Børne- og Skoleudvalget

05-12-2017

Medlemmer

Formand Flemming Lunde Østergaard (A)
Hans Houmøller (Ø)
Kim Hammer (O)
Kim Drejer Nielsen (C)
Annie Arnoldsen Petersen (A)

Sager 81 - 88

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 81

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
  2. Opfølgning på undersøgelse af det pædagogiske personales alenetid i forbindelse med Budgetresolution 2017
  3. Orientering om politisk aftale: Bedre veje til uddannelse og job

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste Børne- og Skoleudvalget for perioden 25. oktober til 16. november 2017
Bilag 2: Opfølgning på undersøgelse af det pædagogiske personales alenetid
Bilag 3: Orientering om politisk aftale Bedre veje til uddannelse og job

Forventet behov for daginstitutionspladser december 2017
Sag nr. 82

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra december 2017 og de kommende 12 måneder.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Pladserne for december er færdigvisiterede.

Der er i december måned merindskrevet 56 enheder mod forventede 63 enheder. I januar 2018 har 92 børn pladsgaranti. Til sammenligning var der i januar 2017 72 børn med pladsgaranti.

I følge oplysninger fra Økonomi og Analyse huser nybyggerierne i Rødovre indtil videre 38 0-2-årige og 23 3-5-årige, svarende til 99 enheder. Dette er næsten en fordobling i forhold til tidligere prognose, som i øvrigt angiver, at der i Espehaven og i mindre grad Terrassehaven er relativt mange par uden børn i den fertile alder, hvilket indikerer en snarlig stigning i fødselstallet her, jf. bilag 1. Derudover forventes det, at indflytning i Mokkahusene påbegyndes ultimo 2017. Mokkahusene vil samlet komme til at bestå af 73 boliger.

Økonomi og Analyse har endvidere fremsendt en opgørelse over antallet af børn i familierne, jf. bilag 2.

Behovsprognosen opdateres med nye prognosetal fra Økonomi og Analyse i foråret 2018.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Forventet behov for daginstitutionspladser.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1. Status for byudviklingen - november 2017
Bilag 2: Bilag 2. Antal børn i Rødovre 1. januar efter antal børn i familien
Bilag 3: Behovsoversigt december 2017

Orientering om lovændring: Ændring af bindende mål i Folkeskolen
Sag nr. 83

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Folkeskoleforligskredsen er enig om at løsne på bindingerne i Fælles Mål for at give skolerne og lærerne et større professionelt råderum til at tilrettelægge undervisningen. Lovforslaget om ændringen af bindingerne for Fælles Mål blev fremsat ved Folketingets åbning i oktober 2017 og henvist til udvalgsbehandling, inden 2. behandling d. 23. november og 3. behandling d. 28. november. Lovændringen forventes at træde i kraft den første hele måned efter vedtagelsen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at lovændringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De Fælles Mål er opdelt i to forskellige niveauer. Der er de 215 kompetencemål, som skal give et overblik over faget, og som beskriver, hvad eleverne skal tilegne sig af kompetencer i fagene på de forskellige trin.

Derudover er der 3.170 færdigheds- og vidensmål, som er konkrete mål, der beskriver de færdigheder og den viden, eleverne skal tilegne sig frem mod kompetencemålene. Målene sikrer en systematik, mellem det eleven skal kunne og undervisningens indhold.

Som eksempel på ovenstående er det et kompetencemål, at eleven i dansk i 2. klasse, skal kunne læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge, mens det tilsvarende færdigheds- og vidensmål er, at eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg og har viden om teksters sværhedsgrad.

Et andet eksempel er kompetencemålet om, at eleven efter 6. klasse i matematik skal kunne anvende geometriske metoder og beregne enkle mål, mens et tilsvarende færdigheds- og vidensmål er, at eleven har viden om skitser og præcise tegninger.

Når lovændringen træder i kraft betyder det, at de 215 overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, forbliver bindende, mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. På den måde vil de overordnede mål for, hvad eleverne skal kunne i fagene, være de samme, men der vil være en øget frihed lokalt til at planlægge, hvordan man når dertil. Der ændres ikke på indholdet af hverken de 215 eller de 3.170 mål.

De to kanonlister i hhv. dansk og historie vil fortsat være obligatoriske at benytte i undervisningen. De såkaldte opmærksomhedspunkter, der beskriver det forventede minimumsniveau, som kræves for, at en elev kan følge med i undervisningen med henblik på, at der kan igangsættes nødvendige indsatser, fastholdes ligeledes som bindende.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Lovforslaget

Orientering om ansøgning til Socialstyrelsen
Sag nr. 84

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) har ansøgt Socialstyrelsen om 9,8 mio. kr. til et projekt omkring inkluderende fællesskaber for børn og forældre i Rødovre Kommune. Børne- og Kulturforvaltningen orienterer hermed om projektets formål og indhold.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Pædagogisk Udviklingcenters ansøgning om midler fra Socialstyrelsen til projektet "Udvikling af inkluderende fællesskaber for børn og forældre i Rødovre Kommune" tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Formålet med projektet er at forebygge mistrivsel blandt sårbare og udsatte børn gennem udvikling af inkluderende fælleskaber. Indsatserne skal udvikles og udføres i samarbejde med de forskellige interessenter ud fra præmissen om ”hjælp til selvhjælp” og skal foregå på såvel det forebyggende som det foregribende niveau. Projektets målgruppe på det forebyggende niveau er alle børn fra ca. 2-7 år på det almene dag- og skoleområde, og alle forældre til elever i 0. kl. og 1. kl. på det almene område.

Projektet handler om at skabe bedst mulige inkluderende fællesskaber som understøtter alle børns læring, trivsel og udvikling gennem tre delprojekter:

  • Fællesskabsopbyggende indsatser for børn på dag- og skoleområdet; herunder udvikling af gruppe- og klasseinterventionsforløb og samtalegrupper 
  • Forældrefællesskaber, herunder forældrenetværk og workshops
  • Praksisnær kompetenceudvikling af de professionelle på dag- og skoleområdet med særlig fokus på ”Udvikling af de professionelles relationskompetence”

Med hensyn til rekruttering af professionelle, børn og børnegrupper samt forældre til projektet og dets delprojekter vil det primært ske via et tæt samarbejde mellem de projektansatte og medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR), som løbende deltager i forskellige samarbejdsfora med daginstitutionsledere og pædagoger, skoleledere og lærere, Børne- og Familieafdelingen (BØFA) og Sundhedsplejen, nemlig åben rådgivning på dagområdet, lokalisering på dag- og skoleområde, kompetencecentrenes konsultative møder og samarbejdsmøder mellem PPR og BØFA.

Ud fra arbejdet med de tre førnævnte delprojekter forventes, at flere udsatte og sårbare børn bliver en del af et inkluderende fællesskab sideløbende med at en større del af PPR's opgaver løses konsultativt. Det betyder, at antallet af de 2-7 årige børn, der aktuelt er indstillet til PPR (235), kan forventes reduceret med 30 % indenfor projektets løbetid.

PUC påtænker i forbindelse med projektet at ansætte fire fuldtidsansatte eller fem deltidsansatte pr. 1. januar 2018 eller snarest muligt derefter.

Erfaring med iværksættelse og implementering af udviklingsprojekter viser, at projekterne aldrig har været præget af forudsigelighed eller lineære forandringsprocesser, men snarere en kompleksitet, som det har været nødvendigt at kunne navigere i. Derfor er der i forbindelse med dette projekt fokus på at skabe rammer, der giver mulighed for uformelle interaktioner, og tillid til, at der gennem læring undervejs samtidig bliver skabt den nødvendige fremdrift. I projektet lægges stor vægt på involvering og samskabelse med diverse interessenter i opstartsfasen og undervejs, såvel som på at sørge for at tænke brugen af eksisterende strategiske møde- og samarbejdsfora ind fra start, med henblik på udvikling af et modtageapparat som efterfølgende kan understøtte implementeringen af projektet. 

Projektet løber i perioden december 2017 til december 2020, men på baggrund af ovenstående erfaringer er proces- og tidsplan indtil videre kun beskrevet fra december 2017 til august 2018.

I midten af december 2017 får PUC svar på, om midlerne bevilges.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Ansøgningen medfører ingen udgifter for kommunen, idet projektmidlerne dækker alle udgifter i projektperioden.

Tidsplan

December 2017 - december 2020.

Valgfag på kommunens folkeskoler 2017/2018
Sag nr. 85

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Orientering om hvilke valgfag kommunens folkeskoler udbyder i skoleåret 2017/2018.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltingen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Jævnfør Folkeskolelovens § 9 stk. 6 kan Kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over valgfagene i valgfagsrækken udtrykt i folkeskoleloven. I Rødovre Kommune er Kommunalbestyrelsens beslutningskompetence i forbindelse med godkendelse af valgfag og fælles mål for disse delegeret til skolebestyrelserne på ordinært møde d. 24. marts 2015.

Forvaltningen fremlægger derfor årligt en oversigt for Børne- og Skoleudvalget over de valgfag, som skolebestyrelserne har godkendt for indeværende skoleår. Skolerne udbyder følgende valgfag i skoleåret 2017/2018:

Skovmoseskolen

  • Håndværk og Design
  • Sansemotorik
  • Krop og Følelser
  • Mindfulness
  • Medie og kommunikation
  • Udeliv
  • Svømning

 

Nyager Skole

  • Upcycling og design
  • Teater
  • Madkundskab – Masterchef
  • Billedkunst
  • Den frie ramme
  • Prøvetræning
  • Spansk (via Ungecenter2610)
  • Drama, musical (via Ungecenter2610)
  • Urban Art (via Ungecenter2610)
  • Programmering (via Ungecenter2610)
  • Fransk som 3. sprog (via Ungecenter2610)
  • Gymnasiematematik (via Rødovre Gymnasium)

 

Hendriksholm Skole

Hendriksholm Skole er i gang med et forsøg med linjer, som starter op januar 2018. Det er tilrettelagt sådan, at eleverne kan vælge mellem følgende fire linjer:

  • Globalisering og kommunikation
  • Science og innovation
  • Håndværk og friluft
  • Medie og kultur

 

Islev Skole

  • Drama
  • Madkundskab
  • Sløjd
  • Billedkunst
  • Journalistik
  • Sundhed og fitness (inkl. teori)
  • Dans fra hele verden
  • Go Global (en slags udvidet samfundsfag med fokus på det globale – inkluderende en studietur til Bruxelles finansieret af EU-midler)
  • Spansk (via Ungecenter2610)
  • Drama og musical (via Ungecenter2610)
  • Programmering (via Ungecenter2610)

 

Valhøj Skole

  • Innovation (Udvikle legeplads i Zoo, udekøkkenet og designe nye smagsoplevelser, parkourbane i samarbejde med Rødovre Byggelegeplads, adfærdskampagne for Biofor, adfærdskampagne for Dansk Cyklistforbund)
  • Forberedelse til projektopgaven og de mundtlige afgangsprøver
  • Madkundskab

Rødovre Skole

  • Madkundskab
  • Design
  • Skoleskak
  • Idræt
  • Træsløjd
  • Filmkundskab
  • Gymnasiematematik (via Rødovre Gymnasium)
  • Spansk (via Ungecenter2610)
  • Musical (via Ungecenter2610)
  • Klassisk teater (via Ungecenter2610)
  • Urban Art (via Ungecenter2610)
  • Programmering (via Ungecenter2610)

Tinderhøj Skole

  • Bevægelse
  • Laboratorium
  • Film og video

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven § 9

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Indtægter fra salg af brugte skoletablets
Sag nr. 86

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Efter den seneste udskiftning af skoletablets er en del af de gamle tablets blevet solgt til genbrug for 352.750 kr. Der ansøges om, at indtægterne fra salget anvendes til delvis finansiering af nødvendigt indkøb af yderligere tablets.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2017 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., svarende til en udgift på 352.750 kr. og tilhørende indtægt på 352.750 kr. til Børne- og Skoleudvalget.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med skolehandleplanen "Skolen altid online" blev der i 2013 bevilliget 13.540.000 kr. til bl.a. at indkøbe tablets. Disse tablets blev primo 2014 udleveret til alle elever og lærere i udskolingen (6.-10. klassetrin).

I 2017 var det tid til at udskifte til nye tablets, og indkøbet blev udvidet med tablets til 4.-5 klassetrin samt klassesæt til indskolingen. I alt blev der afsat 17.949.000 kr. i 2017 til indkøb af 2.400 tablets, udskiftning af 81 smartboards, vedligeholdelse af netværk, licenser m.v. En del af de brugte tablets var i en sådan stand, at de kunne sælges til genbrug til IT-virksomheden Comm2ig. I alt indbragte salget af de brugte tablets 352.750 kr. Der er ikke budgetteret med denne indtægt.

På grund af stigning i elevtallet samt udskiftning af et antal skadede maskiner, har det været nødvendigt at bestille ekstra tablets. Der er pt. bestilt 250 ekstra tablets, svarende til en udgift på 825.000 kr.

Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om, at de indtægter, som er kommet ind fra salget af de brugte tablets, kan indgå som medfinansiering af dette indkøb.

Lov- og plangrundlag

Bevillingsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Indtægten på 352.750 kr. vedrører hovedfunktion 3.22 Folkeskoler.

Det resterende beløb på 472.250 kr. finansieres via den centrale konto til undervisningsmidler under Børne- og Skoleudvalget.

Tidsplan

Budget 2017.

Forslag til Kommuneplan 2018
Sag nr. 87

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 21. juni 2016 (sag nr. 103) i forbindelse med offentliggørelsen af Kommuneplanstrategi 2016 at revidere kommuneplanen i sin helhed. Med udgangspunkt i den politiske vision "Sammen om Rødovre" er kommuneplanen revideret med fokus på bæredygtig byudvikling.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter er det vurderet, at Forslag til Kommuneplan 2018 skal miljøvurderes. I forbindelse med arbejdet med Forslag til Kommuneplan 2018 er der udarbejdet en detailhandelsanalyse. Miljøvurderingen og detailhandelsanalysen er vedlagt som bilag og offentliggøres begge sammen med planforslaget.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Kommuneplan 2018 med miljøvurdering vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommuneplan 2018 "Sammen om et bæredygtigt Rødovre" er en fuld revision af Kommuneplan 2014. Med udgangspunkt i den politiske vision "Sammen om Rødovre" er kommuneplanen revideret med fokus på bæredygtig byudvikling.

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2018

Forslag til Kommuneplan 2018 er omfattet af kravet om miljøvurdering i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovens § 3 stk. 1, nr. 1.

Det er vurderet at emnerne:

"Midlertidig anvendelse", "bevaringsværdige bygninger og områder", "bebyggelsesprocent i åben/lav boligområder" og "detailhandel" kan have en indvirkning på miljøet.

En miljøvurdering følger planforslaget. Når Kommunalbestyrelsen vedtager kommuneplanen endeligt, vil miljøvurderingen blive afløst af en sammenfattende redegørelse, hvor der skal redegøres for, hvordan der i den endelige plan er taget hensyn til eventuelle bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, og hvordan miljørapportens resultater er indarbejdet i kommuneplanen.

  

Debatperiode

Kommunalbestyrelsen har inviteret borgerne til debat inden færdiggørelse af kommuneplanforslaget. Debatperioden blev afholdt fra den 10. til den 31. maj 2017. Emnerne på debatmøderne var "Sammen om byens udvikling", "Sammen om fremtidens fællesskaber og det gode liv", "Sammen om fremtidens velfærd" og "Sammen om et bæredygtigt Rødovre". På tværs af møderne blev følgende emner drøftet: "Rødovreånden", det gode serviceniveau, byrum som inviterer til fællesskaber, kommunikation, tryghed og trafik. Inputtene fra debatperioden har indgået i arbejdet med Forslag til Kommuneplan 2018 og flere af emnerne indgår i visionerne i kapitel 1 "Vi binder byen sammen".

Kommuneplanforslagets opbygning og indhold

Kommuneplan 2018 er opbygget efter samme princip som Kommuneplan 2010-2022.

 

Kapitel 1:

I kapitel 1 - "Vi binder byen sammen" - bliver visionerne for den fremtidige udvikling i Rødovre beskrevet. Visionerne tager afsæt i Kommuneplanstrategi 2016 og handler om at udvikle et bæredygtigt Rødovre med vægt på fællesskab og sammenhæng. Fokusområderne i "Vi binder byen sammen" er bæredygtig byudvikling, mobilitet og tilgængelighed, attraktive fælles byrum, mangfoldige boligområder, erhverv i udvikling, oplevelser og kulturarv.

Kapitel 2:

I kapitel 2 beskrives forudsætninger for planlægningen med en redegørelse for status, udviklingstendenser og visioner. Det gælder i forhold til planlægning på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

Kapitel 3:

Kapitel 3 er hovedstruktur, redegørelse og retningslinjer, hvor temaerne er:

  • Bysamfundet
  • Natur og friluftsliv
  • Trafik, miljø og forsyning
  • Klimatilpasning

Kapitel 4:

I Kapitel 4 er kommunens syv lokalområder beskrevet, med visioner og mål for områderne.

Kapitel 5:

Kapitel 5 indeholder rammerne for lokalplanlægningen med de generelle rammer, der gælder for hele kommunen og detaljerede rammer for de enkelte rammeområder, opdelt i de syv lokalområder.

 

Bæredygtighed
I Forslag til Kommuneplan 2018 er bæredygtighed et gennemgående tema. Det traditionelle bæredygtighedsbegreb, der omfatter miljømæssige, økonomiske, og sociale aspekter er i Forslag til Kommuneplan 2018 udvidet med aspekterne kultur og demokrati. På denne måde bygger bæredygtighedsbegrebet videre på visionen fra "Sammen om Rødovre" i forhold til inddragelse af borgerne og udvikling af fællesskabet. Med de fem bæredygtighedsaspekter som ramme kan kommunen i fællesskab med borgere, virksomheder og foreninger arbejde for at skabe en bæredygtig og attraktiv by for alle.  

Byudviklingsområder
Forslag til Kommuneplan 2018 tager afsæt i de tidligere udpegede byudviklingsområder. I Kommuneplan 2014 var der udpeget fem byudviklingsområder, hvoraf to områder (Irmabyen og Islevdal Erhvervskvarter) nu er færdigplanlagt. I Forslag til Kommuneplan 2018 er det derfor de resterende tre områder, der er udpeget. Områderne har særlige muligheder eller behov for byudvikling. 

  1. Rødovre Nord
  2. Bykernen
  3. Rødovre Syd

Områderne er geografisk placeret i forskellige dele af kommunen, og er af forskellig størrelse og har forskellige forudsætninger og visioner for udviklingen. I det følgende beskrives de overordnede planer for områderne.

Byudviklingsområde 1 - Rødovre Nord

Visionen for Rødovre Nord er at skabe smukke og funktionelle byrum, der bidrager til at styrke området og skabe sammenhæng mellem områdets mange kvaliteter. Baggrunden er "Islev Helhedsplan", der viser en samlende strækning for områdets forskellige funktioner: ID-linjen. I den kommende planperiode skal ID-linjen færdigetableres fra rundkørslen ved Nørrevangen frem til den kommende letbanestation ved Slotsherrensvej. Der skal udarbejdes lokalplaner for letbanestationen og koblingen til ID-linjen samt udviklingsmulighederne i de stationsnære områder. Det store nye boligbyggeri på ID-linjen ved Islevgård Allé 5 forventes at pågå i 2018.

I forbindelse med ID-linjen udvides bydelscenteret Islev Butikstorv, så to matrikler på den østlige side af krydset ved Viemosevej og Islevbrovej indgår som en del af bydelscenteret. Ved at give mulighed for at planlægge for butikker her, kan krydset indrammes med centerfunktioner og skabe en god bymæssig ankomst til butikstorvet.

Byudviklingsområde 2 Bykernen

Forslag til Kommuneplan 2018 tager afsæt i helhedsplanen for Bykernen, der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i april 2017. Visionen for området er at skabe mere byliv i oplevelsesrige byrum. Der skal samtidigt være grønne områder, og der skal være et varieret og attraktivt boligudbud og arkitektur i høj kvalitet.

I Bykernen er rammerne de samme som i Tillæg 6 til Kommuneplan 2014, der blev vedtaget sammen med helhedsplanen i april 2017. Dog er området "Parkbyen" i Forslag til Kommuneplan 2018 udlagt til boligområde i stedet for blandet bolig- og erhvervsområde. Dette er gjort for at samle mulighederne for planlægning af erhverv omkring det planlagte hovedstrøg, der løber fra Rødovre Centrum over Rådhuspladsen og igennem den vestlige del af Egegårdskvarteret.

Byudviklingsområde 3 Rødovre Syd

En del af byudviklingsområdet Rødovre Syd er Rødovre Port, der er lokalplanlagt. Det forventes, at planen vil blive realiseret i planperioden. I den kommende planperiode skal der udarbejdes et dispositionsforslag, som skal danne grundlag for indretningen af Rødovre Stationsplads og sammenhæng til den nye bydel Rødovre Port. I forbindelse med udviklingen skal der arbejdes med at skabe sammenhængende byrum, hvor fokus er tryghed for beboere og besøgende, både omkring Rødovre Port, ved stationen og i boligområdet Milestedet. Mulighederne for en bæredygtig udvikling med afsæt i den eksisterende bebyggelsesplan og haveanlægget skal undersøges for Milestedet.

Parcelhusområder

En stor del af Rødovre består af parcelhusområder. For at områderne fremstår grønne, trygge og attraktive er der følgende fokusområder i Kommuneplan 2018:

Bebyggelsesprocent:

Boligområderne i kommunen afhænger i høj grad af, hvordan arealerne mellem husene udformes og indgår i byen i øvrigt. Parcelhusområderne skal for fremtiden planlægges med henblik på at bevare den åbne karakter, så områderne fremstår grønne og så husene ligger frit mellem hinanden. Det er ikke i parcelhusområderne, at der skal fortættes. I Forslag til Kommuneplan 2018 er kravet til den fremtidige bebyggelsesprocent for parcelhusområderne derfor skærpet fra 30% til 25%.

For at kunne håndhæve det skærpede krav til bebyggelsesprocenten for parcelhusområderne i kommuneplanen, vil det kræve udarbejdelse af lokalplaner. Indtil der er vedtaget en lokalplan for områderne med bestemmelser om en bebyggelsesprocent på 25%, vil bygningsreglementets bestemmelser gælde for områderne, da kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser skal respektere anden lovgivning. Den tilladte bebyggelsesprocent ifølge bygningsreglementet er 30%.

Levende hegn:

Et andet vigtigt aspekt, for at boligområderne opleves grønne og trygge, er, at boligejendommene har åbne forhaver, hække eller anden beplantning. Med Forslag til Kommuneplan 2018 vil det derfor ikke være muligt at planlægge for faste hegn, medmindre det er nødvendige støjhegn. Forslag til Kommuneplan 2018 stiller desuden krav til, at støjhegn skal dækkes af beplantning mod vej.

For at håndhæve det skærpede krav til levende hegn vil det kræve udarbejdelse af lokalplaner. Der kan opsættes hegn op til 1,8 m uden, at der skal søges om byggetilladelse i henhold til Bygningsreglementet.

Klimatilpasning:

I Forslag til Kommuneplan 2018 er der desuden krav om, at klimatilpasning arbejdes ind i forbindelse med detaljeret planlægning af hele kommunen. Dette gælder også for boligområderne, hvor der i fremtiden vil stilles krav til f.eks. maks. befæstelsesgrad og håndtering af regnvand på egen grund.

Kulturarv:

Kulturarven har med Forslag til Kommuneplan 2018 fået en aktiv rolle i forhold til at fremme oplevelse, fællesskab og fremme identitetsfølelsen i boligområderne. I forbindelse med Kommuneplan 2018 er der gennemført en ny registrering for en del af kommunen, og hvor bebyggelse fra efter 1940 er medtaget.

Med den nye registrering og vurderingsgrundlag betyder det, at der er udpeget nye bevaringsværdige bygninger samtidig med, at en del er udgået. Fokus er i højere grad rettet mod rækkehusområder, grønne strukturer og pladser, veje og stier - idet der er lagt vægt på udpegningen af samlede kulturmiljøer.

I hele kommunen er enkeltbygninger med SAVE-karaktererne 1-3 medtaget som bevaringsværdige. Rækkehusbebyggelser er medtaget som bevaringsværdige kulturmiljøer.

Slotsherrensvej 400

I forbindelse med den planlagte letbanestation ved Slotsherrensvej er der opstået muligheder for at udvikle arealet på Slotsherrensvej 400, der i dag ligger ubenyttet hen. For at sikre liv ved den kommende stationsforplads udlægges den nordlige del af Slotsherrrensvej 400 til blandet bolig og erhverv med en bebyggelsesprocent på 120 og den sydlige til offentligt område til station/stationsforplads. I dag er hele området udlagt til erhverv med en maksimal bebyggelsesprocent på 60. For at skabe en god sammenhæng med villaområdet øst for grunden stilles krav om aftrapning fra 5 etager mod Ring 3 til 3 etager mod villaområdet. 

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning. 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til Kommuneplan 2018 offentliggøres og sendes i offentlig høring i 8 uger fra januar til marts 2018.

Bilag

Bilag 1: Forslag til Kommuneplan 2018 - Kapitel 0
Bilag 2: Forslag til Kommuneplan 2018 - Kapitel 1
Bilag 3: Forslag til Kommuneplan 2018 - Kapitel 2
Bilag 4: Forslag til Kommuneplan 2018 - Kapitel 3 (42 MB)
Bilag 5: Forslag til Kommuneplan 2018 - Kapitel 4
Bilag 6: Forslag til Kommuneplan 2018 - Kapitel 5
Bilag 7: Forslag til Kommuneplan 2018 - Kapitel 6
Bilag 8: Forslag til Hovedstrukturkort
Bilag 9: Screening og scoping af Kommuneplan 2018
Bilag 10: Miljøvurdering af Kommuneplan 2018
Bilag 11: Detailhandelsanalyse

Diverse
Sag nr. 88

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK