Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering:

1. Status på pædagogisk tilsyn (se bilag).
2. Status på minimumsnormeringer (se bilag).
3. Notat om Tinderhøj Skole (se bilag).
4. Status på En ung strategi - fritidsjobberne (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer her handleplan for Mod på trivsel. Arbejdet med handleplanen blev skudt i gang med afholdelsen af Trivselstopmødet i august 2024 og er et resultat af en omfattende inddragelse og prøvehandlinger gennemført i perioden august 2024 til nu.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at handleplanen for Mod på trivsel godkendes samt
2. at midler til nye initiativer søges indarbejdet i budget 2026.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommune er der fokus på at styrke arbejdet for, at alle børn og unge oplever at være en del af trygge fællesskaber. Børnene og de unge skal høres og inddrages, og de skal opleve nærværende voksne og en hverdag med tid til fællesskaber, fordybelse, leg og bevægelse. Alt sammen med det formål at styrke deres oplevelse af at trives, som er en vigtig forudsætning for at lære og udvikle sig.

Arbejdet med handleplanen Mod på trivsel blev skudt i gang i forbindelse med afholdelse af Trivselstopmøde og igangsættelse af Trivselsåret i 2024 i Rødovre Kommune. Her blev sat fokus på trivsel for alle børn og unge fra 0-25 år på tværs af sektorer og forvaltninger. På baggrund af Trivselstopmødet blev igangsat en omfattende inddragelse og en række prøvehandlinger, der tilsammen nu er mundet ud i en samlet handleplan for Mod på trivsel. Handleplanen er således blevet til på baggrund af konkrete erfaringer med borgerinddragelse og prøvehandlinger, faglig viden om børn og unges trivsel, samt diverse undersøgelser og rapporter som fx Trivselskommissionens 35 anbefalinger. Udover inddragelse af børn, unge og forældre er handleplanen resultatet af et samarbejde mellem ledere og medarbejdere på tværs af Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen, frivillige i foreningerne samt fagpersoner og eksterne samarbejdspartnere. Målet har ikke været at finde på en masse nye initiativer, men derimod at vurdere kvalificeret, hvor der er behov for nyt, hvor der skal justeres, hvad der allerede er i gang, og hvordan de gode erfaringer, der allerede er gjort, skal udbredes.

Målgruppen for initiativerne i handleplanen er som udgangspunkt den brede almene gruppe af børn og unge mellem 0 og 25 år, idet initiativerne primært er af forebyggende karakter. Der findes en række andre og mere indgribende tiltag andre steder for børn og unge, der er i mistrivsel eller står uden for fællesskabet, bl.a. i indsatsen 'Styrket samarbejde om udsatte børn og unge'. Målrettede initiativer af indgribende karakter er derfor ikke en del af denne handleplan.

Handleplanen er skabt med en forståelse for, at alle børn og unge har oplevelser og følelser om både trivsel og mistrivsel. Oplevelsen af mistrivsel er derfor for hovedparten af børn og unge hverken farlig eller konstant. De forskellige initiativer skal understøtte en nuanceret tilgang til det forebyggende trivselsarbejde, der skaber trygge, inkluderende og meningsfulde fællesskaber for alle børn i Rødovre Kommune.

De fem ledestjerner

Handleplanens omdrejningspunkt er fem ledestjerner, som peger på, hvordan arbejdet med børnene og de unges trivsel kan styrkes og tilrettelægges på bedste vis. Der er både nye og eksisterende initiativer, der har potentiale til enten at blive implementeret, afprøvet yderligere eller udbredt til flere. Det har ikke været et mål i sig selv at præsentere en lang række nye tiltag i handleplanen. Derimod har arbejdet i høj grad handlet om at undersøge, hvilke gode erfaringer der allerede er gjort med eksisterende tiltag rundt omkring i Rødovre, og hvordan de kan bredes ud, så endnu flere børn og unge kan få glæde af dem. På den måde kan der trækkes på lokale erfaringer, som evt. kan tilpasses og forfines, så initiativerne bliver endnu mere gavnlige og for flere. De nye initiativer, der er kommet til, er bl.a. fremkommet på baggrund af ønsker fra børnene og de unge.

Initiativerne i de fem ledestjerner er grupperet i forhold til temaer, men det er vigtigt at understrege, at mange af temaerne og initiativerne går på tværs, og de skal dermed ses som en del af en samlet indsats. De fem ledestjerner præsenteres kort herunder:

• Ledestjerne 1 - Børn og unges stemmer

Børn og unge skal have mulighed for aktiv deltagelse og for at blive hørt. De har vigtig viden om deres egen trivsel, og de har viden og erfaring med, hvad der virker - og derfor skal de spørges. De skal lyttes til, og deres stemmer skal i spil, når der planlægges og evalueres nye tiltag i Rødovre Kommune. Initiativerne under ledestjerne 1 handler dermed om at inddrage og lytte til børn og unge, klæde dem på til at bruge deres stemme, give medindflydelse, medansvar og flere muligheder.

• Ledestjerne 2 - Fællesskaber for alle

Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af et trygt og positivt fællesskab, da det har betydning for deres trivsel, at de føler sig accepterede, som de er. Fritidsaktiviteter, kunst og kultur er nogle af de tiltag, der kan skabe en ramme for fællesskaberne. Derudover har børn og unge givet udtryk for, at de gerne vil hjælpes, og at voksenstyrede aktiviteter kan sikre oplevelsen af fællesskab og tilhør. Initiativerne under ledestjerne 2 handler bl.a. om at styrke samarbejdet mellem skole og fritidsliv, se på om Rødovre Kommune har den rette klubstruktur, som kan danne rammen for stærkere fællesskaber, en udvidelse af fritidspasordningen, mv.

• Ledestjerne 3 - Tryghed i overgange

Der er mange overgange i børn og unges liv. Både de store skift som fx fra dagtilbud til skole, men også de små, som finder sted i hverdagen fx fra skole til fritidsliv. Børn og unge i Rødovre skal sikres trygge overgange, som er præget af sammenhæng og tilhør. Initiativerne under ledestjerne 3 handler fx om kvalificeret videndeling ved opstart i dagtilbud, en rød tråd i overgangen fra dagtilbud til SFO og meningsfulde overgange for de unge til job og uddannelse.

• Ledestjerne 4 - Forpligtende nærvær

Det er de voksne, der skal vise vejen, når fællesskaber og trivslen har det svært, og børnene og de unge peger netop på, at det er de voksne, der er nøglen til forandring. Både forældre og fagprofessionelle har brug for at blive klædt godt på til at kunne vise vejen og understøtte børn og unges trivsel med en nærværende tilgang. Initiativerne under ledestjerne 4 handler således om at klæde de fagprofessionelle såvel som forældrene godt på, så de har viden og værktøjer til at understøtte børnene og de unge på bedste vis. Det sker bl.a. i et certificeringsforløb på skolerne vedr. det digitale liv, i relevante og fælles forældreforedrag og som en fælles forpligtende kvalitetsforståelse på dagtilbudsområdet.

• Ledestjerne 5 - Tempo og pauser

Pauser er vigtige, men for nogle børn og unge kan pauserne eller frikvarterer opleves som svære og ensomme. Samtidig er der forskel på, hvad man kan have brug for, idet nogle har behov for bevægelse og tempo, mens andre har behov for fred og ro. Initiativerne under ledestjerne 5 handler fx om legepatruljer på skolerne, som skaber både bevægelse, ansvar og fællesskab, en roligere start på dagen, læringsmiljøer som kan imødekomme forskellige behov og kunst i udemiljøer i det offentlige rum, som kan invitere til fællesskab, pauser og fordybelse.

Den fulde handleplan Mod på trivsel er vedlagt som bilag sammen med en implementeringsplan for de enkelte initiativer. Initiativerne skal løbende evalueres og justeres ved behov. Børn og unges stemmer er tænkt ind som en vigtig del af de løbende evalueringer, der hvor det er muligt, men også forældre og de relevante medarbejdere skal hjælpe med at vurdere, om indsatserne er på rette vej. Evalueringerne skal dermed både ske lokalt, samt i samarbejde med Fælleselevråd, forældre- og skolebestyrelser, MED-system og via Sammen om skolen. De relevante forvaltninger vil understøtte udarbejdelse og analyse af evalueringerne.

Lov- og plangrundlag

Initiativerne under de fem ledestjerner i denne handleplan spiller bl.a. tæt sammen med:

• Folkeskolens kvalitetsprogram
• Sundhedspolitikken
• Kultur- og Fritidspolitikken
• Idrætspolitikken
• En ung strategi
• Kunst i Byens Rum
• Indsatserne på skoleområdet; Teknologi & Innovation, Læringsfællesskaber for alle samt Sundhed & Trivsel.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien til en række af initiativerne er allerede indeholdt i den eksisterende ramme. Derudover søges midler indarbejdet i Budget 2026 svarende til 1 mio. kr. om året de kommende 4 år.

Tidsplan

Handleplanen er gældende i perioden 2025-2030. Nogle initiativer er allerede igangsat helt eller delvist, mens andre vil blive igangsat i løbet af perioden.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har med afsæt i den langsigtede anlægsinvesteringsplan for dagtilbudsområdet færdigprojekteret et nyt dagtilbud i 2027 på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9 med henblik på udpegning af en hovedentreprenør i efteråret 2025.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orientering om status for projektet med et nyt dagtilbud i 2027 på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9, tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet den 31. januar 2023 sag nr. 13 blev principperne for en dagtilbudsplan godkendt. Dagtilbudsplanen skal sikre tilstrækkelig kapacitet og tidssvarende pædagogiske rammer under hensyntagen til kommunens samlede økonomi. På Børne- og Skoleudvalgsmødet den 10. oktober 2023 sag nr. 71 blev orienteringen om rækkefølgeplaner på Skole- og Dagtilbudsområdet taget til efterretning.

Som en del af den langsigtede investeringsplan blev der med budget 2023 afsat 3 mio. kr. til en forundersøgelse med henblik på etablering af et nyt dagtilbud på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9, hvor det nu nedlagte Børnehuset Kompasset lå frem til 2021. Det nu nedlagte børnehus er en del af Horsevænget-bebyggelsen, som i Kommuneplan 2022 er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

Der var i budget 2024 var der afsat 4,1 mio. kr. til projektering og i budgetårene 2025-2026 er der afsat 64,5 mio. kr. til selve etableringen af dagtilbuddet, der skal være med til at imødekomme behovet for dagtilbudspladser som følge af den generelle befolkningstilvækst samt genhusningsbehov de kommende år.

På kommunalbestyrelsesmødet den 31. oktober 2023 sag nr. 71 blev konkurrenceprogrammet for et nyt dagtilbud på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9 godkendt. Konkurrenceprogrammet var efterfølgende udgangspunkt for et udbud af totalrådgiveropgaven. Det blev på kommunalbestyrelsesmødet ligeledes godkendt, at ejendommen på Horsevænget 9 rives ned med henblik på etablering af et nyt dagtilbud. Nedrivningen sker i august 2025. Ejendommen ud til Rødovrevej 367 bevares og integreres i det nye byggeri.

På kommunalbestyrelsesmødet den 30. april 2024 sag nr. 78 blev en status om projektet taget til efterretning, herunder om at Christensen & Co var udpeget som totalrådgiver. Totalrådgiveren har efterfølgende udarbejdet et udbudsprojekt som udgangspunkt for en hovedentreprise.

Dagtilbuddet rummer 8 børnegrupper og det samlede etageareal er på ca. 1.600 m2 fordelt over to etager. Dagtilbuddet vil kunne rumme i alt ca. 128 vuggestue- og børnehavebørn og ca. 40 ansatte. Dagtilbuddet indrettes med en fleksibilitet i forhold til den konkrete fordeling mellem børnehave- og vuggestuebørn.

Besparelser

Under den videre bearbejdning af projektet i 2024 viste det sig, at den økonomiske ramme ville blive overskredet med det foreliggende projekt, og styregruppen har derfor besluttet en række tiltag for at sænke de samlede udgifter, så den økonomiske ramme overholdes:

I konkurrenceprogrammet var der angivet et ønske om 16 parkeringspladser på matriklen. Efter en parkeringsanalyse i efteråret 2024 er det vurderet, at det konkrete parkeringsbehov kan opfyldes med etablering af 8 parkeringspladser på matriklen og med henvisning til øvrige offentlige parkeringspladser i nærområdet. Der var ikke etableret parkeringspladser på matriklen, da det nu nedlagte Børnehuset Kompasset var i drift. Med reduktionen af parkeringspladser er der sparet udgifter og samtidig tilvejebragt 20% mere legeareal til børnene.

Der er derudover reduceret i bestykning i produktionskøkkenet, reduceret i skurarealer, varmepumpen er udgået, fuld overdækning af byggeriet i byggefasen udgår, ligesom der er reduceret i puljen til uforudsete udgifter. Samlet er der fundet besparelser på ca. 5 mio. kr.

De nævnte reducerede skurarealer, bestykning af produktionskøkken og fuld overdækning af byggeriet i byggefasen er dog stadig med i hovedentreprisen som optioner, og kan derfor reguleres op igen ved en gunstig licitation.

Den videre proces

Børne- og Kulturforvaltningen, Teknisk Forvaltning og styregruppen udpeger i efteråret 2025 en hovedentreprenør. Herefter opføres byggeriet.

Det forventes, at dagtilbuddet åbner i 2027.

Lov- og plangrundlag

Matriklerne er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Etablering af et nyt dagtilbud er ikke lokalplanpligtigt.

Økonomiske konsekvenser

På Kommunalbestyrelsesmødet den 28. marts 2023 blev der bevilget 3 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som blev finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til en forundersøgelse om et nyt dagtilbud.

Der var i budget 2024 afsat 4,1 mio. kr. til projektering, og der er afsat hhv. 17,3 mio. kr. og 47,2 mio. kr. i budgetoverslagsårene 2025 og 2026 til totalrådgiver, nedrivning, opførelse m.v. som straksbevilling.

Den samlede anlægsramme 2023-2026 er på 71,6 mio. kr.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

2025: Projektering og hovedentreprise.
2025-2027: Opførelse af et nyt dagtilbud.
2027: Ibrugtagning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budget 2025 besluttet, at forvaltningen skal undersøge mulighederne for storproduktion af mad på Dagtilbudsområdet. Sagen indeholder en afrapportering på budgetresolutionen.

Indstilling

 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen afrapporterer i denne sag på budgetresolutionen om storproduktion på Dagtilbudsområdet. I budgetresolutionen blev forvaltningen bedt om at undersøge mulighederne for storproduktion af mad på Dagtilbudsområdet.

Forvaltningen har undersøgt to forskellige modeller. Model 1 omhandler, at store dagtilbudskøkkener kan levere mad til mindre dagtilbud med få børn i frokostordningen.

Model 2 handler om at omlægge størstedelen af madproduktionen på Dagtilbudsområdet til storproduktion.

For begge modeller gælder det, at:

• det vil være nødvendigt at udarbejde nye principper for etablering af frokostproduktionen, således at forældrene er oplyste om forudsætningerne for frokostmåltidet inden afstemning. Principperne er vedtaget i Kommunalbestyrelsen i maj 2021. Forældrene stemmer hvert andet år og næste afstemning finder sted i foråret 2026.
• det vil kræve en ny afstemning hos alle forældrebestyrelser for at afsøge interessen for sådanne modeller. På nuværende tidspunkt ønsker forældrene primært egenproduktion af mad.

Model 1 - Ønske om at større dagtilbud kan levere mad til et mindre dagtilbud

Model 1 tager udgangspunkt i, at store dagtilbudskøkkener kan levere mad til mindre dagtilbud med få børn i frokostordningen.

Det vurderes umiddelbart, at der maksimalt vil kunne inkorporeres 40 portioner dagligt i et af kommunens store produktionskøkkener. Større portionsantal vil kræve væsentlige ændringer i det nuværende køkken herunder kølefaciliteter, pakkelinjer, opvaskefaciliteter og inddragelse af børnerettede kvadratmeter.

En række forhold har betydning for, hvorvidt et mindre dagtilbud kan modtage mad fra et større produktionskøkken. Først og fremmest anbefales det ikke at indføre ordning i dagtilbud med trapper, da det kræver etablering af mad- og vareelevator for at overholde arbejdsmiljøreglerne, såfremt maden skal transporteres op eller ned ad trapper. Derudover anbefaler forvaltningen, at flytning af frokostproduktion permanent sker i forbindelse med renovering eller etablering af mindre køkkener, således at nyetablerede køkkener ikke lukkes. Endelig skal forældre kunne tage stilling til, om de ønsker frokost, hvis det sker i et andet køkken end dagtilbuddets eget.

Der vil fortsat være nødvendigt med et modtagekøkken og personaletimer til anretning, evt. opvarmning og opvask. Derudover vil der skulle arrangeres et kørsels-set-up, hvor der skal afleveres mad hver dag og afhentes brugt service/opbevaringskantiner og lignende.

Der er i dag fem dagtilbud, som dagligt producerer under 40 portioner, og som dermed kunne være kandidater til at modtage mad fra et større køkken. Det drejer sig om følgende dagtilbud, hvor kun vuggestuebørnene får frokost:

• Egegården
• Elvergården
• Solen
• Tjørneparken
• Bybjerget

Tjørneparken og Elvergården har køkken på 1. sal, men har ingen elevator, hvorfor det ikke anbefales at få leveret mad i disse to dagtilbud.

Forvaltningen har dernæst drøftet muligheden for levering af mad fra et produktionskøkken med ledelserne i de tre resterende dagtilbud. Lederne af de øvrige tre dagtilbud har alle tilkendegivet, at de ikke er interesseret i at indgå i en sådan ordning. Det skyldes hovedsageligt, at de ser en pædagogisk kvalitet i at kunne samarbejde omkring måltidet med køkkenmedarbejderen. Måltiderne er centrale for vuggestuebørn som en del af den daglige rutine. Børnene kan kigge med fra sidelinjen i køkkenet, hjælpe med at hente maden, og de voksne kan have samtaler med børnene om mad mv. Hvis der skal tages særlige kosthensyn, så er køkkenmedarbejderen desuden hjælpsom.

Model 2 – storproduktion til langt størstedelen af madproduktion på dagtilbudsområdet

I 2009 blev det politisk prioriteret at bygge fleste mulige produktionskøkkener, når forældrene ønskede frokost til børnehavebørnene. Der er indenfor de seneste fem år investeret 26,4 mio. kr. på at etablere 11 produktionskøkkener. Det har været et gennemgående ønske ved forældreafstemningerne, at forældrene ønsker egenproduktion.

Hvis der ønskes storproduktion af børnemad, skal der enten findes en særskilt og større matrikel til storproduktion, eller der skal iværksættes omfattende ændringer i de nuværende køkkener. I de nuværende større køkkener vil det kræve etablering af kølerum og lagerkapacitet til 600 portioner. Der skal ligeledes udvides med større opvaskefaciliteter, depoter og etablering af pakkezoner. Dette vil kræve en større undersøgelse af matriklerne fra Teknisk Forvaltning samt ekstern bistand til at regne på udregne den samlede økonomi, priser mv. Der vil være tale om en betydelig udgift, og de vil være nødvendigt at inddrage børnerettede kvadratmeter.

Da der er tale om en omfattende produktion, skal der sikres lette adgangsveje i forhold til omfattende kørsel til de øvrige dagtilbud, samt modtagelse af råvarer til produktionen. Alle dagtilbud vil fortsat skulle have modtagekøkkener og personalerettede timer til at modtage, anrette og arrangere tilbagekørsel af opvask, kantiner osv. Der vil være behov for særskilt ledelse af så stort et produktionskøkken.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien forbundet med de to modeller er som beskrevet ovenfor. Såfremt forvaltningen skal gå videre med én af de to modeller, skal der regnes på modellerne.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen giver en status på indskrivningen af børn i dagtilbud fra januar og frem til og med juni 2025.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indskrivningen af børn omfatter perioden fra januar 2025 til juni 2025 og har til formål at give Børne- og Skoleudvalget et overblik over kapaciteten og pladssituationen på Dagtilbudsområdet.

Status på 0-2-årige

Fra januar 2025 til juni 2025 har der i gennemsnit været indskrevet 847 0-2 årige børn. Herudover er der to børn i Dagplejen, som har behov for ekstra ressourcer, og derfor optager to pladser. Der er således besat i alt 849 0-2-års pladser i første halvår af 2025.

I samme periode i 2024 var der indskrevet 909 0-2 årige. Der er således et fald på ca. 60 0-2 årige børn fra 2024 til 2025. Faldet er større end forventet i befolkningsprognosen.

Der har i første halvår af 2024 været 896 pladser til rådighed, og derfor er der ledig kapacitet på 0-2 års området på 49 pladser.

Omkring halvdelen af de ledige pladser er lokaliseret i Dagplejen. Derudover er der flest ledige vuggestuepladser i sydlige del af Rødovre.

I maj 2025 besluttede Børne- og Skoleudvalget en ændring i optagelsesreglerne, der gør, at børn er vuggestuebørn i en måned længere end på nuværende tidspunkt. Dette træder i kraft 1. januar 2026. Det forventes at kræve 30-40 helårspladser på 0-2 års området. Befolkningsprognosen forventer en mindre stigning i antallet af 0-2 årige i 2026. Forvaltningen er i gang med at beregne det korrekte antal pladser til 2026.

Status på 3-5 årige

Fra januar til juni 2025 har der i gennemsnit været indskrevet 1.439 børn i alderen 3-5 år. Til sammenligning var der i samme periode i 2024 indskrevet 1.461 3-5 årige. Det vil sige, at der er et mindre fald i antal indskrevne 3-5 årige børn fra 2024 til 2025. Forvaltningen havde en forventning om, at der fra januar til juni 2024 ville være indmeldt 1.459 3-5 årige. Der er derfor i gennemsnit 20 pladser, der ikke er udnyttet i første halvår af 2024. Pladserne er fordelt jævnt ud over kommunens dagtilbuddene.

Befolkningsprognosen forventer en mindre stigning i antallet af 3-5 årige svarende til 20 børn i 2026. Ændringen i optagelsesreglerne gør, at der skal bruges 30-40 færre pladser på 3-5 års området.

Af nedenstående fremgår udviklingen i indskrivningen af 0-5 årige siden 2020 og frem til juni 2025.

Børn 0-2 år (ekskl. de børn, der tæller dobbelt i dagplejen):

905 (2020), 907 (2021), 917 (2022), 910 (2023), 894 (2024), 847 (2025 – 1. halvår)

Børn 3-5 år:

1.371 (2020), 1.371 (2021), 1.396 (2021) 1.390 (2022) 1.462 (2023) 1411 (2024), 1.439 (2025 – 1. halvår)

Samlet antal enheder:

3.181 (2020), 3.210 (2021), 3.224 (2022) 3.282 (2023), 3.199 (2024), 3.135 (2025)

Mellemkommunale børn

Pladsanvisningen har i lighed med sidste år udarbejdet en opgørelse over, hvor mange "Rødovre-børn" der passes i andre kommuner, og hvor mange børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre.

På nuværende tidspunkt passes 157 "Rødovre-børn" i andre kommuner fordelt på 39 vuggestuebørn og 118 børnehavebørn. Der passes 75 børn fra andre kommuner i Rødovre. Det vil sige, at der er et stabilt antal af børn, der passes i andre kommuner i forhold til 2024. Børn, der bor i Rødovre, kan kræve en plads i et af kommunens dagtilbud med tre måneders varsel. Forvaltningen holder fortsat øje med udviklingen.

Antal "Rødovre-børn" i andre kommuner (årligt gennemsnit):

145 (2020),160 (2021), 150 (2022), 146 (2023), 152 (2024), 157 (2025)

Antal børn fra andre kommuner i Rødovre (årligt gennemsnit):

54 (2020), 52 (2021), 69 (2022), 57 (2023), 58 (2024), 64 (2025)

Difference (årligt gennemsnit):

88 (2020), 109 (2021), 80 (2022), 90 (2023), 94 (2024), 93 (2025)

Den videre håndtering af kapaciteten

Kommunalbestyrelsen har i januar 2023 vedtaget en række pejlemærker for helhedsplanen for dagtilbud, ligesom der er afsat midler til en række kapacitetsudvidelser på lang sigt på dagtilbud. Der er samtidig vedtaget en fleksibel anlægsplan, der skal sikre, at kommunen ikke forbygger sig. Forvaltningen følger derfor løbende befolkningsprognosen og fremlægger forslag til ændringer, hvis prognosen ændrer sig markant.

Som konsekvens af det lavere børnetal anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen at rækkefølgeplanlægningen at dagtilbud justeres. Der henvises til sag om befolkningsprognosens konsekvenser for rækkefølgeplaner for skole og dagtilbud, som blev behandlet af Kommunalbestyrelsen i maj 2025.

Forvaltningen er meget opmærksom på faldet i børnetallet og befolkningsprognosen for de kommende år. Forvaltningen har i 2025 allerede reduceret antallet af pladser med 27 0-2 års pladser og 24 3-5 års pladser. Reduktionen er sket i samarbejde med lederne, så det bedst understøtter muligheden for pædagogisk kvalitet. Det vil sige nednormeringer, som frigiver kvadratmeter, og helst hele stuer, der kan bruges til andre pædagogiske formål.
Der er omplaceret enkelte medarbejdere i forbindelse hermed.

I henhold til Kommunalbestyrelsens sag fra april 2025 om tildelingsmodellen bliver midler til ikke anvendte pladser i dagtilbuddene i 2025 på dagtilbudsområdet med henblik på at øge mulighederne for en højere pædagogandel i dagtilbuddene.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BSU

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".