Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med denne sag fremsættes Budgetforslag 2026 (2027-2029) til 1. behandling. Budgetforslaget bygger videre på den sag, der i juni gav Økonomiudvalget en status på budgetprocessen for 2026. Siden den status blev udarbejdet, er konsekvenserne af Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen blevet indarbejdet i budgetforslaget, som herefter er bragt i overensstemmelse med den økonomiske politik.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Budgetforslag 2026 (2027-2029) fremsendes til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 27. august 2025, pkt. 167:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget for 2026 og overslagsårene 2027-2029 fremsættes hermed til 1. behandling. Budgetforslaget er udarbejdet med målsætningerne i den økonomiske politik som pejlemærker, og det kommende budget er udarbejdet efter de generelle retningslinjer for budgetudarbejdelsen, som Økonomiudvalget vedtog i januar-møderækken.

Efter flere år med en kommunaløkonomi under pres og stramme økonomiaftaler trods udgiftsstigninger på særligt det specialiserede socialområde, indeholdt sidste års økonomiaftale et ”sporskifte” i form af et løft til kommunernes økonomi. Denne retning er fortsat i årets økonomiaftale med et løft af kommunernes serviceramme på netto 3,2 mia. kr. Løftet skal finansiere både kommunernes merudgifter som følge af demografi, udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde samt øvrige merudgifter på velfærdsområderne. For Rødovre er der tale om et løft på 44,5 mio. kr.

Kommunerne befinder sig i disse år i orkanens øje med hensyn til at omsætte de mange reformer fra 2024 og 2025 fra regeringens ambitioner til den kommunale virkelighed. På stort set alle velfærdsområder skal der i løbet af kort tid gennemføres gennemgribende forandringer i borgernes lokale hverdag. Der er en ældrereform, en sundhedsreform, en folkeskoleaftale, nye bæredygtige rammer på socialområdet og en beskæftigelsesreform, der i den kommende tid skal implementeres. Sundhedsreformen og beskæftigelsesreformen er aftalt i løbet af foråret 2025, og de økonomiske konsekvenser mangler fortsat fuld konkretisering.

Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening blev i maj enige om "forårsaftalen" om sundhedsreformen, der skal omstille sundhedsvæsnet og flytte flere sundhedstilbud ud af sygehusene og tættere på borgerne. Forårsaftalen sætter de nationale rammer for lokale drøftelser for de områder, der med reformen overgår fra kommunerne til regionerne i 2027. Aftalen indebærer, at kommunerne skal aflevere 4,2 mia. kr. til regionerne. Det svarer til i størrelsesordenen godt 30 mio. kr. for Rødovre Kommune. Samtidigt afsættes der midler til kommunale indsatser via sundhedsrådene, stigende til 2 mia. kr. på landsplan. Sundhedsreformen er ikke indarbejdet i budgettet for 2026, da der fortsat udestår et større arbejde med at konkretisere de økonomiske konsekvenser.

I april 2025 blev der indgået politisk aftale om en ny beskæftigelsesreform, der skal indfases gradvist frem mod 2030. Reformen vil medføre en større omlægning af prioriterede opgaver, og der skal implementeres relativt store økonomiske besparelser på både myndighed og tilbud i 2026 og 2027 og fremefter. Beskæftigelsesreformen indebærer en samlet reduktion i den kommunale beskæftigelsesindsat på 2,7 mia. kr. når reformen er fuldt indfaset i 2030. Det svarer til 7 mio. kr. for Rødovre Kommune i 2026. Den endelige og varige reduktion er endnu ikke præcist kendt, men et forholdsmæssigt estimat peger på en varig reduktion på i alt omkring 18 mio. kr. Med reformen gennemføres forenklinger i beskæftigelsesindsatsen, og reformen giver mulighed for at tilrettelægge indsatsen efter lokale behov.

Forårets budgetarbejde – hovedlinjer i budgetforslaget

Udgangspunktet for budgetforslaget er det budget Kommunalbestyrelsen vedtog for budget 2025 - 2028 i oktober 2024. Dette udgangspunkt er igennem foråret blevet justeret ud fra de generelle retningslinjer vedtaget i januar 2025, samt efter pejlemærkerne i den økonomiske politik.

Budgetforslaget er derfor blevet justeret i forhold til de seneste forventninger til befolkningsudviklingen (demografiændringer), og for udviklingen på arbejdsmarkedet (konjunkturændringer). Desuden er indarbejdet yderligere væsentlige ændringer, hvis formål er at fastholde det besluttede serviceniveau, samt at lovkrav honoreres. De indarbejdede væsentlige ændringer fremgår som ”hvide bokse” i bilag 2.

Samlet set er der indarbejdet demografiændringer på 4,7 mio. kr. på de områder der er omfattet. Demografireguleringen foretages på dagtilbuds- og skoleområdet, samt på sundheds- og ældreområdet. De største tilførsler af budget som følge af demografi er foretaget på ældre - og sundhedsområdet, mens dagtilbuds- og skoleområdets budget er reduceret, som følge af forventningerne til udviklingen i demografien på områderne.

Ved hver budgetlægning afsættes samtidig midler til demografi i overslagsårene. Da befolkningsprognosen til budgettet har en lavere forventning til væksten i antallet af borgere mellem 2025 og 2026, end forventningen ved budgetvedtagelsen i 2024, er der foretaget en nedjustering af den demografipulje der var afsat til formålet. Den er i budgetperioden reduceret med samlet set 152,3 mio. kr., heraf 35,7 mio. kr. i 2026. Der er tale om en midlertidig afdæmpning af den forventede vækst på grund af en meget begrænset boligudbygning i 2025. I løbet af 2026 forventes der således igen en befolkningstilvækst.

Konjunkturændringerne i 2026 lyder på samlet 16,9 mio. kr., stigende til samlet 19,8 mio. kr. i 2029. Konjunkturvurderingen på indkomstoverførslerne baserer sig på Økonomisk Redegørelse fra maj 2025 samt kommunens befolkningsprognose. Ændringerne er udtryk for en stigning i forventningerne til udgifterne til førtids- og seniorpensioner og et mindre fald i forventningerne til indkomstoverførslerne. Førtids- og seniorpensionerne er således opskrevet med 19 mio. kr. i 2026, stigende til 23,4 mio. kr. i 2029. Modsat nedjusteres budgettet for indkomstoverførsler mv. med 2,1 mio. kr. i 2026.

Samlet er der indarbejdet væsentlige ændringer på over 80 mio. kr. i 2026. Det drejer sig bl.a. om ændringer på det specialiserede socialområde, samt beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen siden sidste budget.

Budgettet på det specialiserede børne- og ungeområde er opskrevet med 29 mio. kr. En del af udgifterne modsvares af øgede forventninger til øgede indtægter fra den centrale refusionsordning på 4,6 mio. kr.

Hovedtal for budgetforslaget er vist i bilag 1. Nettodriftsudgifterne udgør 3.775 mio. kr. i 2026, og anlægsudgifterne udgør 550 mio. kr., heraf er 281 mio. kr. udgifter på det skattefinansierede område og 268 mio. kr. er på det brugerfinansierede område.

Udgifterne er mere specificerede i bilag 4, hovedoversigten. Oversigt over anlægsprojekter er vist i bilag 3.

Økonomiaftalen

En række konsekvenser af økonomiaftalen vil blive fremlagt som en del af administrationens tekniske ændringsforslag, som udsendes 12. september. Det er blandt andet konsekvenser som følge af nye lov- og regelændringer (de såkaldte DUT-sager), hvis de ikke allerede er nået indarbejdet i budgetforslaget.
Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen betyder som nævnt at servicerammen for 2026 er løftet med 3,2 mia. kr. Dette er et resultat af, at servicerammen i udgangspunktet er løftet med 3,5 mia. kr., men at der samtidig er et krav om, at kommunerne under ét skal spare 250 mio. kr. på administration.

Aftalen om besparelser på administration på 250 mio. kr., er en fortsættelse af sidste års budgetaftale. Det er en del af regeringsgrundlaget, at der frem mod 2030 skal spares 3 mia. kr. på kommunernes og regionernes administration. Der er ikke indarbejdet nye krav til besparelser på administration i aftalen. I Rødovre Kommune er der i tidligere års budgetter indarbejdet besparelser på administrationen, der i 2026 svarer til samlet 7,9 mio. kr. Hertil kommer, at der også i budgetforslaget er indarbejdet yderligere administrative besparelser, herunder en besparelse på 600 t.kr. på visitationen og besparelse på 500 t.kr. i konsulentbistand på administrationen.

KL og Regeringen har aftalt en række regelforenklinger, der skal nedbringe udgifterne i kommunerne, hvor det for en stor del af dem er gældende, at der fortsat udestår yderligere arbejde, inden de kan gennemføres. Administrationen vil vurdere potentialer for forslagene i takt med at de konkretiseres yderligere.

Som følge af et ønske om øget cybersikkerhed, indgår der i økonomiaftalen en beslutning om, at kommunerne senest 1. januar 2027 skal etablere 4 - 5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de 4 regioner, som inden udgangen af 2027 skal overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur. Frem mod 2030 er det ambitionen gradvist at udvide opgaverne til også at omfatte brugerstyring, it-udstyr, servicedesk og support.

Økonomiaftalen indeholder samtidig nye skøn for den generelle udvikling i lønninger og priser, som er blevet indarbejdet i budgetforslaget. De nye skøn betyder samlet set færre udgifter i kommunens budget, hvilket særligt skyldes, at der er lavere forventninger til lønstigninger i 2026 og frem. Det skyldes i høj grad at de nye overenskomster fra 2024 betød, at de store lønstigninger skete i 2024, mens væksten i 2025 og frem er mere afdæmpet, end det var forventet ved vedtagelsen af budget 2025. Også forudsætningerne omkring prisudviklingen er lavere, som følge af positive takter ift. inflationen. Samlet set betyder de nye skøn for pris- og lønudviklingen, at budgettet er 4,7 mio. kr. lavere i 2026, end det var forventet ved vedtagelsen af budget 2025.

Hvorvidt kommunerne samlet set overholder rammerne for servicevæksten, herunder Rødovre Kommunes andel heri, kan beregnes nærmere, når kommunernes samlede indmeldinger omkring forventningerne til budgettet foreligger. Rødovre Kommunes serviceudgifter ligger med budgetforslaget 18 mio. kr. over den tekniske ramme, som KL har udmeldt. Rødovre Kommunes anlægsudgifter ligger i budgetforslaget 108 mio. kr. over den af KL udmeldte tekniske anlægsramme.

Effektiviserings- og servicereduktionsforslag

Hvert år udarbejdes der til det kommende budgetforslag til effektiviseringer og servicereduktioner. Dette er med til at sikre en løbende effektivisering af driften og at der skabes et råderum til at omlægge indsatser og igangsætte nye initiativer.
Der er samlet set indarbejdet effektiviserings- og servicereduktionsforslag på 6,0 mio. kr. i 2026 stigende til 12,4 mio. kr. i 2029.

Kommunalbestyrelsen igangsatte med Budget 2025 Råd til Fremtidens Velfærd som et svar på en række udfordringer, herunder: at der bliver flere borgere i Rødovre Kommune, og at borgerne har stadigt større forventninger til velfærden. Kommunaløkonomien er under pres efter mange år med snævre økonomiske rammer og udgiftspres fra særligt det specialiserede socialområde. Samtidig opleves der også på særligt de store velfærdsområder udfordringer med at rekruttere. Råd til Fremtidens Velfærd indebærer en ambitiøs omstillingsstrategi, hvor der gennem nytænkning af investeringer tænkes i bedre og mere effektive løsninger for borgerne.

Fremtidens Velfærd arbejder i følgende 3 spor:

• Styrket samarbejde om børn og unge
• Fremtidens ældreområde
• Kloge kvadratmeter.

Der blev i Budget 2025 (2026-2028) afsat investeringer på i alt 6,6 mio. kr. i 2025, og indarbejdet forventede gevinster af investeringerne på 1,2 mio. kr. i 2026, på 8,8 mio. kr. i 2027 og på 12,6 mio. kr. årligt fra 2028 og fremefter. Det betyder, at der allerede er igangsat en række omstillinger, som der arbejdes målrettet med.

Samlet er der i de årlige budgetter siden Budget 2023 indarbejdet effektiviseringer og servicereduktioner for et beløb, som i 2028 vil udgøre over 100 mio. kr., blandt andet på baggrund af en investeringstankegang som fører til gevinster i de efterfølgende år. Det er samtidigt tankegangen, at de opnåede gevinster tilsvarende investeres i en fortsat udvikling og fornyelse af kommunens velfærdstilbud.

Anlægsprojekter i budgetforslaget

Fordelingen af anlægsudgifter og -indtægter over tid er væsentligt for styringen af Rødovre Kommunes likviditet, især på grund af det høje anlægsniveau. Derfor er der et vedvarende fokus på periodiseringen af anlægsprojekterne med flere årlige sager. I budgetforslaget er periodiseringen af flere anlægsprojekter justeret, så tidshorisonten afspejler den seneste viden om projekterne, herunder de to sager om reperiodisering af anlæg, der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i marts og juni 2025.

Inflationen påvirker også byggebranchen. For flere projekter vurderes det, at økonomien kan holdes indenfor de generelle prisfremskrivninger af budgetterne, men på grundlag af udbud og erfaringstal er økonomien for en række projekter opjusteret.

Jf. KB-sag nr. 38 i martsmøderækken, er der sket en tilpasning af udbygningsområderne for fjernvarme. Fjernvarmeområdet er takstfinansieret, og investeringer på området er derfor brugerfinansieret. Området skal hvile i sig selv, dvs. indtægter og udgifter skal balancere.

En detaljeret gennemgang af anlægsprojekterne (herunder ændringer i forhold til Budget 2025) fremgår af bilag 3. Anlægsprojekter der søges straksbevilget ved budgetvedtagelsen er markeret med tre stjerner: ***.

Finansiering

I budgetforslaget er indtægtssiden, dvs. skatter, tilskud og udligning, baseret på statsgarantien i budgetåret og i overslagsårene. Justeringerne på indtægtssiden er beregnet ud fra KLs skatte- og tilskudsmodel.

Indtægterne fra indkomstskat baseres enten på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, eller selvbudgettering. Statsgarantien for 2026 baserer sig på en befolkningsvækst frem til 1. 1. 2026, der er højere end kommunens egen prognose forventer. Dette skyldes, at statsgarantien beregnes ud fra Danmarks Statistiks prognose, som fremskriver de seneste år bevægelser i befolkningen, hvor Rødovre Kommune har haft en markant tilvækst af borgere. Der regnes samlet set med 541 borgere mere i statsgarantien end i kommunens egen prognose. Dette har bl.a. en betydning for beregningerne af en eventuel gevinst ved en selvbudgettering i 2026, hvor der på nuværende tidspunkt ikke ses en gevinst i 2026. Det endelige skøn for selvbudgettering afventer nye skattedata fra indkomståret 2024 og en ny økonomisk redegørelse for august, der kan rykke på forudsætningerne og give et andet forventet provenu. Forvaltningen udarbejder nye skøn for selvbudgettering, når oplysningerne bliver tilgængelige. Kommunalbestyrelsen tager endelig stilling til valget mellem statsgaranti og selvbudgettering ved 2. behandlingen af budgettet d. 30. september.

Indtægterne fra selskabsskat blev nedskrevet i sidste års budget, da kommunen så et større fald i selskabsskatten mellem 2024 og 2025. Kommunen modtager skatten tre år efter virksomhederne har betalt dem. I 2026 modtager kommunen derfor indtægter vedrørende 2023, og disse er igen lavere end forventet med sidste års budget, på trods af at der sker store stigninger på landsplan. Årsagen til faldet er, at en del virksomheder enten er udflyttet af kommunen eller er lukket, og det forventes derfor, at niveauet vil være lavere i de kommende år. Derfor er der igen i overslagsårene budgetlagt med en justering i niveauet. Til næste års budget (2027) vil Regeringen og KL se på løsningsmodeller ift. den effekt selskabsskatten har på kommunernes finansiering.

Indtægterne fra grundskyld er i 2026 budgetlagt, som det udmeldte provenu fra staten. For 2026 er der nu en garantiordning, der sikrer, at kommunen modtager et bestemt provenu fra grundskyld, som ikke senere efterreguleres. Denne ordning gælder for 2026-2028, og kommunens indtægter fra grundskyld er derfor budgetlagt ud fra de statsligt udmeldte tal.

Der er fortsat usikkerhed vedrørende grundskyldsbetalingerne for årene 2021 – 2023, hvor den såkaldte neutraliseringsordning vil træde i kraft, når samtlige ejendomme har modtaget nye vurderinger. Kommuner, der samlet set har haft en gevinst ved de nye vurderinger og promiller, skal ifølge ordningen bidrage til de kommuner der samlet set har oplevet et tab. I KL’s budgetvejledninger beskrives ordningen som teknisk og svært gennemskuelig, og det fremhæves at kommunerne fortsat har begrænset adgang til data. Der er således fortsat usikkerhed om den økonomiske betydning af neutraliseringsordningen, der efter planen skal afregnes ultimo 2026. Derfor er der i budgettet afsat en sanktions-, anlægs- og grundskyldspulje på 28 mio. kr. i 2026, der blandt andet kan være med til at imødegå en eventuel tilbagebetaling som følge af neutraliseringsordningen.

Budgetforslaget er derudover udarbejdet ud fra følgende forudsætninger om finansieringen:

• Udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i budget 2025).
• Grundskyldspromillen i Rødovre Kommune er uændret på 7,8 promille, og dækningsafgiftspromillerne er på 15 promille for statsejendomme og andre offentlige ejendomme, og 6,4 promille for forretningsejendomme.
• Udskrivningsprocenten for kirkeskatten fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen udlignes. Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct.
• Der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Der er forudsat en samlet finansiering via låneoptag på 309 mio. kr. i 2026, heraf vedrører 240 mio. kr. udgifter til forsyningsområdet. Låneoptag til energibesparende anlæg udgør 69 mio. kr.I budgetforslaget vises låneoptag og afdrag opdelt ift. om de vedrører investeringer på det skattefinansierede område eller det brugerfinansierede område. Opgørelserne viser, at låneoptag der vedrører investeringer på det skattefinansierede område er mindre end en teknisk fordeling af afdragene, hvilket betyder at gælden vil falde. Modsat er der på det brugerfinansierede område behov for store investeringer i forbindelse med udrulningen af fjernvarme. Derfor er der i disse år større låneoptag end der er afdrag ift. de investeringer der vedrører det brugerfinansierede område.

Rødovre Kommune har, i lighed med tidligere år, ansøgt om lånedispensation til lånepuljer. Der er endvidere søgt om særtilskud til vanskeligt stillede kommuner som følge af, at Rødovre Kommunes udskrivningsgrundlag er 15 pct. lavere end landsgennemsnittet, samt at kommunen er presset af stigende udgifter på særligt det specialiserede socialområde og ældreområdet, samt merudgifter til anlægsinvesteringer som følge af den høje befolkningsvækst.

Ministeriets svar på ansøgningerne forventes udmeldt ultimo august måned, og ventes at kunne indgå i de tekniske ændringsforslag.

Likviditetsudviklingen

I 2022 og 2023 sås en nedadgående tendens i kommunens gennemsnitlige likviditet. Ved udgangen af 2023 faldt kommunens likviditet under den politisk fastsatte minimumsmålsætning på 150 mio. kr. Der blev derfor iværksat en økonomisk opbremsning i sidste halvår af 2023, og der blev i budgetaftalen for 2024 prioriteret en likviditetsopbygning på 104 mio. kr.

I både 2024 og 2025 har der været en stor positiv udvikling i kommunens gennemsnitslikviditet. I seneste Økonomiske Oversigt for 2025 var gennemsnitlikviditeten pr. 1. juli 394,8 mio. kr., og denne forventes at stige til ca. 457 mio. kr. til årsskiftet. Det er et væsentligt stykke over minimumsgrænsen i kommunens økonomiske politik.

Budgetforslaget viser en kassetræk på 30 mio. kr. i 2026, og et kassetræk på 29 mio. kr. i 2027. I 2028 og 2029 er der kasseopbygninger på hhv. 58 mio. kr. og 131 mio. kr.

Da der i 2024 og 2025 er blevet sparet op, er det muligt at budgettere med et kassetræk som trækker på opsparingen i de to første budgetår. Det betyder også, at der løbende skal ske opfølgning på likviditetsudviklingen, samt at der skal holdes fokus på en forudsætning om, at der ikke sker budgetoverskridelser, samt at der ikke gives og bruges af tillægsbevillinger, og at overførsler af bevillinger mellem årene ikke fører til forskydninger mellem årene.

Det skal også i den sammenhæng bemærkes, at der i 2027 er budgetteret med store anlægsudgifter og -indtægter i forbindelse med omdannelsen af bykernen. Det er en forudsætning for en bæredygtig udvikling i likviditeten at indtægter og udgifter følges ad som planlagt.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 69 af 23/01/2024) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet er styringsgrundlag for Rødovre Kommunes virksomhed i 2026, samt i budgetoverslagsårene 2027-2029.

Budgetforslaget og den økonomiske politik

Kommunalbestyrelsen godkendte i april 2022 en økonomisk politik for Rødovre Kommune. Den økonomiske politik skal sikre en robust økonomi for kommunen på kort og langt sigt, der understøtter at Kommunalbestyrelsens planlagte visioner kan realiseres, og så uforudsete udsving i indtægter og udgifter kan håndteres uden pludselige opbremsninger i borgerrettede ydelser og services.

Målsætningerne i den økonomiske politik relateres nedenfor kort til det fremlagte Budgetforslag 2026 (2027-2029):

Tilstrækkelig finansiering

Det er en målsætning, at udviklingen i driftsbalancen skal være stabil eller positiv. Det er opfyldt i budgetforslaget, hvor driftsbalancen udgør 278 mio. kr. i 2026, stigende til 382 mio. kr. i 2029.

Resultatet af det skattefinansierede område over budgetperioden skal som minimum være på niveau med afdraget på lån i budgetperioden. Målsætningen vedrører både afdrag der vedrører investeringer på det skattefinansierede område og det brugerfinansierede område, da formålet er at synliggøre om der er tilstrækkelig finansiering til at betale alle afdrag. Dette mål er isoleret set ikke opfyldt i Budgetforslag 2026, idet det skattefinansierede resultat over den 4-årige budgetperiode giver et overskud på 265 mio. kr. og de samlede afdrag udgør 358 mio. kr. Der er således et finansielt underskud på 92 mio. kr. over de 4 år, som afspejler at kommunens afdrag på samlede lån overstiger det skattefinansierede resultat. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der i løbet af 2024 og 2025 er sket en større opsparing, og at den gennemsnitlige likviditet generelt er på et højt niveau. Der er samtidig behov for at gennemføre større investeringer på anlæg i den kommende periode, herunder de brugerfinansierede anlæg på fjernvarmen.

Likviditetsstyring

Den gennemsnitlige (bagudrettede) likviditet skal som minimum svare til 150 mio. kr. Likviditeten opgøres bagudrettet som et gennemsnit for de seneste 365 dage, og den fremadrettede udvikling vil derfor være usikker og baseret på skøn. Ved udarbejdelsen af budgetforslaget er det aktuelle skøn at likviditeten ved årsskiftet vil være 457 mio. kr.

Budgetforslaget rummer en kasseopbygning set over hele perioden på 130 mio. kr. Den aktuelle likviditet er i seneste Økonomiske Oversigt beregnet til 394,8 mio. kr. pr. ultimo juli.

Uændrede beskatningsforhold

Budgetforslaget lægger ikke op til ændringer i beskatningsforholdene.

Effektivisering

Det er et grundvilkår for kommunerne, at der løbende skal effektiviseres. Rødovre Kommune har gennem årene effektiviseret for adskillige millioner kr. I de kommende år skal dette arbejde fortsætte. I forhold til realisering af effektiviseringsgevinsterne fastsættes handlerum konkret i budgetprocessen. Budgetforslaget rummer forslag til udgiftsreduktioner i form af tilpasninger og effektiviseringsforslag på samlet 6 mio. kr. i 2026 stigende til 12,4 mio. kr. i 2029. Hertil kommer allerede indarbejdede effektiviseringer, der har stigende effekt over årene. Siden budgettet for 2023 er der indarbejdet effektiviseringer der i 2028 vil udgøre over 100 mio. kr. i besparelser.

Gældspleje

Størrelsen af den langfristede gæld (ex. ældreboliger og forsyningsområdet)
i Rødovre Kommune må ikke begrænse kommunens handlefrihed i fremtiden. Graden af målopfyldelse kan ske under hensyntagen til investeringsbehov, som er afledt af befolkningsvækst.

Budgetforslaget indebærer låntagning som beskrevet ovenfor. I 2026 - 2029 er det samlede låneniveau inkl. forsyning, på et lavere niveau end det tilsvarende låneoptag i overslagsårene i Kommunalbestyrelsens vedtagne Budget 2025. For 2026 er der omtrent 480 mio. kr. mindre i låneoptag end udgangspunktet. Det skyldes hovedsageligt at udgifter og låneoptag i forbindelse med udrulningen af fjernvarme forventes at ske i et langsommere tempo.

Tidsplan

Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 27. august 2025.

Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 27. august 2025.

Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 1. september 2025.

Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 2. september 2025.

Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 15. september 2025.

Politisk 2. behandling
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 24. september 2025.

Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 30. september 2025.

Budgettet lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 3. november 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke "Godkend".