Beskæftigelsesudvalget 2025

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Ingen meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af beskæftigelsesreformen har kommunerne fra 1. februar 2026 fået frihed til at tilrettelægge og organisere den lokale beskæftigelsesindsats.

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til organisering af beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune samt navn til afdelingen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag til den fremadrettede organisering af den lokale beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune godkendes, samt
2. at forslag til at den nye afdeling benævnes Arbejdsmarkedscenter godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. april 2025 sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler.

Reformen medfører, at Jobcentrene nedlægges den 1. februar 2026 som en statslig styring af beskæftigelsesindsatsen. Dette giver kommunerne frihed til selv at tilrettelægge og organisere beskæftigelsesindsatsen lokalt.

Organisering af den lokale beskæftigelsesindsats
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune også fremadrettet varetages af en selvstændig afdeling i Social- og Sundhedsforvaltningen. Denne indstilling er også nævnt i sagen "Pejlemærker for implementering af beskæftigelsesindsatsen", der blev behandlet på Beskæftigelsesudvalgsmødet den 7. oktober 2025 (sag. nr. 49).

Den nuværende struktur i afdelingen med fire teams, der både har myndighed og indsatser, vurderes relevant og passende i forhold til de fem nye indsats- og målgrupper i beskæftigelsesreformen (dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate ledige, sygemeldte og øvrige). Der videreføres desuden en særlig organiseret ungeindsats. Samtidig bibeholdes en faglig kontinuitet og et stærkt beskæftigelsesfagligt miljø.

Navngivning af den nye afdeling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller videre, at den selvstændige afdeling pr. 1. februar 2026 benævnes Arbejdsmarkedscenter. Det nye navn flugter med Rødovre Kommunes Beskæftigelsespolitik, der fokuserer på at skabe lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse for alle og at styrke arbejdsmarkedet i lokalsamfundet. Arbejdsmarkedscenter signalerer således både en klar borgervinkel i forhold til at hjælpe folk tættere på arbejdsmarkedet, men også en tydelig indgang for lokale virksomheder, der har brug for relevant arbejdskraft.

Arbejdsmarkedscentret erstatter pr. 1. februar 2026 det nuværende Jobcenter, og vil, som Jobcenteret i dag, have ansvar for udmøntning af den kommunale beskæftigelsesindsats jævnfør:

• Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
• Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
• Lov om sygedagpenge
• Lov om aktiv socialpolitik (sanktioner)
• Lov om integration af udlændinge i Danmark
• Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
• Lov om integrationsgrunduddannelse
• Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
• Lov om kommunal ungeindsats
• Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
• Lov om kompensation til handicappede i erhverv
• Lov om førtidspension

Arbejdsmarkedscentret får derudover ansvaret for at administrere tilknyttede opgaver som udbetaling af løntilskud, udbetalinger af sygedagpenge, refusion til virksomheder samt fleksydelser. Arbejdsmarkedscentret administrerer øvrige beskæftigelsesrettede ordninger herunder voksenlærlingeordningen m.fl. Arbejdsmarkedscentret skal have åben adgang for borgernes henvendelser – både ved personligt fremmøde, telefonisk og digitalt.

Arbejdsmarkedscentret er én indgang til virksomhederne i samarbejdet på beskæftigelsesområdet.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den 1. februar 2026 og fremefter.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beskæftigelsesudvalget drøftede på møde den 7. oktober 2025 Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til pejlemærker for den fremtidige beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune. Sagen fremlægges efter høring med henblik på godkendelse i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene forelægges til orientering samt
2. at Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til justerede pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I april 2025 blev der indgået politisk aftale om en ny beskæftigelsesreform med ny lovgivning, der træder i kraft henholdsvis den 1. februar 2026 og den 1. januar 2027. Med reformen afskaffes den statslige tværkommunale styring med en hensigt om at frisætte fagligheden til gavn for borgerne. Der er tale om fundamentale ændringer i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune. På den baggrund har Beskæftigelsesudvalget besluttet, at der skal udarbejdes pejlemærker, der kan sætte retning for den fremtidige beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune.

Pejlemærkerne er udarbejdet med afsæt i både tidligere politiske beslutninger og prioriteringer på beskæftigelsesområdet i Rødovre Kommune, anbefalingerne fra §17, stk. 4-udvalget om borgere langt fra arbejdsmarkedet, hensigterne i den nye beskæftigelsesreform, øvrige relevante reformer, input fra medarbejdere, ledere og MED-udvalg på området samt dokumenteret forskningsmæssig viden om, hvad der virker.

Pejlemærkerne blev drøftet i Beskæftigelsesudvalget den 7. oktober 2025 (sag nr. 49). Herefter har pejlemærkerne været i høring hos Handicaprådet, Integrationsrådet, Udsatterådet, Seniorrådet samt Erhvervsrådet på møde d. 27. oktober 2025. Derudover har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Headspace samt Peersamarbejdet været indbudt til skriftlig høring. FH, DA og Headspace har ikke afgivet høringssvar. Høringsbemærkninger og forvaltningens kommentarer fremgår af vedlagte bilag.

Pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen efter høring

Med udgangspunkt i høringssvarene og drøftelserne på beskæftigelsesudvalget den 7. oktober 2025 indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen til, at der fortsat skal være seks pejlemærker for den fremtidige beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune.

Der var generelt i høringssvarene stor opbakning til de seks pejlemærker. Drøftelserne i beskæftigelsesudvalget den 7. oktober og høringssvarene har givet anledning til udarbejdelse af en indledende rammesætning af pejlemærkerne samt mindre justeringer i beskrivelsen af pejlemærkerne.

I pejlemærke 1 er der foretaget en præcisering og uddybelse af beskrivelsen af samarbejdet med borgeren, så det nu også fremgår, at samarbejdet skal bidrage til at finde retning for borgeren.

I pejlemærke 5 er det tilføjet, at Den Kommunale Ungeindsats understøtter unge i at opnå mestring og handlekraft. Denne ændring er foretaget for at tydeliggøre behovet for at styrke unges mestring og handlekraft, så de bliver aktive medskabere af løsninger.

I pejlemærke 6 er tilføjet, at forvaltningen løbende følger op på og tilpasser indsatsen, så borgerne profiterer mest muligt af indsatsen.

Rammen for pejlemærkerne

Visionen i Rødovre Kommunes Beskæftigelsespolitik er at skabe det gode liv med lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse for alle borgere. Beskæftigelsesreformen giver kommunerne større frihed til at organisere, hvordan denne vision kan omsættes til lokal praksis. På den baggrund har Rødovre Kommunes Beskæftigelsesudvalg udarbejdet seks pejlemærker, der sætter retningen for den lokale beskæftigelsesindsats.

Helt overordnet er det fortsat målet med beskæftigelsesindsatsen at hjælpe ledige og sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet på enten ordinære eller særlige vilkår. Derudover skal Rødovre Kommune også fortsat være en kompetent samarbejdspartner for virksomhederne, som sikrer kvalificeret arbejdskraft og understøtter det rummelige arbejdsmarked.

1. Vi møder borgerne med tillid og tager afsæt i deres ønsker

Vi møder borgerne med tillid og respekt og tager udgangspunkt i borgernes ønsker og ressourcer. Vi tror på, at alle kan og vil bidrage til fællesskabet, og at borgeren har ret til indflydelse på eget liv. Vores opgave er at samarbejde med borgeren om at skabe muligheder, finde retning, fjerne barrierer og give støtte til, at den enkelte kan handle på det, de ønsker at forandre i deres liv.

2. Vi tror på værdien af uddannelse og beskæftigelse for alle

Et job er vigtigt, fordi det giver borgeren mulighed for at bidrage aktivt til samfundet, indgå i et fællesskab, opbygge en arbejdsidentitet og skabe struktur i hverdagen. Dette uanset om jobbet er på fuld tid, deltid, på ordinære vilkår eller med støtte. Vi forventer, at borgerne udnytter deres arbejdsevne, er aktive i eget liv og deltager i indsatsen efter bedste evne. Samtidig lægger vi vægt på uddannelse og opkvalificering, så borgerne får de bedste forudsætninger for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvor det er relevant indgår et jobrettet fokus også i kommunens sundheds- og socialindsatser.

3. Vi arbejder helhedsorienteret med sårbare borgere

Vi skaber en sammenhængende og effektiv indsats for borgere, der har flere kontaktpunkter i kommunen og udfordringer, der nødvendiggør et samarbejde på tværs. Gennem tværgående koordinering og en helhedsorienteret tilgang sikrer vi, at indsatsen opleves meningsfuld for borgeren. Når behovene rækker ud over beskæftigelsesområdet, bygger vi bro til relevante samarbejdspartnere og tager, hvor det er relevant, højde for borgerens familiesituation.

4. Vi arbejder strategisk sammen med centrale partnere

Vi kender vores lokalområde og arbejder tæt sammen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, A-kasser, regionen og civilsamfundet for at skabe nye muligheder for borgerne og for at skabe et stærkere, mere inkluderende arbejdsmarked. Med Virksomhedsservice har vi én indgang til beskæftigelsesindsatsen for alle virksomheder i Rødovre Kommune, og vi kan derigennem skabe direkte forbindelser mellem borgere og virksomheder.

5. Vi tror på de unge

Unge er en særlig prioritet i Rødovre Kommune. Vi støtter dem i overgangen fra ung til voksen, så de får en god start på arbejdsmarkedet, hvor uddannelse spiller en central rolle. I regi af Den kommunale Ungeindsats arbejder vi for, at unge kan støttes i at opnå mestring og handlekraft og dermed komme i arbejde eller uddannelse igennem en koordineret indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet.

6. Vi bruger ressourcerne der, hvor de gør størst gavn

De borgere, der selv kan finde job, får friheden til at gøre det. For dem, der har brug for støtte, tilrettelægger vi i fællesskab en individuel og effektiv vej til uddannelse eller arbejde, og vi følger op og tilpasser, så borgerne profiterer mest muligt af indsatsen. Nogle gange kan det klares med enkle greb, andre gange kræver det en tæt og koordineret indsats. Vi anvender digitale løsninger for at effektivisere sagsbehandlingen og lette samarbejdet med borgeren.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. samt Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) udgør den gældende regulering af beskæftigelsesindsatsen. Fra 1. januar 2027 erstattes LAB-loven af en ny hovedlov i beskæftigelsesreformen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Pejlemærkerne vil gælde fra den 1. februar 2026 og fremefter.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til udmøntning og implementering af beskæftigelsesreformen i Rødovre Kommune. Der redegøres i øvrigt for hovedpunkterne i reformen, de økonomiske konsekvenser samt foreslåede fokusområder af betydning for borgerne og indsatsen i Rødovre Kommune.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til udmøntning af beskæftigelsesreformen i Rødovre Kommune godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. april 2025 sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen med titlen ”Mere værdighed, større frihed og færre regler”. Aftalen er en gennemgribende forandring og forenkling af beskæftigelsessystemet med fokus på større frihed og en mere værdig indsats.

Beskæftigelsesreformen udmøntes gennem en foreløbig ny lov med ikrafttrædelse henholdsvis 1. februar og 1. juli 2026 samt en endelig ny hovedlov med ikrafttrædelse 1. januar 2027. Reformen skal derfor implementeres i Social- og Sundhedsforvaltningen flere i faser.

Forvaltningens forslag til tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen hviler på en samlet vurdering af de lovpligtige ydelser, de samlede ressourcer, og på drøftelser i Beskæftigelsesudvalget og anbefalinger fra §17.4 udvalget om indsatsen for borgere langt fra arbejdsmarkedet (jævnfør sag nr. 48 i Beskæftigelsesudvalget). Desuden på pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune (jævnfør sag nr. 61 i Beskæftigelsesudvalget) som overordnede retningsgivere for tilrettelæggelsen af den fremtidige beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune.

Hovedpunkterne i reformen og betydning for borgere

Jobcentrene nedlægges som en statslig styring af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne har ansvar for at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med egne prioriteringer.

Der gennemføres centralt tilrettelagte forsøg, dels med A-kassers varetagelse af kontaktforløb i de første fire måneder i stedet for nuværende tre måneder med henblik på at måle A-kassers resultater op mod kommuners, samt forsøg med lediges frie valg af aktør blandt kommune, A-kasse og privat leverandør efter 1. januar i 2027.

Regler for de hyppige samtaler og aktiveringsforløb med ledige og sygemeldte borgere erstattes til et minimum, og sagsbehandlere skal selv tilrettelægge samtaler og eventuelt indsatser i et samarbejde med borgeren. Der er fokus på mere tillids- og behovsorienteret samarbejde mellem myndighed og borger med udgangspunkt i lokale prioriteringer. Det er ikke hensigten, at samtaler og indsats skal gives efter minimumsreglerne, og der er fortsat fokus på at yde den rette indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet, herunder de unge.

Det er målet, at samarbejdet med borgerne i højere grad kan ske med udgangspunkt i faglige vurderinger, tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker, og således give mere værdi i indsatsen.

Beskæftigelsesreformen medfører umiddelbart, at der for de fleste målgrupper gennemføres færre samtaler og afgives færre tilbud, og at der, alt andet lige, er mindre løbende kontakt til den enkelte. Det omhandler særligt borgere langt fra arbejdsmarkedet og visse sygemeldte samt udsatte unge.

Der sker en forenkling af lovgivningen, hvor 13 målgrupper reduceres til fem. Revalidering, ressourceforløb, jobafklaringsforløb samt uddannelseshjælp til unge afskaffes og forsørgelsesydelser erstattes af de nye kontanthjælpsregler og sygedagpenge på nedsat takst. Det betyder færre målgruppeskift og mere kontinuerlig sagsbehandling. Rehabiliteringsteam nedlægges. Der sker en forenkling i det administrative samarbejde mellem sagsbehandler og borger.

25 % af borgerne i alle målgrupper kan fritages for kontakt til jobcentret op til 26 uger, hvis de vurderes at komme i job ved egen indsats, eller har brug for pause til helbredsmæssig eller social behandling. Sygedagpengemodtagere kan fritages, hvis de er i job og vurderes raskmeldte inden 26 uger. Det bliver således muligt i højere grad at differentiere indsatsen til borgernes behov og ønsker, men forventes dog også at gennemføres som en del af de reducerede udgifter.

Undtagelsen i reformen er, at jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fortsat skal modtage fire samtaler og aktivering de første seks måneder med henblik ordinær beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat medvirke til at virksomhederne har den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Jobparate ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

I Rødovre er der ønske om aktivt at hjælpe flest mulige borgerne med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det har medført betydelig færre borgere på førtidspension, men også omfattet flere kontanthjælp og ressourceforløb m.m. Det har også hidtil medført relativt flere ressourcer til den aktive beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune. Den reducerede indsats betyder alt andet lige, at der er risiko for at flere tildeles førtidspension, og at komplicerede forløb bliver længerevarende.

Økonomiske konsekvenser

Med beskæftigelsesreformen følger en markant reducering af udgifter til beskæftigelsesindsatsen på ca. 17 % frem mod 2030 på henholdsvis myndighedsområdet og tilbud til borgerne. Reduceringerne fortages gradvist i den kommunale budgetlægning, men med størst vægt i 2026 og 2027. Budgettet på myndighed og administration (konto 6) udgør i 2025 kr. 47,3 mio. kr. og reduceres med i alt 9,1 mio. frem mod 2030. Budgettet til beskæftigelsesrettede indsatser for borgerne (konto 5) udgør i 2025 53,6 mio. kr. og reduceres med i alt 8,0 mio. frem mod 2030.

Et lovforslag under behandling foreslår derudover, at der sættes en grænse for kommunens udgifter til vejledning og opkvalificeringstilbud (jobsøgningskurser, nytteindsats og øvrige understøttende beskæftigelsestilbud) samt til mentorstøtte fra 2026 og frem. Lovforslaget og håndteringen heraf behandles i sag nr. 63 på Beskæftigelsesudvalgsmødet.

Besparelserne udmøntes efter beskæftigelsesreformens hensigter og implementeres først og fremmest, hvor der er opgavebortfald. Det gælder i forhold til færre lovpligtige samtaler, bortfald af den lovpligtige aktivering, nedlæggelse af Rehabiliteringsteamet, bortfald af krav om indhentelse af lægelige oplysninger m.v. Dog kan en betydelig del af besparelserne ikke henføres til konkrete opgavebortfald (ca. 25%), og vil derfor betyde ændringer på både myndighedsområdet og i tilbud til borgerne.

Social- og Sundhedsforvaltningen tilpasser det årlige budget fra 2026 og frem med udgangspunkt i ovenstående. Det berører samtlige teams i afdelingen, der skal igennem store besparelser. Det er dog forvaltningens vurdering, at der efter udmøntningen af besparelserne, fortsat vil være ressourcer til prioriterede indsatser, der ligger ud over beskæftigelsesreformens minimumskrav til samtaler og indsatser. Det er ikke muligt for Social- og Sundhedsforvaltningen at kvantificere dette præcist på nuværende tidspunkt, da det afhænger af implementeringsarbejdet, herunder i hvilken grad borgerne i praksis fritages fra samtaler og indsatser, men estimeres til at ligge på ca. 3-5 mio. kr. årligt samlet set på myndighed og indsats. Disse midler foreslås prioriteret i forhold til unge uden job og uddannelse samt sårbare borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Forslag til særlige fokusområder i forbindelse med udmøntningen

Med udgangspunkt i Rødovre Kommunes Beskæftigelsespolitik er det Arbejdsmarkedscenterets formål at skabe gode liv med lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse for alle borgere. Beskæftigelsesreformen giver kommunerne større frihed til at organisere, hvordan denne vision kan omsættes til lokal praksis. Arbejdsmarkedscenteret vil fortsat have en kerneopgave, som handler om at hjælpe ledige og sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet samt at tilbyde særlige forløb for borgere med handicap og sygdom med henblik på genoptræning, udredning af arbejdsevne mm. Det er desuden en særlig opgave at integrere indvandrere og flygtninge samt fordrevne borgere fra Ukraine i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.

I implementeringen af beskæftigelsesreformen vil der derudover være en række særlige fokusområder, som er udfoldet nedenfor.

Samtaler og mødet med borgerne

Reformen reducerer de detaljerede krav til fremmøde og proces og giver større råderum til medarbejdernes faglige vurderinger. Samarbejdet med borgerne flyttes dermed fra et fokus på “regler, ret og pligt” til mere individuelle vurderinger af behov for samtaler og indsatser med udgangspunkt i borgernes ønsker og ressourcer og med en forventning om aktiv medvirken og anvendelse af arbejdsevnen.

Der gennemføres årligt tusindvis af samtaler på beskæftigelsesområdet, og brugerundersøgelsen fra 2023 viste, at borgerne er i langt de fleste tilfælde er tilfredse (jævnfør sag nr. 39, oktober 2023 i Beskæftigelsesudvalget). Med udgangspunkt i reformens hensigter, pejlemærke 1 og anbefalingerne fra §17, stk. 4-udvalget ønsker Social- og Sundhedsforvaltningen dog at videreudvikle samtaleformatet og samtidig investere i fortsat kompetenceudvikling blandt andet med udgangspunkt i de hertil afsatte midler til kompetenceudvikling i budget 2026 som led i implementering af reformernes intentioner om afbureaukratisering og frisættelse. Der er ligeledes på nationalt hold afsat midler til kommunal kompetenceudvikling i perioden 2026-2028, der forventes søgt.

Faglig ledelse

Reformen stiller nye krav til både medarbejdere og ledelse. Medarbejderne skal understøttes, så deres faglighed bringes mere aktivt i spil i mødet med borgere og virksomheder, samtidig med at afdelingen sikrer en vis ensartethed i visitationen, så borgerne ikke møder usaglig forskelsbehandling. Selvom fagligheden frisættes, er det fortsat afgørende for Rødovre Kommune at fastholde høj faglig kvalitet, lovmedholdelighed og økonomisk styring.

For at lykkes med denne omstilling kræves fælles faglige principper, løbende faglig sparring og investering i den faglige ledelse i afdelingen. I forlængelse af pejlemærke 2 om vejen mod uddannelse og arbejde samt pejlemærke 6 om at bruge faglighed og ressourcer, hvor det skaber størst værdi, så ønsker Social- og Sundhedsforvaltningen at have et styrket fokus på faglig ledelse blandt andet gennem kompetenceudvikling. I budget 2026 er der afsat midler til kompetenceudvikling som led i implementering af reformernes intentioner om afbureaukratisering og frisættelse.

Fortsat fokus på ungeindsatsen

Med beskæftigelsesreformen afskaffes en række særregler og -rettigheder på ungeområdet, herunder retten til mentor og gentagen aktivering. Til gengæld medfører Ungeløftet, i første omgang frem til 2028, finansiering af beskæftigelsesrettede indsatser som IPS (Individuelt Planlagt forløb) samt lokale partnerskaber med civilsamfundsorganisationer og virksomheder (jævnfør sag nr. 55 i Beskæftigelsesudvalget). Samlet set reduceres den økonomiske ramme dog for ungeområdet.

Med udgangspunkt i pejlemærke 5 indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen til, at ungeområdet fortsat skal være en strategisk prioritet i Rødovre Kommune. Det sker ved, at en del af de ’overskudsmidler’, der eksisterer på beskæftigelsesområdet efter implementering af reformens minimumskrav (jævnfør afsnit om økonomiske konsekvenser), investeres i ungeområdet. Det giver mulighed for at kunne afholde flere samtaler og tilbyde opkvalificering og mentorstøtte, hvor det er relevant.

Samtidig prioriteres der fortsat et tæt samarbejde med lokale virksomheder om jobskabelse og jobformidling til unge samt et fokus på gode overgange fra ung til voksen i tæt samarbejde med Ungdomsvejledningen og Børne- og Familieområdet.

Helhedsorienteret samarbejde med sårbare borgere

Beskæftigelsesreformen medfører væsentlige ændringer for sårbare borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Med reformen bliver der kun ét årligt møde, hvor kommunen skal tage stilling til, om borgeren modtager rette ydelse og indsats. Der har både i Beskæftigelsesudvalget og i kommunens §17, stk. 4-udvalg været rejst bekymring for, om det er tilstrækkeligt for at hjælpe disse borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Med udgangspunkt i pejlemærke 3 og anbefalingerne fra §17, stk.4-udvalget ønsker Social- og Sundhedsforvaltningen fortsat at prioritere indsatsen over for sårbare borgere med andre udfordringer end ledighed. Det sker ved at investere en del af de ’overskudsmidler’, der eksisterer på beskæftigelsesområdet efter implementering af reformens minimumskrav (jævnfør afsnit om økonomiske konsekvenser).

Konkret igangsættes et udviklingsarbejde på tværs af både beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet, hvor der kan udpeges én primært ansvarlig tovholder, som skal sikre koordinering og helhedstænkning i borgerens sag med udgangspunkt i én samlet handleplan. Dette under forudsætning af borgerens samtykke og et omfattende behov for tværfaglig koordinering i sagen. Denne tilgang forventes beskrevet i særskilt sag til Beskæftigelsesudvalget i efteråret 2026.

§17, stk. 4-udvalget har desuden påpeget, at der i visse familier er en tæt sammenhæng mellem forældres arbejdsmarkedstilknytning, generelle helbredstilstand og børnenes trivsel. Indsatsen Sammen om Familien er forankret i Børne- og Familieområdet og samarbejder tæt med Jobcenteret om familier, der kræver et helhedsorienteret fokus og tværgående koordinering. Indsatsen håndterer aktuelt ca. 50 sager årligt, og afdelingen vurderer, at potentialet er cirka dobbelt så stort.

Udvikling af tilbud med høj faglig kvalitet

Med beskæftigelsesreformen følger en reduktion på ca. 8 mio. kr. på tilbud og indsatser (konto 5). Social- og Sundhedsforvaltningen har derfor igangsat en omfattende kortlægning af relevante tilbud på beskæftigelses-, social-, sundheds- og genoptræningsområdet. Formålet er at skabe et bedre overblik, identificere muligheder for hjemtagelse af opgaver fra eksterne leverandører, hvor det giver mening for borgerne samt øge samarbejdet på tværs af afdelingerne om at etablere evt. nye, egne tilbud til gavn for den fremtidige beskæftigelsesindsats. Resultatet af dette arbejde forventes beskrevet i særskilt sag til Beskæftigelsesudvalget i efteråret 2026.

Dette fokus knytter an til pejlemærke 6 om at anvende ressourcerne, hvor de skaber størst værdi, og til et vedvarende fokus på, at tilbud skal hjælpe borgerne videre mod uddannelse og beskæftigelse, jævnfør pejlemærke 2.

Samtidig ønsker forvaltningen at videreudvikle tilbud til borgere, der først og fremmest har behov for øget livskvalitet og støtte til at indgå i fællesskaber for eksempel i civilsamfundet som forudsætning for senere at komme tættere på arbejdsmarkedet. Forvaltningen har i dag projekt Kulturvitaminer, men vurderer, at der kan være behov for yderligere tilbud. Disse tilbud vil understøtte “den krøllede vej” (jævnfør anbefaling 4 fra §17, stk. 4-udvalget) for borgere langt fra arbejdsmarkedet og bidrager samtidig til pejlemærke 3 og 4.

En tydelig indgang for vores samarbejdspartnere

Det indstilles, at Arbejdsmarkedscenteret fortsat skal spille en central og samlende rolle på beskæftigelsesområdet i Rødovre Kommune, jævnfør pejlemærke 4.

Virksomhedsservice skal fortsat være indgangen for alle virksomheder i Rødovre Kommune, og forvaltningen vil løbende udvikle samarbejdet, så det tilpasses ift. ændringer i beskæftigelsesmønstre, konjunktur mm. Samarbejdet omfatter således alt fra etablerede virksomheder, der har været i Rødovre i generationer, til nystartede iværksættere, der brænder for at skabe vækst gennem nye initiativer. Der samarbejdes både om jobformidling for jobparate og om skabelse af jobs på særlige vilkår som en del af det rummelige arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedscenteret skal fortsat have et tæt samarbejde med A-kasserne, uddannelsesinstitutioner og regionen, så det sikres, at borgerne oplever sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Endelig ønsker Social- og Sundhedsforvaltningen at bygge bro til meningsfulde fællesskaber, blandt andet i civilsamfundet, da det for borgerne kan være et vigtigt skridt videre i livet.

Implementering

Beskæftigelsesreformen implementeres lovgivningsmæssigt i flere faser henover 2026 og 2027. Det betyder, at nuværende lovgivning er gældende og skal administreres frem til endelig lovgivning træder i kraft.

Reformen betyder relativt store ændringer i tilgangen til beskæftigelsesindsatsen og skal løbende tilpasses organisationen og samarbejdet på tværs af afdelinger. Der er derfor også behov for en løbende evaluering og tilpasning af de borgerrettede indsatser. Status på implementering forelægges hver 6. måned for Beskæftigelsesudvalget; i første omgang til og med 2027.

De reducerede budgetter medfører færre stillinger i beskæftigelsesindsatsen. Der sker en løbende tilpasning ved vakancer, og visse stillinger besættes midlertidigt, ligesom at omplacering til nye opgaver sker hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Et kvalificeret ansættelsesstop i 2025 har betydet at egentlige afskedigelser er undgået med virkning i 2026.

Denne løbende tilpasning betyder, at egentlige afskedigelser holdes på et relativt minimum og som udgangspunkt med virkning fra 1. januar 2027, hvor der tages udgangspunkt i kommunens retningslinjer jævnfør ”ingen nemme løsninger”.

Medudvalg, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter inddrages løbende i processen, men henblik på sikring af ”ordentlighed”, inddragelse og kommunikation.

Opfølgning og måling på beskæftigelsesindsatsen

Med beskæftigelsesreformen afskaffes det skærpede statslige tilsyn med beskæftigelsesindsatsen. Fokus i de nationale målinger af kommunernes beskæftigelsesindsats flyttes således fra proceskrav til resultatmål, og dermed om det lykkes at få borgere i arbejde eller uddannelse, frem for om afdelingen følger specifikke procedurer, tidsfrister mm. Derudover vil der som noget nyt også blive fulgt systematisk op på virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats. Det forventes, at disse målinger iværksættes efter 1. januar 2027 og med central understøttelse.

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til, at Beskæftigelsesudvalget også fremadrettet følger den lokale beskæftigelsesindsats ved den fortsatte udarbejdelse af en 2-årig beskæftigelsesplan godkendt af kommunalbestyrelsen, årlige godkendte kvantitative mål samt ved årlige resultatrevisioner og kvartalsvise redegørelser for udviklingen.

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge m.fl. Integrationsloven m.fl.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2026ff indarbejdet disse reduktioner som følge af beskæftigelsesreformen:

* Beløbet i 2030 er et skøn, som ikke er indarbejdet. Beskæftigelsesreformen indfases løbende frem til 2035, hvorefter den er varigt implementeret. Den endelige og varige reduktion kendes ikke præcist endnu, men et forholdsmæssigt estimat peger på en varig reduktion på i alt 18 mio. kr.

Tidsplan

1. februar 2026 og fremefter.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen er der i september måned kommet et lovforslag vedrørende en finansieringsgrænse for udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) og mentorordningen under Budgetgarantien. Der er derfor behov for stillingtagen til Rødovre Kommunes udgifter på området.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der i budget 2026 og fremefter gives en budgetneutral tillægsbevilling på 6,0 mio. kr. fra Beskæftigelsesudvalget til Økonomiudvalget. Samtidig flyttes 1,0 mio. kr. internt mellem områder indenfor Beskæftigelsesudvalgets budget.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Nyt lovforslag i beskæftigelsesreformen

I foråret blev den politiske aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen med titlen “Mere værdighed, større frihed og færre regler” indgået. Reformen indebærer generelt en forenkling af beskæftigelsessystemet, som betyder, at kommunerne skal reducere udgifterne på området.

De første dele af beskæftigelsesreformen er indarbejdet, svarene til en budgetreduktion på ca. 6,7 mio. kr. i budget 2026 stigende til 17,1 mio. kr. i budget 2029. Det har været kendt fra aftalen, at der også var et politisk ønske om at reducere kommunernes udgifter til ØVO og mentorordningen samlet set, men de konkrete effekter for kommunerne har ikke være kendt og er først blevet udmøntet konkret med det foreliggende lovforslag. Det er forventningen, at lovforslaget vedtages, da der er et bredt flertal i Folketinget bag reformen.

Beskæftigelsesministeriet har den 9. september 2025 udsendt et lovforslag om en øvre grænse pr. fuldtidsperson for kommunernes udgifter til ØVO og mentorordningen, som forventes at træde i kraft primo 2026. Grænsen gælder for kommunernes samlede udgifter til de to redskaber under ét og skal understøtte det politiske ønske om, at kommunernes udgifter til ØVO og mentorordningen gradvist nedbringes.

Kommunernes udgifter vil set under ét blive dækket af budgetgarantien, dog kun indenfor den stadigt mere reducerede ramme. Aftalepartierne er enige om, at hvis udgifterne ikke reduceres i tråd med den politiske aftale, vil de genbesøge behovet for supplerende lovgivningsmæssige tiltag.

Mekanismen med at se på kommunernes udgifter under ét har ligheder med den, der kendes fra opgørelsen af serviceudgifterne, som kommunerne også skal leve op til samlet. Det betyder, at den enkelte kommune kan have udgifter enten over eller under grænsen, så længe kommunerne samlet set overholder grænsen. En eventuel reduktion i bloktilskuddet via budgetgarantien vil blive båret af alle kommuner. Den enkelte kommunes økonomi bliver derfor påvirket, hvis udviklingen i kommunen ikke svarer til udviklingen på landsplan.

Rødovre Kommunes udgifter på området ligger over gennemsnittet

Rødovre Kommune har i mange år prioriteret beskæftigelsesindsatsen, da tilgangen har været, at en aktiv indsats reducerer forsørgelsesudgifterne. Desuden har der været et politisk ønske om, at så mange borgere som muligt skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Set i forhold til såvel de øvrige vestegnskommuner som landsgennemsnittet har kommunen derfor betydeligt færre borgere på førtidspension, og omvendt flere borgere i aktive beskæftigelsesforløb. Rødovre Kommune har derfor et højt udgiftsniveau på dette område i forhold til landsgennemsnittet, og i budget 2026 er ca. 49 mio. kr. omfattet af loftet i det nye lovforslag.

En væsentlig del af budgettet på området er lønudgifter til primært virksomheds- og fastholdelseskonsulenter, hvis primære arbejdsopgaver er kontakten mellem jobcentret og virksomhederne. Eksempelvis opkvalificeringer gennem virksomhedspraktik og løntilskud, fastholdelse ved sygdom, aftaler om fleksjob, formidling af ordinære jobs mm. Det vil sige arbejdsopgaver, som ligger udover ØVO og mentorordningen. Der har i Rødovre Kommune været tradition for, at udgifterne hertil konteres på hovedkonto 5 under beskæftigelsesområdet, men det vurderes, at udgifterne kan konteres på hovedkonto 6 i stedet.

KL har udsendt dels en overordnet landsramme for kommunernes samlede udgifter til ØVO og mentorordningen, og dels såkaldte sigtepunkter til kommunerne, som estimerer den økonomiske ramme for den enkelte kommunes udgifter på dette område, som maksimalt kan dækkes via budgetgarantien. Det bemærkes, at finansieringsrammen kan ændres i tilfælde af ændringer i ledigheden i løbet af 2026, eller i tilfælde af ny lovgivning, som må forventes at medføre et ændret brug af ØVO og mentorordningen.

Der knytter sig derfor fortsat usikkerhed til de konkrete økonomiske effekter af lovgivningen, herunder for Rødovre Kommune.

Rødovres sigtepunkt er ifølge KL på 42,8 mio. kr. I runde tal svarer det til en reduktion i forhold til vedtaget budget 2026 på ca. 6 mio. kr. til primært ”driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats”.

Bloktilskuddet for 2026 er allerede reduceret svarende til besparelsen, der følger af loftet over ØVO og mentorordningen. Kommunen mister derfor ikke umiddelbart finansiering på trods af, at budgettet på området ligger ca. 6 mio. kr. over loftet.

Der vil ikke fra regeringens side være mål eller opfølgning for den enkelte kommune. KL vil følge op på kommuneniveau i løbet af 2026 for at vurdere, om kommunerne samlet set forventes at overholder landsrammen.

Handlemulighed

Der er tale om et teknisk kompliceret lovforslag, som også vil kunne gøre det teknisk mere komplekst at styre efter faglighed og økonomi på området, herunder ikke mindst set i lyset af den generelle frisættelse på området.

Skal kommunen bibeholde det nuværende serviceniveau på området, foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen at bibeholde Rødovre Kommunes udgifter, men at søge at flytte dem til subsidierbare aktiviteter, som ikke er omfattet af loftet.

Dette vil være i overensstemmelse med den tekniske kontoplan, da medarbejdernes arbejdsopgaver vurderes at kunne falde inden for både konto 5 og konto 6, samt konto 3. Det vil kunne få betydning for Rødovre Kommunes opgørelse af administrative udgifter, samt på serviceudgifterne, som begge vil blive forøget ved en sådan flytning. Det vurderes, at der for borgerne ikke vil være nogen mærkbar ændring i serviceniveauet.

Videre proces

Forvaltningen følger lovforslaget og KLs udmeldinger samt udviklingen på området.

Fra 2027 fastsætter Beskæftigelsesministeriet hvert år en grænse pr. fuldtidsperson, som sammen med antallet af fuldtidspersoner afgør den samlede landeramme for ØVO og mentorordningen, som efterreguleres i budgetgarantien. Ministeriet udmelder en foreløbig grænse senest 1. juli (første gang senest 1. juli 2027) og en endelig grænse i december for det kommende år. Der fastsættes ikke en særskilt beløbsgrænse pr. kommune.

Beløbsgrænsen for 2026 vil indgå, når budgetgarantien efterreguleres i sommeren 2027.

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Der gives i budget 2026 og fremefter en budgetneutral tillægsbevilling på 6,0 mio. kr. fra konto 5.68.90 (Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats) under Beskæftigelsesudvalget til 6.45.53 (Administration vedrørende jobcentre) under Økonomiudvalget.

Yderligere gives i budget 2026 og fremefter en budgetneutral tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. fra konto 5.68.90 (Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats) under Beskæftigelsesudvalgets til konto 3.22.15 (Uddannelses- og erhvervsvejledning og øvrige indsatser) ligeledes under Beskæftigelsesudvalget.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen redegør her for udviklingen på beskæftigelsesområdet i Rødovre Kommune i tredje kvartal 2025. I redegørelsen opgøres graden af målopfyldelse for de kvantitative mål, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt for beskæftigelsesindsatsen i 2025. Samtidig kommenteres udviklingen blandt borgere på offentlig forsørgelse samlet såvel som indenfor de enkelte ydelser. I øvrigt kommenteres på Jobcentrets placering på Beskæftigelsesministeriets benchmarkingliste, mens ungeområdet præsenteres med mere uddybende data.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelsen for beskæftigelsesindsatsen i tredje kvartal 2025 drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens mål

I de første tre kvartaler af 2025 var 7,7 procent af borgerne i Rødovre på offentlig forsørgelse. Det samlede mål for 2025 på maksimalt 7,8 procent er dermed nået. Det samlede resultat dækker over målopfyldelse på de fleste ydelsesområder. Andelen af borgere på jobafklaring ligger dog 0,1 procentpoint over det respektive mål. De øvrige delmål er nået på nuværende tidspunkt.

Bemærk, at målet på kontanthjælp er ændret til summen af de tidligere udmeldte mål på henholdsvis kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse. Se yderligere forklaring i metodeafsnittet i vedlagte bilag (side 25).

Ser man på samtlige ydelser, inklusive borgere i fleksjob, på førtidspension og seniorpension, var 15,0 procent af borgerne i Rødovre på offentlig forsørgelse i de tre første kvartaler af 2025. Det er betydeligt lavere end både gennemsnittet for kommuner på Vestegnen på 16,3 procent og landsgennemsnittet på 17,6 procent.

Forsørgelsesydelser

Udviklingen i de første tre kvartaler af 2025 viser overordnet set en nedgang i antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Rødovre Kommune.

Det normale sæsonudsving over årsskiftet, blandt de forsikrede ledige, var særligt markant og længerevarende i år, og antallet af a-dagpengemodtagere er stadig højt. Antallet af borgere på kontanthjælp er dog faldet kontinuerligt gennem 2025. Der ses fortsat et fald på ressourceforløb, dog med lavere hastighed end tidligere. På fleksjobområdet ses nu en mindre stigning, mens antallet af borgere på ledighedsydelse falder. Antallet af borgere på sygedagpengeområdet er nedadgående, mens der er sket et markant fald i antallet af borgere i jobafklaring. Antallet af borgere på førtidspension, seniorpension og tidlig pension stiger. Samlet set er der tale om en relativt afbalanceret udvikling i beskæftigelsesindsatsen gennem de første tre kvartaler af 2025.

Beskæftigelsesministeriets benchmarking

Rødovre Kommune er rykket tre pladser tilbage på Beskæftigelsesministeriets rangliste til nr. 82 på landsplan. Kommunen havde i perioden 3. kvartal 2024 til 2. kvartal 2024 en overledighed på 100 fuldtidspersoner, hvilket er 20 flere end i den forrige periode.

Hvis alle ydelser inkluderes, og der ses bort fra kommunens rammevilkår, er Rødovre Kommune placeret som nr. 18 på landsplan i andet kvartal 2025, hvilket er næstbedst blandt kommunerne på Vestegnen.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: SOSU

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend."