Beskæftigelsesudvalget
11-03-2025
Medlemmer
Peter Mikkelsen (Ø)
Birgitte Glifberg (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Mikkel Molin (V)
Sager 12 - 16
Meddelelser
Sag nr. 12
Beslutningskompetence: BEU
Sagens kerne
Ingen meddelelser
Beslutning
Taget til efterretning.
Resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen 2024
Sag nr. 13
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen i 2024.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at resultatrevisionen for beskæftigelsesindsatsen i 2024 drøftes og godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger herved resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune i 2024. Redegørelsen opgør graden af målopfyldelse for de kvantitative mål, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget og belyser samtidig udviklingen for borgere i offentlig forsørgelse samlet, såvel som indenfor de enkelte ydelser. Endeligt redegøres for gennemførelsen af de væsentligste strategier og konkrete indsatser, som er fastsat i Beskæftigelsesplan 2023/2024.
Arbejdsmarkedets udvikling
I 2024 har arbejdsmarkedet fortsat været præget af høj beskæftigelse og en relativt lav ledighed på niveau med 2023. Der er fortsat gode beskæftigelsesmuligheder i de fleste brancher. Den stigende beskæftigelse er generelt og i Rødovre dels båret af udenlandsk arbejdskraft og dels af flere seniorer på arbejdsmarkedet - men i Rødovre også af den stigende befolkning.
Andelen af dagpengemodtagere i 2024 er på niveau med 2023. Den marginale forventede stigning er udeblevet. Andelen af modtagere af kontanthjælp og ressourceforløb har været faldende og særligt de lange forløb. Det samme gælder modtagere af sygedagpenge, mens antallet i jobafklaringsforløb har ligget på et stabilt, men relativt højt niveau. Antallet af unge på uddannelseshjælp har længe ligget stabilt, men dog svagt stigende blandt unge med andre og væsentlige problemer ud over ledighed.
Andelen af modtagere af førtidspension er fortsat relativt lav og har ikke været stigende i Rødovre, mens der er set en svag stigning på landsplan. Det gælder også "unge" under 40 år.
Målopfyldelse for beskæftigelsesindsatsen i 2024
Jobcentret har nået Kommunalbestyrelsens mål for 2024. I Rødovre er andelen af borgere på offentlig forsørgelse 7,7 procent i 2024. Det er 0,4 procentpoint under Kommunalbestyrelsens mål på maksimalt 8,1 procent, hvilket svarer til omkring 120 fuldtidspersoner.
Det samlede resultat dækker over målopfyldelse på alle ydelser, bortset fra andelen af borgere på uddannelseshjælp, hvor Rødovre ligger 0,1 procentpoint over målet.
Ser man på samtlige ydelser – herunder også fleksjob, førtidspension og seniorpension – er 14,8 procent af befolkningen i Rødovre på offentlig forsørgelse i 2024. Dette er lavere end gennemsnittet for kommuner på Vestegnen og landsgennemsnittet, som ligger på henholdsvis 16,4 procent og 17,4 procent på samme tidspunkt. I tredje kvartal 2024 var Rødovre placeret som nr. 19 i landet, hvor nr. ét er bedst.
Jobcentret har arbejdet med de strategiske mål fastsat af Beskæftigelsesministeren og Kommunalbestyrelsen i Rødovre. Indsats og resultat fremgår af Resultatrevisionen
Samlet set vurderer Social- og Sundhedsforvaltningen resultatet som tilfredsstillende.
Lov- og plangrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Resultatrevision 2024 - Rødovre Jobcenter Udgiftsneutral tillægsbevilling til beskæftigelsesområdet 2025
Sag nr. 14
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Jobcenter har fået tildelt 879.000 kr. fra den regionale uddannelsespulje og 380.000 kr. fra puljen til uddannelsesløft. Begge bevillinger kommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at modtagelse af puljemidlerne godkendes samt
- at der i 2025 gives udgiftsneutrale tillægsbevillinger svarende til udgifter på henholdsvis 879.000 kr. og 380.000 kr. samt tilhørende indtægter på 879.000 kr. og 380.000 kr. til Beskæftigelsesudvalget.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har fordelt midlerne for 2025 fra både den regionale uddannelsespulje og puljen for uddannelsesløft. Rødovre Jobcenter har fået bevilget:
- 879.000 kr. fra den regionale uddannelsespulje og
- 380.000 kr. fra puljen for uddannelsesløft.
Den regionale uddannelsespulje
Puljen er fordelt på baggrund af kommunernes andel af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af ledighedsydelse og overgangsydelse (uden for introduktionsprogram).
Puljens formål er at give flere ledige mulighed for at deltage i korte, erhvervsrettede kurser inden for områder, hvor der forventes jobåbninger indenfor seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver.
Midlerne kan dække 80 procent af udgifterne til kurser, der fremgår af den regionale positivliste i de regionale arbejdsmarkedsråds (RARs) områder eller tilstødende RAR-områder. Kommunen kan også anvende midlerne til:
- Kurser for ledige med arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud.
- Tilskud til arbejdsgiveres kursusudgifter efter ansættelse, hvis personen har været ledig i mindst 6 måneder.
Puljemidlerne skal anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1974 af 11/12/2020 om den regionale uddannelsespulje.
Positivlister
Den Regionale Positivliste er en liste over erhvervsrettede uddannelser, som kan tages med offentlig støtte, primært for ledige i specifikke regioner i Danmark. Listen fastlægges af de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) og sikrer, at de ledige kan tage uddannelser, der er relevante for det lokale arbejdsmarked og har gode beskæftigelsesmuligheder.
Styrelsen gør opmærksom på, at de nuværende otte regionale arbejdsmarkedsråd erstattes af fem regionale beskæftigelsesråd. Fremover vil der derfor være fem positivlister. STAR vil udsende yderligere information om, hvor positivlisterne kan findes.
Puljen til uddannelsesløft
Puljen på 36 mio. kr. er fordelt blandt kommuner, der aktivt har tilkendegivet, at de ønsker midler fra puljen. Fordelingen er baseret på andelen af ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år uden erhvervsuddannelse.
Formålet er at give ledige over 30 år mulighed for at tage hele eller dele af en erhvervsuddannelse. Midlerne kan dække 80 procent af udgifterne til erhvervsuddannelser i henhold til lovgivningen. Puljen forventes genudmeldt i 3. kvartal, afhængigt af eventuelle resterende midler.
Puljemidlerne skal anvendes i henhold til bekendtgørelse nr. 1122 af 03/07/2020 om puljen til uddannelsesløft.
Lov- og plangrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).
Økonomiske konsekvenser
Udgifterne og indtægterne på i alt 1.559.000 kr. vedrører funktion 5.68.98 (beskæftigelsesordninger). Regnskaber for puljerne skal indsendes via STAR´s tilskudsportal senest 31. marts 2026.
Tidsplan
Puljemidlerne skal anvendes til aktiviteter, der påbegyndes i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2025.
Diverse
Sag nr. 15
Beslutningskompetence: BEU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Underskriftsside
Sag nr. 16
Beslutningskompetence: BEU
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender beslutningsprotokollen.
Beslutning
Godkendt.
Mødet slut kl. 15.50.
Sagsfremstilling
Beskæftigelsesudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "godkendt."
