Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering:

1. Dialog med Skovmoseskolens bestyrelse.
2. Genhusning af Carlsro Vuggestue i 2025 (se bilag).
3. Topmødeerklæring Børn & Unge topmødet 2025 (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten i budget 2025 er der afsat et rådighedsbeløb på 13,3 mio. kr. til etablering af et særligt dagtilbud efter § 83 på Ruskær 35. Der ansøges om en anlægsbevilling, samt at projekt og tidsplan godkendes.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 13,3 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2025 til etablering af et § 83 (særligt tilbud) samt
2. at projekt og tidsplan godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune har siden 2015 oplevet en stigning i antallet af børn visiteret til et særligt dagtilbud efter § 83 i barnets lov (tidligere servicelovens § 32). Børn visiteret til denne type dagtilbud har behov for et specialpædagogisk og tværfagligt tilbud med høj bemanding og særlige krav til de fysiske rammer både inden- og udendørs. I dag køber kommunen pladserne i andre kommuner. Rødovre Kommune har de seneste år i tiltagende grad haft vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med pladser til særligt dagtilbud, og visiterede børn venter i op til et år på en plads. I december 2023 havde 21 børn plads i et særligt dagtilbud i anden kommune.

Da muligheden for at tilkøbe pladser i andre kommuner mindskes og udviklingen i antallet af børn med særlige behov ikke aftager, er der nu et stort behov for at etablere et eget § 83 (særligt dagtilbud) i Rødovre Kommune.

Bygningen på Ruskær 35, Kærhuset (tidligere Hendriksholm Skoles SFO), er udpeget til at blive transformeret til et særligt dagtilbud. Tilbuddet skal kunne rumme ca. 20 børn i alderen primært 3-6 år, fordelt på 4 børnegrupper. Derudover skal der være plads til ca. 15 ansatte. Institutionen skal ombygges og renoveres, så den lever op til de krav, der er til et særligt dagtilbud. Det betyder, at der skal ske flere ændringer i den nuværende bygning. Bl.a. skal følgende enten etableres, ændres eller tilpasses:

Personalefaciliter: garderober, toilet/bad, kontor, mødelokale, personalerum og tekøkken.

Børnefaciliteter: garderober, grupperum, toiletter, puslefaciliteter, motorikrum, sanserum, fællesrum og lille anretterkøkken evt. pædagogisk køkken.

Øvrige rum/behov: indgang/vindfang, teknikrum, vaskerum, rengøringsrum samt forskellige typer af depotrum.

Ligeledes skal udearealerne opdateres og ændres, så de understøtter børnenes behov. De eksisterende udearealer er nedslidte og har været anlagt til SFO-brug, hvorfor der er brug for at tilpasse dem til de nye brugere. Følgende skal blandt andet ændres og tilpasses:

• Nyt og højere hegn
• Beplantning
• Fjernelse af boldbane og redskaber, der ikke opfylder behov
• Opsætning af legeredskaber tilpasset målgruppen
• Skabe mindre rum/afskærmning af områder
• Regulering af terræn og undersøgelse af jordforholdene, herunder sandsynligvis udskiftning af jord.

Der vil blive foretaget jordprøveanalyser, når sagen er blevet behandlet politisk. Dette betyder, at der p.t. er en usikkerhed omkring udskiftning af jord og udgiften til dette. Eventuelle udgifter hertil vil blive håndteret af risikopuljen.

Udearealerne kan eventuelt etableres over flere etaper/år, såfremt at anlægsbevillingen ikke rækker til en komplet renovering og opdatering af udearealerne. Forvaltningen vil orientere Børne- og Skoleudvalget, hvis dette bliver aktuelt. Der skal dertil findes en løsning på parkeringsbehov ved spidsbelastning.

Projektet udføres i et tæt samarbejde mellem Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i budget 2025 afsat 13,3 mio. kr. til etablering af et særligt dagtilbud efter § 83.

Forventet afledt drift pr. år for bygning 500.000 kr. (herunder varme, vand, el, forsikring, vagt, rengøring og vedligehold).

Forventet afledt drift pr. år for udearealer: 70.000 kr.

Der er som udgangspunkt ikke afsat ekstra midler til drift af et §83-tilbud i Rødovre. Indtil videre har dagtilbudsrammen kunne dække merudgifterne til børn i §83-tilbud i andre kommuner. Forvaltningen har dog de seneste 3-4 år oplevet en fordobling i antallet af børn med behov for en plads på et §83-tilbud, hvorfor dagtilbudsrammen ikke kan forventes at kunne rumme behovet de kommende år. Forvaltningen vil i forlængelse heraf indarbejde forslag til driftsudvidelser til §83 tilbud i budget 2026.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Projektet forventes klar til ibrugtagning foråret 2026.

Indflytningstidspunkt afhænger bl.a. af hvornår private udviklere (AG gruppen) er færdige med de larmende arbejder (pæleramning) i området, da der bygges almene boliger i supplement til de private boliger, der p.t. er under opførelse, tæt placeret på Ruskær 35.

Forvaltningen er i tæt dialog med AG gruppen om tidsplanen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Styrelsesvedtægten for skoleområdet er revideret med afsæt i de gældende politiske beslutninger, herunder med baggrund i ændringer i Lov om Folkeskolen samt relevante bekendtgørelser. Den reviderede styrelsesvedtægt har været til udtalelse hos skolebestyrelserne i perioden 22. oktober – 25. november 2024 og fremlægges hermed.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at den reviderede styrelsesvedtægt for skoleområdet godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har ved henstilling fra Børne- og Skoleudvalget i forbindelse med den seneste politiske behandling af styrelsesvedtægten for skoleområdet arbejdet med selve opsætningen af styrelsesvedtægten med øje for at skabe et mere overskueligt og brugervenligt opslagsværk. Det har medført, at vedtægten nu har tre kapitler i stedet for fire, og ti bilag i stedet for tre. Derudover er der rykket rundt på udvalgte afsnit, enkelte overskrifter er justeret en smule, få sætninger er rettet til rent sprogligt og forældede betegnelser er konsekvensrettet.

Endvidere er styrelsesvedtægt samt dertilhørende bilag opdateret ud fra de seneste års ændringer i Folkeskoleloven, relevante bekendtgørelser samt politiske beslutninger i Kommunalbestyrelsen og i Børne- og Skoleudvalget. Endelig er det i styrelsesvedtægtens § 21 tilføjet, at krav om høring i skolebestyrelserne ikke gælder for rent administrative konsekvensrettelser/ændringer i forbindelse med nye eller ændrede regler, lovgivning mv.

Børne- og Kulturforvaltningen har sendt styrelsesvedtægten til udtalelse hos skolebestyrelserne jf. Børne- og Skoleudvalgets møde i oktober sag nr. 59 (bilag 1). Børne- og Skoleudvalget tilkendegav til dette møde, at de ønsker en løbende drøftelse af dele af vedtægtens indhold forud for næste revision. Det drejer sig eksempelvis om de tværgående indsatsområder, fælles mål, samordnet indskoling samt visitationsudvalg- og procedurer. Forvaltningen har desuden modtaget enkelte skriftlige input til vedtægten fra kommunalbestyrelsesmedlemmer med forslag til tilføjelser og præciseringer.

Efter høring

Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget svar fra syv af de ni skolebestyrelser og kan konstatere, at skolebestyrelserne har brugt tid og energi på at udarbejde grundige udtalelser. Skolebestyrelsernes udtalelser er vedlagt som bilag. Forvaltningen har gennemgået udtalelserne, som har givet anledning til en række yderligere justeringer i styrelsesvedtægten. Det drejer sig blandt andet om opdatering af forskellige termer, fx er beslutningsprotokol erstattet af referat og elevforsamling erstattet af fælles elevråd. Derudover er enkelte afsnit blevet præciseret, og det er tilføjet, at skolebestyrelserne orienteres om alle ændringer i styrelsesvedtægten – også ændringer der ikke kræver høring.

Styrelsesvedtægten er blandt andet formuleret på baggrund af tidligere vedtagne politiske beslutninger samt lovgivning på området. Enkelte af skolebestyrelsernes ændringsforslag vedrører områder, hvor netop politiske beslutninger eller lovgivning danner baggrund for de konkrete formuleringer i styrelsesvedtægten. Eksempelvis er det vedtaget i Folkeskoleloven, at skolernes sommerferier begynder den sidste lørdag i juni (jf. §14a stk. 2), og at skolebestyrelsen mindst en gang årligt indkalder forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed (jf. §44 stk. 13), hvorfor disse passager ikke kan ændres.

Det fremgår af flere af skolebestyrelsernes udtalelser, at processen omkring høring af budgetforslag er stram. Børne- og Kulturforvaltningen kvitterer for tilkendegivelserne og vil tilstræbe at videreformidle relevante datoer i god tid, så bestyrelserne har bedre forudsætninger for at imødekomme den korte svarfrist, som skyldes, at Rødovre Kommune er afhængig af tal fra centralt hold.

Flere af skolebestyrelsernes udtalelser fremhæver ønske om nytænkning af de politiske målsætninger for skoleområdet, hvilket også gjorde sig gældende i forbindelse med seneste revidering af vedtægten i 2022. Derudover kommenterer skolebestyrelserne på principper for ’samordnet indskoling’, som forekommer begrænsende for den enkelte skoles muligheder for at prioritere og iværksætte lokale tiltag, samt svær at efterleve indenfor skolernes økonomiske rammer. Børne- og Kulturforvaltningen medtager disse bemærkninger i det videre arbejde på skoleområdet, og i særdeleshed i forbindelse med det pågående arbejde med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse – som blev vedtaget ultimo 2024 og uddybes i bekendtgørelser i foråret 2025.

Forslag til ændringer i styrelsesvedtægten for skoleområdet i Rødovre Kommune efter høring fremgår af bilag 2. En samlet oversigt over skolebestyrelsernes udtalelser til styrelsesvedtægten fremgår af bilag 3.

Børne- og Kulturforvaltningen har også involveret Skole-MED og skoleledergruppen i arbejdet med vedtægten, og der er opbakning til yderligere en granskning af vedtægtens form og indhold med henblik på at tilvejebringe en anvendelig og slankere version på sigt. En sådan granskning er tæt knyttet til realiseringen af folkeskolens kvalitetsprogram, som er i gang på tværs af det samlede skoleområde.

I forlængelse heraf forslog Børne- og Skoleudvalget ved udvalgsmødet i oktober, at eventuelle politiske beslutninger i relation til vedtægten drøftes i udvalget inden den sendes i høring næste gang i efteråret 2025.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den nye styrelsesvedtægt for skoleområdet i Rødovre Kommune træder i kraft den 1. februar 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Som opfølgning på beslutningsforslag fra SF fremlægges en status på minimumsnormeringer i Rødovre Kommunes dagtilbud på kommune- og dagtilbudsniveau for perioden oktober 2023 til og med september 2024. Da det er første gang, forvaltningen udarbejder denne form for beregning på dagtilbudsniveau, kan der fremrettet forventes justeringer i data. Samtidig præsenteres minimumsnormeringsopgørelsen på kommuneniveau fra Danmarks Statistik for 2023.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at sag om opgørelse af minimumsnormeringer tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Det fremgår af Dagtilbudslovens § 19a, at Kommunalbestyrelsen, pr. 1. januar 2024, skal sikre en normering i kommunale, selvejende og udliciterede dagtilbud på minimum én pædagogisk medarbejder pr. tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder pr. seks børnehavebørn. Lovkravet om minimumsnormeringer skal opgøres som et årligt gennemsnit på kommunalt niveau og skal vise forholdet mellem pædagogiske personaleressourcer og antal indskrevne børn.

I beslutningsforslaget fra SF, BSU den 16. april 2024, blev det vedtaget, at forvaltningen skulle udarbejde en opgørelse af minimumsnormeringer på dagtilbudsniveau. Forvaltningen har, ud fra tilgængelige data, udarbejdet en opgørelsesmetode og rapport, der skal øge muligheden for at følge løbende med i kommunens overholdelse af de lovbundne minimumsnormeringer på både kommune- og dagtilbudsniveau.

Udover Rødovre Kommunes egen rapport præsenteres indledningsvist data fra Danmarks Statistik, der har opgjort normeringer i dagtilbud for året 2023. Det skal bemærkes, at der ikke er fuld sammenlignelighed mellem tallene, da opgørelsesperioden ikke er den samme, og at der er usikkerheder og metodeforskelle mellem de bagvedliggende tal.

Danmarks Statistiks opgørelse af minimumsnormeringer i 2023

Data fra Danmarks Statistik viser, at Rødovre Kommunes normeringer i 2023 var:

• Dagpleje: 2,6 barn pr. medarbejder/årsværk
• Vuggestue: 3,0 barn pr. medarbejder/ årsværk
• Børnehave: 5,9 barn pr. medarbejder/ årsværk

Da der fra og med 2023 er benyttet en ny opgørelsesmetode, kan data ikke sammenlignes med tidligere opgørelser.

Data viser, at Rødovre Kommune overholdt minimumsnormeringsloven på kommuneniveau i 2023.

Til sammenligning er tallene gennemsnitligt for hele landet:

• Dagpleje: 3,2 barn pr. medarbejder/årsværk
• Vuggestue: 2,9 barn pr. medarbejder/årsværk
• Børnehave: 5,9 barn pr. medarbejder/årsværk

Det viser, at Rødovre Kommune med undtagelse af Dagplejen ligger omkring landsgennemsnittet.

Rødovre Kommune har udmøntet alle statslige midler til minimumsnormeringer, og ikke reserveret midler fra puljen til administration. Det bemærkes dog, at der i opgørelsesperioden dels var en økonomisk opbremsning, samt at dagtilbuddene i Budget 2024 ikke blev givet fuld kompensation for de lønstigninger, der lå i trepartsaftalen. Begge dele er ikke længere tilfældet. Derudover har Kommunalbestyrelsen besluttet at løfte minimumsnormeringerne med 4 mio. kr. fra og med 1. januar 2025, med henblik på i endnu højere grad at leve op til lovgivningen om minimumsnormeringer.

Hvad kan ses i data i Rødovre Kommunes egen rapport?

Data i Rødovre Kommunes egen rapport viser differencen mellem personalebehovet (jf. minimumsnormeringslovgivningen) og det faktiske antal årsværk. Det giver en indikation på, om kommunen på kommune- og dagtilbudsniveau lever op til minimumsnormeringslovgivningen.

Data i Rødovre Kommunes egen rapport viser ikke, om der er minimum én pædagogisk medarbejder pr. tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder pr. seks børnehavebørn på dagtilbudsniveau. Det skyldes, at personalet ikke er ansat i enten vuggestuen eller børnehaven, men i det samlede dagtilbud. Når Danmarks Statistik har disse tal med, skyldes det, at Danmarks Statistik laver en teknisk beregnet fordeling af tallene.

Der er i Rødovre Kommune et politisk ønske om at opgøre tal på dagtilbudsniveau. I den forbindelse er en sådan teknisk fordeling så usikker, at den ikke er brugbar. Derfor er alle indskrevne børn omregnet til børneenheder. Det vil sige, at et vuggestuebarn tæller som to enheder, og et børnehavebarn tæller som én enhed.

Forbehold og usikkerheder

Da det er første gang, forvaltningen udarbejder denne form for beregning, kan beregningerne fortsat forfines. Rapportens bagvedliggende data skal desuden læses og tolkes med forbehold for, at valideringsprocessen ikke er afsluttet, og at der grundet metode- og beregningsforskelle forekommer uoverensstemmelser mellem Rødovre Kommunes rapport og Danmarks Statistiks opgørelse. Større afvigelser kan derfor ikke udelukkes.

Dagtilbuddene har budgetmæssigt samme forudsætninger for at leve op til minimumsnormeringsreglerne, men tolkninger af dagtilbuddenes pædagogiske kvalitet på baggrund af data bør på nuværende tidspunkt foretages varsomt grundet forbehold og usikkerheder i tallene. For blot at nævne et enkelt eksempel, så er det sådan, at hvis et dagtilbud bruger vikarer fra et vikarbureau, så tæller vikarerne ikke med i statistikken, mens vikarer ansat på almindelig vis tæller med. To dagtilbud kan altså teoretisk set have helt ens antal medarbejdere pr. barn, men stå meget forskelligt i oversigten. Alle disse kilder til fejltolkning er beskrevet nedenfor i afsnittet "Resultater på dagtilbudsniveau".

Resultater på kommunalt niveau
Rødovre Kommunes egen rapport viser, at med det passede antal børn i kommunen skulle der være mindst 500 årsværk for at overholde minimumsnormeringslovgivningen. Det faktiske antal årsværk var på 500 årsværk. Data viser således, at Rødovre Kommune i perioden oktober 2023 til september 2024 balancerer lovkravet om minimumsnormeringer.

Resultater på dagtilbudsniveau

Som nævnt afspejler tallene for normeringer ikke den pædagogiske kvalitet. For at demonstrere den kompleksitet, der kan ligge til grund for tallene, redegøres for generelle forhold, der kan medvirke til, at et dagtilbuds normering er enten høj eller lav.

Generelle forhold der kan gøre, at et dagtilbud har en høj normering:

• Højt sygefravær, der leder til mange timelønnede (både den sygemeldte og vikaren tæller med i opgørelsen, selvom den sygemeldte i sagens natur ikke er på arbejde).
• Når der i enkelte dagtilbud er specialpladser, er der højere normering på enkelte børn eller børnegrupper, men ikke på alle børn i dagtilbuddet. Det får normeringen til at se højere ud for dagtilbuddet som helhed, men det afspejler ikke normeringen i størstedelen af børnegrupperne.
• Ledige børnepladser får normeringen til at fremstå højere, da budgettet for personalet lægges ud fra forventet antal børn. Kommer der færre børn end forventet, vil normeringen blive højere. Dette gør sig særligt gældende i dagtilbud, der er under opstart.

Generelle forhold der kan gøre, at et dagtilbud har en lav normering:

• Køb af pædagoguddannede vikarer gennem vikarbureau (de tæller ikke med i opgørelsen af vikarandel).
• Højere medarbejderlønninger grundet høj pædagogandel og medarbejdere med høj anciennitet, som lægger beslag på en forholdsvis stor del af budgettet. Dermed er der mindre budget til flere pædagoger.
• Vakante stillinger.

Ovenstående eksempler er ikke udtømmende. Det er derfor vigtigt, at de vedlagte tal i bilaget læses og tolkes med tanke på nævnte forbehold og usikkerheder.

På dagtilbudsniveau ses det, at 10 ud af 21 dagtilbud ikke har minimumsnormeringer. Det fremhæves, at Rødovre Kommune stadig overholder minimumsnormeringslovgivningen, da den gælder på kommuneniveau.

Rødovre Kommunes egen opgørelsesmetode vil fremadrettet være tilgængelig for alle ledere på Dagtilbudsområdet.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

På mødet i marts fremlægges yderligere en sag om gennemgang af opgørelsesmetoden for minimumsnormeringer. Forvaltningen har været i dialog med BUPL om opgørelsesmetode vedr. minimumsnormeringer og har på baggrund af dialogen aftalt, at BUPL får indblik i teknikken bag forvaltningens opgørelse minimumsnormeringer, hvorefter der udarbejdes en sag til marts 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Den Kommunale Tandpleje har i 2024-2025 samlet modtaget et tilskud på 1.541.260 kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til kapacitetsudvidelse af Tandplejen. Midlerne skal nu udmøntes.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i budget 2025 indarbejdes en tillægsbevilling på netto 0 kr. til Børne- og Skoleudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 1.541.260 kr. til Tandplejen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Tandplejen har modtaget et tilskud på 1,5 mio. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten i den kommunale Børne- og Ungdomstandpleje. Det oprindelige ansøgte beløb var 2,5 mio. kr., og kommunen har derfor selv tilført 1 mio. kr. i budget 2025 for at finansiere den resterende del af projektet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

En andel af tilskuddet på 0,5 mio. kr. er afholdt i slutningen af 2024, hvilket håndteres ved regnskabsforklaring i Regnskab 2024.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 04.62 Sundhedsudgifter m.v.

Tidsplan

• Tilskuddet kan anvendes til kommunale anlægsudgifter, herunder indkøb af relevant udstyr og/eller etablering af lokaler, der er påkrævet i forbindelse med udvidelsen af den kommunale børne- og ungdomstandpleje.
• Tilskuddet udbetales i bagudrettede rater i takt med anvendelsen af tilskuddet.
• Ved projektets afslutning fremsendes et regnskab, der er direkte sammenligneligt med budgettet, til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regnskabet skal indsendes senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BSU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".