Beskæftigelsesudvalget

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering

1. Forvaltningen giver en status på §17/4-udvalget.

Indstilling

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en redegørelse for udviklingen på beskæftigelsesområdet i Rødovre for første kvartal 2025. Redegørelsen opgør graden af målopfyldelse for de kvantitative mål, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt for beskæftigelsesindsatsen i 2025. Samtidig kommenteres udviklingen blandt borgere på offentligt forsørgelse samlet, såvel som inden for de enkelte ydelser. Endelig kommenteres der på Jobcentrets placering på Beskæftigelsesministeriets benchmarkingliste.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelsen for beskæftigelsesindsatsen i første kvartal 2025 drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens mål

I første kvartal 2025 var 7,9 procent af borgerne i Rødovre på offentlig forsørgelse. Det samlede mål for 2025 på maksimalt 7,8 procent er endnu ikke nået, ligesom delmålene for kontanthjælp og jobafklaringsforløb ligger 0,1 procentpoint over de respektive mål.

Hvis man ser på samtlige ydelser – inklusive borgere i fleksjob, på førtidspension og seniorpension – var 15,1 procent af borgerne i Rødovre på offentlig forsørgelse i første kvartal 2025.

Det er betydeligt lavere end både gennemsnittet for kommuner på Vestegnen på 16,4 procent og landsgennemsnittet på 17,8 procent.

Forsørgelsesydelser

Udviklingen i første kvartal 2025 viser overordnet set, at antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Rødovre har stabiliseret sig.

Antallet af forsikrede ledige er steget, hvilket følger et normalt mønster med en midlertidig stigning henover årsskiftet, efterfulgt af et fald. På kontanthjælpsområdet ses en svag faldende tendens, mens antallet af unge på uddannelseshjælp stort set er uændret. Efter tidligere fald har antallet af borgere i ressourceforløb og fleksjob stabiliseret sig. Antallet af borgere på ledighedsydelse er på et lavt niveau, og antallet af borgere på seniorpension og førtidspension er nogenlunde konstant.

Samlet set er der tale om en relativt afbalanceret udvikling i beskæftigelsesindsatsen gennem kvartalet.

Beskæftigelsesministeriets benchmarking

Rødovre Kommune er rykket tre pladser frem på Beskæftigelsesministeriets rangliste til nr. 79 på landsplan. Kommunen havde i perioden 1. kvartal 2024 til 4. kvartal 2024 en overledighed på 80 fuldtidspersoner, hvilket er ti færre end i den forrige periode.

Hvis alle ydelser inkluderes, og der ses bort fra kommunens rammevilkår, er Rødovre Kommune placeret som nr. 19 på landsplan i 2024, hvilket er næstbedst blandt kommunerne på Vestegnen.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om en ny indsats ”Ungeløftet”, der skal løfte landets 43.000 unge uden uddannelse eller job ind på arbejdsmarkedet. ”Ungeløftet” skal ses i sammenhæng med ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen” og de forventede besparelser på ungeområdet.  Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om indholdet af aftalen, økonomien samt kommunens og Jobcentrets bidrag til udmøntning af aftalen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orientering om ”Ungeløftet” - og kommunens bidrag til udmøntningen af aftalen - drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Et bredt flertal i Folketinget har den 22. oktober 2024 indgået aftale om en ny indsats "Ungeløftet", der skal løfte landets 43.000 unge uden uddannelse eller job ind på arbejdsmarkedet. Der er i den forbindelse afsat 1,3 mia. kr. frem mod 2035 til at styrke indsatser til unge med psykiske eller sociale problemer. Indsatserne vil tage højde for hele den unges situation på tværs af bl.a. beskæftigelse, sundhed og psykiatri.

Som led i ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen” afsættes nu yderligere 100 mio. kr. årligt i 2026-2035 og 150 mio. kr. årligt i 2036 for at styrke udbredelsen af initiativerne IPS og "Flere unge skal med i Ungeløftet", som handler om psykisk sårbare uden aktuelt kontakt til psykiatrien. Aftalen skal således ses i sammenhæng med de markante besparelser, der skal gennemføres som følge af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen”. ”Ungeløftet” forventes delvist at skulle erstatte den nuværende kommunale indsats for unge.

Aftalen om ”Ungeløftet” lægger blandt andet op til et nyt partnerskab, der på tværs af samfundsaktører skal skabe jobåbninger til de unge over de næste 10 år. Partnerne er, ud over regeringen, private virksomheder, civile samfundsaktører, uddannelsesinstitutioner og kommunerne. Det er et fælles, men i høj grad også et kommunalt ansvar, at det lykkedes.

Rødovre Kommune

Målgruppen af unge uden uddannelse eller job svarer i gennemsnit til ca. 300 unge i Rødovre. På landsplan har ca. 50 % af de unge i dag psykiske diagnoser eller alvorlige trivselsproblemer. Det svarer til forvaltningens billede af de unge i Rødovre. Alt for mange unge i Rødovre har alvorlige psykiske og ofte sociale barrierer for at deltage i uddannelses- og arbejdsliv.

Kommunernes rolle i ”Ungeløftet” er at facilitere et lokalt netværk blandt virksomheder og civilsamfundsorganisationer, der kan medvirke til at skabe jobåbninger – også for unge med psykiske diagnoser. Et samarbejde med Erhvervsforeningen og lokale virksomheder samt med Headspace, Røde Kors, Peersamarbejdet m.fl. kan danne grundlag for dette netværk.

Jobcentrets opgave bliver at visitere og følge den enkelte unge ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Dette gennem en tæt opfølgning i sagsbehandlingen samt i IPS-samarbejdet (Individuelt Planlagt Job med Støtte) med regionen. Målgruppen er unge fra 16 til 25 år, men kan også række ned til 8. og 9. klasse i sammenhæng med f.eks. juniormesterlære i grundskolen.

”Ungeløftet” skal ses i sammenhæng med initiativer på psykiatriområdet, skole- og erhvervsskoleområdet samt fokus på fritidsjob og fællesskaber – særligt i forhold til kriminalitetstruede unge.

I Rødovre vil der være et helt særligt fokus på IPS-metoden for psykiske sårbare unge, hvor der sikres koordineret støtte mellem region og kommune, så den unge kan gennemføre uddannelse eller job på ordinære vilkår.

Projektenhed på tværs af forvaltninger

Det foreslås, at der etableres en projektenhed på tværs af forvaltninger, som skal etablere og udvikle et samlet netværk, der kan løfte de unge. Netværket kan styrke den forebyggende og tidlige indsats, men også understøtte en koordineret og aktiv indsats for unge, der har forløb i psykiatrien, har handicap eller oplever mistrivsel. Der lægges særligt vægt på at styrke overgangen mellem de forskellige faser af børne- og ungelivet.

Det er muligt at søge økonomisk støtte til flere dele af det samlede ungeløft – i første omgang for en 3-årig periode. Regeringen har afsat godt 500 mio. kr., som kommunerne – herunder Rødovre - vil søge.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer her handleplan for Mod på trivsel. Arbejdet med handleplanen blev skudt i gang med afholdelsen af Trivselstopmødet i august 2024 og er et resultat af en omfattende inddragelse og prøvehandlinger gennemført i perioden august 2024 til nu.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at handleplanen for Mod på trivsel godkendes samt
2. at midler til nye initiativer søges indarbejdet i budget 2026.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommune er der fokus på at styrke arbejdet for, at alle børn og unge oplever at være en del af trygge fællesskaber. Børnene og de unge skal høres og inddrages, og de skal opleve nærværende voksne og en hverdag med tid til fællesskaber, fordybelse, leg og bevægelse. Alt sammen med det formål at styrke deres oplevelse af at trives, som er en vigtig forudsætning for at lære og udvikle sig.

Arbejdet med handleplanen Mod på trivsel blev skudt i gang i forbindelse med afholdelse af Trivselstopmøde og igangsættelse af Trivselsåret i 2024 i Rødovre Kommune. Her blev sat fokus på trivsel for alle børn og unge fra 0-25 år på tværs af sektorer og forvaltninger. På baggrund af Trivselstopmødet blev igangsat en omfattende inddragelse og en række prøvehandlinger, der tilsammen nu er mundet ud i en samlet handleplan for Mod på trivsel. Handleplanen er således blevet til på baggrund af konkrete erfaringer med borgerinddragelse og prøvehandlinger, faglig viden om børn og unges trivsel, samt diverse undersøgelser og rapporter som fx Trivselskommissionens 35 anbefalinger. Udover inddragelse af børn, unge og forældre er handleplanen resultatet af et samarbejde mellem ledere og medarbejdere på tværs af Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen, frivillige i foreningerne samt fagpersoner og eksterne samarbejdspartnere. Målet har ikke været at finde på en masse nye initiativer, men derimod at vurdere kvalificeret, hvor der er behov for nyt, hvor der skal justeres, hvad der allerede er i gang, og hvordan de gode erfaringer, der allerede er gjort, skal udbredes.

Målgruppen for initiativerne i handleplanen er som udgangspunkt den brede almene gruppe af børn og unge mellem 0 og 25 år, idet initiativerne primært er af forebyggende karakter. Der findes en række andre og mere indgribende tiltag andre steder for børn og unge, der er i mistrivsel eller står uden for fællesskabet, bl.a. i indsatsen 'Styrket samarbejde om udsatte børn og unge'. Målrettede initiativer af indgribende karakter er derfor ikke en del af denne handleplan.

Handleplanen er skabt med en forståelse for, at alle børn og unge har oplevelser og følelser om både trivsel og mistrivsel. Oplevelsen af mistrivsel er derfor for hovedparten af børn og unge hverken farlig eller konstant. De forskellige initiativer skal understøtte en nuanceret tilgang til det forebyggende trivselsarbejde, der skaber trygge, inkluderende og meningsfulde fællesskaber for alle børn i Rødovre Kommune.

De fem ledestjerner

Handleplanens omdrejningspunkt er fem ledestjerner, som peger på, hvordan arbejdet med børnene og de unges trivsel kan styrkes og tilrettelægges på bedste vis. Der er både nye og eksisterende initiativer, der har potentiale til enten at blive implementeret, afprøvet yderligere eller udbredt til flere. Det har ikke været et mål i sig selv at præsentere en lang række nye tiltag i handleplanen. Derimod har arbejdet i høj grad handlet om at undersøge, hvilke gode erfaringer der allerede er gjort med eksisterende tiltag rundt omkring i Rødovre, og hvordan de kan bredes ud, så endnu flere børn og unge kan få glæde af dem. På den måde kan der trækkes på lokale erfaringer, som evt. kan tilpasses og forfines, så initiativerne bliver endnu mere gavnlige og for flere. De nye initiativer, der er kommet til, er bl.a. fremkommet på baggrund af ønsker fra børnene og de unge.

Initiativerne i de fem ledestjerner er grupperet i forhold til temaer, men det er vigtigt at understrege, at mange af temaerne og initiativerne går på tværs, og de skal dermed ses som en del af en samlet indsats. De fem ledestjerner præsenteres kort herunder:

• Ledestjerne 1 - Børn og unges stemmer

Børn og unge skal have mulighed for aktiv deltagelse og for at blive hørt. De har vigtig viden om deres egen trivsel, og de har viden og erfaring med, hvad der virker - og derfor skal de spørges. De skal lyttes til, og deres stemmer skal i spil, når der planlægges og evalueres nye tiltag i Rødovre Kommune. Initiativerne under ledestjerne 1 handler dermed om at inddrage og lytte til børn og unge, klæde dem på til at bruge deres stemme, give medindflydelse, medansvar og flere muligheder.

• Ledestjerne 2 - Fællesskaber for alle

Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af et trygt og positivt fællesskab, da det har betydning for deres trivsel, at de føler sig accepterede, som de er. Fritidsaktiviteter, kunst og kultur er nogle af de tiltag, der kan skabe en ramme for fællesskaberne. Derudover har børn og unge givet udtryk for, at de gerne vil hjælpes, og at voksenstyrede aktiviteter kan sikre oplevelsen af fællesskab og tilhør. Initiativerne under ledestjerne 2 handler bl.a. om at styrke samarbejdet mellem skole og fritidsliv, se på om Rødovre Kommune har den rette klubstruktur, som kan danne rammen for stærkere fællesskaber, en udvidelse af fritidspasordningen, mv.

• Ledestjerne 3 - Tryghed i overgange

Der er mange overgange i børn og unges liv. Både de store skift som fx fra dagtilbud til skole, men også de små, som finder sted i hverdagen fx fra skole til fritidsliv. Børn og unge i Rødovre skal sikres trygge overgange, som er præget af sammenhæng og tilhør. Initiativerne under ledestjerne 3 handler fx om kvalificeret videndeling ved opstart i dagtilbud, en rød tråd i overgangen fra dagtilbud til SFO og meningsfulde overgange for de unge til job og uddannelse.

• Ledestjerne 4 - Forpligtende nærvær

Det er de voksne, der skal vise vejen, når fællesskaber og trivslen har det svært, og børnene og de unge peger netop på, at det er de voksne, der er nøglen til forandring. Både forældre og fagprofessionelle har brug for at blive klædt godt på til at kunne vise vejen og understøtte børn og unges trivsel med en nærværende tilgang. Initiativerne under ledestjerne 4 handler således om at klæde de fagprofessionelle såvel som forældrene godt på, så de har viden og værktøjer til at understøtte børnene og de unge på bedste vis. Det sker bl.a. i et certificeringsforløb på skolerne vedr. det digitale liv, i relevante og fælles forældreforedrag og som en fælles forpligtende kvalitetsforståelse på dagtilbudsområdet.

• Ledestjerne 5 - Tempo og pauser

Pauser er vigtige, men for nogle børn og unge kan pauserne eller frikvarterer opleves som svære og ensomme. Samtidig er der forskel på, hvad man kan have brug for, idet nogle har behov for bevægelse og tempo, mens andre har behov for fred og ro. Initiativerne under ledestjerne 5 handler fx om legepatruljer på skolerne, som skaber både bevægelse, ansvar og fællesskab, en roligere start på dagen, læringsmiljøer som kan imødekomme forskellige behov og kunst i udemiljøer i det offentlige rum, som kan invitere til fællesskab, pauser og fordybelse.

Den fulde handleplan Mod på trivsel er vedlagt som bilag sammen med en implementeringsplan for de enkelte initiativer. Initiativerne skal løbende evalueres og justeres ved behov. Børn og unges stemmer er tænkt ind som en vigtig del af de løbende evalueringer, der hvor det er muligt, men også forældre og de relevante medarbejdere skal hjælpe med at vurdere, om indsatserne er på rette vej. Evalueringerne skal dermed både ske lokalt, samt i samarbejde med Fælleselevråd, forældre- og skolebestyrelser, MED-system og via Sammen om skolen. De relevante forvaltninger vil understøtte udarbejdelse og analyse af evalueringerne.

Lov- og plangrundlag

Initiativerne under de fem ledestjerner i denne handleplan spiller bl.a. tæt sammen med:

• Folkeskolens kvalitetsprogram
• Sundhedspolitikken
• Kultur- og Fritidspolitikken
• Idrætspolitikken
• En ung strategi
• Kunst i Byens Rum
• Indsatserne på skoleområdet; Teknologi & Innovation, Læringsfællesskaber for alle samt Sundhed & Trivsel.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien til en række af initiativerne er allerede indeholdt i den eksisterende ramme. Derudover søges midler indarbejdet i Budget 2026 svarende til 1 mio. kr. om året de kommende 4 år.

Tidsplan

Handleplanen er gældende i perioden 2025-2030. Nogle initiativer er allerede igangsat helt eller delvist, mens andre vil blive igangsat i løbet af perioden.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BEU

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend."