Kommunalbestyrelsen
30-08-2011
Sager 124 (ØU 154/2011) - 152 (ØU 185/2011)
Halvårsregnskab 2011
Sag nr. 124 (ØU 154/2011)
Sagens kerne
Fra 2011 skal kommunerne som følge af en ændring af den kommunale styrelseslov udarbejde halvårsregnskaber for at sikre opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig give en prognose for regnskabsresultatet.
Halvårsregnskabet omfatter de samme regnskabsområder som årsregnskabet, men der er ikke krav om revision. I Rødovre Kommune følges der allerede op på udgiftsudviklingen hver måned. Halvårsregnskabet udarbejdes som led heri og indebærer derfor ikke ny information.
Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,
at halvårsregnskabet 2011 godkendes.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Halvårsregnskab 2011
Delegation for tinglysninger, Teknik- og Miljøområdet
Sag nr. 125 (ØU 155/2011)
Sagens kerne
Delegation af underskriftbemyndigelsen ved tinglysninger der ikke henhører under Styrelseslovens § 32 om køb og salg af kommunale ejendomme.
Teknisk Forvaltning indstiller,
at kommunaldirektør Per Ullerichs og teknisk direktør Hans Chr. Olsen får bemyndigelse til at underskrive de tinglysninger, der er opremset i sagsfremstillingen, i alle tinglysningsroller: Påtaleberettiget, myndighed og ejer.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: Sagsfremstilling Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning - Årsrapport 2010
Sag nr. 126 (ØU 156/2011)
Sagens kerne
Godkendelse af årsrapport 2010 for RKF.
RKF´s Årsrapport 2010
Årsregnskabet er aflagt efter Årsregnskabsloven under hensyntagen til prisreguleringsbestemmelserne i Varmeforsyningsloven. Dette betyder, at økonomien er baseret på “hvile i sig selv” princippet.
I 2010 var nettoomsætningen 75.017.772 kr. og varmeleveranceomkostninger i 2010 var 61.123,344 kr., årets distributionsomkostninger, administrationsomkostninger og andre finansielle poster var i alt 13.894.428 kr.
Årets resultatet for 2010 i henhold til Årsregn- skabsloven er 0 kr.
Årets resultatet 2010 i henhold til Varmeforsyningsloven er et overskud (overdækning) på 6.641.064 kr.
Overdækning primo 2010: 2.213.287 kr. Årets overdækning 2010: 6.641.064 kr. Overdækning ultimo 2010: 8.854.351 kr.
Økonomien i årsrapporten 2010 er opstillet og revideret af et statsautoriseret revisionsfirma.
Teknisk Forvaltning indstiller,
at Årsrapport 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning godkendes.
Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: RKF - Årsrapport 2010 m underskrift revisor
Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning - Budget 2011 - 2015 og takst 2012
Sag nr. 127 (ØU 157/2011)
Sagens kerne
Fastsættelse af takster for afregning af fjernvarmeforbrugere i 2012.
Grundlaget for takstfastsættelsen er:
Stabil og jævn udvikling af fjernvarmetaksten.
Fordelingen mellem faste og variable indtægter fra henholdsvis den faste og variable takst gøres så kostægte som muligt.
Evt. overskud på driften hensættes til finansiering af nyanlæg i ”udbygnings-områderne”.
Resultatet af takstberegningerne er, at den variable takst stiger 4,7%. Den faste takst er uændret for de mindste forbrugere, mens den sænkes for de større forbrugere.
Eksisterende afkølingsafregning ændres til en returtemperaturafregning. Kravet til forbrugernes afkøling skærpes, men taksten sænkes i 2012. I efterfølgende år skærpes afkølingskravet yderligere, og taksten hæves igen.
I 2011 budgetteres med henlæggelser til udbygning af fjernvarmen i erhvervsområderne udpeget i RKF's udbygningsplan.
Se Takstblad 2012 i vedlagte notat.
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Takstblad 2012 godkendes, samt
- at budget 2011 revideres ved hensæt-telse af 10,9 mio. kr. øremærket til finansiering af forventet konvertering af de 2 erhvervsområder Nyholms Alle / Korsdalsvej og Islevdalvej.
Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning - Forslag til takst for 2012
Tilslutning af ny bruger (3-92) Børneinstitutionen Egegården, Voldumvej 26 til fjernvarmen - ansøgning om anlægsbevilling 235.000 kr.
Sag nr. 128 (ØU 158/2011)
Sagens kerne
Børneinstitutionen Egegården ønsker at konvertere fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning.
Godkendelse af tilslutning af ny bruger - Børneinstitutionen Egegården tilsluttes til fjernvarmen.
På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) budget 2011 er der afsat til nye brugere og udbygning 11.199.200 kr., heraf er der tidligere frigivet 1.050.000 kr. Rest rådighedsbeløbet er 10.149.200 kr.
Der søges om en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 235.000 kr. til etablering af fjernvarmestik og brugerinstallation til ny bruger til fjernvarmen.
Restrådighedsbeløbet vil herefter være 9.914.200 kr.
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at tilslutning af ny bruger (3-92) Børneinstitutionen Egegården til fjernvarmen godkendes, samt
- at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 235.000 kr. til etablering af fjernvarmestik og brugerinstallation til ny bruger (3-92) Børneinstitutionen Egegården.
Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: Sagsfremstilling VEKS - Godkendelse af ændrede vedtægter
Sag nr. 129 (ØU 159/2011)
Sagens kerne
Bestyrelsen for Vestegnens Kraftvarmeselskab VEKS har på sit møde den 02.02.2011 vedtaget forslag til 4 vedtægtsændringer, som søges godkendt af interessentkommunerne i VEKS og Statsforvaltningen Hovedstaden:
- Køge Kommune optages som interessent i VEKS med ændret bestyrelsessammensætning og hæftelsesprocent til følge §8 stk. 1.
- VEKS kan købe anlæg (herunder el- og varmeproducerende anlæg) §2 stk. 7.
- VEKS kan etablere distributionsanlæg §3 stk. 2.
- Bestyrelsens Teknikerudvalg ændres til et Embedsmandsudvalg §12.
Ændringerne er forhåndsgodkendt af Statsforvaltningen Hovedstaden.
Teknisk Forvaltning indstiller,
at forslag til vedtægtsændringer for VEKS godkendes.
Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: VEKS - Anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer
Bilag 3: Notat om Vedtægtændringer VEKS
Taxinævnet, budget 2012, budget 2011 og regnskab 2010.
Sag nr. 130 (ØU 161/2011)
Sagens kerne
Budget 2012, budget 2011 og regnskab 2010 for Taxinævnet fremlægges til orientering.
Taxinævnet har på sit møde den 31.05.2011 godkendt budgettet for 2012 og fordelingen af udgifterne på medlemskommunerne.
Teknisk Forvaltning indstiller,
at budget 2012, budget 2011 og regnskab 2010 tages til efterretning.
Teknik- og Miljøudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Bilag til KB
Folkeoplysningsudvalg pr. 01.08.2011
Sag nr. 131 (ØU 162/2011)
Sagens kerne
Med vedtagelse af lov om ændring af folkeoplysningsloven nr. 574 af 07.06.2011 er den nugældende hjemmel jf. §§ 34- 39 ophævet, hvilket betyder, at Folkeoplysningsudvalget nedlægges, herunder de nugældende bestemmelser vedrørende sammensætning, valgprocedurer og kompetencer m.v.
Jf. den nye lovs § 35 stk. 2 skal Kommunalbestyrelsen oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter lovens kapitel 3, og hvortil den kan henlægge sine opgaver i henhold til den lov.
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at det p.t. etablerede Folkeoplysningsudvalg fortsætter uændret med virkning fra 01.08.2011,
- at den p.t. gældende sammensætning, valgprocedurer og kompetencer fortsætter uændret,
- at der udarbejdes nye vedtægter i overensstemmelse med ovenstående, samt
- at de p.t. valgte 13 repræsentanter og 3 tilforordnede i Folkeoplysningsudvalget fortsætter indtil 31.12.2013, hvorefter nyvalg finder sted.
Kultur- og Fritidsudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Lov om ændring af folkeoplysningsloven nr. 574 af 07.06.2011
Folkeoplysningsudvalg - vedtægt gældende fra 01.08.2011.
Sag nr. 132 (ØU 163/2011)
Sagens kerne
Med vedtagelse af lov om ændring af folkeoplysningsloven nr. 574 af 07.06.2011 skal Kommunalbestyrelsen oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3, hvortil den kan henlægge sine opgaver i henhold til lov.
På baggrund over ovenstående har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til revision af de p.t. gældende vedtægter for Folkeoplysningsudvalget, som blev godkendt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 13.04.2010.
Det anføres i bemærkninger til den vedtagne lov, at Kommunalbestyrelsen fremover selv skal fastlægge sammensætning, kompetence m.v. for udvalget inden for de almindelige forvaltningsretlige og kommunalretlige rammer, og der er intet til hinder for, at dette gøres nøjagtig, som det er anført i den p.t. gældende lov.
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at forslag til revision af vedtægt for Folkeoplysningsudvalget godkendes. forslag til revision af vedtægt for Folkeoplysningsudvalget godkendes.
Kultur- og Fritidsudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Folkeoplysningsudvalget - vedtægt gældende fra den 01.08.2011
Politik for den folkeoplysende virksomhed
Sag nr. 133 (ØU 164/2011)
Sagens kerne
Med vedtagelse af lov om ændring af folkeoplysningsloven nr. 574 af 07.06.2011 skal Kommunalbestyrelsen jf. § 34 vedtage og offentliggøre en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen.
På Kommunalbestyrelsens møde den 31.08.2010 blev det vedtaget at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af forslag til en ny kultur- og fritidspolitik, som jf. den vedtagne tids- og handleplan skulle forelægges til godkendelse i foråret 2012.
Det anføres, at forslag til politik for den folkeoplysende virksomhed, skal være vedtaget og offentliggjort og godkendt af Kommunalbestyrelsen inden 31.12.2011.
Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at arbejdet med den nye folkeoplysningslov følger den allerede vedtagne tids- og handleplan for den nye kultur- og fritidspolitik, således at arbejdet kan koordineres og sammentænkes hermed.
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at forslag til politik for den folkeoplysende virksomhed følger den allerede fastlagte tids- og handleplan for den nye kultur- og fritidspolitik.
Kultur- og Fritidsudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Folkeoplysningslov nr. 574 af 07.06.2011
Etablering af hæve/sænkepusleborde i daginstitutioner - programforslag, ansøgning om bevilling
Sag nr. 134 (ØU 165/2011)
Sagens kerne
Godkendelse af programforslag vedrørende fortsættelse af den igangværende etablering af hæve/sænkepusleborde i daginstitutioner.
På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2011 er der afsat 1.100.200 kr. incl. følgeudgifter til ovennævnte projekt.
Der søges om en anlægsbevilling på 1.100.200 kr. til fortsættelse af projektet.
Der er i 2010 bevilget 1.112.000 kr. til etablering af hæve/sænkeborde.
Den samlede frigivne anlægsbevilling udgør herefter 2.212.200 kr.
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at programforslag og tidsplan godkendes,
- at arbejdet udbydes i fagentrepriser i underhåndsbud,
- at Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen varetager opgavens gennemførelse, og
- at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.100.200 kr.
Børne- og Skoleudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning, Bygningsafd.
Bilag 3: Prioriteret plan for etablering af hæve/sænkepusleborde fra Teknisk Forvaltning, Bygningsafd.
Huslejefastsættelse 2012 - Ældreboligerne Broparken
Sag nr. 135 (ØU 166/2011)
Sagens kerne
Godkendelse af DAB´s fremsendte budgetforslag for perioden 01.01.2012-31.12.2012.
Budgetforslaget er uændret i forhold til budget 2011. Det betyder, at den nuværende pris på 782 kr. pr. m2 fortsætter uændret i 2012.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Kommunalbestyrelsen godkender den foreslåede husleje på kr. 782 pr. m2 i Ældreboligerne Broparken for 2012.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Budgetforslag 2012 fra DAB
Huslejefastsættelse 2012 - Ældrecenter Broparken
Sag nr. 136 (ØU 167/2011)
Sagens kerne
Godkendelse af DAB´s fremsendte budgetforslag for perioden 01.01. - 31.12.2012.
Budgetforslaget viser en stigning på 1,52 % i forhold til budgettet for 2011. Konkret betyder dette, at prisen stiger fra de nuværende 1.307 kr. til kr. 1.327 pr. m2.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Kommunalbestyrelsen godkender den foreslåede husleje på 1.327 kr. pr. m2 i Ældrecenter Broparken for 2012.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Budgetforslag 2012 fra DAB
Bevilget støtte til projekt - Tidlig arbejdsmarkedsfastholdelse for sygedagpengemodtagere
Sag nr. 137 (ØU 168/2011)
Sagens kerne
Jobcentret har søgt og fået bevilget kr. 1.916.310 til projektet ”Tidlig Arbejdsmarkedsindsats” for sygedagpengemodtagere i match 2, som har truet arbejdsevne.
Bevillingen sker fra puljen ”Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked.
Formålet er at afprøve metoder i den tidlige indsats, hvor sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter i fællesskab tilrettelægger en forøget indsats for at udrede arbejdsevnen med henblik på hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet skal inddrage arbejdsmedicinere og psykiatere i direkte borgerkontakt i det tværfaglige arbejde.
Projektperioden løber fra 1. oktober 2011 til 31. marts 2012 og omfatter 150 sygemeldte.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at der gives en indtægtsbevilling på kr. 1.916.310 på funktion 06.45.53: Administration vedr. jobcentre, fordelt over bevillingsperioden.
- at der gives en udgiftsbevilling på kr. 1.916.310 på funktion 06.45.53: Administration vedr. jobcentre, fordelt over bevillingsperioden.
Beskæftigelsesudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: ansøgning
Bilag 3: Tilsagn om tilskud fra puljen "Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked"
Bevilget støtte til projekt - Flere unge 16-25 årige i uddannelse
Sag nr. 138 (ØU 169/2011)
Sagens kerne
I Rødovre er der ca. 170 unge på start- eller kontanthjælp uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som samtidig er i risiko for at blive udstødt og ende på permanent offentlig forsørgelse.
Jobcentret har søgt en pulje i Beskæftigelsesregionen til et projekt, der skal udbrede kendskabet til målgruppen og kvalificere samarbejdet på tværs af forvaltninger og afdelinger med det formål at udvikle metoder, til at få flere truede unge i uddannelse. Jobcentret har søgt en pulje i Beskæftigelsesregionen til et projekt, der skal udbrede kendskabet til målgruppen og kvalificere samarbejdet på tværs af forvaltninger og afdelinger med det formål at udvikle metoder, til at få flere truede unge i uddannelse.
Der er søgt og bevilget 781.500 kr. til projektet.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at der gives en indtægtsbevilling på 781.500 kr. på funktion 5.98: Beskæftigelsesordninger, fordelt over bevillingsperioden,
- at der gives en udgiftsbevilling på 781.500 kr. på funktion 5.98: Beskæftigelsesordninger, fordelt over bevillingsperioden.
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: ansøgning
Bilag 3: Tilsagn om tilskud fra puljen til udviklingsprojekt: Flere unge 16-25 årige i uddannelse
Justering af mål i Beskæftigelsesplan 2011 vedrørende arbejdskraftreserven
Sag nr. 139 (ØU 170/2011)
Sagens kerne
Beskæftigelsesregionen har, på baggrund af udviklingen i arbejdskraftreserven, opfordret Rødovre Kommune til at revidere målsætningen i beskæftigelsesplanen for 2011 på dette område.Beskæftigelsesregionen har, på baggrund af udviklingen i arbejdskraftreserven, opfordret Rødovre Kommune til at revidere målsætningen i beskæftigelsesplanen for 2011 på dette område.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at reviderede mål for beskæftigelsesplan 2011 vedrørende arbejdskraftreserven godkendes.
Beskæftigelsesudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: Sagsfremstilling Kontraktforlængelser med private leverandører af hjemmehjælp
Sag nr. 140 (ØU 171/2011)
Sagens kerne
Kontrakterne med følgende leverandører af hjemmehjælpsydelser (praktisk og personlig hjælp samt madservice m. udbringning) udløber den 30.09.2011:
Compass Group/Din Private Kok (madservice m. udbringning)
Attendo Care (praktisk og personlig hjælp)
TryghedsPlejen (praktisk og personlig hjælp)
Elite Miljø A/S (praktisk hjælp)
Falck Hjemmepleje (praktisk og personlig hjælp)
P. Obel Hjemmepleje Service (praktisk og personlig hjælp)
Alle ovennævnte leverandører har tilkendegivet, at de ønsker at forlænge deres kontrakter med Rødovre Kommune.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller
at kontrakterne med de nævnte leverandører om levering af praktisk og personlig hjælp samt madservice m. udbringning forlænges med virkning fra 01.10.2011, således at kontrakterne udløber den 30.09.2014.
Social- og Sundhedsudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: Sagsfremstilling Anmodning om godkendelse til Fritvalgsordning - Din Fleksible Service ApS.
Sag nr. 141 (ØU 172/2011)
Sagens kerne
Din Fleksible Service ApS har anmodet om at blive godkendt som leverandør af praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) under Fritvalgsordningen. Anmodningen er modtaget i kommunen den 17. juni 2011.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller
- at Din Fleksible Service Aps godkendes som leverandør af praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) efter godkendelsesmodellen,
- at kontraktindgåelse sker med ikrafttræden den 1. oktober 2011.
Social- og Sundhedsudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: Sagsfremstilling Status på økonomi og opgaver efter organisationstilpasning i Hjemmeplejen
Sag nr. 142 (ØU 173/2011)
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen behandlede den 26. april 2011 (sag nr. 70) en sag om tilpasning af Hjemmeplejens organisation som følge af det markante fald i omfanget af opgaver.
Forvaltningen fremlægger her en status på forholdet mellem omfanget af opgaver og personale, og dermed en vurdering af den økonomiske situation i 2011 og 2012 i forlængelse af organisationstilpasningen.
Forudsætningerne for udlicitering af hjemmehjælpsydelsen tøjvask med samtidig indførelse af brugerbetaling, som blev besluttet i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011ff, har ændret sig siden budgetvedtagelsen. Forvaltningen indstiller på den baggrund, at en udlicitering undlades.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at orienteringen om opgaver, personale og økonomi tages til efterretning,
- at den planlagte udlicitering af tøjvaskydelsen i Hjemmeplejen ikke gennemføres på nuværende tidspunkt.
- Indstilles taget til efterretning.
- Anbefales.
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: Sagsfremstilling Praksisplan for fysioterapi 2011-2014 i Region Hovedstaden
Sag nr. 143 (ØU 174/2011)
Sagens kerne
Region Hovedstaden og Kommune Kontakt Rådet i Region Hovedstaden – KKR, har fremsendt Praksisplan for fysioterapi 2011 – 2014 til endelig godkendelse i kommunerne i Region Hovedstaden.
KKR anbefaler kommunerne at godkende Praksisplanen
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Praksisplan for fysioterapi 2011 – 2014 godkendes.
Social- og Sundhedsudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Brev til kommunerne
Bilag 3: Praksisplan for fysioterapi 2011-2014 i Region Hovedstaden
Godkendelse af timepriser - 2011
Sag nr. 144 (ØU 175/2011)
Sagens kerne
Der er foretaget kontrolberegning af de timepriser, der fremgik af ”Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp”.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at de nye timepriser godkendes.
Social- og Sundhedsudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: Sagsfremstilling Ældrecenter Broparken og Bofællesskaberne - Administrationsaftale med DAB
Sag nr. 145 (ØU 176/2011)
Sagens kerne
Godkendelse af administrationsaftale med DAB vedrørende 30 rehabiliteringspladser, 30 pladser i bofællesskaber for psykisk udviklingshæmmede samt tilknyttede servicearealer.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at der indgås administrationsaftale med DAB for 30 rehabiliteringspladser, 30 pladser i bofællesskaber for psykisk udviklingshæmmede samt de tilknyttede servicearealer.
Social- og Sundhedsudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Administrationsaftale og ydelsesbeskrivelse til administrationsaftale
Rødbo, inventar samt indskud - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 146 (ØU 177/2011)
Sagens kerne
På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2011 er der afsat rådighedsbeløb på 6.000.000 kr.
Der ansøges om en anlægsbevilling på 5.587.000 kr. til indkøb af inventar samt indskud.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 5.587.000 kr. til indkøb af inventar samt indskud.
Social- og Sundhedsudvalget:
Anbefales.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: Sagsfremstilling Indtægtsbevilling 2011 - Rødovre almennyttige Boligselskab, tilbagebetaling af indskud i kapitaltilskudslejligheder
Sag nr. 147 (ØU 178/2011)
Sagens kerne
I forbindelse med BDO's gennemgang af boligorganisationernes årsregnskaber i 2010 er kommunen gjort opmærksom på, at Rødovre almennyttige Boligselskabs afdelinger Carlsro og Bybjerget ikke har tilbagebetalt kommunens udlæg til indskud i kapitaltilskudslejligheder.
Rødovre almennyttige Boligselskab har på kommunens opfordring derfor tilbagebetalt henholdsvis 313.700 kr. og 578.710 kr. i alt 892.410 kr. til kommunen. Rødovre almennyttige Boligselskab har på kommunens opfordring derfor tilbagebetalt henholdsvis 313.700 kr. og 578.710 kr. i alt 892.410 kr. til kommunen.
Fællesforvaltningen indstiller,
at der gives en indtægtsbevilling på 892.410 kr., som tilgår kassebeholdningen.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Kommunens brev af 10. oktober 2010 og svar af 6. juli 2011 fra DAB
AAB, afdeling 43 / Skema B / Nedrivning af højhuse
Sag nr. 148 (ØU 179/2011)
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen godkendte i sit møde den 24. april 2007 skema A vedrørende nedrivning af højhusene i AAB, afdeling 43.
De samlede udgifter til nedrivning var på daværende tidspunkt estimeret til 85.852.545 kr.
Kuben Management A/S har nu på vegne af AAB, afdeling 43 indleveret skema B med en samlet estimeret nedrivnings- og anskaffelsessum på 170.666.000 kr. til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Den betydelige forøgelse af nedrivnings- og anskaffelsessummen skyldes, at entrepriseudgifterne er omkring 20 mio. kr. højere end forudsat ved skema A, og at forekomst af PCB og bly i overfladebemalingen på højhusene har medført en betydelig forøgelse af tidsforbrug og omkostninger i nedrivningssagen.
Fællesforvaltningen indstiller,
- at kommunalbestyrelsen godkender skema B vedrørende nedrivning af højhusene i AAB, afdeling 43,
- at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for 75 – 100 procent af hovedstolen for realkreditlån til finansiering af den endelige nedrivnings- og anskaffelsessum fratrukket størst muligt beløb fra reguleringskontoen med regaranti fra Landsbyggefonden på 50 procent,
- at kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at Rødovre Kommune i henhold til kapitaltilførselsbudgettet forudsættes at bidrage til kapitaltilførsel efter 1/5-ordningen med kr. 1,8 mio. kr. Beløbet forfalder, når det endelige nedrivningsregnskab skema C foreligger, og finansieres af kassebeholdningen, og
- at kommunalbestyrelsen godkender, at der afsættes et rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. i budget 2012ff.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: Skema B - samlet bilag til ØU-sag
Forslag til politisk mødeplan 2012
Sag nr. 149 (ØU 180/2011)
Sagens kerne
Forelæggelse af forslag til Rødovre Kommunes politiske mødeplan for udvalgsmøder og kommunalbestyrelsesmøder for året 2012.
Fællesforvaltningen indstiller,
at forslag til politisk mødeplan for 2012 godkendes.
Økonomiudvalget:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Bilag 1: SagsfremstillingBilag 2: forslag til mødeplan 2012 (pdf)
Diverse
Sag nr. 150 (ØU 181/2011)
Beslutning
Taget til efterretning.
Aftale om gældsbrev mellem Rødovre Kommune og Rødovre Vand A/S og Rødovre Spildevand A/S
Sag nr. 151 (ØU 183/2011)
Beslutning
Svend Erik Pedersen (F), Steen Skriver Rasmussen (A), Michel Berg (A), Bente Hylleborg (A), Niels Spittau (O) deltog ikke ved behandlingen af punktet på grund af inhabilitet.
Godkendt.
Diverse
Sag nr. 152 (ØU 185/2011)
Beslutning
Taget til efterretning.
