Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes institutioner skal hurtigst muligt efteropkræves et tillæg på affaldsgebyr for indsamlingen af forbrændingsegnet affald, således at den samlede opkrævning afspejler markedspriserne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Affald og Genbrug ApS' takster for restaffald for 2025 øges med 10 % for kommunale institutioner.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. april 2025, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 68:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forsyningstilsynet har konstateret, at Rødovre Affald og Genbrug ApS ikke har fastsat og opkrævet takster svarende til markedsprisen for kommunal indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald fra kommunens egne institutioner.

Forsyningstilsynet har derfor meddelt et påbud til Rødovre Kommune om at ophøre med at tilbyde indsamling under de nuværende ordninger, medmindre der omgående opkræves en pris svarende til markedsprisen, jf. § 48 a, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven samt § 56 i affaldsaktørbekendtgørelsen. Alle andre kommuner, hvor Forsyningssekretariatet har gennemført et lignende tilsyn, har fået lignende påbud.

Årsagen er, at Rødovre Affald og Genbrug ApS takster er fastsat ud fra de faktiske omkostninger og hvile-i-sig-selv princippet. Forsyningssekretariatet vurderer imidlertid, at priserne ville være højere, hvis de kommunale institutioner havde sendt opgaven i udbud, som andre private virksomheder gør. Og dermed er lovens krav ikke opfyldt, selvom kommunens borgere får en billigere indsamling af affald fra institutioner.

Rødovre Affald og Genbrug ApS anbefaler derfor at foretage en ændring (stigning) i taksterne for 2025 og fremadrettet for institutioner, og hurtigst muligt foretage en efteropkrævning af dette, således at taksterne afspejler markedspriserne.

I Forsyningstilsynets vejledning om fastsættelse af markedspriser for kommunal indsamling af visse typer erhvervsaffald omtales to forskellige metoder, som kommunalbestyrelsen kan følge ved fastsættelsen af en markedspris:

Metode 1. Markedsundersøgelse

Kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver en pris svarende til markedsprisen. Kommunalbestyrelsen vil skulle udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at undersøge, hvad markedsprisen er. Fastsættelse af en markedspris vil kunne være vanskelig at foretage i praksis, og markedsprisen vil ofte bero på et skøn. Kommunalbestyrelsen vil ved fastsættelsen af markedsprisen derfor skulle overlades en vis skønsmargin.

Metode 2. Fastsættelse af omkostninger plus overskudstillæg

Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte en markedspris, som udgøres af alle relevante omkostningskomponenter og et rimeligt overskud. Overskuddet vil kunne fastsættes som en procentandel af omkostningerne, og omkostningskomponenterne vil kunne svare til affaldsgebyret. Forsyningstilsynet vil som led i sit tilsyn som udgangspunkt ikke foretage en videre vurdering af et overskudstillæg, der ligger i intervallet 5-15 pct.

Med henblik på at efterleve Forsyningstilsynets påbud hurtigst muligt, har Rødovre Affald og Genbrug ApS valgt at fastsætte taksterne ved brug af metode 2, da den er lettest og mest tidsbesparende. Rødovre Affald og Genbrug ApS har valgt at sætte overskudstillægget til 10 % af de nuværende affaldstakster.

Metode 2 er valgt som løsning af alle de kommuner, som Forsyningstilsynet har ført tilsyn med angående overholdelse af krav om markedspriser. Prisstigningen vedrører følgende takster:

Da opkrævningen af de nuværende affaldstakster for 2025 allerede er foretaget hos alle institutioner, vil Rødovre Affald og Genbrug imødekomme kravet om markedspriser, ved at udsende en ekstraopkrævning svarende til overskudstilægget, som er på 10 % for alle institutioner. Denne ekstraopkrævning vil blive sendt til opkrævning i ultimo april, med betalingsfrist pr. 1. juni 2025.

Fremadrettet (ved godkendelse af takster for 2026) vil Rødovre Affald og Genbrug oprette særskilte takster for forbrændingsegnet affald (restaffald) for institutioner, hvor dette overskudstillæg er indregnet.

Det er et krav, at kommunalbestyrelsen skal undgå krydssubsidiering. Overskuddet fra ordningerne, som overskudstillægget giver, må derfor ikke benyttes til at finansiere omkostningerne for husholdningerne eller andre affaldsordninger, der skal hvile i sig selv. Overskuddet vil derfor blive ført tilbage til Rødovre Kommune.

Lov- og plangrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1093 af 11. november 2024.

Affaldsbekendtgørelsen, BEK nr. 1749 af 30. december 2024.

Affaldsaktørbekendtgørelsen, BEK nr. 1743 af 30. december 2024.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede ekstraomkostning for indsamling af forbrændingsegnet affald hos alle institutioner lyder på 60.000 kr. ex. moms årligt.

Hele beløbet bliver ved årsskiftet tilbageført til Kommunens skattefinansierede område, og dermed er der ingen langsigtede økonomiske konsekvenser for hverken kommunen eller kommunens borgere og virksomheder.

Tidsplan

Ekstraopkrævning for indsamling af forbrændingsegnet affald hos alle institutioner sendes til opkrævning i ultimo april 2025, med betalingsfrist pr. 1. juni 2025. Forsyningstilsynet har bedt om at modtage dokumentation for Rødovre Kommunes efterlevelse af påbuddet senest den 3. marts 2025.

Teknisk Forvaltning har derfor 3. marts 2025 skrevet til Forsyningstilsynet og oplyst dem om, at sagen vil blive behandlet på Kommunalbestyrelsens møde 30. april 2025, og at påbuddet med forbehold for politisk godkendelse forventes efterlevet som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Klimadatastyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune.

Der er i Rødovre Kommune registreret flere usammenhængende vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresseloves § 3

I denne sag er der tale om Kamstrupvej.

Kamstrupvej er delt i fire vejstrækninger, og tre af disse vejstrækninger skal derfor have et nyt vejnavn.

Indstilling

Teknisk forvaltning indstiller,

at vejstrækning forbliver Kamstrupvej,

at vejstrækning tildeles vejnavnet Vilstrupvej,

at vejstrækning tildeles vejnavnet Henry Heerups Vej samt

at vejstrækning tildeles vejnavnet Laksøvej.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. april 2025, pkt. 35:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 69:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Klimadatastyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere usammenhængende vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3. Derfor skal dele af Kamstrupvej have nye vejnavne.

Teknik- og Miljøudvalget behandlede i september 2022 en sag om proces for nye adresser og vejnavne. Processen omfatter dialog med repræsentanter for berørte grundejere, forud for den formelle procedure, som indebærer individuel partshøring af både ejere og lejere.

Kamstrupvej som går fra Tårnvej til Vestvolden, er delt med to grønne arealer, ved Bjødstrupvej og Grønnemarksvej. Det sidste vejstykke mod volden vil ligeledes skulle have et eget vejnavn, da tilkørslen til de to vestlige vejstrækninger sker fra Korsdalsvej. Ny nummerering starter ved første møde med vejnavnet.

Vejnavneforslag

Bestyrelsen i Grundejerforeningen Nygård, har medvirket til at finde de tre nye vejnavne der foreslås.

Der har i denne sag også været dialog med Heerup fonden og de efterladte for at kunne benytte vejnavnet Henry Heerups Vej

Vilstrupvej, navngivet efter Vilstrup sogn i Haderslev Kommune, og sprogligt tæt på Kamstrupvej

Henry Heerups Vej, navngivet efter kunstneren Henry Heerup som havde et kolonihavehus på Kamstrupvej 96.

Laksøvej, efternavn på en tidligere formand i Grundejerforeningen.

Der er flere kriterier for tildeling af nye vejnavne bl.a. følgende:

• Vejnavnet skal være entydigt. Der må ikke i en radius af 15 km. være det samme eller et næsten enslydende vejnavn.
• Et vejnavn skal sammensættes af op til 40 tegn. Forkortelser i vejnavnet bør så vidt muligt undgås. Det anbefales at vejnavnet ikke er på mere end 20 tegn.
• Der kan ikke benyttes personnavne på nulevende personer.

Teknisk Forvaltning har reserveret de tre vejnavne.

Lov- og plangrundlag

Adresseloven.

Økonomiske konsekvenser

Udskiftning af vejskilte vil blive taget fra driftskontoen.

Tidsplan

Forventes ændret i 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. november 2024 (sag nr. 174) at afsætte midler til at prioritere en styrkelse af indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og biodiversitetsplan. Finansieringen er via indtægter fra elladestanderne i form af årlig koncessionsafgift og overskud fra elsalg. Klima- og Naturudvalget drøftede på sit møde den 4. februar 2025 (sag nr. 8), hvilke indsatser der skal prioriteres for midlerne. På baggrund af drøftelsen forelægges denne sag om udmøntning af midlerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at midlerne fordeles ligeligt til styrkelse af klima- og biodiversitetsindsatser i perioden 2025-2026,
2. at de foreslåede ni indsatser prioriteres for midlerne til styrkelse til klima- og biodiversitetsindsatsen samt
3. at den foreslåede fordeling af midler til indsatserne i 2025-2026 godkendes.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 1. april 2025, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 70:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Til at prioritere en styrkelse af indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og biodiversitetsplan afsatte Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. november 2024 (sag nr. 174) 1,5 mio. kr. i 2025 og 1,05 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Midlerne finansieres af indtægterne fra elladestanderne bestående af koncessionsafgift samt overskud fra elsalg. Indtægten fra salg af el er endnu ukendt, men beregninger viser, at beløbet kan være ca. 250.000 kr. pr. år. Indtægten på 1,5 mio. kr. i 2025 er forudsat, at der er indtægter fra ladestanderne fra og med 2. kvartal i 2025. Der er imidlertid opstået forsinkelser i ibrugtagningen på flere af lokationerne, hvilket medfører en lavere indtægt i 2025. På nuværende tidspunkt kendes den præcise indtægt i 2025 ikke, men den forventes at være ca. 0,5 mio. kr.  I den foreslåede prioritering af styrkelsen af indsatsen er der taget hensyn til den nuværende usikkerhed vedrørende økonomien.

I klimahandlingsplanen er der 47 indsatser, som samlet bidrager til at nå kommunens ambitiøse klimamål, og i biodiversitetsplanen er der 13 mulige indsatser, som udvikler og fremmer biodiversiteten. I Budget 2023 blev der afsat midler til en række indsatser i klimahandlingsplanen. I bilag 1 kan ses en oversigt over, hvilke indsatser der blev bevilget midler til i Budget 2023, og hvordan midlerne er fordelt mellem indsatserne i 2025. Der er ikke tidligere afsat midler til implementering af biodiversitetsplanen, men der er fokus på at fremme biodiversiteten i driften af de kommunale arealer. Udmøntning af den øgede finansiering skal understøtte yderligere tiltag, der kan bidrage til at reducere CO₂-udledningen samt styrke biodiversiteten i kommunen.

På Klima- og Naturudvalgets mødet den 4. februar 2025 (sag nr. 8) drøftede udvalget prioritering af yderligere tiltag for at styrke indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og biodiversitetsplan. I den forbindelse var der fokus på at indtænke de anbefalinger, som Ungeklimarådet leverede til udvalget den 3. december 2024 (sag nr. 44). Ungeklimarådets to anbefalinger vedrørte cykel- og bilparkering ved udvalgte lokationer i Rødovre som f.eks. skoler og Rødovrehallen, og at der undervises i reparation af tøj og ting i faget Håndværk og design i folkeskolerne.

På baggrund af Klima- og Naturudvalgets drøftelse foreslår Teknisk Forvaltning, at midlerne fordeles ligeligt til styrkelse af klima- og biodiversitetsindsatser i perioden 2025-2026. I forhold til styrkelse af klimaindsatsen foreslår forvaltningen, at der prioriteres midler til klimahandlingsplanens nye indsats 51 om forbrug og adfærd. Desuden foreslås det, at der prioriteres midler til nogle af de indsatser i klimahandlingsplanen, hvor yderligere tiltag vil understøtte at nå planens mål.

• Understøtte klimavenligt forbrug og adfærd i kommunens drift og projekter ved at foretage prøvehandlinger og andre tiltag for at kunne integrere klimaindsatsen i de daglige opgaver (Klimahandlingsplanens indsats 51). I den forbindelse vil Ungeklimarådets forslag om undervisning i reparation af tøj og ting i faget Håndværk og design også blive undersøgt.
• En grøn pulje som forsøgsordning i 2025. Puljen kan søges af borgere i Rødovre Kommune til aktiviteter, der er klimavenlige og bredt tilgængelige og nyttige for borgere i kommunen. Puljen vil været et yderligere tiltag i Klimaliv-projektet, som har til formål at understøtte borgere i at inspirere hinanden og danne klimafællesskaber (Klimahandlingsplanens indsats 5+6, 8, 40 og 41).
• Understøtte anvendelse af cykler på kortere distancer (Klimahandlingsplanens indsats 13). Der vil særligt være fokus på tiltag målrettet børn og unge. Jo tidligere børn lærer at cykle, desto mere sikre bliver de som cyklister, og det vil komme dem til gode hele livet. Gode vaner fra den tidlige barndom følger naturligt med ind i ungdomsårene og i voksenlivet, og denne vane er både god for klima og sundhed. Der vil endvidere blive taget højde for Ungeklimarådets anbefalinger vedrørende cykel- og bilparkering.
• Dækning af merudgift til udskiftning til elbiler og opsætning af elladestandere i Socialforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen (Klimahandlingsplanens indsats 15b). I Budget 2023 blev der afsat midler til merudgiften til udskiftning til elbiler i Teknisk Forvaltning, men på daværende tidspunkt var behovet for udskiftning ikke kortlagt i de øvrige forvaltninger.
• Prøvehandlinger i forhold til affaldssortering på særligt idrætsanlæg og kulturinstitutioner (Klimahandlingsplanens indsats 26). Tiltaget skal understøtte implementering af affaldssortering i de steder, hvor der endnu ikke er synlig affaldssortering. Fx er de kommunale idrætsanlæg et samlingspunkt for mange rødovreborgere, både børn og voksne, og der skal være løsninger både indenfor og udenfor til affaldssortering.

Ud af de 13 indsatser i biodiversitetsplanen foreslår forvaltningen, at der prioriteres midler til at understøtte fire af de 13 indsatser. De fire indsatser er:

• Opgradering af driftens maskinpark. At drifte arealer med højt græs og blomstrende urter, kræver nogle maskiner, der både kan klippe på den rigtige skånsomme måde, for at beskytte frø og dermed øge ny fremspiring, og opsamle afklippet. Med de arealer der for nuværende er omlagt, er driftens maskinkapacitet fuldt udnyttet, og det er en forudsætning for fortsat udvikling og omlægning til ekstensiv drift, at der indkøbes maskiner hertil.
• Efteruddannelse af personale. Pleje og drift af arealer med fokus på at fremme af biodiversitet kræver helt nye kompetencer og det er afgørende at have den viden og de kompetencer i driften for at de kan understøtte en omlægning i samarbejde med planlæggere med ansvar for udmøntning af biodiversitetsplanen, herunder udvikling af parker og grønne områder. 
• Anlæg af flere levesteder i parker og grønne områder. Indsatsen handler om at forbedre og genoprette levesteder i anlæg. Forskellige dyr har brug for forskellige typer af levesteder, skjulesteder og fødesteder, og arterne har hver deres niche, som er en særlig kombination af levevilkår. Derfor bør udbuddet af levesteder og naturtyper til dyr og planter øges. Det kan være tiltag som etablering af flere fritvoksende og blomstrende buske, træer, kvashegn, stenbunker og stendiger, som alle er levesteder, som er relativt hurtige at etablere.
• Monitorering og kortlægning af blomsterressourcer. For at kunne fremme biodiversitet, er det essentielt at have kendskab til det eksisterende artsgrundlag. Indsatsen med kortlægning af blomsterresurser skaber overblik over, hvor positive arter holder til, så forvaltningen har bedst mulige grundlag for at beskytte og fremme ønskede arter og forvalte hele det miljø, de enkelte arter lever i. Desuden kan det give et godt grundlag for at planlægge hvilke arealer der skal omlægges fra intensivt klippede arealer til ekstensivt klippede arealer.

I bilag 2 kan ses en samlet oversigt over de ni forslåede indsatser og fordeling af økonomi til indsatserne. I fordelingen af økonomi til indsatserne er der taget højde for den usikkerhed, der på nuværende tidspunkt er forbundet med økonomien.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Biodiversitetsplan 2024-2030

Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen afsatte på sit møde den 26. november 2024 (sag nr. 174) 1,5 mio. kr. i 2025 og 1,05 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Midlerne finansieres af indtægterne fra elladestanderne i form af koncessionsafgift og elsalg. Indtægten fra salg af el er endnu ukendt, men beregninger viser, at beløbet kan være ca. 250.000 kr. pr. år. Beløbet til styrkelse af klima- og biodiversitetsindsatsen i 2025 er yderligere forbundet med usikkerhed, da det afhænger af, hvornår ladestanderne er ibrugtaget. Den forventede indtægt på 1,5 mio. kr. i 2025 er baseret på en forudsætning om, at ladestanderne genererer indtægter fra og med 2. kvartal 2025. Grundet forsinkelse i opsætningen af ladestandere på flere lokationer forventes en markant lavere indtægt i 2025. På nuværende tidspunkt kendes den præcise indtægt i 2025 ikke, men den forventes at være ca. 0,5 mio. kr. De afsatte midler til styrkelse af klima- og biodiversitetsindsatsen vil ikke belaste kommunens øvrige budget, da finansieringen sikres gennem indtægterne fra elladestanderne. Denne finansieringsmodel understøtter en bæredygtig økonomisk strategi, hvor indtægterne fra den grønne infrastruktur målrettet anvendes til at fremme yderligere grønne initiativer.

Af bilag 2 fremgår prioritering og fordeling af midlerne i 2025-2026, dog kan afvigelser forekomme, så længe de holdes inden for den afsatte ramme til klima- og biodiversitetsindsatser, som er finansieret via Budget 2023-midler og indtægter fra elladestandere.

Tidsplan

Indsatserne gennemføres i overensstemmelse med klimahandlingsplanen og biodiversitetsplanen. Status på klimahandlingsplanens indsatser forelægges politisk én gang årligt. Senest er den forelagt Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2025 (sag nr. 5). På samme måde vil status på biodiversitetsplanens indsatser fremadrettet blive forelagt politisk.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Skoleudvalget har fået bevillinger i 2023 på i alt 15,1 mio. kr. til indendørs renovering, to ekstra grupperum og facaderenovering af Børneinstitutionen Broparken samt genopretning af terræn på udearealerne. Renoveringen, udvidelsen og genopretning af terræn er gennemført og anlægsregnskabet for den samlede bevilling forelægges til godkendelse.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at det samlede anlægsregnskab for renovering og udvidelse af Børneinstitutionen Broparken samt genopretning af terræn godkendes samt
2. at merudgiften på i alt 0,6 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 1. april 2025, pkt. 29:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 73:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget fik i 2023 en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til genopretning af terræn på Børneinstitutionen Broparken som straksbevilling. Børne- og Skoleudvalget fik derudover i 2023 en anlægsbevilling på 2,9 mio. kr. til en indvendig renovering af Børneinstitutionen Broparken, Lisbjergvej 3. Der var i 2024 derudover afsat 2,9 mio. kr. yderligere til renoveringen og der blev til bl.a. en facaderenovering af Børneinstitutionerne Rønneholm og Broparken i 2024 afsat 15,4 mio. kr.

Med henblik på at kommunen kunne overholde pasningsgarantien blev det på Kommunalbestyrelsesmødet den 30. maj 2023 godkendt, at Børneinstitutionen Broparken i 2023 midlertidigt skulle udvides med to ekstra børnegrupper, til i alt 13 børnegrupper, og som en del af den igangværende renovering. Der blev i den forbindelse givet en tillægsbevilling på 6,8 mio. kr. samtidig med at i alt 4,4 mio. kr. blev fremrykket til 2023 fra de afsatte midler til renovering i budget 2024. De samlede midler til renovering og udvidelse i 2023 udgjorde herefter i alt 14,1 mio. kr.

Renoveringen har bl.a. omfattet indretning af de to ekstra grupperum, tilhørende faciliteter, såsom mødelokale i stueplan, nyt lederkontor, flytning af personalerummet for at give et bedre pædagogisk flow mellem grupperummene, større og mere åbent indgangsparti samt omlægning af udearealer. Derudover har fremrykningen af renovering af facader sikret, at de to nye grupperum kunne ibrugtages uden gener fra en senere facaderenovering.

Der har været merudgifter på i alt 0,6 mio. kr., som skyldes, at det viste sig nødvendigt at ændre brandstrategien i Børnehuset Broparken. En ny brandstrategi nødvendiggjorde en myndighedsansøgning, med dertil hørende øgede udgifter til rådgiverhonorar i forhold til projektering, tilkøb af brandrådgiver og statiker. Den nye brandstrategi har medført behov for en række ændringer og udskiftninger af udstyr og bygningsdele, herunder glaspartier og branddøre. Derudover blev det vurderet nødvendigt at anskaffe en pavillion til midlertidig genhusning af personalet under en del af renoveringen.

Regnskab for den samlede bevilling i 2023 og 2024 er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 15,1 mio. kr.

Forbrug: 15,7 mio. kr.

Merudgift: 0,6 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2. Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 0,6 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med Folkeskolens kvalitetsprogram skal 'Teknologiforståelse' indføres som et nyt valgfag. Samtidig skal de unge i udskolingen modtage mere undervisning i valgfag, skolerne får mulighed for at udbyde lokale valgfag, og de unges valgfrihed øges. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer her, hvordan implementeringen af de nye initiativer tilrettelægges på skolerne i Rødovre.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at den foreløbige plan for implementering af de nye initiativer for valgfag godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 1. april 2025, pkt. 22:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 71:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Initiativerne omkring valgfag i Folkeskolens kvalitetsprogram samler sig i fire spor (se også bilag 1). Teksten i parentes angiver indfasningstidspunktet, som det er beskrevet i aftaleteksten.

• 'Teknologiforståelse' som nyt 5. praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse, der afsluttes med prøve ligesom de øvrige valgfag (indfases over to eller flere år fra 27/28).
• Indførsel af de fem praktiske/musiske valgfag i 8.-9. klasse, der afsluttes uden prøve (indfases over to eller flere år fra 27/28).
• Lokalt valgfag i enten 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse (indfases over to eller flere år fra 25/26).
• Mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid (indfases fra 25/26).

Samlet set skal ændringerne og de flere timer til valgfag give de unge i udskolingen en markant større mulighed for at påvirke deres eget skema, end det er tilfældet i dag.

I Rødovre Kommune vil valgfaget ’Teknologiforståelse’ blive tildelt timer, udover det der allerede er afsat til indsatsen Teknologi & Innovation i Styrelsesvedtægten for Rødovre Kommunes skoler. Indførelsen af valgfaget vil dermed ikke betyde en ændring i rammen for indsatsen, som i dag er et selvstændigt fag og en integreret del af skoleforløbet i 6., 7. og 8. klasse, hvor der er afsat to faste timer om ugen (jf. sag nr. 99 af 20. juni 2017).

En arbejdsgruppe bestående af afdelingsledere fra tre folkeskoler og Ungecenter2610, en børne- og kulturkonsulent samt to repræsentanter fra TekX har på baggrund af aftaleteksten og lokale muligheder udarbejdet et første bud på en plan for implementering.

Herunder gennemgås, hvordan implementeringen af de fire spor forventes at ske i Rødovre Kommune. Fælles for dem alle er, at der løbende vil ske evaluering og mindre tilpasninger. Efter det første år skal det vurderes, om tilrettelæggelsen virker efter hensigten.

1. 'Teknologiforståelse' som nyt 5. praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse, der afsluttes med prøve ligesom de øvrige valgfag

Skolerne i Rødovre er med indsatsen Teknologi og Innovation allerede langt fremme på området. Nogle skoler vil derfor allerede fra næste skoleår have mulighed for at tilbyde 'Teknologiforståelse' som det 5. valgfag, som er 2-årigt fra 7. årgang i den praktisk-musiske blok, som afsluttes med prøve i 8. klasse. Der er gode erfaringer fra Valhøj Skole, som har haft det udbudt som et 2-årigt valgfag, der blev afsluttet med prøve første gang i skoleåret 2023/2024.

2. Indførsel af de fem praktiske/musiske valgfag i 8.-9. klasse, der afsluttes uden prøve

I skoleåret 2026/2027 vil forberedelserne til at indføre det ekstra valgfagsforløb uden afsluttende prøve på 8.-9. klasse gå i gang. Hvis enkelte skoler er klar til at gå i gang tidligere, vil der være mulighed for dette.

Fælles for valgfaget Teknologiforståelse med og uden prøve (i ovennævnte spor 1 og 2):

Hver skole tager i planlægningen af næste skoleår stilling til, om de vil udbyde valgfaget med eller uden prøve, og det evalueres og tilpasses efter år 1. Begge valgfagsforløb bliver indført tværkommunalt på skolerne med forankring på TekX, og undervisningen varetages af medfølgende lærere. Med den fælles forankring er det hensigten, at der sker en solid kompetenceudvikling og -opbygning, der gør undervisningen fleksibel i forhold til fx fælles planlægning og holddannelse.

Den endelig form er endnu ikke endeligt på plads, men der arbejdes pt. på, at Teknologiforståelse dækker over to valghold, hhv. 'Teknologi', hvor teknologierne er i fokus, og 'Design', hvor processerne er i fokus.

Begge valgfagsforløb vil løbende blive evalueret og tilpasset til de nye årgange, og det forventes, at der vil komme yderligere informationer fra Børne- og Undervisningsministeriet i forhold til krav og indhold.

3. Lokalt valgfag i enten 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse

I skoleåret 2025/2026 vil opstarten af lokale interessebårne valgfag starte op på 7. årgang, som et prøveår, der evalueres og tilpasses, når skoleåret er afsluttet.

For de unge i 7. klasse vil der være mulighed for at vælge imellem:

• Valgfag udbudt lokalt på skolen som fx kan tage udgangspunkt i skolens særlige profil
• Valgfaget Teknologiforståelse, som udbydes på TekX
• Valgfag udbudt på Ungecenter2610.

I løbet af skoleåret vil der samtidig være en inddragende proces, hvor de unges interesser for og ønsker til nye valgfag skal undersøges mhp. de efterfølgende skoleår.

4. Mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid

Fra skoleåret 2025/2026 vil muligheden for valgfag uden for almindelig undervisningstid være koblet sammen med spor 3, hvor Ungecenter2610 er med til at tilbyde lokale valgfag, som beskrevet ovenfor.

Derudover har Børne- og Kulturforvaltningen vurderet, at muligheden for valgfag uden for almindelig undervisningstid i første omgang imødekommes i Ungecenter2610s tilbudsvifte 'Fritid for unge', som udbyder en række kreative, praktiske, musiske og faglige forløb. Det har dermed været en prioritering, at de unge spørges, inden der sættes nye valgfag i gang. Denne inddragende proces vil gå i gang i skoleåret 2025/2026.

Lov- og plangrundlag

Folkeskolens kvalitetsprogram.

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Koordineringen er forankret på TekX, men der følger ikke økonomiske midler med. I finansieringen omkring Folkeskolens kvalitetsprogram tilføres ikke specifikke midler til nye valgfag, og økonomien skal i stedet findes indenfor omlægningen af timer i folkeskolen. Forvaltningen er sammen med skolerne ved at finde ud af, hvordan skolerne i fællesskab kan løse opgaven i forhold til lærerkoordineringsressourcer ift. understøttelse af opbygningen af valgfaget på tværs af skolerne.

Tidsplan

Det første nye valgfag igangsættes fra skoleåret 2025/2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen indeholder forslag til en ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet. Formålet med at at udarbejde en ny tildelingsmodel har været at styrke gennemsigtigheden i økonomistyringen for både de decentrale ledere og forvaltningen samt danne et forbedret grundlag for styring og dialog på dagtilbudsområdet.

Indstilling

 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet godkendes,
2. at tildelingsmodellen implementeres med virkning fra budgetåret 2026 samt
3. at grundbeløb til frokostproduktion ændres fra tre til fem niveauer pr. 1. januar 2026, samt
4. at tildelingsmodellen erstatter vedtagelse om sociale normeringer fra marts 2021
5. at midler til ikke anvendte pladser i dagtilbuddene i 2025 forbliver på dagtilbudsområdet med henblik på at øge mulighederne for en højere pædagogandel i dagtilbuddene, samt
6. at der søges midler svarende til 9,5 årsværk pædagoger indarbejdet i budget 2026 for at imødekomme ambitionenen om en pædagogandel på 70 %.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 1. april 2025, pkt. 28:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 72:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forvaltningen anbefaler, at tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet justeres, så tildelingsmodellen udgør et forbedret styrings- og dialoggrundlag for alle led i kommunens ledelseskæde. Hensigten er at øge gennemsigtigheden i økonomistyringen af området og dermed være med til at skabe rammerne for den bedst mulige pædagogiske kvalitet for alle børn i Rødovre Kommunes dagtilbud.

Tildelingsmodellen anbefales implementeret pr. 1. januar 2026.

Det overordnede formål med tildelingsmodellen har været og er fortsat at fordele det til enhver tid vedtagne politiske budget for området. Den nye tildelingsmodel ændrer ikke på det samlede budget, men fordeler udelukkende midlerne på en anderledes måde.

Kommunalbestyrelsen har tidligere vedtaget udmøntning af sociale- og minimumsnormeringer i KB sagnr. 53 fra marts 2021. Den nye tildelingsmodel erstatter denne beslutning.

Processen

Den nuværende tildelingsmodel har bestået af mange mindre fordelingsparametre, som over tid er blevet uigennemsigtige. Det har gjort det vanskeligt for dagtilbudslederne at gennemskue og kommunikere egne budgetter til personale og forældrebestyrelser.

Der har derfor været et stort ønske fra blandt andet dagtilbudslederne at få en ny model, der har en større grad af transparens og kan understøtte deres økonomistyring.

For at give de bedste forudsætninger for at skabe en gennemsigtig tildelingsmodel har der derfor været afholdt tre workshops med deltagelse af dagtilbudslederne, fælles tillidsrepræsentanter for BUPL og FOA og repræsentanter fra både Budget og Analyse og dagtilbudsområdet. De tre workshops har været involverende, og deltagerkredsen har været med til at definere og validere forskellige dele af modellen.

Kommunernes fælles udviklingscenter Komponent har bistået med konsulentbistand til arbejdet.

Deltagerkredsen har været med til at definere følgende overordnede principper for en ny tildelingsmodel. Modellen skal:

• være transparent og tydelig omkring tildelingen af midler
• være enkel og let at kommunikere
• understøtte et decentralt økonomisk råderum og lokale prioriteringer
• kunne håndtere ændringer i den økonomiske ramme og give mulighed for løbende at lave små justeringer

Principperne har dannet grundlaget for Komponents videre arbejde med tildelingsmodellen og den konkrete fordeling af midlerne.

Den nye tildelingsmodel

Den nye tildelingsmodel har til formål at være transparent og let genkendelig i opbygningen af de enkelte dagtilbuds budgetter. Den nye tildelingsmodel er således fordelt i tre hovedposter:

• Primær drift og øvrig ledelse: lønmidler til personale, løn til øvrig ledelse og midler til børnerelateret drift. F.eks. bleer, inventar og materiale til aktiviteter.
• Sprogmidler, midler til udvidet åbningstid og tillæg til dagtilbud med naturprofilbørnehaver.
• Madordning: mellemmåltider og frokost.

Den nye tildelingsmodel fastholder en stor del af de bærende elementer fra den tidligere model.

I lighed med i dag er langt størstedelen af dagtilbuddenes budgetter bygget op af et beløb pr. enhed. Det betyder, at den største del af dagtilbuddenes budgetter baserer sig på det normerede antal børn. Årsagen er, da langt de fleste udgifter i et dagtilbud er tæt knyttet til antallet af børn og deres alder. Derfor tæller et vuggestuebarn for to enheder til og med den måned barnet fylder 3 år, da normeringen er dobbelt så høj som for et børnehavebarn, der tæller for en enhed. Enhedsbeløbet skaber således grundlag for langt størstedelen af budgettet.

Herudover fastholdes følgende parametre:

• Der tildeles budget ud fra dagtilbuddets normerede antal børn i gennemsnit henover året.
• Hvis et dagtilbud har haft flere enheder indskrevet henover året, end det normerede, gives der midler til merindskrivning.
• Hvis der ikke er fuldt antak indskrevne børn, beholder dagtilbuddet alle midler og har dermed mulighed for en højere normering, end dagtilbud der er fyldt op.
• I lighed med i dag gives der midler til udvidet åbningstid. Beløbet er dog hævet lidt.
• Der gives fortsat midler til ekstra normering i skovbørnehaverne.

På baggrund af ønsket om at give en større grad af overblik og transparens i de enkelte dagtilbuds budgetter har der også været behov for at ændre og justere på nogle parametre. Følgende parametre er ændret i den nye model:

• Lederlønnen flyttes til centrale konti for at sikre, at ændringer i lederens løn ikke har indvirken på dagtilbuddets samlede økonomi. Lederlønnen tæller fortsat i beregningen af minimumsnormeringer.
• Ledelsestid: Der afsættes midler til fuld ledelsestid i alle dagtilbud samt fem timer til souscheffunktionen pr. dagtilbud. Herudover tildeles et mindre beløb pr. enhed til øvrig ledelse. Det vil sige, at de mindste enheder har midler til knapt 1,5 årsværk til ledelse, mens det største dagtilbud vil få tildelt midler svarende til 2,9 årsværk til ledelse. Dette gøres for at sikre en stærk faglig ledelse også tæt på praksis i alle dagtilbud.
• Der reserveres midler centralt til sociale normeringer, merindskrivninger og akutte indsatser hos dagtilbuddene. Kriterier for fordelingen af sociale normeringer fremgår nedenfor.
• Tillæg på baggrund af bygningsmæssige forhold f.eks. trappetillæg fjernes.
• Tillæg til ekstra ledelse på flere matrikler fjernes, da der allokeres flere midler til ledelse generelt i modellen.
• Langt de fleste af de centrale sprogmidler fordeles nu fra årets start, hvor de førhen er blevet fordelt sidst på året, ud fra hvor mange sprogvurderinger det enkelte dagtilbud havde gennemført
• Et mindre beløb til eftervidereuddannelse tilbageføres til dagtilbuddene. De har tidligere ligget i en central pulje som dagtilbuddene kunne ansøge efter behov.

Der er forskel på, hvordan ændringerne påvirker de enkelte dagtilbud, men ændringerne er svarende til udsving på -1,87% og +2,23%.. De nøjagtige tal kan ses i bilag 1. Generelt får de små dagtilbud lidt større budgetter, da de får flere midler til øvrig ledelse end i dag, mens de større dagtilbud får lidt mindre da blandt andet tillægget for ledelse på flere matrikler frafalder. Derfor foreslår forvaltningen en indfasningsplan – se også afsnittet om økonomiske konsekvenser.

Budget til grundbeløb til frokostproduktion og mellemmåltider

I dag får alle vuggestuebørn
frokost og derudover har 12 ud af 20 dagtilbud frokostordning til børnehavebørnene.

I april 2024 blev en ny fordeling af grundbeløbet til frokostproduktionen vedtaget. Forvaltningen har i forbindelse med budgetresolutionen for mellemmåltider haft en inddragelsesproces med forældrebestyrelserne i dagtilbuddene. På baggrund af denne proces har forvaltningen genbesøgt fordelingen af grundbeløbet. Det foreslås, at grundbeløbet niveaudeles i fem kategorier i stedet for de tidligere tre. Der fordeles således
midler fordeles ud fra nedenstående principper.

• De dagtilbud, der kun bespiser vuggestuebørn fra 0-50 portioner = 120.000 kr. i grundbeløb. Tidligere fik de 150.000 kr.
• De mindre produktioner 51-85 portioner = 75.000 kr. De fik tidligere 50.000kr.
• De mellemstore produktioner 86-110 portioner = 45.000 kr. De fik tidligere 0-50.000 kr.
• De store produktioner 111-150 portioner = 30.000 kr. De fik tidligere fik de 0 kr.
• De meget store produktioner 151-200 portioner = 0 kr. i lighed med tidligere fik de 0 kr.

Det er med beslutning af KB i december 2024 endvidere politisk vedtaget, at der skal afsættes 100 kr. pr. barn pr. måned til mellemmåltider. Der er på den baggrund tilført midler til mellemmåltiderne til børnehavebørn, mens mellemmåltiderne til vuggestuebørnene tages fra den eksisterende budgetramme.

Sociale normeringer

Der er i dag reserveret 15% af midlerne til minimumsnormeringer til de dagtilbud, der har mere end 15% af børn i udsatte positioner. Det svarer til ca. 2 mio. kr. Hvis et dagtilbud modtager statslige puljemidler til samme målgruppe, kan man ikke også få del i midlerne. Ligesom ét dagtilbud maksimalt kan modtage en tredjedel af midlerne.

Midlerne til minimumsnormeringerne fra staten er ikke længere en særskilt bevilling, men er indarbejdet i den faste budgetramme. Derfor foreslår Børne- og Kulturforvaltningen, at den nuværende praksis for tildeling af midler til sociale normeringer justeres i mindre grad, så der reserveres 2 mio. kr. i en central pulje til sociale normeringer og akutte indsatser. Forvaltningen foreslår, at 0,5 mio. kr. reserveres til akutte eller særlige indsatser i dagtilbud. Eksempelvis kan midlerne benyttes til indsatser i tilknytning dagtilbud på skærpet tilsyn, eller i dagtilbud der i en periode har en stor tilvækst af en bestemt befolkningsgruppe, der kræver en særlig understøttelse. De resterende 1,5 mio. kr. udlægges i lighed med i dag, således at midler fordeles mellem de dagtilbud, der har mere end 15% af børn i udsatte positioner, medmindre man får statslige puljemidler til samme målgruppe. Et enkelt dagtilbud kan maksimalt få en tredjedel af puljen.

I dag anvender forvaltningen Danmarks Statistiks opgørelse over ”børn i udsatte positioner” til fordeling af sociale normeringer. Opgørelsen baserer sig på Danmarks Statistiks seks socioøkonomiske kriterier, og for at være et 'udsat barn' skal man opfylde mindst tre af disse kriterier. Forvaltningen foreslår at denne metode fastholdes.

Kriterierne er følgende:

• Barn af enlige
• Herkomst
• Uddannelsesniveau for familien
• Arbejdsmarkedstilknytning for familien
• Indkomstniveau for familien
• Andel af indkomsterstattende ydelser for familien (overførselsindkomster)

Det foreslås, at opgørelsen laves årligt, og at midlerne derfor genfordeles forud for hvert budgetår.

Opgørelse af minimumsnormeringer

Som led i arbejdet med den nye model er der udarbejdet en teoretisk model for opgørelse af minimumsnormeringerne, som kan redegøre for hvorvidt kommunen overholder minimumsnormeringer og hvilken pædagogandel, der teoretisk er mulig. Beregningen er teoretisk og lavet ud fra kommunens nuværende gennemsnitslønninger, korrigeret for forventet effekt af trepartsaftalen til pædagogisk uddannet personale . Denne beregning er fremadskuende og skal
sikre den budgetmæssige mulighed for at overholde minimumsnormeringer.

Der har tidligere været en politisk vedtaget ambition i Rødovre Kommine om, at man ønsker 70% pædagogisk uddannet personale på dagtilbudsområdet. Den ambition kan ikke indfries med det nuværende budget.

Beregningen viser, at med de tilførte midler fra Budget 2025 ville det teoretisk være muligt at have en gennemsnitsfordeling på ca. 60 % pædagoger og 40 % medhjælpere på kommuneniveau.

Hvis den gennemsnitlige pædagogandel skal løftes yderligere til 70 %, skal der tilføres midler svarende til 9,5 årsværk til dagtilbudsområdet. Da der i 2025 forventes et lavere antal børn i dagtilbuddene end der er udlagt midler til, er der mulighed for at øge pædagogandelen allerede i 2025. Fra 2026 vil det kræve yderligere tilførsel af midler, såfremt dagtilbuddene skal have mulighed for at øge pædagogandelen.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen foreslår, at den nye tildelingsmodel indfases for flertallet af dagtilbuddene fra 1.januar 2026, mens det for de fire dagtilbud med større udsving end -1,25 pct foreslås, at modellen indfases gradvist over to budgetår. Modellen vil dermed være fuldt indfaset for alle i 2027. Indfasningen dækkes af midler fra centrale konti.

Da børnetallet har vist sig lavere end forventet i 2025, er der udlagt midler til flere pladser end det faktiske behov. Dette giver økonomisk mulighed for at øge pædagogandelen yderligere i 2025. Det anbefales, at midlerne forbliver på dagtilbudsområdet.

Det anbefales endvidere, at hvis der er et politisk ønske om at indfri ambitionen om en pædagogandel på 70 %, så skal der søges indarbejdet midler svarende til 9,5 pædagogiske årsværk i
budget 2026.

Forvaltningen udarbejder derudover et bagvedliggende styringsværktøj til dagtilbudslederne, så det bliver lettere at kommunikere modellen til alle interessenter.

Tidsplan

Tildelingsmodellen foreslås implementeret fra den 1. januar 2026

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Heerup Museum har modtaget i alt 275.000 kr. i fondsstøtte til særudstillingen ’Dialog og Dogmer – Henry Heerup og Anna Stahn’.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2025 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 275.000 kr. til Heerup Museum.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 1. april 2025, pkt. 19:

Godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 75:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Fondsstøtten på i alt 275.000 skal anvendes til udstillingen ’Dialog og Dogmer – Henry Heerup og Anna Stahn’ på Heerup Museum. Følgende fonde har bidraget med støtte:

• 15.000 kr. fra Arne v. Schlechs Fond                     
• 30.000 kr. fra Statens Kunstfond                     
• 75.000 kr. fra Aage og Johanne Louis Hansens Fond
• 35.000 kr. fra Dansk Tennisfond                     
• 100.000 kr. fra Det Obelske Familiefond                  
• 20.000 kr. fra Toyota Fonden.

Med særudstillingen viser Heerup Museum i foråret og sommeren 2025 en dialogudstilling mellem Henry Heerup (1907-93) og en af dansk samtidskunsts yngre fremadstormende kunstnere, Anna Stahn (f. 1994).

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %.

Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Særudstillingen løber i perioden 27. marts til 31. august 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag om at etablere et internt vikarkorps med to faste vikarer i hver af hjemmeplejens fem daggrupper og en fast vikar i hver af hjemmeplejens to aftengrupper. Dette skal ses i sammenhæng med etablering af enhed for praktisk hjælp i hjemmeplejen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag om etablering af et internt vikarkorps i hjemmeplejen fordelt ud med to vikarer i hver daggruppe og en vikar i hver aftengruppe godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 1. april 2025, pkt. 23:

Godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 76:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med en budgetresolution 2024 om eventuel etablering af et internt vikarkorps på ældreområdet, blev der afholdt en temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 3. december 2024 (sag nr. 79), hvor fordele, ulemper og generelle fokuspunkter ved forskellige tiltag blev drøftet. Det blev besluttet, at Social- og Sundhedsforvaltningen skulle komme med et forslag til en indsats for nedbringelse af udgifterne til eksterne vikarer til forelæggelse på Social- og Sundhedsudvalgsmødet i april 2025.

Social- og Sundhedsforvaltningen har været i dialog med ledelse og medarbejdere om mulige tiltag til at nedbringe udgifterne til eksterne vikarer med særligt fokus på oprettelse af et internt vikarkorps. Der har været dialog med andre kommuner for at høre om deres erfaringer med interne vikarkorps og arbejdet med at reducere i eksterne vikartimer. Punktet har desuden været drøftet på MED-møde på forvaltningsniveau i november 2024.

Social- og Sundhedsforvaltningens fokus har været at vælge en model, der i videst muligt opfang løfter kvaliteten af hjemmeplejen med udgangspunkt i den politisk vedtagne Ældre- og Værdighedspolitik.

Forvaltningen peger på et internt vikarkorps, fordi det vil understøtte kontinuitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen ved, at vikarerne er internt forankret på gruppeniveau. Forvaltningen foreslår konkret at etablere et internt vikarkorps bestående af 12 medarbejdere (i alt 10 årsværk), hvoraf der tilknyttes to faste vikarer til hver af de fem daggrupper i hjemmeplejen og en fast vikar til hver af de to aftengrupper. Gruppe 17, der håndterer borgere med særlige støttebehov, bruger ikke eksterne vikarer i dag, da de allerede er selvdækkende, og derfor ikke omfattet af forslaget.

Forslaget skal ses i sammenhæng med etablering af en enhed for praktisk hjælp i hjemmeplejen. Dette er et af tiltagene fra budget 2025 under overskriften "Fremtidens Ældreområde".

Etableringen af en ny enhed for praktisk hjælp vil betyde en ny organisering af hjemmeplejen, hvor medarbejdere der i dag udelukkende varetager opgaver i relation til praktisk hjælp på grund af deres faglige baggrund, overføres til nyt praktisk korps. Der overføres som udgangspunkt opgaver svarende til 22-24 årsværk til det praktiske korps, og der overføres medarbejdere svarende til ca. 12 årsværk.

Det efterlader ca. 10 årsværk i hjemmeplejen, hvilket svarer til ca. 12 medarbejdere, da ikke alle er på fuld tid. Disse medarbejdere har SOSU-baggrund og dermed en anden kompetenceprofil, end der er behov for i det praktiske korps. I stedet foreslås det, at medarbejderne fastholdes i hjemmeplejen og bruges til at etablere et internt vikarkorps i hver af de fem daggrupper og to aftengrupper. Dermed fastholdes uddannede og kompetente medarbejdere i kommunen.

De interne vikarer skal ikke være en del af den faste vagtplanlægning og kan dække ind ved sygdom, kompetenceudvikling, akutte opgaver m.m. Ved ledig tid kan de interne vikarer bidrage til ekstra service hos visiterede borgere. Vikarerne skal kunne gå på tværs af grupperne og dække ind ved behov for at opnå størst mulig effekt for borgerne.

Fordelen ved interne vikarer er, at medarbejderne har de rette faglige kompetencer og kendskab til organisationen. De interne vikarer vil opnå kendskab til gruppens borgere, hvilket styrker kontinuiteten for borgerne.

Modellen med interne vikarer koblet tæt op på hjemmeplejegrupperne medfører, at grupperne bliver selvdækkende ved sygdom, så der ikke kan benyttes eksterne vikarer i dagtimerne. Det er samtidig en forudsætning, at der kun kan hyres eksterne vikarer ind i aften, nat- og weekendvagterne og til specialiserede sundhedsopgaver. Organiseringen af dette vil være en ledelsesmæssig opgave, som ligger i naturlig forlængelse af arbejdet med selvstyrende teams. Der bliver et særskilt ledelsesmæssigt fokus på at sikre rammerne for dette.

Det forventes at medføre et fremtidigt maksimalt forbrug af eksterne vikarer på ca. 5 mio. kr. Forbruget af eksterne vikarer i hjemmeplejen var i 2024 14,9 mio. kr. Udgifterne ved at etablere to interne vikarer i hver hjemmeplejegruppe udgør ca. 5,5 mio. kr. De resterende 4,4 mio. kr. bruges til ansættelser i gruppen for praktisk hjælp, så man kan imødekomme det behov for normering i praktisk korps, som opgavemængden tilsiger.

Lov- og plangrundlag

Ældreloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Etablering af internt vikarkorps i hjemmeplejen ses i sammenhæng med udviklingen af internt korps til praktisk hjælp og den tidsplan, der bliver lagt i den forbindelse. Ny leder af praktisk korps er startet pr. 1. marts 2025. Der pågår en MED-proces med overflytning af medarbejdere samt rekruttering af nye medarbejdere i april og maj måned. Derudover identificeres borgerrelaterede opgaver, der skal overføres til praktisk korps i maj måned. Pr. 1. juni opstarter arbejdet i praktisk korps, og proces i forhold til etablering af internt vikarkorps i hjemmeplejens grupper kan påbegyndes. Det forventes, at de interne vikarer kan være i drift i deres nye rolle den 1. oktober 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen 2025 på sundhedsområdet til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen 2025 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 1. april 2025, pkt. 28:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 77:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvert år afsættes et beløb i budgettet til forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet i Rødovre Kommune. I 2025 er der i alt afsat 559.000 kr. i Forebyggelsespuljen. I denne sag præsenteres forslag til udmøntningen af Forebyggelsespuljen 2025. Midlerne er prioriteret til fem forskellige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der alle understøtter sundhedspolitikken i Rødovre Kommune, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2021 (sag nr. 176).
De fem indsatser, som foreslås at modtage midler fra Forebyggelsespuljen 2025, er:

1. Nikotin- og tobaksforebyggelse samt unges trivsel

Fremme unges mentale sundhed samt reducere deres forbrug af alkohol, stoffer og tobak. Dette sikres gennem forskellige projekter og samarbejder. Derudover tilbydes individuelle og gruppebaserede ryge- og nikotinstopforløb med brug af digitale/virtuelle løsninger, hvor det giver mening.

2. Mental sundhed

Styrke ressourcerne til bl.a. forebyggelse af stress, angst og depression med fokus på fastholdelse og fællesskaber. Dette skal ske i tæt samarbejde med eksterne partnere og jobcentret.

3. Overvægt

Tilbud om individuelt tilpasset vægttabsforløb for børn, unge, familier og voksne med fokus på trivsel og velvære.

4. Seksuel sundhed

Undervisning i seksuel sundhed af sundhedsplejersker i alle 9. og 10. klasser.

5. Sund By Netværket

Deltagelse i Sund By Netværket for erfaringsudveksling og udvikling af kommunale forebyggelsesindsatser.

Se vedhæftede bilag for flere detaljer:

Bilag 1: Beskrivelse af udmøntning af Forebyggelsespuljen 2025

Bilag 2: Forslag til fordeling af Forebyggelsespuljen 2025

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved kommunalvalgene i 2013, 2017 og 2021 har Rødovre Kommune iværksat lokale indsatser til fremme af valgdeltagelsen, herunder indsatser rettet mod vælgergrupper med lav stemmeprocent. Sammen med landsdækkende kampagner for fremme af valgdeltagelsen har kommunens lokale indsatser været med til at skabe øget opmærksomhed på vigtigheden af at stemme.

I forbindelse med Kommunal- og Regionsrådsvalget den 18. november 2025 skal der tages stilling til, om der i lighed med tidligere valgår skal iværksættes lokale indsatser til fremme af valgdeltagelsen.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at der udarbejdes konkrete forslag til indsatser for at fremme valgdeltagelsen samt
2. at indsatserne planlægges i samarbejde med relevante råd og andre parter.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 78:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Deltagelsen ved valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd er markant lavere end ved folketingsvalg. Hvis lokale og regionale politikere skal have et stærkt folkeligt mandat, er det vigtigt, at så mange som muligt udnytter deres stemmeret.

Rødovre Kommune har ved de foregående kommunalvalg aktivt støttet op omkring de nationale indsatser, som Kommunernes Landsforening (KL) har iværksat for at fremme valgdeltagelsen. Forvaltningen har ved kommunalvalgene (KV) i 2013, 2017 og 2021 sideløbende med de nationale kampagner gennemført lokale indsatser med det formål at skabe øget opmærksomhed på vigtigheden af at stemme og gøre sin indflydelse gældende. Herunder med et særligt fokus på indsatser rettet mod vælgergrupper med lav stemmeprocent.

I 2021 blev der blandt andet opsat mobil stemmeboks til brevafstemning i jobcentret; udsendt 'husk at stemme' besked i e-boks til de unge; benyttet lokale ambassadører til at udbrede budskabet om at stemme; afholdt tegnekonkurrence på afstemningsstederne; lavet opslag på kommunens digitale vejskærme etc. De lokale indsatser rettet specifikt mod vælgergrupper med lav valgdeltagelse var formuleret i samarbejde med blandt andre Udsatterådet og Integrationsrådet.

De vælgergrupper, der har en særlig lav valgdeltagelse i Rødovre er blandt andet:

• Unge mellem 19-21 år (48,7 % ved KV21)
• Unge mellem 22-29 år (40,6 % ved KV21)
• Borgere på kontanthjælp (33,2 % ved KV21)
• Indvandrere (33,6 % ved KV21)
• Efterkommere (29,2 % ved KV21)

Til sammenligning var den generelle valgdeltagelse i Rødovre Kommune i 2021 på 59,7 % og på landsplan 67,2 %.

Planlægning af indsatser op til Kommunal- og Regionsrådsvalget i 2025:

Der lægges op til, at forvaltningen også ved Kommunal- og Regionsrådsvalget i november 2025 tager kontakt til relevante råd og lokale parter med kendskab til de respektive befolkningsgrupper med lav valgdeltagelse med henblik på at planlægge konkrete indsatser til fremme af valgdeltagelsen. Det gælder for eksempel Integrationsrådet, Udsatterådet samt En ung strategi.

Forvaltningen foreslår endvidere som noget nyt, at den boligsociale koordinator i Kærene inddrages i tilrettelæggelsen af lokale indsatser rettet mod boligområdets grupper med lav stemmeprocent. Blandt Kærenes 2.097 beboere er der nemlig en høj repræsentation af borgergrupper med lav valgdeltagelse. F.eks. er over en tredjedel (36%) af beboerne indvandrere og efterkommere med ikke vestlig baggrund, en fjerdedel (25,3%) er uden for arbejdsmarkedet, og mere end hver tiende (12%) er unge i alderen 19-29 år.

Endelig lægges der op til, at forvaltningen blandt andet med udgangspunkt i KL's landsdækkende kampagne planlægger mere generelle indsatser for at fremme valgdeltagelsen i Rødovre Kommune.

Forvaltningens erfaringer med de enkelte indsatser ved forrige kommunalvalg vil naturligvis indgå i udarbejdelsen af forslag til indsatser. De konkrete forslag til indsatser vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen til godkendelse på kommunalbestyrelsesmødet den 17. juni 2025.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

De specifikke indsatser for grupper med lav stemmeprocent finansieres af budgettet til afholdelse af kommunalvalg.

Tidsplan

• April - maj 2025: Planlægning af indsatser i samarbejde med relevante parter
• Juni 2025: Politisk mødesag med forslag til konkrete indsatser
• August - september 2025: Detailplanlægning i samarbejde med relevante råd og andre parter
• Oktober: Iværksættelse af indsatser

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Domea Ældreboligselskab har fremsendt en ansøgning om godkendelse af byggeregnskabet (skema C) efter endt renovering i afdeling Damhus Torvegård til behandling og godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til byggeregnskabet for renoveringsarbejderne.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at byggeregnskabet (skema C) for renovering af Domea Rødovre, afdeling Damhus Torvegård med en anskaffelsessum på 27.273.831 kr., godkendes,

2. at finansieringen med realkreditlån på i alt 27.273.831 kr. samt låneoptagelse hermed godkendes,

3. at der stilles 100% kommunal garanti for lånene på henholdsvis 18.058.651 kr., 6.530.000 kr. og 2.215.180 kr.,

4. at restfinansieringen af de ustøttede gruppe 2 arbejder på 470.000 kr. via kapitaltilførsel og boligorganisationsbidrag på 220.000 kr. godkendes,

5. at de afsatte beløb for helhedsplanen på 531.250 kr. godkendes,

6. at administrationen bemyndiges til at godkende de dokumenterede afholdte udgifter for de afsatte beløb samt

7. at huslejen efter endt renovering stiger med 3,6% og herefter udgør 1.222 kr. pr. m2.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 79:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 14. december 2021 godkendt helhedsplanen (skema A) for Domea Ældreboligselskab, afdeling Damhus Torvegård, som omfatter opretning af byggeskader, renovering af klimaskærm samt forbedret tilgængelighed.

Skema B (det detaljerede budget efter der er afholdt licitation) blev behandlet og godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. oktober 2022. Da den oprindelige entreprenør sprang fra, blev et revideret skema B godkendt den 31. januar 2023.

Afdelingen har været ramt af byggeskader, hvor der har været konstateret væsentlige skader med risiko for følgeskader, herunder rustne stålsøjler og bærejern i facader, fugt og vandindtrægen ved altangange og utætte tage. Der har været revner i bygningen som følge af bevægelser og materialeudvidelser, udskiftning af vinduer, yderdøre og altandøre. Der er sikret forbedret tilgængelighed ved etablering af niveaufri adgang til altaner, belysning ved/på trapper og altangange.

Domea har den 10. februar 2025 på vegne af boligselskabet sendt ansøgning om godkendelse af byggeregnskabet efter endt renovering, jf. bilag 1.

Organisationsbestyrelsen har godkendt byggeregnskabet den 27. marts 2025. Renoveringsprojektet er delt i 3 skemaer og revisionserklæringerne er dateret den 5. februar 2025, jf. bilag 2.

Den samlede anskaffelsessum er opgjort til 27.273.831 kr. som fordeler sig med 18.058.651 kr. til støttede gruppe 1 arbejder, 7.000.000 kr. til ustøttede gruppe 2 arbejder og 2.215.180 kr. til ustøttede gruppe 3 arbejder.

Skema C er i overensstemmelse med indenfor det godkendte skema B, som vist nedenfor:

Gruppe 1 arbejder

Skema B: 18.058.642 kr.

Skema C: 18.058.651 kr.

Forskel: 9 kr.

Gruppe 2 arbejder

Skema B: 7.000.000 kr.

Skema C: 7.000.000 kr.

Forskel: 0 kr.

Gruppe 3 arbejder

Skema B: 2.215.149 kr.

Skema C: 2.215.180 kr.

Forskel: 31 kr.

Finansiering

Finansiering af gruppe 1 arbejder sker med støttemidler fra Landsbyggefonden på kr. 18.058.651. Kommunalbestyrelsen skal stille regaranti for lånet. Landsbyggefonden påtager sig den forpligtelse at godtgøre kommunen for halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

For så vidt angår gruppe 2 finansieres arbejderne med låneoptagelse på 6.530.000 kr. med 100% kommunal garanti, kapitaltilførslen efter femtedelsordning på kr. 250.000 (kommunens andel udgør 50.000 kr.) og boligorganisationen bidrager med 220.000 kr.

Den sidste del af arbejderne finansieres med låneoptagelse på 2.215.180 kr. med 100% kommunal garanti.

Huslejestigning

Huslejen i afdelingen før renoveringen var på 1.176 kr. pr. m2 og er efter endt renovering steget med 3,6% svarende til 46 kr. pr. m2, så huslejen efter endt renovering udgør 1.222 kr. pr. m2.

De afsatte beløb

Der er afsatte beløb, der endnu ikke er afholdt for de støttede arbejder. Det er udgifter til malerarbejde, nyt skur, solceller og udgifter til rådgivere. Der er i alt afsat 531.250 kr.

De afsatte beløb er øremærkede til de oplyste formål og kan ikke anvendes til andre formål. Arbejderne skal være afsluttet og afregnet inden seks måneder efter at byggeregnskabet er godkendt. Afregningen sker med et revisionspåtegnet regnskab, og det er indstillet til Kommunalbestyrelsens godkendelse, at dette godkendes administrativt.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 29 og kapitel 7.

Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden af marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med boligselskabets låneoptagelse stilles der 100% kommunal garanti for henholdsvis 18.058.651 kr., 6.530.000 kr. og 2.215.180 kr.

Vedrørende det støttede lån stiller kommunen regaranti og Landsbyggefonden godtgør kommunen med 50%.

Kommunen har i budget 2022 afsat 50.000 kr. til kapitaltilførsel til brug for restfinansiering af gruppe 2 arbejderne.

Finansieringsplanen er godkendt ved skema B.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med afrapporteringen til kommunalbestyrelsen vedr. budgetresolution om effektive og grønne indkøb blev det besluttet, at der på baggrund af sagen udarbejdes en ny indkøbspolitik.

Forslaget til ny indkøbspolitik for Rødovre Kommune indeholder tre fokusområder: Bæredygtige indkøb, socialt ansvarlige indkøb, samt effektive indkøb.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at indkøbspolitikken godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 80:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I budgettet for 2023 indgik budgetresolution om effektive indkøb, om blandt andet indebar, at der skulle igangsættes en række indsatser for at øge muligheden for at effektivisere kommunens indkøb. Det var desuden centralt at potentialer opnås samtidigt med at den grønne profil styrkes og serviceniveauet fastholdes.

Besvarelse af budgetresolutionen blev afrapporteret til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i junimøderækken 2024, hvor der blev beskrevet hvilke konkrete indsatser der var igangsat på indkøbsområdet, med fokus på udbud, compliance og grønne indkøb. Det blev med afrapporteringen besluttet, at der på baggrund af sagen udarbejdes en ny indkøbspolitik, som fremlægges primo 2025.

Vedlagt som bilag 1 er udkast til ny indkøbspolitik for Rødovre Kommune. Den nye indkøbspolitik indeholder tre fokusområder:

1. Bæredygtige indkøb, med fokus på at nedbringe klimabelastningen:
   Indkøbspolitikken understøtter kommunens klimahandlingsplan, hvor målet er CO2-reduktion i 2030 og CO2 neutralitet i 2050. Det sker ved at gøre bæredygtige valg nemme, indkøb af flere miljømærkede produkter samt klimavenlige fødevarer. Samtidigt sættes der fokus på genbrug og genanvendelse.

1. Socialt ansvarlige indkøb, med fokus på sociale klausuler og arbejdstagerrettigheder:
   Indkøbspolitikken fastlægger kommunens krav om leverandørernes sociale og etiske ansvar. Herunder sikres anvendelsen af sociale klausuler samt brug af ILO-konventioner og udelukkelsesgrunde.

1. Effektive indkøb, med fokus på at nedbringe omkostningerne og gøre det let at anskaffe den rigtige vare eller tjenesteydelse til den rigtige pris:

Indkøbspolitikken fremmer en effektiv drift ved at sætte fokus på en høj aftaledækning og høj compliance på økonomisk fordelagtige aftaler. De gode indkøb understøtter herigennem velfærden.

Et af indkøbspolitikkens primære mål er at øge anvendelsen af fælles udbud gennemført i Staten og Kommunernes Indkøbsservice eller i regi af Rødovre Kommunes indkøbsfællesskab Vestegnens Indkøbsforum, da det er igennem høj anvendelse (compliance) af fælles aftaler, at Rødovre Kommune i samarbejde med andre kommuner kan få indkøbsvolumen nok til at sikre, at indkøbspolitikkens målsætninger om bæredygtighed og sociale klausuler opnås.

Desuden er der i indkøbspolitikken et stort fokus på at understøtte de decentrale indkøbere igennem opkvalificering og vejledning. Denne opgave er forankret i enheden Udbud og Indkøb i Staben for Økonomi og Personale.

Rødovre Kommune følger de pejlemærker, der fremgår af Kommunernes Landsforenings fælleskommunale indkøbsstrategi. Målene skal opnås i et samarbejde på tværs af hele den offentlige sektor. De fælleskommunale aftaler fra Staten og Kommunernes Indkøbsservice og Vestegnens Indkøbsforum implementeres således i alle kommunens forvaltninger, afdelinger og institutioner.

For at gøre det muligt at følge med i hvilke muligheder, Rødovre Kommune har for at indfri indkøbspolitikkens ambitioner, vil der fremover én gang årligt blive fremlagt en udbudsplan for Kommunalbestyrelsen. De fælleskommunale aftaler vil, sammen med kommunens egne udbud, fremgå af udbudsplanen.

For at gøre det muligt at følge med i hvilke muligheder, Rødovre Kommune har for at indfri indkøbspolitikkens ambitioner, vil der fremover en gang årligt blive fremlagt en udbudsplan for Kommunalbestyrelsen. De fælleskommunale aftaler vil, sammen med kommunens egne udbud, fremgå af udbudsplanen.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes indkøbspolitik (maj 2017).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Staben for Økonomi og Personale vil implementere den nye indkøbspolitik bredt i hele organisationen igennem dialog og tæt samarbejde med lederne.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Årsregnskabet for 2024 skal afgives til revisionen. I årets løb har der været et udgiftspres på nogle af velfærdsområderne. Kommunen har dog gennem økonomistyringen formået at oparbejde et større overskud set i forhold til de budgetlagte tal, hvilket også kan aflæses på en gunstig udvikling i likviditeten.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Årsregnskab 2024 afgives til revisionen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. april 2025, pkt. 82:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Det samlede regnskabsresultat
Budget 2024 blev lagt med fokus på at opbygge kommunens likviditet. For kommunens serviceudgifter har der været et merforbrug på samlet 36 mio. kr., sammenholdt med det korrigerede budget.
Det har især været udgifterne på skoleområdet, tilbud til børn og unge med særlige behov, samt tilbud til ældre. På trods af merforbruget på disse områder, viser regnskabet, at ved årsafslutningen har der været en kasseopbygning på 80,2 mio. kr. mere end budgetteret.

Nedenfor beskrives regnskabsresultatet. Det sammenholdes med korrigeret budget.

Indtægterne
Kommunens samlede indtægter var på 3.769 mio. kr., hvilket er 69,4 mio. kr. mere end korrigeret budget. Fordelingerne er en merindtægt af skatter på 50,6 mio. kr., hvor den væsentligste del er en merindtægt af grundskyld på 48,8 mio. kr. Årsagen hertil er, at der var budgetlagt med en teknisk nedjustering af indtægterne på baggrund af usikkerheden på området. Herudover er der en merindtægt af tilskud og udligning på 18,8 mio. kr., som følge af midtvejsreguleringen, som blev foretaget i forbindelse med økonomiaftalen for 2025.
Kommunen har hjemtaget 1,1 mio. kr. mere i momsrefusion, på grund af et momsprojekt. Momsprojektet fortsætter i 2025.

Driftsudgifterne
Kommunens samlede driftsudgifter i 2024 var på 3.407.2 mio. kr. Det er en merudgift på 5,4 mio. kr. Heraf var serviceudgifterne på 2.577 mio. kr. hvilket er 35,96 mio. kr. mere end det korrigerede budget.

Merforbruget kan især henføres til Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Børne- og skoleudvalget har netto et merforbrug på 16 mio. kr. De væsentlige afvigelser til korrigeret budget er 15,9 mio. kr., som skyldes, at der i 2024 har været uforudset stor stigning i antallet af elever på privatskoler og efterskoler, samt at de enkelte pladspriser for privatskoleelever er steget mere end forudsat. Yderligere har der været en stigning i købte pladser udenfor kommunens grænser samt et merforbrug til specialundervisning.

På Social- og Sundhedsudvalgets område har der samlet set været et netto merforbrug på 33,6 mio. kr.

Det væsentligste merforbrug på 35 mio. kr. vedrører børn og unge med særlige behov og kan henføres til flere anbringelser af børn på døgninstitutioner og opholdssteder, forebyggende foranstaltninger, især familiebehandling, aflastningsordninger samt ordningen til støttekontaktpersoner for barnet/den unge. Hertil kommer et merforbrug på 14,7 mio. kr. i tilbud til de ældre, som i al væsentlighed kan henføres til kommunens plejehjem.

Modsat har der været mindreforbrug på 11 mio. kr. indenfor tilbud til voksne med særlige behov og 6,9 mio. kr. på sundhedsudgifterne på områderne for genoptræning og fysioterapi.

Beskæftigelsesudvalget har haft det største mindreforbrug set i forhold til korrigeret budget, nemlig 35,3 mio. kr. De væsentligste afvigelser skal findes indenfor overførselsudgifter, herunder 17,8 mio. kr. til kontant- og uddannelseshjælp og arbejdsløshedsdagpenge og 15,9 mio. kr. til revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger. Årsagen hertil er, at der har været færre personer end forudsat.

For de øvrige udvalg har der netto været mindre afvigelser til korrigeret budget. Teknik- og Miljøudvalget et merforbrug på 1,8 mio. kr., Kultur- og Fritidsudvalget et mindreforbrug på 2,1 mio. kr., Klima- og Naturudvalget et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. og Økonomiudvalget et mindreforbrug på 7,4 mio. kr.

Anlægsudgifter
I 2024 var anlægsudgifterne på 277,4 mio. kr., hvor det korrigerede budget var på 315,9 mio. kr. eller et mindreforbrug på 38,5 mio. kr. På det skattefinansierede område var anlægsudgifterne på 153,4 mio. kr., og på det brugerfinansierede område var anlægsudgifterne på 124 mio. kr.

På det skattefinansierede område vedrører udgifterne særligt udbygning og renovering af Valhøj Skole for 25,5 mio. kr., Nyager Skole 6,8 mio. kr., Børneinstitutionen Kæret for 25,3 mio. kr., Børneinstitutionen Broparken 6,8 mio. kr., samt Ungehuset Elektravej for 11,9 mio. kr. I årets løb har der været energiforbedringer for 34 mio. kr.

På det brugerfinansierede område vedrører 108,2 mio. kr. udbygningen af fjernvarmen, samt køb af fire skraldebiler for 15,8 mio. kr. Skraldebilerne virksomhedsoverdrages til det nye selskab Rødovre Affald og Genbrug ApS.

I årets løb er der aflagt 6 anlægsregnskaber over 2 mio. kr. De væsentligste af anlægsregnskaberne er en tilbygning af daginstitutionen Skibet, hvor der var bevilliget 39,3 mio. kr., men hvor der var et merforbrug på 15,5 mio. kr. Det skyldes prisstigninger på både håndværkerudgifter samt udgifter til inventar, større krav til ventilationen samt nødvendige sikkerhedstiltag.

Herudover er der aflagt anlægsregnskab for etablering af kunstgræsbane ved Islev Skole, hvor projektet endte med en udgift på 9,2 mio. kr. Køb af grund på Sandbækvej for 12 mio. kr., som er afsat til anlæggelse af genbrugsplads. Endelig er der aflagt anlægsregnskab for køb af Gunnekær 24-28, samt salg af Egegårdsvej 15 og 16 for netto 9,8 mio. kr.

I denne sag aflægges der 6 anlægsregnskaber med en udgift under 2 mio. kr. Her henvises til Regnskab 2024 under ”Oversigt over afsluttede anlægsregnskaber under 2 millioner”.

Kommunens likviditet pr. 31. december
Den 31. december udgjorde likviditeten 130,8 mio. kr. mod -53,4 mio. kr. den 31. december 2023. Det er således en kasseopbygning på 184,2 mio. kr. i 2024. I budgettet var der forudsat en kasseopbygning på 104 mio. kr. Set i forhold til det budgetlagte tal, er der således en yderligere kasseopbygning på 80,2 mio. kr.
Likviditeten pr. indbygger opgjort 31. december er steget fra -1.205 kr. i 2023 til 2.924 kr. i 2024 eller en forbedring på 4.129 kr.

Den gennemsnitlige likviditet
Social- og Indenrigsministeriets regler for kommunernes likviditet foreskriver, at kommunens kassebeholdning altid skal være positiv beregnet som et gennemsnit over de seneste 365 dage (kassekreditregelen). Den gennemsnitlige likviditet udgjorde ultimo året 293,4 mio. kr. Den er således steget de senest 12 måneder med 148,1 mio. kr. Fra 145,1 mio. kr. til 293,4 mio. kr. den 31. december 2024.
Den gennemsnitlige likviditet pr. indbygger er steget med 2.788 kr. pr. indbygger fra 3.772 kr. til 6.560 kr.

Langfristet gæld
Den langfristede gæld er steget med 14,7 mio. kr. fra 986,7 mio. kr. den 31. december 2023 til 1.001,4 mio. kr. den 31. december 2024.

Heraf er den samlede stigning af lån i KommuneKredit på 33,1 mio. kr. eller fra 593,3 mio. kr. til 626,5 mio. kr. Isoleret set er stigning på forsyningsområdet 36,8 mio. kr. Lånene på den skattefinansierede del er således reduceret med 3,7 mio. kr. i 2024.

Mellemværendet på forsyningsområdet
Det samlede tilgodehavende på forsyningsområdet er steget med 120,2 mio. kr. fra 163,8 mio. kr. pr. 31. december 2023 til 284 mio. kr. pr. 31. december 2024. Tilgodehavendet kan fordeles til 51,6 mio. kr. på affaldsområdet og Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning på 232,4 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2024 at udskille renovationen i et selskab. Derfor blev der den 1. oktober 2024 oprettet Rødovre Affald og Genbrug ApS. Den 1. januar 2025 virksomhedsoverdrages aktiviteterne til det nye selskab.

Grønt Regnskab 2024
Klima- og Naturudvalget har behandlet Grønt Regnskab. Den videre behandling er i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, hvor Grønt Regnskab foreligger som bilag i denne sag vedrørende årsregnskabet.

Grønt Regnskab viser forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger samt CO2-udledningen fra bygningernes energiforbrug, kommunens køretøjer og kommunens vejbelysning. Grønt Regnskab bidrager det også til styringen af nævnte områder.

Kommunen har med Klimahandlingsplanen forpligtet sig til at nå i mål med en CO2-reduktion på 70% i 2030 og en netto-nul-udledning i 2050, hvor der samtidig tilpasses klimaforandringer, så kommunen fremover er klimarobust.

Opgørelserne viser, at CO2-udledningen fra kommunens virksomhed er faldet med 11,5% i løbet af 2024. Reduktionen skyldes et mindreforbrug af energi på skole-, kultur- og transportområdet. Siden 2020 har kommunen reduceret udledningen af CO2 med 42% svarende til ca. 1.438 ton CO2.

Kommunen har 103 biler under 3.500 kg. Den 31. december 2024 var 50 af bilerne eldrevne, hvilket svarer til 49%. Til sammenligning var 38% af bilerne i 2023 eldrevne.

Lov- og plangrundlag

Jf. den kommunale styrelseslov § 45 skal kommunens årsregnskab aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen (LBK nr. 69 af 23/01/2024).

Jf. bekendtgørelse om kommunens budget- og regnskabsvæsen, revision, § 8, stk. stk. 1, skal Kommunalbestyrelsen afgive årsregnskabet til revisionen senest den 1. maj det følgende år (BEK nr. 1051 af 15/10/2019).

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

9. april 2025: Årsregnskabet behandles i Økonomiudvalget.
29. april 2025: Årsregnskabet behandles i Kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet afgives herefter til revisionen. Fristen er den 1. maj.
11. juni 2025: Behandler Økonomiudvalget revisionsberetningen og vedtager årsregnskabet.
17. juni 2025: Behandler Kommunalbestyrelsen revisionsberetningen og vedtager årsregnskabet.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".