Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

HOFORs nye vandværk i Islev med tilhørende ledningstrace skal miljøkonsekvensvurderes. Teknisk Forvaltning foreslår, at Rødovre Kommune sammen med Hvidovre, Brøndby og Glostrup Kommune anmoder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om at hjemtage kompetencen til at gennemføre miljøkonsekvensvurderingen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune sammen med Hvidovre, Brøndby og Glostrup Kommune anmoder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om at hjemtage kompetencen til at miljøkonsekvensvurdere HOFORs nye vandværk i Islev med tilhørende ledningstrace.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2025, pkt. 20:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 43:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR ønsker at bygge et nyt regionalt vandværk på Islevdalvej til erstatning for Værket ved Islevbro. Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, punkt 10 "Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år."

Selve vandværket skal ligge i Rødovre, men der skal anlægges en råvandsledning gennem Hvidovre og Brøndby, fordi vandværket blandt andet skal behandle vand fra Hvidovre Vandværks nuværende kildepladser. Samtidig ønsker HOFOR at aflede procesvand fra vandværkets drift til BIOFOS spildevandsledning, som ligger i Glostrup.

Projektet er dermed beliggende i Rødovre, Hvidovre, Brøndby og Glostrup Kommune. På den baggrund har HOFOR 20. december 2024 sendt en revideret ansøgning om igangsættelse af miljøvurderingsproces for vandværket samt det tilhørende ledningstrace til de 4 kommuner. Ansøgningen er revideret, fordi HOFOR har ændret teknologivalget for vandværket fra membranfiltrering til pelletblødgøring svarende til teknologivalget på HOFORs andre regionale vandværker.

Da projektet er beliggende i mere end to kommuner, er det ifølge miljøvurderingsbekendtgørelsens §3, stk 1, punkt 4) Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter miljøvurderingsloven.

Kommunerne skal derfor sende HOFORs reviderede ansøgning videre til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Der er imidlertid mulighed for, at kommunerne kan anmode styrelsen om at hjemtage kompetencen. En sådan anmodning vil som udgangspunkt blive imødekommet, hvis styrelsen vurderer, at der ikke er nationale interesser i projektet.

HOFOR og de tekniske forvaltninger i Rødovre, Hvidovre, Brøndby og Glostrup kommune vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at anmode Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om at hjemtage kompetencen. Fordelen ved hjemtagelse er, at det sikrer en lokal forankring af arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen i de kommuner, hvor projektet er beliggende, og hvor andre miljøtilladelser til projektet skal meddeles.

Hjemtagelse af kompetencen vil også sikre en mere robust tidsplan for miljøkonsekvensvurderingen. Det nye vandværk er vigtigt for forsyningssikkerheden i hele HOFORs forsyningsområde. Ibrugtagning af det nye vandværk er desuden en forudsætning for, at alle HOFORs kunder kan få leveret blødgjort vand.

Ved hjemtagelse af kompetencen vil Rødovre, Hvidovre, Brøndby og Glostrup Kommune i fællesskab skulle foretage høringer af offentligheden, godkende HOFORs miljøkonsekvensrapport samt meddele VVM-tilladelse til projektet. Teknisk Forvaltning i Rødovre Kommune vil stå for projektledelse og koordinering mellem kommunerne, da projektet primært er beliggende i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Miljøvurderingsloven, LBK nr. 4 af 3. januar 2023.

Miljøvurderingsbekendtgørelsen, BEK nr. 1608 af 9. december 2024.

Økonomiske konsekvenser

At stå for myndighedsarbejdet med miljøkonsekvensvurderingen af det nye vandværk i Islev vil medføre ekstra tidsforbrug for Teknisk Forvaltning i forhold til, hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø står for myndighedsarbejdet. Det bemærkes dog, at der under alle omstændigheder vil være et tidsforbrug til at komme med input til miljøkonsekvensvurderingen. Det ekstra tidsforbruget ved at hjemtage kompetencen vurderes ikke at være af et omfang, der forudsætter tilførsel af ekstra ressourcer.

Tidsplan

Miljøkonsekvensvurderingen forventes gennemført i perioden 2025-2027. Det nye vandværk med tilhørende ledningstrace forventes at være færdigt i 2031.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Støjhandlingsplan 2024-2029 foreligger nu til endelig vedtagelse efter at forslaget har været i offentlig høring fra d. 15. november 2024 til d. 17. januar 2025.

Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægning 2023, der er udført af Miljøstyrelsen. Støjhandlingsplanen dækker en periode på fem år, og afløser Støjhandlingsplan 2018-2023. Støjhandlingsplanen beskriver kommunens indsats for at reducere trafikstøjen og viser forskellige scenarier til nedbringelse af støjen langs de mest støjbelastede veje i Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1.     at Støjhandlingsplan 2024-2029 vedtages uden ændringer samt

2.     at planen sendes til Miljøstyrelsen og offentliggøres.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2025, pkt. 22:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 44:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Støjhandlingsplan 2024-2029 har været i offentlig høring i 8 uger i perioden fra d. 15. november 2024 til d. 17. januar 2025. Der er ikke indkommet nogen høringssvar til planforslaget, der derfor forelægges til endelig vedtagelse uden ændringer.

Rødovre Kommune er en del af de "større sammenhængende byområder", der i henhold til støjbekendtgørelsen skal udarbejde en støjhandlingsplan.

I Støjhandlingsplanen beskrives de handlinger og tiltag, som kommunen vil foretage for at begrænse trafikstøjen. Støjhandlingsplanen er baseret på Rødovre Kommunes EU-støjkortlægning 2023. Teknik- og Miljøudvalget tog støjkortlægningen til efterretning på mødet i januar 2024 (sag nr. 3). Støjkortlægningen kan ses på ”Støjdanmarkskortet” på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Støjhandlingsplanen er opbygget i overensstemmelse med støjbekendtgørelsen og beskriver kommunens indsatser for at reducere trafikstøjen. Rødovre Kommune vil i perioden 2024-2029:

• Anvende en støjreducerende belægning ved renovering af de større trafikveje.
• Overveje at anvende en støjreducerende belægning ved renovering af mindre trafikveje og fordelingsveje.
• Vurdere mulighederne for at gennemføre støjdæmpende foranstaltninger gennem trafikplanlægning, primært hastighedsnedsættelser.
• Vurdere eventuelle hastighedsnedsættelser og muligheder for etablering af støjreducerende belægning ved renovering af de større veje. Bl.a. ved brug af beregningerne i bilag 1.
• Arbejde for fremme af cykeltrafikken og den kollektive trafik.
• Følge udviklingen og fortsat arbejde målrettet på at få Vejdirektoratet til at prioritere yderligere støjafskærmning langs Motorring 3. Da motorveje er statsveje, har Rødovre Kommune ingen direkte indflydelse på prioritering af renoveringen af Motorring 3.
• Stille de krav som efter planloven kan stilles i lokalplaner for at sikre, at de vejledende grænser for trafikstøj overholdes såvel indendørs som på de primære udendørs opholdsarealer ved opførelse af nyt byggeri.

Rødovre Kommune har foruden de planlagte foranstaltninger i perioden 2024-2029 et langsigtet mål. På lang sigt (30+ år) tilstræber Rødovre Kommune, at boliger langs kommunens veje højst vil blive udsat for et støjniveau svarende til den gældende vejledende grænseværdi for trafikstøj på Lden= 58 dB.

I planen evalueres endvidere på gennemførelsen og resultaterne af Støjhandlingsplan 2018-2023. Der evalueres bl.a. på effekten af etablering af støjreducerende belægning på en lang række strækninger i kommunen. Det vurderes, at støjreduktionen på de forskellige strækninger ligger på mellem 1,5 og 3 dB, hvilket er en hørbar forskel.

Støjhandlingsplanen omfatter ikke togstøj. Banedanmark og Vejdirektoratet udarbejder selvstændige støjhandlingsplaner, for henholdsvis togstøj og støj fra statsveje, som ligeledes sendes i 8 ugers høring.

I relation til støjen fra Motorring 3 har Rødovre Kommune i en længere årrække arbejdet målrettet på at få Vejdirektoratet til at prioritere flere midler til støjafskærmning langs Motorring 3 på hele strækningen gennem Rødovre. Vejdirektoratet arbejder i øjeblikket på en støjafskærmning langs Motorring 3 fra Jyllingevej til ud for Plantagevej i Irmabyen. Vejdirektoratet arbejder desuden på en renovering af belægningen på Motorring 3, startende med strækningen mellem Slotsherrensvej og Jyllingevej. Som et forsøg udlægges en såkaldt drænasfalt. Vejdirektoratet har ikke anvendt denne type belægning tidligere, men der er erfaringer fra andre europæiske storbyer, der viser, at belægningen typisk kan reducere støjniveauet med 3-4 dB.

Lov- og plangrundlag

Støjbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 2092 af 1. september 2021 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Hvis der prioriteres støjreducerende belægningstyper eller hastighedsnedsættelser, vil der være en øget udgift til anlæg, og ofte ligeledes en øget udgift til drift og vedligeholdelse på det pågældende projekt.

Tidsplan

Støjhandlingsplan 2024-2029 sendes til Miljøstyrelsen og offentliggøres umiddelbart efter endelig vedtagelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der har været afholdt en temadrøftelse på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. januar 2025 for at drøfte fjernvarmeudbygningen i de tre sidste projektområder: nord og syd for Jyllingevej samt Islev. Formålet med drøftelsen var at afklare den fremtidige udbygningstakt og balancere hensyn til økonomi, ressourcer og klimaeffekter. Kommunalbestyrelsen skal nu træffe endelig beslutning om, hvilket scenarie der skal vælges for udbygningen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at scenarie 3: Udbygning i delområder med høj varmetæthed, vælges.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2025, pkt. 23:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 45:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 27. februar 2024 projektforslaget for fjernvarmeudbygning i de tre sidste områder nord og syd for Jyllingevej samt Islev​ (sag nr. 23). Med den nationale klimaaftale fra juni 2022 er der en politisk ambition om at udfase naturgas, og sikre en hurtig og effektiv udrulning af grøn fjernvarme. Rødovre Kommune har i den forbindelse forpligtet sig til at sikre en stabil, økonomisk bæredygtig og fremtidssikret varmeforsyning.

Ved temadrøftelsen på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. januar 2025 (sag nr. 1) præsenterede forvaltningen tre scenarier for fjernvarmeudbygningen i de tre projektområder. Disse scenarier repræsenterer forskellige strategiske tilgange til, hvordan udbygningen kan realiseres, og de afspejler balancen mellem tempo, økonomi, kapacitet og klimamæssige hensyn. Kommunalbestyrelsen skal nu vælge det scenarie, der bedst understøtter kommunens mål og forudsætninger.

Scenarierne opsummeret:

Scenarie 1: Samtidig udbygning af alle tre områder
Dette scenarie indebærer en hurtig og omfattende udbygning, hvor alle tre områder anlægges samtidigt. Det giver den hurtigste CO₂-reduktion og sikrer, at flest borgere får adgang til fjernvarme på kort tid. Dog kræver det store ressourcer, både økonomisk og administrativt, og kan presse markedet, hvilket kan føre til højere priser. Koordineringen af anlægsarbejdet bliver kompleks, og belastningen på vejnettet vil være betydelig.

Scenarie 2: Trinvist område-for-område
Her gennemføres udbygningen gradvist, hvor et område færdiggøres, før det næste påbegyndes. Det giver mulighed for løbende tilpasning, reducerer organisatorisk pres og fordeler investeringerne over en længere periode. Til gengæld betyder det en længere tidshorisont, så de økonomiske og klimamæssige gevinster først realiseres senere.

Scenarie 3: Udbygning i delområder med høj varmetæthed
I dette scenarie prioriteres de områder, hvor varmetætheden er højest, og hvor flest borgere forventes at tilslutte sig. Det giver en økonomisk fordel ved, at de mest rentable områder etableres først, men kræver fleksibilitet og tæt dialog med borgere og virksomheder. Samtidig kan en mere spredt udbygning give logistiske udfordringer og en længere samlet tidshorisont.

På baggrund af temadrøftelsen i Teknik- og Miljøudvalget indstiller forvaltningen, at scenarie 3: Udbygning i delområder med høj varmetæthed, vælges.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 124 af 2. februar 2022.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). BEK nr. 697 af 6. juni 2023.

Økonomiske konsekvenser

Erfaringerne fra de første etaper i området syd for Roskildevej har vist en betydelig stigning i anlægsomkostningerne. Denne udvikling skyldes blandt andet ændrede markedsforhold og stigende priser på materialer og entreprenørydelser.

Med en afskrivningsperiode på 30 år kan projektet ikke gennemføres uden at hæve varmeprisen for forbrugerne, hvilket kan udfordre både økonomisk bæredygtighed og forbrugertilslutning. Hvis afskrivningsperioden forlænges til 45 år, bliver det dog muligt at få projektet til at hænge sammen uden behov for en varmeprisstigning. Dette gør projektet robust og økonomisk mere attraktivt for både Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning og kunderne.

Den nævnte stigning i anlægsomkostninger understreger vigtigheden af den nye lovgivning om forlænget afskrivning, der er trådt i kraft den 1. januar 2025. Med loven kan en længere afskrivningsperiode implementeres, hvilket skaber et mere fleksibelt grundlag for finansiering og gør det muligt at absorbere de øgede omkostninger uden at belaste forbrugerne yderligere. Sammenfattende betyder ændringerne i budgettet og den længere afskrivning, at projektet kan fastholdes på et økonomisk bæredygtigt niveau uden at gå på kompromis med varmepriserne for forbrugerne. Dette er en væsentlig faktor i vurderingen af den fremtidige udbygning.

Tidsplan

Med denne godkendelse vil forberedelserne til projektet finde sted i løbet af 2025, herunder detaljeret planlægning, udbud og dialog med relevante interessenter.

Afhængigt af det valgte scenarie forventes anlægsarbejdet at kunne påbegyndes i 2026. Udbygningen vil strække sig over flere år og den forventede færdiggørelse vil variere mellem 2030 og 2034, afhængigt af om der vælges en samlet eller trinvis tilgang. Mulighederne for at forlænge projektperioden udover de fem år, der fremgår af Projektbekendtgørelsen, skal undersøges yderligere.

Den valgte tidsramme afspejler nødvendigheden af en grundig forberedelse og hensyn til markedets kapacitet samt koordinering med øvrige projekter i kommunen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Klimadatastyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3. I denne sag er der tale om Slotsherrensvej.

Slotsherrensvej består på nuværende tidspunkt af tre vejstrækninger. Dels den gennemgående strækning over kommunegrænsen til Glostrup og dels de to forbindelsesveje til Nordre Ringvej, hvoraf den ene ligger delvist i Glostrup Kommune.

Der skal vælges et nyt vejnavn for den nordlige forbindelsesvej.

Der skal desuden vælges et nyt vejnavn til den nye vej, som giver adgang til letbanestationen Rødovre Nord.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at den nordlige forbindelsesvej mellem Slotsherrensvej og Nordre Ringvej tildeles vejnavnet Lille Ringvej, samt
2. at adgangsvejen til letbanestationen Rødovre Nord tildeles vejnavnet Baneskråningen

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2025, pkt. 24:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 46:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Klimadatastyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3. Derfor skal den nordlige forbindelsesvej mellem Slotsherrensvej og Nordre Ringvej tildeles et nyt vejnavn. Desuden skal den nye vej, som giver adgang til letbanestationen, tildeles et nyt vejnavn.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at den nordlige forbindelsesvej mellem Slotsherrensvej og Nordre Ringvej ændrer navn til Lille Ringvej, og at den nye vej til letbanestationen får navnet Baneskråningen.

Den sydlige forbindelsesvej til Nordre Ringvej skal også tildeles nyt vejnavn. Teknisk Forvaltning er i dialog med Glostrup Kommune om navneforslag og koordinering af beslutningsprocesser.

Vejnavneforslag og proces

Teknik- og Miljøudvalget behandlede i september 2022 en sag om proces for nye adresser og vejnavne. Processen omfatter dialog med repræsentanter for berørte grundejere, forud for den formelle procedure, som indebærer individuel partshøring af samtlige berørte.

Der er på nuværende tidspunkt kun en enkelt berørt grundejer og ingen berørte beboere. Teknisk Forvaltning har ikke gennemført en indledende dialog, idet den berørte grundejer får lejlighed til at fremføre synspunkter under den lovbestemte partshøring.

Der er flere kriterier for tildeling af nye vejnavne bl.a. følgende:

• Vejnavnet skal være entydigt. Der må ikke i en radius af 15 km. være det samme eller et næsten enslydende vejnavn.
• Et vejnavn kan sammensættes af op til 40 tegn, og forkortelser i vejnavne bør så vidt muligt undgås. Det anbefales at vejnavnet ikke er på mere end 20 tegn.
• Der kan ikke benyttes personnavne på nulevende personer.

Teknisk Forvaltning har reserveret de to nævnte vejnavne.

Lov- og plangrundlag

Adresseloven.

Økonomiske konsekvenser

Nye vejskilte vil blive taget fra driftskontoen.

Tidsplan

Vejnavnene forventes at træde i kraft første halvdel af 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunerne i Region Hovedstaden har sammen i KKR og regionen vedtaget en række prioriterede infrastrukturprioriteringer. Der anmodes om forhandlingsmandat til at forhandle med de øvrige kommuner, om at arbejde for at fastholde enigheden blandt kommunerne om vedtaget prioritering af VIP-projekter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Borgmesteren får mandat til at forhandle med de øvrige kommuner og regionen om at arbejde for at fastholde enigheden blandt kommunerne om vedtaget prioritering af VIP-projekter.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2025, pkt. 25:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 47:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunerne i Region Hovedstaden og regionen har sammen i KKR i 2017 vedtaget en række prioriterede infrastrukturprioriteringer – de såkaldte VIP-projekter. Det Rødovre Kommune arbejder efter i dag, er således hovedstadskommunernes fælles prioritering af hvilke infrastrukturprojekter, der bør prioriteres de kommende år. De samlede prioriterede projekter er kommunernes fælles bud på, hvordan kommunerne sikrer bedre mobilitet og mindsker trængsel og støj, styrker en sammenhængende hovedstad og et integreret arbejdsmarked, søger bæredygtige, klimavenlige løsninger og sikrer at hovedstaden fortsat er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed. Projekterne er landet i en fælles prioritering, hvor det har været afgørende for den fælles interessevaretagelse at stå frem i enighed, for at hovedstaden samlet kan blive prioriteret i infrastrukturprojekterne. Dette omfatter syv projekter samt tre ekstra projekter, der vedrører forbedring af kollektiv trafik og udbygningen af vejnettet for transittrafik.

VIP-Projekterne består af følgende projekter:

• Færdiggørelse af hhv. Hillerød- og Frederikssundsmotorvejene.
• Forbedringer af Kystbanen.
• Ring 5 Syd – motorvejsforbindelse fra Frederikssundsvej til Køge.
• Automatisering af S-tog.
• Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro.
• Østlig Ringvej – sænketunnelsløsning øst om Prøvestenen til lufthavnen.
• Direkte togforbindelse fra Roskilde til Kastrup Lufthavn.

+

• Ombygning af Hillerød Station.
• Forlængelse af metroen fra Ny Ellebjerg til Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum, samt forlængelse fra Ny Ellebjerg til Bispebjerg.
• Forlænge S-banen fra Farum til Hillerød.

Se vedhæftet nærmere beskrivelse af projekterne.

De 7+3 VIP-projekter understøtter en samlet vision om:

• at sikre mobilitet og mindske trængsel og støj,
• at styrke en sammenhængende hovedstad og et integreret arbejdsmarked,
• at sikre bæredygtige, klimavenlige løsninger, og
• at sikre, at hovedstaden forsat er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed

I det fortsatte arbejde er der nu udarbejdet en mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet (Fase 1), hvor der er set ind i udfordringer i 2035. Denne analyse viser for Region Hovedstaden en befolkningsstigning på 6 % i 2035, der medfører 7-8 % stigning i trafikken for alle transportmidler, heraf blandt andet 310.000 ekstra bilture og 100.000 ekstra cykelture. Fritidsture, der indeholder indkøb, hente/bringe, fritids-og sociale aktiviteter, udgør med knap 70 % størstedelen af turene. Disse ture er kendetegnet ved at være korte ture i bil eller til fods. Siden disse ture fylder meget i antallet af bilture, forventes det, at i 2035 er 45 % af bilturene i hovedstadsområdet under 5 km og 16 % under 2 km. Dette resultat understreger, at udbygningen af cykelstinettet og investeringer i den kollektiv trafik fortsat vil kunne overflytte mange bilture til cyklen eller kollektiv trafik.

Befolkningsstigningen og den økonomiske udvikling vurderes at medføre en forøget lastbiltrafik indenfor hovedstadsområdet. Der forventes en stigning i lastbiltrafikken på 25 % til og fra regionen, hvilket medvirker til en generel stigning i lastbilstrafikken på 10 % i hovedstadsområdet. Andelen af lastbiler forventes dog fortsat at udgøre 8 % af den samlede vejtrafik i 2035 grundet stigningerne i den øvrige trafik.

På trods af det stigende antal bilture vil omstilling til eldrevne transportmidler gøre, at CO2-udledningen fra transportområdet falder med ca. 10 %. Til gengæld vil antallet af støjramte boliger stige med ca. 3 %. De højeste andele af støjbelastede boliger ses i Centralkommunerne og kommunerne i Ringbyen, eksempelvis Brøndby, Rødovre, Vallensbæk, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Gladsaxe.

I det videre arbejde har KKR Hovedstaden sammen med Region Hovedstaden og med inputs fra kommunerne fået udarbejdet indsatser til den tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet. I den analyse er antallet af projekter blevet forøget til 33 projekter, som omfatter endnu større forbedringer i form af, hastighedsnedsættelser på bynære motorveje, kørselsafgifter, parker og rejs anlæg og reform af billettaksterne for kollektiv trafik og meget mere. Nogle de tidligere vedtaget VIP-projekter er udgået i analyse, som f.eks. letbane mellem Gladsaxe til Nørrebro. Det er i stedet blevet til et BRT-projekt. Samt sænketunnelsløsning øst om Prøvestenen til lufthavnen, som er udgået af analysen. Se bilaget: Den tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområde og dens indsatskatalog.

Med så mange projekter i den tværgående mobilitetsanalyse, er det afgørende, at der fastholdes enighed mellem kommunerne om projekterne, og kommunerne står sammen om prioriteringerne. Ellers mister kommunerne muligheden for fælles fodslag, og at gøre kommunernes fælles interesser gældende. Derfor skal der fortsat arbejdes for, at særlig de besluttede VIP-projekter fra 2017 bæres frem, så kommunerne kan komme i mål med dem.

Der ønskes mandat fra kommunalbestyrelsen til, at Rødovre aktivt indgår i forhandlingerne med de øvrige kommuner og regionen om, at de 7+3 VIP-projekter stadig skal bæres frem af kommunerne. Det er selvom, der er mange andre vigtige indsatser i den tværgående mobilitetsanalyse.

Blandt VIP-projekterne og de foreslåede indsatser i mobilitetsanalysen er hovedfokus for Rødovre Kommune, at projekter, der bidrager til at reducere trafikstøjen i Rødovre, fastholdes og udmøntes, enten ved ændring af trafikmønstre eller støjdæmpende tiltag, eller udvikling af projekter, der bidrager til overflytte bilture til ture på cykel eller kollektiv trafik. Her er det særlig vigtigt at fremhæve følgende VIP-projekter:

• Ring 5 Syd - Etablering af Ring 5 syd, indeholder højklasse vejforbindelse mellem Køge Kommune og Ballerup Kommune. Forbindelsen gør det lettere for kørende trafik at bevæge sig på tværs af byfingrene mellem Sydmotorvejen og Frederikssundsvej. Projektet afhjælper trængslen på Ring 3 og Ring 4 samt Køge Bugt Motorvejen ved at overflytte bilpendlere, der rejser fra én byfinger til en anden. Reduktionen i trængslen på ringvejene medvirker til en støjreduktion i Rødovre, da en del af transittrafikken på M3 flyttes længere vestpå. Det er særlig vigtigt i forhold til den forventede stigning i antal af lastbiler. Mange af disse lastbiler er transitkørsler, som ikke behøver at køre igennem ringkommunerne, når der er en vejforbindelse udenom ringkommunerne. Det kan sammenlignes lidt med situationen, vi i dag kender fra S-banen, hvor S-toget kører igennem centrum af København for at komme imellem Lyngby og Rødovre. Det er Rødovre med til at løse igennem investeringen i letbanen, som kører på tværs af ringkommunerne.

• Forlængelse af Metro til Hvidovre og Rødovre mellem; Ny Ellebjerg – Hvidovre Hospital – Rødovre Centrum. Dette projekt omhandler en forlængelse af Sydhavnsmetroen, hvor der anlægges 6 nye metrostationer; Grønttorvet, Vigerslev Centeret, Hvidovrevej, Hvidovre Hospital, Rødovre Station og Rødovre Centrum. Metroen er en højklasse kollektiv transportform med stor passagerkapacitet, der medvirker til at flytte bilture over i det kollektive. Udvidelsen af metroen vil dermed være med til at reducere trafikken i Rødovre og Hvidovre, ved at gøre den kollektive trafik mere attraktiv for borgerne i Rødovre og Hvidovre. Udvidelsen bidrager til at skabe et mere sammenhængende og regelmæssig kollektivt transportsystem, da bussernes regelmæssighed allerede i dag er udfordret af trængslen på vejnettet og vejarbejder.

Lov- og plangrundlag

VIP-projekter besluttet i KKR Hovedstaden i 2017.

Økonomiske konsekvenser

VIP-projekterne har samlet en anslået anlægsomkostning på ca. 60 mia. kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rådhusstien mellem Sibeliusparken og Else Sørensens Vej skal nedklassificeres som offentlig sti, da stien skal indgå i vejadgangen for planområdet i Lokalplan 154.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rådhusstien mellem Sibeliusparken og Else Sørensens Vej nedklassificeres fra offentlig sti til privat fællesti.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2025, pkt. 26:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 48:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I Lokalplan 154 er det beskrevet, at Rådhusstien mellem Sibeliusparken og Else Sørensens Vej skal ombygges til en vej, der skal give vejadgang til planområdet. Denne vej er i lokalplanen udlagt som privat fællesvej, der på sigt kan opklassificeres til offentlig vej i forbindelse med Hovedstrøget lukker for gennemkørsel mellem Kirstine Pedersens Vej og Else Sørensens Vej.

Stien ligger i det areal, der indgår i kørebanen på den nye private fællesvej. Derfor skal stien nedlægges som offentlig vej, for at kunne indgå i den nye vej. Den nye vej indeholder fortsat en stiforbindelse mellem Tæbyvej og Else Sørensens Vej. Den stiforbindelse kommer til at ligge i forlængelse af Rådhusstiens cykelsti mellem Tæbyvej og Sibeliusparken. Skitseprojektet for vejen er vist i Lokalplan 154 på kortbilag 4. Den nye adgangsvej til planområdet anlægges af ejerne af Else Sørensens Vej 31-33.

Teknisk Forvaltning fremlægger derfor til godkendelse, at stien kan nedklassificeres, så den kan indgå i den nye private fællesvej.

Ved nedklassificering skal kommunen sørge for matrikulær nedlæggelse, samt ændre status i CVF (central vejfortegnelse).

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 154

Vejlovens § 124-126

Økonomiske konsekvenser

Ved nedlæggelsen af stien til privat fællesvej og anlæggelse af vejen, skal kommunen ikke stå for vedligehold og drift af arealet. Reduktionen i ansvarsområde vurderes ikke til at påvirke det samlet driftsbudget til veje.

Tidsplan

Beslutningen effektiveres af Teknisk Forvaltningen efter kommunalbestyrelsens godkendelse.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Regeringen og Folkeskoleforligskredsen indgik i marts 2024 en aftale om folkeskolen: Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer hermed forslag til den lokale udmøntning af aftalens initiativ vedrørende frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1.      at kompetencen til at træffe beslutning om at afkorte skoledagen delegeres fra kommunalbestyrelsen til skolebestyrelsen/skolelederen,

2.      at det fælles definerede beregningsgrundlag for forholdet mellem skole og SFO tages til efterretning, og

3.      at ’Samordnet indskoling’ og de lokale retningslinjer for indskolingen afskaffes med henblik på at styrke skolernes frihed til at tilrettelægge skoledagen med      afsæt i de lokale forhold.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 11. marts 2025, pkt. 16:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 49:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I marts 2024 indgik regeringen og Folkeskoleforligskredsen en aftale om folkeskolen med 33 initiativer:
Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Lovforslagene om folkeskolens kvalitetsprogram blev vedtaget i december 2025.

Visse initiativer skal behandles politisk og andre drøftes og implementeres lokalt på skolerne. Børne- og Kulturforvaltningen vil i løbet af foråret præsentere initiativerne med betydning for planlægningen af næste skoleår, således at Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om den lokale udmøntning. Børne- og Skoleudvalget har indtil nu drøftet de forskellige temaer løbende. En oversigt over kommende drøftelser og beslutninger fremgår af bilag 1.

Forvaltningen er i tæt dialog med skoleledelserne omkring arbejdet med Kvalitetsprogrammet og har løbende faglige drøftelser med Rødovre Lærerforening og BUPL. Derudover er kvalitetsprogrammet blevet drøftet i Skole-MED, og skolebestyrelserne er i forskellige sammenhænge blevet præsenteret for arbejdet med at udmønte Kvalitetsprogrammet i Rødovre.

Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning

Med folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes den understøttende undervisning, som blev indført med folkeskolereformen fra 2014, og erstattes af skolens timebank. Det betyder samtidig, at mulighederne for lokalt at afkorte skoledagen gøres permanent.

Kvalitetsprogrammet følger dermed op på de midlertidige udvidede frihedsgrader, som siden COVID-19 har været gældende på folkeskoleområdet. I Rødovre Kommune har beslutningskompetencen om anvendelse af frihedsgraden vedrørende konvertering af understøttende undervisningstimer til to-voksentimer ligget hos den enkelte skoleledelse jf. BSU-sag nr. 36 af 4. juni 2024.

Der er stadig et minimumskrav til undervisningstidens samlede længde, som omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen, dvs. undervisning i fagene, tid til andre aktiviteter og pauser. Jævnfør kvalitetsprogrammet drejer det sig om mindst 1.030 timer i løbet af et skoleår i børnehaveklassen og 1.-3. klasse.
Det er færre end i dag, hvor eleverne skal have mindst 1.110 timer årligt. Det betyder, at eleverne i indskolingen får færre fag og færre skift i voksne. For de resterende årgange er den årlige minimumsundervisningstid uændret.

Skolerne er fortsat forpligtede til at gennemføre klassens tid, ordblindetest og screening for høj begavelse i 1. klasse.

Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der tager stilling til skoledagens længde, så der sikres politisk stillingtagen til bevillinger til skolen og de fritidstilbud, eleverne bruger efter skoletid. Inden for denne ramme vil det være op til skolens leder at beslutte, hvordan ressourcerne anvendes. Skolebestyrelsen formulerer desuden fortsat princip om undervisningens organisering, herunder skoledagens længde.

Således vil det også fremover være en lokal beslutning, om der skal afsættes tid til andre aktiviteter i skolen end undervisningen i fagene og pauser. Denne tid vil indgå i skolens timebank, som det er muligt lokalt at prioritere over.

Timebanken

I stedet for den understøttende undervisning skal ressourcerne fremover bindes til den såkaldte timebank. Timebanken kan både anvendes til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder to-voksenordninger, holddannelse, co-teaching mv., og til indsatser, der styrker kvaliteten i fritidstilbud. Det vil også være muligt at bruge ressourcerne på indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen i fagene, fx klassens tid og andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter. Det skal samtidig være muligt lokalt at anvende en del af ressourcerne til kompetenceudvikling eller indkøb af materialer mv. I skolens timebank indgår også midlerne til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik, som skolerne skal anvende til indsatser målrettet de 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i folkeskolernes almenklasser.

Samtidig afkortes tiden til understøttende undervisning med i alt 200 timer ud af 1.846 timer. Derudover er det i Rødovre Kommune jf. KB-sag nr. 99 af 20. juni 2017 vedtaget at konvertere en del af den understøttende undervisning til den tværgående indsats ”Teknologi og Innovation”, som yderligere reducerer ressourcerne i timebanken.

Ressourcerne i skolens timebank vil ikke være bundet til den enkelte klasse men kan prioriteres derhen, hvor der er behov.

Derudover vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at anvende en del af ressourcerne til at kompensere SFO/fritidstilbuddene, hvis det besluttes at afkorte skoledagens længde, fordi det vil øge pasningsbehovet. I så fald vil ressourcerne i skolens timebank reduceres tilsvarende.

Udmøntning i Rødovre Kommune

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at kompetencen til at træffe beslutning om at afkorte skoledagen efter en ansøgning fra skolelederen, som skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen, delegeres fra kommunalbestyrelsen til skolebestyrelsen/skolelederen.

Dialogen med skolerne og de faglige organisationer har peget på, at det er væsentligt med klare retningslinjer for, hvordan der sikres tilstrækkelig økonomi til flere timer i SFO, såfremt skolerne får decentral frihed til at træffe beslutning om forkortelse af skoledagen. Det understøttes bl.a. i skrivelsen ’BUPLs vigtigste pointer og anbefalinger vedrørende ny folkeskolelov’.

Forvaltningen har derfor udarbejdet forslag til et fælles defineret beregningsgrundlag for forholdet mellem skole og SFO, som har afsæt i det samlede årlige minimumstimetal, skolerne som udgangspunkt tilbyder jf. styrelsesvedtægten.

Det fælles grundlag er en åbningstid i SFO 1 på 17,75 timer ugentligt (ekskl. morgenåbning) i gennemsnit pr. klasse i indskolingen, hvilket svarer til, at SFO’en er åben kl. 13.15-17 fra mandag til torsdag og kl. 13.15-16 om fredagen plus morgenåbning. Med afsæt i dette grundlag kompenseres henholdsvis skole og SFO via ressourcer i timebanken afhængig af, hvordan skoledagen organiseres på den enkelte skole – er skoledagen kortere kompenseres SFO’en og er den længere kompenseres skolen.

Den lokale frihed vil betyde, at skoledagen på nogle skoler kan blive kortere og på andre forblive, som den er i dag, idet skolerne de seneste år i høj grad allerede har benyttet sig af muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to-voksentimer og herved forkortet skoledagen.

Udover førnævnte retningslinjer anbefaler forvaltningen en række fælles overordnede principper for skoledagens længde, som de respektive skolebestyrelser kan folde ud, samt hvordan ressourcerne i timebanken anvendes:

• At organiseringen af skoledagen skal sikre bæredygtige stillinger i skole og SFO
• At timerne i timebanken som udgangspunkt anvendes til pædagogisk personale hos børnene fremfor materialer, efteruddannelse mv.
• At det pædagogiske personales opgaver og roller i skolen drøftes lokalt, herunder særligt ift. at udnytte muligheden for fokuseret brug af ressourcer og kompetencer efter behov og mulighederne ved to-voksen timer.

Samordnet indskoling

Med kvalitetsprogrammet understreges betydningen af få faste voksne omkring børnene i indskolingen og kravet om kompetencedækningen fjernes. Det går fint i tråd med intentionerne for Rødovre Kommunes ’Samordnet indskoling’, som er et udtryk for et koordineret samarbejde om undervisningen i indskolingen, hvor der med hensyn til indhold og arbejdsformer er lagt stor vægt på kontinuitet. (’Samordnet indskoling’ blev besluttet den 26. marts 2002 af Kommunalbestyrelsen. Retningslinjerne er siden ændret i marts 2014 og i forbindelse med budget 2019).

Samtidig har kvalitetsprogrammet givet anledning til at genbesøge samordnet indskoling og de lokale retningslinjer for indskolingen med blik for øget lokal frihed. Disse rammer er unødigt styrende og skaber ikke den fornødne frihed til lokale tiltag og prioriteringer, som kvalitetsaftalen fordrer. For at indfri potentialet i timebanken, og således skærpe fleksibilitet og frihed til at tilpasse undervisning, læring og organisering ud fra lokale forhold og elevernes behov og i tråd med ovennævnte principper, indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at de førnævnte afsnit i styrelsesvedtægten afskaffes. Styrelsesvedtægten revideres og sendes i høring næste gang i efteråret 2025.

Lov- og plangrundlag

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse

Lov om folkeskolen

Styrelsesvedtægt for Rødovre Kommunes skoleområde

Økonomiske konsekvenser

Ingen. Kvalitetsprogrammet og i særdeleshed timebanken giver dog anledning til på sigt at videreudvikle den eksisterende budgettildelingsmodel, så den bl.a. forholder sig til normeringstal.

Tidsplan

Ændringerne er gældende fra skoleåret 2025/2026 med forbehold for, at der endnu ikke er udstedt bekendtgørelser.

Arbejdet med kvalitetsprogrammet i Rødovre Kommune foregår i et tempo, der passer til det pædagogiske personales hverdag. Der har og skal være tid til dialog og inddragelse på skoler og SFO’er, såvel som i skolebestyrelserne og de faglige organisationer samt tid til at afprøve og evaluere, og hvis det er nødvendigt justere.

Efter første år skal skolerne evaluere de nye rammer, og hvordan de lykkes i forhold til at realisere intentionen om, at det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – nemlig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel. Det vil bl.a. handle om at vurdere, hvorvidt indsatser er blevet mere målrettede, herunder om det pædagogiske personales kompetencer udnyttes optimalt.

Se også bilag 1 for kommende beslutninger om Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Antallet af børn visiteret til et særligt dagtilbud efter §83 i barnets lov stiger i disse år, og muligheden for at tilkøbe pladser i andre kommuner mindskes. For at imødekomme behovet for pladser er der afsat anlægsbevilling til etablering af et særligt dagtilbud. I denne sag beskrives behovet for pladser i et særligt dagtilbud, de økonomiske rammer for området og opstart af et særligt dagtilbud.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Rødovre Kommunes nye særlige dagtilbud efter §83 i barnets lov planlægges åbnet pr. 1. april 2026
2. at forventede driftsudgifter på 1,3 mio. kr. i 2026 og 0,6 mio. kr. i 2027 til opstart af et særligt tilbud søges indarbejdet i budgetproces 2026, samt
3. at projekt- og tidsplan godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 11. marts 2025, pkt. 18:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 50:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune har siden 2015 oplevet en fordobling i antallet af børn visiteret til et særligt dagtilbud efter §83 i barnets lov (tidligere servicelovens §32). Børn visiteret til denne type tilbud har behov for et specialpædagogisk og tværfagligt tilbud med høj bemanding og særlige krav til de fysiske rammer både inden- og udendørs. I dag køber kommunen pladserne i andre kommuner. Rødovre Kommune har de seneste år i tiltagende grad haft vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med pladser i særlige dagtilbud, og visiterede børn venter i op til et år på en plads. I december 2023 havde 21 børn plads i et særligt dagtilbud i anden kommune, mens tallet i 2024 var steget til 24. Da muligheden for at tilkøbe pladser i andre kommuner mindskes, og udviklingen i antallet af børn med særlige behov ikke aftager, er der nu et stort behov for at etablere et eget §83 tilbud i Rødovre Kommune.

Der blev med investeringsoversigten i budget 2025 afsat 13,3 mio. kr. i anlægsbevilling til etablering af et særligt dagtilbud efter §83. Anlægsbevilling og tidsplanen blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2025.

Af bilag 1 fremgår data for de børn, som i 2023 og 2024 blev visiteret til et særligt dagtilbud. For at imødekomme pasningsforpligtigelsen, har Dagtilbudsområdet indtil nu etableret individuelle pasningstilbud i Rødovre Kommunes almene dagtilbud for de børn, som venter på en plads til et særligt dagtilbud. Enkelte børn har også været startet i førskoletilbud på Rødovre Parkvej Skole og Skovmoseskolen.

Målgruppe for et nyt særligt dagtilbud

Ved at etablere et særligt dagtilbud vil Rødovre Kommune kunne bidrage til at løse den udfordring, som kommunen står med i forhold til at sikre pasningsforpligtelsen og sikre relevante tilbud for børn med et særligt behov for støtte og behandling. Af de børn som Dagtilbudsområdet i 2024 visiterede til et særligt dagtilbud, vil ca. 80-90 % af børnene kunne tilbydes plads i Rødovres eget lokale særlige dagtilbud.

Ved etablering af et lokalt særligt dagtilbud i Rødovre Kommune kan pladsprisen reduceres i mindre grad. Til gengæld tilbydes som udgangspunkt ikke kørsel eller ledsagerordning til et særligt dagtilbud i egen kommune.

Det forventes, at der fortsat skal købes eksterne pladser til de børn, som ikke er i målgruppen til det særlige dagtilbud i Rødovre Kommune, da de har behov for plads i et højt specialiseret tilbud. Det er forvaltningens vurdering, at der årligt skal reserveres budget til fem pladser, som ikke kan hjemtages. Disse pladser er blandt de dyreste på området, og der er ofte knyttet solokørsel eller ledsaget kørsel til disse børn.

Målgruppen for det særlige dagtilbud i Rødovre Kommune vil være samme type børn, som har ressourceplads i børnehusene Nyager, Rønneholm og Skibet, men typen og omfanget af børnenes nedsatte funktionsevne vil være betydelig mere hæmmende for barnets trivsel og udvikling. Det kan f.eks. være:

• Nedsat psykisk eller social funktionsevne

• Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

• ADHD

• For tidlig født

• Børn som har fået en svær start på livet, fx pga. dysfunktionalitet i hjemmet

• Børn uden diagnose i mistrivsel

Børne- og Familieafdelingen (BØFA) har i dag et tæt samarbejde med forældre til børn visiteret til et særligt dagtilbud, eksempelvis ved indsatser i hjemmet. Ved at disse børn og familier fremadrettet får plads i det særlige dagtilbud i Rødovre Kommune, vil ledelse og medarbejdere i det særlige dagtilbud kunne indgå i samarbejdet mellem BØFA og familien. Et styrket samarbejde mellem familien, BØFA og dagtilbuddet vil for nogle børn betyde, at de kan blive visiteret til et mindre indgribende tilbud senere i livet.

Opstart og drift af dagtilbuddet

Bygningen til det nye dagtilbud forventes klar til brug den 1. april 2026. Forvaltningen anbefaler, at der ansættes en leder pr. 1. januar 2026, som kan ansætte medarbejdere i takt med indskrivning af nye børn.

Det vurderes, at et særligt dagtilbud ikke kan drives rentabelt med færre end 15 børn indskrevet hele året. Derfor anbefales det, at der afsættes et minimumsbudget til 15 børn til det særlige dagtilbud. Ved indskrivning af yderligere børn tildeles dagtilbuddet takst pr. barn. pr. måned. Udgiften til drift af det særlige dagtilbud er beregnet med udgangspunkt i en indfasningsperiode fra april 2026 til december 2027. Det forventes, at dagtilbuddet vil være fuldt indfaset fra januar 2028.

Der skal som udgangspunkt kun visiteres Rødovrebørn til det særlige dagtilbud. I en opstartsperiode kan der eventuelt indskrives børn fra andre kommuner, hvis dagtilbuddet er klar til dette, samt hvis det er økonomisk rentabelt.

Dagtilbudsområdet vil desuden gå i dialog med de familier, der allerede har en plads i et særligt dagtilbud uden for kommunen. Da børnene oftest kun går i et særligt dagtilbud i 2-3 år, vil forvaltningen anbefale, at de familier der ikke ønsker at flytte deres barn til Rødovre Kommunes særlige dagtilbud, kan beholde deres plads udenbys. Der planlægges samtidig en grundig informationsindsats målrettet de øvrige dagtilbud og de forældre, hvis børn kan være i målgruppen til et særligt dagtilbud.

Der vil være ekstraudgifter i indfasningsårene (2026 og 2027) til at dække lederens løn i opstartsfasen samt udgifter til tomgangspladser, da prisen i årene frem mod fuld indfasning er højere her.

Lov- og plangrundlag

Barnets lov

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Målgruppen, der er omfattet af Dagtilbudsområdets budget til det specialiserede område omfatter børn visiteret efter §83 i barnets lov og som har plads i særlige dagtilbud, er i førskoletilbud (pga. manglende relevant tilbud) eller modtager hjemmetræning.

I 2024 var Dagtilbudsområdets budget til det specialiserede område på knap 9 mio. kr., hvoraf ca. 0,75 mio. kr. var afsat til kørsel. I 2024 viser de foreløbige regnskabstal, at udgifterne til området var på ca. 15,7 mio. kr. Dertil kommer udgifter til børn på venteliste, som finansieres på almenområdet. Gennemsnitsprisen pr. barn var i 2024 ca. 62.500 kr. pr. måned og knap 9.000 kr. til kørsel pr. måned.

Det betyder, at det foreløbige regnskabsresultat for 2024 for udgifter til børn visiteret efter §83 viser et underskud på omkring 6,7 mio. kr.

Et særligt dagtilbud tildeles et budget efter en takstmodel, hvor taksten beregnes ud fra lønudgifter, udgifter til PPR, materialer og drift af bygning. Takstmodellen tager udgangspunkt i KKR’s model for taksberegning. Ved udregning af takster skal der ud over de direkte omkostninger også indgå overhead samt forrentning og afskrivning af anlæg.

Ekstraudgifterne i indfasningsårene (2026 og 2027) skal dække lederens løn i opstartsfasen. Medarbejdere vil skulle ansættes inden børnene starter, ligesom at børnene skal indskrives gradvist, så der kan etableres gode forløb for alle børn og så medarbejderne kan nå at oparbejde gode rutiner. I de første to år vil der derfor være udgifter til tomgangspladser, ligesom at prisen pr. plads er dyrere end ved fuld indfasning.

De anslåede ekstraudgifter udgør således ca. 1,3 mio. kr. i 2026 og ca. 0,6 mio. kr. i år 2027. Midlerne søges indarbejdet i budgetproces 2026.

Tidsplan

Etableringen af et særligt dagtilbud var oprindeligt planlagt til indskrivning af børn fra den 1. januar 2026. Da etableringen forsinkes grundet larm i forbindelse med boligbyggeri tæt på Ruskær 35, planlægges der med, at det særlige dagtilbud kan begynde indskrivning af børn i april 2026.

2025:

Marts-november: Planlægningsfase ift. renovering af bygning på Ruskær 35

November til marts 2026: Byggefase

2026:

Januar: Ansættelse af dagtilbudsleder

Marts: Ansættelse af første medarbejdere

Pilotering af nabogrund i forbindelse med byggeri af almene boliger

April: Aflevering af bygning og ibrugtagning

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

SeniorRådet i Rødovre Kommune har rettet henvendelse til Social- og Sundhedsforvaltningen, hvor de beder om dispensation til at udskyde valg til SeniorRådet fra 2026 til 2027.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der - som ønsket af Seniorrådet - indsendes dispensationsansøgning til Socialministeren med henblik på at udskyde valg til SeniorRådet.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. marts 2025, pkt. 17:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 51:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På baggrund af den igangværende proces med implementeringen af den nye sundhedsreform ønsker SeniorRådet i Rødovre at fortsætte deres virke ind i 2027 for at følge implementeringsprocessen til dørs. Derfor ønsker rådet, at der søges om dispensation til udskyde valget til Seniorrådet fra 2026 til 2027. En udskydelse af valget til SeniorRådet vil i dette tilfælde give mulighed for fortsat kontinuitet i rådets arbejde med reformen.

Reglerne om ældreråd findes i §§ 30-33 i "Lov om retssikkerhed og administration" på det sociale område. Af § 32 fremgår det, at der skal afholdes valg til ÆldreRådet mindst hvert fjerde år. Det seneste valg til Seniorrådet i Rødovre blev holdt i starten af 2022 og næste valg til rådet skal derfor ske i starten af 2026. Dog er der mulighed for jf. § 33 , at ældreministeren kan give dispensation herfra efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Lov om retssikkerhed og administration.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen i 2024.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at resultatrevisionen for beskæftigelsesindsatsen i 2024 drøftes og godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 11. marts 2025, pkt. 13:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 52:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger herved resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune i 2024. Redegørelsen opgør graden af målopfyldelse for de kvantitative mål, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget og belyser samtidig udviklingen for borgere i offentlig forsørgelse samlet, såvel som indenfor de enkelte ydelser. Endeligt redegøres for gennemførelsen af de væsentligste strategier og konkrete indsatser, som er fastsat i Beskæftigelsesplan 2023/2024.

Arbejdsmarkedets udvikling

I 2024 har arbejdsmarkedet fortsat været præget af høj beskæftigelse og en relativt lav ledighed på niveau med 2023. Der er fortsat gode beskæftigelsesmuligheder i de fleste brancher. Den stigende beskæftigelse er generelt og i Rødovre dels båret af udenlandsk arbejdskraft og dels af flere seniorer på arbejdsmarkedet - men i Rødovre også af den stigende befolkning.

Andelen af dagpengemodtagere i 2024 er på niveau med 2023. Den marginale forventede stigning er udeblevet. Andelen af modtagere af kontanthjælp og ressourceforløb har været faldende og særligt de lange forløb. Det samme gælder modtagere af sygedagpenge, mens antallet i jobafklaringsforløb har ligget på et stabilt, men relativt højt niveau. Antallet af unge på uddannelseshjælp har længe ligget stabilt, men dog svagt stigende blandt unge med andre og væsentlige problemer ud over ledighed.

Andelen af modtagere af førtidspension er fortsat relativt lav og har ikke været stigende i Rødovre, mens der er set en svag stigning på landsplan. Det gælder også "unge" under 40 år.

Målopfyldelse for beskæftigelsesindsatsen i 2024

Jobcentret har nået Kommunalbestyrelsens mål for 2024. I Rødovre er andelen af borgere på offentlig forsørgelse 7,7 procent i 2024. Det er 0,4 procentpoint under Kommunalbestyrelsens mål på maksimalt 8,1 procent, hvilket svarer til omkring 120 fuldtidspersoner.

Det samlede resultat dækker over målopfyldelse på alle ydelser, bortset fra andelen af borgere på uddannelseshjælp, hvor Rødovre ligger 0,1 procentpoint over målet.

Ser man på samtlige ydelser – herunder også fleksjob, førtidspension og seniorpension – er 14,8 procent af befolkningen i Rødovre på offentlig forsørgelse i 2024. Dette er lavere end gennemsnittet for kommuner på Vestegnen og landsgennemsnittet, som ligger på henholdsvis 16,4 procent og 17,4 procent på samme tidspunkt. I tredje kvartal 2024 var Rødovre placeret som nr. 19 i landet, hvor nr. ét er bedst.

Jobcentret har arbejdet med de strategiske mål fastsat af Beskæftigelsesministeren og Kommunalbestyrelsen i Rødovre. Indsats og resultat fremgår af Resultatrevisionen

Samlet set vurderer Social- og Sundhedsforvaltningen resultatet som tilfredsstillende.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Jobcenter har fået tildelt 879.000 kr. fra den regionale uddannelsespulje og 380.000 kr. fra puljen til uddannelsesløft. Begge bevillinger kommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af puljemidlerne godkendes samt
2. at der i 2025 gives udgiftsneutrale tillægsbevillinger svarende til udgifter på henholdsvis 879.000 kr. og 380.000 kr. samt tilhørende indtægter på 879.000 kr. og 380.000 kr. til Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 11. marts 2025, pkt. 14:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 53:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har fordelt midlerne for 2025 fra både den regionale uddannelsespulje og puljen for uddannelsesløft. Rødovre Jobcenter har fået bevilget:

• 879.000 kr. fra den regionale uddannelsespulje og
• 380.000 kr. fra puljen for uddannelsesløft.

Den regionale uddannelsespulje

Puljen er fordelt på baggrund af kommunernes andel af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af ledighedsydelse og overgangsydelse (uden for introduktionsprogram).

Puljens formål er at give flere ledige mulighed for at deltage i korte, erhvervsrettede kurser inden for områder, hvor der forventes jobåbninger indenfor seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver.

Midlerne kan dække 80 procent af udgifterne til kurser, der fremgår af den regionale positivliste i de regionale arbejdsmarkedsråds (RARs) områder eller tilstødende RAR-områder. Kommunen kan også anvende midlerne til:

• Kurser for ledige med arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud.
• Tilskud til arbejdsgiveres kursusudgifter efter ansættelse, hvis personen har været ledig i mindst 6 måneder.

Puljemidlerne skal anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1974 af 11/12/2020 om den regionale uddannelsespulje.

Positivlister

Den Regionale Positivliste er en liste over erhvervsrettede uddannelser, som kan tages med offentlig støtte, primært for ledige i specifikke regioner i Danmark. Listen fastlægges af de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) og sikrer, at de ledige kan tage uddannelser, der er relevante for det lokale arbejdsmarked og har gode beskæftigelsesmuligheder.

Styrelsen gør opmærksom på, at de nuværende otte regionale arbejdsmarkedsråd erstattes af fem regionale beskæftigelsesråd. Fremover vil der derfor være fem positivlister. STAR vil udsende yderligere information om, hvor positivlisterne kan findes.

Puljen til uddannelsesløft

Puljen på 36 mio. kr. er fordelt blandt kommuner, der aktivt har tilkendegivet, at de ønsker midler fra puljen. Fordelingen er baseret på andelen af ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år uden erhvervsuddannelse.

Formålet er at give ledige over 30 år mulighed for at tage hele eller dele af en erhvervsuddannelse. Midlerne kan dække 80 procent af udgifterne til erhvervsuddannelser i henhold til lovgivningen. Puljen forventes genudmeldt i 3. kvartal, afhængigt af eventuelle resterende midler.

Puljemidlerne skal anvendes i henhold til bekendtgørelse nr. 1122 af 03/07/2020 om puljen til uddannelsesløft.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne og indtægterne på i alt 1.559.000 kr. vedrører funktion 5.68.98 (beskæftigelsesordninger). Regnskaber for puljerne skal indsendes via STAR´s tilskudsportal senest 31. marts 2026.

Tidsplan

Puljemidlerne skal anvendes til aktiviteter, der påbegyndes i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vedtægter og ejeraftale for Hovedstadens Letbane er blevet revideret i forbindelse med overgangen fra anlægsfasen til driftsfasen af letbanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at vedtægtsændringerne godkendes, samt
2. at ændringer i ejeraftalen godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 54:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er blevet godkendt på mødet i Borgmesterforum den 18. december 2024.

Loven om organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane (L 11) blev vedtaget af Folketinget den 28. november 2024 med virkning fra 1. januar 2025. Dermed er lovgrundlaget på plads for, at Metroselskabet I/S er forretningsfører for Hovedstadens Letbane I/S, og som følge heraf er der behov for en række ændringer af Hovedstadens Letbanes vedtægt særligt ift. overgangen fra anlæg til drift med fokus på passagertal og selskabets langtidsøkonomi.

Det er bestyrelsen, som indstiller vedlagte forslag til vedtægtsændringer til ejerne inden behandling i ejernes respektive politiske fora og endelig stadfæstelse på selskabets interessentskabsmøde.

Derudover har selskabet vedlagt en revideret udgave af ”Ejeraftalen” fra 2014, som også skal opdateres i forbindelse med selskabets overgang fra anlæg til drift, som det har været planlagt fra selskabets stiftelse.

For at indlede dialogen med ejerne har Hovedstadens Letbane været i dialog med den styregruppe, som også var nedsat i forbindelse med arbejdet med valg af forretningsfører, med repræsentanter fra Region Hovedstaden, Glostrup og Gladsaxe kommuner.

Efterfølgende har Kammeradvokaten gennemgået forslagene til vedtægtsændringer og den reviderede ejeraftale. Kammeradvokatens bemærkninger er indarbejdet i forslaget til vedtægtsændringer og den reviderede ejeraftale.

Reviderede vedtægter

I forlængelse af bestyrelsesmødet den 9. december 2024, blev interessenterne herefter forelagt bestyrelsens vedlagte forslag til vedtægtsændringer.

Herunder er en kort oplistning af de centrale ændringer i vedtægten, som også fremgår i vedlagte bilag:

Konsekvensrettelser som følge af overgangen til drift

En række vedtægtsændringer følger af overgangen fra anlæg til drift.

Ændringer som følge af bestyrelsens beslutning den 5. september 2024

Det blev besluttet, at kriterier for ejernes udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer blev justeret med henblik på at styrke bestyrelsens kommercielle kompetencer. Derudover var der enighed om, at vedtægterne ikke ændres på nuværende tidspunkt fsva. nedsættelsen af underudvalg.

Konsekvensrettelser som følge af statens udtræden af selskabet

Som følge af statens udtræden af selskabet med virkning fra 1. januar 2019 er dele af vedtægten opdateret i overensstemmelse med dette.

Ændringer ift. beslutninger der skal forelægges interessentskabet

Dele om aktiviteter relateret til den første del af anlægsarbejdet foreslås fjernet, forhold relateret til pkt. 5.3 angående indgåelse af kontrakter og ændring ift. proces for samt pris- og lønregulering af fastsættelse af bestyrelsens vederlag.

Diverse præciseringer

Der er lavet en række mindre ændringer, som primært har karakter af konsekvensrettelser af ændrede rammevilkår og som bestyrelsen tidligere har besluttet at afvente til nu i forbindelse med selskabets compliancearbejde.

Dertil kommer konsekvensrettelser af selskabets navn, diverse benævnelser osv.

Revideret ejeraftale og Borgmesterforum

Kommunernes indbyrdes forhold i relation til Hovedstadens Letbane I/S er reguleret via oprettelsen af Borgmesterforum. Borgmesterforum er formaliseret i ejeraftalen fra 2014 tiltrådt af de 11 kommuner, regionen og staten.

I den vedlagte reviderede ejeraftale er staten skrevet ud, selskabets navn er konsekvensrettet til Hovedstadens Letbane I/S og selskabet foreslår slutteligt en tilretning, så Borgmesterforum alene fungerer som forberedende forum til afklaring af kommunernes mandat forud for interessentskabsmøder.

Selskabet har desuden revideret ejeraftalens § 5, så afstemningsreglerne flugter med den reviderede vedtægt og selskabets status som driftsselskab.

Mødedeltagelsen til Borgmesterforum er alene de 11 letbanekommuners borgmestre. I dag afholdes Borgmesterforum forud for både interessentskabsmøde (en gang årligt) og kvartalsmøde (tre gange årligt). Ændringen består således i, at Borgmesterforum alene holdes forud for interessentskabsmøde og alene tjener til formål at afklare de kommunale ejeres mandat til interessentskabsmødet. Sekretariatsbetjeningen af Borgmesterforum forbliver ligeledes i Hovedstadens Letbane.

Ejerne godkendte på mødet i Borgmesterforum, at der oprettes et forum alene for ejerne, hvor ejerne kan drøfte den kvartalsvise udvikling af selskabets drift og økonomi uden deltagelse af selskabets bestyrelse. Dette forum kaldes Ejerforum og deltagerkredsen er alene repræsentanter for ejerne, jf. nedenfor.

• Borgmesterforum - De 11 ejerkommuners borgmestre jf. ejeraftalen
• Interessentskabsmøder - De 11 ejerkommuners borgmestre, Regionsrådsformand og Bestyrelsens formand jf. vedtægten
• Kvartalsmøder - De 11 ejerkommuners borgmestre, Regionsrådsformand og Bestyrelsens formand jf. vedtægten
• Ejerforumsmøder forud for kvartalsmøder (nyt forum) - De 11 ejerkommuners borgmestre og Regionsrådsformand

Lov- og plangrundlag

Loven om organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane.

Ejeraftalen for Hovedstadens Letbane.

Hovedstadens Letbane I/S, Vedtægt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Efter godkendelsen på Borgmesterforum den 18. december 2024 kan vedtægtsændringer og ejeraftale behandles i Regionsrådet og i kommunernes byråd/kommunalbestyrelser primo 2025.

De foreslåede vedtægtsændringer indgår derefter i Hovedstadens Letbanes kompendium for God Selskabsledelse som behandles i bestyrelsen den 5. marts 2025. På interessentskabsmødet den 2. april 2025 stadfæstes vedtægtsændringerne, og ejeraftalen kan underskrives i fællesskab.

Dermed vil både lovgivning og governancestruktur være på plads inden Letbanen går i drift på den sydlige strækning i efteråret 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af sag nr. 176 Salg af kommunal ejendom med forkøbsret i september 2024, hvor Teknisk Forvaltning fik mandat til at udbyde Else Sørensens Vej 31 med forkøbsret, søges der negativ anlægsbevilling på 41,3 mio. kr. vedrørende indtægten for salget af ejendommen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives negativ anlægsbevilling på 41,3 mio. kr. til indtægt i forbindelse med salg af Else Sørensens Vej 31.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 55:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I januar 2020 vedtog Kommunalbestyrelsen en udbudsstrategi med henblik på etablering af en ny administrationsbygning. I denne forbindelse blev det besluttet, at Else Sørensen Vej 31-33 skulle sælges gennem et separat udbud. Else Sørensens Vej 31-33 og det tilhørende stiareal er omfattet af lokalplan 154, der muliggør opførelsen af ca. 17.800 etagekvadratmeter boliger inden for lokalplanområdet.

Salg af Else Sørensens Vej 31-33 og det tilhørende stiareal har været udbudt og blev vundet af selskabet ESV 25-35-APS med hvem, der er indgået aftale om forkøbsret til ejendommen og stiarealet.

Salget af Else Sørensens Vej 31-33 og stiarealet bidrager til realiseringen af lokalplan 154. Lokalplan 154 skal bl.a. sikre færdiggørelse og realisering af den vedtagne helhedsplan for Bykernen, som blev drøftet på temamøde i Kommunalbestyrelsen 30. august 2022.

I forbindelse med salget rømmes Else Sørensens Vej 31-33 for kommunale aktiviteter (det specialiserede børne- og voksenområde), som primært vil blive genhuset i pavilloner på Else Sørensens Vej 1. Genhusningen er midlertidig frem til indflytningen i den nye administrationsbygning.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens § 68.

BEK nr. 396 af 3. marts 2021 – Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med salg af de kommunale ejendomme er der følgende omkostninger:

Indtægt: 41.304.000 kr.

Udgifter:

Udgifter i forbindelse med salg: 100.000 kr.

Udgifter i forbindelse med pavilloner og flytning af personale: 5.200.000 kr.

I alt 5.300.000 kr., som er bevilliget jf. sagsindstillingen i september 2024.

Indtægten ved salg vedrører hovedfunktion 0.25 Andre faste ejendomme.

Tidsplan

Behandling af sagen i Kommunalbestyrelsen – marts 2025

Udflytning af det specialiserede børne- og voksenområde - februar 2025

Overdragelse af Else Sørensens Vej 31-22 og stiarealet – marts 2025

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Overskud og underskud på områder med overførselsadgang er opgjort i forbindelse med regnskabet for 2024. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvilke bevillinger der skal overføres fra 2024 til 2025.  

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der gives tillægsbevillinger på driften til Teknik- og Miljøudvalget på 1,3 mio. kr., til Klima- og naturudvalget på 0,8 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget på 1,3 mio. kr., til Kultur- og Fritidsudvalget på 0,1 mio. kr., til Social- og Sundhedsudvalget på -0,3 mio. kr., og til Økonomiudvalget på 0,2 mio. kr., så der samlet overføres et overskud på 3,4 mio. kr. på driften, der kan finansieres af den resterende sanktionspulje på 7,2 mio. kr.,
2. at der gives tillægsbevillinger og afsættes rådighedsbeløb på anlæg til Teknik- og Miljøudvalget på 29,5 mio. kr., til Klima- og Naturudvalget på 2,9 mio. kr., til Børne- og Skoleudvalget på 7,1 mio. kr., til Kultur- og Fritidsudvalget på 2,1 mio. kr., til Social- og Sundhedsudvalget på 12,9 mio. kr. og til Økonomiudvalget på 0,5 mio. kr., så der samlet overføres anlægsbevillinger og rådighedsbeløb på 55,0 mio. kr., der finansieres af kassebeholdningen samt
3. at der på finansposter samlet set overføres en indtægtsbevilling på 24,5 mio. kr. vedrørende lånoptag til fjernvarme og energiforbedringer.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 56:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regnskabet opgøres hvert år overskud og underskud på områder med overførselsadgang med henblik på overførsel af bevillingerne til indeværende år. Muligheden for overførsel på driften er med til at sikre god økonomistyring og hensigtsmæssig økonomisk adfærd, særligt sidst på året. På anlægssiden sker overførslen for at kunne færdiggøre anlægsprojekter, som ikke er afsluttet inden for budgetåret.

Overførsler fra 2023 til 2024 på driften

Reglerne for hvad der kan forventes overført bliver hvert år vedtaget af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen, og fremgår af de Generelle Bemærkninger i budgetforslagspublikationen og budgetpublikationen.

Udgangspunktet er, at der må overføres overskud på højst 3 pct. af en afdelings/institutions budget til det efterfølgende regnskabsår, dog altid op til 100.000 kr. Er underskuddet over 3 pct. skal der udarbejdes en administrativ genopretningsplan. Der er mulighed for at søge om overførsel på områder, der ikke er omfattet af overførselsreglerne.

Overførselssagen er udarbejdet så der tages hensyn til tidligere politiske beslutninger om stillingtagen til 2025, herunder:

• trepartsmidler i 2024 og 2025
• stillingtagen til sanktionspuljen
• ældreområdets økonomi
• tandplejens økonomi
• bevilling til afholdelse af Postnord Danmark Rundt på kulturområdet.

På områder med overførselsadgang er der i henhold til overførselsreglerne opgjort et samlet underskud på 37,1 mio. kr.

Områder med underskud får i udgangspunktet underskuddet overført til 2024. Der er en række områder, som også sidste år var udfordrede af større underskud. Det vurderes, at der er særlige udfordringer med at afvikle underskuddet på følgende enheder:

• De tre plejehjem har samlet set et underskud på 11,8 mio. kr. svarende til 9 pct. af budgettet. Plejehjemmenes økonomi blev behandlet i KB-sag 123 d. 18. juni 2024, hvor det fremgik at man forventede et underskud på 11,5 mio. kr. i 2024, og at budgetoverholdelse i 2025 forudsatte, at underskuddet i 2024 ikke overføres, samt tilførsel af 6 mio. kr., som blev tilført i budgetprocessen. En del af underskuddet i 2024 skyldes udgifter som følge af trepartsaftalen. Området blev ikke tilført trepartsmidler i 2024 jf. de gældende principper om at sikre mod ændringer i budgettet i indeværende år. Der er indarbejdet trepartsmidler i budgettet fra 2025 og fremefter.

• Det Specialpædagogiske Center har et underskud på 8,1 mio. kr. svarende til 21,2 pct. af budget. Årsagen til underskuddet er, at der har været indskrevet flere børn end forudsat i budgettet. Det vurderes ikke realistisk, at centrene kan tilbagebetale underskuddet.

• Tandplejen har et underskud på 1,1 mio. kr. i 2024, svarende til 4,7 pct. af budgettet. Tandplejen havde ligeledes et underskud i 2023, som blev nulstillet i forrige års overførselssag. Tandplejen er med vedtagelsen af budget 2025 tilført 1,2 mio. kr. fremadrettet med henblik på budgetoverholdelse.

Af hensyn til realistiske budgetforudsætninger i 2025, anbefales det at eftergive ovennævnte områdernes underskud. Samlet set betyder det, at underskud på 21,0 mio. kr. ikke overføres til 2024.

På dagtilbud reguleres der for merudgifter som følge af trepartsaftalen. Der er beregnet merudgifter for 0,7 mio. kr. i 2024. Der er indarbejdet trepartsmidler i budgettet fra 2025 og fremefter.

Ønsker om reguleringer herudover på områder med overførselsadgang udgør 7,4 mio. kr. Reguleringerne er uddybet i vedlagte bilag 1, tabel 2, for de enkelte institutioner.

Ønsker om overførsel af budget uden overførselsadgang udgør 11,5 mio. kr. Ønskerne er uddybet i vedlagte bilag 1, tabel 3.

Med overførselssagen indebærer den samlede regulering på driftssiden overførsel af et overskud i alt på 3,4 mio. kr., som øger serviceudgifterne i 2025. Overskuddet er af en størrelse, hvor det ikke udfordrer servicerammen.

Overblik over over-/underskud samt reguleringer og ønsker til reguleringer på driften fremgår af bilag 1.

Overførsel af anlægsmidler

Rådighedsbeløb til anlægsprojekter, der ikke er afsluttede ved årets udgang, kan søges overført til næste år. Ved udgangen af 2024 er der en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Derfor søges om overførsel af i alt 55,0 mio. kr. Overførslerne på anlægssiden foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Overførslen på 55,0 mio. kr. kan sammenholdes med, at der i marts 2024 blev overført 149,6 mio. kr. fra 2023 til 2024. Nedbringelsen af niveauet for overførslerne giver kommunen en bedre likviditetsstyring, og skyldes et øget fokus på at periodisere anlæg bedre i budgetprocessen og i sagerne om reperiodisering i løbet af 2024.

På idrætsområdet ønskes mindre- eller merforbrug på konkrete idrætsprojekter finansieret af Idrætspuljen i 2024 og 2025 indregnet i Idrætspuljen for 2026 (KB-sag 175/24). I den forbindelse søges 1,8 mio. kr. mindreforbrug fra 2024 reperiodiseret til 2026.

Et overblik over overførsler på anlægsprojekter fremgår af Bilag 2.

Overførsel på finansielle poster

Flere af de anlægsprojekter der indstilles overført har en låneadgang tilknyttet i budgettet for 2024. For at låneadgangen følger anlægsprojekterne i budgetterne på tværs af årene, indstilles det, at anlæggenes låneadgang også overføres til 2025. Der er tale om lån, der allerede er vedtaget med budgettet for 2024, og dermed ikke nye lån. Låneadgangen søges overført, så bevillingen følger det forventede tidspunkt for optagelse af lån, hvilket samtidig medfører bedre likviditetsstyring. Samlet ønskes en tillægsbevilling vedrørende låneoptagelse på 24,5 mio. kr. overført til 2024, heraf vedrører 6,5 mio. kr. anlægsprojekter på det skattefinansierede område, som har låneadgang som følge af energirenoveringer, og 17,9 mio. kr. projekter på forsyningsområdet (fjernvarme).

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativet).

Økonomiske konsekvenser

På driftssiden er den økonomiske konsekvens en budgetforøgelse i 2025 på 3,4 mio. kr. På anlægssiden er den økonomiske konsekvens en budgetforøgelse i 2025 på 55,0 mio. kr. På de finansielle poster er den økonomiske konsekvens en merindtægt på 24,5 mio. kr. i 2025.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Risikobaseret Dimensionering (RBD) for Hovedstadens Beredskab fra 2025 og frem forelægges hermed til godkendelse.

Det følger af beredskabsloven, at redningsberedskabets risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel, skal beskrives i en plan.

Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver valgperiode. Dermed også i denne valgperiode.

Ikrafttrædelsestidspunktet forventes at være den 1. juni 2025 eller snarest herefter.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender forslag til den fælles Risikobaserede Dimensionering, RBD 2025+, for Hovedstadens Beredskab.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 57:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Jævnfør punkt 8 i vedtægterne for Hovedstadens Beredskab forelægges kommunalbestyrelsen forslag til den fælles Risikobaserede Dimensionering, RBD 2025+, for Hovedstadens Beredskab til endelig godkendelse. Forslaget blev behandlet af Hovedstadens Beredskabs bestyrelse på dens møde den 26. februar 2025, hvor bestyrelsen anbefalede godkendelsen overfor ejerkommunerne.

Det følger af Beredskabslovens §14 og bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab, at redningsberedskabets risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel, jf. §2, skal beskrives i en plan (RBD). Det fremgår samtidigt, at planen skal revideres i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver valgperiode. Dermed også i denne valgperiode.

Endeligt er det i bekendtgørelsens §3 bestemt, at forslag til RBD efter behandling i bestyrelsen sendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats, jf. Beredskabslovens §12, stk. 1. Her skal Beredskabsstyrelsen navnlig påse, om der i planforslaget er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel. Beredskabsstyrelsens udtalelse over planforslaget skal indgå i sagsgrundlaget.

Forslaget til RBD 2025+ vil erstatte den gældende RBD 2021+, når alle ejerkommuners kommunalbestyrelser/Borgerrepræsentationen har godkendt forslaget. Ikrafttrædelsestidspunktet forventes derfor at kunne være den 1. juni 2025 eller snarest herefter.

Forslaget til RBD 2025+ og bilag hertil er vedlagt som bilag 1 og 2. Forslaget indledes med en sammenfatning.

Beredskabsstyrelsens udtalelse med Hovedstadens Beredskabs bemærkninger hertil er indgået i bestyrelsens godkendelse af RBD 2025+ på bestyrelsesmødet den 26. februar 2025. Bortset fra en rettelse af en faktuel fejl i bilaget har Beredskabsstyrelsens bemærkninger ikke givet Hovedstadens Beredskab anledning til ændringer i udkastet til RBD 2025+. Beredskabsstyrelsens udtalelse er vedlagt som bilag 3, og Hovedstadens Beredskabs kommentarer til punkterne i udtalelsen fra Beredskabsstyrelsen er vedlagt i bilag 4.

RBD 2025+ fastlægger niveauet for redningsberedskabets opgavevaretagelse og sætter rammerne for den udvikling, der skal bidrage til, at Hovedstadens Beredskab også i fremtiden kan være et effektivt og forsvarligt beredskab.

RBD 2025+ beskriver og analyserer:

• Eksisterende og fremtidige risici for beredskabets dækningsområde og nationalt.
• Beredskabets robusthed, dvs. evnen til at håndtere beredskabsmæssige hændelser/opgaver.
• Hovedstadens Beredskabs behov for beredskabsmæssige og organisatoriske ændringer.
• Serviceniveau, dvs. hvad borgere og virksomheder kan forvente af Hovedstadens Beredskab.

Med forslaget til RBD 2025+ sker der en videreførelse af det eksisterende serviceniveau, hvor Hovedstadens Beredskab skal være fremme på et skadested inden 10 minutter i 95% af udrykningerne og i områder med spredt bebyggelse i dele af Albertslund og Dragør kommuner inden 15 minutter.

Herudover skal Beredskabet kunne håndtere en stor hændelse samtidig med to mindre hændelser, ligesom beredskabskapaciteten er dimensioneret til at kunne yde en forsvarlig indsats i de to første timer, indtil eventuel bistand fra andre beredskaber kan indsættes.

Forslaget til RBD 2025+ giver pt. ikke anledning til ændringer af Hovedstadens Beredskabs økonomiske ramme, da serviceniveauet i den kommende periode vil kunne fastholdes inden for den nuværende ramme. Det kan dog allerede nu konstateres, at den samfundsmæssige udvikling mv. vil kunne betyde, at det nuværende serviceniveau kan blive udfordret på længere sigt.

Derfor har bestyrelsen truffet beslutning om, at der i den kommende RBD-periode gennemføres en række nødvendige analyser mv., som skal danne grundlag for beslutninger om rammer og retning for en mere langsigtet udvikling af Hovedstadens Beredskab, herunder det fremtidige serviceniveau. Der henvises til den indledende sammenfatning i bilag 1, hvor analyseområderne fremgår.

Resultaterne af disse analyser vil løbende blive fremlagt for bestyrelsen med henblik på beslutning mhp. at kunne indgå i budgetdrøftelser og eventuelle ændringer af den risikobaserede dimensionering, såfremt der lægges op til betydende ændringer af beredskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering eller materiel.

Lov- og plangrundlag

 Beredskabslovens §14 og bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forventes at ikrafttræde 1. juni 2025 eller snarest derefter.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på sit møde den 27. november 2024 en anbefaling om at kompetenceoverdrage en række forebyggende aktiviteter fra ejerkommunerne til Hovedstadens Beredskab. Herunder "PLOV-konceptet på skoleområdet", platformen "egetberedskab.dk" samt "afholdelse af workshops i forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplaner".

Ved en kompetenceoverdragelse af disse aktiviteter sikres, at kommunernes institutioner får ensartede planer og praksis på tværs, og der opnås gensidigt kendskab mellem institutioner, deres ansatte og Hovedstadens Beredskab.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at "PLOV-konceptet på skoleområdet" fra 2026 og frem og "egetberedskab.dk" fra 2026 og frem kompetenceoverdrages, dog vil kompetenceoverdragelsen af "egetberedskab.dk" være under forudsætning af, at den tiltrædes af et minimum antal ejerkommuner svarende til 80% af den samlede finansiering godkendes,
2. at det godkendes at "afholdelse af workshops i forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplaner" kompetenceoverdrages fra 2026 til Hovedstadens Beredskab og afregnes særskilt efter forbrug jf. interessentskabets vedtægters pkt. 6.7., samt
3. at det godkendes, at Hovedstadens Beredskab bliver den naturlige samarbejdspartner vedr. øvrige forebyggende indtægtsdækkede aktiviteter, som Hovedstadens Beredskab udbyder.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 58:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på sit møde den 27. november 2024 – med afsæt i interessentskabets vedtægters punkt 5.4 – en anbefaling om at kompetenceoverdrage en række forebyggende aktiviteter fra ejerkommunerne til Hovedstadens Beredskab konkret i form af ’PLOV-konceptet på skoleområdet’, platformen ’egetberedskab.dk’ samt ’afholdelse af workshops i forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplaner’. (Begrebet PLOV (Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige) er en betegnelse, som politiet bruger for hændelser, hvor en eller flere gerningsmænd udsætter andre for livsfare ved voldelige handlinger).

Ved en kompetenceoverdragelse til Hovedstadens Beredskab af disse aktiviteter sikres, at ejerkommunernes institutioner får ensartede planer og praksis på tværs, og der opnås gensidigt kendskab mellem institutioner, deres ansatte og Hovedstadens Beredskab. Dette vil styrke institutionernes beredskab, både i hverdagen og hvis en kritisk hændelse sker.

Et særligt kendetegn ved Hovedstadens Beredskab er, at ejerkommunerne kan kompetenceoverdrage opgaver til §60-fællesskabet, såfremt der er hjemmel hertil. Af Hovedstadens Beredskabs vedtægters bilag 9 fremgår det, at undervisning og rådgivning i beredskabsfaglige forhold og beredskabsplaner er nogle af de opgaver, der er mulighed for, at interessentskabet påtager sig at løse for ejerkommunerne.

Det følger heraf, at en kompetenceoverdragelse skal godkendes i ejerkommunernes kommunalbestyrelser, hvorfor kommunalbestyrelsen forelægges dette til godkendelse. En kompetenceoverdragelse kan ske for enkelte ejerkommuner, dvs. det er ikke nødvendigt, at alle ejerkommunerne er enige.

Hovedstadens Beredskab har en ambition i forhold til at understøtte ejerkommunernes beredskab og behov. Dette indebærer at være en stærk medspiller i forhold til ejerkommunernes vision om at skabe tryghed og robusthed i institutioner og virksomheder jf. målsætningerne i ejerstrategien og Forebyggelsesstrategien, som er offentliggjort på hbr.dk. Den forebyggende indsats, som Hovedstadens Beredskab leverer, er således en vigtig investering i en tryg arbejdsplads, hvor alle ansatte er klædt på til at handle, fx hvis der sker en ulykke, eller hvis en brand eller en voldelig situation opstår.

Forebyggelse og Rådgivning er en afdeling i Hovedstadens Beredskab, som samler kursusvirksomhed, rådgivningsopgaver, brandsyn og andre forebyggende aktiviteter. Forrige år blev der afholdt over 550 kurser i grundlæggende forebyggelse såsom førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Afdelingen har mange erfarne instruktører og beredskabsrådgivere, der kan sammensætte uddannelsesforløb, der netop passer til de behov, som de enkelte institutioner og virksomheder har. Gældende kursuskatalog er vedlagt som bilag 1. Af bilag 2 fremgår den aktuelle prisliste for 2025.

Hovedstadens Beredskabs bestyrelse anbefaler, at Forebyggelse og Rådgivning som minimum bliver den naturlige samarbejdspartner for ejerkommunernes institutioner herunder skoler, plejehjem og andre områder, hvor borgere har krav på at være godt passet på. Hvis Hovedstadens Beredskab er den naturlige samarbejdspartner, vil man kunne sikre en sammenhængende forebyggelsesindsats i og på tværs af ejerkommunernes institutioner og deres ansatte, og kvaliteten af sikkerheden for borgerne vil blive højere. Det er Hovedstadens Beredskabs oplevelse, at efterspørgslen efter beredskabsrådgivning er stigende.

Ejerkommunerne bør vælge Hovedstadens Beredskab som den naturlige samarbejdspartner på forebyggende beredskabsopgaver og kurser fordi:

• Det vil være med til at understøtte et robust beredskab i ejerkommunerne, dvs. at en højere grad af fælles fundament og retning vil medvirke til at styrke beredskabet på flere niveauer.

• Et øget samarbejde vil skabe et gensidigt kendskab til hinanden, som vil styrke effektiviteten i en eventuel kritisk indsats.

• Hovedstadens Beredskab har en unik sammensætning af viden og kompetencer, da Hovedstadens Beredskab både laver forebyggelse, brandsyn og er dem, der rykker ud, når det brænder.

• Hovedstadens Beredskab er lydhøre overfor ejerkommunernes ønsker og behov, og har mulighed for at udvikle nye løsninger i et tæt samarbejde.

• Hovedstadens Beredskab bliver mere robust, da en større volumen på opgaverne vil medføre muligheder for investeringer i RBD-initiativer som følge af stordriftsfordele – på den måde styrker ejerkommunerne deres eget beredskab.

• En større kursusafdeling vil medføre jobmuligheder for ildløspersonale, der ikke kan varetage et fysisk krævende job på grund af alder eller arbejdsskader, men stadig har værdifuld erfaring og viden fra virket som beredskabsassistent.

• Hovedstadens Beredskabs forebyggende kurser og rådgivning lever op til anbefalinger og råd fra myndigheder og andre relevante aktører såsom Dansk Førstehjælpsråd.

• Hovedstadens Beredskab er garant for højeste faglige kvalitet gennem kompetente og erfarne instruktører med unikke, specialiserede kurser.

Kompetenceoverdragelse

Et særligt kendetegn ved §60-fælles¬skabet er, at ejerkommunerne kan kompetenceoverdrage opgaver til §60-fællesskabet, såfremt der er hjemmel hertil. Af Hovedstadens Beredskabs vedtægters bilag 9 fremgår det, at undervisning og rådgivning i beredskabsfaglige forhold og beredskabsplaner er nogle af de opgaver, der er mulighed for, at interesseskabet påtager sig at løse for ejerkommunerne. Vedtægternes bilag 9 er vedhæftet som bilag 3.

En kompetenceoverdragelse skal godkendes af den pågældende ejerkommunes kommunalbestyrelse. En kompetenceoverdragelse kan ske for enkelte ejerkommuner, dvs. det er ikke nødvendigt, at alle ejerkommunerne er enige. Når en ejerkommune har besluttet sig for at kompetenceoverdrage opgaven, skal det oplistes i vedtægternes bilag 8, som herefter skal godkendes hos Ankestyrelsen. Ved en kompetenceoverdragelse kan der ske en særskilt fast betaling til Hovedstadens Beredskab, som beregnes på baggrund af kostpriser, dvs. prisen skal dække de direkte og indirekte omkostninger. Der kan også ske en kompetenceoverdragelse, hvor ydelsen vil blive faktureret til kostpris efter konkret forbrug.

Det kan i denne forbindelse nævnes, at de fire ejerkommuner i Nordsjællands Brandvæsen i 2024 besluttede at forpligte sig til at købe basispakker med beredskabsserviceydelser herunder kursusvirksomhed fra Nordsjællands Brandvæsen. Ved at tilslutte sig køb af kurser, forpligtede kommunerne sig til at få opgaven løst af beredskabet indenfor det serviceniveau, som kommunerne fastsætter. Baggrunden herfor var bl.a. at understøtte deres ejerstrategi og medvirke til at styrke beredskabet som servicevirksomhed og dermed skabe ro om beredskabets økonomi og opgavevaretagelse således, at det ledelsesmæssige fokus kunne rettes mod den strategiske udvikling af selskabet og den risikobaserede dimensionering.

Af bilag 1 fremgår de forebyggende indtægtsdækkede aktiviteter, som Hovedstadens Beredskab pt. udbyder. Det er jf. ovenfor op til den enkelte kommune at beslutte om og i givet fald hvilke kurser, ydelser mv., der ønskes kompetenceoverdraget til Hovedstadens Beredskab.

Nedenfor fremgår Hovedstadens Beredskabs bestyrelses anbefaling af, hvordan forebyggelsesindsatsen kan styrkes i ejerkommunerne.

Kategori A: Kompetenceoverdragelse af udvalgte områder med fast årlig afregning

Det anbefales at overdrage:

• PLOV-koncept for skoler

• egetberedskab.dk

Kompetenceoverdragelse i denne kategori betyder, at der sker en fast årlig betaling baseret på kostpriser.

Som det fremgår af bilag 1, side 24, har Hovedstadens Beredskab udviklet et særligt PLOV-koncept for skoler, som består af ’Specialforløb inkl. Det Lærende Foredrag’. PLOV står for Påbegyndt Livsfarlig og Voldelig handling. Hovedstadens Beredskabs PLOV-koncept medfører, at skoleledere, lærere og personale får de redskaber og den viden, der er nødvendig for at forhindre og håndtere situationer med fx truende adfærd eller et decideret væbnet angreb.

Skoler konfronteres med stadig mere komplekse sikkerhedsudfordringer. PLOV-konceptet skaber trygge miljøer, hvor skoleledere, lærere og personale bliver bevidste om relevante risici og udstyres med redskaber og viden til at kunne håndtere og forebygge en trussel. Hovedstadens Beredskab tilbyder i øvrigt PLOV-konceptet til andre typer af institutioner end skoler, men for nuværende vurderes der ikke at være kapacitet til at kompetenceoverdrage for alle typer institutioner, og denne del henføres derfor til kategori C.

Det fremgår ligeledes af bilag 1, side 28, at Hovedstadens Beredskab for at forenkle og forbedre den enkelte institutions beredskabsplanlægning har lanceret egetberedskab.dk, som er en digital platform til ledere og driftsansvarlige. På platformen får de et enestående overblik over værktøjer, tests og dokumenter, der tilsammen sikrer den robusthed og kontinuitet i beredskabet, som er afgørende for en sammenhængende indsats før, under og efter en kritisk hændelse. På platformen får institutioner adgang til fx tryghedstesten, som giver en status på institutionens beredskab samt en beredskabsskabelon, udarbejdet af Hovedstadens Beredskab, som giver et solidt fundament for at skabe en effektiv beredskabsplan.

Platformen opdateres frem mod 2026 med nye værktøjer, der giver ledere og medarbejdere et mere effektivt overblik over deres beredskab fx til at følge op på gennemførelse af egenkontrol (den såkaldte DKV-log) og overholdelse af gældende lovgivning. Platformen gør det nemt at udarbejde, tilpasse og implementere en beredskabsplan for den enkelte institution. Med en kompetenceoverdragelse sikres det, at platformen kan blive videreudviklet og driftet ikke bare på den indholdsmæssige del, men også på den it-teknologiske del, og det sikres, at der kan ydes support til institutionerne i brugen af platformen.

Kompetenceoverdragelse forudsætter at kommuner svarende til 80% af den samlede finansiering tilslutter sig. Hvis der ikke opnås en tilslutning svarende til 80% af finansieringen, falder egetberedskab.dk ikke længere under kategori A, men under kategori C og udbydes til markedspris.

Kategori B: Kompetenceoverdragelse med afregning efter konkret forbrug

Det anbefales at overdrage:

• Afholdelse af workshops i forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplaner

Kompetenceoverdragelse hvor ejerkommunerne forpligter sig til at bruge Hovedstadens Beredskab som samarbejdspartner og afregner efter konkret forbrug til kostpriser. Dette anbefales for afholdelse af workshops i forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplaner.

Af bilag 1, side 30, fremgår det, at Hovedstadens Beredskab tilbyder at bistå med udarbejdelse af beredskabsplaner ved afholdelse af workshops. Beredskabsplaner beskriver, hvordan den enkelte institutions beredskab og krisestyring er skruet sammen, og hvordan det fungerer og aktiveres, når der opstår brand og andre farlige situationer. Beredskabsplanen er dermed et helt centralt forebyggelsesværktøj. Hovedstadens Beredskab anbefaler, at det er Hovedstadens Beredskab, der bistår institutionerne i udarbejdelse af beredskabsplaner på workshops, da der opnås en vidensdeling, som kan forbedre den samlede indsats ved en uønsket hændelse. Forudsætningen for at få en beredskabsworkshop er abonnement på egetberedskab.dk, da en workshop vil tage udgangspunkt i resultatet fra tryghedstesten samt beredskabsskabelonen, som begge fås på egetberedskab.dk. Ved kompetenceoverdragelse af afholdelse af workshops til Hovedstadens Beredskab opnås der tillige en væsentlig synergi i form af, at erfaringer vedrørende udarbejdelsen af beredskabsplaner kan samles af Hovedstadens Beredskab og dermed komme alle institutioner i ejerkommunerne til gavn.

Kategori C: Tilkendegivelse af Hovedstadens Beredskab som ejerkommunernes naturlige samarbejdspartner

Det anbefales at anbefale Hovedstadens Beredskab som samarbejdspartner på:

• Førstehjælp

• Elementær brandbekæmpelse

• Brand- og evakueringsøvelser

• Plejeinstitutionspakken

• Øvrige kurser i kursuskataloget

• PLOV-konceptet for andre institutioner end skoler

En tilkendegivelse af, at Hovedstadens Beredskab er ejerkommunernes naturlige samarbejdspartner, forpligter dog ikke ejerkommunerne til at købe ydelserne. Dette anbefales for førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, brand- og evakueringsøvelser, plejehjemspakken og øvrige kurser jf. kataloget i bilag 1.

Hovedstadens Beredskab tilbyder både en række standardkurser såsom førstehjælpskurser og kurser i elementær brandbekæmpelse men også et koncept for en ’plejeinstitutionspakke’, der kan tilkøbes af den enkelte plejeinstitution. Dette indeholder en række forebyggende tiltag, herunder bl.a. uddannelse af plejepersonale, samt opsætningen af mobile sprinkleranlæg.

Lov- og plangrundlag

Vedtægterne for Hovedstadens Beredskab.

Økonomiske konsekvenser

Kategori A: Kompetenceoverdragelse af udvalgte områder med fast årlig afregning, PLOV-koncept og egetberedskab.dk.

Det er vurderet, at de årlige samlede udgifter til PLOV-koncept for skoler er 502 t.kr. (2026 p/l), hvormed Hovedstadens Beredskab over en treårig periode kan tilsikre, at alle kommunale skoler i dækningsområdet har et opdateret PLOV-koncept, som herefter vedligeholdes hvert tredje år. Fordelingen mellem kommunerne kan ses i bilag 4. Bemærk at Rødovre Parkvej Skole er kommet på efterfølgende.

For Rødovre Kommune er der tale om ca. 33.750 kr. årligt, fra (2026 p/l) for 9 skoler.
De 9 skoler er de 6 almene folkeskoler, Skovmoseskolen og Ungecenter2610, samt Rødovre Parkvej Skole. Rødovre Parkvej Skole var ikke med i første ombæring, men bliver koblet på ved evaluringen efter et år, hvor bidraget bliver genberegnet.
Udgifterne til drift og udvikling af egetberedskab.dk er beregnet til 2,5 mio. kr. årligt (2026 p/l). Fordelingen mellem kommunerne kan ses i bilag 4.
For Rødovre Kommune er der tale om 97.000 kr. årligt (2026 p/l) for 51 institutioner, fra 2026, hvilket svarer til 1.902 kr. pr institution årligt.

Samlet hæves bidraget til Hovedstadens beredskab med ca. 130.750 kr. årligt (2026 p/l), hvilket søges indarbejdet i budget 2026.

Kategori B: Kompetenceoverdragelse med afregning efter konkret forbrug, beredskabsplanworkshop.

Udgiften vil være efter konkret forbrug, og da ydelsen er kompetenceoverdraget vil prissætning være til kostpris. Kommunen kan med denne beslutning ikke tilkøbe workshops hos andre leverandører.
Abonnement på egetberedskab. dk er en forudsætning for at købe en beredskabsworkshop. Priserne fremgår af bilag 1.

Kategori C: Tilkendegivelse af Hovedstadens Beredskab som ejerkommunernes naturlige samarbejdspartner, øvrige kurser.

Tilkendegivelse af Hovedstadens Beredskab som den naturlige samarbejdspartner vil indebære, at ydelserne i kategori C købes til markedspris, som det er tilfældet i dag.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

For at sikre god anlægs- og likviditetsstyring fremlægges tre årlige sager for Kommunalbestyrelsen om tilpasning og reperiodisering af anlægsprojekter i marts, juni og november, så budgetlægningen af de enkelte projekter over tid tilpasses den aktuelle viden.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der som følge af revurdering af skattefinansieret anlægsprojekter flyttes 60,5 mio.kr. fra 2025 til 2026 og senere,
2. at der som følge af revurdering af takstfinansieret anlægsprojekter flyttes 47,1 mio.kr til 2026,
3. at mindreforbruget på 35 mio. kr. fra fjernvarmeprojektet Roskildevej Syd tilføres kassen,
4. at mindreforbruget på 1,5 mio.kr fra projektet Skovmoseskolen, personalerum tilføres kassen,
5. at der deponeres 17,6 mio. kr. i 2025 til forlængelse af leje af pavilloner ved Nyager Skole. Deponeringen finansieres af kassebeholdningen og frigives når lejemålet ophører,
6. at de bevillingsmæssige konsekvenser af punkt 1 til 5 godkendes, jf. afsnittet om Økonomiske konsekvenser,
7. at det budgetterede låneoptag på det skattefinansierede område reduceres med 20 mio. kr. i 2025 og forøges med 20 mio. kr. i 2026 samt
8. at det budgetterede låneoptag på forsyningsområderne reduceres med 82,1 mio. kr. i 2025 og forøges med 47,1 mio. kr. i 2026.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 59:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

En reperiodisering af det årlige anlægsbudget er afgørende for en effektiv anlægsstyring, da det sikrer en hensigtsmæssig fordeling af udgifter og indtægter mellem budgetår. Et vedvarende fokus på reperiodisering i budgetopfølgningen kan bidrage til at stabilisere eller reducere overførsler af anlægsmidler mellem årene. Derfor fremsættes forslag til reperiodisering tre gange årligt til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Formålet er at sikre en præcis allokering af anlægsmidlerne i de vedtagne projekter, hvilket understøtter en stabil økonomistyring af både anlægsprogrammet og kommunens likviditet, samt muliggør en stadig mere præcis budgetlægning fremadrettet.

Låneoptaget til energirenoveringer samt til finansiering af fjernvarmeudbygningen ændres som konsekvens af reperiodiseringerne.

Samlet overblik over de foreslåede ændringer fremgår af bilag 1.

Nyager skole, pavillon og udvidelse (BSU)

Til udvidelsen af Nyager Skole er der afsat 9,5 mio. kr. i 2025. I indeværende år er der alene planlagt udgifter til rådgivning for 2,5 mio. kr. Det resterende budget på 7 mio. kr. foreslås derfor reperiodiseret til 2026, da projektet er forsinket.

Udsættelsen medfører, at der er behov for at forlænge leje af pavillonerne ved skolen til 2028. Der er krav om at deponere midler svarende til anskaffelsesværdien, når lejekontrakten for pavilloner overskrider tre år, hvilket er konsekvensen ved udsættelsen af projektet. Derfor indstilles det, at der deponeres 17,6 mio. kr. frem til 2028. Kommunen har ikke pt. deponerede midler, og der er derfor ikke mulighed for at modregne. De deponerede midler frigives, når kontrakten ophører i 2028.

Ny daginstitution ved Horsevænget (BSU)

Der er afsat 19,5 mio. kr. til etablering af en ny daginstitution i 2025, inkl. en budgetoverførsel fra 2024. Efter en revurdering af projektøkonomien vurderes det, at et forbrug på 13 mio. kr. i 2025 er realistisk. Det resterende budget på 6,5 mio. kr. foreslås derfor reperiodiseret til 2026.

Skovmoseskolen, Personalerum (BSU)

Der er afsat 1,5 mio. kr. til projektet i budget 2025. Imidlertid er der fundet en løsning indenfor de eksisterende faciliteter på skolen, så der ikke er behov for et separat personalerum. Derfor kan projektet bortfalde, og beløbet tilgår kassen.

Idrætspulje - Styrketræningslokale (KFU)

Der er afsat 4,5 mio. kr. til etablering af et styrketræningslokale ved Rødovre Skøjte Arena. Da projektet er udskudt, foreslås det, at 4 mio. kr. reperiodiseres til 2026.

Linexbygning Gunnekær 24-28, ombygning (SOSU)

Til ombygningen af Linexbygningen er der afsat 50,1 mio. kr. i 2025. Efter en gennemgang af projektets tidsplan vurderes behovet for 2025 at være 10,1 mio. kr., da hovedparten af anlægsarbejdet først påbegyndes i 2026. Det resterende budget på 40 mio. kr. foreslås derfor reperiodiseret til 2026.

BC Aage Knudsens Strøg (TMU)

Til anlægsprojektet på Aage Knudsens Strøg er der afsat 10,1 mio. kr. i 2025. Første etape forventes afsluttet i april 2025 med et anslået mindreforbrug på cirka 3 mio. kr., som foreslås overført til 2027. Aage Knudsens Strøg er opdelt i to etaper som følge af opførelsen af det nye Borgerhus. Anden etape, der skal integreres i forlængelse af Borgerhuset, forventes derfor først igangsat i 2027.

Fjernvarme, nord Roskildevej (TMU)

Til fjernvarmeprojektet nord for Roskildevej er der afsat 96 mio. kr. i 2025. En vurdering af projektets økonomi viser, at det budgetterede beløb overstiger det forventede omfang af arbejdet i 2025. På baggrund af en revurdering forventes 50 mio. kr. at blive anvendt i 2025, hvorfor det foreslås, at de resterende 46 mio. kr. reperiodiseres til 2026.

Fjernvarme, syd Jyllingevej (TMU)

Der er afsat 2,2 mio. kr. til projektet i 2025. Da der i 2025 kun er planlagt kortlægning og forberedende arbejde, foreslås det, at 1,1 mio. kr. reperiodiseres til 2026.

Fjernvarme, syd Roskildevej (TMU)

Der er afsat 104,2 mio.kr til projektet i 2025. Det afsatte budget overstiger det arbejde, der realistisk kan gennemføres i denne periode. En revurdering af projektets økonomi medfører en nedjustering af det samlede forventede forbrug med 35 mio. kr. Denne justering forventes at reducere behovet for lånefinansiering med tilsvarende beløb.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

Det er en fordel for den likviditetsmæssige styring for hele kommunen, at den samlede anlægsportefølje gennemgås i forhold til, hvornår projekterne forventes at blive eksekveret. Med denne sag udsættes 107,6 mio. kr. fra 2025 til eksekvering i senere år, heraf 60,5 mio. kr. på skattefinansieret anlæg og 47,1 mio. kr. på forsyningsområderne. Fraregnet deponering vedr. pavilloner Nyager på 17,6 mio.kr. svarer udsættelsen til 90 mio.kr. Den tættere opfølgning på anlægsprojekterne forventes generelt at forbedre prognosen for likviditetsudviklingen.

Som følge af revurderingen af anlægsprojekter gives med denne sag i 2025 en negativ anlægsbevilling på 144,1 mio. kr., der tilgår kassen. Tilsvarende gives i 2026 en anlægsbevilling på samlet 104,6 mio. kr., og afsættes tilsvarende rådighedsbeløb, der finansieres af kassen i 2026. Ændringer i 2026 og senere indarbejdes i Budget 2026. De bevillingsmæssige ændringer i 2025 og 2026 er fordelt som følger:

Teknik- og Miljøudvalget -85,1 mio. kr. i 2025, 47,1 mio. kr. i 2026

Kultur- og Fritidsudvalget -4 mio. kr. i 2025, 4 mio. kr. i 2026

Børne- og Skoleudvalget -15 mio. kr. i 2025, 13,5 mio. kr. i 2026 og

Social- og Sundhedsudvalget -40 mio. kr. i 2025, 40 mio. kr. i 2026

Økonomiudvalget: 17,6 mio. kr. i 2025 (deponering på finansielle konti)

Med de foreslåede reperiodiseringer og tilbageføring fra anlæg til drift udgør anlægsbudgettet 351,6 mio. kr. i 2025, heraf 173,5 mio. kr. på de skattefinansierede områder og 178,1 mio. kr. på forsyningsområderne.

Det ønskes at låneadgangen følger anlægsprojekterne på tværs af årene.

Derfor ønskes det budgetterede låneoptag på det skattefinansierede område reduceret med 20 mio. kr. i 2025, og tilsvarende forøget i 2026 (Linexbygningen, Gunnekær 24-28 ombygning).

Det budgetterede låneoptag på forsyningsområderne ønskes reduceret med samlet 47,1 mio. kr. i 2025 og forøget tilsvarende i 2026.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Borgerrådgiverfunktionen blev oprettet i november 2023, og den første årsberetning for 2024 foreligger nu.

Borgerrådgiverens arbejde falder i to hovedkategorier: dels at håndtere konkrete henvendelser fra borgerne, og dels at medvirke generelt til læring og udvikling i organisationen.

Årsberetningens fokus er på mønstre og systematiske fejl, fremfor på enkeltsager. Årsberetningen er baseret på 163 henvendelser, som borgerrådgiveren har behandlet i 2024, fordelt på 111 borgere.

Årsberetningen peger på tre opmærksomhedspunkter, som borgerrådgiveren anbefaler, at forvaltningen arbejder med at forbedre. Det handler om, at der i enkelte teams er lange sagsbehandlingstider og manglende svar til borgerne, om mangelfuld koordinering mellem skoleområdet og børne- og familieområdet, og om en generel efterspørgsel på skoleområdet efter mere information i forhold til børn med mistrivsel.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

at Årsberetningen for 2024 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. marts 2025, pkt. 60:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Borgerrådgiverfunktionen har været et tilbud i Rødovre Kommune siden november 2023, og antallet af henvendelser har været stigende siden åbningen. I 2024 behandlede borgerrådgiveren 163 henvendelser, fordelt på 111 borgere.

Man kan få hjælp hos borgerrådgiveren til:

• At forstå et brev eller en afgørelse fra kommunen.
• At få information og rådgivning om, hvordan man klager over kommunens afgørelser, og hjælp til klageprocessen, hvis man har brug for det.
• At få genskabt dialogen med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået konflikt i en sag, eller sagsbehandlingen har varet urimeligt længe

• At skabe et overblik over borgerens aktuelle situation og se på handlemuligheder

Derimod kan borgerrådgiveren ikke gå ind i de faglige skøn, der ligger til grund for kommunens afgørelser, og borgerrådgiveren har ikke myndighed til at ændre på kommunens afgørelser. Her må borgerne gøre brug af det normale klagesystem, primært i form af klager til Ankestyrelsen.

Borgerrådgiveren aflægger en årlig beretning til Kommunalbestyrelsen, i form af en letformidlet fremlæggelse. Beretningen er vedlagt som bilag.

Beretningens fokus er på mønstre og gentagne fejl, og ikke på enkeltsager.

På baggrund af årets henvendelser har borgerrådgiveren udpeget tre specifikke opmærksomhedspunkter, hvor det vil være til gavn for kommunens borgere, hvis forvaltningen arbejder med problemstillingerne.

Opmærksomhedspunkterne er:

1. Lang sagsbehandlingstid og manglende svar
2. Samspil mellem Børne- og Familieområdet og Skoleområdet
3. Bedre information til forældre på Skoleområdet

Borgerrådgiveren har drøftet opmærksomhedspunkterne med forvaltningen, og har en oplevelse af, at dels er opmærksomhedspunkterne genkendelige, og dels er der allerede iværksat indsatser, der skal forbedre forholdene. Borgerrådgiveren vil følge op på opmærksomhedspunkterne i den næste årsberetning.

Direktionen har udarbejdet et kort notat om de initiativer, som allerede er iværksat i forhold til opmærksomhedspunkterne, som er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Borgerrådgiverfunktionen er oprettet efter § 65e i den kommunale styrelseslov, og desuden har Kommunalbestyrelsen godkendt en vedtægt for borgerrådgiverens arbejde (se bilag).

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Borgerrådgiveren afgiver en årlig beretning til Kommunalbestyrelsen. Næste beretning forventes i foråret 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".