Kommunalbestyrelsen

Sagens kerne

I Kommuneplan 2010-2022 beskrives det, at Rødovre Kommune vil udarbejde en arkitekturpolitik, der opsætter visioner og mål for, hvordan kvaliteten af byen kan styrkes i den fremadrettede udvikling, samt at bruge kulturarven som et af de væsentlige parametre.

Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 29.11.2011, sag nr. 179, rapporten "Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre", der udgjorde forarbejdet til arkitekturpolitikken.

Nu indstiller Teknisk Forvaltning "Rammer om livet – en arkitekturpolitik" som Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.

Sagen behandles samtidigt i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at "Rammer om livet – en arkitekturpolitik" vedtages som Rødovre Kommunes fremtidige arkitekturpolitik.

Alle fagudvalg 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Arkitekturpolitikkens formål:

• At værktøjerne skal bruges som retningslinjer for den fremadrettede udvikling af byen.
• At arkitekturpolitikkens principper skal være en del af arbejdet med den kommende Kommuneplan 2014, ligesom politikken skal indgå i lokalplanarbejdet og sagsbehandlingen.
• At arkitekturpolitikken bruges fremadrettet som et værktøj til at vurdere nye indkommende projekters evne til at bidrage til byens fortsatte udvikling i tråd med Rødovre Kommunes visioner, og kvalificere projekter til det ønskede niveau, hvis de ikke understøtter og beriger byens liv på tilstrækkelig vis.
• At arkitekturpolitikken bliver det styrende værktøj for byudviklingen i Rødovre Kommune, både når der udarbejdes større planer for hele byudviklingsområder, men også ved konkrete ansøgninger for mindre projekter.

Arkitekturpolitikkens indhold

Arkitekturpolitikken bygger på en grundlæggende vision om, at jo stærkere og smukkere rammer vi skaber om byens rum – jo bedre betingelser skaber vi for livets udfoldelse i byen. Dens primære formål er at vise hvordan.

Derfor hænger arkitekturpolitikkens værktøjer sammen fra visionsniveau til den konkrete udformning af byens rum.

Arkitekturpolitikken er opdelt i 7 kapitler med følgende titler og indhold:

Fremtidens værktøjer

Formålet med arkitekturpolitikken er at udpege de værktøjer, der skal være styrende for den fremtidige udvikling af byens fysiske rammer og sikre, at der skabes de bedste forhold for livets udfoldelse i udviklingsområderne.

Vision

Arkitekturpolitikken bygger på en forståelse af, at jo mere kvalificeret en arkitektur der skabes, jo bedre betingelser skabes der for livets udfoldelse i byens rum.

Det er politikkens vision, at der i kraft af byens fysiske rammer sker en styrkelse af:

• Byens rige og mangfoldige hverdagsliv.
• Det grønne overskud og hovedstadens byliv.
• Skabelsen af et bæredygtigt samfund.
• Skabelsen af arkitektur af høj kvalitet.

Fremtidens udvikling

Til at løse udfordringerne med at omdanne byudviklingsområder, udpeger arkitekturpolitikken to strategier, der skal være med til at realisere visionerne: Nøgleordene er fortætning og funktionsblanding.

En vigtig forudsætning for den fremtidige udvikling er at omdannelserne tager udgangspunkt i byudviklingsområdernes lokale kvaliteter, samtidig med at der arbejdes på en stærkere sammenbinding på tværs af byen.

Kvalitetsparametre

Arkitekturpolitikken opstiller syv kvalitetsparametre, der i høj grad præger bylivet og hvordan man føler sig tilrette i byens rum. De syv parametre er: Sanser, funktioner, menneskelighed, oplevelser, teknik, sundhed og kultur.

Det er arkitekturpolitikkens vision, at byens fremtidige udvikling skal understøtte bylivet ud fra en bevidst tilgang til de syv kvalitetsparametre.

Byens rum

Byens rum formes primært i kraft af tre fysiske elementer: Byens flader, byens indramning og byens inventar. Med disse tre elementer kan byens rammer formes for livet i byen.

Byens bygninger

Bygningernes arkitektur har en direkte indvirkning på byens ramme, og dermed hvilke betingelser, der skabes for byens liv. Ved at sætte fokus på fem arkitektoniske faktorer kan fremtidens bygninger bruges til, at styrke rammerne og livet i byen.

Den arkitektoniske arv

Byens arkitektoniske arv er i høj grad fundamentet i byudviklingen, og er en vigtig forudsætning at bygge videre på.

Lov- og plangrundlag

Kommuneplan 2010-2022.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Sagens kerne

I forbindelse med den kommende temarevision af kommuneplanen og forvaltningernes arbejde med planer og politikker efter Rødovre Kommuneplan 2010-2022 foreslås det, at der afholdes en møderække med fire borgermøder i 2013.
Møderækken vil tage udgangspunkt de visioner, der er beskrevet for Rødovre Kommunes fagudvalgs fagområder i kommuneplanens kapitel 1.

Samtidig sikres der sammenhæng mellem den kommende temarevision af kommuneplanen, kommunens nye og kommende politikker og byudviklingsprojekterne.

Sagen behandles samtidigt i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der afholdes et borgermøde om den kommende kommuneplan, herunder også arkitekturpolitik og erhvervspolitik,
2. at der afholdes et borgermøde om teknik- og miljøområdet,
3. at der afholdes et borgermøde om social- og sundhedsområdet, samt
4. at der afholdes et borgermøde om børne- og ungeområdet sammen med kultur- og fritidsområdet.

Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Børne- og Skoleudvalget 05-03-2013
Anbefales, med forslag om at borgermøderne om henholdvis børne- og ungeområdet og kultur- og fritidsområdet afholdes separat.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt, idet der også afholdes et borgermøde på kultur- og fritidsområdet.

Sagsfremstilling

Borgermøde om den kommende kommuneplan, arkitekturpolitik og erhvervspolitik.

Det foreslås, at der afholdes et borgermøde tirsdag den 04.06.2013 omkring den kommende kommuneplan, samt den kommende arkitekturpolitik (forventes behandlet af Rødovre Kommunalbestyrelse på deres møde den 19.03.2013), erhvervspolitik og arbejdsmarked.

Rødovre Kommune er arrangør, og Økonomiudvalget er værter for arrangementet. Beskæftigelsesudvalget deltager som medværter under borgermødets punkt om erhvervspolitik og arbejdsmarked.

Mødet indledes med en gennemgang af status på kommuneplanarbejdet sammen med en opsamling på arbejdet siden borgermødet omkring Kommuneplanstrategi 2012 i april 2012, herefter gennemgåes arbejdet med de fem udviklingsområder.
Efterfølgende præsenteres den nye arkitekturpolitik og dens hovedprincipper gennemgåes.Arkitekturpolitikken vil indgå i det videre arbejde med kommuneplanen og de fem byudviklingsområder.
Som sidste tema på borgermødet præsentereres Rødovre Kommunes arbejde med den nye Erhvervspolitik, erhvervsklimaundersøgelse og fremadrettede arbejde med en erhvervspolitisk handleplan. Erhvervsudvikling er en del af hovedtemaet i den kommende temarevision af kommuneplanen og vil derfor indgå i kommuneplanarbejdet.

Mødets dagsorden, form, mødelokale mv. planlægges i samarbejde mellem Teknisk Forvaltning og Borgmesterkontoret.

Borgermøde om teknik- og miljøområdet.

Det foreslås, at der afholdes et borgermøde tirsdag den 11.06.2013 omkring teknik-og miljøområdet.

Teknisk Forvaltning er arrangør, og Teknik- og Miljøudvalget er værter for arrangementet.

Mødet indledes med en status på teknik- og miljøområdets andel af mål i kommuneplanens kapitel 1. Hvad er der arbejdet med og hvad forventer udvalget at fortsætte med, når kapitel 1 ikke revideres i forbindelse med den kommende temarevision af kommuneplanen.
Mødet vil omhandle arbejdet med klima og CO2 reduktion, samt den kommende Trafikplan, der forventes sendt i høring inden mødet. Mødets formål er, at præsentere arbejdet med klima eksemplificeret med den nye Bæredygtighedsplan og arbejdet med LAR på lokalvejene, samt at indkalde ideer til arbejdet med at reducere CO2, samt klimatilpasning og -forebyggelse. Derudover ønskes der ideer, kommentarer mv. til det offenliggjorte forslag til Trafikplan.

Mødets dagsorden, form, mødelokale mv. planlægges af Teknisk Forvaltning.

Borgermøde om social- og sundhedsområdet.

Det foreslås, at der afholdes et borgermøde onsdag den 21.08.2013 omkring social- og sundhedsområdet.

Socialforvaltningen er arrangør, og Social- og Sundhedsudvalget er værter for arrangementet.

Mødet indledes med en status på social- og sundhedsområdets andel af mål i kommuneplanens kapitel 1. Hvad er der arbejdet med og hvad forventer udvalget at fortsætte med, når kapitel 1 ikke revideres i forbindelse med den kommende temarevision af kommuneplanen.
Mødet vil omhandle arbejdet med en sundhedspolitik og den sundhedspolitiske handlingsplan. Den nye sundhedspolitik præsenteres og derudover ønskes der ideer, kommentarer mv. til arbejdet med en kommende handleplan.

Mødets dagsorden, form, mødelokale mv. planlægges af Socialforvaltningen.

Borgermøde om børne- og kulturområdet

Det foreslås, at der afholdes et borgermøde onsdag den 04.09.2013 omkring børne-og ungeområdet, samt kultur- og fritidsområdet.

Børne- og Kulturforvaltningen er arrangør, og Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget er værter for arrangementet.

Mødet indledes med en status på børne- og kulturområdets andel af mål i kommuneplanens kapitel 1. Hvad er der arbejdet med og hvad forventer udvalgene at fortsætte med, når kapitel 1 ikke revideres i forbindelse med den kommende temarevision af kommuneplanen.
Mødet vil omhandle arbejdet med en kommende børne- og ungepolitik, Børnekulturpolitik samt den nye Kultur- og Fritidspolitik.
Mødets formål er, at præsentere arbejdet med politikkerne. Derudover ønskes der ideer til arbejdet med en ny børne- og ungepolitik.

Mødets dagsorden, form, mødelokale mv. planlægges af Børne- og Kulturforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Intet.

Økonomiske konsekvenser

Afhænger af mødeformen.
Udgiften forventes at kunne afholdes indenfor Budget 2013.

Tidsplan

De fire borgermøder i rækken "Byens planer og politikker" annonceres sammen fra medio maj, og gentages ca. 1 uge før alle møderne afholdes.
Der udarbejdes en fælles annonce for møderækken, og der udarbejdes plakater til ophængning i Borgerservice, på biblioteker og i forvaltninger, samt i lokalområdet.

Tidsplan for møderne:

• Borgermøde om kommuneplan, arkitekturpolitik og erhvervspolitik afholdes den 04.06.2013.
• Borgermøde om teknik- og miljøområdet afholdes den 11.06.2013.
• Borgermøde om social- og sundhedsområdet afholdes den 21.08.2013.
• Borgermøde om børne- og ungeområdet, samt kultur- og fritidsområdet afholdes den 04.09.2013.

Sagens kerne

Stillingtagen til, at Forslag til Lokalplan 124 Damhus Have, Damhuskroen og Damhustorvet og Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 incl. den tilhørende miljøscreening trækkes tilbage.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Lokalplan 124 og Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 incl. den tilhørende miljøscreening trækkes tilbage.

Teknik- og Miljøudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 124 og Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 har været i offentlig høring fra den 12.12.2012 til den 6.2.2013. I perioden er der kommet 432 høringssvar til lokalplanforslaget og kommuneplantillæg tilsammen. Derudover er der kommet 3 klager til Natur- og Miljøklagenævnet over, at planforslagene ikke er miljøvurderet.

I flere af høringssvarene har borgere og foreninger tilkendegivet, at de mener, at der er tale om en væsentlig ændring af kommuneplanens rammer, og at planforslagene derfor er ugyldige, idet de ikke er udarbejdet i henhold til Planlovens § 23 c om forudgående indkaldelse af ideer og forslag mv.

I henhold til Planlovens § 23 c skal kommunerne gennemføre en forhøring - indkalde ideer og forslag mv. - med henblik på planlægningsarbejdet, inden udarbejdelsen af forslag til ændringer til kommuneplanen. I § 23 c er dog også beskrevet en undtagelse af denne forhøring: ”Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider imod planens hovedprincipper, … kan kommunalbestyrelsen undlade at indkalde ideer og forslag mv.”

Planloven lægger op til at kommunerne skal udøve et skøn i forhold til om en ændring er væsentlig.

Det var Teknisk Forvaltnings vurdering, at tillægget til kommuneplan ikke skulle i forhøring. Da flere af høringssvarene har peget på, at der skulle være afholdt en forhøring, har Borgmesteren bedt om at få lavet en ekstern vurdering af et advokatfirma. Advokatfirmaet har vurderet, at der er stor sandsynlighed for, at Natur- og Miljøklagenævnet vil kunne vurdere sagen anderledes end forvaltningen, hvis den bliver påklaget.

Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at sagen trækkes tilbage, og at der planlægges en forhøring, hvor der indkaldes ideer og forslag til områdets fremtidige anvendelse.

Det forventes, at der kan fremlægges en sag herom i april møderækken, der igangsætter en ny planproces.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har udarbejdet en forskrift, som regulerer opbevaring af olier og kemikalier, herunder råvarer, halvfabrikata, hjælpestoffer, færdigvarer samt affald.

Forskriften skal medvirke til at undgå og mindske risikoen for forurening af jord, grundvand, vandløb og kloaksystemet i Rødovre Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med gennemførelse af miljøtilsyn støder Teknisk Forvaltning ind imellem på oplag af olier og kemikalier, herunder råvarer, halvfabrikata, hjælpestoffer, færdigvarer samt affald, hvor der ikke er taget det nødvendige hensyn til beskyttelse af jord og grundvand eller risiko for afløb til kloak.

Teknisk Forvaltning har derfor udarbejdet en forskrift, som regulerer opbevaring af olier og kemikalier.

Forskriften skal medvirke til at undgå og mindske risikoen for forurening af jord, grundvand, vandløb og kloaksystemet. Bestemmelserne betyder, at oplag af olier og kemikalier skal indrettes med tæt bund, uden mulighed for afløb til kloak og med en opkant, så utætheder tilbageholdes indenfor oplagspladsen. Forskriften regulerer endvidere midlertidige oplag. Teknisk Forvaltning får mulighed for at dispensere fra reglerne i forskriften, hvis det skønnes, at forskriftens formål er opfyldt på anden måde end beskrevet. Forslaget til forskriften følger i hovedsagen tilsvarende forskrifter i andre kommuner.

Indtil nu har påbud efter miljøbeskyttelsesloven været eneste håndhævelsesmiddel overfor andre virksomheder end autoværksteder og miljøgodkendte virksomheder. Med en gældende forskrift er reglerne påbudt på forhånd, og de skal ikke først forvarsles og påbydes efter miljøbeskyttelsesloven. Det betyder en administrativ lettelse og mulighed for hurtigere indgriben.

Bestemmelserne i forskriften er ikke til hinder for, at Rødovre Kommune kan stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger end angivet i forskriften.

Forskriften udstedes i medfør af § 20 i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter. Ligesom afgørelser efter bekendtgørelsen kan kommunens afgørelser efter forskriften ikke påklages, og overtrædelser kan straffes med bøde. Dog kan der klages over afgørelser vedrørende kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, herunder anlæg hvor Kommunalbestyrelsen har væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af driften.

Vedtagelse af forskriften kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Lov- og plangrundlag

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13.06.2012 om miljøregulering af visse aktiviteter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forskriften træder i kraft den 01.04.2013. Ikrafttrædelsen af forskriften annonceres offentlig. Forskriften sendes til Miljøstyrelsen til orientering og registrering.

Bilag

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har på møde den 25.10.2011 (sag nr. 171) besluttet, at indføre et nyt affaldssystem med øget sortering af husholdningsaffald. Det nye affaldssystem kræver en ændring af regulativet for husholdningsaffald i Rødovre Kommune, før det nye affaldssystem kan træde i kraft.

I det nye regulativ for husholdningsaffald er der ændret i §3, samt i §§9-24, der beskriver ordninger for forskellige typer affald.

Det nye regulativ for husholdningsaffald har været i høring i fire uger, fra den 16.01.2013 til den 13.02.2013.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Regulativ for husholdningsaffald godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Det nye affaldssystem træder i kraft den 29.04.2013. Før dette, skal rammerne for det nye affaldssystem være fastsat i Rødovre Kommunes Regulativ for husholdningsaffald.

Det nye affaldssystem ændrer måden, hvorpå der indsamles affald i Rødovre Kommune. Det har ikke været muligt, at beskrive disse ændringer ved at tilrette det eksisterende regulativ, derfor er der udarbejdet et nyt regulativ med udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsen og Kommunalbestyrelsens beslutning den 25.10.2011 om det nye affaldssystem (sag nr. 171).

Regulativet er opbygget med baggrund i standardregulativet, som fremgår af affaldsbekendtgørelsen. Standardregulativet består af en obligatorisk del og en valgfri del. Bestemmelserne af den obligatoriske del er fastsat i affaldsbekendtgørelsen, og det er ikke muligt for kommunerne, at ændre i denne tekst. I høringsperioden har denne del været markeret med rød tekst.

Regulativ for husholdningsaffald har været i høring i fire uger, og der er kommet tre indsigelser fra: Ejerforening E/F Skanderuplund v/ Elsemarie Christensen, Yrsa Skaaning og Birger Madsen, Minervavej 34 og Grundejerforeningen Fortly v/ Asbjørn Hansen.

En detaljeret gennemgang af de tre indsigelser er behandlet i vedlagte notat (bilag 2). Besvarelser til indsigelserne sker i forbindelse med Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af Regulativ for husholdningsaffald. Indsigelserne har ikke medført ændringer i forhold til udkastet.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18.12.2012 om affald.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Regulativet træder i kraft den 29.04.2013.

Bilag

Sagens kerne

En ny indsamlingsordning for de kommunale institutioner og virksomheder skal træde i kraft den 01.08.2013, og det kræver en ændring af regulativet for erhvervsaffald.

Samtidig ændres ordningen for dagrenovationslignende affald for virksomheder fra en indsamlingsordning til en anvisningsordning, da det vurderes at være den bedste løsning for størstedelen af virksomhederne i Rødovre Kommune. Ændringen vil indeholde en overgangsordning i 2013, så virksomhederne har god tid og mulighed for at finde en anden løsning til deres dagrenovationslignende affald.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Regulativ for erhvervsaffald godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Direktionen har på sit møde den 13.08.2012 anbefalet indstillingen fra Teknisk Forvaltning om at etablere en kommunal indsamlingsordning for affald fra de kommunale institutioner og virksomheder.

Indsamlingsordningen for de kommunale institutioner og kommunale virksomheder træder i kraft den 01.08.2013. Ordningen er tilsvarende den affaldsordning der tilbydes de private husstande med frasortering af bl.a. bioaffald. Ordningen er beskrevet i § 17 i forslaget.

I samme forbindelse ændres ordningen for dagrenovationslignende affald for virksomheder fra en indsamlingsordning til en anvisningsordning. Ændringen vil først træde i kraft den 01.01.2014, så virksomhederne har god tid og mulighed for at finde en anden løsning til deres dagrenovationslignende affald.

Forslaget til Rødovre Kommunes regulativ for erhvervsaffald har været i høring i fire uger fra den 16.01.2013 til den 13.02.2013. Der er ikke modtaget nogen indsigelser eller bemærkninger.

Regulativet er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18.12.2012 om affald.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Regulativet er gældende fra den 29.04.2013. Indsamlingsordning for dagrenovation ændres til anvisningsordning fra den 01.01.2014, og ordning for kommunale institutioner og virksomheder starter den 01.08.2013. Begge dele er beskrevet i regulativet.

Bilag

Sagens kerne

Rødovre Kommune har i et treårigt projekt samarbejdet med hjælpeorganisationen YoungCare og Rødovre Concert Band om YoungCare Orkester. Projektet har været forankret i Rødovre Kommunale Musikskole. 30 børn, visiteret af skolerne i Rødovre Kommune, har i det treårige pilotprojekt spillet i orkesteret, og de har derigennem indgået i nye sociale sammenhænge med musikken som omdrejningspunkt. Projektet har været en stor succes for en gruppe børn, men har også givet erfaringer der peger i retning af, at projektet kan optimeres fremadrettet.

YoungCare blev erklæret konkurs den 26.11.2012, og samarbejdet med og medlemskabet af organisationen er således ophørt.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at projektet fortsætter i et nyt treårigt projekt i Rødovre-regi i et fortsat samarbejde med alle lokale aktører - Rødovre Kommunale Musikskole, Rødovre Concert Band, skoler, SFO'er, musikere, musiklærere og forvaltninger - og med videreudvikling af projektet på baggrund af de erfaringer, det nuværende projekt har givet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at YoungCare-projektet fortsætter et nyt treårigt projekt i Rødovre-regi, som beskrevet i sagsfremstillingen.

Kultur- og Fritidsudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

El Sistema
El Sistema er navnet på det venezuelanske projekt, der har ført utallige børn og unge mennesker til tops i musikken i Venezuela og derigennem løftet dem socialt. Der er i disse år stort fokus på, hvordan musikken kan være med til at løfte sociale udfordringer. Rødovre Kommune har med projekt YoungCare de seneste år været frontløber på dette område.

YoungCare Orkester
Rødovre Kommune har i et treårigt forløb samarbejdet med hjælpeorganisationen YoungCare og Rødovre Concert Band om YoungCare Orkester. Projektet har været forankret i Rødovre Kommunale Musikskole.

30 børn, visiteret af skolerne fra Rødovre Kommune, har spillet i orkesteret ud fra den overbevisning, at det vil være gavnligt for børnene at indgå i nye sociale sammenhænge med musikken som omdrejningspunkt. Projektet har været en stor succes for de børn, der har været med. Der er i løbet af de tre år gjort mange erfaringer om, hvad der virker og ikke virker, dels lokalt i projektet – og dels via de nationale og internationale El Sistema netværk, som sideløbende er blevet dannet. Samarbejdet har desuden omfattet Selsmoseskolen i Høje-Taastrup Kommune. Dette samarbejde er ophørt med udgangen af 2012.

Musikskolen ønsker nu at bruge disse erfaringer konstruktivt i kommunen og lade projektet tage den drejning, der skal til, for at få størst muligt udbytte af de ressourcer, der anvendes i projektet.

De vigtigste erfaringer fra projektet er, at:

• Børnene skal være synlige i deres lokalmiljø med deres musik - anerkendelse i form af synlighed er afgørende for børnenes sociale udvikling.
• Projektet skal forankres ét sted i kommunen - og her vokse sig stort og synligt som en del af lokalbefolkningens liv. Det anbefales at satse på det sydlige Rødovre / Kærene med udgangspunkt i Hendriksholm Skole.
• Projektet bør bredes ud til at rumme mere end 30 børn, således at der hele tiden er en stor base af børn, det er attraktivt at være en del af, og som er synlig i dagligdagen.
• Børnene skal starte tidligt - gerne omkring skolestart - så de i en tidlig alder føler succes med deres aktivitet.
• Børnene skal mødes ofte - helst flere gange om ugen - så musikken forbliver i deres bevidsthed, og så det sociale liv og fællesskabet kan leve.
• Der skal være en højere grad af kontakt og involvering af børnenes familier, så de oplever at blive inddraget og føler ansvar for projektet og deres børn.
• Projektet skal have en struktur, så børnenes orkestre kan vokse - herved oplever børnene succes. Når de bliver store nok, forventes de at indgå som unge mentorer for nye orkesterbørn.

Status på YoungCare
Samarbejdet med YoungCare var projekteret i et treårigt pilotprojekt, som skulle afsluttes skoleåret 2012-2013 med håb om, at det herefter kunne forankres lokalt i kommunen. Kommunalbestyrelsen bevilgede midler til projektets fortsættelse ved budgetlægningen for 2013 ff.

Den 26.11.2012 blev YoungCare imidlertid erklæret konkurs, og samarbejdet med og medlemskabet af organisationen er således ikke længere en mulighed. Konkursen har ingen betydning for projektets fortsatte drift og kvalitet, da Rødovre Kommune via det nationale El Sistema-netværk er sikret den videndeling, YoungCare forsøgte at tilbyde via et medlemskab, men desværre aldrig rigtig lykkedes med. Konkursen vil eventuelt komme til at betyde, at Rødovre Kommune skal betale for de instrumenter, der ved opstarten blev bevilget via projektet - ca. 40.000 kr., som vil blive finansieret inden for rammen. Derudover vil der ikke være konsekvenser for kommunen.

Projektet kan således fortsætte i et nyt treårigt projekt i et uændret samarbejde med alle lokale aktører – Rødovre Kommunale Musikskole, Rødovre Concert Band, skoler, SFO’er, musikere, musiklærere og forvaltninger, med videreudvikling på baggrund af de mange erfaringer, der indtil nu er gjort. Musikskolen vil fortsat være projektansvarlig.

Fremtidig model
Målgruppen er udsatte børn og unge. Det kan for eksempel være børn og unge fra ressourcesvage familier, børn der har svært ved at fungere socialt eller er udsatte af andre grunde.
Elever fra alle skolerne i kommunen visiteres til aktiviterne om eftermiddagen.
De elever, der allerede er i YoungCare orkesteret, fortsætter som hidtil. Orkesteret udgør p.t. 20 elever fra Rødovre Kommune, heraf har 11 børn været med fra starten, og de deltager nu i de mere omfattende orkesteraktiviteter.

Formålet med projektet er - med musikken som middel - at aktivere målgruppen med det formål at give børnene et godt og meningsfyldt fællesskab, hvori de kan opbygges og trives.

Det sociale aspekt i orkesteret vil fortsat være det bærende element, og orkesterundervisningen tilbydes de elever, der vurderes at have størst behov. Rødovre Concert Band vil stadig være det forbilledlige orkester for børnene i Rødovre, og samarbejdet vil fortsætte med mentorer, band og dirigent.

Mange af de børn, der er i orkesteret i dag, kommer fra den sydlige del af kommunen - herunder Kærene. Der peges derfor på, at orkesterarbejdet tager udgangspunkt i og omkring Hendriksholm Skole - og at de ressourcer der i forvejen er til stede her samtænkes i projektet.
Erfaringerne fra El Sistema-netværket viser, at der, hvor successen er størst, er aktiviteterne samlet omkring én skole. F.eks. Skanderborg, Hjørring, Århus og Høje-Taastrup.

Aktiviteter
De obligatoriske musiktimer i 0. og 1. klasse vil blive tilført en musiklærer med tilknytning til orkestret. Klasselærer, SFO-pædagog og musiklærer vil i løbet af 1. klasse visitere de elever, der har det største behov for at indgå i orkestret. Ud af en årgang på tre klasser, vil man kunne tilbyde 15 - 24 elever en orkesterplads fra 2. klasse. Musiktimerne i 2. klasserne vil dele eleverne, så 5-8 elever pr. klasse tages ud af timerne og spiller i orkester på tværs af årgangen.

På den måde rekrutteres der 15 - 24 nye orkesterbørn hvert år, som kan danne basen i orkestrene.
Disse elever vil til og med 5. klasse gå i orkesterklasse i de obligatoriske musiktimer.

Aktiviteter efter skoletid, hvortil der visiteres elever fra hele kommunen:

• Orkester én gang om ugen kl. 13-14 for orkesterelever fra 2. og 3. klasse.
• Orkester to gange om ugen efter skoletid for orkesterelever fra 4. klasse og op.
• Spil og spis med forældredeltagelse.
• Sammenspil med Rødovre Concert Band.
• Camps, koncerter, orkesterture mm.

Orkestrene vil vokse gennem årene, og der vil blive lagt vægt på, at de ældste elever i den forbindelse påtager sig et socialt ansvar for de nye elever i orkestrene. Projektet forventes afsluttet med en større koncert.

Der bliver, og vil fortsat blive, lagt et stort stykke arbejde i lokal netværksudvikling, så alle parter bliver involveret, og så projektet kan bredes ud til endnu flere familier. Rødovre Kommunale Musikskole vil tage aktivt del i det landsdækkende netværk El Sistema Danmark, der overordnet har videndeling som formål. Pt. er der omkring ti musikskoler, der arbejder med musik som social løftestang. El Sistema Danmark er knyttet til de internationale El Sistema netværk, og Rødovre vil derigennem blive synliggjort både nationalt og internationalt.

Nyt navn
Følgende navne har været på tale:
MusikUnik, Rødovre (som Århus)
YoungSound, Rødovre
El Sistema, Rødovre

Musikskolen anbefaler MusikUnik, Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Projektet fortsætter i perioden 01.08.2013 til 31.07.2016.

Bilag

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen ønsker at foretage ændringer af visitationsproceduren til støtteforanstaltninger således, at selve støtteforanstaltningen går fra at være personrettet til at være opgaverettet. Den ønskede ændring vil være i overensstemmelse med nyere pædagogisk praksis, hvor der skabes inkluderende miljøer for at sikre alle børns ret til deltagelse i fælleskaber.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at visitationsproceduren til støtteforanstaltninger ændres, således at selve støtteforanstaltningen går fra at være personrettet til at være opgaverettet.

Børne- og Skoleudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den nuværende visitationsprocedure er personrettet. Dette betyder, at når en institution søger om en støttepædagog, er der fokus på at beskrive dét, som barnet ikke mestrer, dvs. et 'fejl- og mangelsyn' på barnet. En konsekvens af dette syn på barnet er, at barnet beskrives som et svært håndterligt barn, et barn der ikke har de nødvendige kompetencer - et barn der skal tilpasses til den pædagogiske praksis. Forventningen bliver, at der må en støttepædagog til, fordi institutionen har svært ved at finde ressourcer til et så 'krævende' barn. Når børn mødes med dette syn, bliver det også svært at få dem med ind i det almindelige børnefællesskab, de har ikke de nødvendige kompetencer for deltagelse og risikerer at blive ekskluderet.

Når der tildeles en støttepædagog efter nuværende procedure, skriver de pågældende forældre under på selve ansøgningen. Det samlede antal ansøgninger drøftes i visitationsudvalget, hvorefter der enten tildeles et bestemt antal støttepædagogtimer til det enkelte barn eller gives afslag. Den fastlåste fordeling af støttepædagogtimerne forhindrer en løbende prioritering af indsatsen, det er fx ikke muligt, at opprioritere indsatsen i forhold til et bestemt barn i en periode ved at nedpriotitere timetallet til et andet barn, der i samme periode ikke har samme behov for støtte.

Den ønskede visitationsprocedure er opgaverettet. Dette skal forstås på følgende måde: Institutionerne søger ikke støttepædagog til det specifikke barn. I stedet beskriver institutionen hvilken pædagogisk problemstilling eller pædagogisk udfordring, man ønsker at finde løsninger på.

Chefkonsulent Hans Månsson fra University College Copenhagen, UCC, udtrykker det på denne måde i UCC magasin, februar 2012: "Tidligere var det sådan, at når et barn var svær at rumme i klassen eller børnehaven, identificerede man problemet hos barnet og søgte om ekstra hænder hos en støttepædagog. Nu ses problemet som noget, der primært handler om relationen mellem barnet og dets omgivelser. Man lukker ikke det enkelte barn ude af fællesskabet, men prøver at få det med i fælleskabet. Man arbejder sig altså væk fra en individuelt orienteret pædagogik og bruger ressourcerne til at understøtte et inkluderende miljø".

I den ønskede procedure, vil de børn der er berørt af den beskrevne problemstilling/udfordring, blive præsenteret anonymt med alder og evt. iboende begrænsninger for personlig udfoldelse (fx hørehæmmet, svagsynet, asperger syndrom mv.). Dette betyder i praksis, at der som udgangspunkt ikke fremgår CPR-numre og personnavne i ansøgningerne. Der tildeles enten støttepædagog for en hel visitationsperiode (halvårlig), eller en støttepædagog der i en kortere (fastlagt) periode, der sammen med pædagogerne i institutionen arbejder på at optimere den pædagogiske praksis. Hvis der fx er fokus på en dreng, der er udadreagerende og voldsom ved frokostspisningen, kan løsningen være at man indretter sig mere specifikt efter dette barns behov. Måske er det tilstrækkeligt, at en pædagog læser en historie for ham på det tidspunkt, hvor problemerne plejer at opstå - drengen får ro og kan bedre overskue samværet rundt bordet.

Hans Månsson fra UCC understreger endvidere, at ny inkluderende praksis er en 'win win situation'. Dét barn, der er sårbart, har godt af at komme ind i fælleskabet, omvendt udvikles og udvides fællesskabet ved at børn lærer, at man kan være forskellige uden at blive udelukket.

Den nye procedure kræver som udgangspunkt ikke de pågældende forældres underskrift. Dog kan der være bilag sammen med ansøgningen, hvoraf barnets navn og CPR-nummer fremgår (fx lægelige notater). Den traditionelle støttepædagog bliver fremover både støtte- og ressourcepædagog.

Visitationsudvalget vil stadig have beføjelse til at give afslag.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven).
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen.
Overordnet børne- og ungepolitik, Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. På sigt skal der tilrettelægges kompetenceudvikling for støtte- og ressourcepædagogerne. I disse overvejelser vil PUC blive inddraget. Økonomi til komptenceudvikling hentes indenfor de eksiterende puljer og rammer.

Tidsplan

Det vil være muligt at tage den ændrede visitationsprocedure i anvendelse til den kommende visitationsperiode, der går fra 01.08.2013 til den 31.12.2013. Ansøgningsfristen til denne periode udløber den 15.04.2013.

Sagens kerne

I medfør af § 33 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsættes vedtægterne for Seniorrådet af Kommunalbestyrelsen i samarbejde med Seniorrådet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har i samarbejde med Seniorrådet revideret rådets vedtægter.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at de reviderede vedtægter for Seniorrådet godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 12-02-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Seniorrådets vedtægter fra 2003 er revideret på baggrund af ændret praksis og lovændringer.

Seniorrådet sammensætning er uændret - 15 medlemmer.

Valgperioden ændres fra den nuværende praksis med valg hvert 2. år, hvor halvdelen af medlemmerne er på valg, til valg hvert 4. år. Seniorrådets funktionsperiode er herefter fire år og følger Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at valget afholdes første gang i januar 2014, med konstituering af det nye Seniorråd den 1. marts 2014.

Seniorrådet har udarbejdet et brev til Kommunalbestyrelsen, hvori de udtrykker ønske om, at valget afholdes samtidig med valget til Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen fastholder dog sit forslag om valg til januar ud fra en argumentation om, at valget til Seniorrådet ikke er et politisk valg. Repræsentanterne er borgere, der er engagerede i ældre- og seniorområdet og ikke i partipolitik. Hvis valget afholdes samtidig med Kommunalvalget, sker der en uhensigtsmæssig sammenblanding af de to demokratiske processer.

Lov- og plangrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 30-35.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Vedtægterne træder i kraft efter godkendelse af Kommunalbestyrelsen.

Bilag

Sagens kerne

Region Hovedstaden har fremsendt forslag til 2. sundhedsplan til høring i kommunerne i regionen. Rødovre Kommunes høringssvar forelægges hermed til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rødovre Kommunes høringssvar til Region Hovedstadens forslag til 2. sundhedsplan godkendes

Social- og Sundhedsudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har udarbejdet forslag til regionens 2. sundhedsplan, som skal erstatte den sundhedsplan, der blev udarbejdet i 2009.

Sundhedsplanen indeholder en beskrivelse af regionens samlede opgavevaretagelse på sundhedsområdet, herunder de væsentligste planer og strategier med beskrivelse af de overordnede principper og udviklingstendenser for områderne. Samtidigt gives en overordnet status på implementeringen af de væsentligste planer på sundhedsområdet og afslutningsvist beskrives, regionens fokuspunkter for sundhedsområdet de kommende år.

Region Hovedstadens sundhedsplan og forslag til høringssvar er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Region Hovedstadens forslag til sundhedsplan behandles i Sundhedskoordinationsudvalget på møde den 19. marts 2013.

Planen forventes at kunne forelægges regionsrådet til endelig godkendelse på møde den 14. maj 2013.

Bilag

Sagens kerne

KKR Hovedstaden er et af de fem kommunekontaktråd (KKR), der er etableret som det regionale led i KL’s organisation. I KKR Hovedstaden mødes borgmestrene og andre politikere fra de 29 kommuner i Region Hovedstaden for at drøfte, fastsætte fælles linjer og koordinere kommunernes regionalpolitiske indsats.

På KKR Hovedstadens møde den 4. februar 2013 blev de fælles strategiske politiske målsætninger og rammer for udviklingen af det nære sundhedsvæsen drøftet og godkendt. Målsætningerne er beskrevet i et rammepapir; "Kommunernes fælles rolle - udviklingen af det nære sundhedsvæsen". Dette rammepapir er sendt til politisk behandling i kommunerne.

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed notat med beskrivelse af Rødovre Kommunes indsats på sundhedsområdet i relation til KKR´s rammepapir til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at notat om Rødovre Kommunes indsats på sundhedsområdet i relation til KKR´s rammepapir godkendes

Social- og Sundhedsudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med KKR´s rammepapir, "Kommunernes fælles rolle - udviklingen af det nære sundhedsvæsen" er at opstille målsætninger for de 29 kommuners arbejde med udviklingen af det nære sundhedsvæsen på kort og langt sigt. Derudover skal rammepapiret kunne pege på fælles indsatser for kommunerne enten i form af pilotprojekter eller tværkommunale samarbejder. Det skal bidrage til et solidt grundlag for KL´s videre arbejde på området.

Der er særligt fokus på følgende fire målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen:

• Styrke forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og Sundhedsstyrelsens nationale forebyggelsespakker
• Styrke indsatsen for aktivt at forebygge at borgerne (gen)indlægges
• Styrke indsatsen for borgere med kronisk sygdom
• Styrke dokumentationen i forhold til de kommunale indsatser og den forventede effekt af indsatserne

De strategiske målsætninger udmøntes i rammepapiret i forslag til en række indsatser. Nogle indsatser vil være forpligtende for alle kommuner. Andre indsatser vil i udgangspunkt blive løftet af en enkel kommune eller af grupper af kommuner (pilotprojekter) i samarbejde for dermed at skabe viden og indsigt ved udviklingen af det nære sundhedsvæsen i regionen.

Indsatserne er beskrevet under følgende overskrifter:

1. forebyggelse og sundhedsfremme
2. forebyggelse af (gen)indlæggelser
3. kronisk sygdom
4. dokumentation

Der er under hvert områder anført indsatser, der skal være implementeret i 2013, eller hvor implementeringen skal være påbegyndt i 2013. Der er samtidigt anført ideer til indsatser, der kan implementeres i 2013 som pilotprojekter ef en enkel kommune eller flere kommuner i fællesskab.

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet et notat med beskrivelsen af indsatsen i Rødovre Kommune, samt beskrivelsen af den planlagte indsats i 2013 med udgangspunkt i de fire overskrifter. I forhold til kommunens indsatser på sundhedsområdet svarer disse i store træk til forslagene i rammepapiret. Et udviklingsområde fremadrettet kan være yderligere tværkommunalt samarbejde på sundhedsområdet.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

KKR Hovedstaden vil drøfte de politiske målsætninger igen på møde den 16. april 2013 ud fra kommunernes tilbagemeldinger.

Bilag

Sagens kerne

KKR har besluttet at anbefale kommunerne at etablere og finansiere et fælles kommunalt sundhedssekretariat.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at KKR's forslag om etablering af fælles kommunalt sundhedssekretariat godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

KKR besluttede på sit møde den 4. februar 2013 at anbefale kommunerne at etablere og finansiere et fælles kommunalt sundhedssekretariat.

Baggrunden for dette er, at kommunerne har fået en styrket rolle på sundhedsområdet. Dette sammenholdt med at de mange ressourcer, der bruges på området, peger på et behov for at skabe bedre styringsmuligheder. Et fælles sundhedssekretariat skal styrke mulighederne for at formulere klare fælles kommunale holdninger, strategier og prioriteringer på det kommunale sundhedsområde. Dette kan opnås gennem:

• mere viden, vidensdeling og øget tværfaglighed i indsatserne
• bedre muligheder for at koordinere og løfte indsatser i fællesskab i kommunerne
• at være dagsordensættende i relation til samarbejdsparter som hospitaler, region og praksissektoren

Det primære fokus for et fælleskommunalt sundhedssekretariat er at understøtte kommunernes arbejde med udviklingen af det nære sundhedsvæsen og understøtte det igangværende arbejde på sundhedsområdet, herunder opfølgning på KL's udspil "Det nære sundhedsvæsen" og Sundhedsaftalerne. Nærmere beskrivelse af opgaverne fremgår af notat om "Etablering af fælleskommunalt sundhedssekretariat", som er bilag til nærværende sag.

Social- og Sundhedsforvaltningen kan anbefale etableringen af det fælleskommunale sundhedssekretariat, men det er vigtigt, at arbejdet i sekretariatet kommer til at ske i et tæt samarbejde med de medarbejdere og ledere, der arbejder med sundhedsindsatsen i de enkelte kommuner. Det vurderes umiddelbart, at det ikke kommer til at give mindre arbejde for den enkelte kommune, men det vil naturligvis være med til at sikre en bedre koordination og et tættere samarbejde på tværs af kommunegrænser, herunder være med til at give mulighed for større indflydelse i forhold til relevante samarbejdsparter på sundhedsområdet.

Det er tanken, at sekretariatet skal bestå af to medarbejdere på konsulent niveau, og de ansættes i KKR formandsskabskommunen i tilknytning til KKR sekretariatet.

Lov- og plangrundlag

Intet.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til sekretariatet (2 årsværk) forventes at være omkring 1,5 mio kr. årligt som i fællesskab finansieres af kommunerne fordelt på befolkningstal. For Rødovre kommunes vedkommende anslås beløbet til at være kr. 32.369. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at beløbet afholdes indenfor den samlede ramme på sundhedsområdet.

Tidsplan

Der skal gives tilbagemelding til KKR senest den 11. april 2013, såfremt Rødovre Kommune ikke mener sig i stand til at godkende forslaget.

Bilag

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger reviderede sagsbehandlingstider på det sociale område.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at de reviderede sagsbehandlingstider godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget 05-03-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har som målsætning for borgerbetjening på det sociale område, at alle henvendelser og ansøgninger fra borgere skal besvares inden 10 arbejdsdage. Det indebærer, at kommunen inden for den frist skal træffe en afgørelse eller skriftligt bekræfte, at ansøgningen/henvendelsen er modtaget og oplyse, hvad der videre sker i sagen, herunder hvornår borgeren kan forvente en afgørelse.

De gældende tider for sagsbehandling på det sociale område er godkendt i juni 1998 (sag nr. 95), men nu har opgaveændringer som eksempelvis etableringen af Udbetaling Danmark givet anledning til at revidere tiderne. Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelse, og disse områder skal derfor ikke længere fremgå af oversigten over sagsbehandlingstider.

Sagsbehandlingstiden varierer fra område til område afhængig af sagens kompleksitet. Eksempelvis kan sagsbehandlingstiden på sager om hjælpemidler, "mindre boligændringer", vare fra 10 arbejdsdage op til fire uger afhængig af, om boligændringen er en forudsætning for, at borgeren kan være i eget hjem.

Der ud over er der sket ændringer i sagsbehandlingstiden på området vedrørende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov, "henvendelse i nye sager (beslutning om foranstaltning efter undersøgelse)". Sagsbehandlingstiden er ændret til tre til fire måneder fra tidligere to til tre måneder. Dette skyldes, at undersøgelsesperioden kan (i henhold til lovgivningen) vare op til fire måneder, og derfor er det i nogle sager ikke muligt at træffe afgørelse inden fire måneder.

Lov- og plangrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Sagens kerne

Indstilling

Sagsfremstilling

De låneberettigede udgifter for 2012 er nu opgjort og kommunen har mulighed for at optage lån på 49.222.000 kr. Beløbet fordeler sig med 3,7% til energibesparende foranstaltninger, 9,3% vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter, 55,3% vedrørende lånedispensationen til projekter indenfor kvalitetsfonden, 7,9% vedrørende lånedispensation til øvrige projekter og 23,3% vedrørende lånedispensation overført fra 2011 til Rødovrevej (4. og 5. etape).

Da kommunen pr. 31. december 2012 endnu ikke havde afholdt de fulde anlægsudgifter til de projekter, der lå til grund for dispensation til låneoptagelse på kvalitetsfondens område, er låneprovenuets størrelse betinget af, at Økonomi- og Indenrigsministeriet godkender kommunens anmodning om delvis konvertering af forudsætningerne til andre projekter inden for kvalitetsfondens område hvor udgifterne er afholdt pr. 31. december 2012. Hvis anmodningen om konvertering, mod forventning, ikke imødekommes, er der alternativt søgt om overførsel af den resterende lånedispensation til 2013 til færdiggørelse af de projekter der oprindeligt lå til grund for dispensationen. Ministeriets endelige svar forventes at foreligge medio marts 2013.

Det er Økonomi- og Personaleforvaltningens anbefaling, at der - i lighed med budgetforudsætningen for budget 2012 - optages lån for alle låneberettigede udgifter.

Der er indhentet tilbud fra Danske Bank og Kommunekredit på henholdsvis variabelt og fastforrentede lån. Blandt variabelt forrentede lån tilbyder Kommunekredit en rentesats på 0,12% og Danske Bank en rentesats på 5,00 %. Blandt fastforrentede lån og ved en løbetid på 25 år tilbyder Kommunekredit en rentesats på 3,02 %, mens Danske Bank ikke tilbyder fastforrentede lån, men som parallel hertil kan tilbyde en renteswap, hvilket i praksis indebærer, at renten fastlåses i en given periode.

Der kan til enhver tid etableres en renteswap fra variabel til fast rente. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør inden låneoptagelsen 58,5% af den samlede låneportefølje (ekskl. lån til ældreboliger).

På den baggrund anbefaler Økonomi- og Personaleforvaltningen at der optages et lån på 49.222.000 kr. i Kommunekredit som 25-årigt serielån med variabel rente, hvor rentesatsen pr. 25. februar 2013 andrager 0,12 % med kvartårlig rentefastsættelse. Markedssituationen vurderes løbende med henblik på vurdering af om det anses for fordelagtigt at indgå en renteswap (låse på en fast rente).

Låneporteføljen (ekskl. lån til ældreboliger) vil herefter udgøre i alt 405,3 mio. kr. fordelt med 48,6% variabelt forrentede lån og 51,4% fastforrentede lån (inkl. renteswaps og variabelt forrentede lån med renteloft). Kommunens finansielle strategi foreskriver at mindst 50% af kommunens låneportefølje skal være fast forrentet.

Ved budgetlægningen var det forventningen, at kommunen kunne optage lån på 52.060.000 kr. Det realiserede lånebeløb er således lidt mindre end forudsat ved budgetvedtagelsen. Dette skyldes dels at anlægsudgifter til varmeforsyningsområdet ikke har kunnet lånefinansieres som konsekvens af at kommunen har gæld til varmeforsyningen og dels at nettoudgiften til lån til betaling af ejendomsskatter har været mindre end forudsat, bl.a fordi der har været større indfrielser end forudsat. Til gengæld var låneoptagelse vedr. dispensation overført fra 2011 ikke forudsat ved budgetlægningen.

Lov- og plangrundlag

Økonomiske konsekvenser

Tidsplan

Lånet optages inden den 30. april 2013.

Bilag

Sagens kerne

Med afslutning af regnskabet for 2012 har Økonomi og Analyse opgjort institutioner og afdelingers over/underskud for 2012 samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler på centrale konti.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

1. at overførslerne til nettodrift i 2012 finansieres af puljen til overførsler fra 2012 til 2013. Dette indebærer en nettodriftsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 125.002 kr., Børne- og Skoleudvalget på 2.895.834 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 56.749 kr., Social- og Sundhedsudvalget på 2.147.543 kr., Beskæftigelsesudvalget på 955.125 kr. samt Økonomiudvalget på -8.877.400 kr.
2. at der gives en anlægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 1.275.170 kr. og til Børne- og Skoleudvalget på 2.105.000 kr. og til Kultur- og Fritidsudvalget på 495.222 kr. og til Social- og Sundhedsudvalget på 1.528.279 kr. og til Økonomiudvalget på 4.164.804 kr.
3. at der afsættes tilhørende rådighedsbeløb og at disse frigives.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt, typisk i martsmøderækken, fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. På en række områder er der en tilkendegivelse af, at der kan forventes tilladelse til overførsel i henhold til de fastsatte overførselsregler, jf. nedenfor. Muligheden for tilladelse til overførsel skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsler på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførsel.

Udgangspunktet er, at der må overføres et samlet overskud på højst 3 pct. af budgetrammen til det efterfølgende regnskabsår. Er opsparingen større end 100.000 kr. og mere end 2 pct. af budgettet, skal der angives et formål med opsparingen. Der skal udarbejdes en genopretningsplan, hvis en enhed låner over 3 pct. af næste års budget til dækning af underskud.

Det beror dog altid på en konkret vurdering, hvad der anbefales overført. Forbrug af overførte midler betyder, at der kan overføres færre midler til næste års budget, og overførslen vil derfor bidrage til en overskridelse af det budget, Kommunalbestyrelsen har vedtaget i oktober måned. Fra 2011 har staten indført en permanent og delvist individuel modregning af kommunerne for manglende overholdelse af det vedtagne budget til service. Derfor er der i budget 2013 afsat en pulje under Økonomiudvalget til overførte driftsbevillinger på 11 mio. kr.
De centrale driftsoverførsler hidrører fra ikke forbrugte driftsmidler, herunder puljer. Disse midler søges overført, så den aktivitet midlerne var afsat til i 2012 kan gennemføres i 2013. Også forbrug af disse midler er underlagt den ovenfor beskrevne statslige sanktionsmekanisme.

En del af midlerne søges overført til anlæg, som følge af de formål, de enkelte institutioner har angivet for deres opsparing. Anlæg er ikke omfattet af den statslige modregning. Det samlede beløb, der ønskes overført som driftsmidler udgør herefter 8.302.852 kr., hvilket kan finaniserieres inden for puljen til overførsler fra 2012 til 2013 på 11 mio. kr.

En oversigt over overførslerne er vist i tabel 1. Beløbet for de decentrale enheder er reduceret med 4.551.020 kr., der i henhold til overførselsreglerne ikke overføres.

Tabel 1. Oversigt over overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2012 til 2013

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29. august 2012), og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1463 af 21. december 2012).

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om en tillægsbevilling til budget 2013 til nettodrift på -2.697.148 kr. og en tillægsbevilling til anlæg på 9.568.475 kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Sagens kerne

Med afslutning af regnskab 2012 er en række anlægsprojekter ikke afsluttede og derfor søges der om overførsel af 71.157.089 kr. til 2013.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at der gives en nettobevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 11.455.001 kr., Børne- og Skoleudvalget på 22.452.740 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 1.893.501 kr., Social- og Sundhedsudvalget på -2.347.902 kr., og Økonomiudvalget på 37.703.749 kr.

Økonomiudvalget 13-03-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I lighed med tidligere år er der ved udgangen af 2012 en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, søges der om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2012 til 2013 på i alt netto 71.157.089 kr.

De store anlægsoverførsler kan primært henføres til følgende projekter:

• Udgift til tilbagekøb af Ørbygård.
• Udbygningplan for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning 2011-2015.
• Nyager skole indskoling ny bygning 3. etape, projektet forventes afsluttet i 2013.

De mange små anlægsoverførsler kan primært henføres til projekter der er overført fra drift til anlæg.

I bilag 1 er en oversigt over de enkelte projekter.

Tabel 1: Overførsel fra 2012 til 2013 fordelt på udvalg - Nettobevilling

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29. august 2012), og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1463 af 21. december 2012).

Økonomiske konsekvenser

Tillægsbevillinger til budget 2013 på i alt 71.157.089 kr.

Bilag