Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering:

1. Status på co-teaching (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med Folkeskolens kvalitetsprogram skal 'Teknologiforståelse' indføres som et nyt valgfag. Samtidig skal de unge i udskolingen modtage mere undervisning i valgfag, skolerne får mulighed for at udbyde lokale valgfag, og de unges valgfrihed øges. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer her, hvordan implementeringen af de nye initiativer tilrettelægges på skolerne i Rødovre.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at den foreløbige plan for implementering af de nye initiativer for valgfag godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Initiativerne omkring valgfag i Folkeskolens kvalitetsprogram samler sig i fire spor (se også bilag 1). Teksten i parentes angiver indfasningstidspunktet, som det er beskrevet i aftaleteksten.

• 'Teknologiforståelse' som nyt 5. praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse, der afsluttes med prøve ligesom de øvrige valgfag (indfases over to eller flere år fra 27/28).
• Indførsel af de fem praktiske/musiske valgfag i 8.-9. klasse, der afsluttes uden prøve (indfases over to eller flere år fra 27/28).
• Lokalt valgfag i enten 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse (indfases over to eller flere år fra 25/26).
• Mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid (indfases fra 25/26).

Samlet set skal ændringerne og de flere timer til valgfag give de unge i udskolingen en markant større mulighed for at påvirke deres eget skema, end det er tilfældet i dag.

I Rødovre Kommune vil valgfaget ’Teknologiforståelse’ blive tildelt timer, udover det der allerede er afsat til indsatsen Teknologi & Innovation i Styrelsesvedtægten for Rødovre Kommunes skoler. Indførelsen af valgfaget vil dermed ikke betyde en ændring i rammen for indsatsen, som i dag er et selvstændigt fag og en integreret del af skoleforløbet i 6., 7. og 8. klasse, hvor der er afsat to faste timer om ugen (jf. sag nr. 99 af 20. juni 2017).

En arbejdsgruppe bestående af afdelingsledere fra tre folkeskoler og Ungecenter2610, en børne- og kulturkonsulent samt to repræsentanter fra TekX har på baggrund af aftaleteksten og lokale muligheder udarbejdet et første bud på en plan for implementering.

Herunder gennemgås, hvordan implementeringen af de fire spor forventes at ske i Rødovre Kommune. Fælles for dem alle er, at der løbende vil ske evaluering og mindre tilpasninger. Efter det første år skal det vurderes, om tilrettelæggelsen virker efter hensigten.

1. 'Teknologiforståelse' som nyt 5. praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse, der afsluttes med prøve ligesom de øvrige valgfag

Skolerne i Rødovre er med indsatsen Teknologi og Innovation allerede langt fremme på området. Nogle skoler vil derfor allerede fra næste skoleår have mulighed for at tilbyde 'Teknologiforståelse' som det 5. valgfag, som er 2-årigt fra 7. årgang i den praktisk-musiske blok, som afsluttes med prøve i 8. klasse. Der er gode erfaringer fra Valhøj Skole, som har haft det udbudt som et 2-årigt valgfag, der blev afsluttet med prøve første gang i skoleåret 2023/2024.

2. Indførsel af de fem praktiske/musiske valgfag i 8.-9. klasse, der afsluttes uden prøve

I skoleåret 2026/2027 vil forberedelserne til at indføre det ekstra valgfagsforløb uden afsluttende prøve på 8.-9. klasse gå i gang. Hvis enkelte skoler er klar til at gå i gang tidligere, vil der være mulighed for dette.

Fælles for valgfaget Teknologiforståelse med og uden prøve (i ovennævnte spor 1 og 2):

Hver skole tager i planlægningen af næste skoleår stilling til, om de vil udbyde valgfaget med eller uden prøve, og det evalueres og tilpasses efter år 1. Begge valgfagsforløb bliver indført tværkommunalt på skolerne med forankring på TekX, og undervisningen varetages af medfølgende lærere. Med den fælles forankring er det hensigten, at der sker en solid kompetenceudvikling og -opbygning, der gør undervisningen fleksibel i forhold til fx fælles planlægning og holddannelse.

Den endelig form er endnu ikke endeligt på plads, men der arbejdes pt. på, at Teknologiforståelse dækker over to valghold, hhv. 'Teknologi', hvor teknologierne er i fokus, og 'Design', hvor processerne er i fokus.

Begge valgfagsforløb vil løbende blive evalueret og tilpasset til de nye årgange, og det forventes, at der vil komme yderligere informationer fra Børne- og Undervisningsministeriet i forhold til krav og indhold.

3. Lokalt valgfag i enten 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse

I skoleåret 2025/2026 vil opstarten af lokale interessebårne valgfag starte op på 7. årgang, som et prøveår, der evalueres og tilpasses, når skoleåret er afsluttet.

For de unge i 7. klasse vil der være mulighed for at vælge imellem:

• Valgfag udbudt lokalt på skolen som fx kan tage udgangspunkt i skolens særlige profil
• Valgfaget Teknologiforståelse, som udbydes på TekX
• Valgfag udbudt på Ungecenter2610.

I løbet af skoleåret vil der samtidig være en inddragende proces, hvor de unges interesser for og ønsker til nye valgfag skal undersøges mhp. de efterfølgende skoleår.

4. Mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid

Fra skoleåret 2025/2026 vil muligheden for valgfag uden for almindelig undervisningstid være koblet sammen med spor 3, hvor Ungecenter2610 er med til at tilbyde lokale valgfag, som beskrevet ovenfor.

Derudover har Børne- og Kulturforvaltningen vurderet, at muligheden for valgfag uden for almindelig undervisningstid i første omgang imødekommes i Ungecenter2610s tilbudsvifte 'Fritid for unge', som udbyder en række kreative, praktiske, musiske og faglige forløb. Det har dermed været en prioritering, at de unge spørges, inden der sættes nye valgfag i gang. Denne inddragende proces vil gå i gang i skoleåret 2025/2026.

Lov- og plangrundlag

Folkeskolens kvalitetsprogram.

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Koordineringen er forankret på TekX, men der følger ikke økonomiske midler med. I finansieringen omkring Folkeskolens kvalitetsprogram tilføres ikke specifikke midler til nye valgfag, og økonomien skal i stedet findes indenfor omlægningen af timer i folkeskolen. Forvaltningen er sammen med skolerne ved at finde ud af, hvordan skolerne i fællesskab kan løse opgaven i forhold til lærerkoordineringsressourcer ift. understøttelse af opbygningen af valgfaget på tværs af skolerne.

Tidsplan

Det første nye valgfag igangsættes fra skoleåret 2025/2026.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet ferie- og fridagsplan for skoleåret 2026/2027. Der er modtaget udtalelser til ferie- og fridagsplanen fra skolebestyrelserne på de seks almene folkeskoler, Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og Ungecenter2610 samt SkoleMED-udvalget og Rødovre Lærerforening.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2026/2027 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til skolernes ferie- og fridagsplan for skoleåret 2026/2027 i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutning (sag nr. 160, oktober 2023) om:

• at der skal være 201 skoledage,
• at ferie- og fridagsplanen fastlægges centralt,
• at 1. maj og 5. juni er skolefridage samt
• at vinterferien afholdes i uge 8.

Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget udtalelser til ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2026/2027 fra skolebestyrelserne på de seks almene folkeskoler, Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og Ungecenter2610 samt fra SkoleMED-udvalget og Rødovre Lærerforening (se bilag 1). Der er ikke modtaget høringssvar fra BUPL.

Skolebestyrelserne på Nyager Skole, Tinderhøj Skole, Valhøj Skole, Helhedstilbuddet Skovmoseskolen, Ungecenter2610 og Rødovre Lærerforening bakker op om den foreslåede ferieplan uden bemærkninger. Tinderhøj Skole, Valhøj Skole og Helhedstilbuddet Skovmoseskolen fremhæver blot, ligesom Hendriksholm Skole og Rødovre Skole, at det er positivt, at sommerferien er på seks hele ferieuger.

Skolebestyrelserne på Hendriksholm Skole, Islev Skole og Rødovre Skole nævner vinterferiens placering i deres høringssvar. På Rødovre Skole har bestyrelsen bemærket, at forældrene har delte meninger om, hvorvidt den skal placeres i uge 7 eller uge 8. Det samme gør sig også gældende på Hendriksholm Skole, som opfordrer til, at forældrenes og personalets holdninger undersøges igen, og at der i den forbindelse inddrages erfaringer fra Brøndby Kommune, som skiftevis placerer vinterferien i de to uger. På Islev Skole ønsker bestyrelsen at flytte vinterferien til uge 7. Derudover har ét enkelt medlem i Islev Skoles bestyrelse udtrykt ønske om, at 1. maj bliver en almindelig skoledag.

Hendriksholm Skole ønsker at ændre antallet af skoledage pr. år, så de 201 skoledage reduceres til 200 skoledage. Skolebestyrelsen foreslår, at den ekstra skolefridag for eksempel kan placeres mandag den 10. august 2026 eller fredag den 23. april 2027.

I lighed med sidste år undrer medarbejdersiden i SkoleMED-udvalget sig over, at ferieplanen ikke er sendt i høring i samtlige af de lokale MED-udvalg på skolerne. Årsagen til dette er den samme som sidste år: Ferie- og fridagsplanen er primært til børnenes og familiernes planlægning, men medarbejdernes stemmer har mulighed for at blive hørt i gennem SkoleMED-udvalget, Rødovre Lærerforening og BUPL. Derudover er der medarbejderrepræsentanter i alle skolebestyrelserne, som er en del af høringen. Børne- og Kulturforvaltningen bemærker desuden, at alle de lokale MED-udvalg senest var en del af høringen i 2021, hvor der i forbindelse med afstemningen om vinterferiens placering i højere grad blev skelet til forældrenes ønsker (BSU-sag nr. 54, juni 2021). De lokale MED-udvalg har ikke været en del af høringen ved tilrettelæggelsen af de fire seneste ferieplaner.

På baggrund af høringssvarene indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at den vedlagte ferie- og fridagsplan godkendes uden yderligere ændringer.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Styrelsesvedtægten for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ferie- og fridagsplanen vedrører skoleåret 2026/2027.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed datapakke for skolerne med afsæt i data fra skoleåret 2023/2024. Datapakken imødekommer det politiske ønske om at få et indblik i kvantitative data med fokus på skolernes faglige og trivselsmæssige resultater og skal desuden ses i sammenhæng med skoleudviklingssamtalerne.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at datapakken for skoleåret 2023/2024 tages til efterretning samt
2. at Børne- og Skoleudvalget godkender form og indhold af skoleudviklingssamtalerne.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I 2022 i forbindelse med implementering af lov om "Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen" blev kvalitetsrapporten for skolerne afskaffet. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer hermed, ligesom sidste år, en datapakke med en række relevante data for skolernes arbejde med elevernes trivsel, læring og udvikling samt overgang til ungdomsuddannelserne.

Ud fra ønsket om at skabe mere dialog gennem skoleudviklingssamtalerne indeholder datapakken ikke den samme grundige analyse som kvalitetsrapporten. I stedet for drøfter Børne- og Kulturforvaltningen løbende data med skoleledelserne. Datapakken skal hjælpe til at give indsigt i den overordnede udvikling på skoleområdet samt til at få øje på udviklingspotentialer på skolerne.

I skoleåret 2024/2025 afholdes skoleudviklingssamtalerne både som møder med skolerne og forvaltningen samt som de foregående år ved temamøde med deltagelse af skolebestyrelse, skoleledelsesrepræsentanter og politikere fra Børne- og Skoleudvalget.

Nedslag fra datapakken 2023/2024 fremhæves herunder, og den samlede datapakke er vedlagt som bilag.

Overgangen til ungdomsuddannelserne

• 44,2 % af eleverne i Rødovre Kommune er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Dette er igen i år over landsgennemsnittet på 38 %.
• 87 % af de unge er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hvilket ligger under niveauet fra sidste år men på niveau med landstallet.

Trivsel

Børn og unges trivsel har haft stor bevågenhed både i Rødovre Kommune og på landsplan de seneste år. Under den tværfaglige indsats ”Mod på trivsel”, er der blevet indhentet en lang række viden og inspiration fra Rødovreborgere og fagpersoner til, hvordan vi i Rødovre bedst arbejder på at højne trivslen for børn og unge i kommunen. Der udarbejdes en handleplan i forlængelse af dette, hvor der bl.a. også konkret vil blive peget på måder at arbejde med trivsel på i skolerne sammen med eleverne.

I det nedenstående ses nedslag i den årlige obligatoriske trivselsmåling for hhv. 0.-3- klasse og 4.-9.klasse. Overordnet ses der et fald i gennemsnittet for trivsel for eleverne i Rødovre Kommune på samme vis som der også på landsplan igen ses i fald i gennemsnittet. Rødovre ligger under landsgennemsnittet ligesom sidste år.

Trivsel på 0. til 3. årgang
Eleverne i 0.-3. klasse har svaret på tyve spørgsmål om deres trivsel i skolen. 96,7 % af eleverne i Rødovre Kommune tilkendegiver at være lidt eller meget glade for deres klasse. Dette er en stigning på 1,3 % i forhold til året før. 8,3 % af eleverne oplever at føle sig alene, hvilket er lidt mindre end tallet fra sidste år. 12,3 % af eleverne oplever at blive drillet, hvilket er en lille stigning i forhold til året før.

Trivsel på 4. til 9. årgang
Eleverne i 4. -9. klasse har svaret på fyrre spørgsmål om deres trivsel i skolen. I denne måling inddeles besvarelserne i fire indikatorer; social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. De overordnede resultater fremstilles på en skala fra et til fem, hvor fem repræsenterer højst mulige trivsel. Den samlede indikator for trivsel i Rødovre Kommune ligger på 3,5, hvilket er samme niveau som sidste år. Det er på niveau med landstallet, som de seneste to år har ligget på 3,6. Indikatoren støtte og inspiration, som indeholder spørgsmål om elevernes oplevelse af støtte fra lærerne og generel motivation i undervisningen er faldet i Rødovre Kommune fra 3,0 til 2,9. Det er som de tidligere år den sociale trivsel, der ligger højest både i Rødovre og på landsplan.

Fravær
Det gennemsnitlige elevfravær i 2023/2024 er på 6,7 %. Dette er en stigning på 0,5 % i forhold til året før. Sygefraværet er faldet en smule, så stigningen i fravær skal findes i ulovligt fravær (+0,2 %) og lovligt fravær (+ 0,4 %). Også i 2023/2024 ligger det samlede gennemsnit for fravær I Rødovre Kommune under landsgennemsnittet.

Afgangsprøverne
Karaktergennemsnittet for 9. klasse i Rødovre Kommune ligger på 7,2 i 2023/2024, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år.

Andelen af elever der opnår 02 eller derover i dansk og matematik er faldet fra 88 % 2022/2023 til 87 % 2023/2024.
På landsplan er det 88,6 % af eleverne, der opnår 02 i dansk og matematik. På oversigten over skolerne kan det aflæses, at gennemsnittet er udregnet på baggrund af store udsving skolerne imellem. Både Hendriksholm Skole og Rødovre Skole havde over 95 % af eleverne, der opnåede 02 i både dansk og matematik, men på Ungecenteret var det kun 31,8 % af eleverne.

I forhold til karaktererne ved afslutningen af 10. klasse, ses det, at elevernes gennemsnit på 5,4 ligger under landsgennemsnittet, men deres gennemsnit i engelsk på 7,1 og i høj grad deres gennemsnit i matematik på 6,3 ligger en del over landsgennemsnittet.

Undervisningsministeriet udregner en socioøkonomisk reference, der på baggrund af elevernes baggrundsforhold fastsætter, hvilket karaktergennemsnit der kan forventes på skolerne. Der er ingen af skolerne i Rødovre Kommune, der ligger statistisk signifikant uden for den socioøkonomiske reference, men tre skoler (Hendriksholm Skole, Nyager Skole og Tinderhøj Skole) ligger over det forventede gennemsnit, to skoler (Islev Skole og Valhøj Skole) ligger på niveau, men en enkelt skole (Rødovre Skole) ligger en lille smule under det forventede gennemsnit.

Skoleudviklingssamtaler

Den 28. februar 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen den lokale udmøntning af skoleudviklingssamtalerne i Rødovre Kommune. Her blev det besluttet, at samtlige skoler herunder medlemmer af skolebestyrelserne deltager på et årligt møde om et tema, som den kommunale datapakke giver anledning til at fordybe sig i. Møderne giver mulighed for at udveksle perspektiver og videndele på tværs af skolerne, så de lokale erfaringer, udfordringer og succeshistorier kan styrke det samlede skoleområde i Rødovre Kommune.

Med Folkeskolens Kvalitetsprogram har skolebestyrelsen fået en forstærket rolle i skoleudviklingssamtalerne, og skolebestyrelsen skal fremover deltage som en ligeværdig part sammen med skoleledelsen og kommunalbestyrelsen. Det overordnede formål med samtalerne er fortsat at styrke dialogen og samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og skolerne om skolens udvikling. Ønsket er fortsat at sikre en løbende kvalitetsudvikling af undervisningen, elevernes trivsel og skolernes strategiske indsatsområder. Med skolebestyrelsens deltagelse kan vi inddrage forældrenes og elevernes synspunkter, og dermed er der mulighed for at se udviklingen fra et bredere perspektiv.

Foruden det årlige temamøde mellem Børne- og Skoleudvalget og skolebestyrelserne indstiller Børne- og Kulturforvaltningen til, at skoleudviklingssamtalerne fra skoleåret 2025/2026 i Rødovre Kommune får følgende form og indhold:

• Der afholdes en årlig individuel skoleudviklingssamtale. Forvaltningen deltager i samtalerne på vegne af kommunalbestyrelsen.
• Skolens ledelse og skolebestyrelse præsenterer status for skolens udviklingsområder og resultater af igangværende indsatser i samtalen med forvaltningen.
• Elevernes faglige progression og trivsel. Faglige resultater i dansk og matematik samt trivselsmålingen skal indgå i samtalerne samt anden relevant viden om elevernes udvikling. Relevante nedslag i datapakken kan indgå heri.
• Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler, herunder gennemgang af, hvordan tidligere aftaler og anbefalinger er blevet implementeret.
• Drøftelse af kommende indsatsområder.
• Forvaltningen, skoleledelsen og skolebestyrelsen identificerer fælles mål for den kommende periode.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Der afholdes skoleudviklingssamtaler i april-juni måned. Der inviteres til en temadrøftelse om relevante temaer fra datapakken mellem BSU og skolebestyrelserne til efteråret.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Med vedtagelsen af folkeskolens kvalitetsprogram er alle kommuner forpligtet til at etablere en juniormesterlæreordning fra skoleåret 2025/26. Juniormesterlære giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for en praksisrettet afslutning på folkeskolen med en kombination af undervisning og praktik. En arbejdsgruppe i Rødovre Kommune har undersøgt, hvordan ordningen bedst kan implementeres lokalt. Det indstilles, at Børne- og Skoleudvalget godkender forslaget til organisering af juniormesterlære i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at BSU godkender en samlet organisering af juniormesterlære med opstart i skoleåret 2025/2026.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Folketinget har vedtaget, at alle kommuner fra skoleåret 2025/26 skal tilbyde juniormesterlære som en del af folkeskolens kvalitetsprogram. Formålet er at styrke de unges muligheder for at gennemføre en erhvervsrettet uddannelse gennem en mere praksisorienteret skolegang. På BSU-mødet den 4. februar 2025 blev udvalget orienteret om juniormesterlæremodellen i forbindelse med den mundtlige præsentationen af folkeskolens kvalitetsprogram.

Elevmålgruppe:

Juniormesterlæreordningen skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse, der ønsker en mere praksisorienteret skolegang med henblik på at gennemføre en erhvervsrettet uddannelse efterfølgende. Den kommunale ungeindsats vil få en særlig vejledningsforpligtelse over for elever i 7. klasse, som overvejer at påbegynde juniormesterlæreordningen.

Elever, der vælger at komme i juniormesterlære, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse. Her vil eleverne skulle aflægge de bundne prøver i dansk og matematik og gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet. Elever, der ønsker at afbryde deres juniomesterlæreforløb, skal tilbydes at komme tilbage til i almen undervisning på deres oprindelige skole.

Lovgrundlag:

Juniormesterlære er reguleret i folkeskolelovens § 9 a og i bekendtgørelse om juniormesterlære, der fastlægger de nærmere rammer yderligere. Bekendtgørelsen er i høring og forventes endeligt vedtaget i foråret 2025. Ifølge udkast til bekendtgørelsen skal juniormesterlære bestå af en kombination af skoleundervisning i mindst dansk og matematik samt praktik i virksomheder eller praktiske undervisningsforløb på en erhvervsskole, FGU eller ungdomsskole. Det er skolelederens ansvar at tilrettelægge undervisningen, herunder eventuelt at inddrage yderligere fag som engelsk og naturfag. Det er tilladt for Kommunalbestyrelsen at fastsætte frister for tilmelding til juniormesterlære med henblik på at skabe en hensigtsmæssig planlægning og organisering.

Eleverne og deres forældre er i følge lovgivningen ansvarlige for at finde en praktikplads, men kommunen kan stille praktikpladser til rådighed og skal stille alternative praktikforløb til rådighed for elever, der ikke selv kan finde en praktikvirksomhed. Kommunalbestyrelsen fører desuden tilsyn med praktikstederne for at sikre, at de lever op til gældende arbejdsmiljøregler og undervisningskrav.

Lokal implementering:

Kommunerne skal tage stilling til, hvilken organisering juniormesterlære skal have.I Rødovre Kommune har en arbejdsgruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra skolerne, leder og medarbejdere fra Ungecenter2610 samt medarbejdere fra både skole- og erhvervsafdelingen undersøgt, hvordan juniormesterlære bedst implementeres i Rødovre Kommune. Arbejdsgruppen har inddraget erfaringer fra andre kommuner, søgt viden fra KL og Undervisningsministeriet og har været i dialog med ungevejledning på beskæftigelsesområdet. Der er helt overordnet to modeller for organisering:

Model A – Fælles Juniormesterlæreklasse

Én samlet juniormesterlæreklasse. Elever på tværs af kommunen samles i en fælles juniormesterlæreklasse for henholdsvis 8. og 9. klasse, der placeres på én skole. Eleverne følger fælles skema i dansk og matematik og der arbejdes i høj grad med praksisorienteret didaktik. Ved at samle eleverne i en klasse, er der også god mulighed for at skabe fælles tilhør for gruppen baseret på deres fælles interesse for det praksisfaglige. De lærere, der underviser eleverne vil desuden forestå tilsyn og samarbejde med praktikstederne. Her skal de sikre, at undervisningen i praktikperioderne sker i overensstemmelse med folkeskoleloven og samtidig sikre, at elevernes arbejdsbetingelser i praktikken sker i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Model B – Egne skoler

En decentral model, hvor hver skole selv står for at organisere juniormesterlære. Eleverne bliver i egne klasse og følger den almindelige undervisning men i reduceret skema ved siden af deres praktikforløb i op til to dage om ugen. Eleverne skal som minimum kunne følge alle timer i dansk og matematik. Falder praktikperioderne sammen med, at resten af klassen har dansk og matematik, skal eleverne dermed have tilbudt timerne på et andet tidspunkt. Det er de enkelte skoleledere, der har ansvaret for at føre tilsyn med om praktikperioderne er inden for lovgivningen både i forhold til praktikaftaler, arbejdsmiljø og udbytte af undervisning.

Model B ville eventuelt kunne suppleres ved, at kommunen stiller centrale kræfter til rådighed i forhold til tilsynsopgaven.

Anbefaling og organisering i Rødovre Kommune

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes med Model A i Rødovre Kommune.

• Eleverne samles i en klasse for henholdsvis 8. og 9. klasse for at sikre, at eleverne oplever sig som del af et fællesskab, hvor de deler interesser for det praksisfaglige. Endvidere vil en central model give de bedste betingelser for at både undervisning og praktik har høj faglig relevans for eleverne.
• Eleverne skrives ind på Hendriksholm Skole. Klassen placeres fysisk på Ungecenter2610. Placeringen på Ungecenter2610 anbefales, fordi der ses en mulighed for pædagogisk og fagligt samarbejde mellem personalet i juniormesterklasserne og personalet på Dagskolen. Sidstnævnte har stor erfaring med undervisning af elever i begrænset fagrække, og med at føre disse elever succesfuldt til afgangsprøver. Ungecenter2610 vil desuden kunne tilbyde et ungemiljø omkring eleverne i juniormesterlæreklassen.
• Der laves tilmeldingsfrist for juniormesterlæreklasserne for at skabe samlet overblik over antal elever og for derigennem bedst muligt at kunne tilpasse undervisning, praktikpladser og øvrige ressourcer.
• Der tilknyttes lærere med særlig interesse og kompetencer indenfor det praksisfaglige til at varetage undervisning og tilsyn med praktikstederne.
• Der undervises i dansk og matematik efter folkeskolelovens krav, men med en praksisrettet tilgang.
• Undervisningen suppleres med engelsk, naturfag og valgfag for at styrke elevernes videre uddannelsesmuligheder.
• Praktikforløbene organiseres centralt for at sikre kvalitet i praktikkerne, i tilsynet og i samarbejdet med virksomheder.

Omkring årsskiftet 2025/2026 vil BSU få en status på den lokale udmøntning af juniormesterlæreordningen. Ordningen vil desuden løbende blive evalueret og her vil både elevers, forældres, personalets og virksomhedernes perspektiver blive inddraget.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven.

Bekendtgørelse om juniormesterlæreordningen.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med folkeskolens kvalitetsprogram, er det meldt ud, at der i 2025 på landsplan er afsat i alt 80

mio. kr. og fremover varigt 190 mio. kr. til kommunerne i forbindelse med juniormesterlære.

Økonomien omkring kvalitetsprogrammet er dog ikke forhandlet endelig på plads endnu, og det

vides derfor endnu ikke, om der gives midler direkte til juniormesterlæreordningen og i givet fald, hvor mange midler Rødovre Kommune vil få tildelt. Skolerne vil selv stå for finansieringen i budgetåret 2025, men vil søge midler til juniormesterlære i det efterfølgende budgetår, hvis denne nye forpligtelse medfører, at deres budget overskrides væsentligt.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger tallene for indskrivning til børnehaveklasse for skoleåret 2025/2026.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har fra skoleåret 2024/2025 indført fælles skoledistrikt, og Kommunalbestyrelsen besluttede i den forbindelse følgende fordelingskriterier (KB-sag nr. 163, oktober 2023), som anvendes i fordelingen af børn til børnehaveklasse:

• Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner.
• Søskende til elever på skolen har ved indskrivning til 0. klasse ret til optagelse på den samme skole. Søskendegarantien omfatter børn med bopæl i Rødovre Kommune.
• Alle børn er sikret plads på en skole inden for 2 km.
• Det tilstræbes, at den samlede skolevej er kortest mulig.

Ved indskrivningen har forældrene haft mulighed for at ønske op til tre skoler i prioriteret rækkefølge. Som det fremgår af ovenstående fordelingskriterier, er der indført søskendegaranti, så forældre kan få deres børn på den samme skole. Derudover sikres alle børn en plads på en skole indenfor 2 km, medmindre forældrene selv ønsker en skole, der ligger længere væk.

Ved fordelingen er der taget udgangspunkt i klasseloftet på max. 24 elever pr. klasse (besluttet i BSU-sag nr. 81, november 2021). Der er så vidt muligt planlagt med 23 elever pr. klasse, så alle skolerne - bortset fra Tinderhøj Skole - på nuværende tidspunkt har ledige pladser til evt. tilflyttere. Dette uddybes nedenfor under 'Indskrivningsresultater'.

Tallene i denne orientering er udtryk for et øjebliksbillede, og de kan løbende ændre sig i takt med ind- og udflytninger i kommunen eller ved optag på privatskoler, udsættelse af undervisningspligten mv.

I år har det været muligt at imødekomme tæt på alle 1. skoleønsker for børn med bopæl i Rødovre. De få børn, som ikke har fået imødekommet deres 1. skoleønske samt børn med bopæl uden for Rødovre har haft mulighed for at blive skrevet på venteliste. Pladser til børn på ventelisterne fordeles løbende frem til SFO-start den 1. maj. Der er bl.a. børn på venteliste, som har bopæl uden for Rødovre Kommune samt børn med bopæl i Rødovre, hvor forældrene har fortrudt deres oprindelige 1. skoleønske.

Indskrivningsresultater

Der er på nuværende tidspunkt indskrevet 446 nye børn til skole- og SFO-start i maj 2025 på Rødovre Kommunes seks almene folkeskoler. Børne- og Skoleudvalget blev orienteret mundtligt om de foreløbige indskrivningstal den 2. december 2024 og efter fordelingen den 14. januar 2025.

Der oprettes som udgangspunkt fire klasser på Rødovre Skole, Valhøj Skole og Nyager Skole, tre klasser på Hendriksholm Skole og Islev Skole og to klasser på Tinderhøj Skole. Børne- og Kulturforvaltningen bemærker, at børnetallet er faldet i forhold til sidste skoleår svarende til, at to skoler skal have én klasse mindre. I år bliver det Tinderhøj Skole og Islev Skole. Den gennemsnitlige klassekvotient på de enkelte skoler ligger på mellem 22,25 og 23,66. Dette gælder dog ikke på Tinderhøj Skole, hvor der pt. er indskrevet lidt flere børn, således at de to klasser har hhv. 25 og 26 børn. Årsagen til dette er, at Børne- og Kulturforvaltningen har vurderet, at den samlede forældretilfredshed bedst imødekommes på denne måde. Børne - og Kulturforvaltningen følger fortsat udviklingen i tallene tæt. På alle skolerne er der taget højde for det forventede antal omgængere, dvs. børn som har brug for et år mere i børnehaveklasse. Antallet af omgængere samt klassekvotienten for den enkelte skole fremgår af oversigten i bilaget.

Ved fordeling af børn har det været muligt at imødekomme 1. skoleønsker for 430 børn, hvilket svarer til 96,41 %. Blot 2 børn (0,45 %) har fået deres 2. skoleønske opfyldt. I begge tilfælde har 1. skoleønsket været en skole, der ikke var den nærmeste, og som derfor var fyldt op med andre børn. Desuden er 14 børn (3,14 %) placeret af forvaltningen på en skole med afsæt i fordelingskriterierne, fordi forældrene ikke har reageret på henvendelserne vedr. skoleindskrivningen, eller fordi de er tilflyttet efter indskrivningen.

På nuværende tidspunkt har 38 børn valgt en anden skole uden for Rødovre - enkelte kan være af den årsag, at de fraflytter Rødovre Kommune. 19 børn har fået udsat undervisningspligten et år, to børn skal hjemmeundervises, og 27 børn er visiteret til specialtilbud.

Sammenligning med tidligere år

Som nævnt ovenfor er der på nuværende tidspunkt indskrevet 446 børn ekskl. omgængere til skolestart i 2025. Til sammenligning kan det oplyses, at der til skolestart i 2024 var indskrevet 527 børn i de seks folkeskoler, og til skolestart i 2023 var der indskrevet 484 børn. I år har 38 børn valgt en anden skole end en i Rødovre. I både 2024 og 2023 var dette tal 35 børn. Endvidere har 19 børn i år fået udsat undervisningspligten et år. I 2024 var antallet 29, og i 2023 var antallet 21 børn. Antallet af børn, som er visiteret til specialtilbud, er ikke helt sammenligneligt, idet der i år er visiteret 27 børn, og da der ikke udestår behandling af visitationssager. Da indskrivningen til skolestart i 2024 var klar, var tallet blot 13 børn, da alle sager ikke var færdigbehandlet. I 2023 var 21 børn visiteret til specialtilbud (eller modtagerklasse) lige efter indskrivningen - og her var alle sager ligeledes ikke færdigbehandlet.

I år forventes det, at der bliver oprettet fire klasser på Nyager Skole, Valhøj Skole og Rødovre Skole, tre klasser på Islev Skole og Hendriksholm Skole og to klasser på Tinderhøj Skole. I 2024 blev der ved fordelingen planlagt fire klasser på alle seks skoler. Efterfølgende gav Børne- og Skoleudvalget dispensation i forhold til klasseloftet på Hendriksholm Skole og Tinderhøj Skole, så de to skoler hver især oprettede tre klasser. I 2023 oprettede Valhøj Skole og Hendriksholm Skole tre klasser, mens der på Tinderhøj Skole, Nyager Skole, Islev Skole og Rødovre Skole blev oprettet fire klasser.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Styrelsesvedtægten for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen ud over det i budgettet fastsatte beløb.

Tidsplan

Indskrivningen gælder for skoleåret 2025/2026.

Børne-og Kulturforvaltningen følger udviklingen i tallene, og særligt mhp. om der efter 1. maj 2025 er behov for at fremlægge en sag til Børne- og Skoleudvalget om dispensation til at fravige klasseloftet på Tinderhøj Skole.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som opfølgning på Budget 2025 præsenterer Børne- og Kulturforvaltningen perspektiver på muligheder for etablering af profildagtilbud i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Budget 2025 blev det aftalt, at ”Vi ønsker en sag i Børne- og Skoleudvalget, hvor udvalget drøfter muligheden for, at dagtilbud kan vælge en bestemt profil, som vi har set på skolerne. Det er afgørende, at det er en frivillig ordning, og drøftelserne skal også omhandle Børne- og Skoleudvalgets mulighed for at understøtte en sådan proces”.

I denne sag redegøres for eksisterende profildagtilbud samt forslag til, hvordan Børne- og Skoleudvalget bedst muligt kan understøtte eventuelle fremtidige profildagtilbud. For at svare på dette inddrages erfaringer fra Rødovre Kommunes profilskole Hendriksholm Skole, der officielt blev en rettighedsskole under UNICEF Danmark i 2021.

Eksisterende profildagtilbud

På nuværende tidspunkt har tre dagtilbud i Rødovre Kommune en særlig profil. Børneinstitutionen Søtorp og Børneinstitutionen Skanderup har naturfaglige profiler, hvilket betyder, at aktiviteter og pædagogisk tilgang her er funderet i aktivt udeliv og natur. Børnehuset Græshoppen har en bevægelsesrettet profil og blev i 2018 certificeret som pædagogisk idrætsdagtilbud. Her står leg og bevægelse i centrum for den pædagogiske praksis og dagligdag.

Det kan dertil nævnes, at Børnehuset Carlsro i 2022-2023 har gennemført en sprogpædagogisk efteruddannelse baseret på Hanen-programmet. Det kan eventuelt anskues som et dagtilbud med en særlig sprogprofil. Yderligere tre dagtilbud i Rødovre Kommune er i gang med samme sprog-efteruddannelse.

Udvikling af profildagtilbud

Erfaringer fra Hendriksholm Skole samt fra dagtilbudslederne understøtter intentionen i Kommunalbestyrelsens forståelse af, at det er afgørende, at eventuelle fremtidige profildagtilbud udspringer fra et lokalt engagement samt et motiveret ledelsesteam og medarbejdergruppe. Særligt Hendriksholm Skole peger på, at det var essentielt at starte profilen langsomt og med medarbejdergruppens tilslutning. Såfremt man ønsker at oprette et profildagtilbud, er det vigtigt at drøfte med de enkelte dagtilbudsledere, om de ønsker at etablere sig som profildagtilbud samt hvilke profiler, der ville engagere og afspejle medarbejdergruppen bedst muligt.

Hvis Rødovre Kommuner ønsker at øge antallet af profildagtilbud, kan det drøftes, om der bør udvikles et fælles koncept for, hvad det indebærer at være et profildagtilbud, samt om og hvordan profilen kan bidrage tværs af Dagtilbudsområdet. Det kunne eksempelvis være ved, at profildagtilbuddene i højere grad blev en videns- og kompetenceressource på tværs af Dagtilbudsområdet, og dermed kunne bidrage til et bredere pædagogisk kvalitetsløft.

Ressourceforbrug

Det er forvaltningens vurdering, at hvis man ønsker, at et profildagtilbud også skal dele deres særlige viden eller kompetencer på tværs, så kræver det yderligere økonomiske midler i lighed med profilskolerne Nyager Skole og Hendriksholm Skole, der tildeles 600.000 kr. årligt. Hendriksholm Skole bruger eksempelvis den økonomiske støtte til at dække lønudgifter til profilskolekoordinatoren (der bruger 25% af sin stilling på koordineringsopgaven) samt en pædagog, der er ansvarlig for profilen i SFO og indskoling. På Dagtilbudsområdet forventes ikke den samme koordineringsopgave, men et mindre beløb kunne eksempelvis dække udgifter i forbindelse med materialer, kompetenceudvikling og øgede medarbejdertimer til workshops eller aktiviteter på tværs af dagtilbud.

I forhold til ressourceforbrug er det erfaringen fra Hendriksholm Skole, at profilen ikke skal tænkes som noget stort og prangende eller en særlig udgift eksempelvis grundet mange ture ud af huset, men at profilen i stedet forstås og indtænkes som en integreret del af hverdagen. Profilen skal således understøtte den måde, børn og voksne er sammen på.

Rekruttering

I forhold til rekruttering er der på nuværende tidspunkt ikke et datafunderet svar på, om profildagtilbud har en positiv effekt på rekruttering af pædagogisk personale. Det er umiddelbart ikke erfaringen fra Rødovre Kommunes eksisterende profildagtilbud, at de oplever øget rekruttering i profildagtilbuddene sammenlignet med kommunens andre dagtilbud. På Hendriksholm Skole har de dog oplevet, at de ikke har haft rekrutteringsudfordringer siden oprettelsen af deres profil. Det er altid nævnt i deres stillingsannoncer, og de mærker stor interesse for profilen blandt de jobsøgende.

Det kan derfor drøftes, om en tydeligere fremskrivning af profilerne og den måde, dagtilbuddet pædagogiske praksis afspejler profilen kan have en positiv effekt på rekruttering på Dagtilbudsområdet.

Søgning fra forældre og deres børn

Hverken Dagtilbudsområdet eller Hendriksholm Skole ser en øget søgning fra forældre og deres børn grundet særlige profiler. Det er umiddelbart stadig nærhedsprincippet, der er den største faktor for både dagtilbuds- og skolevalg. Hendriksholm Skole oplever dog at få meget positiv feedback fra forældrene omkring profilen og aktiviteter knyttet dertil.

Værdien i generel høj kvalitet i de almene tilbud

Dagtilbudsområdet har på nuværende tidspunkt et stort fokus på at skabe et godt fundament for et dagtilbudsområde med høj pædagogisk kvalitet i alle dagtilbud, så alle børn i Rødovre kommune tilbydes varierende og alsidige pædagogiske aktiviteter, der rummer og støtter alle børn og familiers behov, værdier og læringsmuligheder i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan. Det ses bl.a. i Dagtilbudsområdets arbejde med at implementere en fælles kvalitetsforståelse på tværs af dagtilbuddene samt et nyt tilsynskoncept, der også angiver markører for god pædagogisk praksis inden for forskellige fokusområder i form af faglige temaer. Det er derfor også en opmærksomhed, hvorvidt etableringen af for mange profildagtilbud kan indskrænke fokus på værdien i det almene.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt man politisk ønsker at arbejde videre med profildagtilbud anbefaler forvaltningen, at der afsættes særskilte midler.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen indeholder forslag til en ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet. Formålet med at at udarbejde en ny tildelingsmodel har været at styrke gennemsigtigheden i økonomistyringen for både de decentrale ledere og forvaltningen samt danne et forbedret grundlag for styring og dialog på dagtilbudsområdet.

Indstilling

 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet godkendes,
2. at tildelingsmodellen implementeres med virkning fra budgetåret 2026 samt
3. at grundbeløb til frokostproduktion ændres fra tre til fem niveauer pr. 1. januar 2026, samt
4. at tildelingsmodellen erstatter vedtagelse om sociale normeringer fra marts 2021
5. at midler til ikke anvendte pladser i dagtilbuddene i 2025 forbliver på dagtilbudsområdet med henblik på at øge mulighederne for en højere pædagogandel i dagtilbuddene, samt
6. at der søges midler svarende til 9,5 årsværk pædagoger indarbejdet i budget 2026 for at imødekomme ambitionenen om en pædagogandel på 70 %.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Forvaltningen anbefaler, at tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet justeres, så tildelingsmodellen udgør et forbedret styrings- og dialoggrundlag for alle led i kommunens ledelseskæde. Hensigten er at øge gennemsigtigheden i økonomistyringen af området og dermed være med til at skabe rammerne for den bedst mulige pædagogiske kvalitet for alle børn i Rødovre Kommunes dagtilbud.

Tildelingsmodellen anbefales implementeret pr. 1. januar 2026.

Det overordnede formål med tildelingsmodellen har været og er fortsat at fordele det til enhver tid vedtagne politiske budget for området. Den nye tildelingsmodel ændrer ikke på det samlede budget, men fordeler udelukkende midlerne på en anderledes måde.

Kommunalbestyrelsen har tidligere vedtaget udmøntning af sociale- og minimumsnormeringer i KB sagnr. 53 fra marts 2021. Den nye tildelingsmodel erstatter denne beslutning.

Processen

Den nuværende tildelingsmodel har bestået af mange mindre fordelingsparametre, som over tid er blevet uigennemsigtige. Det har gjort det vanskeligt for dagtilbudslederne at gennemskue og kommunikere egne budgetter til personale og forældrebestyrelser.

Der har derfor været et stort ønske fra blandt andet dagtilbudslederne at få en ny model, der har en større grad af transparens og kan understøtte deres økonomistyring.

For at give de bedste forudsætninger for at skabe en gennemsigtig tildelingsmodel har der derfor været afholdt tre workshops med deltagelse af dagtilbudslederne, fælles tillidsrepræsentanter for BUPL og FOA og repræsentanter fra både Budget og Analyse og dagtilbudsområdet. De tre workshops har været involverende, og deltagerkredsen har været med til at definere og validere forskellige dele af modellen.

Kommunernes fælles udviklingscenter Komponent har bistået med konsulentbistand til arbejdet.

Deltagerkredsen har været med til at definere følgende overordnede principper for en ny tildelingsmodel. Modellen skal:

• være transparent og tydelig omkring tildelingen af midler
• være enkel og let at kommunikere
• understøtte et decentralt økonomisk råderum og lokale prioriteringer
• kunne håndtere ændringer i den økonomiske ramme og give mulighed for løbende at lave små justeringer

Principperne har dannet grundlaget for Komponents videre arbejde med tildelingsmodellen og den konkrete fordeling af midlerne.

Den nye tildelingsmodel

Den nye tildelingsmodel har til formål at være transparent og let genkendelig i opbygningen af de enkelte dagtilbuds budgetter. Den nye tildelingsmodel er således fordelt i tre hovedposter:

• Primær drift og øvrig ledelse: lønmidler til personale, løn til øvrig ledelse og midler til børnerelateret drift. F.eks. bleer, inventar og materiale til aktiviteter.
• Sprogmidler, midler til udvidet åbningstid og tillæg til dagtilbud med naturprofilbørnehaver.
• Madordning: mellemmåltider og frokost.

Den nye tildelingsmodel fastholder en stor del af de bærende elementer fra den tidligere model.

I lighed med i dag er langt størstedelen af dagtilbuddenes budgetter bygget op af et beløb pr. enhed. Det betyder, at den største del af dagtilbuddenes budgetter baserer sig på det normerede antal børn. Årsagen er, da langt de fleste udgifter i et dagtilbud er tæt knyttet til antallet af børn og deres alder. Derfor tæller et vuggestuebarn for to enheder til og med den måned barnet fylder 3 år, da normeringen er dobbelt så høj som for et børnehavebarn, der tæller for en enhed. Enhedsbeløbet skaber således grundlag for langt størstedelen af budgettet.

Herudover fastholdes følgende parametre:

• Der tildeles budget ud fra dagtilbuddets normerede antal børn i gennemsnit henover året.
• Hvis et dagtilbud har haft flere enheder indskrevet henover året, end det normerede, gives der midler til merindskrivning.
• Hvis der ikke er fuldt antak indskrevne børn, beholder dagtilbuddet alle midler og har dermed mulighed for en højere normering, end dagtilbud der er fyldt op.
• I lighed med i dag gives der midler til udvidet åbningstid. Beløbet er dog hævet lidt.
• Der gives fortsat midler til ekstra normering i skovbørnehaverne.

På baggrund af ønsket om at give en større grad af overblik og transparens i de enkelte dagtilbuds budgetter har der også været behov for at ændre og justere på nogle parametre. Følgende parametre er ændret i den nye model:

• Lederlønnen flyttes til centrale konti for at sikre, at ændringer i lederens løn ikke har indvirken på dagtilbuddets samlede økonomi. Lederlønnen tæller fortsat i beregningen af minimumsnormeringer.
• Ledelsestid: Der afsættes midler til fuld ledelsestid i alle dagtilbud samt fem timer til souscheffunktionen pr. dagtilbud. Herudover tildeles et mindre beløb pr. enhed til øvrig ledelse. Det vil sige, at de mindste enheder har midler til knapt 1,5 årsværk til ledelse, mens det største dagtilbud vil få tildelt midler svarende til 2,9 årsværk til ledelse. Dette gøres for at sikre en stærk faglig ledelse også tæt på praksis i alle dagtilbud.
• Der reserveres midler centralt til sociale normeringer, merindskrivninger og akutte indsatser hos dagtilbuddene. Kriterier for fordelingen af sociale normeringer fremgår nedenfor.
• Tillæg på baggrund af bygningsmæssige forhold f.eks. trappetillæg fjernes.
• Tillæg til ekstra ledelse på flere matrikler fjernes, da der allokeres flere midler til ledelse generelt i modellen.
• Langt de fleste af de centrale sprogmidler fordeles nu fra årets start, hvor de førhen er blevet fordelt sidst på året, ud fra hvor mange sprogvurderinger det enkelte dagtilbud havde gennemført
• Et mindre beløb til eftervidereuddannelse tilbageføres til dagtilbuddene. De har tidligere ligget i en central pulje som dagtilbuddene kunne ansøge efter behov.

Der er forskel på, hvordan ændringerne påvirker de enkelte dagtilbud, men ændringerne er svarende til udsving på -1,87% og +2,23%.. De nøjagtige tal kan ses i bilag 1. Generelt får de små dagtilbud lidt større budgetter, da de får flere midler til øvrig ledelse end i dag, mens de større dagtilbud får lidt mindre da blandt andet tillægget for ledelse på flere matrikler frafalder. Derfor foreslår forvaltningen en indfasningsplan – se også afsnittet om økonomiske konsekvenser.

Budget til grundbeløb til frokostproduktion og mellemmåltider

I dag får alle vuggestuebørn
frokost og derudover har 12 ud af 20 dagtilbud frokostordning til børnehavebørnene.

I april 2024 blev en ny fordeling af grundbeløbet til frokostproduktionen vedtaget. Forvaltningen har i forbindelse med budgetresolutionen for mellemmåltider haft en inddragelsesproces med forældrebestyrelserne i dagtilbuddene. På baggrund af denne proces har forvaltningen genbesøgt fordelingen af grundbeløbet. Det foreslås, at grundbeløbet niveaudeles i fem kategorier i stedet for de tidligere tre. Der fordeles således
midler fordeles ud fra nedenstående principper.

• De dagtilbud, der kun bespiser vuggestuebørn fra 0-50 portioner = 120.000 kr. i grundbeløb. Tidligere fik de 150.000 kr.
• De mindre produktioner 51-85 portioner = 75.000 kr. De fik tidligere 50.000kr.
• De mellemstore produktioner 86-110 portioner = 45.000 kr. De fik tidligere 0-50.000 kr.
• De store produktioner 111-150 portioner = 30.000 kr. De fik tidligere fik de 0 kr.
• De meget store produktioner 151-200 portioner = 0 kr. i lighed med tidligere fik de 0 kr.

Det er med beslutning af KB i december 2024 endvidere politisk vedtaget, at der skal afsættes 100 kr. pr. barn pr. måned til mellemmåltider. Der er på den baggrund tilført midler til mellemmåltiderne til børnehavebørn, mens mellemmåltiderne til vuggestuebørnene tages fra den eksisterende budgetramme.

Sociale normeringer

Der er i dag reserveret 15% af midlerne til minimumsnormeringer til de dagtilbud, der har mere end 15% af børn i udsatte positioner. Det svarer til ca. 2 mio. kr. Hvis et dagtilbud modtager statslige puljemidler til samme målgruppe, kan man ikke også få del i midlerne. Ligesom ét dagtilbud maksimalt kan modtage en tredjedel af midlerne.

Midlerne til minimumsnormeringerne fra staten er ikke længere en særskilt bevilling, men er indarbejdet i den faste budgetramme. Derfor foreslår Børne- og Kulturforvaltningen, at den nuværende praksis for tildeling af midler til sociale normeringer justeres i mindre grad, så der reserveres 2 mio. kr. i en central pulje til sociale normeringer og akutte indsatser. Forvaltningen foreslår, at 0,5 mio. kr. reserveres til akutte eller særlige indsatser i dagtilbud. Eksempelvis kan midlerne benyttes til indsatser i tilknytning dagtilbud på skærpet tilsyn, eller i dagtilbud der i en periode har en stor tilvækst af en bestemt befolkningsgruppe, der kræver en særlig understøttelse. De resterende 1,5 mio. kr. udlægges i lighed med i dag, således at midler fordeles mellem de dagtilbud, der har mere end 15% af børn i udsatte positioner, medmindre man får statslige puljemidler til samme målgruppe. Et enkelt dagtilbud kan maksimalt få en tredjedel af puljen.

I dag anvender forvaltningen Danmarks Statistiks opgørelse over ”børn i udsatte positioner” til fordeling af sociale normeringer. Opgørelsen baserer sig på Danmarks Statistiks seks socioøkonomiske kriterier, og for at være et 'udsat barn' skal man opfylde mindst tre af disse kriterier. Forvaltningen foreslår at denne metode fastholdes.

Kriterierne er følgende:

• Barn af enlige
• Herkomst
• Uddannelsesniveau for familien
• Arbejdsmarkedstilknytning for familien
• Indkomstniveau for familien
• Andel af indkomsterstattende ydelser for familien (overførselsindkomster)

Det foreslås, at opgørelsen laves årligt, og at midlerne derfor genfordeles forud for hvert budgetår.

Opgørelse af minimumsnormeringer

Som led i arbejdet med den nye model er der udarbejdet en teoretisk model for opgørelse af minimumsnormeringerne, som kan redegøre for hvorvidt kommunen overholder minimumsnormeringer og hvilken pædagogandel, der teoretisk er mulig. Beregningen er teoretisk og lavet ud fra kommunens nuværende gennemsnitslønninger, korrigeret for forventet effekt af trepartsaftalen til pædagogisk uddannet personale . Denne beregning er fremadskuende og skal
sikre den budgetmæssige mulighed for at overholde minimumsnormeringer.

Der har tidligere været en politisk vedtaget ambition i Rødovre Kommine om, at man ønsker 70% pædagogisk uddannet personale på dagtilbudsområdet. Den ambition kan ikke indfries med det nuværende budget.

Beregningen viser, at med de tilførte midler fra Budget 2025 ville det teoretisk være muligt at have en gennemsnitsfordeling på ca. 60 % pædagoger og 40 % medhjælpere på kommuneniveau.

Hvis den gennemsnitlige pædagogandel skal løftes yderligere til 70 %, skal der tilføres midler svarende til 9,5 årsværk til dagtilbudsområdet. Da der i 2025 forventes et lavere antal børn i dagtilbuddene end der er udlagt midler til, er der mulighed for at øge pædagogandelen allerede i 2025. Fra 2026 vil det kræve yderligere tilførsel af midler, såfremt dagtilbuddene skal have mulighed for at øge pædagogandelen.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen foreslår, at den nye tildelingsmodel indfases for flertallet af dagtilbuddene fra 1.januar 2026, mens det for de fire dagtilbud med større udsving end -1,25 pct foreslås, at modellen indfases gradvist over to budgetår. Modellen vil dermed være fuldt indfaset for alle i 2027. Indfasningen dækkes af midler fra centrale konti.

Da børnetallet har vist sig lavere end forventet i 2025, er der udlagt midler til flere pladser end det faktiske behov. Dette giver økonomisk mulighed for at øge pædagogandelen yderligere i 2025. Det anbefales, at midlerne forbliver på dagtilbudsområdet.

Det anbefales endvidere, at hvis der er et politisk ønske om at indfri ambitionen om en pædagogandel på 70 %, så skal der søges indarbejdet midler svarende til 9,5 pædagogiske årsværk i
budget 2026.

Forvaltningen udarbejder derudover et bagvedliggende styringsværktøj til dagtilbudslederne, så det bliver lettere at kommunikere modellen til alle interessenter.

Tidsplan

Tildelingsmodellen foreslås implementeret fra den 1. januar 2026

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Skoleudvalget har fået bevillinger i 2023 på i alt 15,1 mio. kr. til indendørs renovering, to ekstra grupperum og facaderenovering af Børneinstitutionen Broparken samt genopretning af terræn på udearealerne. Renoveringen, udvidelsen og genopretning af terræn er gennemført og anlægsregnskabet for den samlede bevilling forelægges til godkendelse.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at det samlede anlægsregnskab for renovering og udvidelse af Børneinstitutionen Broparken samt genopretning af terræn godkendes samt
2. at merudgiften på i alt 0,6 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget fik i 2023 en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til genopretning af terræn på Børneinstitutionen Broparken som straksbevilling. Børne- og Skoleudvalget fik derudover i 2023 en anlægsbevilling på 2,9 mio. kr. til en indvendig renovering af Børneinstitutionen Broparken, Lisbjergvej 3. Der var i 2024 derudover afsat 2,9 mio. kr. yderligere til renoveringen og der blev til bl.a. en facaderenovering af Børneinstitutionerne Rønneholm og Broparken i 2024 afsat 15,4 mio. kr.

Med henblik på at kommunen kunne overholde pasningsgarantien blev det på Kommunalbestyrelsesmødet den 30. maj 2023 godkendt, at Børneinstitutionen Broparken i 2023 midlertidigt skulle udvides med to ekstra børnegrupper, til i alt 13 børnegrupper, og som en del af den igangværende renovering. Der blev i den forbindelse givet en tillægsbevilling på 6,8 mio. kr. samtidig med at i alt 4,4 mio. kr. blev fremrykket til 2023 fra de afsatte midler til renovering i budget 2024. De samlede midler til renovering og udvidelse i 2023 udgjorde herefter i alt 14,1 mio. kr.

Renoveringen har bl.a. omfattet indretning af de to ekstra grupperum, tilhørende faciliteter, såsom mødelokale i stueplan, nyt lederkontor, flytning af personalerummet for at give et bedre pædagogisk flow mellem grupperummene, større og mere åbent indgangsparti samt omlægning af udearealer. Derudover har fremrykningen af renovering af facader sikret, at de to nye grupperum kunne ibrugtages uden gener fra en senere facaderenovering.

Der har været merudgifter på i alt 0,6 mio. kr., som skyldes, at det viste sig nødvendigt at ændre brandstrategien i Børnehuset Broparken. En ny brandstrategi nødvendiggjorde en myndighedsansøgning, med dertil hørende øgede udgifter til rådgiverhonorar i forhold til projektering, tilkøb af brandrådgiver og statiker. Den nye brandstrategi har medført behov for en række ændringer og udskiftninger af udstyr og bygningsdele, herunder glaspartier og branddøre. Derudover blev det vurderet nødvendigt at anskaffe en pavillion til midlertidig genhusning af personalet under en del af renoveringen.

Regnskab for den samlede bevilling i 2023 og 2024 er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 15,1 mio. kr.

Forbrug: 15,7 mio. kr.

Merudgift: 0,6 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2. Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 0,6 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BSU

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".