er undersøgt. Der er påvist udfordringer med støj fra to virksomheder inden for lokalplanområdets afgrænsning. Den ene virksomhed ophører sommeren 2024, og vil derfor ikke blive en udfordring i en etapevis udbygning. Den anden er fra eksisterende, og blivende virksomhed på matrikel 3xq, hvor der vil kunne opleves støj i dagtimerne. Denne støj vurderes at kunne håndteres i forbindelse med opførelse af boliger på den nordlige del af matriklen.

Udenfor lokalplanområdet er der påvist nattestøj fra én virksomhed, der overskrider de vejledende grænseværdier for boliger ud til Valhøjs Allé og ind i på områdets udearealer. Denne støj vurderes også at kunne håndteres med rette tiltag, i forbindelse med opførelsen af de berørte boliger.

Planerne skal miljøvurderes

Der er gennemført en screening af planens indvirkning på miljøet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Rødovre Kommune har vurderet, at planforslaget vurderes for følgende tre temaer: trafik, trafikstøj og bilagIV-arter (flagermus).

Inddragelse af naboerne

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen har der været afholdt et informationsmøde i opstartsfasen for både naboer, foreninger, grundejere og virksomheder, hvor der blev orienteret om de overordnede rammer, visioner og forventet planproces.

Der er også afholdt trafikmøder med henholdsvis ejere og virksomheder i erhvervsområdet og berørte naboer til lokalplanområdet (grundejerforeningen Irmabyen og PTU - Specialhospital). Her blev deltagerne præsenteret for det igangværende lokalplanarbejde med fokus på trafikforholdene. Resultatet af Teknisk Forvaltnings trafikanalyse blev præsenteret. Analysen belyser trafikbilledet med udgangspunkt i, at de to rammeområder (4B20 og 4B21) er omdannet til boligområder, og undersøger forskellige trafikløsningsscenarier i tilknytning til lokalplanområdet og erhvervskvarteret.

Fremtidig trafikhåndtering, herunder kommentarer og synspunkter fra berørte, blev behandlet på et særskilt politisk møde i Teknik- og miljøudvalget i oktober 2023 (sag nr. 74), med anbefaling om at lave en vejlukning i den østlige ende af Fjeldhammervej (ved PTU) for at adskille erhvervstrafik fra boligtrafik.

Informationsmøde i høringsperioden:

Der planlægges et borgermøde om Forslag til Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken i høringsperioden.

Forslag om overkørsel og svingbane fra Korsdalsvej (udbygningsaftale)

Der er fremsat ønske fra grundejere/bygherre af matrikel 3xr om at etablere en overkørsel til p-kælder til/fra Korsdalsvej. Denne mulighed var ikke en del af den indledende trafikanalyse, men er i forlængelse af grundejers ønske undersøgt for mulige trafikale konsekvenser og muligheder. Overkørsel til p- kælder fra Korsdalsvej vurderes at være hensigtsmæssigt både planlægningsmæssigt og trafikalt, hvis der etableres en svingbane for trafikken nordfra. Sammen med forslaget til lokalplan 156 fremlægges et udkast til udbygningsaftale om etablering af svingbane på Korsdalsvej.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (Planloven).

Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017).

Kommuneplan 2022.

Økonomiske konsekvenser

Offentliggørelsen af lokalplanforslag har ikke økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Forslag til Lokalplan 156: juni 2024.

Offentlig høring i 10 uger: juli-sept 2024.

Drøftelse af Bystrategisk Helhedsplan på åbent TMU møde:   september 2024

Endelig vedtagelse af Lokalplan 156: november 2024.

Offentliggørelse: december 2024.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1_Forslag til LP 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken_til sag
Bilag 2: Bilag 2_ Miljøvurdering af Forslag til Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken
Bilag 3: Bilag 3_Miljøscreening af Forslag til Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken
Bilag 4: Bilag 4_Udbygningsaftale - Korsdalsvej
Bilag 5: Bilag 5_kortbilag udbygningsaftale

DK2020 - Orientering om status på tværkommunal selskabsdannelse under HOFOR til etablering af solceller på kommunale bygninger.
Sag nr. 109

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog 31. januar 2024 (sag nr. 10) at Rødovre Kommune arbejder videre med at indgå i et tværkommunalt selskab til drift og administration af solceller på kommunale bygninger sammen med HOFOR. Samarbejdet er sat i verden for at tage et ansvar og bidrage til den grønne omstilling med lokal grøn strøm, herunder at udnytte energipotentialerne fra bygninger og skåne elnettet, samt at skabe synergi og stordriftsfordele ved at mange går sammen om at etablere et fælles selskab. Herudover skal indsatsen være en inspiration for borgere og virksomheder.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at sagen tages til efterretning.

 

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 4. juni 2024, pkt. 23:

Indstilles taget til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 124:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog 31. januar 2024 (sag nr. 10) at Rødovre Kommune arbejder videre med at indgå i et tværkommunalt selskab til drift og administration af solceller på kommunale bygninger sammen med HOFOR.

Målet for samarbejdet er, at:

• Identificere mulighederne og fastsætte rammerne for at HOFOR kan etablere et selskab, der kan hjælpe kommunerne med at sætte solceller op på de kommunale tage.

• Gennemføre pilotprojekter med opsætning af solceller (København, Herlev og Rødovre).

Samarbejdet er sat i verden for at tage et ansvar og bidrage til den grønne omstilling med lokal grøn strøm, herunder at udnytte energipotentialerne fra bygninger og skåne elnettet, samt at skabe synergi og stordriftsfordele ved at mange går sammen om at etablere et fælles selskab. Herudover skal indsatsen være en inspiration for borgere og virksomheder.

Organisering

Projektet er organiseret med en styregruppe, som er HOFOR’s eksisterende styregruppe, HOFOR har udpeget to tovholdere til projektet. Desuden er der nedsat en arbejdsgruppe og en referencegruppe. Arbejdsgruppen indeholder embedsmænd fra hver kommune/region og referencegruppen består af kommunale/regionale beslutningstagere.

Mødestruktur og fremdrift i 2024

Borgmesteren deltog i borgmestermøde med HOFOR og interesserede kommuner/regioner den 4. marts 2024. Rødovre Kommune, 11 andre kommuner i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden er herefter gået sammen med HOFOR i samarbejdet, der skal undersøge mulighederne for oprettelse af et selskab, som kan etablere og drive vedvarende energiproduktion fra solceller. De deltagende kommuner/regioner er Rødovre, Ballerup, Brøndby, Dragør, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Tårnby, Vallensbæk og Region Hovedstaden.

Arbejdsgruppen mødes med 1-2 måneders interval. Referencegruppen forventes at mødes 2 gange i løbet af 2024, første møde afholdes 13. juni 2024.

Ved arbejdsgruppemøderne i maj/juni forventes der at være en samlet status på potentialeanalyserne på tværs af kommunerne/regionen, en opsamling af økonomi og jura, samt inputs til budget 2025. HOFOR forventer, at der i slutningen af august 2024 foreligger de samlede resultater for potentialer og en mulig skitse for HOFOR’s selskabsgørelse. Senest i efteråret 2024 forventes en beslutningsproces for oprettelse af selskabet.

Arbejdsgruppemøder

Arbejdsgruppen har siden januar 2024 mødtes 3 gange. På møderne diskuteres bl.a. emner omkring afkastkrav, potentialeanalyser, garantistillelse, lejepris, kapitalisering og finansiering, udgetforhandlinger, risikodeling, ejerskab, selskabsform, CSR-politikker, dimensionering og kapacitet og elaftaler gennemgået og diskuteret.

CSR-politikker og krav hertil fylder meget for både kommunerne og HOFOR. Der er endnu ikke fastsat specifikke krav, men udbud vil højst sandsynligt læne sig op ad EU og USA’s etiske krav, og krav i forhold til dokumentation for CO2-udledningen ved produktionen (miljøvaredeklaration).

I forbindelse med pilotprojektet i Københavns Kommune har HOFOR markedsdialog med 7 leverandører i slutningen af maj.

Elproduktionsaktiviteter er – uanset om de er kommunalt eller privat ejet – ikke underlagt prisregulering, men skal drives på kommercielle vilkår.

Solcelleselskabet kan således sælge el til markedspris og opnå et overskud, men også lide tab. Det er afgørende for en positiv businesscase, at der laves en prisaftale mellem HOFOR og kommunerne for køb af el (en såkaldt PPA). En sådan aftale kan være lineær, men også følge markedsprisen. De nærmere regler på området undersøges af HOFOR. Kommunerne skal hver især undersøge, hvorvidt de kan indgå en elaftale med selskabet.

En foreløbig skitse af selskabet (HOFOR solceller A/S) blev præsenteret ved aprilmødet. Kapitalindskud er en forudsætning for at blive en del af selskabet, og alle parter betaler samme kapitalindskud. Ejerandelen kan fordeles ligeligt eller efter potentiale/indbyggertal. Kapitalindskuddet er endnu ikke fastlagt, men forventes i omegnen af 300.000 – 500.00 kr. Kommunerne skal herudover afklare, om der kan stilles kommunegaranti for selskabet.

Pilotprojekt

Sideløbende med arbejdsgruppemøderne har Teknisk Forvaltning fået udarbejdet en potentialeanalyse for opsætning af solceller på de kommunale tagflader. Analysen er udført af Niras og peger på et realistisk årligt produktionspotentiale af strøm på ca. 2,94 Gigawatttimer (GWh). Dette svarer til ca. 600 husstandes årlige forbrug. Bygningerne med de største potentialer er bl.a. Rødovrehallen, Skovmoseskolen, Nyager Skole, Valhøj Skole, Boldklub Avarta og Islevbadet.

Teknisk Forvaltning og repræsentanter fra HOFOR mødtes den 24. april 2024 for at opstarte pilotprojekt for opsætning af solceller på kommunale tage i Rødovre. På mødet blev potentialeanalysen for de kommunale bygninger fremvist og relevante bygninger udpeget. Rødovre Kommune skal stå for klargøring af taget til opsætning af solceller (bl.a. statiske undersøgelser af taget), udforme en lejeaftale samt udstede en byggetilladelse til projektet. Der er behov for statiske undersøgelser af relevante tagflader, som er væsentlige for det kommende vedligehold af tagarealerne. HOFOR står for indkøb af solcellerne, opsætning, drift, vedligehold samt opgradering af eksisterende elinstallationer. HOFOR arbejder videre med hvordan aftalen omkring placering og vedligehold af solcelleanlægget skal udformes, herunder en uniform lejeaftale af tagarealet til installationen.

Teknisk Forvaltning er nu i proces med udpegning af en relevant bygning, som egner sig til opsætning af solceller.

Tidsplan

Senest i efteråret 2024 forventes en beslutningsproces for oprettelse af selskabet. Pilotprojekterne forventes igangsat inden sommeren 2024.

Økonomiske konsekvenser

Der skal afsættes midler til selve selskabsdannelsen og den årlige drift af selskabet. Det er endnu ikke muligt at angive det præcise beløb, da den færdige model for selskabet endnu ikke er fastlagt, men forventes i omegnen af 300.000 kr. – 500.000 kr., som skal afsættes i Budget 2025.

Der vil være økonomiske udgifter forbundet med opsætning af solceller. Der er allerede afsat ca. 500.000 kr. hertil via puljen for energiforbedrende tiltag.

Fremrykning af anlægsbevilling - Rødovre Bibliotek tagrenovering
Sag nr. 110

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2024 blev der afsat midler til renovering af taget på Rødovre bibliotek i overslagsårene 2026 og 2027.

I løbet af vinteren 2023/24 har det vist sig, at der er behov for at komme hurtigere i gang med projektet end først antaget, da taget er meget utæt. Derfor foreslås det, at projektet sættes i gang allerede i 2024.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der gives en tillægsbevilling på 12,2 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, og der afsættes et rådighedsbeløb på 12,2 mio. kr. i 2024 til renovering af taget på Rødovre bibliotek, som finansieres af kassebeholdningen,
  2. at projekt og tidsplan godkendes samt
  3. at såfremt der er råderum indenfor projektets økonomi igangsættes energirenovering af facadepartier.


Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 4. juni 2024, pkt. 33:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 125:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På den vedtagne langsigtede investeringsoversigt er der afsat et rådighedsbeløb på i alt 18,2 mio. kr. til renovering af taget på Rødovre bibliotek. Beløbet på de 18,2 mio. kr. er fordelt over 2 år med 12,2 mio. kr. i 2026 og 6 mio. kr. i 2027. I løbet af vinteren 2023/2024 har det vist sig, at taget er i en værre forfatning end først antaget. Da taget er utæt, har det medført vandskader på biblioteket. Der er derfor behov for at igangsætte renoveringen i 2024.

Renoveringen af bibliotekets tag skal leve op til bygningsreglementet (BR18) samtidig med, at det skal være i overensstemmelse med fredning af bygningen. Det betyder, at biblioteket fremadrettet skal fastholde det oprindelige arkitektoniske udtryk i videst muligt omfang af hensyn til biblioteket som fredet bygning. Der har været foretaget grundige undersøgelser af tagkonstruktionens nuværende tilstand, som har mundet ud i et forslag til renovering af taget. Forslaget peger på, at der er behov for ny tagpapdækning, udskiftning af ovenlys samt reparation eller evt. udskiftning af polystoneplader på hævet tag over foredragssalen. Økonomiske beregninger på ovenstående arbejder viser sig lavere end forventet, men der kan forekomme uforudsete udgifter undervejs. Såfremt ikke alle midler bruges på taget, anbefaler Teknisk Forvaltning, at der udføres energirenovering af facadepartier for den resterende del af bevillingen, da biblioteket har oplevet vandindtrængning fra vinduer i facaden.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Rødovre bibliotek blev fredet i 2010. Derfor skal arbejder ansøges hos Slots- og kulturstyrelsen (SLKS).

Økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer, at der flyttes 12,2 mio. kr. fra 2026 til 2024. Tilsvarende flyttes 6 mio. kr. fra 2027 til 2025. Som konsekvens af fremrykningen bortfalder det afsatte beløb i 2026/27. Ca. 80 % af det samlede budget kan lånefinansieres.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 03.35 Kulturel virksomhed.

Tidsplan

Projektet forventes at blive sendt i udbud i 3. kvartal 2024.

Forventet aflevering i 3. kvartal 2025.

Dog skal det bemærkes, at Slots- og Kulturstyrelsen behandlingstid er på min. 3 måneder pr. henvendelse.

Afrapportering af budgetresolution: Udvikling af idrætsfaciliteter
Sag nr. 111

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budget 2024 besluttet, at der skal udarbejdes et oplæg til politisk behandling, der beskriver ambitionsniveau og rækkefølgeplan for renovering og udbygning af Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal, Espelunden samt faciliteter, der understøtter motion i naturen og bymiljøet. Oplægget skulle udarbejdes i en inddragende proces med både politikere og foreningslivet/FIR. Parterne ønskede endvidere at være klar med en prioriteret udbygningsplan, når skoleudbygningerne var bragt til ende. I denne sag redegøres der for processen henover vinter og forår 2024 samt fremlægges anbefalinger til principper for fremtidens idrætsanlæg i Rødovre.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at principper for udvikling af idrætsfaciliteter i Rødovre Kommune tages til efterretning

2. at der reserveres 1,5 mio. kr. fra puljen Helhedsplan idræt, renovering og udbygning i 2025 til udarbejdelse af en samlet helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg samt

3. at arbejdet med udvikling af fremtidens idrætsfaciliteter kobles tæt til udviklingen af boligkvarteret ved Korsdalsparken (lokalplan 156) i en Bystrategisk Helhedsplan for området ved Korsdalsparken, Rødovrehallen og Espelunden.


Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 4. juni 2024, pkt. 34:

Indstilles taget til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 126:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes Idrætspolitik (2021), vedtagelsen af en anlægsinvesteringspulje (2022) og DGI’s visionsoplæg (2023) udgør de overordnede rammer for arbejdet med at fremtidssikre idrættens rammebetingelser i Rødovre. Budgetresolutionen for 2024 har til formål at skabe en langsigtet strategisk ramme for udviklingen af idrætsfaciliteter i Rødovre Kommune og understøtte udarbejdelsen af en prioriteret udbygningsplan. Baggrunden er et ønske om at skabe kapacitet til at øge idrætsdeltagelsen i en voksende befolkning i Rødovre Kommune. Med et fokus på multifunktionalitet, bæredygtighed og brugerinddragelse, sigtes mod at forbedre livskvaliteten og fremme et aktivt fællesskab blandt borgere på tværs af forskellige aldersgrupper og fysiske forudsætninger.

Der blev primo 2024 etableret en arbejdsgruppe, der gennem et intensivt forløb har indhentet ekspertviden, besøgt relevante idrætsfaciliteter i andre kommuner sammen med medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget samt drøftet den lokale idræts fremtidsbehov. Processen har taget udgangspunkt i ”Sammen om Rødovre” og de metodiske greb herfra. Arbejdsgruppen har været bredt sammensat (se bilag 1) bestående af borgere med bred spredning i alder, køn og tilknytning til idrætten. Forvaltningen gav en mundtlig status om arbejdsgruppens foreløbige arbejde på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 16. april 2024, hvorefter denne samlede status forelægges og godkendes i Kommunalbestyrelsen.

Principper for udvikling af idrætsfaciliteter i Rødovre Kommune

I arbejdet med udviklingen af fremtidens idrætsanlæg i Rødovre Kommune har arbejdsgruppen med udgangspunkt i idrætspolitikken og under henvisning til DGI’s visionsoplæg i tæt samarbejde med forvaltningen identificeret tre overordnede principper, der anbefales som politiske pejlemærker i den videre proces.

1. Inddragende og multifunktionelle idrætsanlæg.

#multifunktionalitet #transparens #for-alle #idræt

2. Bæredygtighed og balance mellem faciliteter.

#bæredygtighed #fremtidssikret #tværgående

3. Engagement, fællesskab og brugerinddragelse.

#sammen-om-Rødovre #for-alle #trivsel #fællesskab

Principperne er vægtet lige og uddybes i bilag 2.

Hensigten med principperne er at sikre, at de fysiske rammer for idrætten i Rødovre udvikles på en måde, der er transparent og retfærdig, og som understøtter et bredt spektrum af brugernes behov. Disse værdier inkluderer ikke kun idrætsudøvernes umiddelbare behov, men også et bredere perspektiv på idrætsfaciliteternes rolle i det lokale samfund, herunder betydningen af kulturliv, godt naboskab, økonomisk bæredygtighed, og klimamæssige overvejelser.

Det anbefales, at de tre principper anvendes som kvalificeret grundlag for prioritering og politisk drøftelse i de indledende faser af planlægnings- og beslutningsprocesserne. Principperne skal sikre, at fremtidige idrætsanlæg i Rødovre Kommune bliver åbne, tilgængelige og bæredygtige faciliteter, der inviterer alle borgere indenfor - uanset alder, fysiske forudsætninger eller sociale baggrunde - til at deltage i og bidrage til idrættens fællesskaber.

Ved at fokusere på disse tre hovedprincipper kan man sikre, at kommunens idrætsfaciliteter bliver mere inkluderende, bæredygtige og brugerfokuserede, hvilket understøtter en bred vifte af fysiske aktiviteter og socialt samvær. Der kan desuden arbejdes med at tydeliggøre de forskellige ansvars- og tilhørsforhold gennem en tydeligere balancering af midlerne mellem ”stat – marked og civilsamfund”. Samtidig er ønsket at skabe god kvalitet for de specifikke idrætsgrene, der er brugere af anlæggene nu og i fremtiden. Der skal således balanceres mellem en række dilemmaer som har været drøftet i arbejdsgruppen, hvilket er uddybet i bilag 3.

Helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg
De overordnede principper kan give en retning til de konkrete udviklingstiltag og sætte rammerne for videre udarbejdelse af mere konkrete planer fx i samarbejdet med fonde, arkitektfirmaer og andre samarbejdspartnere. Lokale og Anlægsfonden anbefaler eksempelvis at man holder fokus på principper og vidensindsamling længst muligt, og ikke træffer for konkrete valg tidligt i processen (fx valg af specifikke idrætsgrene). Dermed holdes fokus på hvorfor og hvordan Kommunalbestyrelsen samlet arbejder på idrættens rammebetingelser længst muligt i processen.

Forvaltningen anbefaler dog at sætte fokus på at etablere ét sted i kommunen med særlig opmærksomhed på de overordnede principper og styrkelse af det folkeoplysende område. Ved at koncentrere indsatsen skabes en idrætsklynge, der kan understøtte bedre / mere fokuserede investeringer. Desuden efterlader dette greb mulighed for specialiserede idrætsanlæg rettet mod færre idrætter andre steder i kommunen.

Kobling til Lokalplan 156 – Boligkvarteret ved Korsdalsparken

Hver gang et område byudvikles, en skole renoveres/udbygges eller en ny daginstitution opføres, er det en anledning til også at integrere nye muligheder for idræt, leg og bevægelse. I juni 2024 behandler Teknik- og Miljøudvalget og kommunalbestyrelsen forslag til Lokalplan 156 for det kommende boligkvarter ved Korsdalsparken. Det er forventningen, at der på sigt kommer 1400 borgere til i det nye kvarter, heraf ca. 400 børn. Der vil dermed være en voksende brugergruppe til de eksisterende idrætsfaciliteter ved Espelunden og Rødovrehallen samt den kommende Multihal ved Valhøj Skole. Det er derfor afgørende, at de fritids- og idrætspolitiske perspektiver indtænkes i arbejdet med lokalplan 156, se også Bilag 5 herom. Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at perspektiverne samles i en kommende Bystrategisk Helhedsplan for området ved Korsdalsparken, Rødovrehallen samt Espelunden og kobles tæt til det kommende arbejde med fremtidens idrætsfaciliteter.

Videre proces og finansiering
Før Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en helheds- og rækkefølgeplan anbefaler forvaltningen, at der indhentes yderligere oplysninger om økonomien, hvordan den etablerede foreningsidræt sikres under eventuelle byggeprojekter, samt om hvilken indflydelse kommende nye idrætsfaciliteter fx den nye multihal ved Valhøj Skole får for idrættens brugere. Arbejdsgruppen har haft en række drøftelser af dette som fremgår af bilag 4.

På denne baggrund anbefales det, at der i 2024/2025 med udgangspunkt i DGI Storkøbenhavns visionsoplæg samt arbejdsgruppens anbefalinger udarbejdes egentlige forundersøgelser, der kan danne baggrund for et forslag til en helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg. Midlerne til at udarbejde forundersøgelser frem mod en helheds-/rækkefølgeplan foreslås finansieret af Idrætspuljen i 2025.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen foreslår, at der i budget 2025 afsættes 1.5 mio. kr. fra puljen Helhedsplan idræt, renovering og udbygning i 2025 til udfærdigelse af en helheds- og rækkefølgeplan for renovering og udbygning af Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal, Espelunden samt faciliteter, der understøtter motion i naturen og bymiljøet.

Tidsplan

Juni 2024:

  • Arbejdsgruppen afslutter deres arbejde med politisk behandling i Kultur- og Fritidsudvalget og Kommunalbestyrelsen.
  • Arbejdsgruppen inviteres til at følge det videre arbejde.
  • Drøftelse i Teknik – og Miljøudvalget samt kommunalbestyrelsen om Lokalplan 156

Sommer 2024:

  • Budgetforhandlinger

Oktober 2024:

  • Budget 2025 godkendes.
  • Opstart af Bystrategisk Helhedsplan for området ved Korsdalsparken og Rødovrehallen samt Espelunden

2025

  • Temamøde i Kommunalbestyrelsen 1. kvartal 2025
  • Analyse igangsættes primo 2025
  • Eksterne samarbejdspartnere, fonde og interesseorganisationer inddrages

2026 ff.:

  • Helheds- og rækkefølgeplan klar til budget 2027 (marts 2026).
  • Implementering af evt. helhedsplaner.
  • Forvaltningen udarbejder konkrete projektskitser, der kan lægges op som kommende års budgetønsker i takt med, at skoleudbygningerne færdiggøres.

Bilag

Bilag 1: - BILAG 1 Arbejdsgruppe
Bilag 2: Principper
Bilag 3: Dilemmaer
Bilag 4: Rækkefølge
Bilag 5: Valhøj

Udgiftsneutral tillægsbevilling til Krigshistorisk Festival på Oplevelsescenter Vestvolden
Sag nr. 112

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Oplevelsescenter Vestvolden har fået tilsagn om økonomisk støtte til afvikling af Krigshistorisk Festival 2024 på hhv. 40.000 kr. fra Nordea-fonden samt 25.000 kr. fra Spar Nord Fonden.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2024 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og en tilhørende indtægtsbevilling på samlet 65.000 kr. til Oplevelsescenter Vestvolden.


Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 4. juni 2024, pkt. 35:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 127:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Oplevelsescenter Vestvolden har fået tilsagn om støtte til afholdelse af Krigshistorisk Festival. Der er bevilget hhv. 40.000 kr. fra ’Liv i det lokale’-puljen gennem Nordea-fonden samt 25.000 kr. fra Spar Nord Fonden.

Krigshistorisk Festival afholdes for sjette gang på Vestvolden i Rødovre den 8.-9. juni 2024. Krigshistorisk Festival blev afviklet første gang i 2017 og har siden været en stor succes med 15-20.000 besøgende i løbet af den årlige festivalweekend.

Festivalen arrangeres af Oplevelsescenter Vestvolden i samarbejde med frivillige fra dygtige historiske grupper, der dækker hele landet og med praktisk hjælp fra lokale frivillige fra Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms på 17,5 % af beløbet.

Bevillingen vedrører funktion 03.35 Kulturel virksomhed.

Tidsplan

Ingen.

Ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge – udmøntning i Rødovre Kommune
Sag nr. 113

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folketinget har vedtaget ny lovgivning i relation til behandlings- og specialundervisningstilbud med ikrafttrædelse den 1. januar 2024. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer hermed de nye regler, samt forslag til den lokale udmøntning i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at kompetencen til at godkende kvalitetsaftaler samt indgå aftale med socialtilsynet om at føre fagligt tilsyn delegeres fra Kommunalbestyrelsen til Skolechefen, som varetager opgaven i tæt samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen.

at den økonomiske kompensation fra staten i 2025 indarbejdes i budget 2025 og fremad.


Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 4. juni 2024, pkt. 35:

Anbefales.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2024, pkt. 43:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 128:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2024 trådte en ny lov i kraft. Loven gælder for behandlings- og specialundervisningstilbud, der yder støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning samt anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.

Loven medfører, at behandlings- og specialundervisningstilbud skal være godkendt af beliggenhedskommunen for at kunne modtage børn og unge. Godkendelsen sker ved indgåelse af en kvalitetsaftale mellem det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud og beliggenhedskommunen.

Således er kvalitetsaftalen forudsætningen for, at et tilbud kan få henvist elever. Samtidig er kvalitetsaftalen grundlaget for beliggenhedskommunens undervisningsmæssige tilsyn med tilbuddet samt socialtilsynets faglige tilsyn med den pædagogiske støtte og behandling.

Der skal være indgået en kvalitetsaftale mellem det enkelte tilbud og beliggenhedskommunen senest den 30. juni 2024.

Kvalitetsaftalen

Kravene til kvalitetsaftalen er fastsat i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler mv. i behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem (BEK nr 1646 af 12/12/2023), og specificeret i en skabelon i bekendtgørelsens bilag 3. Det drejer sig om oplysninger og aftaler om, hvordan de kvalitetskriterier og indikatorer, der er fastsat i bilag 3, sikrer den fornødne kvalitet i tilbuddet.

Når der er indgået en kvalitetsaftale, skal beliggenhedskommunen desuden hvert år godkende årsbudgettet for behandlings- og specialundervisningstilbuddet

Tilsyn

Beliggenhedskommunen fører tilsyn med, at behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne kvalitet efter kvalitetsaftalen og kravene i folkeskoleloven.

Socialtilsynet fører tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling. Tilsynet udføres som anmeldt og fysisk tilsynsbesøg, og afsluttes med en rapport, som anvendes i forbindelse med det kommunale tilsyn.

Samarbejde med det øvrige skolevæsen i Rødovre Kommune

Beliggenhedskommunen skal udpege en skoleleder fra en af kommunens folkeskoler til at træffe beslutning om den enkelte elevs eventuelle fritagelse fra fag og fra deltagelse i prøver, samt til at have ansvar for afholdelse af test, prøver og den nationale trivselsmåling (jf. §§ 7 og 8 i BEK nr 1646 ).

Endvidere skal der indgås klare aftaler og procedurer for samarbejdet mellem behandlings- og specialundervisningstilbuddene og Den kommunale ungeindsats(KUI) såvel som Pædagogisk psykologisk rådgivning(PPR) og den kommunale sundheds- og tandpleje.

Udmøntning i Rødovre Kommune

Rødovre Kommune får med den nye lov myndighedsansvaret for alle offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbud beliggende i kommunen. Således skal Rødovre Kommune fremadrettet godkende og føre tilsyn med fire behandlings- og specialundervisningstilbud. For nuværende drejer det sig om Rødovre Parkvej Skole, Projektskolen, Skolen Sputnik Rødovre og Skolen Krøl. Det er en stor opgave, som kræver væsentlig forvaltningsmæssig kapacitet at løfte. Hertil er der med den nye lovgivning økonomiske forhold, som bliver vigtige at varetage jævnfør nedenstående afsnit om økonomiske konsekvenser.

Børne- og Kulturforvaltningen har indledt dialogen med de pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud omkring kvalitetsaftalerne med fokus på at kvalificere og systematisere samarbejdet. Kvalitetsaftalerne er grundlaget for Rødovre Kommunes undervisningsmæssige tilsyn med tilbuddet, og forvaltningen er optaget af at træde ind i og få ejerskab til myndighedsrollen og lovgivningen, således at aftalerne er præget af rettidig omhu og den fornødne kvalitet i undervisningen sikres. Forvaltningens arbejde med kvalitetsaftalerne indebærer ligeledes etablering af overordnede rammer for aftaler med prøveansvarlig skoleleder, KUI, og PPR, som vedrører væsentlige elementer i tilbuddets daglige drift. Endelig indebærer arbejdet retningslinjer for godkendelse af tilbuddenes årlige rapport med økonomiske nøgletal fra det senest afsluttede regnskabsår og årsbudget.

Samtidig har forvaltningen iværksat udviklingen af et tilsynskoncept, som kan understøtte tilsynet med, om tilbuddene overholder lovkravene og har den fornødne kvalitet som beskrevet i kvalitetsaftalen.

Det kommunale undervisningsmæssige tilsyn forventes at finde sted via både anmeldte og uanmeldte besøg i et forpligtende samarbejde med det enkelte behandlings- og specialundervisningstilbud, og tilsynet forventes at forekomme mindst hvert andet år. Det faglige tilsyn med den pædagogiske støtte og behandling varetages som nævnt af Socialtilsynet. Social- og Sundhedsforvaltningen er ved at indgå aftale med Socialtilsyn Hovedstaden om rammerne for denne del af tilsynet, herunder prisen som fastsættes med afsæt i det forventede timeforbrug ganget med Socialtilsyn Hovedstadens omkostningsbaserede timepris. Det samlede tilsynskoncept vil være færdigudviklet inden første runde tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbuddene beliggende i Rødovre Kommune.

Lov- og plangrundlag

Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
Lov om folkeskolen.
Barnets Lov.

Økonomiske konsekvenser

Sagen er en såkaldt dut-sag, hvor kommunerne modtager en kompensation fra staten via bloktilskuddet. I 2025 modtages forventeligt 110.000 kr. som ventes indarbejdet i budgettet på linje med andre dut-sager i de tekniske ændringsforslag. Kompensationen vurderes umiddelbart ikke at stå mål med udgifterne, hvorfor udgifterne til opgaven vil blive fulgt tæt.

Den økonomiske kompensation, der følger med meropgaven, vurderes ikke at stå mål med opgavernes omfang, da der jf. ovenfor er tale om en opjustering af en hel række opgaver, hvor den samlede sum bliver betydelig. Udover de faglige opgaver af social og pædagogisk karakter er en del af opgaverne ekstra administration, da Rødovre Kommune fremover skal opkræve betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud beliggende i kommunen og siden videresende betalingen fra diverse kommuner til det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud. Der vil heraf følge opgaver med opkrævning og administration af manglende betaling osv. Forvaltningen har i forbindelse med udmøntningen af de nye regler taget kontakt til Kommunernes Landsforening (KL) omkring forholdet mellem de nye regelsæt, de administrative opgaver og størrelsen af den statslige kompensation, men kompensationen er en del af Økonomiaftalen for 2024.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen samt Social- og Sundhedsforvaltningen vil i dialog med behandlings- og specialundervisningstilbuddene og øvrige aktører på området over det kommende år evaluere og eventuelt justere arbejdet med kvalitetsaftalerne. Det første års konkrete erfaringer skal således danne grundlag for, at der indgås gode aftaler, som kan anvendes dynamisk i tilsynsarbejdet.

Budgetresolution om dokumentationskrav på dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune
Sag nr. 114

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog med Budget 2024 en budgetresolution om ”en gennemgang af behov for dokumentation og dokumentationsarbejde på dagtilbudsområdet – med inddragelse af ledere og TR og erfaringsudveksling med relevante frikommuner”. På den baggrund har Børne- og Kulturforvaltningen nedsat en arbejdsgruppe for at belyse området.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at opfølgningen på budgetresolutionen tages til efterretning.


Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 4. juni 2024, pkt. 41:

Indstilles taget til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 129:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Denne sag beskriver de dokumentionskrav, der findes på dagtilbudsområdet, herunder både de lovgivningsmæssige krav til dokumentation, samt de krav der stilles lokalt i Rødovre Kommune. I bilag om "Budgetresolution om dokumentationskrav på dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune" uddybes de nationale og lokale dokumentationskrav.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af en dagtilbudsleder, en fællestillidsrepræsentant (FTR) fra BUPL og repræsentanter fra forvaltningen for at kortlægge ovenstående og for at få en tilkendegivelse af, hvordan dokumentationskrav opleves i dagtilbuddene. Der er desuden inddraget viden fra Helsingør Kommune, hvor Dagtilbudsområdet jf. Velfærdsaftalen er frisat fra en væsentlig del af den nationale lovgivning i en 3-årig forsøgsperiode.

Krav til administrativ dokumentation:

Der er en række nationale krav til indsatser og dokumentation i forhold til ansættelsesret og arbejdsmiljøarbejdet. Derudover ligger
hovedparten af personaleadministrationen og økonomistyringen i Rødovre Kommune decentralt.

I drøftelsen med arbejdsgruppen fremgår det, at der opleves mange udefrakommende krav til dokumentation på det administrative område. Dette er krav, det tilfalder ledelsen af dagtilbuddet at arbejde med, da dagtilbuddene ikke har administrative ansatte. Det drejer sig eksempelvis om:

  • Systematisk registrering og opfølgning på sygefravær efter gældende procedure.
  • Undersøgelse af og opfølgning på arbejdsmiljø jf. social kapital måling, udarbejdelse af APV og handleplan, registrering af arbejdsulykker, magtanvendelser m.m.
  • Krav til personaleudvikling i form af årlige MUS-samtaler, årlige lønforhandlinger og systemindberetninger i forlængelse heraf.
  • Ansættelses- og afskedigelsesprocesser eks. ift. dokumentation af referencer, indhentelse af straffe- og børneattester, lønforhandlinger, oprettelse i diverse systemer, annoncering via rekrutteringssystem.
  • Møder i MED og forældrebestyrelsesmøder med udarbejdelse af dagsorden og referat.
  • Økonomistyring i OPUS og NEMØkonomi, herunder regningsbetaling, indberetning af forventet regnskab mv.

Opgaverne omkring personaleledelse, faglig ledelse og arbejdsmiljø er vanskelige at fjerne fra den decentrale leder, da der er behov for god ledelse tæt for at sikre gode rekrutteringer, høj kvalitet og medarbejdertrivsel i dagtilbuddene. Det er dog muligt at etablere eksempelvis administrative fællesskaber, der ville kunne hjælpe den enkelte leder med indberetninger af ansættelser, indhentning af børneattester, regningsbetaling, indberetning af arbejdsskader etc. Når administrative opgaver fjernes, kan der afsættes mere tid til den faglige ledelse og til forældresamarbejdet. Det kan dog også give udfordringer, da økonomi- og personaleansvaret i Rødovre er placeret decentralt, og den enkelte leder fortsat er ansvarlig for budgetoverholdelse mv.

Dagtilbudsområdet har igangsat et arbejde med at styrke ledelsen gennem et projekt om ”bæredygtige ledelsesteams”. Projektet har til formål at styrke souschefernes kompetencer ledelsesmæssigt, administrativt og fagligt, så ledelsesopgaven og de administrative opgaver muligvis kan fordeles mere og løses mere hensigtsmæssigt for børn, medarbejdere og ledere.

Krav til pædagogisk dokumentation:

Helt overordnet set stilles der i dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan krav om, at et dagtilbud skal dokumentere den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. Både i forhold til at sikre den generelle pædagogiske kvalitet og i forhold til indsatser omkring børn i udsatte positioner. I bilaget beskrives det, hvordan det udmøntes i praksis i Rødovre Kommune.

I Rødovre Kommune har de enkelte dagtilbud stor frihed i forhold til, hvordan dagtilbuddet løser denne opgave. Dagtilbudslederne kan i vid udstrækning selv vælge de metoder, dokumentationsformer og værktøjer, de mener, der skal til for at leve op til lovgivningen, og som de mener vil bidrage positivt til netop deres praksis og kvalitet. Kravene til dokumentation i Rødovre Kommune øges, når der skal iværksættes mere indgribende indsatser for børn i udsatte positioner. I Rødovre skelnes der mellem anbefalinger til dokumentation og krav til dokumentation til denne børnegruppe.

Blandt dagtilbudslederne efterspørges generelt mere ensretning af metoder og dokumentationskrav på dagtilbudsområdet, da det aflaster ledernes indsats med at sikre kvalitet i forhold til kravene i den styrkede læreplan. Samtidig har de faglige organisationer, dagtilbudslederne og forvaltningen et fokus på ikke at bruge unødigt meget tid på dokumentation.

Der kan peges på en række dilemmaer, når frihedsgraderne til den pædagogiske dokumentation er stor:

  • Ejerskab til selvvalgte dokumentationsmetoder er stort, men ledelsesopgaven ift. at udvælge og implementere metoderne lokalt er tilsvarende mere omfangsrige og tidskrævende.
  • Når dokumentationsmetoder er udvalgt lokalt kan de være tænkt sammen med de indsatser, det enkelte dagtilbud arbejder med, men muligheden for at videndele på tværs af dagtilbud om effekten af fælles metoder udnyttes ikke.
  • Effekten af lokale indsatser omkring eksempelvis trivsel og sprog kan være effektfuld, men når der ikke stilles krav om systematisk brug af en fælles metode, så kan der ikke trækkes data på tværs af dagtilbud, og da ved Rødovre Kommune ikke, om indsatserne har effekt (eksempelvis trivselsdata til sikring af tidlig indsats). Dette forudsætter ensartede metoder og brug af disse.
  • Den digitale understøttelse og GDPR-overholdelse vanskeliggøres, når der ikke benyttes ensartede metoder og dermed fælles systemunderstøttelse.

Da hovedparten af dokumentationen i Rødovre er besluttet af den lokale leder, er det vanskeligt at fjerne dokumentationskrav på tværs. Dog kan kravet om sprogvurdering af 50% af de 3-årige fjernes. Derudover kan det overvejes, om dokumentationskravene til specialvisitation kan lempes yderligere, uden at det sker på bekostning af Dagtilbudslovens og Barnets lovs krav til dokumentation af understøttelse af børn i udsatte positioner. Såfremt man fjerner nogle af disse krav, vil det betyde endnu større variation i den pædagogiske praksis på tværs af dagtilbuddene.

Erfaringer fra Helsingør Kommune:

Helsingør Kommune er i en 3-årig periode fra 2021-2024 frisat fra store dele af den nationale lovgivning på Dagtilbudsområdet. Kommunens indledende erfaringer handler om de dilemmaer, der opstår, når den lovgivningsmæssige ramme løsnes samtidig med, at forpligtelsen til at levere høj kvalitet for alle børn til enhver tid skal fastholdes.

Kommunen skal fortsat leve op til nogle statslige ”hegnspæle”, og de lokale politikere har samtidig valgt at opstille lokale ”hegnspæle”, de også i frisættelsesperioden skal leve op til. Disse omfatter bl.a. minimumsnormeringer, sprogvurderinger, pladsanvisningsprincipper og overførselsadgang m.m. Der er ikke mange begrænsninger i den styrkede læreplan, som dagtilbuddene skal be-væge sig indenfor. De fleste hegnspæle vedrører andre lovgivningsområder end dagtilbudsområdets lovgivning. Her tænkes eksempelvis på arbejdsmiljølovgivningen, hvis krav dagtilbuddene ikke har været frisat fra.

Erfaringerne fra Helsingør viser, at stort set alle de frisættelsesindsatser som er blevet igangsat på dagtilbudsområdet, kunne være gennemført uden at være ”frisat”. Dog viser erfaringerne fra Helsingør, at oplevelsen af at være ”frisat” fra noget, kan bidrage til ekstra motivation og arbejdsglæde hos ledere og medarbejdere.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Notat om dokumentationskrav på dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune

Udlejningsaftale efter særlige kriterier i området Kærene
Sag nr. 115

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med at 4 almene boligafdelinger - beliggende i Kærene - er kommet på listen over forebyggelsesomåder, skal de boligsøgende anvises efter særlige kriterier, hvoraf Kommunalbestyrelsen skal godkende udkastet til udlejningsaftalen om anvisning og fleksibel udlejning, der er udarbejdet sammen med boligorganisationerne.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

  1. at der indgås en aftale om udlejning efter fleksible kriterier med Domea Rødovre, AKB og AAB,
  2. at aftalevilkår om beskæftigelses- og uddannelseskriterier med henblik på at styrke beboersammensætningen godkendes samt
  3. at aftalevilkår om fortrinsret til seniorer, der bor i kommunen og frigiver en bolig godkendes.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 130:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

De 4 almene boligafdelinger er Boligforeningen AAB, afd. 43, Domea Rødovre, afd. Ved Milestedet og Ulkær og AKB, afd. Milestedet er undet ét udpeget af Indenrigs- og Boligministeriet som et forebyggelsesområde. Kriterierne for, at et område kategoriseres som forebyggelsesområde, er følgende:

Ved et forebyggelsesområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

1)
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2)
Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

3)
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4)
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende, udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Konsekvenserne af, at en almen afdeling er kommet på forebyggelseslisten, er, at anvisningen er skærpet både når boligorganisationen skal anvise, og når kommunen skal anvise til en ledig bolig.

For 1/3 af de ledige boliger, som anvises af kommunen, er det lovbestemt, hvem kommunen ikke må anvise til:

1)
er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service,

2)
er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service,

3)
inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden,

4)
ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, eller

5) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller i 24 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Almenboligloven tilsiger, at en kommune som minimum har krav på at få tildelt 1/4 af de ledige boliger til kommunal anvisning. I den nuværende aftale mellem boligorganisationerne og Rødovre Kommune er det besluttet, at Rødovre Kommune får tildelt 1/3 af den samlede ledige boligmasse i boligorganisationerne til kommunal anvisning. For de øvrige 2/3 ledige boliger hos boligselskaberne, udlejes boligerne via deres almindeliste ventelister. Som en del af boligselskabernes almindelige anvisning indgår fleksibel udlejning, så boligsøgende, der opfylder særlige kriterier om uddannelse og beskæftigelse, kommer forud for den almindelige venteliste med henblik på at styrke beboersammensætningen, jf. almenboliglovens § 60, stk. 4. De særlige kriterier, der ønskes indstillet er følgende:

"Børnefamilier i arbejde eller under uddannelse" er boligsøgende med hjemmeboende børn under 18 år, hvor både den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle/partner er i arbejde 30 timer om ugen eller i gang med en SU-berettiget uddannelse/elev- eller lærlingeuddannelse. Prioriteres med 4/9.

"I arbejde eller under uddannelse" er boligsøgende, hvor både den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle/partner er i arbejde 30 timer om ugen eller i gang med en SU-berettiget uddannelse/elev- eller lærlingeuddannelse. Prioriteres med 4/9.

"Seniorer" er boligsøgende (minimum 60 år), der bor i kommunen, og som frigiver en bolig. Det er en forudsætning, at den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle/partner, hvis de er under 65 år, er i arbejde 30 timer om ugen eller er under uddannelse. Prioriteres med 1/9.

Aftalen løber fra 1. juli 2024 frem til 30. juni 2026.

Aftalevilkårene vil være den samme for de tre boligorganisationer, så længe boligafdelingerne er på ministeriets forebyggelsesliste. Aftaleudkastet fra AKB Rødovre vedlægges som bilag, idet det bemærkes, at indholdet vil være ens for de øvrige afdelinger.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens § 60, § 59, § 61b

Bilag

Bilag 1: Aftale om fleksibel udlejning vedr. AKB Rødovre, Ved MIlestedet

Ændret periodisering af anlæg - juni 2024
Sag nr. 116

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af Vives anbefalinger om god anlægsstyring fremlægges to årlige sager for Kommunalbestyrelsen om reperiodisering af anlægsprojekter i april og juni, så budgetlægningen af de enkelte projekter over tid tilpasses den aktuelle viden.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

  1. at der som følge af revurdering af anlægsprojekter flyttes budget fra 2024 til 2025 og senere. Samlet gives i 2024 en negativ anlægsbevilling på 108,3 mio. kr., der tilgår kassen, fordelt som følger:

Teknik- og Miljøudvalget -82,0 mio. kr., hvoraf de 2,9 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen, og der afsættes tilsvarende rådighedsbeløb

Klima- og Naturudvalget -2,0 mio. kr.,

Børne- og Skoleudvalget -18,3 mio. kr. og

Økonomiudvalget -6,0 mio. kr.

  1. at bevilling på 5,9 mio. kr. til Idrætspulje 2024 afsat på drift i 2024 flyttes til anlæg under Kultur og Fritidsudvalget. Der afsættes rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. som finansieres af den afsatte driftsbevilling. Resterende driftsbevilling på 4,1 mio. kr. til Idrætspulje 2024 indarbejdes i Budget 2025
  2. at bevilling på 2,0 mio. kr. til risikohåndtering 2024 (forundersøgelser) afsat på drift i 2024 flyttes til anlæg under Økonomiudvalget. Der afsættes rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr., som finansieres af den afsatte driftsbevilling.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 131:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vive har i deres analyse om økonomisk styring af anlægsområdet (ØU i november 2023, pkt. 195/23) fremhævet, at det er væsentligt for en god anlægsstyring med et vedvarende fokus på at skabe så korrekt en periodisering af budgettet som muligt. Det vil sige, at der tages stilling til, hvordan udgifter og indtægter forventes at fordele sig mellem budgetår. Vive peger desuden på, at fokus på periodisering i budgetopfølgningen kan medvirke til at nedbringe eller stabilisere overførsler af anlægsmidler mellem budgetår. Derfor fremlægges forslag til reperiodisering til Kommunalbestyrelsens godkendelse to gange årligt (jf. sag om Budget 2025 i januar 2024, ØU 21/24).

Reperiodiseringssagen er et resultat af ønsket om at få en så præcis og korrekt placering af anlægsbeløbene i de besluttede projekter som overhovedet muligt, sådan at anlægsprogrammet giver mulighed for en god og stabil økonomistyring af både kommunens anlægsprogram og kommunens likviditet, herunder at det peger frem mod en budgetlægning i de kommende år, som bliver stadig mere præcis.

På grundlag af en gennemgang af den samlede anlægsportefølje foreslås det at ændre periodiseringen af nedenstående projekter. Reperiodiseringerne ændrer ikke det enkelte projekts indhold og overordnede økonomi.

Stationsplads til Letbanen

Der er afsat 12,0 mio. kr. til projektet i 2024. I beløbet er der taget højde for at budgettet er formindsket med 4,8 mio. kr. i reperiodiseringssagen i april. Efter en nærmere vurdering af projektets økonomi vurderes det, at der kun bliver afholdt 8,0 mio. kr. i 2024. Det foreslås derfor, at der reperiodiseres yderligere 4,0 mio. kr. til 2025.

Fjernvarme, nord Roskildevej

Der er afsat 103,5 mio. kr. til fjernvarmeudbygning nord for Roskildevej i 2024. Det forventes en betydeligt mindreudgift i 2024, dels grundet en lavere tilslutningsgrad end forudsat, og dels grundet en generelt senere tilslutning af nye brugere. På det grundlag foreslås det, at budgettet i 2024 reduceres med 40 mio. kr. og reperiodiseres til 2027.

Fjernvarme, syd Roskildevej

Der er afsat 90,6 mio. kr. til fjernvarmeudbygning syd for Roskildevej i 2024. Det forventes et betydeligt mindreudgift i 2024, dels grundet en lavere tilslutningsgrad end forudsat, og dels grundet en generelt senere tilslutning af nye brugere. På den baggrund foreslås det, at budgettet i 2024 reduceres med 15 mio. kr. og reperiodiseres til 2027.

Fjernvarme, brugerinstallationer på abonnement

Der er afsat 12,5 mio. kr. til brugerinstallationer på abonnementsordning. På grundlag af ovenstående forsinkelser og lavere tilslutning til fjernvarme vurderes det, at budgettet i 2024 kan reduceres med 5,0 mio. kr.

Ny genbrugsplads

Der er afsat 24,0 mio. kr. til projektet i 2024. I forlængelse af maj-sag om selskabsgørelse forventes der begrænsede udgifter til projektet i 2024. Det forventes, at etableringen af genbrugspladsen vil ske i løbet af 2025 efter den forventede selskabsgørelse. Det foreslås derfor, at budgettet i 2024 reduceres med 20,9 mio. kr. Der forventes afsat 72,3 mio. kr. i Budgetforslag 2025 til ny genbrugsplads. Der træffes endelig beslutning om selskabsgørelsen i 3. kvartal 2024 (jf. sag i maj-møderækken). Hvis selskabsgørelsen gennemføres som forventet, bortfalder beløbet i forbindelse med vedtagelsen af det endelige Budget 2025. Beløbet er baseret på overslag udarbejdet for Teknisk Forvaltning af rådgiver Dines Jørgensen over omkostninger til etablering af genbrugspladsen (KB-sag nr. 188/23, december 2023)

Espelunden opvisningsbane, drænvand

Der er afsat 2,0 mio. kr. til projektet i 2024. Af hensyn til sammenhæng med renovering af banerne i 2026 foreslås midlerne reperiodiseret til 2026.

Carlsro vuggestue, genhusning

Der er afsat 4,1 mio. kr. til genhusningen i 2024. Der er foretaget forundersøgelser af behovet for klargøring af grund m.v., men selve projektet forventes først igangsat i 2025. Forventet udgift i 2024 er derfor nedjusteret til 1,7 mio. kr., og på det grundlag foreslås 2,4 mio. kr. reperiodiseret til 2025. Desuden forventes stigende udgifter til fundamentering og jordarbejder på 1 mio. kr., der søges indarbejdet i Budget 2025.

Græshoppen, udvidelse

Der er afsat 15,9 mio. kr. til udvidelse af Græshoppen i 2024. På baggrund af nedjusteringer af børnetallet i befolkningsprognosen foreslås det, at projektet om udvidelse af Græshoppen udgår og at det afsatte beløb tilgår kassen. Bevilling til forbedring af træterraser ved Græshoppen (0,5 mio. kr.) ændres ikke (jf. orientering af BSU, sagnr. 31/24, bilag 6)

Ny materielgård

Der er afsat 9,3 mio. kr. til projektet i 2024. Grundet udsættelse af ny genbrugsplads bliver projektet forsinket, og det foreslås derfor, at 6,0 mio. kr. reperiodiseres til 2025.

Indkøb af skraldebiler

En af kommunens syv el-skraldebiler brændte i februar 2024. For at sikre affaldsafhentningen har det været nødvendigt at udskifte bilen i år. Indkøbet er gennemført som en option inden for den leasingaftale, som Økonomiudvalget godkendte i maj 2023 (ØU-sag 104/23). Fraregnet udbetalte forsikringsmidler har renovationsområdet haft merudgifter i 2024 på 2,9 mio. kr. til indkøb af erstatningsbil og midlertidig brugt bil. Beløbet søges bevilliget med denne sag.

Idrætspulje 2024

I Budget 2024 er afsat 5,9 mio. kr. til projekter på idrætsområdet som en driftsbevilling, bl.a. af hensyn til overholdelse af kommunernes anlægsramme. Flere af de konkrete projekter har karakter af anlæg, da de er flerårige og der er tale om større beløb. Derfor foreslås det, at puljen flyttes fra drift til anlæg i 2024, i lighed med idrætspuljen i 2023 og 2025.

Kommunalbestyrelsen har godkendt fire konkrete projekter (KB-sag november 2023, KB170/23), der finansieres af idrætspuljen i 2024:

- Klublokaler ved Espelunden (forventet forbrug i 2024 på 0,1 mio. kr.)

- Beachvolley ved Espelunden (0,2 mio. kr.)

- Rødovre Skøjtearena, opvarmningslokale (1,0 mio. kr.)

- Motionstræfpunkter (0,5 mio. kr.)

Der forventes et forbrug på de fire projekter på 1,8 mio. kr. i 2024, og det foreslås derfor, at det resterende beløb på 4,1 mio. kr. reperiodiseres til Budget 2025.

I efteråret 2024 vil der blive fremlagt uddybende projektbeskrivelser til politisk godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget af henholdsvis Beachanlæg ved Espelunden og Opvarmningslokalet ved Rødovre Skøjte Arena (jf. sag nr. 170 den 28. november 2023).

Risikohåndtering i 2024 (forundersøgelser)

Der er afsat 2,0 mio. kr. på drift i Budget 2024 til løbende forundersøgelser (risikohåndtering). Konkret anvendes midlerne bl.a. til forundersøgelser af muligheder for samling af Tandplejens funktioner og husgennemgang af Genoptræningscenteret. Det foreslås, at der flyttes 2,0 mio. kr. fra drift til anlæg til forundersøgelser af projekterne.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

Det er en fordel for den likviditetsmæssige styring for hele kommunen, at den samlede anlægsportefølje gennemgås i forhold til, hvornår projekterne forventes at blive eksekveret. Med denne sag rykkes der 111,2 mio. kr. fra 2024 til eksekvering i senere år, heraf 30,3 mio. kr. på skattefinansieret anlæg og 80,9 mio. kr. på forsyningsområderne. En del af disse beløb udgår helt. På det skattefinansierede område udgår udvidelsen af Græshoppen helt, hvilket medfører en varig likviditetsforbedring på 15,9 mio. kr. Den tættere opfølgning på anlægsprojekterne forventes generelt at forbedre prognosen for likviditetsudviklingen.

Desuden flyttes der i forbindelse med denne sag i alt 7,9 mio. kr. fra drift til anlæg, heraf reperiodiseres yderligere 4,1 mio. kr. vedrørende idrætspuljen fra 2024 til 2025.

Endelig bevilliges 2,9 mio. kr. til renovationsområdet.

Med de foreslåede reperiodiseringer og øvrige ændringer udgør anlægsbudgettet 385,2 mio. kr., heraf 209,4 mio. kr. på de skattefinansierede områder og 175,8 mio. kr. på forsyningsområderne.

Der er taget højde for likviditetsmæssige konsekvenser af de foreslåede ændringer i Økonomisk Oversigt juni 2024, herunder konsekvenser for kommunens låneoptag på forsyningsområderne.

Tidsplan

Ingen.

Revisionsberetningen vedrørende Årsregnskab 2023
Sag nr. 117

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

BDO Statsautoriseret Revisionsselskab (BDO) har fremsendt Revisionsberetning nr. 12 vedrørende Årsregnskab 2023. Revisionsberetningen er uden forbehold for årsregnskabet og indeholder ingen revisionsbemærkninger, ligesom revisionen på baggrund af Regnskab 2023 og budgettet for 2024 vurderer, at Rødovre Kommune har en bæredygtig drift.

Indstilling

Stab for Økonomi og Personale indstiller,

  1. at Revisionsberetning nr. 12 vedrørende Årsregnskab 2023 godkendes samt
  2. at Årsregnskab 2023 godkendes.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 133:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget Revisionsberetning nr. 12 fra kommunens revisor BDO vedrørende Årsregnskab 2023. Revisionen har ikke konstateret kritiske forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i revisionspåtegningen, og forsyner derfor årsregnskabet med en påtegning uden forbehold.

Hvis revisionen har eventuelle revisionsbemærkninger, skal de behandles af kommunalbestyrelsen. Revisionen af Regnskab 2023 har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger. Det samme gjorde sig gældende i 2022, og der er derfor heller ikke revisionsbemærkninger vedrørende tidligere år.

Administrationen har følgende nedslag i revisionsberetningen, hvor revisionen har anbefalinger.

Afsnit 2. Vurdering af kommunens økonomi
Revisionens samlede vurdering er, at kommunen har en bæredygtig drift og et likvidt beredskab indenfor rammer af kommunens økonomiske politik. Revisionen har noteret, at den gennemsnitlige likviditet er faldet med 92,1 mio. kr. i løbet af 2023 og udgjorde 145,1 mio. kr. ultimo 2023. Det konstateres også, at likviditeten ultimo april 2024 er steget til 151,3 mio. kr., og at der samlet set budgetteres med en kasseopbygning i budgetårene, men at likviditeten er under pres primært grundet et højt aktivitetsniveau på anlæg. Revisionen anbefaler, at der sikres god budgetoverholdelse, samt at tillægsbevillinger ikke finansieres af kassebeholdningen.
Administrationen er enig i revisionens anbefalinger og bemærker, at der i aftalen om budget 2024 blev budgetteret med en kasseopbygning på 104 mio. kr., samt at det fremgår af kommunens økonomiske politik, "at den gennemsnitlige likviditet i budgetåret og i overslagsårene som minimum svarer til 150 mio. kr." og "der gives som hovedregel ikke tillægsbevillinger i løbet af budgetåret, førend alle øvrige muligheder indenfor budgettet er undersøgt".

Afsnit 4.1. og 4.2. Principper for økonomistyring, bilagsbehandling og interne kontroller
Revisionen påpeger, at kommunen har en høj grad af decentralisering på det økonomiske område, som indebærer, at økonomiansvaret er decentraliseret til de budgetansvarlige ledere. Det kan potentielt udfordre kontrollen med bilag og budgetkontrollen, men der er ikke observeret konkrete fejl eller mangler i bilagshåndteringen. I denne sammenhæng er revisionen kommet med forslag til justeringer af kontrollerne, som er en del af det nuværende økonomiske ledelsestilsyn.
Administrationen er enig med revisionen og har et løbende fokus på om de økonomiske kontroller er effektive og velfungerende. Der er et arbejde i gang med at få en bedre systemunderstøttelse af ledelsestilsynet, både for at imødegå revisionens anbefalinger, men mindst lige så vigtigt at gøre det enklere for de budgetansvarlige ledere at udføre deres ledelsestilsyn på en god måde.

Afsnit 6. Juridisk-kritisk revision og lovpligtig forvaltningsrevision, jf. standard for offentlig revision (SOR 6 og 7)
Det er i de faglige standarder for offentlig revision (SOR) fastlagt, at revisionen over en 5-årig periode skal gennemgå en række fast definerede plantemaer. I 2023 er "Gennemførelse af salg" og "Budgetstyring af flerårige investeringsprojekter" derfor gennemgået. Revisionens gennemgang af salg af grunde/bygninger og budgetstyring af anlægsprojekter viser, at kommunens forretningsgange for begge processer er tilfredsstillende og hensigtsmæssigt tilrettelagt. Revisionen anbefaler i forhold til salg, at kommunen fremadrettet implementerer en evalueringsfase efter salget er gennemført. Ligeledes anbefales det i forhold til budgetstyringen af anlægsprojekterne, at der i højere grad sker en dokumenteret evaluering af de største projekter.

Administrationen er enig i revisionens anbefalinger og vil justere forretningsgangene tilsvarende, herunder tænke evalueringen af anlægsprojekterne sammen med de allerede igangværende indsatser i DK2020 delmål 50 - Handleplan for arbejdet med bæredygtighed i byggeri og anlægsprojekter ”Sammen om Bæredygtighed”.

Afsnit 7. Revision af kommunens interne IT-kontroller.

Det fremgår af revisionens konklusion, at kommunen generelt har implementeret hensigtsmæssige interne IT-kontroller. Ved gennemgangen er der alene konstateret enkelte mindre væsentlige kontrolmangler i forretningsgangene. Administrationen har rettet op på kontrolmanglerne.

Afsnit 9.2.4. Forretningsgange, interne kontroller samt gennemgang af personsager.
Revisionen vurderer, at kommunen generelt administrerer personsager i overensstemmelse med gældende regler. På området for ”Flytning og hjælp i enkelttilfælde" vurderes det dog, at der er brug for forbedringer i sagsadministrationen, ligesom der er fundet enkeltstående fejl på øvrige områder. Administrationen er enig og har i denne sammenhæng haft en dialog med revisionen, hvor der er udarbejdet handleplaner.

Lov- og plangrundlag

Revisionen skal afgive en årsberetning om revisionen af kommunens årsregnskab inden den 15. juni, jf. lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse, § 42, stk. 4 samt jf. bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. § 8, stk. 3.

Jf. samme lovbekendtgørelse § 42 b, skal revisionsberetningerne sendes til kommunalbestyrelsens medlemmer 7 dage efter modtagelsen (LBK 69 af 23. januar 2024) og bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. § 6, stk. 2 (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019).

I denne sammenhæng lægges revisionsberetningen på KB-nettet.

Afgørelsen fra kommunalbestyrelsen skal sammen med årsregnskabet og revisionsberetningen sendes til Ankestyrelsen senest inden udgangen af august måned.
Samtidig sendes afgørelsen til revisionen, jf. bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., § 8, stk. 5.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Kommunalbestyrelsens afgørelse skal sammen med årsregnskabet og revisionsberetningen sendes til Ankestyrelsen senest inden udgangen af august måned. Samtidig sendes afgørelsen til revisionen.

Bilag

Bilag 1: Regnskab 2023
Bilag 2: Årsberetning 2023 Rødovre Kommune - 30.05.2024
Bilag 3: DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Rødovre Kommune 2023 - 30.05.2024

Status på HR 2023 samt fremadrettet arbejde med HR-indsatser
Sag nr. 118

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Denne sag samler Status på HR-strategien 2023 og det fremadrettede arbejde med HR-indsatser i Rødovre.

I nedenstående sagsfremstilling gennemgås først de vigtigste resultater fra Status på HR-strategien 2023. Disse suppleres med information om Social Kapital måling og Ligestillingsredegørelse, begge fra 2024.

Dernæst beskrives det fremadrettede arbejde med HR-indsatser samt den nye organisatoriske tilgang til arbejdet med HR-indsatser, der blandt andet vil bestå af øget brug af data og effektmål og hvor tilgange og metoder fra Sammen om Rødovre bliver inddraget både i den generelle tilgang og på konkrete indsatsområder.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Status på HR-strategien 2023 og det fremadrettede arbejde med HR-indsatser tages til efterretning


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 134:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedefor gennemgås centrale emner i forhold til HR arbejdet i Rødovre:

  1. Hovedresultater fra Status på HR-strategien 2023
  2. Social Kapitalmåling 2024
  3. Ligestillingsredegørelse
  4. Fremadrettede indsatser inden for arbejdsmiljø og sygefravær
  5. Ny organisatorisk og kulturel tilgang til arbejdet med HR-indsatser
  6. Udviklingen af Sammen om Rødovre

1. Hovedresultater fra Status på HR-strategien 2023

Status på HR-strategien 2023 er bygget op omkring HR-strategien, der blev vedtaget af Hovedudvalget og ØU i 2022, og er en nyudvikling at den tidligere publikation Personalebarometeret.

Status på HR-strategien 2023 giver et tilbageblik på året der er gået i forhold til hvilke initiativer, der er blevet iværksat i 2023 og fortsat arbejdes med, for at Rødovre Kommune fortsat kan være en god og attraktiv arbejdsplads. Initiativerne i 2023 er iværksat for i særlig grad at imødekomme udfordringer i forbindelse med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.

Status på HR-strategien 2023 afsluttes med afsnittet Nøgletal og effektmål, som både giver faktuelle oplysninger om den aktuelle personalesituation i Rødovre Kommune samt tal for de effektmål, vi måler vores initiativer op imod. Statusrapporten er en nyudvikling af det tidligere personalebarometer, og indeholder desuden sygefravær og arbejdsmiljø. Formålet med den nye statusrapport, der fremover udkomme hvert år, er at give et helhedsbillede på personalesituationen i Rødovre.

Første del af statusrapporten redegør for, hvilke centrale tiltag der blev arbejdet med i 2023, for at Rødovre Kommune fortsat kan være en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og høj social kapital for at kunne servicere borgere og brugere bedst muligt. Anden del af statusrapporten indeholder nøgletal, der beskriver den aktuelle personalesituation i Rødovre Kommune.

Rødovre Kommune rummer mange forskelligartede arbejdspladser med forskellige kerneopgaver og faggrupper. På tværs af disse var rekrutteringsudfordringer og højt sygefravær blandt de mest presserende udfordringer i 2023, særligt på de store velfærdsområder:

Fastholdelse og rekruttering er afgørende på et arbejdsmarked, hvor det i stigende grad er svært at rekruttere, og hvor der er skærpet konkurrence om arbejdskraften. Problematikken er fælles for alle kommuner, men data fra Rødovre Kommune viser, at vores gennemsnitlige personaleomsætning gennem de seneste år ligger højere end både landsgennemsnittet og i omegnskommunerne. I 2023 er der udviklet initiativer, der skal gøre det mere attraktivt for seniorer at blive nogle ekstra år på arbejdet, og der er afsøgt behov og muligheder for fleksibel arbejdstid. Begge initiativer skal gøre det mere attraktivt af være ansat i Rødovre uanset alder og livssituation. Fremadrettet vil der blive iværksat yderligere initiativer for at afdække årsager og øge fastholdelsen.

I forhold til rekruttering blev der i 2023 indført et nyt rekrutteringssystem, hvor lederne selv kan gennemføre hele rekrutteringsprocessen. Der arbejdes fortsat med kvalificering og kvalitetssikring af jobopslag, samt med employer branding og annoncering på sociale medier.

Nedbringelse sygefravær og fokus på arbejdsmiljø er to af de vigtigste områder i 2023 og videre frem.

Sygefravær opdeles typisk i langtidssygefravær og korttidssygefravær og det kræver ofte forskellige tiltag at nedbringe de to typer. Der er i 2023 arbejdet både med specifikke tiltag rettet mod de arbejdspladser hvor sygefraværet overstiger kommunens måltal, og med generelle indsatser rettet mod håndtering og opfølgning.

Ud over fokus på at nedbringe sygefraværet blev der i 2023 også afsat flere ressourcer til at styrke arbejdet med arbejdsmiljøet i form af ansættelse af yderligere en arbejdsmiljøkonsulent samt nedsættelse af en arbejdsmiljø-referencegruppe under Hovedudvalget. Indsatserne er koncentreret om det psykiske arbejdsmiljø på kommunens arbejdspladser, og vil tage afsæt i forventet effekt på Social Kapital, sygefravær og personaleomsætning.

Nedbringelse og forebyggelse af sygefravær og styrket arbejde med arbejdsmiljø er områder, som også i 2024 vil blive videreudviklet for at nedbringe fravær. I budgetaftalen for 2024 blev der afsat 0,5 mio. kr. årligt til en styrket arbejdsmiljøindsats.

2. Social Kapital måling 2024

Målingen af Social Kapital blev rykket fra efteråret 2023 til april 2024 for at det lokalt var muligt at prioritere følgerne af den økonomiske opbremsning, der blev indført i slutningen af 2023.

Det er femte gang, der gennemføres en måling af social kapital. Samlet er scoren på 74, hvilket også afspejler, at langt de fleste besvarelser er positive. Der var en svarprocent på 82 %, hvilket er udtryk for et stort engagement i eget arbejdsmiljø blandt medarbejderne.

Social kapital handler om, hvordan vi oplever samarbejde, tillid og retfærdighed i vores arbejdsfælleskaber, og hvordan vi oplever kvaliteten i vores kerneopgaver. Rødovre Kommune opleves således af langt de fleste medarbejdere og ledere som en positiv arbejdsplads med stærk social kapital.

Målingen står ikke alene, men er startskuddet for den efterfølgende dialog om, hvad resultaterne er et udtryk for, og hvordan det påvirker trivsel og samarbejde. Arbejdspladser med mindre positive besvarelser udarbejder handleplaner og har mulighed for at trække på interne ressourcer eksempelvis at gennemføre forløb med medarbejdere.

3. Ligestillingsredegørelse

Ligestillingsindberetningen udarbejdes hvert år efter krav fra Ligestillingsloven og omhandler kønssammensætningen i kommunens øverste ledelse. Formålet med Ligestillingsindberetningen er, at opnå en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i de øverste ledelsesniveauer i offentlige institutioner, herunder kommuner.

Kommunens øverste ledelsesniveau (direktionen) udgøres af kommunaldirektøren og forvaltningsdirektørerne. Den bestod i 2023 af tre mænd og en kvinde. Pr. 1. juni 2024 er der med ansættelse af den ny tekniske direktør opnået kønsbalance på 50/50 i kommunens øverste ledelsesniveau.

4. Fremadrettede indsatser inden for arbejdsmiljø og sygefravær

De 0,5 mio. kr., der blev afsat til en styrket arbejdsmiljøindsats i budgetaftalen for 2024 har forvaltningen udmøntet i to overordnede formål:

  1. Opsøgende og akutte indsatser, der er målrettet de mest udfordrende arbejdsfællesskaber. Her er indsatserne for eksempel ekstern bistand.
  2. Forebyggende indsatser, der er målrettet alle kommunens arbejdsfællesskaber. Her er indsatserne for eksempel tværgående, centralt udbud af undervisning, kurser eller oplæg, kompetenceudvikling eller forebyggende indsatser på specifikke områder.

Desuden blev der med organisationsjusteringen i 2023 ansat en ekstra arbejdsmiljøkonsulent og sat fokus på personaleadministration med fokus på understøttelse af chefer og ledere, samt decentrale indsatser omkring arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær.

Der er nu dannet en taskforce med de to arbejdsmiljøkonsulenter, som har til formål at bistå arbejdspladserne med blandt andet at oversætte resultater fra social kapitalmålingen til konkrete handlinger i APV-handleplanen. De særlige arbejdsmiljømidler på 0,5 mio. kr. indgår som en tilskudsmulighed for de arbejdspladser, som vurderer, at der på baggrund af resultaterne fra social kapitalmålingen kan være behov for ekstern bistand som et led i handlingsplanen. Ved særlige behov indgår personalekonsulenterne også i taskforcen.

Af andre indsatser kan nævnes styrkelse og undervisning af TRIO’erne i at arbejde med psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Det handler blandt andet om, hvordan sygefravær drøftes konstruktiv med afsæt i arbejdspladsens forhold, og inddrages i arbejdsmiljødrøftelsen lokalt ved brug af data, især fra RK i Tal. Formålet er, at kvalificere og styrke MED-udvalgets drøftelse af eget overordnede sygefravær.
Endelig vil der med den kommende sundhedsordning sættes yderligere fokus på forebyggende indsatser med henblik på at styrke arbejdsmiljøet og nedbringe sygefravær.

5. Ny organisatorisk og kulturel tilgang til arbejdet med HR-indsatser

Med organisationsjusteringen i 2023 og Sammen om Rødovre er Rødovre Kommune i gang med en organisatorisk og kulturel transformation. Organisatorisk gennem en ny balance i styring og rammer for drift gennem de strategiske pejlemærker. Kulturelt gennem en ændring fra personrelateret forankring af styring til transparent systemunderstøttelse. Det betyder, at rollen for den enkelte leder og medarbejder ændrer sig. For at ruste os som vækstkommune, styrker vi vores organisatoriske forandringsparathed, med fokus på at man skal orientere sig udad og arbejde med fælles standarder, frem for uhensigtsmæssige, lokale løsninger med et vi /de mindset. Det er en bevægelse i retning af flere fælles platforme, færre lokale løsninger som kræver særlige systemer og ressourcer – mere ”vi lykkes sammen” og mindre ”vi er os selv nok”.

Det kalder på en anden understøttelse og styrkelse af lederne, og på forandringsledelse på alle niveauer. Der kan med fordel arbejdes med effektmål, som tager afsæt i data om organisationen, så man understøtter de strategiske behov.

Konkret giver det en kobling af den organisatoriske og kulturelle transformation og Sammen om Rødovre. Chefforum og Hovedudvalget er værdifulde aktører i forhold til arbejdet med HR, da de ligger inde med vigtig, praksisnær viden om de enkelte fagområder og arbejdspladser og er blandt de vigtigste aktører, når indsatserne skal implementeres og benyttes i organisationen. Fremover vil de derfor i endnu højere grad blive involveret i processerne med at afdække og prioritere HR-indsatser.

6. Sammen om Rødovre - udvikling

Kommunalbestyrelsen bevilgede i 2020 fire millioner kr. til et tværgående kompetenceudviklingsforløb for hele organisationen. Formålet er at skabe nye velfærdsløsninger samtidig med, at organisationen udvikler nye kompetencer i forhold til dialog og inddragelse af borgerne og evnen til at arbejde på tværs af hele organisationen.

Kompetenceudviklingsprojektet har bygget på en bred involvering af ledere og medarbejdere på tværs af forvaltningerne. Ca. 200 har deltaget i forskellige workshops, og 500 har deltaget i konkrete udviklingsprojekter.

Der er gennemført en række udviklingsprojekter, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:

  • Stærkest mulig indfrielse af Sammen om Rødovre med særligt fokus på
    - Borgerinvolverende fokus
    - Tværgående fokus (kan både være på tværs af forvaltninger, områder, afdelinger)
  • Antal involverede og/eller mulighed for skalering
  • Økonomi: mest mulig effekt af bevillingen
  • Størst mulig læring (kompetenceudvikling)

Som eksempel på et projekt med stærkt borgerinvolverende fokus kan fremhæves projektet Styrket pårørendesamarbejde, der var målrettet samarbejdet med pårørende til ældre og blev gennemført i Social- og Sundhedsforvaltningen. Eksempler på to udviklingsprojekter med stærkt tværgående fokus var Sammen om de mindste, målrettet den tidlige indsats for børn i alderen 0-6 år samt et udviklingsforløb om at styrke samspillet mellem områder internt i Teknisk forvaltning, såvel som med andre forvaltninger i Rødovre Kommune.

Der blev i 2022 udarbejdet en status, der blev behandlet på ØU i marts 2022 (Status på kompetenceudviklingsprojektet Sammen om Rødovre - Sammen skaber vi ny velfærd, sag nr. 64).

De mange læringer, der er fremkommet i de gennemførte projekter, blev formidlet ud til resten af organisationen i et seminar om Sammen om Rødovre d. 29. januar 2024. Her blev en række af de konkrete udviklingsprojekter drøftet og formidlet med henblik på fælles organisatorisk læring. Læring fra udviklingsforløbet har ligeledes i sammenhæng med det politiske udviklingsspor bidraget til udarbejdelse af den nye strategi for Sammen om Rødovre med undertitlen Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab.

Den ny strategi for Sammen om Rødovre er blevet udmøntet i de tre principper:

  • Vi vil hjælpes ad – gennem åbenhed, dialog og samarbejde
  • Vi tør prioritere – ud fra skiftende behov, forventninger og vilkår
  • Vi skal være nysgerrige – på nye perspektiver, muligheder og løsninger

I de kommende år vil der blive arbejdet med principperne både i tværgående signaturprojekter og i lokale projekter, der er centreret om eller har udgangspunkt i mindsettet i Sammen om Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Bilag 1: Status på HR-strategien 2023

Afrapportering fra opgaveudvalget på digitaliseringsområdet
Sag nr. 119

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Opgaveudvalget for digitalisering har nu afsluttet deres arbejde. Resultatet af arbejdet er tre overordnede anbefalinger for arbejdet med digitalisering i Rødovre Kommune, som er 1) mod til at prioritere, 2) udnyt potentialet i kunstig intelligens og 3) digitale løsninger som førstevalg. Dertil er der en række yderligere anbefalinger som følge af udvalgsarbejdet, som er samlet i en opdateret digitaliseringsstrategi for Rødovre Kommune.

I denne sag fremlægges således opgaveudvalgets anbefalinger, justeret digitaliseringsstrategi for Rødovre Kommune og opgaveudvalgets evaluering af at arbejde i opgaveudvalget.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

  1. at opgaveudvalgets anbefalinger og evaluering tages til efterretning samt
  2. at den justerede udgave af Rødovre Kommunes digitaliseringsstrategi (2023-2026) godkendes
  3. at kommunalbestyrelsen skal følge implementeringen af udvalgets anbefalinger og at der udarbejdes et konkret forslag hertil


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 135:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedsætte et § 17 stk. 4-opgaveudvalg for digitalisering, der skulle bidrage med anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan realisere Digitaliseringsstrategi 2023-2026.

Opgaveudvalget har nu afsluttet deres arbejde via seks tematiserede møder, der har været afholdt i perioden 2023-2024. Resultatet af arbejdet er tre overordnede anbefalinger for arbejdet med digitalisering i Rødovre Kommune. Derudover har udvalget peget på yderligere anbefalinger, hvor arbejdet med digitalisering i Rødovre Kommune med fordel kan styrkes. Den samlede afrapportering med alle anbefalinger findes i bilag 2 - "Afrapportering fra opgaveudvalget på digitaliseringsområdet". Anbefalingerne har dannet grundlag for at justere Rødovre Kommunes digitaliseringsstrategi. Den justerede strategi findes i sagens bilag 1 - "Digitaliseringsstrategi 2023-2026 - justeret udgave pr. juni 2024".

Det bemærkes yderligere, at selv om udvalget vurderer, at arbejdet nu er afsluttet efter at anbefalingerne er videregivet, så er der et klart ønske om, at kommunen nu får arbejdet målrettet med at implementere løsninger ud fra de givne anbefalinger. Som en del af budgetaftalen for 2024 blev det dertil besluttet at vurdere, om § 17, stk. 4-opgaveudvalget om digitalisering - i en eller anden form - skulle fortætte efter afrapporteringen. Derfor anbefaler forvaltningen, at der udarbejdes et forslag til, at der politisk kan følges op på implementeringen af digitaliseringsstrategiens anbefalinger, og at dette forslag forelægges til beslutning blandt aftalepartierne bag budget 2024.

Opgaveudvalgets anbefalinger

Anbefalinger tager udgangspunkt i emnerne 1) Gentænk velfærden med digitale muligheder, 2) Data, RPA, AI og 3) Digital inklusion.

Opgaveudvalgets tre overordnede anbefalinger lyder:

  • Når velfærden gentænkes, skal der være mod til at prioritere mellem digitale, analoge og hybride løsninger. Dette skal ske med afsæt i velfærdsopgaverne og borgernes behov – ikke i teknologierne
  • Der skal formuleres konkrete målsætninger og aktiviteter, som forpligter kommunalbestyrelsen til at udnytte potentialerne i data, Robotic Process Automation (RPA) og Artificial Intelligence (AI) mv.
  • Digitale løsninger skal være Rødovre Kommunes førstevalg til borgerne, men der skal være hjælp og analoge muligheder til de ikke-digitale borgere.

Overordnet peger opgaveudvalget på, at Rødovre Kommune bør arbejde med udgangspunkt i en ”digital first”-tilgang, hvilket forstås som digitale løsninger som standard i Rødovre Kommune og hybride og analoge løsninger som supplement, hvor det er nødvendigt. Når velfærden skal gentænkes, skal der være mod til at prioritere mellem digitale, analoge og hybride løsninger. Opgaveudvalget anbefaler, at kommunen generelt skal opprioritere digitale løsninger og være mere modige, når det kommer til brug af velfærdsteknologi. Kommunen skal forpligte sig til at udnytte potentialerne i data og nye teknologier som RPA og AI.

Arbejdet med digitalisering skal i høj grad være fokuseret på at sikre gode, brugervenlige digitale løsninger til alle de borgere, der kan anvende digitale løsninger. Løsningerne skal være med udgangspunkt i borgernes behov og de velfærdsopgaver, som kommunen skal løse. Derfor anbefaler opgaveudvalget også, at kommunen skal indsamle og bruge data som udgangspunkt for at finde gode løsninger. Herunder ligger også, at borgerne skal inddrages i at finde de gode løsninger på de store velfærdsområder. Særligt i forbindelse med brug af helt nye teknologier, skal kommunen fra starten også huske at indtænke etik, værdier og retssikkerhed for borgerne, når der udvikles og implementeres nye digitale løsninger.

Brugervenligheden i de digitale løsninger skal være så høj, at det vil være det naturlige valg for flest mulige borgere at vælge en digital løsning. Med digitale løsninger til hovedparten af borgerne er der en forventning om, at alle borgere dermed kan få hjælp hurtigere. Forventningen er, at der frigives ressourcer til at kunne hjælpe de borgere, der ikke kan anvende de digitale løsninger.

Justering af digitaliseringsstrategien

På baggrund af opgaveudvalgets anbefalinger er der lavet justeringer i nedenstående afsnit af digitaliseringsstrategien. Redigering er sket under følgende afsnit: ”Digital first”, ”Fra strategi til praksis” og ”Bedre service – Giv borgeren mulighed for et digitalt førstevalg”. Derudover er der tilføjet to nye pejlemærker til strategien ”Gentænk velfærden” og ” Kunstig Intelligens (AI)”

De redigerede afsnit er markeret i bilag 1 - "Digitaliseringsstrategi 2023-2026 - justeret udgave pr. juni 2024".

Evaluering af opgaveudvalgets forløb

Deltagerne i opgaveudvalget har evalueret arbejdsformen i udvalget og den samlede evaluering fremgår af bilag 3 - "Evaluering af Opgaveudvalg for digitalisering". Deltagerne har været overordnet meget tilfredse med forløbet og har givet en samlet vurdering af forløbet på 4,75 ud af 5. Udvalget har været særligt optaget af at arbejde med konkrete cases og har været tilfredse med emnerne og rammerne for arbejdet. Evalueringen efterspørger lidt mere tid til at høre borgerne og lidt mindre deltagelse fra politikere. Mange deltagere har i forskellig form ønsket sig mere tid til at dykke ned i emnerne, og udvalget opfordrer til, at Rødovre Kommune generelt nedsætter flere opgaveudvalg.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Tidsplan

2024 – 2026 Revideret digitaliseringsstrategi danner grundlag for arbejdet med digitalisering i Rødovre Kommune.

Bilag

Bilag 1: Digitaliseringsstrategi 2023-2026 - justeret udgave pr. juni 2024
Bilag 2: Afrapportering fra opgaveudvalget på digitaliseringsområdet
Bilag 3: Evaluering af Opgaveudvalg for digitalisering

Besvarelse af budgetresolution om indkøb
Sag nr. 120

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2023 indgik budgetresolution om, at muligheder for at effektivisere kommunens indkøb skulle undersøges. Potentialet skal opnås samtidigt med at den grønne profil styrkes og serviceniveauet fastholdes. Endvidere blev det i budgetaftalen for 2024 indarbejdet besparelser fra indkøb på 1 mio. kr. stigende til 2 mio. kr. i 2025 og 3 mio. kr. i 2026.

De opnåede effekter og arbejdet med klimatiltag fremlægges i denne sag. Der orienteres endvidere om det fremadrettede arbejde med strategien på indkøbsområdet, herunder i forhold til effektivisering og styrkelse af den grønne profil. På baggrund af sagen vil der blive udarbejdet en ny indkøbspolitik, som forventes at blive fremlagt primo 2025.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller

-       at orienteringen tages til efterretning

-       at der på baggrund af sagen udarbejdes en ny indkøbspolitik, som fremlægges primo 2025


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. juni 2024, pkt. 136:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I budgettet for 2023 indgik en budgetresolution om at indkøb i Rødovre Kommune skal være effektive og understøtte den grønne omstilling. Budgetresolutionen igangsatte et arbejde med at undersøge mulighederne for at effektivisere gennem kommunens indkøb på tværs af alle forvaltninger uden at serviceniveauet ændres. Desuden arbejdes der med at øge potentialet for grønne omstillinger via indkøb. Afdækningen skulle endvidere give et bud på, hvad det vil kræve af tiltag, kompetencer og ressourcer at høste potentialerne i Rødovre Kommune. Endvidere blev det aftalt, at muligheden for at klimacertificere kommunens leverandører skulle undersøges.

I forlængelse af oprettelsen af staben for Økonomi og Personale er der i efteråret 2023 etableret en ny, selvstændig indkøbsafdeling med egen nyansat leder. Dette har styrket arbejdet med indkøb og udbud igennem bedre understøttelse af decentrale områder.

Arbejdet i afdelingen har fokus rettet mod at understøtte hele kommunen i at lave effektive indkøb. Dette sker igennem særligt fire tiltag:

1) udarbejdelse af en samlet udbudsplan for alle større fagområder

2) opbygning af en indkøbsafdeling med stærke udbudskompetencer

3) målrettet fokus på compliance – altså at kommunens indkøbsaftaler anvendes optimalt, både økonomisk og i forhold til klima

4) indgåelse og implementering af grønne og bæredygtige indkøbsaftaler i samarbejde med både interne og eksterne partnere

Udbudsplan

Indkøbsafdelingen har indledt arbejdet med en fokuseret udbudsplan på områdeniveau. Indkøbsaftalerne segmenteres efter økonomi og risiko, hvorefter indsatser planlægges i samarbejde med fagområdet. Dette giver mulighed for i god tid at allokere ressourcer til arbejdet med aftalerne. Endvidere planlægges erfaringsudveksling både internt og eksternt, for at undersøge om der findes nye måder at imødekomme behovet. Igennem denne proces opnås en detaljeret viden, så det sikres at varer og ydelsers kvalitet tilpasses kommunen og borgernes behov.

I starten af 2024 har indkøb arbejdet fokuseret med udbudsplanen for ældreområdet. De øvrige fagområder følger i 2024 og 2025.

Stærkere udbudskompetencer

For at Indkøbsafdelingen kan løfte afdelingens mangeartede opgaver er det en prioritet at styrke afdelingens udbudskompetencer. Først og fremmest skal afdelingen selvstændigt kunne gennemføre udbud, hvilket nedsætter behovet for dyre eksterne konsulenter og muliggør intern vejledning og rådgivning om kontrakternes indhold. Der er konstateret en stor efterspørgsel fra forvaltningerne på afdelingens ydelser.

Afdelingen skal indgå som en ligeværdig samarbejdspartner i Vestegnens Indkøbsforum. Her skiftes kommunerne til at gennemføre fælles udbud for få mest ud af ressourcerne. Rødovre Kommune har i det seneste par år ikke kunnet bidrage til arbejdet, da Indkøbsafdelingen ikke har haft medarbejdere med udbudskompetencer. Derfor har Indkøbsafdelingen nu prioriteret ressourcer til at gennemføre et udbud på vegne af VIF.

Compliance

Compliance på kommunens indkøbsaftaler er vigtig for at realisere de opnåede effekter i forhold til økonomi og klima. Indkøbsafdelingen er i gang med at anskaffe et ny indkøbsanalysesystem, der kan hjælpe med at skabe et bedre overblik over kommunens indkøb og afdelingernes anvendelse heraf. Indkøbsafdelingen kan med udgangspunkt heri understøtte lederne i at udnytte indkøbsbudgetterne til at sikre en økonomisk effektiv og bæredygtig drift i kommunen.

Kommunens nye e-handelssystem Tellis har en central rolle i at sikre compliance på aftalerne og fremme grønne og bæredygtige indkøb. Systemet blev implementeret i efteråret 2023 og efter implementeringsfasen er afsluttet, er er driften nu stabil. Der udvikles løbende på systemet for at gøre det nemmere og hurtigere at finde de varer, der bedst opfylder krav til kvalitet, pris og bæredygtighed. I forbindelse med implementeringen af Tellis i 2023, blev alle kommunens indkøbere undervist i systemet, og Indkøbsafdelingen igangsætter yderligere undervisning i systemet i efteråret 2024. Undervisningen vil både henvende sig til nye brugere, men også til erfarne brugere, der vil lære nye funktionaliteter at kende.

Eksempel på compliance indsats:

  • Indkøbsafdelingen har i 2024 sat fokus på compliance på en række specifikke aftaler med højt forbrug og stor risiko for fejlkøb. Analysen dokumenterede en stor mængde køb uden for kommunens aftaler. Ved at sætte fokus på compliance på disse aftaler forventes en reduktion af merudgifterne på ca. 1,75 mio. kr. årligt.

Grønne indkøb

I forlængelse af budgetresolutionen fra 2023, blev det i budget 2024 aftalt, at Indkøbsafdelingen undersøge, hvorvidt der kan laves en klimacertificering af kommunes leverandører.

En klimacertificering vil skulle være forskellig for hvert marked, leverandør, produktgruppe og vare. Rødovre Kommune har hundredvis af leverandører indenfor varer og tjenesteydelser. Disse leverandører har igen hver især mange underleverandører. Eksempelvis har kommunens fødevareleverandør Hørkram ca. 5500 varelinjer i sortimentet.

Det vurderes, at en selvstændig klima-certificering udarbejdet i Rødovre Kommune dels vil være meget ressourcekrævende at udarbejde, ligesom det vurderes at have en meget begrænset effekt på markedet, hvis kommunen står alene. Hertil kommer, at kommunen pt. ikke har ressourcer til at udarbejde et koncept for klimacertificering af alle kommunens leverandører. Det har slutteligt ikke været muligt at finde en selvstændig klimacertificering af leverandører foretaget af andre kommuner.

Indkøbsafdelingen er derfor gået i dialog med SKI om, hvordan de arbejder med klimacertificering, CO2-beregning, opfyldelse af verdensmål og andre grønne initiativer. Ligeledes arbejdes der igennem indkøbsfællesskabet Vestegnens Indkøbsforum (VIF) på at gøre de fælles indkøbsaftaler grønnere. Klimacertificeringen sker således i samarbejde med kommunens aftalepartnere, da fællesskabet giver et bedre udgangspunkt for at præge markedet til grøn omstilling.

Indkøbsafdelingen arbejder kontinuerligt med at gøre indkøbene på kommunens indkøbsaftaler grønnere. De indkøbsaftaler med den største klimabelastning er typisk SKI aftaler, hvor kommunen har samme leverandør og sortiment til rådighed som alle andre kommuner (fødevarer, forbrugsartikler, møbler, kontorartikler og papir). Derfor er der særligt fokus på at disse aftaler implementeres og anvendes grønt.

Eksempel på grønt tiltag:

  • På den nye fødevarer aftale med Hørkram som leverandør, er det nu muligt at se CO2 udledningen for alle aftalevarer. Dette giver de decentrale enheder mulighed for at reducere deres CO2 udledning ved at vælge de mindst klimabelastende varer. De kan eksempelvis vælge blandt 1904 økologiske varelinjer, 133 varelinjer med plantebaserede produkter samt 36 nye varelinjer med bælgfrugter. På aftalen er der stillet krav om sæsonvarer, certificeret fisk, afskovningsfrie produkter og fairtrade produkter. Der endvidere forbud mod buræg og gensplejsede produkter. Leverandøren skal udarbejde handleplaner for brugen af plast. Indkøbsafdelingen arbejder med at implementere aftalen hos kommunens afdelinger og institutioner. Det sker igennem vores e-handelssystem Tellis og ved i samarbejde med SKI og leverandøren, at arrangere tilbud til kommunens køkkenpersonale om undervisning i tilrettelægning af madproduktion med udgangspunkt i viden om klima og bæredygtighed.

Budgetresolution fra budget 2023 om effektive og grønne indkøb

På baggrund af budgetresolutionen fra budget 2023, indgik der i budgettet for 2024 en besparelse fra effektivisering af indkøb på 1 mio. kr. i 2024, stigende til 2 mio. kr. i 2025 og 3 mio. kr. i 2026 og frem. Besparelserne i 2024 blev i første omgang indarbejdet ét-årigt i Social- og Sundhedsforvaltningen, og den varige implementering afventede yderligere analyser.

I budgetresolutionen fra budget 2023 indgik, at afdækningen skulle give et bud på, hvad det vil kræve af tiltag, kompetencer og ressourcer at høste potentialerne i Rødovre Kommune. Igennem Indkøbsafdelingens understøttelse af forvaltningerne med gennemførsel af udbud kan det konstateres, at der er et potentiale for effektiviseringer ved bedre anvendelse af indkøbsaftaler.

Som led i arbejdet med effektive indkøb, har Indkøbsafdelingen bidraget til at identificere konkrete indkøbsbesparelser som følge af udbud, som er gennemført inden for det sidste års tid, enten af kommunen selv, af VIF eller af SKI. Således er besparelserne for både 2024 og 2025 på i alt 2 mio. kr. fundet. Indkøbsafdelingen ser på et yderligere potentiale som kan indgå i budgetforslaget 2025.

Fremadrettet vil indkøbsafdelingen fortsat fokusere på at skabe flere effektive og grønne indkøb, for derigennem at bidrage til at finde indkøbsbesparelser i kommunen. Rammerne for afdelingens arbejde forankres i en kommende ny indkøbspolitik.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes indkøbspolitik (maj 2017)

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser fremgår af sagen. Besparelser fra indkøb indarbejdes i forslag til budget 2025.

Tidsplan

Staben for Økonomi og Personale vil i 2. halvår igangsætte arbejdet med at opdatere Rødovre Kommunes indkøbspolitik fra 2017, som forventes fremlagt for Økonomiudvalget primo 2025.

Diverse
Sag nr. 121

Beslutningskompetence: KB

Underskriftsside
Sag nr. 122

Beslutningskompetence: KB

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender beslutningsprotokollen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".

Diverse - lukket
Sag nr. 124

Beslutningskompetence: KB

Lukket punkt: Håndtering af merforbruget på Rødovre Kommunes plejehjem
Sag nr. 123

Beslutningskompetence: KB