Udsattepolitik

Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads til alle. Forskellighed bryder grænser, og mangfoldighed er en af forudsætningerne for et stærkt lokalsamfund. Denne politik er endnu et skridt på vejen for at skabe gode rammer for alle borgere - også de der er udsatte.

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere

Fold alle ud

Forord

Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere.

Der skal være plads til alle. Forskellighed bryder grænser, og mangfoldighed er en af forudsætningerne for et stærkt lokalsamfund. Denne politik er endnu et skridt på vejen for at skabe gode rammer for alle borgere - også de der er udsatte.

Politikken omfatter den traditionelle opfattelse af udsatte grupper i samfundet og er for voksne, socialt udsatte borgere, som kan være ramt af misbrug, hjemløshed, sindslidelse, ensomhed, kriminalitet eller fattigdom - eller en kombination af disse udfordringer. Andre indsatser for udsatte børn og unge og sociale indsatser i boligområder i forhold til bandekriminalitet og radikalisering er omfattet af andre politikker og indsatser i kommunen.

Socialt udsatte borgere har det til fælles, at deres problemer kan hindre dem i at leve det liv, de gerne vil leve. Men det er ikke en fastlåst situation at være udsat. Socialt udsatte borgere kan hjælpes til et bedre liv gennem behandling og støtte. Det er derfor vigtigt med en kvalificeret indsats for socialt udsatte borgere og deres pårørende.

Forskelligheden skal mødes med respekt. Samtidig skal den enkelte også mødes med realistiske krav om at tage ansvaret for sit eget liv. Allerhelst skal vi forbygge, at der er nogen borgere, der får så mange udfordringer i deres liv, at de kan betegnes som udsatte. Nøglen til forebyggelse er en samlet og koordineret indsats. Det kræver en stærk samarbejdskultur i kommunen og en evne til at skabe løsninger på tværs af faglige og organisatoriske skel. 

Vi vil gerne takke de borgere, brugere og andre repræsentanter for udsatte borgere, der er kommet med input til denne politik. De er de sande eksperter, og de ved gennem deres hverdag, hvor udfordringerne er. Også politikere og medarbejdere er kommet med input til politikken, der til sammen skaber et godt fundament til det videre arbejde for udsatte borgere i Rødovre.

There is a crack, a crack in everything – that´s how the light gets in
Leonard Cohen 

Erik Nielsen
Borgmester
Britt Jensen
Formand for Social- og Sundhedsudvalget

Vision for politikken

I Rødovre Kommune er der plads til alle – også dem på kanten af samfundet.

Vi arbejder for: 

  • at forbygge, at borgerne bliver socialt udsatte
  • at udsatte borgere kan få dækket deres grundlæggende behov og bliver støttet i at træffe valg, der fremmer deres livskvalitet.

Strategimål

For at komme nærmere visionen vil vi arbejde frem mod fem strategimål:

  1. Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte
  2. Vi finder løsninger sammen med borgeren
  3. Alle har en tryg base/bolig
  4. Alle har en meningsfuld beskæftigelse
  5. Alle har et godt og sundt liv 

Tilgang og værdier i arbejdet med udsatte borgere

Respekt, anerkendelse og tryghed

I Rødovre vil vi møde borgerne med respekt og anerkendelse. Hvert menneske er en unik person med en livshistorie, konkrete problemer og egne drømme. 

Vi vil støtte den enkelte borger i at leve livet på trods af de udfordringer og begrænsninger, der opleves i hverdagen. Der skal være fokus på at opbygge trygge relationer både i borgerens egne netværk og i forhold til de kommunale medarbejdere.

Samarbejde

Vi samarbejder med borgeren om at finde løsninger. Medarbejderne skal være tilgængelige, fysisk som mentalt, så borgeren får maksimal indflydelse på sin situation. Det skal ske ud fra en professionel, faglig helhedsvurdering med mennesket i centrum.

Ansvar og krav

Mennesker har ret til at træffe beslutninger om eget liv. Der skal være respekt for den enkeltes valg og prioriteter i livet. Vi stiller realistiske krav til den enkelte borger.

Dialog og sammenhæng

Vi skal sikre, at borgerne i Rødovre får en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.

Borgere med komplekse udfordringer kan have brug for hjælp fra flere forskellige fagpersoner. Det kan være en sagsbehandler i jobcenteret, børne- og familieafdelingen, psykiatrien eller kriminalforsorgen. 
Samarbejde og viden om hinandens arbejdsområder er vigtigt for at sikre en helhedsorienteret indsats. 

Hvem er udsat?

Mennesker er socialt udsatte, hvis en eller flere af følgende udfordringer forhindrer dem i at leve det liv, de ønsker.

Hjemløshed
Ledighed
Misbrug
Sindslidelse
Ensomhed
Kriminalitet
Fattigdom

Graden af udsathed afhænger også af om borgeren:

  • har kontakt til det professionelle system
  • formår og har mulighed for at bruge eksisterende tilbud 
  • har et privat eller professionelt netværk.

Socialt udsatte mennesker har ofte komplekse og sammensatte problemer. Jo flere udfordringer, jo større er risikoen for at blive udsat.

Hvem er udsat?

Nedenfor følger to historier, der skal illustrere at alle kan blive udsatte som skal indarbejdes i politikken.

Vi kan alle blive udsatte

Historie 1:

Der er historien om håndværkeren, som får en arbejdsskade med efterfølgende stærke smerter, der gør, at han i en lang periode er på stærk smertestillende medicin. Så stærk at han udvikler afhængighed af medicinen, og ender som misbruger først af piller og derefter stoffer. 

Han mister sin bolig og efter at have boet på sofaen hos familie og venner i en periode, ender han som hjemløs på gaden i 25 år. 

Da det hårde liv på gaden efter en årrække bliver for meget for ham, tager han beslutningen om at lægge stofferne på hylden og starte et nyt liv.

Han er nu formand for de hjemløses organisation SAND. 

Historie 2:

Claus som har været i behandling i Rådgivnings- og Behandlingscenteret fortæller:

Min mor var alkoholiker, og vi blev vanrøgtet, da vi var små og kom på børnehjem, så kom vi i en plejefamilie. Min stedmor kunne ikke håndtere det, så vi fik for frie tøjler og var i et dårligt miljø, og vi kom hurtigt ud i et misbrug. 

Jeg har røget hash, siden jeg var 12 år. Min mor døde af alkohol, min søster af en heroinoverdosis og min bror døde af hash og piller. Jeg fik nogle børn på et tidspunkt, men jeg fortsatte mit misbrug, for jeg manglede noget i mig selv, som jeg ikke kunne finde ud af….

Jeg havde ikke noget holdepunkt i min hverdag eller noget at stå op til. Jeg syntes, at jeg var ret parkeret i det sociale system, og det havde jeg været i mange år. Jeg var ved at brænde ud, men så kom jeg herop og kom i en gruppe for to år siden. Og det var rigtig fedt. Jeg følte mig ikke alene om det. Det var rart for mig, at der var det tilbud. Min psykolog i Rådgivnings- og Behandlingscenteret var virkelig dygtig, og jeg fik afsluttet nogle af de ting, jeg altid har gået rundt med. 

Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte

Tidlig forebyggelse er vigtig

Det er sjældent, at læsset vælter fra den ene dag til den anden. Det kan være en længere periode, hvor der er forskellige tegn på, at det går den forkerte vej. Det er vigtigt, at de medarbejdere der møder borgeren, er opmærksomme og reagerer, hvis der er flere problemstillinger, som der skal være en samlet handling på.

Det kræver en koordineret indsats på tværs af forvaltninger og afdelinger. Der skal foregå en udveksling af viden, kompetencer og erfaringer mellem forvaltninger og afdelinger på tværs af faggrænser.

Kort ventetid

Det er vigtigt at handle med det samme, mens motivationen for forandring er til stede. Målet er så kort ventetid som muligt på behandling og rehabilitering. 

Pårørende en vigtig ressource

Det at være udsat rammer ikke kun den enkelte, men også de nærmeste. Det er vigtigt at have fokus på børn, forældre, ægtefælle/samlever, venner eller andre i netværket. Vi ved, at netværk og pårørende er en central faktor for at komme videre i livet efter f.eks. misbrug eller psykisk sygdom. Pårørende kan bidrage som betydningsfulde og ressourcefulde støtte- og videnspersoner for borgeren.

Det er borgeren, der afgør, hvordan de pårørende skal inddrages. Vi støtter, så borgeren og de pårørende kan indgå i en god relation. Samtidig skal de pårørende modtage relevant information, støtte og aflastning for at forebygge, at også de kommer i en udsat situation. 

Vi finder løsninger sammen

Øje for forskelligheder

Det er afgørende at kunne rumme ”skævheden” og acceptere præmisserne for den enkeltes liv. Mennesker er forskellige, og har brug for individuelt tilrettelagte indsatser. Borgeren skal mødes med respekt og god tone. Dialog og gode relationer skaber tillid, som bidrager positivt til indsatsen. 

Samarbejde og ansvar

Samarbejdet med borgeren er essentielt. Beslutninger skal tages i et samarbejde, og borgeren skal opleve, at medarbejderne er lydhøre. Det er vigtigt at kende sine rettigheder og muligheder for at få hjælp.

Vi skal stille krav til borgeren med accept af den enkeltes ressourcer, definition af ”det gode liv” og ret til at træffe egne valg. Vi vil udfordre borgeren til at tage ansvar for eget liv.

Indsatsen skal hænge sammen

Udsathed er komplekst, og for nogle kræver det indsatser fra flere steder. Det er vigtigt at se sammenhængen og forholde sig til alle aspekter af at være udsat. Vi vil skabe en koordineret og sammenhængende indsats, så det sikres, at ingen falder mellem to stole.

Medarbejdere der arbejder med udsatte borgere, skal have en stærk samarbejdskultur både i kommunen og i forhold til andre aktører.  

Vi vil blive bedre til at skabe et bredt kendskab til vores tilbud inden for støtte og behandling. Samtidig skal der gøres en indsats for, at udsatte borgere kan få vejledning i digital kommunikation med det offentlige.

Alle har en tryg base/bolig

Støtte til bolig

For at komme på fode igen og deltage aktivt i samfundet er det afgørende at have en tryg base. Der vil altid være nogen, der i perioder ikke har et sted at bo, men det er vigtigt, at denne periode ikke udvikler sig til permanent hjemløshed og en mere udsat situation. Der er behov for billige boliger, og nogle borgere kan have brug for støtte i overgangen fra hjemløshed til egen bolig og til at skabe et hjem.

Mange borgere har ikke et sted at tage hen efter udskrivning fra psykiatrisk hospital. Det er vigtigt, at borgeren ikke bliver overladt til sig selv, men får hjælp til at få et sted at bo.

Plads til forskellighed

Forskellige mennesker kræver forskelligartede boligtilbud. Det kan være ”skæve boliger”, hvor der er sociale viceværter tilknyttet, skærmede tilbud til eksempelvis udsatte kvinder, eller boliger hvor man må have hund.

Det boligsociale arbejde skal styrkes. Der skal fortsat være tæt samarbejde mellem den boligsociale medarbejder, boligforeninger og kommunen om at støtte beboerne i at blive i deres bolig og skabe et stærkt fællesskab og medborgerskab i boligområderne. 

Det giver tryghed, bekæmper ensomhed og skaber større forståelse for hinandens forskelligheder.

Alle har en meningsfuld beskæftigelse

Rummelige og fleksible tilbud  

Beskæftigelse kan være en vej til at komme ud af en udsat situation. Det er essentielt, at der er et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle. Derfor skal vi tænke beskæftigelse på alternative vilkår. Det betyder differentierede og fleksible beskæftigelsestilbud.

Det handler ikke kun om at få et arbejde, men også om at beholde det. Her kan støtte og vejledning fra en mentor være et godt og trygt holdepunkt for nogen.

Når borgeren får et job tilpasset kompetencer og behov, kan det være en positiv og meningsfuld aktivitet i den enkeltes hverdag. 

En del af fællesskabet

Frivilligt arbejde eller praktik i frivillige foreninger kan være en dør ind til arbejdsmarkedet. Udsatte borgere kan blive en del af frivilligheden og dermed fællesskabet, som alle har brug for.

Udsatte borgere kan hjælpe andre i samme situation, og de kan bruge deres erfaring som en ressource og værdi for andre mennesker. Frivilligt arbejde kan også være kompetencegivende og give retning for borgeren i forhold til mulig beskæftigelse.

Alle har et godt og sundt liv

Sundhed for alle

Alle skal kunne leve et sundt liv med høj livskvalitet uanset livssituation. Socialt udsatte borgere er mere syge og trives dårligere end andre borgere. Jo flere belastende oplevelser i livet borgeren har været igennem, jo mere syg er man. Det gælder både fysisk og psykisk sygdom.

Et dårligt helbred kan gøre det svært at komme ud af en udsat tilværelse: Det er sværere at gå hen på jobcentret eller misbrugscentret, sværere at være sammen med andre mennesker og opsøge hjælp. Det kan også være sværere at gå på arbejde og opretholde en hverdag.

Socialt udsatte skal være en del af kommunens sundhedsfremmende indsats, der sikrer, at borgerne får dækket deres sundhedsmæssige behov i samme omfang som andre borgere. Det er lighed i sundhed.

Opsøgende indsatser 

Socialt udsatte borgere har ofte et uhensigtsmæssigt forbrug af tobak, alkohol, stoffer, usund mad, og mange er fysisk inaktive. Det kan føre til alvorlige sygdomme. Et liv med sygdomme kombineret med hårde levevilkår kan i sidste ende betyde en tidlig død. Socialt udsatte lever i gennemsnit væsentlig kortere end en gennemsnitsdansker.

Gennem særligt opsøgende indsatser vil vi gå i dialog med udsatte borgere om deres helbred. For at fremme sundheden er det nødvendigt, at borgerne kender til kommunens sundhedstilbud og ret til at modtage støtte.

Socialt udsatte skal rummes inden for det eksisterende sundhedsområde. Borgerne skal mødes med god tone og respekt, og have mulighed for alternative tilgange til at gå igennem og holde fast i et behandlings- eller rehabiliteringsforløb.

En aktiv politik

Politikken for socialt udsatte borgere skal omsættes til handlinger, der gør en forskel.

Hvert år skal der laves en handleplan med beskrivelse af indsatser for, hvordan vi når strategimålene, og der skal laves en årlig status på indsatserne.

Når handleplanen omsættes til konkrete indsatser, skal både borgere, medarbejdere og andre aktører inddrages for at sikre ejerskab og forankring af indsatserne fremadrettet. 

Der nedsættes et udsatteråd, som skal spille en central rolle i udarbejdelse af handleplanen og gennemførelse af konkrete indsatser.

Udsattepolitikkens handleplan

Fold alle ud

Indledning

Visionen i Rødovre Kommunes politik for udsatte borgere er, at der er plads til alle – også dem på kanten af samfundet. Forskellighed bryder grænser, og mangfoldighed er en af forudsætningerne for et stærkt lokalsamfund. Rødovre Kommune vil arbejde for at forebygge, at byens borgere bliver socialt udsatte, samt at udsatte borgere kan få dækket deres grundlæggende behov og bliver støttet i at træffe valg, der fremmer deres livskvalitet.

For at komme nærmere visionen er der i udsattepolitikken fem strategimål:

  1. Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte
  2. Vi finder løsninger sammen med borgeren
  3. Alle har en tryg base/bolig
  4. Alle har en meningsfuld beskæftigelse
  5. Alle har et godt og sundt liv.

Udsattepolitikkens vision og strategimål er udgangspunktet for alle indsatser på udsatteområdet. Handleplanen bygger desuden på kommunens øvrige politikker og tilhørende handleplaner. Der vil i alle beskrevne indsatser være fokus på respekt, anerkendelse og tryghed for borgerne. Det er vigtigt, at kommunens fagpersoner sammen med borgeren finder løsninger, og sammen sikrer en koordineret og sammenhængende indsats for borgeren.

Med udgangspunkt i de fem strategimål, er der valgt fem fokusområder:

  • Synligøre Udsatterådet og tilbud til udsatte
  • Øge stemmeprocenten til kommunalvalget
  • Færre ensomme og flere fællesskaber
  • Flere unge og udsatte borgere har en bolig
  • Flere har et arbejde

Udsatterådet har spillet en central rolle i udarbejdelsen af indsatser til handleplanen gennem workshop, arbejdsgrupper og dialogmøder. Rådets medlemmer vil desuden aktivt være med til at gennemføre udvalgte aktiviteter.  Der er kommet mange forslag frem, og der er udarbejdet en bruttoliste over forslag til at gennemføre i fremtiden. Handleplanen er dermed ikke en udtømmende beskrivelse af alle de forslag, der er kommet frem, men en beskrivelse af de indsatser, det er prioriteret at sætte i gang i 2017 - 2018. Der vil i alle indsatser være fokus på, hvordan der følges op på indsatsen for at sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt. 

I handleplanen beskrives fokusområderne for de næste to år, som også er Udsatterådets første valgperiode. Under hvert fokusområde beskrives de konkrete indsatser. Der redegøres for formålet med indsatsen, som relateres til strategimål i udsattepolitikken, og der angives relevante aktører og periode for indsatserne.

Synligøre Udsatterådet og tilbud til udsatte

1. Baggrund for indsatsen

Indsatsen er knyttet til strategimål 1: Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte, strategimål 2: Vi finder løsninger sammen med borgeren.

I 2016 fik Rødovre Kommune sit eget råd for socialt udsatte borgere, der er med til at skabe flere indsatser for socialt udsatte borgere med udfordringer som misbrug, sindslidelse, kriminalitet, fattigdom, ledighed, ensomhed eller hjemløshed. Formålet med rådet er at give socialt udsatte borgere en stemme. Udsatterådet har derfor også medlemmer, der selv har erfaring med det at være udsat. Med rådet har udsatte grupper mulighed for at rådgive om deres særlige udfordringer og udvikle idéer til Social- og Sundhedsforvaltningen og Kommunalbestyrelsen. Udsatterådet har fokus på dialog og samarbejde med udsatte borgere. Derfor er et fokusområde at synliggøre Udsatterådet blandt borgerne og informere om kommunens tilbud til udsatte borgere. 

2. Formål med indsatsen

Flere socialt udsatte borgere skal kende til Udsatterådet og kommunens tilbud.

3. Mål og succeskriterier

Flere borgere vil benytte sig af kommunens tilbud og Udsatterådet, når de har brug for støtte og rådgivning. 

4. Målgruppe

Voksne socialt udsatte borgere.

5. Involvering af målgruppen

Dialogmøder med borgerne og mulighed for at interagere med målgruppen via sociale medier som Facebook.

6. Aktiviteter

  • Synliggøre Udsatterådet gennem dialogmøder og arrangementer sammen med borgerne f.eks. i forbindelse med Rødovredagen, Verdens Mentale Sundhedsdags cykelløb og andre arrangementer.
  • Udsatterådet vil fungere som brobyggere til kommunens tilbud og informere borgerne om deres muligheder for at få rådgivning og støtte til forskellige udfordringer.
  • Udsatterådet opretter egen Facebookside, hvor borgere kan henvende sig og finde information.

7. Periode

2017 - 2018.

8. Samarbejdspartnere og interessenter

Udsatterådet får sekretariatsbistand fra Social- og Sundhedsforvaltningen til at gennemføre aktiviteter.

9. Dokumentation og evaluering (kvantitative og/eller kvalitative metoder)

Dokumentation vil foregå i forbindelse med Udsatterådets årlige møde med Social- og Sundhedsudvalget, hvor rådet fremlægger rådets arbejde og aktiviteter.

10. Tovholder/kontaktperson for indsatsen

Udsatterådet

Øge stemmeprocenten til kommunalvalget

1. Baggrund for indsatsen

Indsatsen er knyttet til strategimål 1: Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte.

Et aktuelt emne i 2017 er kommunalvalget i november. Ved kommunalvalget i 2013 steg valgdeltagelsen blandt kontanthjælpsmodtagere for første gang i 30 år med 28 procent, da der frem mod valget blev iværksat en række nationale og lokale indsatser for at fremme valgdeltagelsen. Baggrunden var, at der ved kommunalvalget i 2009 havde været en meget lav stemmeprocent. Indsatserne gav gode resultater: Stemmeprocenten i Rødovre steg med 7 procentpoint sammenholdt med valget i 2009. Det var 2 procentpoint mere end målet på 5 procentpoint. Resultaterne for Rødovre viste også, hvem der ikke stemte: Den laveste stemmeprocent var blandt kontanthjælpsmodtagere (41 %) og borgere uden for arbejdsstyrken (40,1 %), samt unge (19-21årige 52,3 %, 22-29årige 46,9 %), indvandrere og efterkommere.

2. Formål med indsatsen

Flere borgere er aktive medborgere, stemmer til valget og er en del af det lokale demokrati.

3. Mål og succeskriterier

Målet vil være som minimum at fastholde stemmeprocentsniveauet (67,4 %), som Rødovre nåede ved kommunalvalget i 2013.

4. Målgruppe

Kontanthjælpsmodtagere og borgere uden for arbejdsstyrken. 

5. Involvering af målgruppen

Social- og Sundhedsforvaltningen vil planlægge de konkrete indsatser i samarbejde med relevante parter, som Udsatterådet, der har et særligt kendskab til de udvalgte grupper og viden om, hvordan budskabet bedst formidles om vigtigheden af at stemme og deltage i det lokale demokrati. Det betyder, at Udsatterådet vil blive involveret i planlægningen af indsatser for gruppen af kontanthjælpsmodtagere og borgere uden for arbejdsstyrken.

6. Aktiviteter

  • Rødovre Kommune vil ved kommunalvalget i 2017 støtte aktivt op om de nationale indsatser. I forhold til de lokale indsatser vil kommunen i samarbejde med relevante parter planlægge valgfremmende tiltag, der er henvendt til alle vælgergrupper, samt specifikke indsatser for at øge valgdeltagelsen for vælgergrupper med lav stemmeprocent.
  • Udsatterådet deltager i en inspirationsgruppe, der kommer med forslag til indsatser, som kan øge valgdeltagelsen hos de udvalgte grupper. Forslagene forelægges Kommunalbestyrelsen i august 2017. Udsatterådet deltager også i at gennemføre aktiviteter i forbindelse med kommunalvalget.

7. Periode

2., 3. og 4. kvartal 2017.

8. Samarbejdspartnere og interessenter

Social- og Sundhedsforvaltningen samarbejder med Politik og Kommunikation om at udvikle forslag til indsatser sammen med inspirationsgruppen, der består af repræsentanter fra Udsatterådet og andre kommunale råd.

Rødovre Kommune støtter desuden aktivt op om KL’s nationale indsatser.

9. Dokumentation og evaluering (kvantitative og/eller kvalitative metoder)

Ligesom ved seneste kommunalvalg deltager Rødovre Kommune i KORA’s undersøgelse af valgdeltagelse i kommunerne, der vil vise, om indsatserne har fastholdt stemmeprocentens niveau fra sidste valg.

10. Tovholder/kontaktperson for indsatsen

Social- og Sundhedsforvaltningen og Politik & Kommunikation.

Færre ensomme og flere fællesskaber

1. Baggrund for indsatsen

Indsatsen er knyttet til strategimål 1: Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte og strategimål 5: Alle skal have et godt og sundt liv. Indsatsen relaterer sig til frivilligområdet, hvor det også planlægges at sætte fokus på ensomhed. Indsatserne inden for begge handleplaner har det til fælles at invitere andre ind i fællesskaberne og bryde ensomhed.

Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde sociale relationer og en følelse af manglende nærhed og samhørighed med andre. Flere end 210.000 danskere over 16 år (svarende til 4,6 procent af befolkningen) føler sig ofte eller altid ensomme. Ensomme mennesker har større risiko for at udvikle Alzheimers, depression og hjerte-kar-sygdomme. Ensomhed kan være lige så farligt for helbredet som rygning og overvægt. Personer med gode sociale relationer har en lavere sygelighed og dødelighed sammenlignet med personer med dårlige sociale relationer. De bliver mindre syge og overvinder lettere sygdom.

Ensomhed er et problem for mennesker i alle aldre – unge, voksne midt i livet og ældre. For voksne kan ensomhed skyldes f.eks. skilsmisse, flytning eller arbejdsløshed, mens unge og ældre kan mangle social kontakt til venner og familie. Ifølge Danmarks Statistik føler hver fjerde unge mellem 18 og 29 år sig ensom mindst én gang om ugen. Mennesker som sjældent har kontakt til venner eller familie, og som ikke kan forvente hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, koster i alt sundhedsvæsenet ca. 150-300 mio.kr. om året. Samtidig kan op til 100.000 ekstra fraværsdage og 150-200 tilfælde af førtidspension hvert år relateres til svage sociale relationer, hvilket har betydning for kommunernes økonomi.

2. Formål med indsatsen

Formålet er at fremme netværk og fællesskaber, så der er færre ensomme borgere. 

3. Mål og succeskriterier

  • Flere er en del af fællesskabet og har et sted at være sammen med andre.
  • Målet er at afholde en fællesspisning med deltagelse af mennesker i alle aldre og livssituationer.  
  • Succeskriteriet er, at aktiviteterne er gennemført, f.eks. at der er holdt fællesspisning i uge 17 i 2018.

4. Målgruppe

Alle kan blive ensomme, men især unge og ældre borgere er udsatte. Den seneste sundhedsprofil viser, at der er mange i Rødovre, som føler sig ensomme: 

  • 1.500 borgere har ikke har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte.
  • 1.800 borgere er ofte uønsket alene.
  • 1.800 borgere har mindre en én gang om måneden har kontakt til venner.
  • 2.000 borgere har mindre end én gang om måneden kontakt til familie, som de ikke bor sammen med.

5. Involvering af målgruppen

Målgruppen involveres direkte ved aktiviteterne. Udsatterådet vil opfordre målgruppen til at deltage i de planlagte aktiviteter mod ensomhed. Rådets medlemmer har kontakt til centrale areaner, hvor målgruppen er.

6. Aktiviteter

  • Udsatterådet vil oprette et ikke-kommunalt værested for udsatte borgere på Cafébiblioteket, kaldet Café Mødestedet, hvor borgerne kan komme uden visitation og føle sig velkomne. Værestedet skal være et frirum, hvor borgere kan få støtte og snakke med andre, der ikke er fagpersoner.
  • Udsatterådet deltog i ”Uge 17 mod ensomhed” (2017) med arrangementer, der satte fokus på ensomme unge og ældre, blandt andet ”Kaffe på Cafébiblioteket” og ”Del en kop kaffe med en ensom” på Rådhuspladsen. Aktiviteten kan gentages i 2018.
  • Indmeldelse i Folkebevægelsen mod Ensomhed. Flere end 70 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder er gået sammen for at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed. Folkebevægelsen har et mål om at aftabuisere ensomhed og en vision om at halvere antallet af ensomme danskere inden 2020 (fra 212.000 danskere i 4. kvartal 2014 til 106.000 i 2020). Folkebevægelsen er et initiativ baseret på at styrke eksisterende fællesskaber på tværs, skabe synergi, samtale og udvikle nye projekter med hinanden og forhåbentlig skabe nye og anderledes fællesskaber.
  • Deltagelse i Danmark spiser sammen i uge 17 i 2018. ”Danmark spiser sammen” er en national begivenhed, der sætter fokus på ensomhed ved at bringe mennesker sammen, som ikke normalt mødes.
  • Social- og Sundhedsforvaltningen vil sammen med Udsatterådet undersøge muligheden for at oprette et folkekøkken, der kan skabe grobund for nye relationer og fællesskaber på tværs af samfundslag, generationer og kulturer over et fælles måltid. Folkekøkkenet kan blive et samlingspunkt, der giver borgerne indhold og glæde i hverdagen.

7. Periode

2017 - 2018. 

8. Samarbejdspartnere og interessenter

  • Udsatterådet deltog i ”Uge 17 mod ensomhed” i sammen med en lang række lokale aktører: Rødovre Lokal Nyt, Rødovre Gymnasium, Headspace og Cafébiblioteket. Samarbejdet kan gentages i 2018.
  • Udsatterådet samarbejder med Cafébiblioteket om Café Mødestedet.
  • I forhold til at afholde aktiviteter målrettet ensomme, heriblandt også oprettelse af folkekøkken, vil Social- og Sundhedsforvaltningen sammen med Udsatterådet række ud efter relevante samarbejdsparter, f.eks. Rødovre Frivilligcenter, Headspace, de frivillige sociale foreninger i Rødovre og Seniorrådet.

9. Dokumentation og evaluering (kvantitative og/eller kvalitative metoder)

Dokumentation vil foregå i forbindelse med Udsatterådets årlige møde med Social- og Sundhedsudvalget, hvor rådet fremlægger rådets arbejde og aktiviteter. Social- og Sundhedsforvaltningen registrerer, om aktiviteterne er gennemført.

10. Tovholder/kontaktperson for indsatsen

Udsatterådet og Social- og Sundhedsforvaltningens ledelsessekretariat.

Flere unge og udsatte borgere har en bolig

1. Baggrund for indsatsen

Indsatsen er knyttet til strategimål 2: Vi finder løsninger sammen med borgeren, strategimål 3: Alle har en tryg base/bolig og strategimål 5: Alle har et godt og sundt liv.

Ifølge Rødovre Kommunes boligpolitik er målsætningen, at der fortsat skal være relevante boformer til udsatte borgere. Nogle borgere har svært ved at klare sig i egen bolig, men mange kan med støtte bo i almindelige boliger, mens andre har brug for særlige boligtyper – eller i en periode for et døgndækket botilbud. I dag dækker 60 særlige botilbud behovet. Uanset boform er det vigtigt med hjælp, som støtter borgeren i at få hverdagen til at hænge sammen.

For at komme på fode igen og deltage aktivt i samfundet er det afgørende at have en tryg base. Der vil altid være nogen, der i perioder ikke har et sted at bo, men det er vigtigt, at denne periode ikke udvikler sig til permanent hjemløshed og en mere udsat situation. I Rødovre er der ikke et stort antal reelle hjemløse, dvs. folk der sover på gaden, men der er en gruppe borgere, som står registreret uden fast bopæl i Folkeregistret. Størstedelen vil være kendt af forvaltningen, og der hvor der er et akut boligbehov, løses det inden for en relativ kort periode. Borgere som er uden bolig får tilbudt plads på herberg og forsorgshjem, indtil de kan få anvist en bolig.

Rødovres største udfordring er, at der mangler små billige boliger. Det har især konsekvenser for de unge. Manglende bolig kan gå ud over de unges uddannelse og arbejdsliv, og dermed sætte de unge i en mere udsat situation. På kommunens boliglister står mange unge under 30 år opskrevet til en bolig: Hver fjerde på den beboerafstemte liste og næsten hver tredje på den boligsociale liste.

2. Formål med indsatsen

At unge og udsatte borgere har et sted at bo og kan leve et selvstændigt liv i egen bolig med den nødvendige støtte.

3. Mål og succeskriterier

  • At reducere antallet af borgere uden egen selvstændig bolig.
  • At øge kvaliteten i indsatsen til borgere truet af hjemløshed.

4. Målgruppe

  • Udsatte borgere med psykisk sygdom, misbrug eller andre sociale vanskeligheder.
  • Unge borgere som er uden egen selvstændig bolig.

5. Involvering af målgruppen

Social- og Psykiatriafdelingen vil gå i dialog og sparre med Udsatterådet.

6. Aktiviteter

  • Undersøge mulighed for at forbedre indsatsen, eventuelt ved at afprøve Socialstyrelsens indsats Housing First, der er en tilgang, som har til formål at reducere hjemløshed blandt borgere med højt støttebehov. Målgruppen for Housing First er hjemløse borgere med komplekse problematikker udover hjemløshed, f.eks. alkohol-, stofmisbrug eller psykiske lidelser. Housing First tager udgangspunkt i, at borgeren har en stabil boligsituation, som er en forudsætning for at stabilisere og forbedre f.eks. psykisk sygdom og det sociale netværk. Tilgangen arbejder derfor ud fra, at borgeren kommer i egen bolig som et startpunkt. Det handler om at støtte borgeren i at kunne bo på egen hånd og blive inkluderet i samfundet, samtidig med at man arbejder på at forbedre borgerens sundhedsmæssige trivsel og sociale netværk. Tilgangen har vist sig effektiv for borgere med langsigtet eller gentagen hjemløshed.

7. Periode

2017 - 2018.

8. Samarbejdspartnere og interessenter

  • Jobcentret er en central samarbejdspart i forhold til at nå de unge boligløse og de hjemløse borgere.
  • Social- og Psykiatriafdelingen vil gå i dialog og sparre med Udsatterådet.
  • Det kan være relevant at rådgive sig hos den boligsociale koordinator i Kærene.

9. Dokumentation og evaluering (kvantitative og/eller kvalitative metoder)

Registrering af borgere på den boligsociale liste.

10. Tovholder/kontaktperson for indsatsen

Social- og Psykiatriafdelingen.

Flere skal med på arbejdsmarkedet

1. Baggrund for indsatsen

Indsatsen er knyttet til strategimål 4: Alle har en meningsfuld beskæftigelse.

Beskæftigelse kan være en vej til at komme ud af en udsat situation. Det er essentielt, at der er et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle med differentierede og fleksible beskæftigelsestilbud. Det handler ikke kun om at få et arbejde, men også om at beholde det. Når borgeren får et job tilpasset kompetencer og behov, kan det være en positiv og meningsfuld aktivitet i den enkeltes hverdag.

I jobcentret er der ca. 500 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (borgere over 30 år) og ca. 200 aktivitetsparate unge (borgere under 30 år). Derudover er der ca. 190 i ressourceforløb (tværfaglig koordinerende indsats).

I jobcentret tilbydes udsatte borgere et koordinerende sagsbehandlingsforløb med en sideløbende indsats i behandling og sundhedsvæsen. Sagsbehandleren koordinerer mellem forvaltninger, sundhedssystemet, behandlingssteder, virksomheder, det frivillige område og borgerens eget netværk. Indsatsen støttes op med en mentorordning, hvor en personlig mentor støtter borgeren i gennemførelsen af sin handleplan.

Det er vigtigt at give langtidsledige borgere hjælp til at komme ud af offentlig forsørgelse, så de kan skabe sig et selvstændigt liv ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. På landsplan er der mere end 27.000 borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere. I Rødovre er der i alt 248 borgere (december 2016). Kontanthjælp er en midlertidig ydelse og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at mange borgere tilbringer flere år i kontanthjælpssystemet. På den baggrund afsatte satspuljepartierne 262,5 mio. kr. for perioden 2017-2019 til initiativet ”Flere skal med”, der skal afklare og hjælpe de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere videre. Rødovre Kommunes ansøgning til projektet blev i juni 2017 imødekommet, og derfor iværksættes projektet, som en intensiveret indsats for at afklare og løfte langtidsledige borgere ind på arbejdsmarkedet. 

2. Formål med indsatsen

Formålet er først og fremmest at hjælpe de borgere, hvor langvarig sygdom er en hindring for at arbejde. Er borgeren i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal borgerens sag forberedes til rehabiliteringsteamet. For de øvrige borgere skal der igangsættes en individuel og helhedsorienteret indsats, hvor målet er, at flest mulige opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet

3. Mål og succeskriterier

  • At give langtidsledige modtagere af kontanthjælp en særlig indsats, der kan hjælpe dem ud af offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.
  • At reducere antallet af borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse og som har været mindst fem år i kontanthjælpssystemet.

4. Målgruppe

Aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, som har været mindst fem år i kontanthjælpssystemet efter afsluttet integrationsprogram. I Rødovre modtager 234 borgere kontanthjælp/integrationshjælp og 14 borgere modtager uddannelseshjælp. 233 borgere er over 30 år og 15 borgere er under 30 år.

5. Involvering af målgruppen

Målgruppen involveres direkte ved aktiviteterne.

6. Aktiviteter

  • Satspuljemidlerne bruges til, at der kan ansættes flere frontmedarbejdere i jobcentrene. Det drejer sig blandt andet om jobkonsulenter og sagsbehandlere, der skal være med til at gennemgå og afklare borgernes sager og sikre, at borgerne efterfølgende hjælpes målrettet videre. 
  • Kommunen skal implementere projektets indsatsmodel, der bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Modellen er opbygget i tre trin, der hver især består af en række kerneelementer. Alle de kommuner, der deltager i projektet, er forpligtiget til at gennemføre en indsats i overensstemmelse med projektets indsatsmodel og kerneelementer.

7. Periode

Medio 2017 til ultimo 2019. Projektperioden forventes påbegyndt i august 2017 og afsluttes i august 2019.

8. Samarbejdspartnere og interessenter

  • Børne- og Familieafdelingen
  • Rådgivnings- og Behandlingscentret
  • Virksomheder
  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

9. Dokumentation og evaluering (kvantitative og/eller kvalitative metoder)

STAR udvikler et monitoreringssystem, der gør det muligt at følge den enkelte kommunes fremdrift i projektet. Resultaterne formidles til ledelsesniveau i kommunerne i form af månedlige opgørelser over kommunernes resultater lokalt og på landsplan.

I forbindelse med projektet gennemføres en ekstern evaluering af projektet. Kommunen er forpligtet til at deltage i de aktiviteter, der måtte være forbundet med denne, herunder indsamling af data. STAR udvikler en fast spørgeramme, som borgeren (evt. sammen med sagsbehandleren) skal besvare ved første samtale og igen et år efter. Hvis borgeren afslutter forløbet før, der er gået et år på grund af overgang til job, uddannelse eller rehabiliteringsteamet, besvares spørgsmålene igen.

10. Tovholder/kontaktperson for indsatsen

Rødovre Jobcenter

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Gunnekær 64
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Email

Kontakt og åbningstider