Kommunalbestyrelsen

29-11-2016

Medlemmer

Erik Nielsen(A)
Hans Houmøller(Ø)
Niels Spittau(O)
Jan Kongebro(A)
Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Britt Jensen(A)
Pia Hess Larsen(A)
Michel Berg(A)
Claus Gisselmann Olsen(V)
Chris Lassen Jensen(C)
Peter Michael Jensen(O)
Peter Mikkelsen(Ø)
Kim Hammer(O)
Annie Arnoldsen Petersen(A)
Kim Drejer Nielsen(C)
Ahmed H. Dhaqane(A)
Svend Erik Pedersen(F)
Lene Due(A)

Fraværende

Henrik Kalat Pedersen(O)

Sager 161 - 196

Fold alle ud

Spørgetid
Sag nr. 161

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2014 - omdannelse og byudvikling i Bykernen
Sag nr. 162

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Kommuneplan 2014 er det visionen, at Bykernen skal udvikles til en attraktiv bydel med oplevelsesrige byrum. Denne vision er nu udmøntet i en helhedsplan for Bykernen.

For at kunne realisere helhedsplanen skal kommuneplanen ajourføres i overensstemmelse med denne, hvorfor der er udarbejdet et Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2014.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er Tillæg 6 til Kommuneplan 2014 miljøvurderet. Miljøvurderingen er foregået sideløbende med udarbejdelse af kommuneplantillægget og Helhedsplan for Bykernen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2014 med Forslag til Helhedsplan for Bykernen og miljøvurdering vedtages og fremsendes i offentlig høring i 8 uger.

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Udarbejdelse af Kommuneplantillægget og Helhedsplanen for Bykernen blev igangsat på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning på mødet den 29. marts 2016 (sag nr. 40).

Bykernen er omfattet af Byplanvedtægterne 18 og 18-T2, Lokalplanerne 27, 41, 47, 58, 62, 71, 86, 101, 101-T1, 122, 131og 136.

Bykernen er omfattet af Kommuneplanrammerne 5B20 Rødovrevej, 5B21 Nord og syd for Gunnekær, 5C01 Rødovre Centrum, 5C03 Rødovre Centrum, 5D03 Rødovre Parkvej- Rødovre Rådhus m.m., 5D07 Egegårdsvej - Tårnvej, 5F04 Tårnvej ved Tæbyvej, 5F06 Egegårdsvej vest, 5F07 Egegårdsvej øst og 5F08 Højnæsvej nord for Rødager Allé.

Formålet med kommuneplantillægget er at ændre de rammeområder, der i Helhedsplan for Bykernen ikke er i overensstemmelse med Kommuneplan 2014, således at den fremtidige byudvikling af området kan ske i overensstemmelse med intentionerne i helhedsplanen.

Kommuneplantillægget gælder for rammeområderne 5D03 Rødovre Parkvej - Rødovre Rådhus m.m., 5D07 Egegårdsvej – Tårnvej, 5F04 Tårnvej ved Tæbyvej, 5F06 Egegårdsvej vest, 5F07 Egegårdsvej øst og 5F08 Højnæsvej nord for Rødager Alle.

Ændringer i rammeområderne for Bykernen

Kommuneplantillægget ændrer rammeafgrænsningen af Rammeområde 5F04 Tårnvej ved Tæbyvej,

Rammeområde 5F06 Egegårdsvej vest og Rammeområde 5F07 Egegårdsvej øst.

  • Matrikel 7ac, 7dx og 7n af Rødovre By, Rødovre (hidtil rammeområde 5F06) forbliver som rammeområde 5F06 (blandet bolig og erhverv).
  • Matrikel 7ad (hidtil del af rammeområde 5F06) og 7da (hidtil del af rammeområde 5F04) af Rødovre By, Rødovre bliver til rammeområde 5F15 (blandet bolig og erhverv).
  • Matriklerne 7ak, 7ao, 7ap, 7aq, 7au, 7ax, 7az, 7ba, 7bd, 7bx, 7d, 7do, 7eu, 7ff, 7ka, 7r og 7u (hidtil del af rammeområde 5D03 og 5F06) bliver til rammeområde 5F11 (blandet bolig og erhverv).
  • Matriklerne 7ca, 7dy, 7k og 7p (hidtil del af rammeområde 5F07) bliver til rammeområde 5F14 (blandet bolig og erhverv).

5F04

Udover rammeafgrænsningen er rammebestemmelserne for Rammeområde 5F04 uændrede.

5F06

Rammebestemmelserne for Rammeområde 5F06 ændres, så den maksimale bebyggelsesprocent ændres fra 120% til henholdsvis maksimalt 70% for tæt-lav og maksimalt 80% for øvrige funktioner. Det maksimale antal etager ændres fra syv etager til tre etager. Der tilføjes desuden ”tæt, lav bolig” og ”undervisning” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

5F07

I Rammeområde 5F07 ændres bebyggelsesprocenten fra maksimalt 120% til maksimalt 80%. Det maksimale etageantal ændres fra maksimalt syv etager til maksimalt 3½ etage. Der tilføjes desuden ”publikumsorienterede serviceerhverv” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

5F08

For Rammeområde 5F08 ændres rammebestemmelserne til kun at omfatte ”etageboliger, tæt-lav boliger og undervisning”.

5F11

For Rammeområde 5F11 (hidtil del af Rammeområde 5F06) ændres de gældende rammebestemmelser, så den maksimale bebyggelsesprocent for området ændres fra 120% til 160%. Det maksimale antal etager ændres fra syv etager til minimum to og maksimalt seks etager, på nær den sydlige del af rammeområdet nord for Rådhuspladsen og Rådhusplænen, hvor der maksimalt må bygges i tre etager. Der tilføjes desuden ”publikumsorienterede serviceerhverv”, ”kontorer”, ”mindre værksteder” ”undervisning” og ”institutioner” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

5F12

Matriklerne 6af og 6dæ (hidtil Rammeområde 5D03) bliver til: Rammeområde 5F12 (blandet bolig og erhverv). For Rammeområde 5F12 fastsættes bebyggelsesprocenten til maksimalt 40%. Det maksimale antal etager ændres fra fire til tre og der tilføjes ”publikumsorienterede serviceerhverv” og ”undervisning” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

5F13

Matriklerne 7e, 7q og 7mx (hidtil Rammeområde 5D07) bliver til Rammeområde 5F13 (blandet bolig og erhverv). For Rammeområde 5F13 ændres bebyggelsesprocenten til 140%. Det maksimale antal etager ændres fra fem etager til minimum to og maksimalt seks etager, på nær den sydlige del af rammeområdet nord for Rådhusplænen, hvor der maksimalt må bygges i tre etager. Anvendelsesbestemmelserne ændres for dette område til at omfatte ”etageboliger” ”publikumsorienterede serviceerhverv”, ”kontorer”, ”offentlig administration”, ”mindre værksteder” ”undervisning” og ”institutioner”.

5F14

I Rammeområde 5F14 (hidtil del af Rammeområde 5F07) ændres bebyggelsesprocenten til maksimalt 70% for tæt-lav og maksimalt 80% for øvrige funktioner. Det maksimale antal etager ændres fra syv etager til tre etager. Der tilføjes desuden ”publikumsorienterede serviceerhverv” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

5F15

For Rammeområde 5F15 (hidtil del af Rammeområde 5F06) ændres de gældende rammebestemmelser for området til, at bebyggelse skal opføres i minimum to og maksimalt seks etager. Der tilføjes desuden ”publikumsorienterede serviceerhverv” og ”kontorer” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

Helhedsplan for Bykernen

Ifølge kommuneplanen skal byudvikling i Bykernen ske med fokus på at skabe et udvidet bæredygtigt byliv med et forløb af varierede, oplevelsesrige og sammenhængende byrum. Udviklingen skal være forankret i det lokale miljø og være bæredygtigt med hensyn til klima- og miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. Helhedsplanen er en nærmere konkretisering af den vision for byudvikling i Bykernen, der ligger i Kommuneplan 2014. I helhedsplanen er der taget stilling til overordnede strukturer og principper, som skal danne rammer for fremtidige lokalplaner.

Planen viser, hvordan der kan etableres ca. 1500 nye boliger i sammenhæng med funktioner som kultur, mindre erhvervsvirksomheder og kontorer omgivet af grønne arealer og pladser. Variation af funktion og fysisk udformning skal indbyde til oplevelse, leg, ophold og møde.

Der er indtænkt klimatilpasning i form af grønne tage, urbane haver og regnvandshåndtering. En metrostation er også en del af visionen, så den kollektive trafik kan være med til at styrke bydelen som grøn og bæredygtig.

Et hovedgreb for at opnå diversitet og sammenhæng er at opdele området i seks kvarterer med forskellige karakterer og etablere nye forbindelser for bløde trafikanter og bilister.

Borgermøde

Der foreslås et borgermøde om Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2014, Helhedsplan for Bykernen og miljøvurdering den 19. januar 2017 kl. 19.00 - 21.00 i Loen på Rødovregaard.

Forudgående dialog

Der har været afholdt en forhøring med indkaldelse af ideer og forslag i henhold til Planlovens § 23c, og et dialogmøde for grundejerne i området.

Der indkom ingen høringssvar i perioden og på dialogmødet var der overvejende positiv stemning, men udtrykt bekymring for infrastruktur, eksisterende boligejere/erhvervsdrivende presses ud m.m.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Helhedsplan for Bykernen må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved den indledende miljøscreening og scoping vurderet, at den byudvikling, som planforslagene (Helhedsplan for Bykerne og Tillæg 6 til Kommuneplan 2014) giver mulighed for, kan have væsentlige indvirkninger på miljøet i forhold til følgende fire parametre:

  • Trafik
  • Trafikstøj
  • Regnvandshåndtering
  • Detailhandel.

Afgrænsningen af miljøvurderingen har været sendt i høring hos Kroppedal Museum, HOFOR A/S og Rødovre Kommunes forvaltninger.

Hver af de fire parametre er vurderet og har resulteret i en række anbefalinger.

De vigtigste anbefalinger er:

  • Ved den forventede ekstra trafik anbefales det at signalanlægget Egegårdsvej/Tårnvej opgraderes til signalreguleret vejkryds.
  • Det skal sikres at boliger i yderområdet af Bykernen skal overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj.
  • Det anbefales at der etableres kapacitet til lokal forsinkelse af regnvand og ved ny bebyggelse etableres et nyt regnvandssystem til afvanding af bygninger og tilhørende veje.
  • Overordnet set fastholder nuværende detailhandelsstruktur med Rødovre bymidte og Rødovre Centrum som det primære indkøbssted for dagligvarer og udvalgsvarer.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplan 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

  • Vedtagelse af Tillæg 6 til Kommuneplan 2014, Forslag til Helhedsplan for Bykernen og miljøvurdering – november 2016.
  • Høring i 8 uger fra december 2016 til februar 2017.
  • Borgermøde 19. januar 2017 kl. 19.00 – 21.00 i Loen på Rødovregaard.
  • Behandling af bemærkninger og udarbejdelse af sammenfattende redegørelse (miljøvurdering) indstilling m.m. fra januar til marts 2017.
  • Politisk behandling af Tillæg 6 til Kommuneplan 2014, Helhedsplan for Bymidten og sammenfattende miljøredegørelse april 2017.
  • Offentliggørelse slutningen af april 2017.

Bilag

Bilag 1: Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2014
Bilag 2: Forslag til helhedsplan for Bykernen
Bilag 3: Miljøscreening og -scoping
Bilag 4: Miljøvurdering
Bilag 5: Bilag til Miljøvurdering for Bykernen
Bilag 6: Økonomiske konsekvenser ved valg af bebyggelsesprocent og krav om parkering i konstruktion af Sadolin & Albæk, oktober 2016

Godkendelse af låneramme 2017-2018 til I/S Vestforbrænding
Sag nr. 163

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestforbrændings bestyrelse anmoder om godkendelse af foreløbig låneramme 2017-2018 på 413 mio. kr. til forventede investeringer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Vestforbrænding får godkendt foreløbig låneramme 2017-2018 på 413 mio. kr. - til finansiering af forventede investeringer i 2017 på 266 mio. kr. og i 2018 på 147 mio. kr. samt
  2. at lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding har i brev af 10. oktober 2016, anmodet kommunerne om godkendelse af foreløbig låneramme 2017-2018 på 413 mio. kr.
Lånerammen er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse på bestyrelsesmøde nr. 405 den 14. september 2016.

I henhold til § 10 i Vestforbrændings vedtægter, vedrørende godkendelse af låneansøgninger, samt § 2, stk. 3 i den kommunale lånebekendtgørelse, skal låneoptagelse i et specifikt regnskabsår være godkendt senest 30. april i det efterfølgende regnskabsår. Derfor skal Vestforbrænding søge om lånoptagelse i god tid inden årets udløb, da godkendelse af låneansøgninger ikke kan forventes gennemført på under 4 måneder. Låneramme 2017-2018 skal finansiere forventede strategiske og driftsmæssige investeringer for regnskabsårene 2017 og 2018, som fremgår af Tabel 1 i bilag 6.

Strategiske investeringer.

I tabel 1 i bilag 6 fremgår de strategiske investeringer.

Forklaring til strategiske investeringer i tabel 1 - bilag 6:

Ad 1 - Kraftvarmeanlæg - Halosep
Godkendt indstilling vedr. udviklingsprojekt til nyttiggørelse af ressourcer fra flyveaske og det sure spildevand samt sikring af løsning for deponering af de dele af røggasaffaldet, der ikke kan nyttiggøres.

Ad 2 – Fjernvarme - Forsyning udenfor varmenet
Godkendte indstillinger vedr. etablering af lokal fjernvarmeforsyning ”Vinge”, Frederikssund Kommune og ”Sydlejren”, Furesø Kommune, som led i udbygning og konsolidering af sammenhængende fjernvarmenet i Hovedstadsområdet og dermed på sigt til Vestforbrændings eget fjernvarmesystem.


Ad 3 – Varmeplaner, Lyngby-Taarbæk Etape A
Indstilling om ekstra bevilling på 30,0 mio. kr. til investeringen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den samlede forventede investering og låneoptagelse er hermed 349,0 mio. kr.

Ad 4 – Omlastning Høje -Taastrup
Godkendt indstilling vedrørende etablering af omlastefaciliteter m.m. i Høje-Taastrup, som led i understøttelse af den øgede indsamling og håndtering af genanvendelige materialer fra husholdningernes affald, jf. Ressourcestrategiens målsætninger.

Ad 5 – Akkumuleringstanke - varmenet
Forventet indstilling om etablering af akkumuleringstanke i forbindelse med varmenettet med henblik på at optimere udnyttelse af fjernvarme, herunder reduktion af behov for spidslastvarme på naturgas og øget fleksibilitet i varmenettet.

Driftsmæssige investeringer.

Oversigt med driftsmæssige investeringer fremgår af tabel 2 i bilag 6.

Forklaring til driftsmæssige investeringer i tabel 2 - bilag 6:

Ad 1- Letbaneprojekt - eksisterende varmenet
Godkendt indstilling om omlægning af fjernvarmeledninger som følge af letbane-projektet langs Ring 3.

Ad 2 - Varmenet - tilslutning eksisterende net
Forventede indstillinger vedr. en række investeringer i forbindelse med tilslutning af nye kunder, samt overtagelse af varmecentraler/LKV-anlæg. Disse aktiviteter skal finansieres ved låneoptagelse for at kunne medtage renteomkostninger i varmepriskalkulationen og dermed opretholde den reelle varmepris.

Ad 3 – Kraftvarmeanlæg - anlægsudgifter
Forventede indstillinger vedr. udskiftning af nedslidte komponenter på anlæggene samt nye affaldskraner.

Ad 4 – Bygninger - kraftvarmeanlæg
Forventede indstillinger vedr. en række forbedringer af produktionsbygninger mv. i Glostrup.

Retningslinjer for låneoptagelse

Vestforbrænding hjemtager relevant finansiering vedr. ovenstående projekter for 2017 og 2018, såfremt og når projekterne gennemføres.

Nye lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.

Lånoptagelse vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i bestyrelsen samt i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser.

Status for hjemtagelse af lån, jf. Låneramme 2015 - 2016

Vestforbrænding fik på bestyrelsesmøde nr. 394, den 3. september 2014 og bestyrelsesmøde nr. 399, den 20. maj 2015, godkendt låneramme dækkende strategiske og driftsmæssige investeringer til og med 2016. Den endelige godkendelse fra alle kommunalbestyrelser forelå den 23. februar 2016.

Der udestår pt. hjemtagelse af lån på i alt 522 mio. kr. svarende til hele lånerammen for 2015-2016. Der er ingen ændringer i forhold til den forventede projektportefølje af strategiske og driftsmæssige investeringer, som ligger til grund for låneramme 2016. I Tabel 3 i bilag 6 findes en oversigt over disse projekter.

Lov- og plangrundlag

Vedtægt for I/S Vestforbrænding af den 8. marts 2012.
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Brev til tekniske chefer
Bilag 2: Brev til borgmesterkontoret
Bilag 3: Indstilling fra Vestforbrænding om Låneramme 2017-18
Bilag 4: § 10, stk. 14 Vestforbrændings vedtægt
Bilag 5: § 6, stk. 2-3 Vestforbrændings vedtægt
Bilag 6: Bilag 6 - Tabel 1-3

ReVUS handlingsplan 2017-18
Sag nr. 164

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I september 2015 vedtog Region Hovedstaden og Vækstforum den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad". Puljen fra 2017-2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS. Handlingsplanen vil sætte rammerne for, hvilke initiativer i ReVUS, som region og kommuner skal prioritere og igangsætte i løbet af 2017-2018.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune deltager i fyrtårnsprojekterne om "Trafikplan for hovedstadsregionen" og "Ressourceeffektivitet - på vej mod cirkulær økonomi".

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”. Der er afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af projekter i relation til strategien. Kommunerne var involveret i arbejdet med ReVUS, og strategien blev drøftet i bl.a. K29 (kommunaldirektørkredsen i Region Hovedstaden), KKR (Kommunekontaktrådet) og KKU (kommunernes kontaktudvalg). Desuden var der en formel høringsproces, hvor kommunerne spillede ind med ca. 140 forslag.

Puljen fra 2017 og 2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS, der vil sætte rammerne for, hvilke af de resterende initiativer i ReVUS, som skal prioriteres og igangsættes i løbet af de kommende to år. Forslag til temaer til handlingsplan har i august og september været drøftet i K29, KKR Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet.

Region Hovedstaden har med udgangspunkt i de forslag, der blev indmeldt i forbindelse med høringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i 2015 udarbejdet forslag til fyrtårne for den kommende handlingsplan. Der er fokus på indsatser, der understøtter Greater Copenhagen og adresserer regionale udfordringer inden for temaerne: sund, grøn, kreativ og smart vækst samt effektiv og bæredygtig mobilitet og kompetent arbejdskraft.

Forslagene til fyrtårne har i perioden juni til august været drøftet administrativt med kommunerne. Dette har bl.a. betydet, at der er indarbejdet nyt forslag om digital infrastruktur. Anbefalingerne fra K29 er vedlagt. Region Hovedstaden peger på den baggrund på følgende forslag til 10 fyrtårnstemaer:

  1. Trafikplan for hovedstadsregionen
  2. Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse
  3. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter
  4. Sund Vækst via banebrydende teknologier – en langsigtet investering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser
  5. Living Lab for klimatilpasning
  6. Ressourceeffektivitet – på vej mod en cirkulær økonomi
  7. Madfællesskabet
  8. Smart Greater Copenhagen
  9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen
  10. Smart vækst gennem materialeinnovation – Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger

Politisk er forslagene til fyrtårne blev drøftet på mødet i KKR Hovedstaden den 13. september og i Vækstforum Hovedstaden den 14. september 2016.

KKR Hovedstaden pegede på, at:

  • Der er behov for yderligere fokusering af fyrtårnene
  • Nogle af fyrtårnene forventes at have begrænset kommunal interesse
  • Der er ønske om styrkelse af livskvalitet (livability) gennem et selvstændigt fyrtårn herom.

I Vækstforum Hovedstaden blev det besluttet, at der ind til videre arbejdes videre med alle ti fyrtårne, men hvis den kommende proces viser, at ingen af de centrale parter har interesse i et fyrtårn, så vil det udgå af handlingsplanen. For at sikre bredest mulig kommunal forankring og indflydelse foreslås det, at de enkelte kommuner politisk (enten i kommunalbestyrelse eller i relevante udvalg) frem til primo december tager stilling til, hvilke af de overordnede fælles prioriteringer kommunen ønsker at deltage i og evt. være tovholder på. Parallelt hermed har regionen administrativt inviteret kommunerne til at medvirke i konkretiseringen af de enkelte fyrtårne.

Trafikplanen for hovedstadsregionen skal bidrage til at give et bud på, hvordan vi kan få hovedstadsregionen til at hænge trafikalt bedre sammen og samtidig medvirke til at reducere den stigende trængsel. I dag findes der ikke en samlet trafikplan og vi mangler derfor overblikket i forhold til investeringer på det statslige, regionale og kommunale niveau. For at sikre Rødovre Kommunes interesser, især ønsket om skinnebåren trafik fra Vanløse via Rødovre Centrum til Rødovre Station og gerne til Hvidovre Hospital, er det vigtigt, at deltage i dette arbejde.

Temaet "Ressourceeffektivitet - på vej mod en cirkulær økonomi" skal arbejde med mulighederne for grøn vækst, som ligger i omstillingen til cirkulær økonomi. Dette skal blandt andet ske ved at undersøge mulighederne for en bedre udnyttelse af energi og materialer via partnerskaber. Udvikling af eksempelvis fælles vejledninger for kommunal affaldsklassificering, tværkommunalt samarbejde om affaldshåndtering og platform(e) for udveksling af restenergi, restmaterialer m.v.. Rødovre Kommune er allerede kommet langt med genanvendelsen af borgernes affald, men for at arbejde for en højere genanvendelse af erhvervsaffaldet, samt sikre en fortsat udvikling, er det vigtigt at deltage i dette arbejde.

Lov- og plangrundlag

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er en lovbunden opgave.
Gældende lov om erhvervsfremme.
Gældende Planlov.

Økonomiske konsekvenser

Udelukkende personaleressourcer på nuværende tidspunkt.

Tidsplan

Handlingsplan 2017-18 forventes fremlagt til godkendelse i Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet i december.
Endvidere vil de enkelte projektbeskrivelser for de fyrtårne, der indgår i handlingsplanen, skulle godkendes af de enkelte projektdeltagere.

Overordnet tidsplan
1. november 2016 udkast til handlingsplan
13. december 2016 godkendelse af handlingsplan i regionsrådet
2017-2018 konkretisering af projekter

Tidsplanen for en kommende regional trafikplan forventes at være:
1. halvår 2017 - Strategisk del
2. halvår 2017 - Konkretisering og effekter
Januar - september 2018 - mobilitetsplan med løbende politisk forankring

Ønske om deltagelse i fyrtårnsprojekterne skal indmeldes til regionen senest den 2. december 2016.

Bilag

Bilag 1: Anbefalinger fra K29
Bilag 2: Forslag til 10 fyrtårnstemaer

Høring af Movia's forslag til Trafikplan 2016
Sag nr. 165

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Movia skal hvert fjerde år udarbejde en trafikplan. Planen indeholder et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for busnettet og et flerårigt budgetoverslag for den næste fire årige tidsperiode. Trafikplanen er nu blevet godkendt af Movia's bestyrelse og er sendt i høring blandt kommunerne og regionerne i Movia's område.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der indsendes høringsvar til Movia i henhold til Teknisk Forvaltnings vurdering.

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I følge loven om trafikselskaber skal Movia hvert fjerde år udarbejde et plangrundlag for busnettet på Sjælland og Lolland-Falster. Movia's forrige trafikplan blev behandlet i august 2013. Movia har den 16. september 2016 sendt den nye version af deres trafikplan i høring blandt kommunerne og regionerne på Sjælland. Se bilag 1 og 2.

Forslaget til trafikplanen har tidligere været ude i regionerne og kommunerne til kommentering på det administrative niveau. I det tidligere forslag var der blandt andet et ønske om økonomiske bindinger for fire-årige perioder, hvilket kommunerne ikke kunne tilslutte sig. Disse bindinger er nu udgået af trafikplanen.

Den nye trafikplan skal gælde for perioden 2016-2020. I den periode vil bustrafikken blive påvirket af flere faktorer. Heraf etableringen af Metro Cityringen, som åbner i 2019, ledningsomlægninger og anlægsarbejder af letbanen i Ring 3 og anlægsarbejderne for København-Ringsted-banen. Disse faktorer vil overordnet være med til at forbedre det kollektive transportnetværk i Region Hovedstaden, men vil dog havde en negativ afsmittende effekt på busnettet i forhold til et forventet mindre passagergrundlag for busserne.

Det strategiske net

I forbindelse med den nye lov om trafikselskaber skal Movia definere grundlaget for busnettet, og et grundlæggende net af ruter - det strategiske net.

Nettet omfatter S-, R- og A-buslinjerne på Sjælland og Lolland-Falster og dækker 71 % af passagergrundlaget og 59 % af buskøretimer i Movia's område. Konkret for Rødovre omfatter det S- og A-busser, hvor de regionale linjer 300S, 200S, og de kommunale linjer 6A og 9A kører igennem kommunen. Se bilag 2, side 15, for de konkrete minimums-frekvenskrav for de forskellige typer buslinjer.

Udpegningen af nettet har til formål at kunne tilbyde borgerne i Movia's område stabilitet og sammenhæng i busbetjeningen – på tværs af transportformer og administrative skel. Movia's del af det strategiske net bygger på en frivillig aftale mellem kommuner og regioner om at ”frede” de dele af den kollektive trafik, der er afgørende for den samlede regionale trafikbetjening. Trafikplanens samlede budgetoverslag for det strategiske net forhindrer dog ikke, at en kommune eller region af økonomiske hensyn ændrer eller nedlægger en busrute, der indgår i det strategiske net. Det er således fortsat op til parterne selv at fastlægge serviceniveauet.

Efter 2019

I øjeblikket er Metroselskabet i gang med anlæggelsen af en ny metrolinjeføring (Cityringen), som forventes åbnet i 2019. Den nye metrolinje forventes at medføre et passagertab for busnettet på ca. 40 mio. årligt , som hovedsagligt stammer fra en overflytning af buspassagerer i indre København til metroen. Det vil medføre et større indtægtstab for busdriften.

Den tidligere trafikplan havde et ambitiøst mål om at opnå en stigning af passagerantallet frem til åbningen af Cityringen, som dengang blev vurderet til at reducere antallet af buspassagerer med omkring 43 mio. passagerer om året. Målet var baseret på den demografiske udvikling af København, takstnedsættelse og andre tiltag. Disse faktorer har desværre ikke påvirket antallet af buspassagerer tilstrækkeligt til at imødekomme det store passagertab ved åbningen af Cityringen.

I trafikplanen har Movia udarbejdet et forslag til et nyt busnet, som indeholder mange dele af det kendte net med nogle tilpasninger. Med et fokus på højfrekvens busbetjening af trafikkorridorer og anlægsinvesteringer i større fysiske anlæg til busfremkommelighed forventes passagertabet for Movia, at kunne reduceres til kun omkring 23 mio. passagerer om året efter åbningen af Cityringen.

I Rødovre omfatter forslaget til det strategiske net en omlægning af 9A via Korsdalsvej og Rødovrevej for at tilgodese højfrekvens busbetjening af IrmaByen og sprede de højfrekvens buslinjer mere ud i Rødovre. I stedet for at køre igennem indre by og ud til Operaen omlægges 9A til Ørestaden. 6A ændrer navn til 7A og afkortes til Rødovre Centrum, samt opdeles inde i København ved Hovedbanegården. Se Bilag 2, side 24-25 for kort illustrationer af hele busnettet, samt bilag 3 -5 for nærmere beskrivelse af busnettet og busruterne.

Produktivitetsmålsætninger

Movia anbefaler, at for det strategiske net skal produktiviteten fastholdes frem mod 2019. Målt på antallet af passagerer pr. bustime og tilskudsbehovet pr. passager.

Passagertilfredshed

Målsætninger for passagertilfredshed frem til 2020 har været, at 30 % af passagerne skulle tilkendegive sig som "meget tilfredse" og 95 % som "tilfredse". I 2015 tilkendegav 23 % af passagerne sig som "meget tilfredse" og 95 % som "tilfredse". Det foreslås at målsætningen frem til 2020 ændres til 25 % "meget tilfredse" og 95 % "tilfredse”. Nedsættelsen af målsætningen hænger sammen med de forventede busruteændringer, som vil påvirke buspassagerernes rejsevaner, hvilket typisk vil sænke tilfredsheden blandt passagerne.

For at fastholde tilfredsheden, foreslås det at have tilsvarende overholdelse af køreplanerne for busserne og rejsetider som i 2015, samt forbedring af forholdene ved busstoppestederne.

Klimavenlig busdrift

Det er lykkes for Movia, at overgå målsætningen for reducering af CO2-, NOx- og partikelforurening fra den nuværende trafikplan. Klimamålsætningen øges derfor, hvor der arbejdes efter et fossilfrit-scenarie i 2030. Det forventes, at dette scenarie kan medføre en fordyrelse af buskørslen, pga. prisforskellen mellem alternative driftsmidler og fossil brændstof. Af hensyn til regionernes og kommunernes udgifter til busnettet, gennemføres overgangen til alternative brændsler i dialog med de påvirkede kommuner i forbindelse med nye udbud af buslinjerne. Yderligere skal der arbejde for nedsætning af NOx og partikelforurening med henholdsvis 97 % og 85 % i forhold til 2008 niveau. Movia vil også arbejde med en reduktion af støjniveauet for busserne med en nedsættelse af den indvendige støj med 15 % og den udvendige med 25 % frem til 2030.

Flextrafik

Der skal arbejdes for, at flextrafik stadig i 2020 er et attraktivt tilbud ved behovstyrede individuel kørsel i kommunerne og regionerne.

Vejnet af +Way-veje

Det foreslås, at der skal arbejdes for mere fremkommelighed for busser i Storkøbenhavn ved udvikling et +Way (BRT) netværk for busserne i Movia's område. Kortet kan ses på side 67 i bilag 2. I Rødovre foreslås der +Way langs Islevhusvej, Tårnvej og Avedøre Havnevej mellem Husum Torv og Avedøre Station. Udviklingen af netværket forventes at bidrage positivt til de buslinjer, som kører på strækningerne med en passagerfremgang på 60-120 %. Fremgangen forventes på baggrund af kortere rejsetider for passagerne.

Udvikling af bedre stoppesteder

Movia har udarbejdet en investeringsplan for kommunerne i forhold til forbedring og opgradering af busstoppestederne i kommuner for det strategiske net. Investeringsplanen tager udgangspunkt i antallet af daglige påstigere ved stoppene. I Rødovre omfatter det ca. 40 busstop og er hovedsagligt rettet mod bedre digitalinformation ved stoppene. Her kan som eksempel nævnes flere countdown-moduler, som fortæller, hvornår næste bus forventes. Yderligere ønsker Movia, at der skal arbejdes videre med bedre tilgængelighed ved busstoppesteder, hvorfor der skal udarbejdes en ny fælles standard for tilgængelighed ved stoppene.

Budget

Movia arbejder ud fra at fastholde økonominiveauet for kommunerne og regionerne frem til åbningen af Cityringen, hvor busnettet skal tilpasses. I den periode regnes der for Rødovre med et udsving på ca. -0,1 - +0,8 mio. kr. pr. år i forhold til 2016 budgettet for alle buslinjer. I forbindelse med tilpasningen af busnettet ved åbningen af Cityringen i 2019 forventes det, at der skal ske yderligere tilpasninger af busnettet for at tilgodese kommunernes budgetter til busnettet. Budgettet for 2019 og de kommende år udarbejdes sammen med kommunerne i 2017-2018, hvor der arbejdes med forslag om tilpasning af lokale buslinjer til de foreslåede ændringer i det strategiske busnetværk.

Teknisk Forvaltnings vurdering

Forvaltningen er enig i, at det er vigtigt, at skabe et samlet strategisk busnet, som understøtter og opmuntrer pendlerbustrafikken i hele regionen. De udpegede buslinjer i Rødovre udgøres af 9A, 6A, 300S og 200S, hvor Rødovre medfinansierer linjerne 9A og 6A.
Buslinje 200S og 300S er finansieret af Region Hovedstaden. I Movia's budget for Rødovre i 2016 udgør de to A-buslinjer samlet ca. 17 % af kommunens udgifter til busnettet og ca. 46 % af de kommunalt finasierede bustimer. Et forøget driftsunderskud for disse to buslinjer vil derfor have en stor betydning for Rødovres omkostninger til busnettet. Det er derfor vigtigt, at der sikres et godt passagergrundlag for disse buslinjer. Forvaltningen er derfor enig i Movia's målsætning med fastholdelse af det nuværende niveau for antallet af buspassagerer pr. bustime og tilskudsbehovet pr. passager frem til 2019.

Ved åbningen af Cityringen forventes der store tab af passagerindtægter for busdriften, og forvaltningen er enig i, at de forventede økonomiske konsekvenser er for store til ikke at tilpasse busnettet efter de nye rejsemønster, som opstår.

I forslaget til busnet 2019 er 9A i Rødovre omlagt via Korsdalsvej, Rødovre Parkvej og Rødovrevej i stedet for at køre langs Roskildevej, Tårnvej og Jyllingevej. Buslinje 13 overflyttes til 9A's rute på Roskildevej og Tårnvej.
Dette passer med Rødovres ønske om sikring af god busbetjening af IrmaByen ved Korsdalsvej, og udvidet betjening af borgerne langs Rødovrevej, som ved nedlæggelsen af buslinje 15 oplevede en driftsforringelse med en halvering af busafgange pr. time. Omlægningen vil forbedre dækningen med højfrekvens buslinjer indenfor en radius af 400 m i Rødovre, hvor 7,1 % flere af kommunes husstande og 18,1 % af studiepladserne i kommunen kommer tættere på højfrekvens busser. Det sker på bekostning af dækningen af arbejdspladser, der reduceres med 2,2 %. Det svarer til at ca. 1.600 borgere og 600 studiepladser kommer tættere på højfrekvente buslinjer, mens ca. 180 arbejdspladser kommer længere væk. Movia har i udregningen ikke medtaget udviklingsområderne i IrmaByen. Teknisk Forvaltning er derfor positiv overfor den foreslåede omlægning af 9A. Selve omlægningen medfører dog, at 9A kommer længere væk fra VUC, Teknisk Forvaltning og Teknisk Skole ved Egegårdsvej og Tæbyvej.

Teknisk Forvaltning har derfor følgende bemærkninger til omlægningen. Mulighederne for et busstop på Rødovrevej ved Tæbyvej i begge retninger bør undersøges, samt muligheden for, at 200S får et nyt stop ved Egegårdsvej til betjening af VUC. Det kan være med til at afhjælpe den forøgede gangafstand for nuværende brugere af 9A med ærinde ved Egegårdsvej og Tæbyvej. Yderligere bør det undersøges om 9A kan forlænges ned til Brøndbyøster Station, da det vil øge den direkte busbetjening til S-togene for Rødovre. Det vil understøtte adgangen til S-togene for erhvervsområdet ved Korsdalsvej, Vestvolden, sportsanlæggene ved Korsdalsvej, IrmaByen og Rødovrehallen og Rødovre Centrum.

I Bynet 2019 omdøbes 6A til 7A, hvor Movia foreslår en forkortelse af buslinjen til Rødovre Centrum ved Rødovre Parkvej. Forkortelsen sker for at undgå dobbeltbetjening på en større strækning, da 9A overtager busbetjeningen på Rødovre Parkvej ved Rødovrehallen. Teknisk Forvaltning vurderer, at det bør undersøges om det nuværende store busstop ved Rødovre Centrum og Rådhuset kan understøtte betjeningen af to højfrekvens buslinjer og 3 lokal buslinjer.

Det skal bemærkes, at i scenariet 2019, i bilag 3, er buslinje 21 omlagt via Hvidovrevej og Randrupvej i forbindelse med lukningen af Damhus Torv for gennemkørsel. Det skyldes, at der i dag ikke er venstresvingsmuligheder fra Roskildevej til Randrupvej. Mulighed for venstresving undersøges i forbindelse med ombygningen af Roskildevej.

Movia anbefaler, at økonominiveauet for kommunerne og regionerne, frem til åbningen af Cityringen, fastholdes. Teknisk Forvaltning vurderer det som positivt, så længe det ikke forhindrer tilpasning af busnettet efter allerede eksisterende ønsker. Det skal dog bemærkes, at Rødovres budget stadig indeholder nogle udsving i forhold til 2016.

I 2019 forventes der et fald i passagerindtægter, der samlet forventes at forringe økonomien for 9A og 7A (6A), da de to linjer samlet forventes, at have ca. 9 mio. færre passager om året i 2019 i forhold til 2016. For at skabe et bedre passagergrundlag frem til 2019 lægger Movia op til, at kommunerne skal øge deres anlægsinvestering ved busstoppene, så serviceoplevelse for buspassagerne øges. Yderligere søges det at fastholde pålideligheden af køreplan og rejsetiden i forhold til 2015. Forvaltningen vurderer ligesom Movia, at det er vigtigt at forbedre komforten for buspassagerne ved busstoppene, og fastholde pålideligheden af rejsetid og køreplaner for at kunne fastholde passagerne i busnettet. Forvaltningen er ikke enig i sænkning af tilfredshedsmålene for buspassagerne, da de fastholdte forhold og forbedrede forhold ved stoppestederne, samt miljømål i forhold til støj inde i busserne burde sikre tilfredsheden med busdriften, selvom der sker større ændringer i busnettet.

Ved større investering i opgradering af busstoppene vil Movia arbejde for muligheden af en rammeaftale på tværs af kommuner for udstyr til stoppesteder. Forvaltningen er positiv overfor dette, da Movia's arbejder vil kunne medføre potentielt mindre anlægsinvestering til udstyr for busstoppesteder.

Teknisk Forvaltning vurderer, at Movia's målsætning for fossilfri busdrift i 2030 er fornuftigt i forhold kommunens klimahandlingsplan og til den udvikling, der sker indenfor busbranchen. Movia lægger op til, at der i overgangsprocessen skal tages højde for kommunernes økonomi i forhold til en eventuel forøgelse af driftsøkonomien, pga. et aktivt fravalg af fossilt brændstof. Forvaltningen vurderer det som positivt, at der er målsætninger om reduktion af lokalforurening med NOx og partikler, samt valget om at gå efter en reduktion af støjen fra busser. Yderligere, at der også ved omstillingen til fossilfri busdrift, tages hensyn til kommunernes økonomi.

Movia foreslår en udbygning af +Way konceptet i kommunerne for at skabe bedre fremkommelighed for busserne. Forvaltningen bemærker, at den største gavn af forslaget opnås af S-busserne, som drives af Region Hovedstaden. Anlægsomkostningerne til disse projekter, som for Rødovre omfatter Islevhusvej, Tårnvej og Avedøre Havnevej er ukendte.
Økonomien bør undersøges mere konkret før de fremgår af en trafikplan. Fx om projekterne kan udføres indenfor vejarealet, hvilket omfang omkostningerne for de foreslåede projekter har, hvilken effekt forslaget har for fremkommeligheden for biltrafikken, hvordan det påvirker kommunens økonomi til busnettet og hvorledes projekterne skal finansieres. Uden afklaring af disse forhold mener forvaltningen ikke, at forslaget bør medtages i trafikplanen.

Rødovre Kommune har ikke flextrafik, men Forvaltningen vurderer det som positivt, at Movia arbejder videre med at forbedre deres mulige tilbud til kommunerne.

Opsummering af forvaltningens vurdering

  • Positiv over for målet om så vidt muligt, at fastholde omkostninger for kommunerne og linjeføring af busdriften frem til 2019.
  • Positiv over for forslaget til Bynet 2019, med enkelte bemærkninger til busstoppesteder.
  • Positiv over for fastholdelse af pålideligheden af køreplaner og rejsetid.
  • Positiv over for fastholdelse af økonomisk niveau, så længe det ikke påvirker muligheden for tilpasning af busnettet efter eksisterende ønsker.
  • Ønsker ikke at nedsænke målsætningen for andelen af "meget tilfredse" buspassagerer.
  • Positivt overfor målsætningen med fossilfri busdrift i 2030, når der tages hensyn til kommunernes økonomi.
  • Flextrafik er ikke på nuværende tidspunkt relevant for Rødovre, men forvaltningen er positivt over for, at Movia arbejder med udvikling af dens tilbud til kommunerne.
  • Ønsker at +Way-nettet udgår fra Trafikplanen, da der ikke er foretaget nogen konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser for kommunerne.
  • Målsætningerne for busdrift i tyndt befolkede områder er ikke relevant for Rødovre.
  • Positivt overfor øget investering i udstyr til stoppesteder og muligheden for en rammeaftale igennem Movia for udstyret.

Lov- og plangrundlag

Lov om trafikselskaber.
Movia's forslag til Trafikplan 2016.
Bynet 2019.

Økonomiske konsekvenser

Movia vil arbejde ud fra at fastholde det nuværende niveau for omkostningerne til busnettet frem til 2019.

Åbningen af Cityringen vil medføre større passagertab, som vil påvirke den samlet busnetværks økonomi negativt med en indtægtsnedgang i størrelsesorden på ca. 200 mio. kr.

Forslaget for Busnet 2019 lægger op til en fastholdelse af de nuværende økonomiske rammer for busnettet, men pga. ændringerne i antallet af bustimer mellem kommunerne og udgiftsfordelingen for tværkommunale buslinjer, så påvirker ændringen kommunernes økonomi forskelligt. De økonomiske konsekvenser forventes fastlagt i 2017-2018, hvor kommunerne arbejder med tilpasning af de lokale busruter til ændringerne i det strategiske busnet. Overordnet forventes det, at omkostninger til busnettet stiger for Rødovre, såfremt det nuværende serviceniveau opretholdes i 2019. Det kommer af, at mange af Rødovres buslinjer kører igennem København, hvor der forventes større passagertab for buslinjerne.

Investeringsforslagene til busstoppesteder er for de 5 største stoppesteder i Rødovre samlet opgivet til ca. 150.000 kr. Ud fra Trafikplanen er der for Rødovre opgivet ca. 40 stoppesteder, hvor der er behov for opgradering af stoppestedernes udstyr. Hovedsagligt omfatter det flere countdown-moduler, som giver real-time information om ankomsttider for busserne. Med baggrund i investeringsomkostningerne for de 5 største stoppesteder, ligger Rødovres investeringsbehov på omkring ca. 1,0-1,2 mio. kr., som i givet fald skal prioriteres over en årrække.

Tidsplan

Politisk høring af Movia's trafikplan 2016 slutter 5. december 2016.
Forventet godkendelse af trafikplanen af Movia's bestyrelse i februar 2017.
Tilpasning og planlægning af lokalbusruter i forhold til 2019 sker i løbet af 2017-2018.

Bilag

Bilag 1: Movia Høringsbrev Trafikplan 2016
Bilag 2: Forslag til Trafikplan 2016
Bilag 3: Bynet 2019 - Forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune
Bilag 4: Linjebeskrivelse buslinje 9A forslag
Bilag 5: Linjebeskrivelse buslinje 7A forslag

Ændring af vejnavne for Avedøre Havnevej og Rødovre Stationscenter
Sag nr. 166

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning foreslår, at vejnavnet Avedøre Havnevej i Rødovre Kommune ændres til Tårnvej og vejnavnet Rødovre Stationscenter ændres til Rødovre Stationsvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Avedøre Havnevej i Rødovre ændres til Tårnvej samt
  2. at Rødovre Stationscenter ændres til Rødovre Stationsvej.

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Mellem Roskildevej og kommunegrænsen til Hvidovre går Avedøre Havnevej, som mod syd fortsætter til Amager Motorvejen. Teknisk Forvaltning foreslår, at Avedøre Havnevej i Rødovre Kommune ændres til Tårnvej. Så vil vejstrækningen have samme navn som resten af vejen mod nord, der fungerer som kommunens rygrad i vejnettet for nord- og sydgående trafik.

Ændringen af vejnavnet for vejstrækningen vil her hjælpe med at knytte denne strækning mere sammen med Rødovre, da Avedøre industriområde ligger mere end 6 km fra Rødovre og er i Hvidovre Kommune. Det vil også passe bedre sammen med projektbeskrivelse i lokalplan 141, hvor der lægges op til tre tårne ud til vejen. Vejnavnet vil derfor afspejle vartegnene langs vejen og sammenhængen mellem vejnavnet og randbebyggelsen vil være mere forståeligt for bilisterne som kører igennem.

Det foreslås også, at vejen Rødovre Stationscenter ændres til Rødovre Stationsvej, hvilket er mere retvisende op til stationen.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen nuværende ejendomme har adresse til Avedøre Havnevej i Rødovre eller Rødovre Stationscenter. Tidligere har Rødovre Stationscenter haft adresse til Rødovre Stationscenter. Kommunen skal afholde udgifterne til ændringen af vejnavneskiltene og omregisteringen af vejnavnene. Udgifterne afholdes over driften.

Tidsplan

Ingen.

Ansøgning om frigivelse af anlægsmidler til energi-effektivisering af vejbelysningen
Sag nr. 167

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af udskiftning af lyskilder til LED til implementering af effektiviseringsforslag på energi området.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat rådighedsbeløb på i alt 20.700.000 kr. til energi effektiviseringer af vejbelysningen.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 10.700.000 kr. til udskiftning af lyskilder til LED på Rødovremasterne samt en anlægsbevilling på 10.000.000 kr. til udskiftning af lyskilder til LED, som ikke er opsat på Rødovremaster.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at forslaget godkendes samt
  2. at der gives to anlægsbevillinger til frigivelse af et samlet rådighedsbeløb på i alt 20.700.000 kr. til udskiftning af vejbelysningens lyskilder.

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som en del af effektiviseringsforslag for Rødovre har Teknisk Forvaltning gennemgået potentialet ved en udskiftning af lyskilderne i vejbelysningen til de energieffektive LED-lyskilder.

Det er anslået, at Rødovre, ved en udskiftning af lyskilderne, samlet sparer ca. 2.700.000 kr. pr. år og reducerer kommunens CO2 udslip med ca. 532 ton pr. år.

Der sker en udskiftning af alle de ca. 2.295 armaturer, som ikke er opsat på Rødovremaster, til LED-armatur - heriblandt armaturer på de tidligere amtsvejes master, og en udskiftning af lyskilderne i de ca. 3.089 ICON armaturer, som er opsat på Rødovremaster med en LED-indsats.

Farvegengivelsen og lysmængden af LED er bedre end ældre lyskilder, da dens lysspektrum minder mere om dagslys. Udskiftningen af vejbelysningen til LED vil derfor give en bedre oplevelse af farver og omgivelserne i de mørke timer. Dette vil også være med til at forbedre trafiksikkerheden om aftenen, hvor det gamle lys kan bidrage til at utydeliggøre andre trafikanter eller ujævnheder i belægningen. LED indsatsene er også mere driftsikre, så der vil opleves færre lyskilder uden lys. LED kan dog for nogle personer virke mere blændende, da den lyser med et mere hvidt lys.

Teknisk Forvaltning arbejder på at konkretisere, hvordan udskiftningen skal foregå.

Lov- og plangrundlag

Investeringsoversigt 2017.

Økonomiske konsekvenser

I Investeringsoversigten for 2017 er der afsat to rådighedsbeløb på i alt 20.700.000 kr. til udskiftning af lyskilder i vejbelysningen til LED-lyskilder.

Fordelt på 10.700.000 kr. til udskiftning af lyskilder til LED på Rødovremasterne og 10.000.000 kr. til udskiftning af lyskilder til LED, som ikke er opsat på Rødovremaster.

Det er vurderet, at investeringen i LED vil reducere kommunens driftsudgifter til vejbelysningen med ca. 2.700.000 kr. pr. år, når udskiftningen er gennemført.

Tidsplan

Ingen.

Udskiftning af glødelamper til LED i alle signalanlæg – ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 168

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af udskiftning af glødelamper til LED i alle signalanlæg til implementering af effektiviseringsforslag på energiområdet.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 3.270.000 kr. til energi effektivisering af signalanlæg.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 3.270.000 kr. til udskiftning af glødelamper til LED i alle signalanlæg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at forslaget godkendes samt
  2. at der gives en anlægsbevilling på 3.270.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til udskiftning af glødelamper til LED i alle signalanlæg.

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I en del af Rødovre Kommunes signalanlæg har signalhovederne glødepærer, hvilket medfører en del driftsomkostninger, da de ofte skal skiftes. Teknisk Forvaltning har derfor, som et effektiviseringsforslag, foreslået en udskiftning af de tilbageværende signalhoveder med glødepærer til LED signalhoveder. Samtidig skiftes 71 af de gamle signalmaster, der ikke er kompatible med de nye signalhoveder.

Glødepærer i signalhoveder har en gennemsnitlig levetid på 1 år, hvor LED har en gennemsnitlig levetid på 10 år. Det er anslået, at Rødovre Kommune ved en udskiftning af glødepærer til LED i alle signalanlæg kan opnå en besparelse på 780.000 kr. pr. år og reducere kommunens CO2 udslip med ca. 32,7 ton pr. år.

Glødepærer i signalhoveder har en gennemsnitlig levetid på 1 år, hvor LED har en gennemsnitlig levetid på 10 år. Det er anslået, at Rødovre Kommune ved en udskiftning af glødepærer til LED i alle signalanlæg kan opnå en besparelse på 780.000 kr. pr. år og reducere kommunens CO2 udslip med ca. 32,7 ton pr. år.

Lov- og plangrundlag

Investeringsoversigt 2017.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at udskiftningen af glødelamper til LED i alle signalanlæg vil kunne udføres for en anlægsbevilling på 3.270.000 kr.

Det er vurderet, at investeringen i udskiftningen fra glødelamper til LED vil reducere kommunens driftsudgifter til signalanlæg fra 2018 med 780.000 kr. pr. år.

Tidsplan

Udarbejdelse af udbudsmateriale igangsættes i januar 2017 og det forventes, at signalhovederne vil være udskiftet fra glødelamper til LED ultimo 2017.

Ombygning af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej – Ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 169

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af skitseforslag af juli 2016 til ombygning af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 1.400.000 kr. til projektering og ombygning af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej.

Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling på 250.000 kr. til projektering, landinspektøropmåling og udarbejdelse af udbudsmateriale.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at skitseforslaget godkendes samt
  2. at der gives en anlægsbevilling på 250.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til projektering, landinspektøropmåling og udbudsmateriale af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej.

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I projektet, for ombygningen af 1.etape af Roskildevej, reduceres antallet af parkeringspladser på selve Damhustorvet. I den forbindelse er der blevet udarbejdet et skitseforslag, hvor muligheden for at skabe flere parkeringspladser, langs Hvidovrevej på delstrækningen fra Damhustorvet til Vedstedvej, er blevet undersøgt. Notat og skitseforslag er vedlagt som bilag til indstillingen.

På strækningen af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej er der i dag kun parkering i den østlige side af vejen. Vejen fremstår med fortov og cykelsti i begge vejsider på henholdsvis ca. 2,5 m og ca. 2,35 m, samt to kørespor på 3,5 m og et parkeringsspor på 2 m. Ved at indsnævre fortovet til 2 m og cykelsti til 2 m kan der etableres parkeringspladser i begge vejsider på 2 m og to kørespor på 3,25 m. Ved denne ombygning af vejen vil der kunne skabes ca. 19 ekstra parkeringspladser på den vestlige side af vejen.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014).
Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11. december 2013).
Budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at detailprojekteringen af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej, inkl. landinspektøropmåling og udarbejdelse af udbudsmateriale, kan gennemføres for en anlægsbevilling på 250.000 kr.

Den resterende del af rådighedsbeløbet søges frigivet primo 2017 i forbindelse med ansøgning om godkendelse af detailprojektet.

Tidsplan

Ansøgning om godkendelse af detailprojekt og frigivelse af resterende rådighedsbeløb primo 2017.
Det forventes, at projektet for Hvidovrevej udbydes og udføres sammen med ombygningen af 1. etape af Roskildevej.
Anlægsperiode fra april 2017 - november 2017.

Bilag

Bilag 1: Notat vedr. parkering på Hvidovrevej
Bilag 2: Skitse parkering Hvidovrevej

Ombygning af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden - ansøgning om frigivelse af anlægsmidler
Sag nr. 170

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2014 (sag nr. 76) blev projektforslaget for ID-Linjen godkendt. I forlængelse heraf er tunnelen under Motorring 3 blevet åbnet for biltrafik, Islev Torv er ombygget og strækningen fra Islev Torv til rundkørslen er under anlæg.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 7.000.000 kr. til projektering og ombygning af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden.

Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektering.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives anlægsbevilling på 500.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til projektering af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden.

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af ombygningen af strækningen fra Islev Torv til rundkørslen søges midler frigivet til projektering af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden. Projekteringen vil tage udgangspunkt i projektforslaget for ID-Linjen fra marts 2014.

ID-Linjen kendetegnes ved den røde løber, der udføres i specialfremstillede røde teglklinker. Den røde løber skal fungere som fortov i den nordlige side, og bliver det gennemgående element på hele ID-Linjen fra Vestvolden i øst til den nye letbanestation i vest.

Projekteringen tager udgangspunkt i en fortsættelse af den dobbeltrettede cykelsti i den nordlige side af Islevbrovej og at biltrafikken på strækningen ledes igennem et varieret vejforløb, der er med til at holde hastigheden nede.

På strækningen plantes endvidere træer i skillerabatten mellem vej og cykelsti samt mellem cykelsti og fortov, for at bibeholde udtrykket fra den første delstrækning fra Islev Torv til rundkørslen. Trærækkerne etableres for at skabe en intim og rolig stemning.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014).
Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11. december 2013).
Budget 2017 for Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at detailprojektering af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden, inkl. udarbejdelse af udbudsmaterialer, kan gennemføres for en anlægsbevilling på 500.000 kr.

Den resterende del af rådighedsbeløbet søges frigivet i 2017 i forbindelse med godkendelse af detailprojekt.

Tidsplan

Nærværende ansøgning om frigivelse af midler til projektering.
Ansøgning om godkendelse af detailprojekt og frigivelse af resterende anlægsbevilling i 2017.
Anlægsperiode fra august til december 2017.

Bilag

Bilag 1: Rapporten ID linjen en forbindelse langs Islevbrovej - fra Vestvolden til Ringvejen af marts 2014.

Stibro ved Avedøre Havnevej - ansøgning om frigivelse af anlægsmidler
Sag nr. 171

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 3.600.000 kr. til en stibro.

Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling på 3.600.000 kr. til udskiftning af broen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 3.600.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til projektering, rådgivning, udbud samt udførelse af ny stibro.

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Det konstateres, at bevillingen er en driftsbevilling og ikke en anlægsbevilling.

Taget til efterretning.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den eksisterende stibro er ramt af svampeangreb i broens sydlige limtræsdrager. Grundet svampeangrebet har broen været under skærpet tilsyn. Det sidste nye eftersyn, som er foretaget 5. oktober 2016, konstaterede at svampeangrebet har udviklet sig så meget, at broen ikke længere har den nødvendige bæreevne.

Teknisk Forvaltning har drøftet mulighederne for en reparation af det svampeangrebne træ med en brorådgiver. Rådgiveren udtrykker, at det er meget omfattende at reparere denne slags træ, der er angrebet af svamp, og at det som regel ikke vil være økonomisk rentabelt, da renoveringsprisen vil ligge tæt på prisen for en ny konstruktion. Svampen har ligget i dvale inde i træet siden 2007. Det vides ikke, hvornår den er begyndt at vokse inde i træet, men skadesudviklingen af træet er gået meget stærkt, og der kan være risiko for, at der vil forekomme svamp igen, hvis det vælges at beholde en limtræsbro. Det anbefales derfor at udskifte limtræskonstruktionen med en stålkonstruktion. De eksisterende ramper samt midterstolpen i beton bliver renoveret og genanvendt.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til at erstatte alle træfag med en stålbro er anslået til 3.600.000 kr. ekskl. moms. Prisen dækker ud over projektering og udbud, udgiften til at udskifte alt limtræ på både rampe og midterfag, samt opretning af ujævne fliser på rampen. Øvrige beton konstruktioner bevares.

Tidsplan

Hvis anlægsbevilling gives kan projektering afsluttes ultimo januar 2017. Umiddelbart herefter kan anlægsudbuddet starte, og anlægsarbejderne forventes at kunne gå i gang i april måned 2017.

Stibro ved Jyllingevej/Højrisvej - genetablering af stibro
Sag nr. 172

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Udskiftning af påkørt stibro over Jyllingevej ved Højrisvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der genetableres en stikrydsningsmulighed med øget frihøjde over Jyllingevej ved Højrisvej til en samlet udgift på 5.500.000 kr.,
  2. at der gives en indtægtsbevilling på 1.036.987 kr. i 2016 svarende til erstatningsbeløbet fra forsikringsselskab samt
  3. at der gives en udgiftsbevilling på 1.036.987 kr. i 2016 til projektering og rådgivning.

Teknik- og Miljøudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den eksisterende stibro blev påkørt medio august 2015 og midterfaget blev afmonteret og skrottet, da det var totalskadet. Forsikringssagen er afsluttet med en erstatning til Rødovre Kommune på 1.036.987 kr. ekskl. moms.

En udskiftning, der svarer nøjagtig til den påkørte bro, er tidligere (dec. 2015) anslået til 3.200.000 kr. Den nu foreslåede bro har en øget frihøjde på det anbefalede 4.63 meter over kørebanen samt en fribredde på 2.2 meter. Dette betyder, sammen med en øget stålpris, at anlæggelsessummen for broen bliver 5.500.000 kr.

Påkørslen af den eksisterende stibro forårsagede store skader på ramper, trappetårne og midterfag, som medførte, at mange vitale dele af konstruktionen blev ødelagt og ikke kunne genbruges. Da næsten hele brokonstruktionen skal udskiftes, er der reelt tale om en ny bro. Derfor skal de gældende vejregler følges, som bl.a. har øget krav til frihøjden under broen i forhold til de gamle vejregler, som den tidligere bro blev bygget efter.

Driftsudgifterne ved en ny stålbro er minimale i mange år. Det vurderes, at en ny stålbro har en levetid på 50-60 år, med regelmæssig vedligeholdelse.

Teknisk Forvaltning har modtaget mange henvendelser vedr. genetablering af broen, da den benyttes som skolerute og er savnet af borgerne.

En ny stibro, med væsentlig forbedret tilgængelighed, anslås at koste 7.000.000 kr. inkl. projektering, rådgivning og udbud.

Lov- og plangrundlag

Gældende vejregler.

Økonomiske konsekvenser

En ny stibro, der har den samme tilgængelighed som den påkørte stibro, forventes at koste 5.500.000 kr., heraf ca. 600.000 kr. til projektering, rådgivning og udbud. Indeholdt i dette beløb er faktuelle omkostninger på 204.374,37 kr. vedrørende nedtagning af den ødelagte bro.

Efter endt erstatningssag med forsikringsselskabet får Rødovre Kommune 1.036.987 kr. ekskl. moms. i erstatning for broen. Erstatningssummen excl. moms foreslås anvendt til allerede afholdte omkostninger vedrørende nedtagningen af den ødelagte bro, samt til projektering og rådgivning. Et evt. mindreforbrug i 2016 søges indarbejdet i overførselssagen og vil anvendes til udbud samt udgøre en del af anlægssummen for den nye bro. Den reelle udgift udgør derfor 4.463.013 kr. Disse udgifter finansieres af Sti-, Vej- og Parkpuljen for 2017.

Tidsplan

Hvis anlægsbevilling gives kan projektering afsluttes ultimo januar 2017. Umiddelbart herefter kan anlægsudbuddet starte, og anlægsarbejderne forventes at kunne gå i gang i april måned 2017.

Godkendelse af forslag til regulering af budget-fordelingsnøglen imellem ejerkommunerne i Hovedstadens Beredskab I/S
Sag nr. 173

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med godkendelsen af etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i de 8 ejerkommuner i efteråret 2015 blev det besluttet, at der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 for Hovedstadens Beredskab gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betaling. Efter ønske fra Hovedstadens Beredskabs bestyrelse forelægges revisionens forslag til regulering af budget-fordelingsnøglen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Kommunalbestyrelsen godkender Hovedstadens Beredskabs revisions forslag til regulering af forudsætningerne for Hovedstadens Beredskabs budgetgrundlag for 2016,
  2. at Kommunalbestyrelsen godkender det heraf afledte forslag til regulering af budget-fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem,
  3. at Kommunalbestyrelsen tager den heraf afledte genberegning af kommunens driftsbidrag og andel af effektiviseringsgevinsten i budget 2016 og i budget 2017 og frem til efterretning, samt
  4. at Kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at budget-fordelingsnøglen kan blive yderligere reguleret i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016, jf. beslutning i ejerkommunerne om etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i efteråret 2015.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med godkendelsen af etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i de 8 ejerkommuner i efteråret 2015 (Kommunalbestyrelsens møde den 29. september 2015, sag nr. 168) blev det besluttet, at der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 for Hovedstadens Beredskab gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betaling (budget-fordelingsnøglen). Beslutningen herom er ofte blevet refereret til som ”musefældeklausulen”.

Det fremgik endvidere af sagen, at det var en opgave for selskabets revision – som en del af revisionsopgaven vedrørende regnskab 2016 - at vurdere regnskabets forudsætninger i forhold til forudsætningerne lagt til grund ved dannelsen af selskabet.

På bestyrelsesmødet den 8. juni 2016 blev det besluttet, at der, udover en mulig regulering i forbindelse med regnskab 2016, skulle foretages en regulering af de forhold, der på nuværende tidspunkt er afklaret og identificeret, med henblik på at få disse godkendt i kommunerne inden udgangen af 2016.

Hovedstadens Beredskab har derfor i løbet af sommeren og efteråret været i dialog med ejerkommunerne mhp. at afklare de ”musefældeklausul” emner, der på nuværende tidspunkt er identificeret.

Hovedstadens Beredskabs revisor har på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til regulering af forudsætningerne for Hovedstadens Beredskabs budgetgrundlag for 2016, der blev godkendt af bestyrelsen den 12. oktober 2016 og hermed forelægges til godkendelse jf. bilag 1.
Et bærende princip har været at sikre parallelitet, dvs. at alle ejerkommuner behandles ens og bidrager på samme grundlag.

Vedrørende brandhaner skal det særligt bemærkes, at Hovedstadens Beredskabs revisor har vurderet, at det foreliggende grundlag er for uklart til, at de kan anbefale eventuelle ændringer i budgettet vedr. brandhaner på nuværende tidspunkt. Området kan derfor først blive afklaret i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016. Området er centralt, da det er et af de områder, som skal markedsprøves. Det er således vigtigt, at økonomien på området er grundigt analyseret forinden markedsprøvningen.

Hovedstadens Beredskab har på baggrund af revisionens notat om ”musefældekorrektioner” (jf. bilag 1) udarbejdet nedenstående forslag til ny budget-fordelingsnøgle ejerkommunerne imellem (jf. tabel 1 - se vedlagte bilag 2). Forslaget til ny budget-fordelingsnøgle blev godkendt af Hovedstadens Beredskabs bestyrelse på møde den 12. oktober 2016.

På bestyrelsesmødet den 12. oktober 2016 blev bestyrelsen gjort opmærksom på, at der en mindre forskel mellem ejerandelsnøglen (jf. vedtægterne) og den fordelingsnøgle (baseline), der ligger til grund for budget 2016. Begge blev vedtaget af kommunalbestyrelserne i efteråret 2015 i forbindelse med godkendelsen af etableringsgrundlaget af Hovedstadens Beredskab.

I forlængelse heraf blev det på bestyrelsesmødet den 12. oktober 2016 besluttet, at det bliver en opgave for selskabets revisor i forbindelse med fremlæggelsen af regnskab 2016 og den endelige musefældeklausulopgørelse på bestyrelsesmødet i april 2017 at anbefale, hvorvidt de korrektioner, der blev foretaget i det vedtagne budget 2016 i efteråret 2015, også skal afspejles i en korrektion af ejerandelsnøglen.

Idet en ændring af budget- fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem, efter bestyrelsens godkendelse heraf, kræver en efterfølgende godkendelse i samtlige kommunalbestyrelser i ejerkommunerne jf. vedtægternes § 6 stk. 5 samt orientering af Statsforvaltningen jf. vedtægternes § 18 stk. 4. forelægges forslag til ny budget-fordelingsnøgle jf. tabel 1 til godkendelse.

Af tabel 1 (se bilag 2) fremgår, hvorledes budget-fordelingsnøglen ændrer sig, når elementer i ”musefældeklausulen” indarbejdes. Som det fremgår af nederste linje i tabellen, er det minimale ændringer, hvor Københavns Kommune tegner sig for den største ændring i form af en reduktion. Derudover fremgår den gældende ejerandelsnøgle, der blev vedtaget i efteråret 2015. Effektiviseringen i 2016 på 5,6 mio. kr. er indarbejdet med anvendelsen af den nye budget-fordelingsnøgle i stedet for anvendelsen af ejerandelsnøglen (vedtægterne), som har været tilfældet i de tidligere budgetversioner.

Beslutning om at regulere fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem vil få indflydelse på ejerkommunernes driftsbidrag og effektiviseringsgevinster i relation til såvel budget 2016 som budget 2017. Den økonomiske effekt kan ses i tabel 2 og tabel 3 (se bilag 2).

I forhold til de reviderede driftsbidrag vedr. budget 2016 og budget 2017 - i tabel 2 og 3 (se bilag 2) - tages forbehold for den endelige godkendelse af den nye budget-fordelingsnøgle i samtlige ejerkommuner.

Hovedstadens Beredskab vil efter den endelig godkendelse i ejerkommuerne fremsende fakturaer/kreditnotaer vedr. 2016-bidragene som følge af den nye budget-fordelingsnøgle.

Jævnfør sagsfremstillingen vil der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 kunne ske yderligere ”musefældekorrektioner” og heraf følgende justering af budget-fordelingsnøglen.

Endelig skal Hovedstadens Beredskab gøre opmærksom på, at der grundet en gradvis reduktion af udgiften til tjenestemandspensioner muligvis bør ske en årlig korrektion af budget-fordelingsnøglen. Der vil derfor på et kommende bestyrelsesmøde blive fremlagt sag til bestyrelsen om håndtering af denne problemstilling.

Lov- og plangrundlag

Beredskabslovens § 10 om samordning af kommunale beredskaber.
Styrelseslovens § 60 om aftaler om samarbejde mellem kommuner.

Økonomiske konsekvenser

Ændringen betyder en årlig merudgift på 24.000 kr. for Rødovre Kommune. Ændringen vedrører licenser til IT systemet C3 der skal bruges til krisestyring m.m. Rødovre var en af de få kommuner, der ikke havde systemet i forvejen. Udgiften afholdes indenfor den eksisterende ramme.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: PwC notat vedr. musefældekorrektioner
Bilag 2: Bilag 2 - tabellerne 1, 2 og 3

Ejendomsstrategi for Rødovre Kommune
Sag nr. 174

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af at Rødovre Kommunale Ejendomme blev etableret i 2015, var en af opgaverne at udvikle en ejendomsstrategi for Rødovre Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til ejendomsstrategi for Rødovre Kommune godkendes.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ejendomsstrategien er fundamentet for hvorledes Rødovre kommunes ejendomme udnyttes og vedligeholdes mest effektivt, og den skal sikre at Rødovre Kommunes ejendomsportefølje imødekommer fremtidens behov, med bedst mulig udnyttelse af kvadratmeterne til de lavest mulige omkostninger, samt at ejendomsporteføljens værdi ikke forringes.

I ejendomsstrategien for Rødovre Kommune er det muligt at orientere sig om tankerne bag visionen for ejendomsstrategien, samt hvordan den udrulles.

Ejendomsporteføljen i Rødovre Kommune udgør en stor del af Rødovre Kommunes økonomi i form af omkostninger til drift og anlæg. Herudover spiller ejendomsporteføljen en væsentlig rolle i, hvorledes kommunens kerneydelser leveres til borgere og brugere.

Ejendomsporteføljen udgør også en økonomisk ressource, som skal forvaltes på en sådan måde at porteføljens ejendomsværdi fastholdes eller forøges, hvilket medfører at ejendomsstrategien har fokus på udviklingen af professionel ejendomsdrift.

For at optimere udnyttelsen af ejendomsporteføljen og reducere omkostningerne hertil, er der behov for en emergerende ejendomsstrategi. I det emergerende strategi-perspektiv drejer det sig om at lade de enheder, som er tættest på virkeligheden, generere løbende input til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for organisationen, også på lidt længere sigt. Ved denne tilgang opereres der ikke med langsigtede planer på flere år, men der justeres, korrigeres og koordineres med kortere tidsintervaller. Den emergerende ejendomsstrategi kan medvirke til at ejendomsmassen udnyttes bedst på kort og langt sigt, samt den afspejler behovet for forskellige funktioner, f.eks. skoler og børneinstitutioner ændres over tid, med deraf følgende tilpasninger.

Rødovre Kommune råder over en ejendomsportefølje på ca. 220.000 m2 fordelt på 150 ejendomme, hvor den samlede ejendomsværdi udgør ca. 1.5 milliarder kr. (BBR info.) Kommunen ejer 125 ejendomme og lejer 25 ejendomme.

Inden oprettelsen af Rødovre Kommunale Ejendomme (RKE) i juni 2015, har Rødovre Kommunes ejendomsportefølje været håndteret i de enkelte fagudvalg og forvaltninger, således at ansvaret for bygningsmassen har ligget under de enkelte forvaltningers respektive ansvarsområde.

I forbindelsen med oprettelsen af Rødovre Kommunale Ejendomme er styrelsesvedtægten for kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune blevet revideret og ansvaret for ejendomsporteføljen er blevet overflyttet til Økonomiudvalget, som varetager den umiddelbare forvaltning af:

  • Køb og salg af fast ejendom
  • Udlejning og forpagtning af kommunens erhvervs- og beboelsesejendomme
  • Bygherrefunktionen for den samlede ejendomsportefølje, herunder drift og vedligeholdelse af bygninger og institutioner

Opgaverne med administration, kontraktforhandling og indgåelse, ejendomsjura, bygherrerådgivning, bygningsvedligehold, rengøring, bestillerfunktion på udendørs arealer og vagtkorps for bygningsporteføljen er samlet i Rødovre Kommunale Ejendomme.

Rødovre Kommunale Ejendomme er tovholder for en tværfaglig gruppe – Ejendomsgruppen, hvor repræsentanterne fra alle forvaltninger, drøfter forventninger og krav til den fremtidige ejendomsportefølje.

Ovenstående bidrager til at udforme en samlet strategi og helhedstænkning for ejendomsporteføljen i Rødovre Kommune, med sigte på at få optimeret udnyttelsesgraden af ejendomsporteføljen brugsmæssigt såvel som økonomisk.

Lov- og plangrundlag

Styrelsesloven samt Styrelsesvedtægt godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Ejendomsstrategi 01.11.2016

Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til Heerup Museum til udgivelse af bog om stenskulpturer
Sag nr. 175

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Heerup Museum har i 2016 modtaget 186.000 kr. fra Merla Art Foundation til finansiering af udgivelsen af en bog om Heerups stenskulpturer.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der gives en indtægtsbevilling på186.000 kr. vedrørende indtægten fra Merla Art Faundation samt
  2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling på 186.000 kr. til Heerup Museum til dækning af udgifterne i forbindelse med bogudgivelsen.

Kultur- og Fritidsudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Heerup Museum har i 2016 modtaget 186.000 kr. fra Merla Art Foundation til finansiering af udgivelsen af en bog om Heerups stenskulpturer.

Bogens indhold planlægges og skrives i 2016, mens de største udgifter til foto, layout, korrektur og tryk først forventes i 2017, hvor bogen er sat til at udkomme.

Fonden har udbetalt midlerne i 2016, selvom størstedelen af udgifterne må forventes at ligge i 2017.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af puljemidlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales 17,5 % såkaldt fondsmoms af tilskuddet på 186.000 kr.

Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til Vestbad til efteruddannelse for personalet i ombygningsperioden
Sag nr. 176

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestbad står over for en større renovering og ombygning. I renovering- og ombygningsperioden har Vestbad indgået et samarbejde med hovedsageligt Ishøj svømmehal om at uddanne og udveksle medarbejdere i forbindelse med de to svømmebades ombygninger.

I den forbindelse har Vestbad ansøgt Den Kommunale Kompetencefond om et tilskud til efteruddannelsen af personalet og fået bevilliget 600.000 kr. til projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der gives en indtægtsbevilling vedrørende indtægten fra den Kommunale kompetencefond på 600.000 kr. samt,
  2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling på 600.000 kr. til Vestbad til dækning af udgifterne i forbindelse med fastholdelse og efteruddannelse af medarbejderne i ombygningsperioden.

Kultur- og Fritidsudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Renoveringen og ombygningen af Vestbad betyder lukning af blandt andet 50 meterbassinet, og derfor er der ikke beskæftigelse i ombygningsperioden til en del af Vestbads medarbejdere. Disse medarbejdere har kompetencer som Vestbad vil mangle ved genåbningen. Vestbad har derfor etableret et tværkommunalt samarbejde med Glostrup og særligt Ishøj svømmehal, som også ombygges. Medarbejderne efteruddannes til svømmebadsassistenter og tekniske servicemedarbejdere.

Samarbejdet er organiseret således, at medarbejdere fra primært Ishøj vikardækker i Vestbad, mens medarbejderne fra Vestbad er på efteruddannelse. Medarbejderne fra Vestbad skal omvendt vikardække i Ishøj, når svømmehallen i Ishøj genåbnes efter ombygning i foråret 2017. Fonden har udbetalt midlerne i 2016, men en del af udgifterne må forventes at ligge i 2017.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af puljemidlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Udpegning af nyt medlem til Rødovre Kunstråd
Sag nr. 177

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Et af de kunstfaglige medlemmer af Rødovre Kunstråd, billedkunstner Kenn André Stilling, har af personlige årsager valgt at udtræde af kunstrådet. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at billedhugger Peter Hesk indtræder i kunstrådet pr. 1. januar 2017 i stedet for Kenn André Stilling.
Udpegningen sker for 2017, idet kunstrådets repræsentanter følger Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at billedhugger Peter Hesk indtræder i Rødovre Kunstråd i 2017.

Kultur- og Fritidsudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for Rødovre Kunstråd består rådet af Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget (formand), Stadsarkitekten, Børne- og Kulturdirektøren samt 3 repræsentanter for det professionelt arbejdende kunstmiljø og/eller kunstfaglige personer.

Valgperioden følger Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Da et af rådets medlemmer, billedkunstner Kenn André Stilling, af personlige årsager har valgt at udtræde af rådet, indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at billedhugger Peter Hesk indtræder i rådet i 2017.

Peter Hesk er aktivt udøvende kunstner, og han arbejder primært med skulptur i ler, tegl og bronze. Han har - ud over sit brede kunstneriske virke - erfaring fra kunstrådsarbejde, idet han i en årrække har siddet i blandt andet Odsherreds Kunstråd, hvorfra han har en stor erfaring med sig, som vil kunne komme Rødovre Kunstråd til gavn. Peter Hesk er tilknyttet en lang række gallerier, har deltaget i censurerede udstillinger og er blandt andet medlem af Billedkunstnernes Forbund og Dansk Billedhugger Samfund og kunstner HESK. Peter Hesk har desuden modtaget en del priser, herunder Kulturministeriets pris for 'Den Mest Kunstinspirerende Alliance'.

Lov- og plangrundlag

Retningslinjer for Rødovre Kunstråd, godkendt af Kommunalbestyrelsen 26. april 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udpegningen er gældende for 2017.

Tinderhøj Skole, H-fløj og Hovedbygning - licitationsresultat, ansøgning om tillæg til anlægsbevilling
Sag nr. 178

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i møder i marts og august 2016 givet anlægsbevilling til gennemførelse af ombygning på Tinderhøj Skole med i alt 8.790.000 kr., fordelt med 7.390.000 kr. til ombygning af H-fløjen og 1.400.000 kr. til etablering af basisrum mv. i Hovedbygningen.

Orientering om licitationsresultatet og forslag til gennemførelse af projektet.

Den samlede udgift efter licitationen beløber sig til 12.314.216 kr.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb i anlægsbudgettet til merudgiften, hvorfor der søges et tillæg til rådighedsbeløbet på i alt 3.524.216 kr.

Der søges en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på i alt 3.524.216 kr., der finansieres af kassebeholdningen, hvorefter den samlede bevilling udgør 12.314.216 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at licitationsresultatet tages til efterretning,
  2. at der afsættes et tillæg til rådighedsbeløbet på 3.524.216 kr., der finansieres af kassebeholdningen samt
  3. at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 3.524.216 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til gennemførelse af projektet.

Børne- og Skoleudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der blev på Kommunalbestyrelsens møde den 29. marts 2016 givet en projekteringsbevilling på 880.000 kr., og på mødet den 30. august 2016 blev der givet en anlægsbevilling på 7.910.000 kr. til ombygning af H-fløjen og Hovedbygningen, svarende til en samlet anlægssum på 8.790.000 kr.

Der blev afholdt licitation den 7. oktober 2016, og den samlede økonomi for gennemførelse af projektet blev 12.314.216 kr., hvilket er 3.524.216 kr. højere end den afsatte anlægsbevilling.

Forklaringen skyldes bl.a. særlige forhold i forbindelse med miljø og kloak, da det vil være nødvendigt at flytte og separere kloakken (regnvand/spildevand) i forbindelse med byggeriet. Herudover er udgiften til miljøsanering væsentlig højere end forventet i forhold til den foreliggende screening.
Endvidere er der i projektet medtaget udgift til nødvendig solafskærmning mod syd i H-fløjen.

Derudover er prisniveauet på tilbuddene højere end forventet formentlig på grund af generelt stigende priser i byggeriet.

Ombygningen har været udbudt i syv fagentrepriser, hvoraf de tre fagentrepriser er gået til håndværkere i Rødovre.

For at nedbringe merudgiften kan man undlade den planlagte ombygning af 1. og 2. sal i Hovedbygningen og undlade etablering af solafskærmning i H-fløjen samt diverse besparelser vedrørende tilpasninger, asfaltarbejder og byggeplads.
Der ville hermed kunne opnås en besparelse på 2.351.627 kr. i forhold til det samlede licitationsresultat.
Den samlede økonomi efter besparelser beløber sig til 9.712.589 kr., svarende til en merudgift på 922.589 kr. i forhold til den afsatte anlægsbevilling på 8.790.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er givet en anlægsbevilling på i alt 8.790.000 kr. til ombygning af H-fløjen og Hovedbygningen.

Der søges om et samlet tillæg til anlægsbevillingen på 3.524.216 kr. til gennemførelse af projektet, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 12.314.216 kr.

Tidsplan

Den tidligere tidsplan tilpasses således, at udførelsen af projektet starter i december 2016 i stedet for oktober 2016.
Der forventes en ibrugtagning i juli måned 2017 i stedet for juni 2017.

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings økonomioversigt af 1. november 2016

Tinderhøj Skole, udearealer ved H-fløj - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 179

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat et rådighedsbeløb på 1.430.000 kr. til retablering og renovering af udearealerne efter den igangværende ombygning af H-fløjen.

Beløbet er afsat på grundlag af den reviderede helhedsplan for Tinderhøj Skole, udarbejdet august 2014.

Der søges om en anlægsbevilling på 1.430.000 kr. til gennemførelse af opgaven.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag og tidsplan godkendes,
  2. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver samt
  3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.430.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenører.

I helhedsplanen for skoleudbygning af Tinderhøj Skole er medtaget retablering og renovering af udearealerne ved H-fløjen.

Udearealerne mellem "fingrene" er nedslidte med dårlig belægning og uden egentlige funktioner, og benyttelsen er derfor ringe. Fingrene har et stort potentiale både til ophold og leg, men også som udeundervisningsrum og værksteder.

Forslag:

Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen og Tinderhøj Skole udarbejdet vedlagte skitseforslag, der tager udgangspunkt i skolens nye grønne profil, hvor de små gårdrum benyttes til ophold for børnene med mulighed for undervisning i natur og teknik.

Det ene gårdrum (Skolegård 1) foreslås etableret med mulighed for dyrkning af grøntsager, hønsehold, kompost mv. Dette giver mulighed for undervisning i naturens kredsløb og planters vækstvilkår.

Det andet gårdrum (Skolegård 2) foreslås etableret med hovedvægten lagt på vand med mulighed for diverse forsøg.

I begge gårdrum tænkes opholdsmulighederne udformet, så de også kan anvendes til undervisning.

Legeområde ved SFO:

På driftsbudgettet i 2016 er der afsat en pulje på i alt 10.850.000 kr. til renovering af legepladser på skolerne, hvoraf der er disponeret 2.300.000 kr. til Tinderhøj Skole til renovering af skolens legeområde ved SFO mod boldbanen og Tårnvej.

Legeområdets areal ligger i direkte tilknytning til de to gårdrum og indgår som adgangsvej i forbindelse med ombygningen af H-fløjen, og legepladsrenoveringen skal derfor koordineres med byggeriet med opstart umiddelbart efter byggeprojektets afslutning.

For at få den bedste helhed og de mest fordelagtige priser tænkes de to projekter udarbejdet og udført i sammenhæng.
Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver 1:1 Landskab, Trekronergade 149A, 2500 Valby.

Den nærmere planlægning og projektering vil ske i samarbejde med Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen samt Tinderhøj Skole.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.
Bygningsreglement i forhold til legeudstyr og adgangsforhold.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til retablering og renovering af udearealerne ved H-fløj er anslået til i alt 1.430.000 kr., hvoraf 120.000 kr. er disponeret til rådgiverydelse.

Udgift til renovering af legeområde ved SFO er anslået til 2.300.000 kr., der er disponeret i den afsatte driftspulje til renovering af legepladser på skolerne.

Tidsplan

Projektering og udbud: december 2016 - marts 2017
Forventet anlægsperiode: april - august 2017

Tidsplanen og udførelsen koordineres i forhold til ombygningen af H-fløjen.

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 25. oktober 2016
Bilag 2: Oversigtskort med indtegning af område ved H-fløj samt område for legepladsrenovering
Bilag 3: Skitseforslag til de 2 gårdhaver ved H-fløj af 21. oktober 2016

Frokostordning i daginstitutionerne 1. januar 2017 - 31. december 2018
Sag nr. 180

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til dagtilbudslovens § 16 er der i juni 2016 foretaget afstemning i samtlige forældrebestyrelser om fra- eller tilvalg af forældrefinansieret frokostordning for børnehavebørnene i daginstitutionerne for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forældrebestyrelsernes beslutninger tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 15-11-2016
Indstilles taget til efterretning.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i november 2010 retningslinjerne for fravalg og etablering af fleksibel forældrefinansieret frokostordning, som trådte i kraft i daginstitutionerne 1. august 2011.

Herefter er der foretaget valg hvert andet år i juni måned for en toårig periode med ikrafttræden den efterfølgende 1. januar.

Ordningen er fortsat forældrefinansieret med 720 kr. pr. måned i 2016 ved 11 måneders betaling og er omfattet af friplads- og søskenderabatordningen.

I lighed med sidste valgperiode er der fortsat frokostordning i Børneinstitutionen Regnbuen, Børnehuset Græshoppen og Børneinstitutionen Rønneholm. Disse institutioner har køkkenfaciliteter, der gør det muligt at tilberede mad til samtlige børn i institutionerne. Der er ikke valgt frokostordning i andre institutioner til den kommende toårige periode.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen da ordningen er forældrefinansieret.

Tidsplan

1. januar 2017 - 31. december 2018.

Undervisningsoverenskomst med skolen Sputnik
Sag nr. 181

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Den specialpædagogiske Dagbehandlingsskole, "Skolen Sputnik ApS", ønsker at åbne en afdeling i egne lokaler på Rødovrevej 395. I den forbindelse skal Kommunalbestyrelsen godkende en undervisningsoverenskomst for afdelingen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at undervisningsoverenskomsten godkendes.

Børne- og Skoleudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med at Det specialpædagogiske Dagbehandlingsskole, "Skolen Sputnik ApS" ønsker at åbne en afdeling i egne lokaler på Rødovrevej 395, har Børne- og Kulturforvaltningen været i dialog med skolen om undervisningsoverenskomsten, ligesom lokalerne er blevet besigtiget. Lokalerne er særdeles egnede til formålet og undervisningsoverenskomsten lever op til lovgivningens krav. Ifølge Folkeskoleloven skal Rødovre Kommune føre et pædagogisk tilsyn med afdelingen. Tilsynet vil blive udført af konsulenten, for børn med særlige behov, fra Pædagogisk Udviklingscenter.

Tilbuddet kan oprettes på matriklen, da det er i overensstemmelse med Lokalplanen for området.

Rødovre Kommune anvender Skolen Sputniks tilbud til unge, hvor kommunen ikke selv har et egnet tilbud, og har således gennem flere år haft et godt samarbejde.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen samt bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Økonomiske konsekvenser

Der vil skulle forbruges arbejdstid til pædagogisk kontrol og udfærdigelse af kontrolrapport, samlet 10 - 15 timer årligt.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Undervisningsoverenskomst med Skolen Sputnik.

Tinderhøj Skole som grøn profilskole
Sag nr. 182

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag om vision og mål for Tinderhøj Skole som "grøn profilskole" pr. 1. januar 2017. En profil der skal være gennemgående i hele skolens virksomhed.

Indstilling

Børne- og kulturforvaltningen indstiller,

at Tinderhøj Skole etableres som "grøn profilskole".

Børne- og Skoleudvalget 15-11-2016
Anbefales med 4 stemmer for (A,O,Ø) og 1 stemme imod (C).

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt med 16 stemmer for (A,F,O,V,Ø) og 
2 imod (C).

Sagsfremstilling

I foråret 2016 startede en proces med henblik på at gøre Tinderhøj Skole til grøn profilskole. Initiativet til at fokusere på det grønne, naturen og miljøet kom fra en gruppe lærere. Siden er det blevet drøftet med medarbejderne, bestyrelsen og ledelsen på skolen, som alle bakker op om initiativet. Der er startet en proces, med henblik på at Tinderhøj Skole bliver en foregangsskole inden for grøn profil. Der er ansat en koordinator til at facilitere processen og til at understøtte personalet i at perspektivere skolens aktiviteter ind på emner som bæredygtighed, omstilling, medborgerskab og natur. Derigennem skal hele det faglige niveau på Tinderhøj Skole løftes og specielt det naturfaglige område, så eleverne bliver fagligt og socialt parate til at videreuddanne sig og bliver aktive og bevidste medborgere.

Det ligger naturligt i forlængelse af udviklingen internt på Tinderhøj Skole, at man også eksternt skaber synlig forandring og en ny fortælling om skolen.

Vision
Det er visionen, at Tinderhøj Skole bliver en gennemført grøn profilskole, der afspejles i alle organisationens aspekter; i undervisning, SFO, drift, ledelse og i de fysiske rammer.

Målsætninger

1. Alle på skolen er fortrolige med begrebet grøn profilskole og ved, hvordan det skal bruges i den enkeltes hverdag.

  • Der udarbejdes en grøn læseplan.
  • Eleverne møder grønne profilelementer i deres SFO-tid.
  • Eleverne er i kontakt med den grønne koordinator.
  • Ledelsen bruger naturprofilen som et værktøj til at tage strategiske beslutninger om skolens udvikling.
  • Strukturerne på skolen underbygger grøn profilskole, fx med hensyn til affaldssortering, genanvendelse og forbrug.

2. Årshjulet afspejler naturprofilskole.

  1. Der afholdes temauger med naturprofil som overordnet tema. Den ene uge er til Naturvidenskabsfestival i uge 39.
  2. Personalet har mulighed for at deltage i netværks- og kursusaktiviteter, der omhandler naturprofilrelevante emner.

3. Undervisningen bliver praksisnær og tværfaglig.

  • Udeskolebegrebet defineres til Tinderhøj Skole og bliver et aktivt element i den planlagte undervisning.
  • Tinderhøj Skole udvikler sig til at være en innovativ og aktiv medspiller i lokalområdet som Åben Skole.
  • Udearealerne understøtter udeundervisningen i mindst 5 udeklasserum.
  • Skolen opnår Grønt Flag - Grøn Skole status i skoleåret 2017/2018 med flaghejsning til august 2018.

Disse 3 målsætninger skal sikre, at den 4. og overordnede kommunale målsætning for skolen kan virkeliggøres.

4. At Tinderhøj Skole bliver førstevalg for forældre og elever i skoledistriktet.

  • Ved indskrivningen i 0. klasse ses en signifikant stigning af elevtallet.
  • Signifikant flere elever gennemfører hele deres skolegang på Tinderhøj Skole.

Effekten for eleverne
At være grøn profilskole vil være en udvikling og nytænkning i forhold til hvordan elevernes, medarbejdernes og ledelsens dagligdag tidligere har spillet sammen om et fælles tredje. Samtidig er skolens motto; lær, leg, lev. Her kommer det grønne aspekt ind som en naturlig forlængelse af de værdier, der allerede er en del af skolens DNA. Hovedformålet for skolen er læringen, og her kommer eleverne til at få løftet fagligheden inden for grønne emner og problemstillinger. I legen vil eleverne skulle omsætte det lærte til en ”egen-udgave”, hvor den enkelte indarbejder det lærte i sin adfærd.

Da skolen uddanner og danner mennesker, der skal kunne leve det gode liv i sociale fællesskaber, bliver det dannelse i harmoni med en forståelse for at kunne træffe bæredygtige valg for sig selv og for fremtiden. Med det hovedformål at kunne løfte eleverne til at være aktive og samspillende i opbyggede læringsfællesskaber vil man i løbet af en årrække kunne se et øget fagligt niveau i udskolingen i dansk, matematik og de naturfaglige fag. Flere elever skal påbegynde en naturfaglig uddannelse og/eller være bevidste om, hvordan deres viden om bæredygtighed kan sættes i spil i deres nye fag. Fx hvis man påbegynder en tømreruddannelse kan man argumentere for valg af bygningsmaterialer i forhold til human og økologisk toksicitet samt fremtiden.

Sekundært skal elever, der gennemfører forløb på Tinderhøj Skole, kunne navigere i og være ressourcer for sociale fællesskaber.

På det kommunale plan bliver Tinderhøj Skole en aktiv medspiller i ”Sammen om Rødovre”. Flere af de kommunale projekter spiller direkte sammen med udviklingen på skolen. Fx i det nævnte fokusområde; medborgerskab. Her skal Tinderhøj Skoles elever dannes til at kunne indgå i en samtale om fællesskaber og være aktive, demokratiske borgere. Igennem udeskole og åben skole indsatser, skal der udvikles samarbejder tværkommunalt. Her kan Tinderhøj Skole byde ind ved at være et ”mødested i det offentlige rum” og indgå i innovative partnerskaber, der byder op til generationsbrobygning.

I udeskoledelen vil den grønne profil også kunne arbejde dybere med projektet ”Sunde og glade børn i Rødovre”. Samarbejdet med Teknisk Forvaltning er endvidere et vigtigt element, der skal udbygges. Her bruges begrebet grøn profilskole, og grøn skal læses som natur, men kan også rumme social, økonomisk og klimamæssig bæredygtighed. Det er specielt i forhold til samfundsfaglige diskussioner i kulturfagene og i udskolingen, at det er vigtigt, at eleverne får kendskab til, kan diskutere og tage valg ud fra disse aspekter af bæredygtighedsbegrebet.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der er i forbindelse med vedtagelse af budget 2017 og overslagsårene afsat 600.000 kr. årligt til aflønning af koordinator, materiale, kurser m.m.

Tidsplan

Profilskolen forberedes i efteråret 2016 og etableres løbende med 1. januar 2017.

Bilag

Bilag 1: Tinderhøj Skole Grøn Profil

Forslag til anvendelsen af midler til en mere værdig ældrepleje i 2017
Sag nr. 183

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til anvendelse af midler til en mere værdig ældrepleje for 2017.

I forslaget lægger forvaltningen vægt på at videreføre initiativer, der understøtter indsatsen til de svageste ældre, og indsatser, der øger livskvaliteten, selvbestemmelsen og uafhængigheden.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til anvendelse af midler til en mere værdig ældrepleje for 2017 godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 21. juni 2016 (sag nr. 108) forslag til anvendelse af midlerne til en mere værdig ældrepleje for 2016.

I 2016 var Rødovre Kommunes andel af midlerne 7.272.000 mio. kr., og i 2017 er andelen 7.224.00 kr.

Forvaltningen har udarbejdet følgende fem forslag:

Det særlige demenstilbud på plejehjemmet Engskrænten: 1.100.000 kr.

Der er i 2016 ansat ekstra personale for at tilgodese de 12 beboeres behov for en individuel tilrettelagt indsats og støtte, som giver beboerne mest mulig tryghed og selvstændighed.

Diætist i hjemmeplejen: 350.000 kr.

Der er i 2016 ansat en diætist i hjemmeplejen. Målet er at forebygge utilsigtet vægttab og iværksætte individuelle ernæringsindsatser. Indsatsen skal forebygge ernæringsrelaterede indlæggelser.

Ekstra personale i aftenvagten på alle fire plejehjem: 3.474.000 kr.

Der er i 2016 afsat midler til at ansætte ekstra personale i aftenvagten på alle fire plejehjem med det formål at forbedre kvaliteten af aftensmåltidet og tilgodese den enkelte beboers ønske til døgnrytme.

Livskvalitet og selvbestemmelse: 2.198.000 kr.

For at styrke den tværfaglige og sammenhængende rehabiliteringsindsats for hjemmeboende borgere etableres der en specialgruppe i hjemmeplejen. Gruppen skal i samarbejde med træningscenteret varetage hverdagsrehabiliteringen (den sammenhængende træningsindsats) og tilbud efter servicelovens §83a, hvor borgerne skal tilbydes en indsats, hvis der er et rehabiliteringspotentiale. Målgruppen for indsatsen er borgere, der søger om hjemmehjælp for første gang, og borgere med behov for yderligere hjælp.

Formålet er at fremme den enkelte borgeres mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten ved at blive uafhængig af hjælp eller ved at reducere behovet for hjælp. Det er vigtigt, at borgeren medinddrages og er motiveret for indsatsen. I indsatsen indgår også en vurdering af, om hjælpemidler kan indgå som en del af løsningen. Indsatsen ydes i en tidsbegrænset periode på op til 12 uger.

For at sikre en faglig kvalificeret indsats ansættes der en fysioterapeut, en ergoterapeut og en sygeplejerske. I gruppen vil der blive tilknyttet et antal social- og sundhedsmedarbejdere, der finasieres over den afsatte ramme til hjemmehjælp.

For at sikre en hurtig visitation og iværksættelse af indsatsen samt andre understøttende initiativer tilføres afdelingen for visitation- og sundhedsfremme midler.

Indkøb af tre rickshaw cykler: 102.000 kr.

Social- og Sundhedsforvaltningen foretaget en undersøgelse og vurdering af behovet for indkøb af yderligere cykler.

For at kunne tilbyde flere ældre borgere og beboere på plejehjemmene en cykeltur indkøbes der yderligere tre rickshaw cykler. Der er i dag fem cykler på de fire plejehjem og to i Kærene, hvor frivillige fra Kærene tilbyder cykelture til de ældre borgere. Forvaltningen og Rødovre Frivilligcenter drøfter udlån af plejehjemmenes cykler, så flere borgere kan få mulighed for at komme på cykeltur. Ved at styrke samarbejdet med de frivillige og Kærene forventer forvaltningen en bedre udnyttelse af cyklerne. Social- og Sundhedsforvaltningen vil i 2017 følge op på brugen af cyklerne og vurdere, om der er behov for at købe flere cykler.

Lov- og plangrundlag

Finansloven for 2016.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune tilføres 7.224 mio. kr., der fordeles, når bevillingen fra Sundheds- og Ældreministeriet foreligger.

Tidsplan

Redegørelsen for anvendelsen af midlerne for 2017 indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet den 15. november 2016 med forbehold for Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Bilag

Bilag 1: Forslag til anvendelsen af midler til en mere værdig ældrepleje i 2017.

Dorthe Mariehjemmmet regnskab 2015
Sag nr. 184

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger regnskab 2015 for det selvejende plejehjem, Dorthe Mariehjemmet, med forvaltningens kommentarer.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at regnskabet tages til efterretning samt
  2. at prisaftalen ikke justeres.

Social- og Sundhedsudvalget 15-11-2016

  1. Indstilles taget til efterretning.
  2. Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Aftalen med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet indebærer, at Rødovre Kommune betaler en fast døgntakst for de visiterede beboere, og at såvel over- som underskud er Rødovre Kommune uvedkommende. Regnskab for 2015 viser et underskud på 600.016 kr. mod et overskud i 2014 på 680.812 kr.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer til regnskabet:

I ledelsesberetningen fremgår det, at "Der sker i disse år en markant ændring mod beboere med væsentligt større og mere komplekst plejebehov. Hertil kan tilføjes, at perioden, i hvilken beboere har adresse på Dorthe Mariehjemmet er væsentlig kortere. Dødsratio er over tre år steget fra 34 pct. til 51 pct. i dette regnskabsår. Dette forhold influerer på såvel prisen som de mere komplekse plejer, som på belægningsprocenten (jo flere ud-/indflytninger, desto lavere belægningsprocent).”

Forvaltningens kommentarer er, at der er beboere med særlige plejebehov på alle plejehjem, i rehabiliteringsafdelingen og i hjemmeplejen. Der er ikke ændret i betalingsformen eller givet yderligere bevilling til disse institutioner i budget 2015 og 2016. Ifølge aftalen med plejehjemmet fremskrives budgettet årligt med KL´s vægtede fremskrivningsprocent, og det er Dorthe Mariefonden, der oplyser taksten overfor Dorthe Mariehjemmet. Den takst, der er opkrævet i 2015, er i overensstemmelse med forvaltningens beregning.

I ledelsesberetningen fremgår det, at ”I lighed med foregående år er kr. 500.000 indgået på indtægtssiden sent i året og repræsenterer virksomhedens andel af den såkaldte Ældremilliard. Denne er i lighed med forrige år afsat og anvendt særligt til aktiviteter.”

Forvaltningens kommentarer er, at der i budget 2015 blev afsat 500.000 kr. til hvert af de fire plejehjem. Pengene var øremærket ansættelse af en medarbejder pr. plejehjem til at styrke mulighederne for aktiviteter og samvær med beboerne, som ikke indgik i den almindelige drift. 500.000 kr. blev afregnet med Dorthe Mariehjemmet på baggrund af en konkret opgørelse fra plejehjemmet. Midlerne er anvendt til det formål der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen, og forvaltningen vil sikre at midlerne fortsat anvendes til det vedtagne formål.

I plejehjemmets budget 2015 har der ifølge ledelsesberetningen været afsat midler til afdrag på gæld til Rødovre Kommune, men pga. årets negative resultat har det ikke været muligt at præstere dette afdrag. I revisionsprotokollatet er omtalt "Lån Rødovre Kommune kr. 3.800.000. Beløbet relaterer sig til et likviditetslån etableret i 2009. Der foreligger ingen aftale om afvikling, og lånet er ikke forrentet."

Forvaltningens kommentarer er, at vi i tilknytning til regnskab 2013 har fået oplyst, at der fra budget 2014 er indregnet en påbegyndelse af afvikling af lånemellemværendet med 200.000 kr. Afviklingen af lånet er drøftet med Dorthe Mariehjemmet i 2016 i forbindelse med regnskab 2015. Det er aftalt med Dorthe Mariehjemmet, at lånet afvikles over ti år med virkning fra 2016 med et årligt afdrag på 380.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet indgået af Kommunalbestyrelsen den 22. december 2009 (sag nr. 237).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Dorthe Mariehjemmet - Årsregnskab 2015
Bilag 2: Dorthe Mariehjemmet Revisionsprotokollat årsregnskab for 2015

Etablering af udsatteråd i Rødovre Kommune
Sag nr. 185

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag om etablering af udsatteråd i Rødovre Kommune.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at forslag om etablering af Udsatterådet i Rødovre Kommune godkendes,
  2. at forslag til vedtægter for Udsatterådet i Rødovre Kommune godkendes, samt
  3. at Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag i december til medlemssammensætning af det første udsatteråd, herunder udpegning af formand

Social- og Sundhedsudvalget 15-11-2016 og Beskæftigelsesudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 26. april 2016 (sag nr. 79) Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere "Vi finder løsninger sammen". Det er nævnt i politikken, at der i 2016 skal etableres et udsatteråd i Rødovre. Det er frivilligt for kommunerne at oprette et udsatteråd, og på nuværende tidspunkt har 32 kommuner et lokalt udsatteråd. Udsatterådet vil være centralt i arbejdet med at planlægge og gennemføre indsatser på området. Det er vigtigt, at alle indsatser gennemføres i respekt for og i tæt samarbejde med de berørte parter.

Formålet med Udsatterådet er:

  • At give socialt udsatte borgere et talerør og mulighed for at komme med deres perspektiv på den sociale indsats i kommunen, samt gå i dialog med borgere og politikere.
  • At skabe indsatser der giver værdi for socialt udsatte borgere i Rødovre.
  • At fungere som rådgivende organ for Kommunalbestyrelsen i politiske spørgsmål om udsatteområdet.
  • At være høringspart og blive inddraget i relevante sager.

Social- og Sundhedsforvaltningen har indhentet erfaringer og været i dialog med andre kommunale udsatteråd og Rådet for Socialt Udsatte for at få et solidt vidensgrundlag for etablering af Udsatterådet i Rødovre. Der er udarbejdet forslag til vedtægter for Udsatterådet i samarbejde med konsulentvirksomheden Huset Zornig.

Udsatterådets opgaver vil være at komme med input til handleplan for udsatteområdet, som er en udmøntning af strategimålene i udsattepolitikken. Rådet skal være mere end et traditionelt høringsråd: Det skal sætte fokus på udsatte borgeres vilkår gennem dialogmøder ude blandt borgerne for eksempel på væresteder og ved aktivt at iværksætte indsatser til gavn for socialt udsatte borgere. Udsatterådet skal ikke behandle enkeltsager eller klagesager. Rådet holder mindst fire møder årligt og kan holde møder efter behov.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at Udsatterådet består af maks. 10 medlemmer og fem suppleanter. Udsatterådets medlemmer skal sammensættes, så de dækker områderne: Misbrugsbehandling, forebyggelse og sundhedsfremme, social- og psykiatriområdet, det boligsociale arbejde, samt beskæftigelsesområdet. Udsatterådets medlemmer kan også være enkeltpersoner og repræsentanter fra organisationer, der kan bidrage til udsattepolitikkens udmøntning. Der kan maks. være tre repræsentanter fra Rødovre Kommune ud af rådets 10 medlemmer, men ikke politisk repræsentation. Udsatterådet vil have en formand, næstformand og få sekretariatsbistand fra Social- og Sundhedsforvaltningen.

På baggrund af erfaringer og viden fra andre kommunale udsatteråd foreslås det, at Udsatterådets medlemmer skal kunne bidrage med viden og engagement i socialt udsatte borgere. Derfor foreslås det, at Udsatterådet ikke sammensættes ved udpegning af repræsentanter fra foreninger, da det ikke skal være afgørende, om borgeren er organiseret gennem en forening for at være en del af Udsatterådet. Socialt udsatte borgere lever meget forskellige liv med forskellige udfordringer, som ikke nødvendigvis indebærer deltagelse i foreningslivet. Derfor vil medlemmernes engagement og erfaring være det afgørende, da de skal samarbejde om konkrete initiativer for socialt udsatte borgere i Rødovre.

Social- og Sundhedsforvaltningen forslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender sammensætning af medlemmer til Udsatterådet første gang, herunder udpegning af formand, efter indstilling fra Social- og Sundhedsforvaltningen. Forvaltningen udarbejder et forslag til medlemmer på baggrund af interviews med nøglepersoner inden for udsatteområdet, herunder borgere og fagpersoner, der har bidraget med input til udsattepolitikken. Da målgruppen kan være sårbar, er det vigtigt og nødvendigt med dialog i forhold til at forventningsafstemme roller og opgaver i Udsatterådet.

Fremadrettet vil sammensætningen af Udsatterådet foregå ved afholdelse af en temadag for alle interesserede borgere om rådets arbejde, hvor interesserede kan tilmelde sig en bruttoliste til at blive medlem af Udsatterådet. Ud fra en gennemgang af bruttolisten med henblik på at sikre repræsentativitet på de forskellige udsatteområder, definereret i vedtægterne, forelægger Social- og Sundhedsforvaltningen forslag til sammensætning af Udsatterådet for Social- og Sundhedsudvalget.

Udsatterådet konstituerer sig selv hvert andet år. Efter Udsatterådets første valgperiode vil Social- og Sundhedsforvaltningen evaluere, hvordan rådets sammensætning har fungereret, om valgperioden fortsat skal være toårig, samt hvordan rådets opgaver har været med til at forbedre udsatte borgeres vilkår.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Da der ikke er afsat budget til Udsatterådet i budget 2017, vil udgifter til rådet i 2017 skulle afholdes inden for Social- og Sundhedsforvaltningens egne rammer.

Tidsplan

November: Forslag om etablering af udsatteråd i Rødovre Kommune forelægges Kommunalbestyrelsen.
December: Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til medlemssammensætning af det første udsatteråd, herunder udpegning af formand.
Januar: Første rådsmøde og workshop for rådet med henblik på input til handleplan.

Bilag

Bilag 1: Vedtægter Udsatteråd

Orientering om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen
Sag nr. 186

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folketinget vedtog den 22. marts 2016 lovændringer med det formål, at den enkelte ledige kontanthjælps-, integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager får en større økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Den 1. oktober 2016 blev indført et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel. Der gives i sagen en orientering om omfanget af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, samt hvad Rødovre Kommune gør for at vejlede de borgere, der er påvirket af lovændringen.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget 15-11-2016 og Beskæftigelsesudvalget 15-11-2016
Indstilles taget til efterretning.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af aftale om jobreform har Folketinget vedtaget lovændringer af Lov om aktiv socialpolitik, der skal sikre, at kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere får en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Lovændringer om kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. april 2016 med virkning fra den 1. oktober 2016. Kontanthjælpsloftet betyder, at der indføres en grænse for, hvor meget borgeren samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp (herunder også integrationsydelse og uddannelseshjælp). Hvis den samlede hjælp for de tre ydelser tilsammen er højere end det kontanthjælpsloft, der er gældende for den enkelte målgruppe, vil særlig støtte og/eller boligstøtten blive nedsat.

225-timersreglen blev indført den 1. april 2016, og reglen trådte i kraft den 1. oktober 2016 sammen med kontanthjælpsloftet. Reglen betyder, at borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Hjælpen bliver nedsat, hvis borgeren har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år, og borgeren ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis borgeren ikke opfylder arbejdskravet, bliver hjælpen nedsat med 500 kr. eller 1.000 kr. pr. måned, alt efter hvor stor hjælpen er. Der gælder en overgangsordning i perioden fra den 1. oktober 2016 til og med den 31. marts 2017, hvor arbejdskravet er 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste seks kalendermåneder.

Udbetaling Danmark har sendt breve til borgere i hele landet vedrørende afgørelsen på deres kontanthjælp. I bilag 1 'Faktaark om kontanthjælpsloftet' fremgår kontanthjælpsloftets konsekvenser for forskellige målgrupper.

Omfang i Rødovre

I Rødovre Kommune har kontanthjælpsloftet betydning for 401 borgere. Det er typisk ægtepar med børn og enlige forsørgere, der bliver påvirket af kontanthjælpsloftet. Afhængig af den enkeltes boligudgift kan nedsættelsen variere fra 100 kr. og op i mod 4.000 kr. De fleste borgere kan typisk miste mellem 1.000 og 2.000 kr. på grund af kontanthjælpsloftet.

I Rødovre Kommune er 1118 borgere er omfattet af 225-timersreglen, hvoraf 573 borgere er undtaget fra reglen. Hovedparten er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Undtagelsen skyldes, at borgerne for eksempel er i ressourceforløb eller er syge. Andelen af undtagede fra 225-timersreglen i Rødovre ligger på et gennemsnitligt niveau for kommunerne.

Vejledning til borgere

Rødovre Kommunes medarbejdere gør alt, hvad de kan for at vejlede borgere, der er berørt af de nye regler inden for de udstukne rammer. Borgerne bliver vejledt om muligheden for at få et arbejde, for eksempel et småjob på fem til ti timer om ugen, der kan føre til en bedre økonomisk situation. De typiske småjobs er inden for rengøring, telesalg og avisudbringning. Jobcentret støtter alle ledige, der ønsker et job, også på relativt få timer, i jobsøgning og virksomhedskontakt. Der er fremover særligt fokus på at finde jobs på nedsat tid. Desuden planlægger Jobcentret en kampagne i Rødovres virksomheder, der skal øge antallet af småjobs med en arbejdstid på fem til ti timer om ugen.

Udover informationspjecer og informationsfilm om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen vejleder medarbejderne om, hvordan borgerne kan spare på forskellige udgifter, som kan være en afgørende forskel for den enkelte borgers økonomi. Herudover vejledes om mulighederne for økonomisk støtte i forhold til enkeltydelser, fx tandbehandling, da borgerne nu har et lavere rådighedsbeløb.

Medarbejderne rådgiver borgere om muligheden for en billigere bolig. I Rødovre Kommune er det fortsat en stor udfordring at imødekomme behovet for specielt små billige boliger. En to-værelsesbolig til under 4.000 kr. eksisterer stort set ikke. Medarbejderne vejleder borgerne om muligheden for at leje et værelse ud, muligheden for at kontakte deres boligselskab for at høre om bytte af bolig eller endelig muligheden for at finde en billigere bolig uden for Rødovre. Kommunen kan hjælpe med udgifter til en flytning. Social- og Sundhedsforvaltningen har endnu ikke kendskab til borgere, der som konsekvens af kontanthjælpsloftet er blevet nødsaget til at flytte fra deres bolig.

Social- og Sundhedsforvaltningen følger udviklingen og vil give en ny status på omfanget og konsekvenserne af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen om seks måneder.

Lov- og plangrundlag

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
Lov om individuel boligstøtte.
Integrationsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Faktaark om kontanthjælpsloftet
Bilag 2: Faktaark om 225-timersreglen
Bilag 3: Informationsfilm om kontanthjælpsloftet

Huslejefastsættelse 2017 - Slotsherrens Vænge 6, Ældreboligerne Broparken og Ældrecentret Broparken
Sag nr. 187

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af huslejer i 2017 for Slotsherrens Vænge 6, Ældrecentret Broparken og Ældreboligerne Broparken.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at huslejer i DAB's budget 2017 på 870 kr. pr. m2 i Ældreboligerne Broparken, på 1.503 kr. pr. m2 i Ældrecentret Broparken og på 1.280 kr. pr. m2 i Slotsherrens Vænge 6 godkendes.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

DAB har fremsendt budgetforslag for 2017 for Slotherrens Vænge 6, Ældreboligerne Broparken og Ældrecentret Broparken. Af budgetforslagene fremgår det:

  • at de budgetterede udgifter for Slotsherrens Vænge 6 reduceres fra 5.699.000 kr. i 2016 til 5.369.000 kr. i 2017 pga. reducerede henlæggelser. Huslejen er uændret og udgør 1.280 kr. pr. m2.
  • at DAB har øget budgettet for Ældrecentret Broparken med knap 4,5 pct. fra 7.625.000 kr. i 2016 til 7.941.000 kr. i 2017, dels som følge af en tilpasning af budgettet til energiforbrug til udgifterne i 2014 og 2015 med 125.000 kr., dels som følge af øgede henlæggelser på 202.000 kr., da ejendommen har meget dårlige rør til vand, der skal udskiftes, samt andre mindre reguleringer. Budgettet, som er godkendt på afdelingsmøde d. 22. juni, betyder at huslejen øges fra 1.441 kr. pr. m2 til 1.503 kr. pr. m2.
  • at budgettet for Ældreboligerne Broparken øges fra 3.108.000 kr. i 2016 til 3.302.000 kr. i 2017. Budgettet, som er godkendt på afdelingsmøde d. 22. juni, betyder at huslejen stiger med 7,98 pct., hvilket primært skyldes, at det er nødvendigt at henlægge yderligere til vedligeholdelse samt til reparationer af vandrør.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Da huslejen er en omkostningsbestemt husleje, er der ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Huslejen varsles med tre måneders varsel til ikrafttræden d 1. januar 2017.

Bilag

Bilag 1: Ældreboligerne Broparken - budget 2017.
Bilag 2: Ældrecentret Broparken - budget 2017.
Bilag 3: Slotsherrens Vænge 6 - budget 2017.

Beskæftigelsesplan 2017/2018 for Rødovre Kommune
Sag nr. 188

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til plan for den prioriterede beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune i 2017 og 2018.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at beskæftigelsesplan 2017/2018 for Rødovre Kommune godkendes.

Beskæftigelsesudvalget 15-11-2016
Anbefales.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen omhandler den prioriterede beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune i 2017 og 2018. Beskæftigelsesplanen beskriver strategier for den indsats, der modsvarer udfordringer på arbejdsmarkedet generelt på landsplan og regionalt, samt specifikt i Rødovre. Planen omhandler den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats.

Den toårige beskæftigelsesplan understøttes af en årlig beslutning i Kommunalbestyrelsen om de kvantitative mål for andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse – samlet og indenfor de enkelte ydelser. Beslutningen om målfastsættelse sker på møderækken i marts 2017 på baggrund af den årlige resultatrevision for målopfyldelse i 2016 og igen i 2018 på baggrund af resultaterne i 2017.

Kommunalbestyrelsens løbende opfølgning på beskæftigelsesplanen og dens resultater sker i forbindelse med den kvartalsvise redegørelse for udviklingen, som forelægges for Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesministerens mål samt anbefalinger fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd indgår sammen med Jobcentrets vurderinger af lokale udfordringer på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen som baggrundsmateriale for fastlæggelse af målsætninger og strategier.

Prioriterede områder i beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesministerens målsætninger er:

  1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
  2. Flere unge skal gennemføre en uddannelse
  3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet
  4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.

Det er Jobcentrets vurdering, at disse målsætninger overordnet set dækker de udfordringer, der opleves i Rødovre og i Hovedstadsregionen. Herudover har Jobcentret formuleret en femte målsætning: "Fokus på det målrettede tværfaglige samarbejde". Med denne målsætning sigtes der mod at kvalificere samarbejdet med øvrige sektorer, beskæftigelsesrettede tilbud og interne samarbejdsparter i kommunen, så der arbejdes tværfagligt og efter samme mål - arbejde og uddannelse.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Beskæftigelsesplanen gælder for 2017 og 2018.

Bilag

Bilag 1: Beskæftigelsesplan 2017 - 18 i Rødovre Kommune.
Bilag 2: Udmelding af ministermål 2017.
Bilag 3: Notat - Beskæftigelsespolitiske mål for 2017.

Vedtagelse af boligpolitik
Sag nr. 189

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovres boligpolitik fremlægges til vedtagelse.

Indstilling

Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

at Rødovres boligpolitik vedtages.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte de overordnede temaer for Rødovres fremtidige boligpolitik i marts 2014:

  • Boliger til alle: Vi vil sikre en balanceret befolkningssammensætning gennem planlagt vækst i boligmassen.
  • Attraktive boliger: Vi vil sikre kvalitet og variation i boligernes størrelse og ejerform, der tilgodeser alle borgeres behov. Vi vil arbejde for at udvikle nye boliger på et arkitektonisk- og bæredygtigt grundlag. Det er også udgangspunktet for fortsat fornyelse af den almene boligsektor.
  • Gode boligområder: Vi vil fortsat udvikle områderne omkring boligerne og skabe gode rammer for liv og tryghed.

Boligpolitikken bliver en del af Kommunalbestyrelsens mål om 'Vækst gennem bæredygtig udvikling'. Politikken skal give et overblik over rammerne for boligområdet i Rødovre og sikre en fortsat positiv udvikling på området.

I tråd med Kommunalbestyrelsens strategi 'Sammen om Rødovre', har borgere og andre interessenter været med til at udvikle boligpolitikken. I maj 2016 blev der afholdt en workshop om Rødovres fremtidige boligpolitik med overskriften 'Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling af vores boligområder og boliger'.

Boligpolitikken er udarbejdet med afsæt i de idéer, som foreninger, råd, nævn og borgere kom med på workshoppen. Politikken er desuden baseret på statistikker om befolkningssammensætningen og boligområdet. Politikken vil blive fulgt op af en handleplan med forslag til konkrete indsatser.

Kommunalbestyrelsen vedtog i august 'Forslag til boligpolitik' og sendte politikken i offentlig høring i otte uger. Høringsperioden var fra 7. september til 2. november. Rødovre Kommune har modtaget høringssvar fra en borger og fra SeniorRådet. De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i boligpolitikken.

Nogle bemærkninger i borgerens høringssvar er for konkrete til naturligt at kunne indgå i boligpolitikken, da politikken som udgangspunkt beskriver de overordnede visioner og målsætninger for boligområdet. Andre bemærkninger vedrører udarbejdelse af lokalplaner, mens enkelte kommentarer allerede er indeholdt i boligpolitikken. Borgerens høringssvar er sendt videre til Teknisk Forvaltning, som vil behandle det i forbindelse med den offentlige høring af 'Forslag til lokalplan 141 Rødovre Port'.

Seniorrådets høringssvar er en tilbagemelding om, at rådet finder forslaget til boligpolitikken visionært og ser frem til, at politikken bliver implementeret.

Politik og Kommunikation svarer på de to høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af boligpolitikken.

Lov- og plangrundlag

Planloven, bygningsreglementet og miljølovgivningen opstiller de regler, som vi regulerer ud fra - og lovgivningen sætter de rammer, som vi styrer byudviklingen og boligpolitiske tiltag inden for.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Hovedpunkterne i tidsplanen:

  • Boligpolitikken vil være tilgængelig på www.rk.dk (ultimo november)
  • Forslag til handleplan 2017 forelægges Økonomiudvalget (første halvdel af 2017)

Bilag

Bilag 1: Boligpolitik 2016
Bilag 2: Indkomne høringssvar

Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Sibeliusparken, Godkendelse af projekt og lejestigning ved køkken- og badmodernisering
Sag nr. 190

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

DAB/RAB afdeling Sibeliusparken anmoder om godkendelse af ny runde med modernisering af køkkener og badeværelser samt godkendelse af lejestigning.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at projekt og lejestigning godkendes.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

DAB har på vegne af Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Sibeliusparken, anmodet Rødovre Kommune om godkendelse af projekt og lejestigning i forbindelse med en ny runde af individuel modernisering af køkken og bad i afdelingen, for de beboere, som ønsker det. Projektets samlede udgifter udgør 1.000.000 kr. som finansieres ved lån af afdelingens egne midler til vedligeholdelse. Afdelingen har vedtaget et maksimalt beløb pr. køkken på 50.000 kr. og pr. bad på 80.000 kr.

Modernisering af køkken for 50.000 kr. medfører et lejetillæg på ca. 460 kr. pr. måned i 10 år svarende til en gennemsnitlig lejestigning på 8,4 %, således at det gennemsnitlige huslejeniveau stiger fra 1.017 kr./m2/år til 1.102 kr./m2/år.

Modernisering af bad for 80.000 kr. medfører et lejetillæg på ca. 740 kr. pr. måned i 10 år, svarende til en gennemsnitlig lejestigning på 13,5 %, således at det gennemsnitlige huslejeniveau stiger fra 1.017 kr./m2/år til 1.154 kr./m2/år.

Det er muligt for en enkelt beboer både at vælge modernisering af køkken og bad, hvorefter den samlede lejestigning udgør 21,9 %.

Projekt og finansiering er godkendt af afdelingsmødet den 11. maj 2016 og af selskabets bestyrelse den 2. juni 2016.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10 stk. 3 - Bek. nr. 1540 om drift af almene boliger mv. § 76 stk. 4.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 30. november 1999 bemyndiget Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76 stk. 4 med efterfølgende orientering til Kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. På mødet blev endvidere besluttet, at forvaltningen kan afgøre sagerne administrativt, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder.

Økonomiske konsekvenser

Som ovenfor anført.

Tidsplan

Projektet forventes gennemført i perioden indtil 30. september 2017.

Bilag

Bilag 1: Referat af beboermøde.
Bilag 2: Referat af bestyrelsesmøde
Bilag 3: Ansøgning
Bilag 4: Forslag
Bilag 5: Korrespondance

RKE, Schweizervænget, Godkendelse af lejestigning og låneoptagelse ved udskiftning af kviste, brugsvandsinstallationer, radiatorer, isolering af karnapper mv.
Sag nr. 191

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

KAB har på vegne af RKE, afdeling Schweizervænget (Mariehøj 1-15, Rødovrevej 213 og Schweizerdalsvej 2-16) ansøgt om godkendelse af projekt, låneoptagelse og lejestigning i forbindelse med udskiftning af brugsvandsinstallationer og kviste, opgradering af varmeanlæg og efterisolering af karnapper.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at projekt, lejestigning og låneoptagelse samt udstedelse af pantebrev godkendes.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Afdelingen har behov for en renovering af bygningerne således at de også i fremtiden fremstår sunde og fremtidssikrede. Renoveringen omfatter:

  • Udskiftning af nedslidte brugsvandsinstallationer, herunder fordelingsledninger, stistrenge, nye brugsvands- brusearmaturer og blandingsbatterier, nye isolerede fordelingsledninger til koldt og varmt brugsvand mellem bygningerne.
  • Udskiftning af samtlige nedslidte og utætte tagkviste til nye kviste med samme udseende og energivinduer.
  • Isolering af eksisterende 8 stk. beton karnapper i facader. På karnapper monteres isolering og glasfiber med respekt for karnappers oprindelige udseende. De uisolerede karnapper har forårsaget en del skimmelsvamp på karnappernes indvendige side.
  • Opgradering af afdelingens varmeanlæg, herunder etablering af radiatorer i køkkener, supplerende radiatorer i kældre, udskiftning af afspærrings- og blokventiler og reguleringsteer samt indregulering af centralvarmeanlæg.

Der er derudover udført skimmelsanering for 1.857.000 kr. Afdelingen ønsker, at udgiften medtages i projektet og anmoder om godkendelse af finansieringen.

Udgiften til projektet udgør 18.291.000 kr. og finansieres med 1.500.000 kr. fra egen trækningsret og 500.000 kr. fra henlæggelser og et 30-årigt realkreditlån på 16.291.000 kr. Kreditforeningslånet medfører en årlig ydelse på 1.010.000 kr., og der forventes en besparelse i driftsbudgettet på 60.000 kr. som følge af sparede udgifter på reparation af brugsvandsinstallationer.

Låneoptagelsen kræver ikke kommunal garanti.

Projektet medfører en gennemsnitlig lejestigning på 20,72 %, således at det gennemsnitlige huslejeniveau stiger fra 644 kr. pr. m2/år til 778 kr. pr. m2/år.

Der er afholdt beboermøde om projektet den 9. november 2015 og projekt og lejestigning er godkendt af beboerne den 26. januar 2016 ved urafstemning og af organisationsbestyrelsen for RKE den 24. september 2015.

Der er givet byggetilladelse med forbehold for Kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10 stk. 3 - LBKG af 9.3.2016 nr. 228, Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 76 stk. 4. - BEK nr. 1540 af 16.12.2013 Lov om almene boliger § 29 stk. 1 - LBKG nr. 1103 af 15.8.2016.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 30. november 1999 bemyndiget Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76 stk. 4 med efterfølgende orientering til Kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. På mødet blev det endvidere besluttet, at hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder, kan forvaltningen afgøre sagerne administrativt.

Økonomiske konsekvenser

Som anført ovenfor.

Tidsplan

Projektet planlægges gennemført i perioden januar til november 2017.

Bilag

Bilag 1: Schweizervænget - Udskiftning af kviste, brugsvandsinstallationer, radiatorer m.m. - Ansøgning.mht
Bilag 2: Ansøgning om godkendelse af projekt og låneoptagelse.
Bilag 3: Beboerinformation, indkaldelse til afdelingsmøde
Bilag 4: Resultat af urafstemning
Bilag 5: RKE, organisationsbestyrelsens mødereferat
Bilag 6: LBF tilsagn om tilskud.
Bilag 7: Seneste budget.
Bilag 8: Seneste regnskab.
Bilag 9: Notat Teknisk Forvaltning - Plan og byggesagsafdelingen
Bilag 10: Notat Teknisk Forvaltning - Bygningsafdelingen

Bemyndigelse til Økonomiudvalget ved godkendelse af forbedringsarbejde for almene boligselskaber
Sag nr. 192

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsens bemyndigelse til Økonomiudvalget om godkendelse af forbedringsarbejde ønskes opdateret med henvisning til ny lovhjemmel.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at den opdaterede bemyndigelse til Økonomiudvalget godkendes.

Økonomiudvalget 23-11-2016
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 30. november 1999 bemyndiget Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76 stk. 4 med efterfølgende orientering til Kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. På mødet blev det endvidere besluttet, at hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder kan forvaltningen afgøre sagerne administrativt.

Der er behov for en opdatering af Kommunalbestyrelsens bemyndigelse af 1999 til Økonomiudvalget og en præcisering af, at bemyndigelsen også omfatter udstedelse af pantebreve jf. lov om almene boliger § 29 stk. 1.

Bemyndigelsen lyder herefter således:

Kommunalbestyrelsen bemyndiger Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til lov om leje af almene boliger § 10 stk. 3 samt godkende boligselskabernes udstedelse af pantebreve i forbindelse med forbedringsarbejde jf. lov om almene boliger § 29 stk. 1 med efterfølgende orientering til Kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. Hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder, kan forvaltningen afgøre sagerne administrativt.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10 stk. 3 og Bek. nr. 1540 om drift af almene boliger m.v. § 76. Lov om almene boliger § 29 stk. 1.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Bemyndigelsen er gældende indtil denne bliver fornyet.

Diverse
Sag nr. 193

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Tinderhøj Skole, udearealer ved H-fløj - entreprenørliste
Sag nr. 194

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Godkendt.

Ansættelse af ny teknisk direktør
Sag nr. 195

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Poul Jepsen ansættes i stillingen som teknisk direktør fra 1. januar 2017.

Diverse
Sag nr. 196

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 20.05.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK