Børne- og Skoleudvalget

05-04-2022

Medlemmer

Formand Flemming Lunde Østergaard (A)
Anette Rachlitz (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Henriette Hesselmann (C)
Kenneth Rasmussen (F)

Sager 24 - 30

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 24

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

  1. Miyawaki Skov.
  2. Statusnotat Læringsfællesskaber for alle.
  3.  Datoer for temamøder med forældrebestyrelser 2023.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Notat om Miyawaki skov, Tinderhøj Skole
Bilag 2: Statusnotat Læringsfællesskaber for alle
Bilag 3: Temamøder med forældrebestyrelser 2023

Resultatet af skoleindskrivning til 0. klasse, skoleåret 2022/2023
Sag nr. 25

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger tallene for indskrivning til 0. klasse for skoleåret 2022/2023.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet følgende prioriteringskriterier, hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på anden skole end distriktsskolen:

  • Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner.
  • Søskende til elever på skolen går forud for andre. Yngre søskende går forud for ældre søskende.
  • Nærmere boende går forud for fjernere boende.
  • Herefter kan man, ved optagelse i børnehaveklasse, optages på venteliste efter ovenstående kriterier.

Der er ved indskrivningen til 0. klasse taget højde for det nyindførte klasseloft på max 24 elever pr. klasse jf. sag nr. 81 på Børne- og Skoleudvalgets møde den 30. november 2021. Her fremgår bl.a., at planlægningstallet er 23 elever, når der er tale om børn fra andre distrikter, så der kan reserveres plads til eventuelle tilflyttere.

Tallene i denne orientering er et øjebliksbillede, og de kan løbende ændre sig i takt med rundflytninger, ind- og udflytninger i kommunen eller ved visitation til specialtilbud mv.

Forældre, der ikke har fået deres 1. eller 2. prioritet opfyldt, har fået mulighed for at henvende sig på skolerne med henblik på at få deres barn opskrevet på venteliste. Skolernes ventelister blev oprettet umiddelbart efter forvaltningens fordeling af børnene i januar, og i lighed med de foregående år, har skolerne først fordelt eventuelt ledige pladser efter 1. februar. Dette er gjort for at give alle en fair chance i forhold til at blive tilbudt en ledig plads ud fra de politiske prioriteringskriterier.

Indskrivningsresultater

Der er pt. indskrevet 460 børn til skole- og SFO-start maj 2022 i Rødovre Kommunes seks almene folkeskoler. Der oprettes som udgangspunkt tre spor på Hendriksholm Skole, Islev Skole og Valhøj Skole, samt fire spor på Nyager Skole og Rødovre Skole. Det giver en klassekvotient på mellem 22 og 23 børn pr. klasse på Hendriksholm Skole, Islev Skole, Nyager Skole og Rødovre Skole. To af Valhøj Skoles tre klasser har pt. 24 elever, mens den sidste har 23 elever. På Tinderhøj Skole oprettes tre klasser med 24 elever i hver. Dette efterlader pt. ingen ledige pladser til tilflyttere uden at bryde klasseloftet. Oprindeligt var der planlagt fire klasser på Tindehøj Skole, hvilket betyder, at der er flere børn uden for distriktet, der også har fået plads. Efterfølgende er elevgrundlaget faldet, bl.a. pga. skoleudsættelser, fraflytninger og optag på andre skoler. Den oprindelige beslutning om fire klasser ville have betydet en meget lav klassekvotient med kun 18 børn pr. klasse, og det er derfor af både pædagogiske og økonomiske årsager besluttet at oprette tre klasser på Tinderhøj Skole.

Det forventes, at der fortsat vil være lidt bevægelse i skolernes elevgrundlag frem til skolestart. Dertil kommer eventuelle omgængere på alle skoler, dvs. børn som har brug for et år mere i 0. klasse.

Ved fordelingen af elever har det været muligt at imødekomme alle, der har ønsket plads på Rødovre Skole og Tinderhøj Skole. På Islev Skole og Nyager Skole har alle søskende fået plads, og de to skoler har optaget et antal børn på afstandskriteriet. Islev Skole har efter fordelingen haft mulighed for at optage yderligere børn fra ventelisten. Hendriksholm Skole og Valhøj Skole har optaget et antal søskendebørn, men har desværre ikke haft plads til alle, og der er derfor ikke optaget børn på afstandskriteriet.

På nuværende tidspunkt har i alt 47 børn fået opfyldt deres 1. eller 2. ønske om en anden skole end distriktsskolen. For 15 børn har det ikke været muligt at imødekomme deres ønske om en anden skole end distriktsskolen. Derudover er der givet afslag til fire børn uden for Rødovre Kommune. 39 børn har valgt en anden skole end en i Rødovre - enkelte af den årsag, at de fraflytter Rødovre Kommune, og 27 børn har fået udsat undervisningspligten et år. Pt. forventes 8 børn at starte i et specialtilbud - dog er alle visitationssager endnu ikke behandlet.

Tidligere år

Sammenlignet med tidligere år kan det oplyses, at der til skolestart 2021 var indskrevet 447 børn i de seks folkeskoler, og til skolestart 2020 var der indskrevet 479 børn. 36 børn valgte i 2021 en anden skole end en i Rødovre Kommune. I 2020 var dette tal 46. I 2021 fik 17 børn udsat undervisningspligten et år. I 2020 var antallet 27 børn.

Omsat til antal klasser oprettede Islev Skole som den eneste skole fire klasser i 2021, mens de øvrige fem skoler oprettede tre klasser. I 2020 blev der oprettet fire klasser på Nyager Skole og Rødovre Skole, mens de øvrige fire skoler oprettede tre klasser. I år er der, som nævnt ovenfor, oprettet fire klasser på Nyager Skole og Rødovre Skole og tre klasser på de øvrige fire skoler - dvs. klasserne fordeles sig i år på samme måde som i 2020.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Styrelsesvedtægterne for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen udover det i budgettet fastsatte beløb.

Tidsplan

Indskrivningen gælder for skoleåret 2022/2023.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over kommende 0.klasser, skoleåret 2022-2023

Revision af styrelsesvedtægt på skoleområdet efter høring
Sag nr. 26

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Styrelsesvedtægten for skoleområdet er revideret med afsæt i de gældende politiske beslutninger, herunder med baggrund i ændringer i Lov om Folkeskolen samt relevante bekendtgørelser. Den reviderede styrelsesvedtægt har været til udtalelse hos skolebestyrelserne og fremlægges hermed.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at
den reviderede styrelsesvedtægt for skoleområdet godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har revideret styrelsesvedtægten for skoleområdet, og i den forbindelse har styrelsesvedtægten været sendt til udtalelse hos skolebestyrelserne jf. Børne- og Skoleudvalget møde i februar sag nr. 14 (bilag 2). I sagsfremstillingen fra i februar måned giver Børne- og Kulturforvaltningen et overblik over de væsentligste revideringer af styrelsesvedtægten.

Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget udtalelser fra fem af de otte skolebestyrelser, og kan konstatere, at skolebestyrelserne har lagt stor energi i udtalelserne, som både er grundige og detaljerede.

Børne- og Kulturforvaltningen har gennemgået udtalelserne til styrelsesvedtægten. Styrelsesvedtægten er formuleret på baggrund af tidligere vedtagne politiske beslutninger samt lovgivning på området. Flere af udtalelserne taler ind i områder, hvor politiske beslutninger danner baggrund for de konkrete formuleringer i styrelsesvedtægten. Det er derfor ikke muligt at imødekomme flere af de fremsendte forslag, herunder forslagenes detaljeniveauer, idet formuleringer er hentet fra de politiske sagsfremstillinger, der ligger til grund for beslutningerne.

Der er på baggrund af skolebestyrelsernes udtalelser foretaget enkelte tilpasninger og mindre præciseringer i styrelsesvedtægten. En enkelt skolebestyrelse fremhæver, at et følgebrev med forventninger og rammesætning af bestyrelsernes svar kunne have målrettet bestyrelsernes arbejde med udtalelserne. Børne- og Kulturforvaltningen tager dette med i fremtidige sager med høringer.

Flere af skolebestyrelsernes udtalelser fremhæver ønsket om nytænkning af de politiske målsætninger for skoleområdet, herunder særligt vedrørende målsætninger om udvikling af resultater i de nationale test samt målsætningen om, at alle unge skal opnå et karaktergennemsnit, der er adgangsgivende til en ungdomsuddannelse. Af yderligere tilkendegivelser i udtalelserne er blandt andet et ønske om en tydeligere beskrivelse af kommunens dysleksi-indsats, og hvordan denne er udmøntet samt et ønske om øget fokus på arbejdet med talblindhed. En anden skolebestyrelse stiller i sin udtalelse forslag til ændringer i proceduren vedrørende forskudte valg til skolebestyrelsen for forældrerepræsentanter samt til proceduren omkring repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og omkring skolebestyrelsernes mødevirksomhed. Dette er alle områder, der er besluttet i andre politiske sager eller refererer til Lov om Folkeskolen, og kan derfor ikke ændres i rammen af styrelsesvedtægten. Børne- og Kulturforvaltningen har derudover modtaget kommentarer vedrørende afsnit i vedtægtens bilag om timefordeling for børnehaveklasselærere, ferieplaner og normering af det socialpædagogiske center, der ligeledes bunder i tidligere politisk vedtagne beslutninger.

To skolebestyrelser kommenterer derudover på den samordnede indskoling med et ønske om mere fleksibilitet med hensyn til timernes anvendelse med fokus på kontinuiteten i indskolingen.

Børne- og Kulturforvaltningen værdsætter skolebestyrelsernes udtalelser, og medtager dem i det fortsatte arbejde på skoleområdet. Nærmere bestemt vil Børne- og Kulturforvaltningen på det kommende dialogmøde mellem skolebestyrelserne og Børne- og Skoleudvalget i foråret skabe rammen for, at skolebestyrelserne i samarbejde med Børne- og Skoleudvalget kan følge op på de mange relevante kommentarer fra bestyrelsernes udtalelser. Såfremt dette fører til nye politiske beslutninger, tilpasses styrelsesvedtægten efterfølgende.

Ved behov for mere detaljeret information om nogle af styrelsesvedtægtens paragraffer og punkter i bilagene til vedtægten, henviser Børne- og Kulturforvaltningen til de enkelte sagsfremstillinger, der mere udførligt beskriver de forskellige områder.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Den nye styrelsesvedtægt for skoleområdet træder i kraft den 1. maj 2022.

VIVE's analyserapport om Læringsfællesskaber for alle
Sag nr. 27

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd (VIVE) har evalueret implementeringen af Læringsfællesskaber for alle i Rødovre Kommunes skoler. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed VIVE’s endelige analyserapport. Ligeledes vedlægges til orientering en rapport fra VIVE, hvor Islev Skole indgår under overskriften ’Lovende praksis’ i forhold til kapacitetsopbygning i specialpædagogisk sparring og samarbejde om inkluderende læringsmiljøer.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at VIVE’s analyse af Læringsfællesskaber for alle tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Der ses i Rødovre Kommune såvel som i resten af landet en markant stigning i antallet af børn med særlige behov, herunder i omfanget af støtteindsatser. Det har været en stigende tendens over de seneste år, og corona-nedlukningerne har blot forværret dette billede. De seneste data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at den mentale sundhed for særligt de unge er forværret yderligere. Mange kommuner arbejder ligesom Rødovre Kommune for at skabe de bedst mulige rammer for alle børn og unge, og et af tiltagene er den samlede indsats for at skabe Læringsfællesskaber for alle. Rødovre Kommune vedtog i 2019 indsatsen Læringsfællesskaber for alle (LFA), der havde til formål at forbedre og ensrette visitationsproceduren på tværs af kommunens skoler samt at styrke det forebyggende arbejde på skolerne gennem praksisnære tiltag og indsatser til understøttelse af større eller mindre læringsmiljøer. Styrkelsen af det forebyggende arbejde var ligeledes med henblik på at mindske segregeringsgraden, der lå højere i Rødovre Kommune end på landsplan (med 7,2 % mod 4,8 %) og dermed beholde flere af kommunens børn og unge i almenskolen. Med indsatsens børne- og ungesyn var formålet også at tage udgangspunkt i børn og unges individuelle behov, funktionsniveau og ressourcer fremfor udelukkende i deres diagnoser.

Som del af indsatsen Læringsfællesskaber for alle blev beskrivelsen af de pædagogiske indsatsteams (PIT) funktioner og rolle endelig godkendt i december 2019, hvorefter en proces med implementering af PIT på skolerne startede op i januar 2020. Kommunens specialpædagogiske center på Valhøj Skole og Tinderhøj Skole startede ligeledes op i januar 2020.

Børne- og Kulturforvaltningen indgik i december 2020 en aftale med VIVE om at evaluere indsatsen Læringsfællesskaber for alle (LFA). Formålet var at få et eksternt blik på LFA, som kunne bidrage til videreudviklingen af indsatsen ved at evaluere LFA’s implementering, organisering og mulige udfordringer og potentialer for videreudvikling.

Den samlede indsats omkring Læringsfællesskaber for alle havde været i gang i et år, da VIVE i primo 2021 påbegyndte deres evaluering. I september 2021 fulgte VIVE’s midtvejsevaluering ved et mindre statusnotat, og i nærværende rapport præsenteres således den endelige analyse.

Evalueringen af LFA er en del af VIVE’s landsdækkende evaluering af inklusion og specialpædagogisk bistand, som gennemføres i 2020-2021 for Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Som en del af den nationale evaluering udgives inden sommerferien en sammenlignende analyse, hvor de tre skoler fra Rødovre, der er med i VIVE's analyse af LFA, indgår sammen med andre kommuner. Derudover er Islev Skole blevet udvalgt til at deltage i en undersøgelse, som VIVE har udført om lovende praksis omkring kapacitetsopbygning inden for specialpædagogisk sparring og samarbejde omkring inkluderende læringsmiljøer. Rapporten er vedlagt som bilag (se kapitel 4). Børne- og Kulturforvaltningen følger op på denne rapport ved at invitere skoleledelser og medarbejdere til drøftelser på tværs for at kunne imødegå tilbagemeldingerne og handle på de fremadrettede perspektiver.

VIVE’s analyserapport er et vigtigt skridt i videreudviklingen af Læringsfællesskaber for alle, og Børne og Kulturforvaltningen planlægger en omfattende udviklingsproces med inddragelse af skoleledelser, medarbejdere på skolerne, BØFA, PPR og dagtilbud. Processen munder ud i konkrete anbefalinger til, hvordan Rødovre yderligere kan styrke arbejdet med børn og unge på almenområdet samt børn og unge med særlige behov. Børn og unge skal have de bedst mulige rammer for at udvikle sig så tæt på almenområdet som muligt, idet forskningen på området viser, at børn og unge, som går i eksterne skoletilbud, ofte ikke får en uddannelse eller kommer i arbejde. Det betyder, at Børne- og Kulturforvaltningen med afsæt i VIVE’s analyserapport vil arbejde med en tilpasning af Læringsfællesskaber for alle herunder mål og indhold i kommunens tilbud, indsatser, metodik og evt. strukturelle rammer.

 
Rapportens formål og metoder

Formålene med VIVE’s analyse af Læringsfællesskaber for alle har været:

  • at evaluere, om Læringsfællesskaber for alle er implementeret som forudsat, og hvad der har hæmmet og fremmet implementeringen undervejs i processen, samt
  • at belyse styrkesider og muligheder såvel som mulige udfordringer og potentialer for videreudvikling, som den aktuelle organisering rummer.

Analyserapporten bygger på interviews gennemført fra april til november 2021 med skoleledere, medarbejdere på skolerne, herunder lærere, pædagoger og tillidsrepræsentanter samt med elever og forældre. Samlet er der gennemført 16 kvalitative interviews med 28 deltagere. Derudover har VIVE i februar-marts 2021 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt klasse-/kontaktlærere og tilknyttede pædagoger på 3. og 5. klassetrin. Endelig er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på 7. og 9. årgang som en del af VIVE’s nationale evaluering.

Analyserapportens resultater

Børne- og ungesyn og mindset:

VIVE’s analyserapport peger på, at arbejdet med kommunens børne- og ungesyn, som del af implementeringen af Læringsfællesskaber for alle på skolerne, har igangsat en forandringsproces, hvor man på skolerne bevæger sig i retning af i højere grad end tidligere at arbejde med læringsmiljøet omkring et barn med eventuelle udfordringer. Det indebærer dermed et skifte væk fra at se barnet som en primær ”bærer af problemer”. Rapporten peger også på, at medarbejdere på skolerne efter processen omkring børne- og ungesynet lægger mere vægt på det forebyggende arbejde frem for det indgribende arbejde.

VIVE’s rapport skildrer derudover, at medarbejderne på skolerne udtrykker et fortsat behov for at konkretisere indholdet i mindset og børne- og ungesyn samt på vigtigheden af arbejdet med at afstemme, hvad børne- og ungesynet konkret indebærer i hverdagen for de enkelte skolemedarbejdere.

 

Etablering af pædagogisk indsatsteam (PIT) – samarbejde og organisering:

Analysen viser, at størstedelen af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere og pædagoger på 3. og 5. årgang oplever, at det på deres skole er lykkedes at opbygge et godt samarbejde med skolens pædagogiske indsatsteam. Således vurderer godt 64 % af de adspurgte, at skolen i høj grad eller i meget høj grad er nået i mål med at skabe et godt samarbejde med PIT. 24 % svarer i nogen grad, og 8 % svarer i mindre grad. Der er dermed stadig en andel af de adspurgte lærere og pædagoger, for hvem samarbejdet med de pædagogiske indsatsteams fortsat skal etableres eller styrkes. VIVE’s rapport viser ligeledes, at de interviewede lærere og pædagoger fremhæver, at etableringen af PIT på skolerne har gjort adgangen til specialpædagogisk sparring, indsigt og understøttelse nemmere, herunder både ved konkrete indsatser omkring et barn/en ung, men det har også givet dem mere handlingsorienteret sparring omkring medarbejdernes egen praksis. De interviewede lærere og pædagoger udtrykker, at denne sparring bidrager til at udvikle deres praksis.

VIVE’s analyserapport peger også på, at skolerne har etableret PIT på forskellige måder, herunder hvilke fagpersoner, der er med i PIT samt, at skolerne fortsat arbejder med organiseringen af møder og tovholdere på indsatser. I tråd med dette peger rapporten på, at de interviewede forældre – der har børn, der har fået en støtteindsats på skolen - efterspørger en gennemgående kontaktperson.

Udvikling af forebyggende, foregribende og indgribende indsatser på skolerne:

Rapporten viser, at der er forskel på, hvordan skolerne har valgt at prioritere de forskellige niveauer af indsatser. En skole har således udviklet og etableret et dagligt ”bånd”, der ligger på et fast tidspunkt i løbet af skoledagen med forskellige forløb målrettet børn med særlige undervisningsmæssige eller sociale behov, og som børn på skolen internt visiteres til. En anden skole har prioriteret PIT-ressourcerne til at iværksætte indsatser inden for rammen af klasserne, hvor en ressourceperson understøtter og deltager i indsatser i klasserne efter behov. Den tredje af skolerne har prioriteret PIT- medarbejdernes ressourcer til adgangen til bred sparring for mange medarbejdere samt klassebaserede forebyggende indsatser. Analysen viser ikke forskelle i kvalitet de forskellige typer indsatser imellem, men at de er udviklet med afsæt i lokale forhold og behov, og at der er fordele og begrænsninger ved dem hver især.

Når det kommer til, i hvilken grad skolerne er i mål med udviklingen af indsatser, svarer 18 % af de adspurgte lærere og pædagoger, at det er man i høj grad, imens 61 % angiver, at det er man i nogen grad og 5 % i mindre grad. 16 % svarer, at de ikke ved det, hvilket VIVE peger på formodentlig handler om, at man ikke har været del af udviklingen af indsatser. Udviklingen af indsatserne på skolerne ses således at være godt i gang, men der er stadig behov for udvikling.

Perspektiverne fra de adspurgte børn og unge peger på, at børn og unge har været glade for den ekstra støtte. Særligt lægger børnene vægt på, at det er dejligt, at deres klasselærer står for at koordinere støtten. Børn og unge fremhæver ligeledes positivt de den tætte relation, som kan opstå til en støtteperson, som er betydningsfuld, da denne både kan give plads til faglig og social støtte.

 

Indfrielse af centrale målsætninger:

VIVE’s analyse viser, at størstedelen af de adspurgte skolemedarbejdere på 3. og 5. årgang vurderer, at opgaven med at skabe et læringsfællesskab, hvor alle elever kan deltage i klassen, er stor eller meget stor (71 %). I interviews med medarbejdere peges der på, at udfordringer oftest omhandler dilemmaet og balancen i hensynet mellem enkelte børn og unge med høj grad af støtte over for det store flertal af børn og unge i klassen.

VIVE’s rapport viser ligeledes, at der er flere indikationer på, at skolerne helt eller delvist lykkes med nogle af de centrale målsætninger for Læringsfællesskaber for alle. Hermed opsummeres analysens fund, der indikerer, at centrale målsætninger er helt eller delvist opfyldt:

  1. Næsten alle lærerne og pædagogerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at undervisningen i høj grad eller i nogen grad tilrettelægges, så alle elever trives i skolens sociale (87 %) og i skolens faglige fællesskaber (89 %). Næsten alle lærerne og pædagogerne svarer, at undervisningen i høj grad eller i nogen grad tilrettelægges, så alle elever udvikler sig alsidigt, herunder socialt (92 %) og fagligt (95 %).
  2. De fleste lærere og pædagoger angiver at opleve, at børns, unges og forældres perspektiver inddrages i høj grad eller i nogen grad (76 %). Målsætningen omhandlende inddragelse af børns og forældres perspektiver i arbejdet med at tilrettelægge Læringsfællesskaber for alle er således delvist opfyldt.
  3. Lærere og pædagoger, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen angiver i høj grad positive vurderinger af samarbejdet med kollegaer og skoleledelsen omkring Læringsfællesskaber for alle.
 

Fremadrettede perspektiver

VIVE’s rapport viser, at det har stor betydning for lærere og pædagoger at have adgang til specialpædagogisk sparring hos PIT, ligesom det også er et gennemgående perspektiv blandt de interviewede lærere og pædagoger, at der efterspørges kompetenceudvikling og opkvalificering i specialpædagogiske kompetencer. Det drejer sig særligt om kompetencer til at arbejde med elever med særlige læringsmæssige eller sociale behov, fx indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser eller adfærdsforstyrrelser.

VIVE’s rapport opridser derudover følgende fremadrettede perspektiver med hensyn til videreudvikling af Læringsfællesskaber for alle, som Børne- og Kulturforvaltningen vil arbejde videre med:

  • Udvikling af flere fælles midlertidige “mellemformer”, som kan understøtte børn og unge på almenområdet, inden de sendes videre i forhold til niveau 4 (centeret) eller niveau 5 (ekstern specialskole eller dagbehandlingstilbud).
  • Tydeliggørelse af indsatserne (niveau 1-3) og muligheder for støtte via de pædagogiske indsatsteams i Læringsfællesskaber for alle samt konkretisering af børnesynet og betydningen for lærere og pædagogers hverdag.
  • Forældrenes ønske om at have en kontaktperson og en styrkelse af proaktiv kommunikation og opfølgning fra kontaktperson til forældre.
  • Tydeligere metodisk tilgang på skolerne.
  • Der gives udtryk for et stort behov for kompetenceudvikling i specialpædagogiske metoder blandt lærere og pædagoger, særligt kompetencer til at arbejde med de få børn og unge med særlige læringsmæssige eller sociale behov.
  • Tværgående erfarings- og udviklingsarbejde skolerne imellem om organisering af PIT og de konkrete indsatser, man arbejder med.


Børne- og Kulturforvaltningen er, som beskrevet ovenfor, aktuelt i gang med en videreudvikling af Læringsfællesskaber for alle, der følger op på VIVE’s analyse og udviklingsforslag. Udgangspunktet for processen er de seks ovenstående udviklingsforslag, som VIVE med baggrund i undersøgelsen anbefaler. Derudover har Børne- og Kulturforvaltningen et særligt blik på centeret, de eksterne tilbud og på indsatserne omkring dagbehandling. Endelig vil kommunikationen omkring at skabe Læringsfællesskaber for alle børn og unge spille en central rolle.

Ovenstående sker i en inddragelses- og udviklingsproces med mange interessenter på området, og der kan derfor komme flere aspekter til, idet der tages højde for de lokale erfaringer – også på de skoler, der ikke er del af VIVE’s rapport. Målet er samlet set at arbejde endnu mere forebyggende og foregribende på skolerne, således at vi kan imødegå de udfordringer, som børn og unge i stigende grad kæmper med.

Børne- og Kulturforvaltningen inviterer til et åbent BSU temamøde i maj, hvor der præsenteres forslag til den videre udvikling i arbejdet med Læringsfællesskaber for alle med henblik på, at eventuelle omlægninger og indsatser, der kræver yderligere økonomi, kan fremlægges til budgetforhandlingerne om Budget 2023.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. BEK nr. 693 af 20. juni 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen forventer at fremlægge en samlet plan, herunder ønske om midler til efteruddannelse af medarbejderne på området samt yderligere på området i forbindelse med budgetforhandlinger for Budget 2023.

Visitationspraksis og kvalitetsstandard på omsorgstandplejeområdet
Sag nr. 28

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger med denne sag visitationspraksis og kvalitetsstandard for Rødovre Kommunes tilbud til voksne borgere, som er visiteret til omsorgstandpleje.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at visitationspraksis og kvalitetsstandard på omsorgstandplejeområdet godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Omsorgstandpleje er et frivilligt tilbud til borgere over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed, fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Målgruppen er kendetegnet ved nedsat egenomsorg, og bor ofte i pleje- eller ældreboliger.

Rødovres Kommunale Tandpleje behandler ca. 270 patienter årligt, som er tilknyttet omsorgstandplejen, der er organiseret med undersøgelsesklinikker på tre af kommunens fire plejecentre. Borgere på kommunens fjerde plejecenter - Plejehjemmet Ørbygård - screenes i stedet på egen stue eller transporteres via bus til Tandplejen i grupper.

Der har været – og er forsat et behov for en gennemgang af Rødovre Kommunes omsorgstandplejetilbud både strukturelt og materielt, så omsorgstandplejeområdet lever op til Sundhedsstyrelsens rapport om Modernisering af omsorgstandplejen fra 2016. I den forbindelse er der bl.a. i budget 2022 afsat midler til opkvalificering af omsorgsklinikkerne, hvilket betyder, at der vil blive installeret en tandlægeunit på de tre eksisterende plejehjemsklinikker. I dag er klinikkerne alene udstyret med en operatørlampe og en mobil tandlægestol, men uden vand, luft og sug, hvilket er nødvendigt, såfremt en grundig undersøgelse eller en reel behandling, skal kunne foretages, som ellers kun har kunne foregå i Tandplejehuset. Moderniseringen af de eksisterende omsorgsklinikker vil således medvirke til, at borgerne får et bedre og mere specialiseret tandplejetilbud tæt på, hvor de bor. Herudover er der udarbejdet en ny visistationspraksis og formuleret en kvalitetsstandard.

Visitation og Kvalitetsstandard for omsorgstandplejen

Kommunen har pligt til jf. §10 stk. 2 i Bekendtgørelse om Tandpleje BEK nr. 1077 af 30. juni 2020 at oplyse om, hvordan kommunen har tilrettelagt omsorgstandplejen. Det anbefales endvidere, at kommunerne udarbejder og offentliggør retningslinjer for visitation til omsorgstandpleje, samt at kommunerne udarbejder en kvalitetsstandard for omsorgstandpleje.

Den Kommunale Tandpleje har således i samarbejde med visitationen i Ældre- og Handicapafdelingen udarbejdet en fælles visitationspraksis og kvalitetsstandard for omsorgstandplejen, der er vedlagt som bilag til denne sag. Tidligere har borgere kunne tilmelde sig omsorgstandplejen som en ordning, der i 2021 kostede 130 kr. hver tredje måned. Prisniveauet for omsorgstandpleje fastsættes årligt via en cirkulæreskrivelse om regulering af egenbetaling i omsorgstandplejen, specialtandpleje m.v. efter sundhedsloven, og er ved en fejl ikke blevet reguleret i 2021.

Fra 15. marts 2022 vil borgere fremover skulle visiteres til tandplejebehandling i omsorgstandplejen. Der vil være en fast egenbetaling, som betales i månedlige rater via pensionen, og som i alt udgør 555 kr. årligt (2022-niveau). Visitationen sker ikke ud fra en tandfaglig vurdering, men ud fra en vurdering af funktionsniveau.


Visitationen kan det ske på følgende måde:

  • For hjemmeboende: Visitationen sker via kommunens Ældre- og Handicapafdelingsvisitation
  • Som beboer på Rødovre Kommunes plejecentre: Visitationen sker i samråd med en sygeplejerske på det plejecenter borgeren bor.
  • Omkring 18 år med nedsat funktionsniveau: Visitationen sker gennem Den Kommunale Tandpleje.

Med den nye model for omsorgstandpleje vil kommunen følge de retningslinjer og anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen foreskriver. Det drejer sig bl.a. om:

  • At ændringen i visitationspraksissen samt omsorgstandplejens mere opsøgende arbejde vil understøtte, at det er den rigtige målgruppegruppe, som får tilbuddet om omsorgstandpleje.
  • At i forbindelse med udrulning af den nye visitationspraksis vil omsorgstandplejen blive koblet på Cura, så omsorgstandplejen kan indgå i en fælles kommunikation omkring den enkelte borger.
  • At de personalemæssige ressourcer udnyttes bedre og mere korrekt.

Fremtidens omsorgstandpleje

Omsorgstandplejen vil fremadrettet arbejde på at blive mere synlige og opsøgende, så borgere i målgruppen får kendskab til ordningen fx gennem samarbejde med andre relevante faggrupper i kommunen som sygeplejersker og demenskoordinatorer. Herudover ønsker Tandplejen også fremadrettet et øget samarbejde og evt. undervisning af medarbejdere, som arbejder med borgernes mundhygiejne på plejecentre og i hjemmeplejen.

Socialtandpleje

Udover omsorgstandpleje tilbyder Den kommunale Tandpleje forsat socialtandpleje, og har gjort det siden 2020. Socialtandpleje er et gratis tandplejetilbud for borgere over 18, der ikke kan benytte de eksisterende tandplejetilbud og som er, gadehjemløse eller benytter herberger, varmestuer eller væresteder på grund af hjemløshed, modtagere af ydelser efter serviceloven og/eller i misbrugsbehandling.

Socialtandplejens behandling er baseret på omsorg, og behandlingen skal afhjælpe og forebygge smerter, sygdomme og andre ubehageligheder, samt vedligeholde tyggefunktionen.

Det er Socialteamet i Social- og Borgerservice og Den Kommunale Tandpleje, der indstiller borgere til socialtandplejen, og Rødovre Kommunes socialrådgivere/støtte-kontaktpersoner tilknyttet Social- og Borgerservice, der visiterer målgruppen til at modtage socialtandpleje.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om Sundhedsloven, LKB nr. 210 af 27. januar 2022.
Bekendtgørelse om Tandpleje, BEK nr. 1077 af 30/06/2020.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Dispensation for reglerne om undervisningstid på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2022/2023
Sag nr. 29

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folkeskoleloven fastlægger et minimumstimetal for undervisning af elever, men giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere for dette. For fortsat at sikre sammenhæng i Udviklingscenter Skiftesporets undervisning og behandling søges der, i lighed med de seneste otte år, om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Sagen forelægges i Børne- og Skoleudvalget samt i Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslaget om dispensation til at undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2022/2023 fastlægges til 30 timer pr. uge for alle klassetrin godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger et minimumstimeantal for elevernes årlige skoletid. Målgruppen på Udviklingscenter Skiftesporet er børn og unge i skolealderen med følelsesmæssige samt fysiske og psykiske vanskeligheder, som forhindrer dem i at følge en normal skolegang i folkeskolen. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende vil det fulde timeantal for eleverne derfor få alvorlige konsekvenser for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier, da de også har brug for guidning i deres socialesamspil. Udviklingscenter Skiftesporet arbejdet med børn og deres familier i forhold til udvikling af deres personlige-, sociale- og fagligekompetencer.

Arbejdet på Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:

  • Individuelle samtaler med børn, unge og deres familier
  • Undervisning og supervision af personalet
  • Eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler og Børne- og Familieafdelingen.

"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love "(L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere til seks børn, ansøges der om reduktion af timeantallet for eleverne på 4. til 6. klassetrin og 7. og 8. klassetrin. En reduktion af timeantallet vil medføre, at alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen), hvilket for indskoling, mellemtrin og udskoling betyder:

  • 28 undervisningstimer og to timers lektiecafé om ugen for 0. til 3. klassetrin. Her opfyldes kravet om timeantal.
  • tre timers mindre undervisning om ugen for 4. til 6. klassetrin, da kravet er 30 undervisningstimer og tre timers lektiecafé.
  • fem timers mindre undervisningstid om ugen for 7.-9. klassetrin, da kravet er 33 undervisningstimer og to timers lektiecafé.

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden kan ifølge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og §16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet gælder fra 1. august 2022 og frem til 31. juli 2023.

Bilag

Bilag 1: Lov 51 "Forslag til lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" § 14b og 16b.

Diverse
Sag nr. 30

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.