Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 159 - Boliger på Rødovrevej 381-389 giver mulighed for opførelse af en ny etagebebyggelse i to etager. Kommunalbestyrelsen vedtog startredegørelsen for lokalplanforslaget den 17. december 2024. Lokalplanforslaget erstatter delvist Lokalplan 102.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 159 - Boliger på Rødovrevej 381-389 med tilhørende miljøscreening fremlægges i offentlig høring i 10 uger, samt
2. at Forslag til Lokalplan 159 ikke miljøvurderes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. juni 2025, pkt. 49:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 106:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund

Ejendommens ejer, Krone Ejendomme, ønsker at udnytte de fastlagte byggemuligheder i kommuneplanrammen og udvikle et tidssvarende boligbyggeri. Dette kræver en ændring af plangrundlaget gennem udarbejdelsen af en ny lokalplan for området.

Lokalplanens formål

Formålet med lokalplan 159 er, i overensstemmelse med Kommuneplan 2022, at muliggøre udviklingen af området til boligformål med etagebebyggelse og fælles grønne opholdsrum.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en etagebebyggelse parallelt med Rødovrevej, med ankomst- og parkeringsarealer foran og nord for bebyggelsen, og en fælles have bagved bebyggelsen.

Ny bebyggelse (anvendelse, omfang, placering og udseende):

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en etageboligbebyggelse i to etager med 14 boliger i varierende størrelser fra ca. 70-114 m². Bebyggelsesprocenten er fastsat til maksimalt 60 %. Tolv af boligerne er i ét plan, mens to er i to plan. Fem af boligerne i stueplan er seniorvenlige. Til hver bolig etableres en privat altan eller terrasse. Derudover gives mulighed for et teknikhus ved sydgavlen, depotrum på terræn langs sydskel samt overdækket cykelparkering langs Rødovrevej.

Bebyggelsen opføres med forskydninger i facaden, så bygningen opleves som to eller flere sammenhængende bygninger i stedet for én lang bygning. Bebyggelsen opføres i murværk med en lagdelt opbygning og et særligt forbandt, hvor der skiftes mellem gullige og brunlige/rødlige tegl, ligesom i nabo- rækkehusbebyggelsen Horsevænget. Lokalplanen giver mulighed for genbrug af byggematerialer, f.eks. mursten fra eksisterende bygninger og mur. Vindues- og dørrammer samt altanværn holdes i samme farve for at sikre ensartethed og sammenhæng i bebyggelsen. Bebyggelsens saddeltag udformes som grønne tage med hjemmehørende planter for at forsinke regnvandsafledningen, fremme biodiversitet og medvirke til et grønt udtryk langs Rødovrevej. De grønne tage bevirker til gengæld, at der ikke kan opsættes solenergianlæg på tagene.

Vej-, sti og parkeringsforhold:

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Rødovrevej via to overkørsler. En fordelingssti kobler lokalplanområdet til fortovet langs Rødovrevej og forbinder opgange, parkerings- og renovationsarealer samt depotrum internt på grunden.

Parkeringspladserne placeres på terræn i parkeringsarealet nord for bebyggelsen, mens resten placeres i parkeringsarealet mod syd, foran bebyggelsen. Overdækket cykelparkering placeres langs Rødovrevej. Parkeringsnormen er fastsat til 1 p-plads pr. bolig og 2 cykelpladser pr. bolig. Et passende antal parkeringspladser skal udformes, så de kan anvendes af handicapegnede køretøjer og til ladcykler.

Ubebyggede arealer og beplantning:

Lokalplanen sikrer et udeopholdsareal svarende til minimum 50 % af boligernes etageareal. Der lægges vægt på, at området får en sammenhængende grøn karakter gennem en fælles have og beplantede kantzoner. I den fælles have er der en central plæne, omkranset af skyggetålende træer og buske med skovbundsdække, opdelt i forskellige rekreative zoner af trægrupper, buske og et kvashegn. Gennem en varieret beplantning er der lagt vægt på, at beplantningen bidrager til rumlige og æstetiske oplevelser året rundt samt understøtter den biologiske mangfoldighed.

Støj:

Der er påvist støj over de vejledende grænseværdier, som vil komme til at påvirke fremtidige boliger og det udendørs opholdsareal. Støjen kommer fra Slotsherrensvej, Tårnvej og M5, samt i mindre grad fra Rødovrevej. Grundejerne skal sikre, at de gældende grænseværdier for støj overholdes, før en ibrugtagningstilladelse kan gives. I forbindelse med lokalplanarbejdet er der udarbejdet et støjnotat, der viser, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for udeopholdsarealer kan overholdes ved støjforanstaltninger i form af støjværn og lydisolerende vinduer i boligerne. Der stilles krav om udformning af støjværn i form af begrønnede naturskærme i lokalplanen, således at det sikres et grønt udtryk i området. Den endelige løsning vil være klar, når Rødovre Kommune har godkendt grundejer/bygherres forslag til støjværn i forbindelse med behandlingen af byggesagen.

Inddragelse af naboer

Det foreslås at afholde et borgermøde i forbindelse med den offentlige høring, hvor lokalplanforslaget kan præsenteres og debatteres.

Planen er ikke miljøvurderet

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis det vurderes, at Forslag til Lokalplan 159 vil have væsentlig indflydelse på miljøet. Ved en indledende miljøscreening og -scoping er det vurderet, at forslaget ikke er omfattet af lovens krav om en miljøvurdering. Dette skyldes, at forslaget ikke antages at have væsentlig indvirkning på miljøet. Denne afgørelse har været i offentlig høring hos Kroppedal Museum, HOFOR og relevante afdelinger i Rødovre Kommune, som de eneste berørte myndigheder.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (Planloven).

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Kommuneplan 2022-2034

Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019)

Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik ”Rammer om Livet”

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – juni 2025

Høring i 10 uger – fra juli til september 2025

Endelig vedtagelse af lokalplanen – november 2025

Offentliggørelse – december 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 25. februar 2025, at sende Forslag til Lokalplan 148A i offentlig høring. Lokalplan 148A indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Lokalplan 148A vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. juni 2025, pkt. 50:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 107:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplan 148A skal sikre, at området forbliver et grønt og åbent boligområde, med udpegning af bevaringsværdige træer. Endvidere er bestemmelser, der ikke fungerede efter hensigten i Lokalplan 148, revideret i Lokalplan 148A. Det er vurderet, at planen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Startredegørelse for arbejdet med lokalplan 148A blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i maj 2024. Startredegørelsen indeholdt i alt 7 punkter, hvor bestemmelser i den oprindelige Lokalplan 148 skulle lempes og/eller præciseres. Samt et punkt nr. 8 om konkret udpegning af bevaringsværdige træer på grundlag af en landskabsfaglig registrering. Træregistreringen blev i sidste halvår af 2024 gennmført og indarbejdet i forslaget til lokalplan 148A.

Høringssvar til Forslag til lokalplan 148A

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i otte uger fra den 5. marts til den 30. april 2025. I høringsperioden er der indkommet 35 høringssvar, fra enkeltpersoner, boligforeninger og andre foreninger. Høringssvarene drejer sig stort set alle sammen om bevaringsværdige træer, og i hovedparten af svarene ønskes bevaringsværdige træer fjernet fra lokalplanen.

Høringssvarene kan ses i Bilag 2, og Forvaltningens kommentarer til hvert enkelt høringssvar kan ses i Bilag 3.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår Teknisk Forvaltning en række ændringer i lokalplanen - alle vedrørende bevaringsværdige træer.

Redegørelsen:

Teksten i lokalplanens redegørelse vedrørende bevaringsværdige træer ændres, så det ved fældning ikke længere er et krav at plante et erstatningstræ på grunden, men i stedet ”i reglen vil være et krav”. Det vil ikke i alle tilfælde være muligt at plante et erstatningstræ ved fældning. Af den grund lempes formuleringen således, at der som udgangspunkt stilles krav om genplantning – men uden at dette betragtes som et ufravigeligt krav.

§ 9.6 Bevaringsværdige træer

På baggrund af høringssvar er foretaget en revurdering af udpegede bevaringsværdige træer. Det har fået følgende konsekvenser:

• Træ nr. 750, Viemosebro 4A / 6: Træet er markeret på Viemosebro 4A, men står lige vest for matrikelskellet på Viemosebro 6. Markeringen ændres på kortbilaget.
• Træ nr. 760, Carl Danfeldts Alle 1: Træet får 3 point i æstetik i stedet for 2 point. Det betyder at træet har 9 point i alt i stedet for 8 point. Træet udpeges dermed som bevaringsværdigt i tråd med ejers ønske.
• Træ nr. 848, Koldbyvej 30: Ved ekstra besigtigelse blev træet konstateret topkappet, og får derfor 1 point i æstetik, i stedet for 3 point. Det betyder at træet får 8 point i alt, og dermed ikke længere er bevaringsværdigt.
• Træ nr. 947, Grønlunds Alle 47B: Ved ekstra besigtigelse blev træet konstateret topkappet, og får derfor 2 point i sundhed i stedet for 3 point. Det betyder at det har 8 point i alt, og dermed ikke længere er bevaringsværdigt.
• Træ nr. 1362, Auroravej 74: Arten ændres fra prydkirsebær til pigeonæbletræ.
• Træ nr. 1406, Rønneholmsvej 39: Ved besigtigelse af træet blev konstateret mistelten, og træet er derfor ikke er så sundt som først antaget. Træet får 2 point i sundhed i stedet for 3 point. Det betyder at det har 8 point i alt og dermed ikke længere er bevaringsværdigt.

Der tilføjes to noter til § 9.6:

• Fritrumsbeskæring og beskæring af døde grene, kan ske uden forudgående tilladelse fra kommunen.
• Årlig beskæring med træpleje for øje, af eksempelvis frugttræer, kan aftales med kommunen.

§ 12 Ophævelse af deklarationer og servitutter

Servitutaflysning er afsluttet, bortset fra Deklaration af 08.03.1939, som derfor fortsat fremgår i lokalplanen.

Kortmateriale opdateres i overensstemmelse med ovenstående ændriner for bevaringsværdige træer.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (Planloven).

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Endelig vedtagelse - juni 2025

Offentliggørelse - juni/juli 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken har, sammen med tilhørende udkast til udbygningsaftale, været i offentlig høring i 10 uger fra den 26. juni 2024 til den 4. september 2024. I perioden er der kommet 18 høringssvar til lokalplanforslaget. Ingen til udkast til udbygningsaftalen. I høringsperioden er der udarbejdet en Designmanual til Lokalplan 156 (del 2), som har været i høring hos de berørte tre grundejere i perioden 10. februar 2025 til 26. februar 2025. Grundejerne har indsendt høringssvar. Forvaltningen har på baggrund af ovenstående forslag om justeringer og ændringer i den endelige lokalplan i et noget større omfang end vanligt.

Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken (del 1) med foreslåede ændringer, Designmanual til Lokalplan 156 (del 2) og udbygningsaftale foreligger nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken (del 1) vedtages med ændringer som foreslået i bilag 3
2. at Designmanual til Lokalplan 156 (del 2 til Lokalplan 156) vedtages samt
3. at udbygningsaftale (bilag 7) med grundejeren godkendes

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. juni 2025, pkt. 51:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 108:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 156 med tilhørende miljøvurdering og udkast til udbygningsaftale, blev behandlet i Kommunalbestyrelsen den 18. juni 2024 (sag nr. 108), og var herefter i offentlig høring i 10 uger. I høringsperioden - onsdag den 14. august - blev der på Valhøj Skole afholdt borgermøde om planforslaget.

Baggrund og indhold

Lokalplanområdet udgøres af Rammeområde 4B20 i byudviklingsområdet Valhøj Erhvervskvarter, Kommuneplan 2022. Rammeområdet 4B20 omfatter fire ejendomme med fire forskellige ejere, Alfa development, Calum A/S, Ejendomsselskabet Valhøjs Allé 180 og Rødovre Kommune (Rødovre genbrugsstation).

Lokalplanens overordnede vision og formål er, at fastsætte rammerne for omdannelsen af området til et bilfrit, grønt beplantet og biodiverst boligkvarter med en fælles identitet, som tager hensyn til eksisterende kvaliteter og underbygger ønsket om aktivitet, sundhed og gode fysiske rammer for fællesskaber.

En del af formålet med lokalplanen er desuden at understøtte det igangværende arbejde med Fremtidens idrætsfaciliteter. Det skal blandt andet ske ved at etablere aktivitetszoner for næridræt, leg og bevægelse langs Kvarterstien i det store rekreative område, der omgiver boligklyngerne. Samt ved at danne planlægningsmæssige grundlag for, at padel-hallen på Valhøj Alle kan fortsætte, samt at der i fremtiden kan skabes flere idrætsmuligheder af private aktører.

Parallelt med den kommende helhedsplan for idrætsområdet udarbejdes en bystrategisk helhedsplan for området mellem og omkring lokalplanområdet, Espelundens idrætsanlæg, Valhøj Skole og Rødovrehallen. Den bystrategiske helhedsplan har fokus på, hvordan byrum og stiforbindelser kan understøtte visionsoplæggets anbefalinger. Der handler både om at skabe gode forbindelser mellem Rødovrehallen og Espelundens idrætsanlæg, således at de to områder kan opleves som et sammenhængende idrætsområde og således at forbindelser og byrum understøtter idræt og fysisk aktivitet i byområdet. Derudover skal helhedsplanen give os svar på, hvordan det nye boligkvarter ved Korsdalsparken bedst muligt understøtter idræt og fysisk aktivitet via forbindelser og byrum.

Forvaltningen har løbende en dialog med grundejerne om, hvilke boliger der etableres i lokalplanområdet med henblik på at sikre et varieret boligudbud i lokalplanområdet. Et vigtigt element i dialogen har været drøftelser om boliger egnet til seniorer.
Undervejs i lokalplanarbejdet har forvaltningen og grundejerne bla. specifikt drøftet muligheder for seniorbofællesskaber i den private såvel som den almene del af bebyggelsen. Begrebet seniorbofællesskaber er ikke en kategori, der i henhold til planloven kan fastlægges bindende bestemmelser for. Men forvaltningen vil fortsat arbejde for at få realiseret Kommunalbestyrelsens ønske om seniorbofællesskaber i lokalplanområdet.

Bebyggelsesprocenten er fastsat til maks. 85 med et krav til opholdsareal på min. 50 m² pr 100 m² etagemeter boligareal. Lokalplanen giver mulighed for tæt-lav og etageboliger i 2-5 etager, idrætsfaciliteter og lettere produktion og publikumsorienteret serviceerhverv. Mindst 25 % af boligerne skal opføres som almene boliger. Parkering skal etableres i p-kælder, gældende for de tre store matrikler (3xr, 3xp og 3c). I bestemmelserne fastlægges de arkitektoniske principper for bebyggelsens form og fremtræden. Desuden er der i lokalplanområdet udpeget træer der skal bevares og beskyttes, og der er fastsat detaljerede bestemmelser for etablering af ny beplantning.

Høringssvar til Forslag til Lokalplan 156 og udbygningsaftale

I den offentlige høring indkom i alt 18 høringssvar til lokalplanforslaget. Der er ikke modtaget høringssvar til udkast til udbygningsaftalen.

Af de 18 høringssvar, er ét af høringssvarene modtaget på mail (udenfor høringsportalen) og ét er sendt dagen efter fristens udløb. Begge er inkluderet i høringsskemaet. Af alle de indkomne høringssvar har to borgere indsendt henholdsvis to og tre høringssvar hver. 12 høringssvar er fra enkeltpersoner, 1 fra E/F Terrassehaven (ejerforening), 1 fra Agenda 21, 1 fra HOFOR, 2 fra grundejere og 1 fra Vejdirektoratet - en indsigelse (veto) til planforslaget. Det vil sige ialt 18 høringssvar er gennemgået og vurderet/behandlet.

Vejdirektoratets høringssvar er pr. 9. april 2025 tilbagetrukket.

Vejdirektoratet:

Vejdirektoratet har under den offentlige høring fremsat indsigelse i medfør af Planlovens §§ 28 og 29, hvilket er ensbetydende med veto. Vetoet var foranlediget af de støjrapporter, der ledsagede lokalplanforslaget. Som følge af vetoet fik Teknisk Forvaltning udarbejdet en ny, samlet støjrapport baseret på opdaterede trafiktal. Den opdaterede støjrapport konkluderer, at vejtrafikkens primære kilder til støjbelastningen på området er Motorring 3 og Korsdalsvej. Endvidere konkluderes det i støjrapporten, at den gældende grænseværdi på 58 dB for lokalplanområdet, kan overholdes på terræn, hvis der etableres støjskærme. I støjrapporten indgår beregninger af støjniveauet med 3 meter høje støjskærme i mellemrummene mellem bygningerne lang Korsdalsvej.

Det indgår i lokalplanens bestemmelser, at byggeriet ikke må tages i brug, før der foreligger dokumentation for, at de vejledende grænser for trafikstøj i boliger og på fælles udeopholdsarealer er overholdt.

Sammen med præciseringer i lokalplanens formålsbestemmelser har den nye, opdaterede støjrapport medført, at Vejdirektoratet i brev af 9. april 2025 har frafaldet sit veto. Teknik- og miljøudvalget har haft støjrapport og frafald af indsigelse til orientering på TMU mødet den 13. maj 2025.

Enkeltpersoner og foreninger:

Høringssvarene fra enkeltpersoner og ejerforening omhandler følgende temaer: trafikforhold og parkering (i og udenfor lokalplanområdet), overkørsel til Korsdalsvej, vejstøj, offentlig transport, tilgængelighed, etageantal og bygningshøjde, tæthed, opholdsarealer, arkitektur/udseende, service- og byfunktioner, beplantning og biodiversitet, grønt byggeri, solenergi og vandopsamling, dækning i forhold til daginstitutioner og skoler, dyre boliger og almene boliger.

Agenda 21s kommentarer omhandler flere af ovenstående temaer, og indeholder desuden bemærkninger til lokalplanproces før og efter den formelle igangsætning samt formidling af lokalplanens indhold.

Høringssvar fra borgere og foreninger har ført til en tilføjelse vedrørende krav til p-plads størrelse i lokalplanens bestemmelser (§ 6.1), og en rettelse i område C 's omfangsbeskrivelse (maks. 24395 m2 er rettet til 21394 m2) i lokalplanredegørelsen side 17.

HOFOR:

Høringssvar fra HOFOR omhandler matrikelforhold, placering af p-kældre samt arealbehov og krav i forbindelse med forsyning i Område E, herunder beplantning. Kommentarerne har ført til ændringer i lokalplanbestemmelser relateret til Kvarterstiens bufferzone (i den endelige lokalplan kaldt arealudlæg) og beplantning. Ændringer i bestemmelser for beplantning indgår som en del af en samlet revision af beplantningsbestemmelser, kortbilag og bilag som også tager udgangspunkt i høringssvar om beplantning fra Calum A/S.

Grundejere:

Alfa Developments høringssvar omhandler ønske om, og forslag til/argumenter for, nedsættelse af p-norm, mulighed for drivhus/orangeri og kantzonebestemmelser for boligernes private udeareal. Høringssvaret har ført til, at der i lokalplanen er indarbejdet bestemmelse om mulighed for opførelse af orangeri/drivhus og bestemmelser for etablering af privat kantzone. Der er ikke ændret i parkeringskravet.

Calum A/S høringssvar omhandler de samme temaer som Alfas. Derudover har Calum A/S, efter aftale med Teknisk Forvaltning, sendt et omfattende høringssvar til lokalplanforslaget. Overordnet set drejer indsigelsen sig om lokalplanforslagets detajleringsniveau, bestemmelser for de ubebyggede arealer (§ 9), samt en lang række konkrete og specifikke ønsker til præciseringer, justeringer og indholdsmæssige ændringer i lokalplanen. Høringssvaret er for en stor dels vedkommende imødekommet helt eller delvist.

Ændringer i Lokalplan 156 (fra forslag til endelig vedtagelse)

Forslag til ændringer i Lokalplan 156 er vedlagt sagen - se bilag 3. Her fremgår bestemmelsernes ordlyd før og efter de foreslåede ændringer. I Lokalplan 156 - bilag 1 fremgår kun de nye formuleringer og slettet tekst er af hensyn til overskueligheden ikke vist.

Som det fremgår af bilag 1 Lokalplan 156 og bilag 3 Forslag til ændringer, er der foretaget adskillige ændringer i den endelige lokalplan, hvilket afviger fra mange andre lokalplaner som lægges til endelig vedtagelse. De mange ændringer skyldes overordnet nedenstående 3 forhold og deraf konsekvensrettelser og redaktionelle ændringer som følge deraf.

1) Calum A/S kom senere ind i lokalplanprocessen:

Calum A/S erhvervede deres ejendom langt inde i dialogen med Alfa Development. Det betyder, at ændringer og justeringer, som typisk håndteres inden lokalplanforslaget fremlægges, ikke blev indarbejdet. Konsekvensen heraf ses i form af de mange ændringer/præciseringer/rettelser angivet med rød tekst i lokalplandokumentet.

Ændringer som følge af de øvrige høringssvar vurderet/behandlet fremgår også med rød tekst.

2) Ambitioner for beplantning og ny mulighed i Planloven:

Planlovens nye mulighed for at fastlægge krav til beplantningens vækst og jordbundsforhold er nyt, både for grundejere og forvaltning. Denne mulighed har sammen med ambitionen om beplantning ført til mange, og mere detaljerede bestemmelser vedrørende beplantning end vanligt. I og efter lokalplanforslaget har været i høring, er der indkommet yderligere undersøgelser og konkrete input i relation til arealbehov. Det gælder både forsyning, p-kælder, beplantningsprincipper, træstørrelser og antal af træer som blev fastsat i lokalplanforslaget. Calum og HOFOR har bidraget med en række kommentarer og input til dette, som er indgået i Teknisk Forvaltnings seneste vurdering. Det har ført til en større revision af bestemmelser og kortbilag i relation til bestemmelser i § 9 Ubebyggede arealer, som beskrives nærmere under overskriften "Revision af § 9 Ubebyggede arealer (beplantning)" nedenfor.

3) Designmanual:

Endelig har indarbejdelsen af Designmanualen i lokalplanens bestemmelser, ført til præciseringer og nye bestemmelser angivet med blå tekst i lokalplanen. Størstedelen af disse bestemmelser er indarbejdet i lokalplanens § 9 Ubebyggede arealer og § 10 Belysning og skiltning.

Redaktionelle ændringer:

Teknisk Forvaltnings redaktionelle ændringer er angivet med grøn tekst. Heraf en del som følge af ovennævnte.

Revision af § 9 Ubebyggede arealer (beplantning)

Formålet med revisionen er, at sikre bedst mulig kvalitet i opholdsarealerne og landskabet omkring boligerne, i forhold til de mange andre funktioner og interesser, der også skal være plads til indenfor lokalplanområdet. Særligt 9.1.2 Ny beplantning og 9.1.3 Vækstbetingelser og jordbundsforhold indeholder præciseringer, ændringer og i nogle tilfælde lempelser af krav.

I forlængelse af høringssvar er der kortlagt konsekvenser af bindinger og krav, med den vurdering og konklusion, at det er nødvendigt at lempe på krav til beplantning. I særdeleshed mængden af træer. Der er på baggrund af høringssvar og supplerende materiale i tilknytning hertil en tydelig uoverensstemmelse mellem at etablere mange boliger, efterleve en parkeringsnorm og etablere store underjordiske parkeringsanlæg, samtidig med at nå målet om at etablere et frodigt og grønt boligområde med mange, og i fremtiden, store træer.

Om end det er teknisk muligt at etablere store træer på parkeringsdæk, gror træer bedst med jordkontakt, og det er væsentligt mere bæredygtigt og rigtig natur. Således har især tætheden på boligerne, de underjordiske parkeringsanlæg samt forsyningsnet af ledninger været årsag til lempelser i bestemmelser for beplantning. Særligt antallet af træer.

Teknisk Forvaltning har begrænsede erfaringer med at fastlægge lokalplanbestemmelser om antallet af træer. I forbindelse med dialogerne med HOFOR og med grundejerne om lokalplanforslagets realisering, har forvaltningen måtte konstatere, at der ikke er plads til 1 træ pr. bolig, som var ambitionen for lokalplanområdet. Kravet er derfor lempet til 2/3 træer pr. bolig. Ligeledes er kravet til store træer lempet fra 8% til 6%, idet det vurderes, at der ikke er plads til, at træerne på sigt kan udvikle sig til store, fuldkronede træer uden at forårsage væsentlig gene. Der er derfor prioriteret færre, men i fremtiden bedre træer, fremfor mange træer, der i fremtiden vil skabe problemer og sandsynligvis blive fældet eller unødigt beskåret. Ligeledes er krav til træernes størrelse ved plantning lempet, idet etablering af store træer fremfor lidt mindre er mere tilbøjelige til at have vanskeligt ved at etablere sig, såfremt der ikke følger en grundig etableringspleje med (hvilket i lokalplansammenhæng) ikke kan sikres. Overlevelsesraten er således større ved lidt mindre træer.

Designmanual (del 2) til Lokalplan 156

For at sikre sammenhæng, kvalitet og en fælles identitet for lokalplanområdet som helhed, har Teknisk Forvaltning fået udarbejdet en designmanual for boligkvarterets udendørs opholdsarealer på terræn. Den er vedlagt lokalplanen, som derfor består af to dele i sin endelige version. Lokalplan 156 Boligkvarteret ved Korsdalsparken med redegørelse, bestemmelser og kortbilag (del 1) og tilhørende Designmanual (del 2).

Forslag til designmanualen har været i høring hos Alfa Development, Calum A/S og Ejendomsselskabet Valhøjs Allé 180 fra den 11. februar til den 26. februar 2025.

Alfa Development og Calum AS har i forbindelse med høringen sendt høringssvar (se bilag 6) hvor de anmoder om, at designmanualen tilbagetrækkes eller at den tilpasses markant, således at indholdet alene fungerer som vejledende retningslinjer frem for en bindende regulering. Calum A/S har desuden vedlagt et notat fra Thing Brandt Landskab, som har gennemgået designmanualen og undersøgt plangrundlaget i forhold til beplantningskrav. Der anmodes på baggrund af ThingBrandts undersøgelse, om at beplantningskrav på 1 træ pr. bolig sættes ned til 2/3 træ pr. bolig. Ejerne af Valhøjs Allé 180 tilslutter sig bemærkninger i ThingBrandts notat.

Rødovre Kommune har på baggrund af kommentarerne i fremsendte notat fra Calum/Thing Brandt Landskab fra februar 2025, tilpasset bestemmelser i lokalplanen og forslag til Designmanualen. Designmanualens beplantningsafsnit er desuden afstemt med endelige revision af bestemmelser vedrørende beplantning (§§ 9.1.2 og 9.1.3) i lokalplanen.

Designmanualen foreslås vedtaget som lokalplanens del 2, og dermed med bindende status, således at både nuværende og kommende ejere af grunde i lokalplanområdet er forpligtet til den beskrevne kvalitet og identitet i området.

Støj

Som nævnt ovenfor, konkluderer støjrapporten, at der skal etableres nogle støjforanstaltninger i forbindelse med byggeriet. Følgende er indskrevet i lokalplanen:

”For hvert af delområderne gælder, at ny bebyggelse i området ikke må tages i brug før der er opsat evt. nødvendige støjskærme mod vej (jf. §11.1). Og før det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj i bolig og på fælles udeopholdsarealer er overholdt.”

Forvaltningen vil dermed sikre, at dette opfyldt før der gives en ibrugtagningstilladelse i forbindelse med byggesagen. Forvaltningen vil også i den forbindelse forholde sig til udformningen af støjværnet.

Derudover er det relevant at nævne, at støjrapporten er udarbejdet på grundlag af de eksisterende forhold, hvilket betyder at evt. yderligere støjforanstaltninger på M3 med støjværn eller støjsvag asfalt også vil kunne have en positiv betydning for støjforholdene. Lige som den forventede hastighedsnedsættelse på Korsdalsvej og etablering af støjsvag asfalt også vil have en betydning. Samtidig fortsætter Rødovre Kommune utrættelig kampen mod støj, og for opsætning af støjværn langs hele M3.

Hvis det mod forventning viser sig, at grænseværdierne for støj ikke kan overholdes med støjskærme i mellemrummene mellem bygningerne, er lokalplanen ikke til hinder for at etablere en sammenhængende støjskærm foran bygningerne.

Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget blev der udarbejdet en miljøvurdering. Miljøvurderingen er en vurdering af planens indvirkning på miljøet. Når en lokalplan vedtages endeligt afløses miljøvurderingen af en sammenfattende redegørelse. I den sammenfattende redegørelse er der blandt andet redegjort for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse indgår i lokalplanen, på side 82-85.

Borgermøde

I forbindelse med den offentlige høring blev der den 14. august 2024 afholdt et borgermøde på Valhøj skole. Borgermødet blev indledt med en generel orientering om Byudviklingsområdet og om lokalplanens hovedindhold, hvorefter der var afsat tid til spørgsmål omkring to bordgrupper. Bordgrupperne havde fokus på henholdsvis lokalplan og fremtidig trafikafvikling til/fra/omkring lokalplanområdet.

Udbygningsaftale

Der er fremsat ønske fra grundejere/bygherre af matrikel 3xr om at etablere en overkørsel til p-kælder til/fra Korsdalsvej. Der er ikke indkommet høringssvar til selve udkast til udbygningsaftalen, men to borgere har fremsendt indsigelse til den ønskede overkørsel til/fra Korsdalsvej i forbindelse med lokalplanforslaget. Høringssvarene er behandlet i høringsskemaet bilag 4.

I udkast til udbygningsaftalens betingelser under 11.1 pkt. 1 står "at udbygningsaftalen er betinget af at Kommunalbestyrelsen endeligt vedtager en lokalplan inden 31.3.2025 [...]". Videre står under 11.2 "Såfremt en eller flere af betingelserne ikke opfyldes, er hver af Parterne berettiget til at træde tilbage fra Udbygningsaftalen, hvilket skal ske snarest muligt og senest 4 uger efter, at det konstateres, at en eller flere af betingelserne ikke kan opfyldes". Ingen af parterne er trådt tilbage fra aftalen i perioden.

Udbygningsaftalen er vedlagt Endelig Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken til godkendelse med henblik på endelig indgåelse af aftalen med grundejere.

Udbygningsaftalen vil medføre, at vejforløbet på Korsdalsvej ændrer sig, hvorfor det vil være relevant og muligt at nedsætte hastigheden på Korsdalsvej til 40 km i timen.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (Planloven)

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Fingerplan 2019

Kommuneplan 2022 (og Tillæg 2 til Kommuneplan 2022)

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse - juni 2025

Offentliggørelse juni/juli 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 28. januar 2025, at forelægge Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022 vedr. bevaringsværdigebygninger, i offentlig høring. Tillægget indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknsik Forvaltning indstiller,

at Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2022 om bevaringsværdige bygninger vedtages med de i tillægget noterede rettelser og tilføjelser.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. juni 2025, pkt. 52:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 109:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Første del af SAVE-registreringen af bevaringsværdige bygninger, blev gennemført i 2016/17 og registreringen af kulturmiljøer blev gennemført i 2020/21. Disse registreringer er indarbejdet i Kommuneplan 2022.

Færdiggørelsen af SAVE-registrering blev gennemført i 2022/23 og til dels 2024, og bygninger med de højeste bevaringsvurderinger blev i Forslaget til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022 udpeget som bevaringsværdige. Det drejer sig i alt om mere end 1.000 bygninger.

SAVE-registrering 2022/23/24 er indarbejdet i Kommuneplan 2022 via Kommuneplantillæg nr. 3 på samme måde som SAVE-registreringerne fra 2016/17:

Alle bygninger med SAVE-værdi 1-3 (høj bevaringsværdi) udpeges i Kommuneplan 2022 som bevaringsværdige.

Rækkehusbebyggelser med SAVE-værdi 1-4 (høj og middel bevaringsværdi) udpeges i Kommuneplan 2022 som bevaringsværdige.

Øvrige bygninger og bebyggelser udpeges ikke i Kommuneplan 2022.

For de udpegede bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2022 gælder følgende retningslinjer:

• Bevaringsværdige bygninger skal respekteres og bevares i henhold til SAVE-registreringen.
• Bygninger, beplantning og træer der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen må ikke ændres eller fjernes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
• Ny bebyggelse og om- og tilbygninger inden for udpegede værdifulde kulturmiljøer skal ske i henhold til Anbefalingerne i kulturmiljøbeskrivelsen for det enkelte område.

Listen over bygninger og bebyggelser som via Tillæg 3 medtages i Kommuneplan 2022 kan ses i kommuneplantillægget, på Kortbilag 2 og i listen på side 10-16.

Høringssvar til Forslag til kommuneplantillæg 3

Forslaget til kommuneplantillæg 3 har været i offentlig høring i sammenlagt 10 uger fra den 12. februar til den 23. april 2025. I høringsperioden er der indkommet 22 høringssvar fra borgere, foreninger og virksomheder i Rødovre.

Høringssvarene kan ses i Bilag 2, og Forvaltningens kommentarer til hvert enkelt høringssvar kan ses i Bilag 3.

På baggrund af høringssvarene foreslår Forvaltningen følgende ændringer i kommuneplantillæg 3.

Høringssvar nr. 4-Rammeområde 7B03: Damhusdalen 12 er tilføjet i skemaet og medtages i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 5-Rammeområde 5B15: Sylvestervej 13A-C er tilføjet i skemaet og medtages i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 6-Rammeområde 5B21: Rådhusstien 2-68 er rettet i skemaet om medtages i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 12-Rammeområde 5F07: Højnæsvej 64 og 70 er taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 13-Rammeområde 5B07: Christiansdalsvej 52 er taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 17-Rammeområde 4B07: Nyager Vænge 10 er taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 18-Rammeområde 1B04: Islevbrovej 110 er Bygning nr. 1 (den oprindelige fabriksbygning) taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 22-Rammeområde 2B05: Horshøjvej 15 er taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 23-Rammeområde 2B05: Ejbyvej 157 er taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

I tre af ovennævnte tilfælde skyldes ændringen en uregelmæssighed i listen i kommuneplantillægget, så bevaringsværdige bygninger ikke fremgik.

I to tilfælde skyldes ændringen, at ejer har dokumenteret en ekstraordinær ringe tilstand af bygningen, som ikke har været synlig ved registreringen.

I to tilfælde skyldes ændringen, at forvaltningen har vurderet den registrerede værdi dis-proportional ift. tilsvarende bygninger.

I et tilfælde skyldes ændringen, at de pågældende bygninger imellem registreringen og kommuneplantillægget er blevet ombygget.

I et til fælde skyldes ændringen, at de registrerede bygninger er omfattet af en lokalplan, som giver ret til nyt byggeri, som ejer ønsker at kunne realisere.

Øvrige ændringer i Tillæg 3:

Der er foretaget konsekvensrettelser i Kortbilag 2, redaktionelle rettelser i skemaet på side 10-16, samt en korrektion i SAVE-vurderingsnøglen på side 7.

Konsekvenser af udpegningen

Når der i kommuneplanen er udpeget bevaringsværdige bygninger, gælder bygningsfredningslovens §18. Ifølge denne paragraf skal kommunen gennemføre en offentlighedsproces, hvis kommunen modtager ansøgning om nedrivning af en bevaringsværdig bygning. Efter offentlighedsprocessen kan kommunalbestyrelsen vælge at give tilladelse til nedrivning. Eller vælge at nedlægge et nedrivningsforbud efter planlovens §14 og derefter, inden 12 måneder, fremlægge et lokalplanforslag, som hindrer nedrivningen.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering

Kommuneplan 2022

Rammer om livet - Rødovre Kommunes arkitekturpolitik

SAVE-registreringer

Kulturmiljøbeskrivelser

Bygningsfredningsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på sagens nuværende stade.

Tidsplan

Endelig vedtagelse af Tillæg 3 til Kommuneplan 2022: juni 2025

Offentlig bekendtgørelse: juli 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Affald og Genbrug ApS skal have nye vedtægter for at gennemføre Kommunalbestyrelsens beslutning om, at selskabet efter næste kommunalvalg skal have en bestyrelse med politisk udpegede medlemmer, og at medarbejderne skal tilbydes repræsentation i bestyrelsen via en frivillig ordning. Selskabet skal desuden have en ny direktør.

Som følge af selskabsgørelsen skal både drifts- og anlægsbudget på affaldsområdet nulstilles. Det indstilles, at der gives en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. om året til dækning af myndighedsopgaver på affaldsområdet, der fortsat skal varetages af Rødovre Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning samt Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at vedtægterne for Rødovre Affald og Genbrug ApS ændres, så selskabet fremadrettet ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer og 2-3 medarbejderrepræsentanter samt en direktion,

1. at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at møde på en ekstraordinær generalforsamling i Rødovre Affald og Genbrug ApS og underskrive vedtægter, generalforsamlingsbeslutning m.v. til gennemførelse af punkt 1, herunder foretage eventuelle mindre justeringer af dokumenter, som de måtte skønne nødvendige, samt foretage de øvrige fornødne foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af vedtægtsændringen efter 1. januar 2026,
2. at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til på samme ekstraordinære generalforsamling at stemme for de bestyrelsesmedlemmer, som Kommunalbestyrelsen og medarbejderne har indstillet til valg, samt for et årligt honorar på 75.000 kr. til formanden og 25.000 kr. til de menige bestyrelsesmedlemmer,
3. at det overlades til den kommende bestyrelse at ansætte en direktør i Rødovre Affald og Genbrug ApS,
4. at der i 2025 og fremefter gives en tillægsbevilling på 4,6 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af kassebeholdningen, og at der i 2025 og fremefter gives en tillægsbevilling på -0,1 mio. kr. til Økonomiudvalget, som tilgår kassebeholdningen, sådan at driftsbevillingerne på affaldsområdet nulstilles,
5. at der i 2025 og fremefter gives en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til Teknik og Miljøudvalget, som finansieres af kassebeholdningen til finansiering af udgifter i forbindelse med myndighedsbehandling,
6. at der gives en anlægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på -71,9 mio. kr., som tilgår kassebeholdningen, sådan at anlægsbeløb på affaldsområdet nulstilles samt
7. at det budgetterede låneoptag på affaldsområdet i 2025 reduceres med 68,0 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. juni 2025, pkt. 53:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 110:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Affaldsindsamling og genbrugspladsen i Rødovre Kommune er, med undtagelse af myndighedsbehandling, udskilt til et 100 % kommunalt ejet anpartsselskab ved navn Rødovre Affald og Genbrug ApS (RAOG). Udskillelsen skete 1. januar 2025.

På Kommunalbestyrelsens møde 24. september 2024 (sag nr. 143) blev det vedtaget, at RAOG efter konstitueringen efter næste kommunalvalg skal have en bestyrelse bestående af et antal medlemmer, der udpeges af Kommunalbestyrelsen, og at medarbejdere også skal tilbydes repræsentation i bestyrelsen via en frivillig ordning.

En ændret sammensætning af bestyrelsen kræver en ændring af RAOGs vedtægter. Dette foreslås vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling, hvor borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at møde og underskrive de nye vedtægter samt referat af generalforsamlingen.

Bemyndigelsen til borgmesteren og kommunaldirektøren foreslås formuleret, så den giver mulighed for at indsætte datoer og navne samt rette evt. slåfejl i det forslag til vedtægter, der er vedlagt mødesagen som bilag samt gennemføre de nødvendige administrative handlinger for at få de nye vedtægter registreret mv. Generalforsamlingen tænkes afholdt som en skrivebordsgeneralforsamling dvs. uden fysisk fremmøde.

Teknisk Forvaltning foreslår, at vedtægterne ændres, så Kommunalbestyrelsen udpeger 3-5 medlemmer til bestyrelsen. 3 udpegede medlemmer er selskabslovens minimumskrav, men det foreslås at lade vedtægterne muliggøre udpegning af op til 5 medlemmer, så der er en vis fleksibilitet fremadrettet.

Ifølge selskabslovens § 140 har medarbejderne ret til at vælge repræsentanter til bestyrelsen, når et selskab i de seneste 3 år har beskæftiget mere end 35 medarbejdere. RAOG er omfattet af denne regel, da der er mere end 35 medarbejdere ansat. 3-års perioden regnes fra tidspunktet for selskabets registrering, og medarbejderne opnår dermed ret til repræsentation 1. januar 2028.

Medarbejderne har ret til at vælge et antal repræsentanter svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer dog altid mindst 2. Hvis tallet ikke er helt, skal der rundes op. Hvis Kommunalbestyrelsen udpeger 3 eller 4 medlemmer til bestyrelsen, har medarbejderne dermed fra og med 2028 ret til at vælge 2 repræsentanter. Udpeges der 5 medlemmer, har medarbejderne ret til at vælge 3 repræsentanter.

Det foreslås, at medarbejderne tilbydes repræsentation i bestyrelsen allerede fra 2026 via en frivillig ordning. Den frivillige ordning vil give medarbejderne ret til at vælge 2 repræsentanter til bestyrelsen.

Hvis medarbejderne tager imod tilbuddet, kommer den samlede bestyrelse dermed til at bestå af 3-5 medlemmer, der udpeges af Kommunalbestyrelsen samt 2 medarbejderrepræsentanter. Fra og med 2028, hvor ordningen ikke længere er frivillig, kan der evt. blive tale om 3 medarbejderrepræsentanter.

Hvis medlemmer af Kommunalbestyrelsen udpeges til bestyrelsen for RAOG, vil de pågældende i nogle tilfælde være inhabile, når Rødovre Kommune skal behandle sager om selskabet. Situationer med mulig inhabilitet kan være når/hvis Rødovre Kommune skal:

• Tage stilling til hvordan bestyrelsen varetager sit hverv
• Tage stilling til indgåelse af aftaler mellem selskabet og Rødovre Kommune

Der kan derfor opstå en uhensigtsmæssig situation, hvis hele TMU eller hovedparten af TMU udpeges som bestyrelsesmedlemmer. I den situation kan TMU risikere at bestå af medlemmer, som alle er inhabile, eller hvor kun et enkelt eller få medlemmer er habile.

Valg af bestyrelsesmedlemmer samt fastsættelse af deres honorar sker på selskabets generalforsamling. Teknisk Forvaltning foreslår, at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til på selskabets ekstraordinære generalforsamling at stemme for de bestyrelsesmedlemmer, som Kommunalbestyrelsen og medarbejderne har indstillet.

Det foreslås videre, at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til på selskabets ekstraordinære generalforsamling at stemme for et årligt honorar på 75.000 kroner til formanden og 25.000 kroner til de øvrige bestyrelsesmedlemmer inklusive medarbejderrepræsentanterne. Et sådant honorar vil være typisk for et selskab på størrelse med RAOG.

Pt. fungerer teknisk direktør Kathrine Skaastrup som direktør for RAOG. I et selskab med en bestyrelse er det bestyrelsen, der ansætter direktøren. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at det overlades til den kommende bestyrelse at ansætte en ny direktør i 2026.

Lov- og plangrundlag

Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20. marts 2025

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med selskabsgørelsen skal budgettet på affaldsområdet nulstilles, da opgaven ikke længere ligger i Rødovre Kommune. Affaldsområdets budget i 2025 er samlet set en indtægt på 4,6 mio. kr., hvilket dækker over en budgetteret udgift på 69,4 mio. kr. og en budgetteret indtægt på 74,0 mio. kr. på konto 01.38. Nulstillingen af budgettet har ikke konsekvens for kommunekassen, da området er takstfinansieret og indtægter skal både dække driftsudgifter og finansielle poster, herunder afdrag på lån.

Den samlede effekt af at budgetlægge med en indtægt er, at det nedbringer det mellemværende, som det takstfinansierede område har til det skattefinansierede område. Da budgettet til affald bortfalder som en del af Rødovre Kommunes budget, søges en tillægsbevilling på 4,6 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget.

Myndighedsbehandlingen på affaldsområdet er ikke en del af selskabsgørelsen, og opgaven vil fortsat ligge i Rødovre Kommune. Det forventes, at der samlet bruges 1,6 årsværk til løsning af myndighedsopgaver. Hertil kommer udgifter til diverse it-systemer. Samlet vurderes det, at udgifterne i forbindelse med myndighedsbehandlingen vil være på ca. 1,2 mio. kr.

Budgettet er placeret på konto 01.38. Affaldshåndtering, hvor udgiften hidtil har været en del af det takstfinansierede område. Udgiften flyttes nu til det skattefinansierede område, hvor der søges en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til finansiering af udgiften til Teknik- og Miljøudvalget.

I Budget 2025 er der afsat 71,9 mio. kroner til anlægsarbejder på affaldsområdet i form af opførelse af ny genbrugsstation. Denne opgave er overgået til Rødovre Affald og Genbrug ApS. Det indstilles derfor, at der gives en anlægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på -71,9 mio. kr., som tilgår kassebeholdningen, sådan at anlægsbeløb på affaldsområdet nulstilles. Anlægsbevillingen vedrører konto 01.38.

I Budget 2025 var det forventet, at en del af investeringen i den ny genbrugsstation skulle lånefinansieres. Det indstilles derfor, at det budgetterede låneoptag på affaldsområdet i 2025 reduceres med 68,0 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen. Det forudsættes, at udgiften til ny genbrugsstation fremadrettet finansieres af takster på affaldsområdet over en årrække.

Tidsplan

Ændringerne i Rødovre Affald og Genbrug ApS sker tidligst 1. januar 2026 med henblik på, at de træder i kraft samtidig med konstitueringen efter kommunalvalget.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestforbrænding har anmodet ejerkommunerne om at godkende, at VF Affaldsenergi ApS etablerer en kreditramme på 400 mio. kroner i Nordea, og at ejerkommunerne stiller garanti for 80% af denne kredit.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune godkender etablering af kreditramme på 400 mio. kroner i Nordea for VF Affaldsenergi ApS,
2. at Rødovre Kommune stiller solidarisk garanti for 80% af den i punkt 1 nævnte kredit og evt. senere lån til erstatning for denne. Rødovre Kommunes inter-partes andel af garantien svarer til kommunens ejerandel på 4,47 pct., svarende til 14,3 mio. kr. samt
3. at der i 2025 beregnes med en garantiprovision på 0,75% af beløbet, der garantistilles for (80%) svarende til 0,60% af det optagne lån

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. juni 2025, pkt. 54:

Anbefales med 4 stemmer (A).

1 medlem undlod at stemme (C).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 111:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som følge af lovkrav har Vestforbrænding pr. 1. januar 2025 udskilt aktiviteten med affaldsforbrænding i et nyt selskab kaldet VF Affaldsenergi ApS. På kommunalbestyrelsens møde 27. november 2024 (sag nr. 173) blev aktivoverdragelse af fast ejendom til det nye selskab godkendt.

På kommunalbestyrelsens møde 26. februar 2025 (sag nr. 24) blev der godkendt en låneramme på 510 mio. kr. til finansiering af Vestforbrændings forventede investeringer i 2025. Af disse forventede investeringer er 278 mio. kr. til anlægsudgifter inden for affaldsforbrænding.

VF Affaldsenergi ApS kan ikke optage lån i Kommunekredit men skal låne i private banker på kommercielle vilkår. Vestforbrænding har derfor indgået aftale med Nordea om etablering af en kreditramme på 400 mio. kr. til VF Affaldsenergi ApS.

24. april 2025 har Vestforbrænding anmodet ejerkommunerne om at godkende denne kreditramme, og at kommunerne i fællesskab stiller garanti for 80% af kreditten dvs. 320 mio. kr. Kreditten kan evt. senere blive erstattet af lån.

Ejerkommunerne stiller jævnfør Vestforbrændings vedtægt garanti i forhold til indbyggertallet det år, forpligtelsen bliver indgået. Pr. 1. januar 2025 var indbyggertal fordelt sådan, at Rødovre Kommunes andel er 4,47% svarende til 14,3 mio. kr.

Da investeringer i affaldsforbrænding fremover skal afholdes af VF Affaldsenergi ApS, vil den af kommunalbestyrelsen godkendte låneramme på 510 mio. kr. til finansiering af Vestforbrændings forventede investeringer i 2025 ikke blive fuldt udnyttet.

Lov- og plangrundlag

Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20. marts 2025

Vestforbrændings vedtægt § 6 og 10

Økonomiske konsekvenser

Låneoptagelsen vedrører allerede godkendte projekter, og dermed er der ingen umiddelbare konsekvenser for taksterne. For ejerkommunerne er der en indtægt i form af garantiprovision, fordi investeringer i affaldsforbrænding ikke længere kan finansieres via optagelse af lån i Kommunekredit med pro rate hæftelse.

Når lån optages i private banker, skal det ske på kommercielle vilkår, hvilket betyder, at ejerkommunerne skal opkræve en provision for den garanti, de stiller. Garantiprovisionen skal svare til den risiko, der er forbundet med driften af den virksomhed, der stilles garanti for, så der ikke sker konkurrenceforvridning.

Ejerkommunerne stiller garanti for et beløb på indtil 320 mio. kr. svarende til 80% af det maksimale samlede låneoptag. Der har været nedsat en arbejdsgruppe under Vestforbrænding, som anbefaler en garantiprovision på 0,75% af beløbet der garantistilles for svarende til 0,6% af det samlede låneoptag. Ved fuld udnyttelse af kreditten og en provision på 0,75% af beløbet der garantistilles for vil Rødovre Kommunes indtægt fra garantiprovision være 107.250 kr. om året. Indtægten vil blive søgt indarbejdet i budgettet, når låneoptaget er kendt.

Garantiprovisionen vil løbende blive revurderet på baggrund af de aktuelle markedsvilkår samt selskabets udvikling. Det er desuden anbefalet af Vestforbrændings rådgivere, at en revisor foretager en konkret vurdering af den relevante garantiprovision i forbindelse med hver garantistillelse.

Tidsplan

Vestforbrænding har anmodet om at modtage ejerkommunernes godkendelse af etablering af kreditrammen samt kommunal garantistillelse inden udgangen af 2. kvartal 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

VEKS’ bestyrelse har den 11. april 2025 tiltrådt en hensigtserklæring om deltagelse i et strategisk partnerskab med henblik på at analysere mulighederne for at udnytte overskudsvarme fra Kalundborg Symbiose til fjernvarmeformål i hovedstadsområdet. Projektet indebærer mulighed for at levere op til 200 MW overskudsvarme, heraf omkring 120 MW til hovedstadsområdet via en ny transmissionsledning.

Hensigtserklæringen er ikke juridisk bindende, men udtrykker VEKS’ interesse i at undersøge projektet nærmere med henblik på at afdække usikkerheder og risici, som grundlag for senere beslutning. Sagen forelægges VEKS’ ejerkommuner til orientering og stillingtagen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at hensigtserklæringen om deltagelse i det strategiske samarbejde om overskudsvarme fra Kalundborg tages til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. juni 2025, pkt. 57:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 112:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

VEKS deltager i et partnerskab sammen med Novo Nordisk, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Kalundborg Forsyning og Ørsted, som undersøger muligheden for at udnytte overskudsvarme fra industrien i Kalundborg. Der er tale om et projekt i meget tidlig fase med store tekniske og økonomiske usikkerheder, og hensigtserklæringen skal skabe grundlag for fælles analyser frem mod en egentlig investeringsbeslutning.

Projektet indebærer etablering af en transmissionsledning fra Kalundborg til VEKS’ net øst for Roskilde. Undervejs er det planen, at varmen også kan afsættes i bl.a. Holbæk. Projektet har et skønnet investeringsbehov på ca. 4,9 mia. kr., hvoraf transmissionsledningen udgør ca. halvdelen.

VEKS vurderer, at op til 120 MW varme vil kunne anvendes i hovedstadsområdet. Et væsentligt element er, at en stor del af overskudsvarmen – særligt fra olieraffinaderiet – har så høje temperaturer, at den kan anvendes uden varmepumpe.

Projektet indeholder dog betydelige risici, bl.a.:

• Tracé og miljøforhold for transmissionsledningen er endnu ikke undersøgt detaljeret
• Afhængighed af industrielle aktører og lang tidshorisont (50 år)
• Behov for reinvesteringer i varmepumper efter 20-25 år
• Usikkerhed om konkurrenceevne i forhold til andre varmekilder

VEKS lægger derfor op til en model, hvor man alene er varmeaftager – ikke ejer af infrastrukturen – for at begrænse risici.

De centrale forhold vedrørende projektets baggrund, tekniske forudsætninger, økonomi og risici er nærmere uddybet i det vedlagte notat fra VEKS, som er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Sagen vedrører Rødovre Kommunes rolle som ejerkommune i VEKS og skal ses i lyset af kommunens forpligtelser i henhold til varmeforsyningsloven. Efter Lov om varmeforsyning (LBK nr. 1149 af 28/10/2024) skal kommunalbestyrelsen fremme den samfundsøkonomisk mest fordelagtige varmeforsyning, herunder med fokus på energieffektivitet og bæredygtighed.

Samtidig er projektet i overensstemmelse med de nationale målsætninger om udfasning af fossile brændsler i varmeforsyningen, herunder målet om at naturgas til boligopvarmning skal være udfaset senest i 2035. Projektet vurderes desuden at kunne bidrage til realiseringen af kommunale og regionale klimaplaner, idet det baserer sig på udnyttelse af industriel overskudsvarme, som ellers ville gå tabt.

Hensigtserklæringen er ikke juridisk bindende og indebærer ikke et myndighedsmæssigt tilsagn. Den udtrykker alene ejerkommunens stillingtagen til VEKS’ deltagelse i den videre analyse- og planlægningsfase.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune ved tiltrædelse af hensigtserklæringen. Projektet befinder sig på nuværende tidspunkt i en analysefase.

Tidsplan

• Juni 2025: Ejerkommuner skal have behandlet sagen og givet tilbagemelding til VEKS
• 2025–2027: Analysefase og etablering af projektorganisation
• Primo 2028: Forventet beslutning om endelig projektrealisering (Final Investment Decision)
• 2029: Forventet idriftsættelse

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vejene i kommunen er centrale for velfærdssamfundets mobilitet, samfundsudviklingen og af afgørende betydning i forhold til oplevelsen af en sammenhængende og funktionel by. Det er derfor vigtigt, at der både på den korte og lange bane er et fokus på at sikre velfungerende veje i kommunen. På aprilmødet blev en analyse af de offentlige veje i kommunen fremlagt, sammen med en foreløbig plan for en helhedsgenopretning af vejnettet i Rødovre Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler at finansieringen indarbejdes i budget 2026 samt

at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler at der i 2025 oprettes en pulje til støjreducerende tiltag

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. juni 2025, pkt. 58:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 113:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I budgetresolutionen for budget 2025 er det besluttet, at der skal laves en analyse af tilstanden af de offentlige veje i kommunen, inkl. cykelstier og fortove. Baggrunden er dels mange store gravearbejder og dels vinterperioder, der i begge tilfælde har medført og medfører skader på vejene, ligesom det har vist sig, at der ved større regnmængder, kan være uforholdsmæssige udfordringer med at få afvandet vejene tilstrækkeligt hurtigt.

Teknisk Forvaltning foreslår, at en fremtidig helhedsgenopretning af kommunens veje generelt sker efter følgende principper:

• Der koordineres med større ledningsarbejder (primært fjernvarme og HOFOR-arbejder), så opgravning i nyrenoverede veje så vidt muligt undgås
• Hvor det er hensigtsmæssig, kan kommunen stå for endelig retablering efter gravearbejde, mod at ledningsejerne bidrager økonomisk. Det giver et bedre resultat, da mange lapper undgås, og det vil antageligt være billigere for ledningsejere.
• Opretningen sker helhedorienteret, så både kørebane, eventuelt cykelsti, kantsten og fortove renoveres samtidigt, idet omfang tilstanden tilsiger det. Vejafvanding er ligeledes en del af genopretningen for de enkelte projekter.

Analysen har været behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde 1. april 2025, sag. nr. 30, og der har været en temadrøftelse om genopretning i Kommunalbestyrelsen 27. maj 2025.

Investeringsbehovet er beregnet på baggrund af analysen og ud fra en gennemsnitlig restlevetid på 50%, men da det er et gennemsnit, vil der altid være et spænd fra helt nyrenoverede veje til veje, der er gamle og slidte. Dvs. der vil altid være behov for at renovere veje, hvilket skal dækkes af den foreslåede vedligeholdelsespulje. Selv om f.eks. cykelstier i gennemsnit har en høj restlevetid, kan der godt være strækninger, som trænger til renovering.

Da oplevelsen af støj i mange tilfælde er sammenhængende med vejenes tilstand, foreslås det at afsætte en pulje til støjreducerende tiltag, som en del af genopretningen.

Når de økonomiske rammer kendes, laves en mere konkret plan for udmøntning, hvor der også tages højde for evt. opdaterede planer for ledningsarbejder, fjernvarme, vand etc. Hvis vi på nuværende tidspunkt, skal fremlægge en detaljeret plan for den egentlige udmøntning, med strækninger og årstal, vil det være forbundet med store usikkerheder.

Idag sker genopretning af vejene gennem 3 forskellige tiltag. I bilag 1 er eksisterende budgetter og forslag til nye budgetter vist:

• Anlægsprojekter med et specifikt formål og en specifik strækning, dette er eksempelvis renoveringen af Slotsherrensvej og del af Tårnvej i 2020, opbygning af Jyllingevej i 2023 og cykelstiprojekter som normalt også indeholder renovering af fortov.
• Sti, vej og parkpuljen, som er en-til-en renovering af eksisterende belægninger. Sti, vej og parkpuljen har fået tilført 1. mio. kr. ekstra i hvert af årene 2024 og 2025 for at lave kritisk genopretning, bl.a. også som følge af skader efter vinterperioderne, som slider meget på vejene.
• Vejdriften, som dels laver forberedende arbejder inden udlægning af ny asfalt, dels også renoverer fortovsstrækninger. Selvom de 3 tiltag har 3 forskellige budgetter, sker der i praksis en koordinering, så arbejdet sker i den "rigtige" rækkefølge, dvs. at asfalt på kørebaner og cykelstier som noget af det sidste.

Helhedsgenopretningen vil derfor også være sammensat af midler fra de 3 forskellige poster i budgettet, som tilsammen vil være med til at sikre at vejnettets stand.

Lov- og plangrundlag

Budgetresolution i forbindelse med budget 2025.

Lov om offentlige veje, lov nr. 1520 af 27. december 2014, § 8 stk. 1 og 2.

Rødovre kommunes cykelstrategi.

Økonomiske konsekvenser

Med udgangspunkt i analysen er der foretaget en konkret vurdering af, hvordan helhedsgenopretningen bedst foretages med blik for de anlægsprojekter, der allerede var planlagt og de planlagte ledningsarbejder.

På den baggrund anbefaler Tekniske Forvaltning, at der afsættes følgende midler til helhedsgenopretningen:

Driftsmidlerne i vejdriften anvendes som en del af helhedsgenopretninge.

Derudover anbefales det, at der årligt afsættes 15 mio. kr. til fastholdelse af niveau og øvrige mindre opgaver.

Endelig anbefales det, at der afsættes følgende anlægsmidler, som både indbefatter eksisterende og nye projekter:

• 2025: 11 mio. kr. til støjreducerende tiltag
• 2026: 0,1 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2027: 15 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2028: 18,6 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2029: 29,9 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2030: 23,4 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2031: 22,2 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2032: 43,8 mio. kr. til helhedsgenopretning

I årene herefter er der årligt afsat 15 mio. kr. til vedligeholdelse, 8,7 mio. kr. til cykelstrategien samt 10,5 mio. kr. til støjreduktion.

Beløbet til helhedsgenopretning er sat lavt de første år, da der stadig vil være mange og store ledningsarbejder, som skal gennemføres og afsluttes.

Ændringerne er vist mere detaljeret i bilag 1.

Tidsplan

En helhedsgenopretning vil kunne påbegyndes i 2026, med halvårlig status og årlig afrapportering af fremdrift for planen i Teknik- og Miljøudvalget.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har gennemgået vejnettet for at udpege, hvor der er udfordringer, og komme med forslag til mulige tiltag, der kan give forbedringer af vejforholdene. Endvidere gennemgås mulighederne for kommunal parkeringskontrol i Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at parkeringstiltagene beskrevet i sagsfremstillingen godkendes,
2. at der indgås aftale med Parkering Nord om parkeringskontrol samt
3. at der indarbejdes 50.000 kr. i Budget 2026 og fremover til at dække underskuddet på den kommunale parkeringskontrol.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. juni 2025, pkt. 59:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 114:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har i notat til TMU sagsnr. 32 tidligere beskrevet de forskellige udfordringer med parkering i Rødovre. Der er afholdt en temadrøftelse i kommunalbestyrelsen den 27. maj 2025.

Konkrete tiltag

Forvaltningen gennemgår parkeringstiltag, som forventes at forbedre fremkommelighed og tryghed på vejnettet. Efter implementering af foreslåede parkeringstiltag, vil forvaltningen følge op på, om tiltagene sammenholdt med implementering af kommunal parkeringskontrol, har den ønskede effekt, ligesom forvaltningen følger udviklingen i forhold til behov for eventuelle supplerende tiltag, som udviklingen i trafikken tilsiger. Dette kan både være yderligere parkeringsbegrænsninger, eller ophævelse af eksisterende forbud, som ikke længere er relevante.

Tilpasningerne i skiltning, der er beskrevet nedenstående opsættes i løbet af efterår 2025. Evaluering af tiltagene med input fra borgerne, evt. via borgermøde sker i løbet af sommeren 2026.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der arbejdes videre med følgende tiltag på vejnettet for at minimere parkeringsovertrædelser:

• Rødovre Station - Det foreslås, at nedlægge den tidsbegrænsede parkering på stationspladsen. Det vil øge antallet af parkeringsmuligheder lokalt. På sigt nedlægges disse parkeringsmuligheder, som en del af det godkendte projekt for ombygning af stationspladsen.
• Damhus Boulevard - Det foreslås, at omlægge driften af midterhellerne og så frøblandinger. Det vil forskønne hellerne og reducere motivationen til at parkere på dem. Et udvidet projekt vil være at optage den bredde asfalt forkant i fortovet, og omdanne det til grønne siderabatter.
• Vedstedvej - Det foreslås, at ensrette vejen fra Hvidovrevej mod Randrupvej. Det vil sikre trafikafviklingen og fastholder det maksimale antal parkeringsmuligheder langs vejen.
• Elektravej - Det foreslås, at ensrette vejen fra Roskildevej til Veronikavej. Det vil sikre trafikafviklingen og fastholder det maksimale antal parkeringsmuligheder langs vejen.
• Enggårdsvej - Det foreslås, at ensrette vejen fra Rødovrevej til Veronikavej. Det vil sikre trafikafviklingen og fastholder det maksimale antal parkeringsmuligheder langs vejen.
• Nyholms Allé - Det foreslås, at indføre parkeringsforbud i begge vejsider mellem Valhøjs Allé og Rødager Allé, samt i den ene vejside fra Roskildevej-Valhøjs Allé. Ud fra antallet af ind- og udkørsler på strækningerne, er det kun meget begrænset, hvad der kan etableres af lovlig parkeringsplads på vejarealet.
• Fjeldhammervej - Det foreslås, at indføre parkeringsforbud i sydsiden af vejen langs erhvervsejendommene. Det vil sikre fremkommeligheden på vejen, og forbedre trygheden for cyklisterne.
• Korsdalsvej 100-116 pladser tiltænkt idrætsfaciliteterne er ofte om eftermiddagen og aftenen optaget af langtidsparkeringering, og det kan løses ved tidsbegrænsning og optimering af parkeringsområdet ved den gamle hockeybane - bedre adgangsvej og opmaling af p-båse

• Valhøjs Allé - Det foreslås, at indføre "parkering kun tilladt i afmærkede p-båse" og afmærkning af p-båse mellem Nyholms Allé og Brandholms Allé. Etageboligernes og erhvervsejendommes indkørsler er omfattet af definitionen vejkryds. Det er derfor en tydeliggørelse for bilisterne, at de lovlige parkeringsmuligheder afmærkes.
• Rødager Allé - Det foreslås, at indføre parkeringsforbud mellem Nyholms Allé og Brandholms Allé, i sydsiden af vejen ved erhvervsejendommene og børneinstitutionen. Forbuddet indføres i den vejside, hvor skolebørnene primært færdes ad til Valhøj Skole om morgen.
• Knud Anchers Vej - Det foreslås, at indføre parkeringsforbud i den ene vejside mellem Tårnvej og Kirstrupvej, samt ombygge vejindsnævringen til et bump i fuld bredde. Det sikrer fremkommeligheden på vejen.
• Schweizerdalsvej - Det foreslås, at der mellem Tårnvej-Karlskær Allé indføres parkeringsforbud mellem kl. 7.30-8.30 langs Grøndalslund Kirke, samt mellem Kærdals Allé og Rødovrevej indfører samme forbud i den sydlige vejside. Tiltaget vil øge trygheden for skolebørn på cykel om morgen. Forbuddet er begrænset til det tidsrum, hvor skolebørnene færdes på vejen mod Nyager Skole eller Rødovre Skole.
• Bjerringbrovej - Det foreslås, at indføre "parkering kun tilladt i afmærkede p-båse" og afmærkning p-båse mellem Hobrovej og Krondalsvej. Det vil sikre fremkommeligheden på vejstrækningen, samt øget tryghed ved Børnehuset Tjørneparken.
• Glerupvej - Det foreslås, at indføre parkeringsforbud i den ene vejside, i den del af vejen hvor der er en krumning. Det vil sikre fremkommeligheden på vejstrækningen.
• Næsbyvej - Der er indført parkeringsforbud i den ene vejside langs de nye etageboliger. Det kan udbygges med anlæggelse af p- lomme i den anden vejside, som tydeliggøre parkeringsmulighederne i denne vejside.

Ved indførsel af kommunal parkeringskontrol, vil det generelt være muligt at give et helt anderledes fokus på parkeringsovertrædelser på grønne arealer (skillerabatter) end tilfældet er i dag, og det antages at føre til langt færre af disse overtrædelser, som pt medfører ødelæggelser og øget driftsindsats.

Kommunal parkeringskontrol

Rødovre Kommune havde frem til 2007 en fælles parkeringskontrol med Hvidovre Kommune. Parkeringskontrollen bestod af en P-vagt, som var ansat og aflønnet igennem Københavns Vestegn Politi.

I 2007 valgte politiet at stoppe ordningen i forbindelse med en intern omstrukturering. Siden da har parkeringskontrollen i Rødovre været varetaget af Rødovre Lokalpoliti, der ikke har ressourcer til en kontinuerlig prioritering parkeringskontrollen i Rødovre. Kontrollen har derfor i perioder været fokuseret ved skoler, samt steder, hvor parkeringerne kan være til fare for den øvrige trafik.

Der har historisk været drøftelser om muligheden for et større fælleskommunalt parkeringskorps. Disse drøftelser endte uden noget resultat. Siden 2014 hvor disse drøftelser ophørte, har de fleste vestegnskommuner indført kommunal parkeringskontrol, og flere kommuner har indgået aftaler med Aalborg kommune, Parkering Nord.

Beslutter Rødovre Kommune at påtage sig opgaven med den lokale parkeringskontrol, er der 3 muligheder for organisering af kontrollen:

Rødovre opretter sin egen parkeringskontrol

Oprettelse af egen kommunale parkeringskontrol er den mest omfattende og dyreste løsning for Rødovre, da alle drifts- og administrative omkostninger afholdes af Rødovre. Erfaringerne fra Gladsaxe, som har denne løsning med 1,5 p-vagtstilling og 0,5 administrativstilling, giver et underskud på ca. 200.000 kr., hvert år. I de første år skal det forventes, at der er et større underskud grundet opstartsinvesteringer, som f.eks. indkøb af udstyr, IT-systemer, transportmidler, samt højere administrative omkostninger til klagebehandling i de første år.

Det forventes, at kommunens egne p-vagter først kan begynde at udføre parkeringskontrol ca. et år efter, der er truffet beslutning om oprettelse af parkeringskontrollen. Den relative lange indkøringsperiode skyldes, at der skal søges tilladelse til håndhævelse hos Vejdirektoratet, og forarbejdet til implementering af kontrollen, hvor der skal tages stilling til f.eks. den interne placering af parkeringskontrollen i kommunens organisation, ansættelser p-vagter og administrative medarbejder, uddannelse, digital understøttelse i forhold til at kunne registre parkeringsovertrædelser, pålægge afgifter, opkræve afgifter og håndtering af klager over de pålagte afgifter osv.

Rødovre indgår i samarbejde en anden kommune om en tværkommunal parkeringskontrol

Det er forvaltningens vurdering, at tiden er løbet fra et tværkommunalt samarbejde om parkeringskontrol på Vestegnen, da de øvrige kommuner allerede har oprettet deres egen parkeringskontrol eller indgået aftaler med Aalborg Kommune.

Aftale med Aalborg Kommune om parkeringskontrol (Parkering Nord)

Teknisk Forvaltning har indhentet et tilbud fra Aalborg kommune - Parkering Nord for parkeringskontrol i Rødovre. En sådan aftale er gældende for 3 år, med mulighed for forlængelse. Aftalen indebærer, at parkeringskontrollen, administration, indkrævning af afgifter, klagebehandling, afregning med staten for statens andel af afgiftsbeløbet, samt dialog med kommunen om skiltning og afmærkning. Kontrolindsatsen og den medfølgende administration betyder en udgift for Rødovre Kommune i størrelsesordenen af 20 kr. pr. udstedt p-afgift for en almindelig forseelse. Den udgift modregnes ved pålagte afgifter, hvor der er dobbelt- eller firedobbeltafgiftssats. Dobbelttakst pålægges ved parkering foran ind- og udkørsel ved ejendom, eller ulovlig parkering på en handicapplads. De afgifter giver Rødovre en indtægt på 110 kr. pr. afgift. Den firedobbelt takst gælder for lastbiler, der overtræder parkeringsreglerne, her er indtægten for Rødovre 620 kr. pr. afgift.

Udgifter til parkeringskontrollen indeksreguleres hvert år. De oplyste udgifts- og indtægtstal er gældende for 2025.

De tidligere erfaringer fra Ballerup og Glostrup er, at aftalen med Aalborg Kommune samlet set over flere år går i nul, hvor der har været et mindre overskud et år, og et tilsvarende underskud et andet år. Det vil derfor af hensyn til kommunens budget være nødvendigt at afsætte et mindre beløb til parkeringskontrollen, hvert år.

En aftale med Aalborg Kommune er gældende i minimum 3 år, hvor den ikke kan opsiges, hvorefter den er fortløbende og kan opsiges af begge parter med et almindeligt 6 måneders varsel. Rødovre kan således tidligst bringe aftalen til ophør den 1. januar 2029. Såfremt aftalen er gældende pr. 1. januar 2026. Ved indgåelse af en sådan aftale, er der tale om en løsning, som kan iværksættes, når tilladelsen hos Vejdirektoratet er indhentet.

Anbefaling til parkeringskontrol

Teknisk Forvaltning anbefaler, at der indgås aftale med Aalborg Kommune (Parkering Nord) om parkeringskontrol. Det er den mest omkostningseffektive løsning. Aftalen giver kommunen en faglig sparringspartner vedrørende skiltning og afmærkning samt øger monitoreringen af udfordringerne med parkering. En sparring som er værdifuld, da Parkering Nord har erfaringer med håndhævelse af parkering og skiltning på tværs af Danmark.

Lov- og plangrundlag

Færdselslovens § 122a stk. 1-5.

Bekendtgørelse om vejmyndighedernes parkeringskontrol.

Økonomiske konsekvenser

Ved indgåelse af aftale med Parkering Nord forventes der et mindre under- eller overskud på kontrollen. I kommunens budget bør der derfor afsættes 50.000 kr. hvert år til at dække udgiften. Beløbet svarende til, at der kun udstedes 200 almindelige parkeringsafgifter om måneden i gennemsnit.

Tidsplan

Forud for implementeringen af parkeringskontrollen udarbejdes en kommunkationsplan, hvor der informeres både bredt og målrettet til borgerne, så det er tydeligt, hvad der kommer af eventuelle ændringer i de konkrete områder. Der skal ligeledes indarbejdes en periode, hvor der ved parkeringskontrollen uddeles advarsler for ulovlige parkeringer, inden ordningen træder endeligt i kraft.

Tidsplanen efter behandling af sagen er følgende:

- Efteråret 2025: Der opsættes skiltning.

- December 2025: Der forelægges en sag til Teknik- og Miljøudvalget vedr. rammer for opstart af parkeringskorps.

- Januar 2026: Opstart parkeringskorps.

- Sommer 2026: Evaluering af ordningen med input fra borgerne, evt. via borgermøde

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer her handleplan for Mod på trivsel. Arbejdet med handleplanen blev skudt i gang med afholdelsen af Trivselstopmødet i august 2024 og er et resultat af en omfattende inddragelse og prøvehandlinger gennemført i perioden august 2024 til nu.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at handleplanen for Mod på trivsel godkendes samt
2. at midler til nye initiativer søges indarbejdet i budget 2026.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 3. juni 2025, pkt. 45:

Anbefales.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 3. juni 2025, pkt. 30:

Anbefales.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 3. juni 2025, pkt. 52:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 3. juni 2025, pkt. 30:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 115:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommune er der fokus på at styrke arbejdet for, at alle børn og unge oplever at være en del af trygge fællesskaber. Børnene og de unge skal høres og inddrages, og de skal opleve nærværende voksne og en hverdag med tid til fællesskaber, fordybelse, leg og bevægelse. Alt sammen med det formål at styrke deres oplevelse af at trives, som er en vigtig forudsætning for at lære og udvikle sig.

Arbejdet med handleplanen Mod på trivsel blev skudt i gang i forbindelse med afholdelse af Trivselstopmøde og igangsættelse af Trivselsåret i 2024 i Rødovre Kommune. Her blev sat fokus på trivsel for alle børn og unge fra 0-25 år på tværs af sektorer og forvaltninger. På baggrund af Trivselstopmødet blev igangsat en omfattende inddragelse og en række prøvehandlinger, der tilsammen nu er mundet ud i en samlet handleplan for Mod på trivsel. Handleplanen er således blevet til på baggrund af konkrete erfaringer med borgerinddragelse og prøvehandlinger, faglig viden om børn og unges trivsel, samt diverse undersøgelser og rapporter som fx Trivselskommissionens 35 anbefalinger. Udover inddragelse af børn, unge og forældre er handleplanen resultatet af et samarbejde mellem ledere og medarbejdere på tværs af Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen, frivillige i foreningerne samt fagpersoner og eksterne samarbejdspartnere. Målet har ikke været at finde på en masse nye initiativer, men derimod at vurdere kvalificeret, hvor der er behov for nyt, hvor der skal justeres, hvad der allerede er i gang, og hvordan de gode erfaringer, der allerede er gjort, skal udbredes.

Målgruppen for initiativerne i handleplanen er som udgangspunkt den brede almene gruppe af børn og unge mellem 0 og 25 år, idet initiativerne primært er af forebyggende karakter. Der findes en række andre og mere indgribende tiltag andre steder for børn og unge, der er i mistrivsel eller står uden for fællesskabet, bl.a. i indsatsen 'Styrket samarbejde om udsatte børn og unge'. Målrettede initiativer af indgribende karakter er derfor ikke en del af denne handleplan.

Handleplanen er skabt med en forståelse for, at alle børn og unge har oplevelser og følelser om både trivsel og mistrivsel. Oplevelsen af mistrivsel er derfor for hovedparten af børn og unge hverken farlig eller konstant. De forskellige initiativer skal understøtte en nuanceret tilgang til det forebyggende trivselsarbejde, der skaber trygge, inkluderende og meningsfulde fællesskaber for alle børn i Rødovre Kommune.

De fem ledestjerner

Handleplanens omdrejningspunkt er fem ledestjerner, som peger på, hvordan arbejdet med børnene og de unges trivsel kan styrkes og tilrettelægges på bedste vis. Der er både nye og eksisterende initiativer, der har potentiale til enten at blive implementeret, afprøvet yderligere eller udbredt til flere. Det har ikke været et mål i sig selv at præsentere en lang række nye tiltag i handleplanen. Derimod har arbejdet i høj grad handlet om at undersøge, hvilke gode erfaringer der allerede er gjort med eksisterende tiltag rundt omkring i Rødovre, og hvordan de kan bredes ud, så endnu flere børn og unge kan få glæde af dem. På den måde kan der trækkes på lokale erfaringer, som evt. kan tilpasses og forfines, så initiativerne bliver endnu mere gavnlige og for flere. De nye initiativer, der er kommet til, er bl.a. fremkommet på baggrund af ønsker fra børnene og de unge.

Initiativerne i de fem ledestjerner er grupperet i forhold til temaer, men det er vigtigt at understrege, at mange af temaerne og initiativerne går på tværs, og de skal dermed ses som en del af en samlet indsats. De fem ledestjerner præsenteres kort herunder:

• Ledestjerne 1 - Børn og unges stemmer

Børn og unge skal have mulighed for aktiv deltagelse og for at blive hørt. De har vigtig viden om deres egen trivsel, og de har viden og erfaring med, hvad der virker - og derfor skal de spørges. De skal lyttes til, og deres stemmer skal i spil, når der planlægges og evalueres nye tiltag i Rødovre Kommune. Initiativerne under ledestjerne 1 handler dermed om at inddrage og lytte til børn og unge, klæde dem på til at bruge deres stemme, give medindflydelse, medansvar og flere muligheder.

• Ledestjerne 2 - Fællesskaber for alle

Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af et trygt og positivt fællesskab, da det har betydning for deres trivsel, at de føler sig accepterede, som de er. Fritidsaktiviteter, kunst og kultur er nogle af de tiltag, der kan skabe en ramme for fællesskaberne. Derudover har børn og unge givet udtryk for, at de gerne vil hjælpes, og at voksenstyrede aktiviteter kan sikre oplevelsen af fællesskab og tilhør. Initiativerne under ledestjerne 2 handler bl.a. om at styrke samarbejdet mellem skole og fritidsliv, se på om Rødovre Kommune har den rette klubstruktur, som kan danne rammen for stærkere fællesskaber, en udvidelse af fritidspasordningen, mv.

• Ledestjerne 3 - Tryghed i overgange

Der er mange overgange i børn og unges liv. Både de store skift som fx fra dagtilbud til skole, men også de små, som finder sted i hverdagen fx fra skole til fritidsliv. Børn og unge i Rødovre skal sikres trygge overgange, som er præget af sammenhæng og tilhør. Initiativerne under ledestjerne 3 handler fx om kvalificeret videndeling ved opstart i dagtilbud, en rød tråd i overgangen fra dagtilbud til SFO og meningsfulde overgange for de unge til job og uddannelse.

• Ledestjerne 4 - Forpligtende nærvær

Det er de voksne, der skal vise vejen, når fællesskaber og trivslen har det svært, og børnene og de unge peger netop på, at det er de voksne, der er nøglen til forandring. Både forældre og fagprofessionelle har brug for at blive klædt godt på til at kunne vise vejen og understøtte børn og unges trivsel med en nærværende tilgang. Initiativerne under ledestjerne 4 handler således om at klæde de fagprofessionelle såvel som forældrene godt på, så de har viden og værktøjer til at understøtte børnene og de unge på bedste vis. Det sker bl.a. i et certificeringsforløb på skolerne vedr. det digitale liv, i relevante og fælles forældreforedrag og som en fælles forpligtende kvalitetsforståelse på dagtilbudsområdet.

• Ledestjerne 5 - Tempo og pauser

Pauser er vigtige, men for nogle børn og unge kan pauserne eller frikvarterer opleves som svære og ensomme. Samtidig er der forskel på, hvad man kan have brug for, idet nogle har behov for bevægelse og tempo, mens andre har behov for fred og ro. Initiativerne under ledestjerne 5 handler fx om legepatruljer på skolerne, som skaber både bevægelse, ansvar og fællesskab, en roligere start på dagen, læringsmiljøer som kan imødekomme forskellige behov og kunst i udemiljøer i det offentlige rum, som kan invitere til fællesskab, pauser og fordybelse.

Den fulde handleplan Mod på trivsel er vedlagt som bilag sammen med en implementeringsplan for de enkelte initiativer. Initiativerne skal løbende evalueres og justeres ved behov. Børn og unges stemmer er tænkt ind som en vigtig del af de løbende evalueringer, der hvor det er muligt, men også forældre og de relevante medarbejdere skal hjælpe med at vurdere, om indsatserne er på rette vej. Evalueringerne skal dermed både ske lokalt, samt i samarbejde med Fælleselevråd, forældre- og skolebestyrelser, MED-system og via Sammen om skolen. De relevante forvaltninger vil understøtte udarbejdelse og analyse af evalueringerne.

Lov- og plangrundlag

Initiativerne under de fem ledestjerner i denne handleplan spiller bl.a. tæt sammen med:

• Folkeskolens kvalitetsprogram
• Sundhedspolitikken
• Kultur- og Fritidspolitikken
• Idrætspolitikken
• En ung strategi
• Kunst i Byens Rum
• Indsatserne på skoleområdet; Teknologi & Innovation, Læringsfællesskaber for alle samt Sundhed & Trivsel.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien til en række af initiativerne er allerede indeholdt i den eksisterende ramme. Derudover søges midler indarbejdet i Budget 2026 svarende til 1 mio. kr. om året de kommende 4 år.

Tidsplan

Handleplanen er gældende i perioden 2025-2030. Nogle initiativer er allerede igangsat helt eller delvist, mens andre vil blive igangsat i løbet af perioden.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har med afsæt i den langsigtede anlægsinvesteringsplan for dagtilbudsområdet færdigprojekteret et nyt dagtilbud i 2027 på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9 med henblik på udpegning af en hovedentreprenør i efteråret 2025.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orientering om status for projektet med et nyt dagtilbud i 2027 på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9, tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 3. juni 2025, pkt. 46:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 116:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet den 31. januar 2023 sag nr. 13 blev principperne for en dagtilbudsplan godkendt. Dagtilbudsplanen skal sikre tilstrækkelig kapacitet og tidssvarende pædagogiske rammer under hensyntagen til kommunens samlede økonomi. På Børne- og Skoleudvalgsmødet den 10. oktober 2023 sag nr. 71 blev orienteringen om rækkefølgeplaner på Skole- og Dagtilbudsområdet taget til efterretning.

Som en del af den langsigtede investeringsplan blev der med budget 2023 afsat 3 mio. kr. til en forundersøgelse med henblik på etablering af et nyt dagtilbud på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9, hvor det nu nedlagte Børnehuset Kompasset lå frem til 2021. Det nu nedlagte børnehus er en del af Horsevænget-bebyggelsen, som i Kommuneplan 2022 er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

Der var i budget 2024 var der afsat 4,1 mio. kr. til projektering og i budgetårene 2025-2026 er der afsat 64,5 mio. kr. til selve etableringen af dagtilbuddet, der skal være med til at imødekomme behovet for dagtilbudspladser som følge af den generelle befolkningstilvækst samt genhusningsbehov de kommende år.

På kommunalbestyrelsesmødet den 31. oktober 2023 sag nr. 71 blev konkurrenceprogrammet for et nyt dagtilbud på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9 godkendt. Konkurrenceprogrammet var efterfølgende udgangspunkt for et udbud af totalrådgiveropgaven. Det blev på kommunalbestyrelsesmødet ligeledes godkendt, at ejendommen på Horsevænget 9 rives ned med henblik på etablering af et nyt dagtilbud. Nedrivningen sker i august 2025. Ejendommen ud til Rødovrevej 367 bevares og integreres i det nye byggeri.

På kommunalbestyrelsesmødet den 30. april 2024 sag nr. 78 blev en status om projektet taget til efterretning, herunder om at Christensen & Co var udpeget som totalrådgiver. Totalrådgiveren har efterfølgende udarbejdet et udbudsprojekt som udgangspunkt for en hovedentreprise.

Dagtilbuddet rummer 8 børnegrupper og det samlede etageareal er på ca. 1.600 m2 fordelt over to etager. Dagtilbuddet vil kunne rumme i alt ca. 128 vuggestue- og børnehavebørn og ca. 40 ansatte. Dagtilbuddet indrettes med en fleksibilitet i forhold til den konkrete fordeling mellem børnehave- og vuggestuebørn.

Besparelser

Under den videre bearbejdning af projektet i 2024 viste det sig, at den økonomiske ramme ville blive overskredet med det foreliggende projekt, og styregruppen har derfor besluttet en række tiltag for at sænke de samlede udgifter, så den økonomiske ramme overholdes:

I konkurrenceprogrammet var der angivet et ønske om 16 parkeringspladser på matriklen. Efter en parkeringsanalyse i efteråret 2024 er det vurderet, at det konkrete parkeringsbehov kan opfyldes med etablering af 8 parkeringspladser på matriklen og med henvisning til øvrige offentlige parkeringspladser i nærområdet. Der var ikke etableret parkeringspladser på matriklen, da det nu nedlagte Børnehuset Kompasset var i drift. Med reduktionen af parkeringspladser er der sparet udgifter og samtidig tilvejebragt 20% mere legeareal til børnene.

Der er derudover reduceret i bestykning i produktionskøkkenet, reduceret i skurarealer, varmepumpen er udgået, fuld overdækning af byggeriet i byggefasen udgår, ligesom der er reduceret i puljen til uforudsete udgifter. Samlet er der fundet besparelser på ca. 5 mio. kr.

De nævnte reducerede skurarealer, bestykning af produktionskøkken og fuld overdækning af byggeriet i byggefasen er dog stadig med i hovedentreprisen som optioner, og kan derfor reguleres op igen ved en gunstig licitation.

Den videre proces

Børne- og Kulturforvaltningen, Teknisk Forvaltning og styregruppen udpeger i efteråret 2025 en hovedentreprenør. Herefter opføres byggeriet.

Det forventes, at dagtilbuddet åbner i 2027.

Lov- og plangrundlag

Matriklerne er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Etablering af et nyt dagtilbud er ikke lokalplanpligtigt.

Økonomiske konsekvenser

På Kommunalbestyrelsesmødet den 28. marts 2023 blev der bevilget 3 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som blev finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til en forundersøgelse om et nyt dagtilbud.

Der var i budget 2024 afsat 4,1 mio. kr. til projektering, og der er afsat hhv. 17,3 mio. kr. og 47,2 mio. kr. i budgetoverslagsårene 2025 og 2026 til totalrådgiver, nedrivning, opførelse m.v. som straksbevilling.

Den samlede anlægsramme 2023-2026 er på 71,6 mio. kr.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

2025: Projektering og hovedentreprise.
2025-2027: Opførelse af et nyt dagtilbud.
2027: Ibrugtagning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budget 2025 besluttet, at forvaltningen skal undersøge mulighederne for storproduktion af mad på Dagtilbudsområdet. Sagen indeholder en afrapportering på budgetresolutionen.

Indstilling

 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 3. juni 2025, pkt. 47:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 117:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen afrapporterer i denne sag på budgetresolutionen om storproduktion på Dagtilbudsområdet. I budgetresolutionen blev forvaltningen bedt om at undersøge mulighederne for storproduktion af mad på Dagtilbudsområdet.

Forvaltningen har undersøgt to forskellige modeller. Model 1 omhandler, at store dagtilbudskøkkener kan levere mad til mindre dagtilbud med få børn i frokostordningen.

Model 2 handler om at omlægge størstedelen af madproduktionen på Dagtilbudsområdet til storproduktion.

For begge modeller gælder det, at:

• det vil være nødvendigt at udarbejde nye principper for etablering af frokostproduktionen, således at forældrene er oplyste om forudsætningerne for frokostmåltidet inden afstemning. Principperne er vedtaget i Kommunalbestyrelsen i maj 2021. Forældrene stemmer hvert andet år og næste afstemning finder sted i foråret 2026.
• det vil kræve en ny afstemning hos alle forældrebestyrelser for at afsøge interessen for sådanne modeller. På nuværende tidspunkt ønsker forældrene primært egenproduktion af mad.

Model 1 - Ønske om at større dagtilbud kan levere mad til et mindre dagtilbud

Model 1 tager udgangspunkt i, at store dagtilbudskøkkener kan levere mad til mindre dagtilbud med få børn i frokostordningen.

Det vurderes umiddelbart, at der maksimalt vil kunne inkorporeres 40 portioner dagligt i et af kommunens store produktionskøkkener. Større portionsantal vil kræve væsentlige ændringer i det nuværende køkken herunder kølefaciliteter, pakkelinjer, opvaskefaciliteter og inddragelse af børnerettede kvadratmeter.

En række forhold har betydning for, hvorvidt et mindre dagtilbud kan modtage mad fra et større produktionskøkken. Først og fremmest anbefales det ikke at indføre ordning i dagtilbud med trapper, da det kræver etablering af mad- og vareelevator for at overholde arbejdsmiljøreglerne, såfremt maden skal transporteres op eller ned ad trapper. Derudover anbefaler forvaltningen, at flytning af frokostproduktion permanent sker i forbindelse med renovering eller etablering af mindre køkkener, således at nyetablerede køkkener ikke lukkes. Endelig skal forældre kunne tage stilling til, om de ønsker frokost, hvis det sker i et andet køkken end dagtilbuddets eget.

Der vil fortsat være nødvendigt med et modtagekøkken og personaletimer til anretning, evt. opvarmning og opvask. Derudover vil der skulle arrangeres et kørsels-set-up, hvor der skal afleveres mad hver dag og afhentes brugt service/opbevaringskantiner og lignende.

Der er i dag fem dagtilbud, som dagligt producerer under 40 portioner, og som dermed kunne være kandidater til at modtage mad fra et større køkken. Det drejer sig om følgende dagtilbud, hvor kun vuggestuebørnene får frokost:

• Egegården
• Elvergården
• Solen
• Tjørneparken
• Bybjerget

Tjørneparken og Elvergården har køkken på 1. sal, men har ingen elevator, hvorfor det ikke anbefales at få leveret mad i disse to dagtilbud.

Forvaltningen har dernæst drøftet muligheden for levering af mad fra et produktionskøkken med ledelserne i de tre resterende dagtilbud. Lederne af de øvrige tre dagtilbud har alle tilkendegivet, at de ikke er interesseret i at indgå i en sådan ordning. Det skyldes hovedsageligt, at de ser en pædagogisk kvalitet i at kunne samarbejde omkring måltidet med køkkenmedarbejderen. Måltiderne er centrale for vuggestuebørn som en del af den daglige rutine. Børnene kan kigge med fra sidelinjen i køkkenet, hjælpe med at hente maden, og de voksne kan have samtaler med børnene om mad mv. Hvis der skal tages særlige kosthensyn, så er køkkenmedarbejderen desuden hjælpsom.

Model 2 – storproduktion til langt størstedelen af madproduktion på dagtilbudsområdet

I 2009 blev det politisk prioriteret at bygge fleste mulige produktionskøkkener, når forældrene ønskede frokost til børnehavebørnene. Der er indenfor de seneste fem år investeret 26,4 mio. kr. på at etablere 11 produktionskøkkener. Det har været et gennemgående ønske ved forældreafstemningerne, at forældrene ønsker egenproduktion.

Hvis der ønskes storproduktion af børnemad, skal der enten findes en særskilt og større matrikel til storproduktion, eller der skal iværksættes omfattende ændringer i de nuværende køkkener. I de nuværende større køkkener vil det kræve etablering af kølerum og lagerkapacitet til 600 portioner. Der skal ligeledes udvides med større opvaskefaciliteter, depoter og etablering af pakkezoner. Dette vil kræve en større undersøgelse af matriklerne fra Teknisk Forvaltning samt ekstern bistand til at regne på udregne den samlede økonomi, priser mv. Der vil være tale om en betydelig udgift, og de vil være nødvendigt at inddrage børnerettede kvadratmeter.

Da der er tale om en omfattende produktion, skal der sikres lette adgangsveje i forhold til omfattende kørsel til de øvrige dagtilbud, samt modtagelse af råvarer til produktionen. Alle dagtilbud vil fortsat skulle have modtagekøkkener og personalerettede timer til at modtage, anrette og arrangere tilbagekørsel af opvask, kantiner osv. Der vil være behov for særskilt ledelse af så stort et produktionskøkken.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien forbundet med de to modeller er som beskrevet ovenfor. Såfremt forvaltningen skal gå videre med én af de to modeller, skal der regnes på modellerne.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen forelægger ’Kunst i byen – en strategisk plan’. Planen samler væsentlige erfaringer fra kommunens mangeårige arbejde med kunst i byen og sætter en strategisk retning for fremtidige indsatser.

Planen skal fungere som en fælles ramme for, hvordan kunst tænkes ind i byens rum og liv i takt med byens vækst – til glæde for borgere i alle aldre. Den bygger på bred inddragelse og understøtter kommunens tværfaglige målsætninger samt eksisterende strategier og politikker.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ’Kunst i byen – en strategisk plan’ godkendes som ramme for arbejdet med kunst i Rødovre Kommune for de kommende fire år.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 3. juni 2025, pkt. 29:

Anbefales med 4 stemmer for (A, Ø og F) og 1 stemme imod (C).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 118:

Indstilles godkendt med 3 stemmer for (A, Ø) og 1 stemme imod (C).

Beslutning

Godkendt med 13 stemmer for (A, F og Ø) og 6 imod (V og C).

C og V ønsker ikke at afse 1,45 mio. kr. årligt til kunst, der ikke er nærmere specificeret.

Sagsfremstilling

Baggrund og proces

Rødovre Kommune har en lang tradition for at prioritere kunst i byens rum og har siden oprettelsen af Kunstrådet i 2016 arbejdet for at sikre kvalitet og relevans i nye kunstprojekter. Fra 2016 til 2026 er der blevet afsat 1,45 mio. kr. årligt til dette arbejde. Det har eksempelvis gjort det muligt at sikre, at alle skoler i Rødovre i dag har et væsentligt kunstværk. Der er aktuelt to projekter i gang hhv. udsmykning af Borgernes Hus og tre kunstværker til første del af Aage Knudsens Strøg.

’Kunst i byen – en strategisk plan’ skal ses i forlængelse af Rødovrestrategi 2025-2028 og i samspil med kommunens øvrige politikker, herunder Kultur- og Fritidspolitikken, Idrætspolitikken, Børne- og Ungepolitikken, Arkitekturpolitikken, Sundhedspolitikken, Handikappolitikken, Udsatte Politik og Klimahandleplanen.

Erfaringer fra arbejdet med kunst i byen og er skrevet i dialog med Rødovre Kunstråd samt relevante kulturinstitutioner og fagligheder i Rødovre Kommune. De tre strategiske indsatsområder: 1.- Kunst og byudvikling 2.- Kunst og det sunde liv 3.- Kunst og det grønne byliv, blev præsenteret på Kommunalbestyrelsens temamøde om Kunst i byen d. 28. januar 2025. På den baggrund igangsatte Kultur- og Fritidsudvalget d. 4. februar 2025 en proces, der ligger til grund for den kunstplan, der nu fremlægges til politisk behandling.

Med afsæt i Sammen om Rødovre er der i arbejdet med ’Kunst i byen – en strategisk plan’ udviklet brugbare metoder til involvering af borgere i kunsten. I februar og marts 2025 afholdte Børne- og Kulturforvaltningen fire former for kreativ interaktivitet og dialog ved kunstværkerne: Tyren, Fløjtespilleren, Gåseliv og skulpturgruppe ved Mariehøj/Engen. Interesserede elever, ældre, beboere og forbipasserende blev i den sammenhæng spurgt ind til deres tanker og ideer om kunsten i Rødovre. I kunstplanen gives de mange spændende dialoger blandt andet videre i form af citater.

I forbindelse med kunstplanens tværgående sigte er en række interne fagligheder, relevante kulturinstitutioner samt lokale kunstnere interviewet. På samme vis har repræsentanter fra hhv. Handi-kaprådet, Udsatterådet, Seniorrådet og Integrationsrådet bidraget med værdifulde perspektiver på kunsten set fra deres borgergruppers vinkel. Alle dele er indarbejdet i kunstplanen.

Formål

I ’Kunst i byen – en strategisk plan’ samles for første gang kommunens mangeårige erfaringer på området. Kunstplanen skal bidrage til, at Rødovre Kommune i takt med byens vækst bruger kunsten som afsæt for at udvikle attraktive byrum, der understøtter og fremmer meningsfulde fællesskaber med plads til alle.

Et koordineret og strategisk arbejde skal sikre, at flere borgere oplever kunst i deres nærområde og at kunsten bidrager ind i byens udviklingsindsatser i øvrigt. Planen fremhæver eksempler og muligheder for, at kunst i det offentlige rum gøres nærværende og relevant for borgere i Rødovre. Det handler om at gøre kunsten mere synlig og tilgængelig – både fysisk og mentalt – så flere får lyst til at engagere sig og gå på opdagelse i byens kunstneriske udtryk. Samtidig lægges der vægt på et tæt et godt samarbejde på tværs af forvaltninger og institutioner, så kunst tænkes med i helheder og indgår som en naturlig del af kommunens øvrige udviklingsarbejde. Det er desuden vigtigt, at både professionelle kunstnere, lokale aktører og borgere involveres aktivt i processer med at skabe kunst til byen. På den måde skabes ejerskab, mangfoldighed og forankring – og kunsten bliver et fælles projekt for Rødovre Kommune.

Opfølgning og forankring

Implementeringen af ’Kunst i byens – en strategisk plan’ sker i tæt samarbejde med Rødovre Kunstråd og relevante forvaltninger. Planen anvendes som en fælles ramme for kommunens arbejde med kunst.

Kommunikation

Planen vil blive grafisk opsat, trykt og gjort tilgængelig via kommunens kanaler.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Arbejdet med ’Kunst i byen - en strategisk plan’ vil finde sted indenfor den eksisterende ramme, herunder hvad der er afsat til drift af Rødovre Kunstråd. Derudover vil Børne- og Kulturforvaltningen fortsat aktivt søge eksterne midler i fonde og puljer for at udfolde de strategiske indsatser.

Tidsplan

De i kunstplanen beskrevet indsatser forventes at være udfoldet og så vidt muligt igangsat indenfor en 4-årig periode. Kultur- og Fritidsudvalget vil følge arbejdet gennem årlige nedslag.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Heerup Museum har modtaget samlet 142.238 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden til restaurering af Henry Heerups Totempæl.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at det godkendes, at der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på samlet 142.238 kr. til Heerup Museum.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 3. juni 2025, pkt. 31:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 119:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Heerup Museum har opnået en fondsbevilling på 142.238 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden til brug for restaurering af kunstværket Totempælen, skabt af Henry Heerup.

Restaureringen har til formål at sikre bevaring og fremtidig formidling af det markante værk, som er en væsentlig del af Heerups kunstneriske arv og museumsprofil. Arbejdet vil blive udført af en tømrer med assistance fra en ingeniør og konservatorer og vil tage hensyn til værkets oprindelige materialer og teknikker.

Totempælen er opstillet i museets udendørsareal og har været udsat for vejr- og vindpåvirkning gennem flere år, hvilket har medført behov for en gennemgribende restaurering, da der er et stort område af pælens venstre side, der er rådnet.

Såfremt det viser sig, at det fulde beløb ikke anvendes, skal det returneres til Lemvigh-Müller Fonden i overensstemmelse med fondens betingelser.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %. Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Restaureringen forventes udført senere på sommeren, når vejret er mere stabilt. Den præcise tidsplan aftales med den udførende tømrer i forbindelse med planlægningen af arbejdet.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget førstebehandlede på mødet den 13-05-25 en sag om implementering af ældreloven med forslag til helhedspleje i form af nye pleje- og omsorgsforløb. Sagen fremlægges efter høring i rådene med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene fra rådene tages til efterretning samt
2. at Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til helhedspleje i form af sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb i overensstemmelse med ældrelovens § 9 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 3. juni 2025, pkt. 44:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 120:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på mødet den 13-05-25 sag nr. 35 ”Implementering af ældreloven – helhedspleje i form af nye pleje- og omsorgsforløb”. Udvalget godkendte, at sagen sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet. Sagen fremlægges efter høring med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde den 14-05-25, hvor repræsentanter fra Seniorrådet, Integrationsrådet og Udsatterådet deltog. På mødet blev der lavet en opsamling på bemærkningerne fra rådene, der er vedlagt som bilag.

Opsummering af rådenes bemærkninger

Seniorrådet var meget tilfredse med forvaltningens forslag til de nye pleje- og omsorgsforløb.

Alle rådene var enige om, at der skal være opmærksomhed på at sikre den tidlige opsporing af ændringer i borgernes funktionsniveau, så alle borgere får den rette hjælp.

Seniorrådet opfordrede til, at når arbejdet med inddragelse af civilsamfundet går i gang, at kulturafdelingen i kommunen bliver inddraget samt andre relevante aktører på ældreområdet som eksempelvis Ældresagen.

Udsatterådet og Seniorrådet opfordrede til ekstra opmærksomhed i forhold udsatte/psykisk sårbare borgere 60+. Gruppen er i udvikling, og flere borgere, der er psykisk sårbare og/eller har levet i udsathed flytter på plejehjemmene.

Forvaltningens bemærkninger

Tidlig opsporing er allerede en integreret del af hjemmeplejens arbejde, og handler om at identificere begyndende tegn på sygdom, funktionsnedsættelse eller mistrivsel hos borgere, før problemerne bliver alvorlige. Det kan være fysiske, psykiske eller sociale tegn, som viser sig gradvist, og som medarbejderne skal være opmærksomme på i deres daglige observation af borgerne. Efterfølgende anvendes medarbejdernes observationer af borgeren til en vurdering (triage), der giver mulighed for at prioritere og igangsætte rettidige indsatser hos relevante borgere for at undgå yderligere svækkelse af helbredstilstanden eller tab af funktionsevne.

Med ældreloven indføres helhedspleje, hvor borgerens behov skal ses i en sammenhæng - fysisk, psykisk og socialt. For at understøtte helhedspleje og tidlig opsporing indføres et centralt organisatorisk redskab - tværfaglige møder - som skal sikre kvalitet og sammenhæng i indsatsen. Hjemmeplejen arbejder med prøvehandlinger i forhold at finde den rette model for møderne. Indholdet i de tværfaglige møder er som udgangspunkt en gennemgang af borgerforløb – især hvis der er ændringer i helbred eller adfærd, vurdering af behov for justering i indsatsen, planlægning af fælles mål og opgaver samt eventuel koordination med læger, hospital og pårørende.

Med hensyn til inddragelse af civilsamfundet, vil Social- og Sundhedsforvaltningen til oktober fremlægge en sag med anbefalinger til, hvordan og hvilke aktører, der bliver inddraget i arbejdet. Rådene vil blive tæt involveret.

Social- og Sundhedsforvaltningen er opmærksom på, at der er en udvikling i gruppen af udsatte/psykisk sårbare borgere, hvoraf flere flytter på plejehjem. Forvaltningen er i samarbejde med BDO i gang med en analyse af kapacitet og behov på plejeboligområdet, hvilket fremgår af sag nr. 43 om orientering om status på og beskrivelse af fremtidig proces i forhold til ombygning/renovering af Plejehjemmet Engskrænten, der behandles på samme møde.

Ældrereformen omtaler ikke eksplicit tilbud for socialt udsatte ældre, men mange af intentionerne i ældreloven omkring helhedspleje og individuelt tilpasset pleje og omsorg passer også til de behov, socialt udsatte ældre har. Hjemmeplejen har allerede et specialteam målrettet borgere med særlige udfordringer (gruppe 17). Specialteamet har udviklet faglige værktøjer til bedst muligt at imødekomme borgernes behov.

Social- og Sundhedsforvaltningens afsluttende bemærkninger til implementering af ældreloven

Ældre- og Omsorgsområdet har med denne sag præsenteret antallet af pleje- og omsorgsforløb samt indhold koblet til en vurdering af borgers funktionsniveau. Pleje- og omsorgsforløbene er den ramme, som helhedsplejen skal leveres inden for jævnfør ældreloven.

Ældreloven træder i kraft pr. 1.7.2025 for alle borgere. Derefter vil alle nye borgere blive visiteret til pleje- og omsorgsforløb. Den nuværende gruppe af borgere vil blive revisiteret i løbet af de næste to år. Borgere med ændrede behov vil løbende blive revisiteret.

Social- og Sundhedsforvaltningen vil på mødet i september 2025 fremlægge en sag med forslag til rammerne for organisering, tilrettelæggelse og udmøntning af helhedspleje, samt hvordan borgerne sikres information om kommunes tilbud om helhedspleje. Sagen kommer blandt andet til at indeholde forslag til kvalitetsbeskrivelser for de enkelte forløb, som skal erstatte de nuværende kvalitetsstandarder. Kvalitetsbeskrivelserne skal være med til at rammesætte og forventningsafstemme i forhold til, hvordan støtte og hjælp tilrettelægges og udføres, så både borgerens selvbestemmelsesret og faglige hensyn tilgodeses.

Plan for den borgerrettede kommunikation om ældreloven

Social- og Sundhedsforvaltningen har lavet en plan for den borgerrettede kommunikation om ældreloven. Planen indeholder følgende tiltag i perioden ultimo maj til ultimo oktober:

• Grundlæggende information om ældreloven hvor borgerne kan få svar på spørgsmål kommer på forsiden på rk.dk.
• Pressemeddelelser om at der er ny lovgivning på vej med fokus på at betrygge borgerne i processen.
• Artikler i magasinet Sammen om Rødovre.
• Annonce i lokalavisen.
• Diverse opslag på Facebook og LinkedIn.

Social- og Sundhedsforvaltningen har derudover fokus på individuel kommunikation til borgerne i afgørelser om overgangen fra ydelser til pleje- og omsorgsforløb, når ældreloven træder i kraft.

Lov- og plangrundlag

Ældreloven.

Økonomiske konsekvenser

For at understøtte overgangen til den nye ældrelov er der fra statslig side afsat økonomiske midler. I 2024 er der afsat 376,1 mio. kr. til udbredelse af faste teams i kommunerne, hvoraf Rødovre Kommunes andel er knap 2,5 mio. kr.

Tidsplan

Sagen fremlægges med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 17. juni 2025.

Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025.

September 2025: Politisk behandling af sag om kvalitet i helhedsplejen samt forslag til kvalitetsbeskrivelser.

Den 1/7-2025 – 30/6-2027: Implementering af ældreloven, herunder kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, prøvehandlinger, tilretning af it-understøttelse, informationsmateriale til borgere mm.

Andet halvår 2025 - 2026: Opfølgende politiske sager i medfør af ældreloven.

Den 1/7-2027: Ældreloven er færdigimplementeret.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen omhandler "Implementering af Budget 2025 - model for bedre tilgængelighed af midlertidige hjælpemidler", som Social- og Sundhedsudvalget førstebehandlede på møde den 13. maj 2025 (sag nr. 34). Sagen fremlægges efter høring i rådene med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvar fra rådene tages til efterretning samt
2. at modellen for bedre tilgængelighed af midlertidige hjælpemidler godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 3. juni 2025, pkt. 45:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 121:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som en del af implementering af indsatserne i ”Fremtidens ældreområde”, der blev besluttet med budget 2025, fremlagde Social- og Sundhedsforvaltningen på mødet den 13-05-25 (sag nr. 34) en model for bedre tilgængelighed af midlertidige hjælpemidler. Social- og Sundhedsudvalget godkendte, at forvaltningen blev bemyndiget til at finde en velegnet placering til udleveringssted i ældre- og omsorgsområdets eksisterende ejendomsportefølje samt at sagen sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet inden godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde den 14-05-25, hvor repræsentanter fra Seniorrådet, Integrationsrådet og Udsatterådet deltog. På mødet blev der lavet en opsamling på bemærkningerne fra rådene, der er vedlagt som bilag.

Opsummering af rådenes bemærkninger

Seniorrådet har været en stor fortaler for at få en kvikskranke for at mindske ventetiden på at få et hjælpemiddel. Rådet er meget tilfreds med, at det nu bliver realiseret, så borgerne får en hurtigere og lettere adgang til hjælpemidler.

Integrationsrådet udtrykker, at det er en god idé, men savner dog en beskrivelse af, hvordan der kan ydes hjælp til vedligeholdelse af hjælpemidler udleveret i kvikskranken.

Forvaltningens bemærkninger

I en kvikskranke vil der være mulighed for rådgivning, vejledning og tilpasning af hjælpemidler.

Borgere skal som udgangspunkt selv sørge for vedligeholdelse som for eksempel rengøring, opladning, smøring og lapning. Borgere, som er visiteret til niveau svær rengøring, kan få hjælp til at rengøre hjælpemidler.

Hvis hjælpemidlet går i stykker, kan der ydes hjælp til reparation eller eventuelt udlevering af et nyt hjælpemiddel.

Den videre proces

Social- og Sundhedsforvaltningen arbejder videre med forberedelserne til etablering af en kvikskranke, som forventes at være klar til drift i løbet af efteråret 2025.
Forvaltningen vil lave en borgerrettet informationsindsats om kvikskranken med fx opslag på kommunens hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Budget 2025.

Økonomiske konsekvenser

Modellen for bedre tilgængelighed af midlertidige hjælpemidler finansieres inden for Ældre- og Omsorgsafdelingens egen ramme.

Med vedtagelse af "Fremtidens ældreområde" i budget 2025 er der afsat midler til indkøb af hjælpemidler og værktøjer til rengøring. Der er afsat 200.000 kr. i 2025 og 2026 og 100.000 kr. i 2027 og frem.

Tidsplan

Endelig politisk godkendelse af modellen for midlertidige hjælpemidler efter høring i rådene sker i Kommunalbestyrelsen den 17-06-25.

En kvikskranke til udlevering af midlertidige hjælpemidler kan være etableret og i drift i løbet af efteråret 2025.

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger i starten af 2026 en status på implementering af alle indsatser under ”Fremtidens ældreområde”.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen vedrører en budgetresolution fra budget 2025, som omhandler en undersøgelse af mulighederne for at tilknytte elcykler til hjemmeplejens social- og sundhedspersonale i forbindelse med samlingen i Linexbygningen. Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger på den baggrund et forslag om at etablere en forsøgsordning med leasing af et antal elcykler i perioden 2026-2028, der i så fald skal indgå i en prioritering i budgetprocessen 2026.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forvaltningens forslag til, hvordan elcykler kan tilknyttes hjemmeplejen som en del af processen med samlingen af hjemmeplejen i Linexbygningen tages til efterretning samt
2. at finansiering af forslaget udsættes til prioritering i budgetprocessen 2026.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 3. juni 2025, pkt. 47:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 122:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetaftalen for 2025 blev der vedtaget en budgetresolution om en undersøgelse af muligheden for tilknytning af et antal elcykler i forbindelse med samling af hjemmeplejen i Linexbygningen, herunder at medarbejderne skal inddrages i processen.

Sygeplejerskerne har i henhold til deres overenskomst ret til at få stillet en cykel til rådighed i arbejdssammenhænge. Det samme gør sig ikke gældende for medarbejdere på FOA’s overenskomstområde, som anvender egen cykel og modtager et månedligt cykeltillæg herfor.

Tilknytning af elcykler forventes at have flere positive effekter, herunder eksempelvis reduktion af køretid og nedsættelse af risikoen for fysisk nedslidning samt gavnlige effekter på trivsel, rekruttering og fastholdelse. Sidstnævnte er vigtige parametre ikke mindst set i forhold til den demografiske udvikling og de rekrutteringsmæssige udfordringer, der ses fremadrettet i forhold til netop denne medarbejdergruppe.

Indkøb af elcykler er ikke den mest hensigtsmæssige løsning til medarbejdergrupperne under FOA´s område, da plads- og sikkerhedsforhold gør, at det ikke er muligt at opbevare og oplade et relativt stort antal elcykler ved Linexbygningen. Der er endvidere en række andre forhold, der taler imod en model, hvor der centralt bliver indkøbt elcykler, som medarbejderne kan benytte i arbejdstiden. Det drejer sig om følgende forhold:

• Vedligehold og ansvar: Ved en indkøbsmodel vil arbejdsgiver være ansvarlig for drift, service og opladning. Det kræver ressourcer og organisering, som kan være uhensigtsmæssig i en travl drift.
• Logistik og booking: En fælles pulje af elcykler medfører behov for booking- og nøglesystemer samt adgangslogistik. Det kan skabe frustration og mindre fleksibilitet i medarbejdernes arbejdsdag.
• Manglende ejerskabsfølelse: Fælles udstyr bliver typisk ikke passet lige så godt på som personligt udstyr.
• Forskelligartede behov: Medarbejdere har forskellige ruter, afstande og opgaver, som gør det hensigtsmæssigt, at cyklen kan tilpasses individuelt. Dette er vanskeligt at imødekomme i en standardiseret, indkøbt cykelpulje.

I stedet indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen til en model, hvor der bliver lavet en forsøgsordning med leasing af elcykler til medarbejderne via en central leasingaftale. En af fordelene ved en leasingmodel er, at medarbejderne kan anvende cyklerne både arbejdsmæssigt og privat, og således selv vil have ansvaret for opbevaring udenfor arbejdstid. Tilbuddet vil være frivilligt for medarbejderne. Hvis de vælger at tage imod tilbuddet, vil de blive beskattet via lønnen, og en eventuel eksisterende cykelgodtgørelse vil bortfalde. Hvilke cykelmodeller, der vælges har betydning for udgiften og medarbejderbeskatningen.

Der estimeres at være ca. 50-75 medarbejdere, som vil kunne være interesserede i en leasingordning for elcykler. Målgruppen omfatter primært ufaglærte, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, som arbejder i hjemmeplejen og har behov for transport i løbet af deres arbejdsdag.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår en forsøgsordning i perioden 2026-28, hvor medarbejderne får mulighed for at få en elcykel stillet til rådighed via en leasingaftale, som bliver beskattet via lønnen. Der vil foregå en løbende evaluering af ordningen i tæt samarbejde med medarbejderne.

Forslaget om leasing har været drøftet med medarbejdere og FOA. De er positive over for leasingmodellen. Mange medarbejdere udtrykker, at det kan være en fleksibel og attraktiv løsning, hvor de selv har råderet over cyklen og står for opladning og vedligehold via serviceaftalen – hvilket også skaber større ansvarsfølelse og ejerskab i hverdagen.

FOA støtter varmt op om forslaget, og mener, at ordningen er et stærkt bidrag til et bedre arbejdsmiljø, øget fleksibilitet i hverdagen og et mere bæredygtigt arbejdsliv. Cyklerne vil lette transporten mellem borgere, reducere fysisk belastning og give medarbejderne bedre betingelser i deres daglige arbejde. FOA mener, at det er et klart udtryk for tillid og anerkendelse fra arbejdsgivers side, at cyklerne kan benyttes i fritiden – og som et konkret bidrag til medarbejdernes trivsel og sundhed også uden for arbejdstiden.

Forsøgsordningen vil understøtte strategien om, at Rødovre Kommune skal være en stærk cykelby, hvor ture der foretages inden for kommunegrænsen i størst muligt omfang skal foregå på cykel.

Administrationen i hjemmeplejen vil tilrettelægge en enkel løsning, der sikrer, at ordningen håndteres nemt og effektivt for medarbejderne.

Det bemærkes, at sagen er betinget af, at KB prioriterer midler til forslaget i budgetprocessen 2026.

Lov- og plangrundlag

Budget 2025.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til forsøgsordningen anslås til at udgøre ca. 500.000 kr. årligt i perioden 2026-28. Der kan ikke anvises finansiering til forsøgsordningen inden for Ældre- og Omsorgsrådets ramme, og derfor indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen, at forslaget udsættes til prioritering i budgetprocessen 2026.

Organisationsomlægningen i hjemmeplejen i 2024, hvor flere hjemmeplejegrupper blev flyttet til området omkring Gunnekær, har medført øget vejtid. Det forventes, at en ordning med tilbud om leasing af elcykler vil kunne reducere cirka 40 % af vejtiden sammenlignet med almindelige cykler.

Tidsplan

Resten af 2025 anvendes til forberedende arbejde som fx afklaring af HR-regler og procedurer, aftale med en leverandør, inddragelse af medarbejdere mm.

Forsøgsordningen løber i 2026-2028. Forsøgsordningen slutevalueres primo 2028, så en eventuel beslutning om fortsættelse af ordningen kan indgå i budgetprocessen for 2029.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med den nye overenskomst for fysioterapeuterne, der trådte i kraft 1. januar 2024, skal der udmøntes nye kapaciteter til vederlagsfri fysioterapi. På den baggrund forelægges forslag til revideret kapacitetsdel af praksisplan for fysioterapi til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til revision af kapacitetsdelen af praksisplan for fysioterapi godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 3. juni 2025, pkt. 51:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 123:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Praksisplanen er Region Hovedstadens og de 29 hovedstadskommuners fælles plan for tilrettelæggelse og udviklingen af fysioterapipraksis de kommende år. Formålet med denne revision af praksisplanen er at sikre, at praksisplanen er i overensstemmelse med de ændrede rammer i overenskomsten. Det er kun praksisplanens del 1, som omhandler kapacitet, der er revideret. Forslag til revideret del 1 af praksisplanen er vedhæftet sagen.

Revisionen af praksisplanen er gennemført i et administrativt samarbejde mellem repræsentanter fra kommuner i hovedstaden, Region Hovedstaden og praktiserende fysioterapeuter i hovedstaden. KKR Hovedstaden godkendte den 11. april 2025 den reviderede praksisplan, som er baseret på et ønske om at opnå en mere lige tilgængelighed til fysioterapi i hovedstaden. KKR anbefaler kommunerne at godkende planen.

Bemærkninger til revision af kapacitetsafsnit

I forslaget til revision af praksisplanen udmøntes 11,3 vederlagsfri kapaciteter og 13,5 kapaciteter til almen fysioterapi som nynedsættelser. Kapaciteterne placeres i følgende kommuner/bydele: Amager, Vesterbro, Valby, Bispebjerg-Husum, Brøndby, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Bornholm. Disse områder er identificeret via en analyse, som blandt andet forholder sig til aldersvægtning, pendling og sociale forhold på tværs af kommunerne. Analysen viser en skæv fordeling af fysioterapikapaciteterne mellem kommunerne. Klynge Midt har en overkapacitet, mens klynge Syd og klynge Byen har en tilsvarende underkapacitet. Alle fem kommuner forholder sig positivt til kapacitetsudvidelsen.

KKR Hovedstaden godkendte også, at der reserveres én kapacitet fra speciale 62 (vederlagsfri fysioterapi) og én kapacitet fra speciale 52 (almen fysioterapi) til opjustering af klinikker, som har fået fastsat et lavt omsætningsloft. Forslaget har til hensigt at opretholde en bred geografisk dækning ved at holde hånden under praksis med et lavt fastsat omsætningsloft, som ellers er i risiko for at blive solgt til større klinikker.

I den nye overenskomst er indført et nyt kapacitetsbegreb. Det betyder, at kapaciteten for alle klinikker er genberegnet og fastsat på baggrund af den omsætning, den enkelte praksis har haft de foregående år. Det er klinikkens omsætningsloft. Enkelte praksis i hovedstaden har fået fastsat deres kapacitet på et lavt niveau, som ikke udgør et bæredygtigt indtjeningsgrundlag, ej heller et bæredygtigt behandlingstilbud for patienterne. Det kan for eksempel dreje sig om praksis, der er solgt inden for de senere år, hvor den tidligere ejer har haft lav kapacitet i forbindelse med snarlig pension. For kommunerne er det ekstra relevant, at flere af de lavest limiterede praksis er mobile fysioterapeuter, der varetager hjemmebehandling af de patienter, der ikke har mulighed for at komme i klinik. Det drejer sig om patienter med svært fysisk handicap, som følge af progredierende sygdom eller handicap, placeres i mobile klinikker. De lavt limiterede klinikker vil kunne ansøge om at få del i de reserverede kapaciteter i løbet af anden halvår 2025.

Lov- og plangrundlag

Overenskomsten for Vederlagsfri fysioterapi reguleres efter Sundhedsloven. Kommunens ansvar for at tilvejebringe fysioterapitilbud og afholde udgifter til disse er beskrevet i hhv. § 140a og § 251.

Økonomiske konsekvenser

Den nye overenskomstaftale udvider den samlede ramme og giver i alt 11,3 nye kapaciteter i Region Hovedstaden. Selvom ingen af kapaciteterne placeres i Rødovre, kan udgifterne til vederlags fysioterapi i Rødovre Kommune forventes at stige moderat alt efter hvor mange borgere, der vælger behandling i en af de kommuner, der har fået øget kapaciteten. Etableringen af de nye kapaciteter vil ske i løbet af 2026, hvorfor der allerede herfra kan være mindre merudgifter. Men den fulde effekt vil først være fra 2027. Udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi vil blive fulgt tæt.

Tidsplan

I følge den nye overenskomst skal region og kommuner revidere kapacitetsdelen af praksisplanen senest den 1. juli 2025. Planen skal godkendes af alle kommunalbestyrelser i hovedstadsregionen samt Regionsrådet i Hovedstaden, inden den træder i kraft.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Indtil nu har ukrainske flygtninge i Rødovre Kommune boet midlertidigt i almene boliger. Det har været muligt pga. kommende renoveringsprojekter. Efter en række forlængelser pga. forsinkelser i renoveringerne går boligselskaberne nu i gang, hvorfor de nuværende lejekontrakter udløber ved udgangen af oktober i år, og der skal findes andre boliger til ca. 200 personer fra Ukraine. Udfordringen foreslås løst med leje af pavilloner og lejemål.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at det godkendes, at forvaltningen får mandat til at opstille pavilloner på 2-4 lokationer,

2. at det godkendes, at der afsættes rådighedsbeløb og gives en tillægsbevilling til anlægsudgifter til opstilling og demontering af pavilloner på 22 mio. kr. i 2025 og frem til Økonomiudvalget,

3. at det godkendes, at der gives en tillægsbevilling til leje af pavilloner, herunder forsikring, i 2025 på 2 mio. kr. til Økonomiudvalget, samt at nettoudgifter på i alt 9 mio. kr. indarbejdes i budget 2026 for perioden 2026-2028 under Økonomiudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, samt

4. at det godkendes, at der fortsat arbejdes med lejemål generelt for at minimere behovet for pavilloner.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 124:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I februar 2022 invaderede Rusland som bekendt Ukraine, hvilket affødte en strøm af flygtninge fra Ukraine. Kort efter vedtog Folketinget Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Loven omtales ofte som ”særloven”, bl.a. fordi ukrainere med ophold efter denne lov i modsætning til flygtninge fra andre lande, fordeles efter befolkningstallet i kommunerne. Ligesom loven indeholder en række andre, særlige rettigheder og muligheder.

Kommunen skal anvise et midlertidigt opholdssted, når ukrainere bliver visiteret til kommunen. Der er ikke fastsat regler om, hvor længe en ukrainer kan være midlertidigt indkvarteret. Det betyder, at såfremt kommunen ikke kan anvise en permanent bolig, eller ukraineren selv finder bolig, vil ukraineren kunne blive boende på et midlertidigt opholdssted på uændrede vilkår. Overstiger lejen af den anviste bolig halvdelen af husstandsindkomsten, har ukraineren ret til fuld boligstøtte. Kommunens forpligtelser til boligplacering og økonomisk hjælp til fordrevne ukrainere er gældende, så længe de har midlertidig opholdstilladelse efter særloven. Hvis kommunen tilbyder ukraineren en permanent bolig og vedkommende afslår et tilbud om at flytte til en permanent bolig, da har kommunen opfyldt sin forpligtelse efter integrationsloven. Kommunen skal i sådanne tilfælde vejlede ukraineren om konsekvensen af at afslå et tilbud om en permanent bolig samt om klagemulighed.

For at kunne leve op til, at boligen skal kunne anses for at være permanent, kræves det – udover at lejeforholdet ikke må være tidsbegrænset – at kommunen vurderer, at ukraineren har økonomi til at betale huslejen, og at ukraineren får en individuel lejekontrakt.

I dag er der ca. 260 personer fra Ukraine med ophold efter særloven i Rødovre. Af disse er ca. 190 indkvarteret af Rødovre Kommune. Der er pt. en månedlig tilgang på 3-5 personer.

I starten blev de fordrevne ukrainere indkvarteret på Skovly, privat udlejning, erhvervslejemål og pavilloner. Ret hurtigt kunne forvaltningen begynde at flytte dem ind i midlertidige lejemål hos de almene boligselskaber - især DAB. Det skyldtes, at boligselskaberne skulle i gang med omfattende renoveringer og derfor havde en del tomme lejemål, de kunne leje ud på midlertidige kontrakter. Det har derfor kunnet dække behovet for boliger indtil nu. Men efter en række forlængelser pga. forsinkelser i renoveringerne går DAB nu i gang, og de nuværende lejekontrakter udløber som udgangspunkt ved udgangen af oktober i år.

Generelt er der stor søgning på de almene boliger i Rødovre Kommune, og hverken almenboligselskaberne eller kommunen har ledige boliger til anvisning. Der er aktuelt 381 borgere på kommunens boligsociale liste. Borgmesteren har på vegne af Rødovre Kommune også rejst problemstillingen med at anvise tilstrækkeligt med billige boliger i en tæt befolket kommune i hovedstadsområdet for Social- og Boligministeren. En evt. national løsning må dog forventes at have et længere tidsperspektiv. Forvaltningen har derfor undersøgt forskellige, alternative muligheder for indkvartering.

Løsningsforslag

Givet den korte tidshorisont foreslås det, at udfordringen løses ved en kombination af pavilloner på flere lokationer og boliglejemål primært i erhvervsområder (omfattet af særloven).

Pavillonerne kan lejes foreløbigt for en 3-årig periode, inden for hvilken kommunen er fritaget for deponeringspligt.

I forhold til placering og udformning er der en del dilemmaer imellem økonomi på den ene side og god integration samt et tiltalende bybillede på den anden side. Pavilloner er langt billigere at sætte op på et asfalteret areal end et grønt areal, og jo færre lokationer jo billigere pga. etablering af elforsyning, vand, spildevand mm. Omvendt vil flere mindre enheder give bedre integration og mere rolige forhold for beboere og naboer. Pavilloner fås i mange udformninger fra rene containerløsninger til "minivillaer". Der er mulighed for at vælge forskellige vægbeklædninger, lave små terrasser mv. for at forskønne bebyggelsen.

Med disse forhold in mente foreslår forvaltningen, at der opsættes pavilloner på kommunalt areal på to lokationer: P-plads ved Rødovre Parkvej Skole og p-plads ved Stadionhallen. Se bilag 1. De to kommunale p-pladser er en forholdsvis omkostningseffektiv placering, da der er taget højde for fast underlag, og kommunen ikke skal betale leje af arealet. Forvaltningen vil forsøge at minimere gener for de nuværende brugere af arealerne mest muligt.

Forvaltningen er, derudover, i dialog med boligforeningerne om opsætning af pavilloner på deres arealer. Under økonomi er det lagt ind som forudsætning, at der bliver tale om 2 placeringer på grønne arealer (ikke fast underlag).

Der foreslås beboelsespavilloner i to etager. Se illustration i bilag 2. Pavillonerne lejes med standard indretning. Beklædninger og/eller udearealer er ikke inkluderet i prisoverslaget. Der vil være plads til ca. 180 ud af de ca. 200 personer, der skal indkvarteres.

Som supplement til pavillonerne foreslås det at arbejde med lejemål i primært erhvervskvarterer, så mængden af pavilloner minimeres. Forvaltningen er pt. igang med at undersøge muligheder, hvor ejer har vist interesse. Se bilag 3 - LUKKET. Men også private lejemål vil være velkomne. Der vil derfor blive annonceret efter interesserede udlejere - både af større private boliger, men også i erhvervsområder, da det er muligt efter særloven.

Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at anvende eksisterende kommunale bygninger bl.a. den gamle musikskole. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke aktuelt er ledige bygninger, som kan ombygges eller tages i brug til nye formål.

Baggrunden herfor er, at kommunens udviklingsprojekter, igangværende institutionsrenoveringer, samt efterspørgsel på egnede lokaler til foreningsformål betyder, at bygninger og arealer hurtigt disponeres, så snart den oprindelige anvendelse ophører.

Det er derfor ikke muligt at tilvejebringe ledige lokaler eller arealer til alternative formål i de eksisterende ejendomme.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Bekendtgørelse nr. 550 af 3. maj 2022 om boligplacering af flygtninge.

Lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

Økonomiske konsekvenser

Der er arbejdet med en forudsætning om, at Rødovre Kommune ved udgangen af oktober 2025 har ca. 200 flygtninge, der skal indkvarteres.

De økonomiske konsekvenser kan opstilles som følger:

Udgifter i 2025:

Opsætning af pavilloner, anlægsudgift: 14 mio. kr.

Leje af pavilloner inkl. forsikring: 2 mio. kr. (3 måneder)

I alt udgift i 2025: 16 mio. kr.

Udgifter i hver af årene 2026 og 2027:

Årlig leje af pavilloner inkl. forsikring: 7 mio. kr.

I alt udgift i 2027 og 2028: 14 mio. kr. årligt.

Udgifter i 2028:

Leje af pavilloner inkl. forsikring: 5 mio. kr. (9 måneder)

Nedtagning af pavillioner, anlægsudgift: 8 mio. kr.

I alt udgift i 2028: 14 mio. kr.

Udgifterne hører under Økonomiudvalget.

Finansiering:

Ultimo 2025 tages der stilling til, om evt. resterende midler i anlægspuljen til risikohåndtering (Risikopuljen) helt eller delvist kan dække udgifterne i indeværende år. Udgifterne i 2026-2028 søges indarbejdet i budgetforslaget for 2026. Indtægter vedrørende egenbetaling samt udgifter til forbrug i pavillonerne vil fortsat henhøre under Social- og Sundhedsudvalget, og da lejeudgifterne falder væk, kan der her indarbejdes mindreudgifter i årene 2026-28.

Der tages forbehold for uforudsete udgifter, hvilket vurderes at kunne være op til 4 mio. kr. årligt, svarende til standard 25 % af det samlede beløb. I tilfælde af uforudsete udgifter op til 4 mio. kr. vil disse blive finansieret af Risikopuljen.

Tidsplan

Iværksættes hurtigst muligt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af en ansøgning fra Domea på vegne af Domea Rødovre skal det besluttes, om Kommunalbestyrelsen kan godkende budgettet for afdeling Tjørneparken inkl. huslejestigning.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Domea Rødovres budgetforslag for afdeling Tjørneparken godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 125:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Domea har på vegne af Domea Rødovre indsendt afdeling Tjørneparkens budget for 2025 til stillingtagen i Kommunalbestyrelsen. Der er en tvist mellem afdelingen og boligorganisationens bestyrelse om budgettet. I tilfælde af uenighed mellem afdelingen og boligorganisationens bestyrelse skal tvisten afgøres af Kommunalbestyrelsen efter § 42 i Lov om almene boliger.

”Boligorganisationens bestyrelse indbringer eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om driftsbudget og årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.”

Når Kommunalbestyrelsen får en budgettvist til afgørelse, har Kommunalbestyrelsen rollen som det økonomiske tilsyn, hvor tilsynet skal foretage en vurdering af, om afdelingens forventede udgifter for det kommende år bliver dækket af indtægter fra huslejen.

Budgetforslag for år 2025 for afdeling Tjørneparken blev behandlet på afdelingsmøde den 4. november 2024, jf. bilag 1. På mødet blev der stemt imod budgettet. Afdelingsbestyrelsen er kommet med et høringssvar, som går på utilfredshed med størrelsen på huslejestigningen primært grundet helhedsplanen og processen herfor.

Afdelingen har været igennem et større renoveringsprojekt, godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. maj, sagsnr. 84, som også afspejler sig i budgetforslaget, da afdrag og renter på lån stiger. Dog falder udgifterne til den almindelige vedligeholdelse. Huslejen stiger med i alt 24,88%, som skyldes renoveringen og inflation, svarende til 5.014.000 kr. pr. 1. januar 2025. Heri er således taget højde for de øgede udgifter til renoveringen, som blev behandlet på kommunalbestyrelsesmøde i maj 2025.

Organisationsbestyrelsen for Domea Rødovre har den 13. januar 2025 behandlet og godkendt budgetforslaget for afdeling Tjørneparken.

Kommunalbestyrelsen har som tilsynsmyndighed pligt til at gribe ind, hvis økonomien i en almennyttig boligafdeling ikke lever op til lovens krav.

Den huslejestigning, der fremgår af boligselskabets budgetforslag, vil efter forvaltningens vurdering balancere afdelingens økonomi mellem udgifter og indtægter, så den lever op til lovens krav om balanceleje, jf. almenboliglovens § 45. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at Domea Rødovres budgetforslag for 2025 for afdeling Tjørneparken godkendes.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens § 42 og § 45.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har på møde den 28. januar 2025 givet tilsagn til opførelse af 2 x 24 almene familieboliger i Parkbyen. Det har vist sig, at de oplysninger omkring boligernes størrelse og huslejeniveau, som fremgik af sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen 28. januar 2025, ikke var korrekte. De korrigeres med denne sag.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at de berigtigede oplysninger om boligernes størrelse og huslejeniveau tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 126:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 28. januar 2025, sag nummer 12, givet tilsagn til etablering af i alt 48 almene familieboliger i Parkbyen.

Rødovre Boligselskab og Rødovre almennyttige Boligselskab skal hver opføre 24 almene familieboliger i Parkbyen i samarbejde med en privat aktør, hvor der ligeledes opføres private boliger.

I sagsfremstillingen fra den 28. januar 2025 fremgik det, at det samlede etageareal pr. boligbyggeri udgør 2.129 m2, som fordeler sig således:

2-rums bolig:

12 stk, ca. 66 m2 til 7.029 kr. ekskl. forbrug pr. måned.

3-rums bolig:

8 stk, ca. 89 m2 til 9.478 kr. ekskl. forbrug pr. måned.

4-rums bolig:

4 styk, ca. 111 m2 til 11.821 kr. ekskl. forbrug pr. måned.

Det viser sig, at følgebrevet fra Rødovre Boligselskab og Rødovre almennyttige Boligselskab v./DAB af

10. januar 2025 indeholdt fejlagtige oplysninger vedrørende størrelsen på 2-rums boligerne. Boligerne

var oplyst mindre, end det viser sig, at de er. Indberetning af selve skema A er korrekt.

Administrationen har desvære ikke været opmærksom på, at der er en forskel i det, der fremgår af

skema A-indberetningen og det, der er oplyst i følgebrevet fra boligselskabet om 2-rumsboligernes

størrelse.

DAB oplyser følgende om den foreløbige husleje på skema A-niveau:

2-rums bolig

12 stk., ca. 81 m2 til ca. 8.800 kr. pr. måned eksl. forbrug.

3-rums bolig

8 stk., ca. 89 m2 til ca. 9.500 kr. pr. måned eksl. forbrug.

4-rums bolig

4 stk., ca. 111 m2 til ca. 11.300 pr. måned ekskl. forbrug.

Efter der er blevet gennemført et udbud, og hvor der efterfølgende kigges nærmere på konstruktioner og materialer, kan der ske mindre ændringer. Dette bliver oplyst i skema B-ansøgningen. Ligeledes er huslejen baseret på skønnede ejendomsskatter. Det endelig huslejeniveau vil blive godkendt i forbindelse med behandlingen af skema C-ansøgningen.

For alle boliger gælder der det, at størrelsen på boligerne inkluderer fællesadgangsareal (trappe/gang) på 9 m2. Ændringer i dette vil blive oplyst ved skema B.

DAB har meddelt, at det ikke er muligt at ændre i projektet, da projektet er færdigprojekterede og er ens med de private boliger, der er under opførelse. DAB oplyser endvidere, at projektet er klar til udbud.

I Parkbyen, hvor de 2x24 almene familieboliger skal opføres, er den private aktør i forhandling med et boligselskab om opførelse af yderligere almene boliger. I den forbindelse vil kommunen stille krav om små boliger og et seniorbofællesskab.

Da sagen alene er en berigtigelse af faktuelle oplysninger, er der ikke tale om en beslutning, som Kommunalbestyrelsen skal træffe, og derfor anbefaler forvaltningen, at orienteringen tages til efterretning.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med henblik på at øge Rødovre Kommunes finansiering af projekter med eksterne midler søgt via puljer og fonde, ønskes en fundraiser ansat på fuld tid, der kan professionalisere hele processen fra ansøgning til lokal forankring i forvaltningerne, og samtidig sikre koordinering på tværs af kommunens interesser.

Indstilling

 Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at der afsættes 750.000 kr. svarende til et akademisk årsværk med virkning fra budget 2026 og frem samt
2. at stillingen forankres i Staben for Politik, Strategi og Digitalisering.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 128:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har igennem flere år haft held med at søge fonde til konkrete aktiviteter og dermed opnået ekstra midler til f.eks. udstillinger på Heerup, STAR-projektet, sociale puljemidler og andre aktiviteter. Fælles for alle indsatser er, at de dels er meget afhængige af, at lokale folk bliver opmærksomme på puljen/fonden, samt at de har held til at lave en god ansøgning. Med implementeringen af en fundraiser i kommunen, vil arbejdet blive systematiseret og professionaliseret og det forventes at resultere i øget ekstern finansiering.

Med udgangspunkt i kommunens egne erfaringer og med erfaringer fra bl.a. Kolding og Hvidovre kommune, vurderer Staben for Økonomi og Personale, at der er potentiale for et løft af eksterne midler fra de nuværende estimerede ca. 9 mio. årligt til ca. 5-10 mio. kr. ekstra.

Funktionens primære opgave vil være en systematisk gennemgang af finansloven med henblik på at identificere potentielle kommende projekter med udgangspunkt i Rødovrestrategien. Fundraiseren skal herunder holde sig orienteret om de primære fonde og puljers satsningsområder for at sikre sammenhæng til relevante indsatser i Rødovre. Herefter skal fundraiseren sikre, at chefer og ledere på tværs af kommunen får koordineret eventuelle samarbejder og indsatser, og i fællesskab få aftalt en forankring. Fundraiseren er ansvarlig for, at der bliver skrevet en professionel ansøgning i samarbejde med projektleder, og efterfølgende overdrages ansvaret for selve projektet til projektlederen. Fundraiseren skal ligeledes være sparringspartner ved behov for ansøgninger til fonde og puljer, der ligger udenfor finansloven.

Erfaringen fra nabokommunen er, at det kræver politisk forankring og ledelsesopbakning for at fundraiserfunktionen får succes. På baggrund af andre kommuners erfaring er det vigtigt, at direktionen holdes orienteret om hvilke puljer, der er relevante og tænkes ansøgt. Dette gøres tidligt på året, så der er mulighed for at tænke det sammen med budgetprocessen.

Man kan som oftest ikke få finansieret de direkte omkostninger til aflønning af en fundraiser via de ansøgte midler, men ordningen har karakter af at være selvfinansierende, da en professionalisering af ansøgningsprocessen i sig selv forventes af øge den eksterne finansiering med 5-10 mio. kr., og derfor har en positiv effekt på budgettet. Ved udgangen af 2027 vil der blive lavet en status på fundraiserfunktionens succes til politisk behandling.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

750.000 kr. årligt søges indarbejdet i budgettet fra 2026 og frem på funktion 06.45 Administrativ organisation.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

For at sikre god anlægs- og likviditetsstyring fremlægges tre årlige sager for Kommunalbestyrelsen om tilpasning og reperiodisering af anlægsprojekter i marts, juni og november, så budgetlægningen af de enkelte projekter over tid tilpasses den aktuelle viden.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der som følge af revurdering af skattefinansierede anlægsprojekter flyttes 24,4 mio. kr. fra 2025 til 2026 og senere,
2. at der som følge af revurdering af skattefinansierede anlægsprojekter flyttes 49,2 mio. kr. fra 2026 til 2027 og senere,
3. at der som følge af revurdering af takstfinansierede anlægsprojekter flyttes 7 mio. kr. fra fjernvarmestik 2024 til fjernvarmestik 2025,
4. at mindreforbruget fra cykelstiprojekterne på Randrupvej og Hendriksholm Boulevard på 2,55 mio. kr. overføres til cykelstiprojektet på Veronikavej,
5. at de bevillingsmæssige konsekvenser af punkt 1 til 5 godkendes, jf. afsnittet om Økonomiske konsekvenser,
6. at det budgetterede låneoptag på det skattefinansierede område reduceres med 12,8 mio. kr. i 2026 samt forøget med 7,8 mio.kr. i 2027.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 130:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

En effektiv styring af kommunens anlægsbudget forudsætter en løbende justering og tilpasning mellem budgetårene. En systematisk tilgang til anlægsstyringen muliggør en mere præcis fordeling af anlægsudgifter og -indtægter og understøtter dermed en stabil og ansvarlig økonomistyring.

Med henblik på at understøtte denne proces fremlægges forslag til anlægsstyring tre gange årligt til kommunalbestyrelsens godkendelse. Dette sikrer, at anlægsmidlerne placeres dér, hvor de reelt skal bruges – og på det rette tidspunkt. En sådan tilgang styrker både styringen af det samlede anlægsprogram og kommunens likviditet, samtidig med at det skaber bedre forudsætninger for en realistisk og præcis budgetlægning fremadrettet.

Som følge af anlægsstyringen tilpasses også kommunens låneoptag, både til energirenoveringer og til udbygningen af fjernvarmenettet, i overensstemmelse med den ændrede tidsmæssige placering af udgifterne.

Et samlet overblik over de foreslåede ændringer fremgår af bilag 1.

CTS, vand og ventilation på Tinderhøj, UC2610 og Skovmoseskolen (BSU)

Der er afsat 3 mio. kr. inkl. 0,6 mio.kr fra overførselssagen i marts i 2025 til Renovering af tekniske installationer i bygningerne på Tinderhøj skole, Uddannelses center i Rødovre samt Skovmoseskolen. Efter en revurdering af projektøkonomien vurderes det, at et forbrug på 0,8 mio. kr. i 2025 er realistisk. Det resterende budget på 2,2 mio. kr. foreslås derfor reperiodiseret til 2026.

Valhøj Skole, udvid. ombyg. og pavillon (BSU)

Til ombygningen og udvidelsen af Valhøj Skole er der afsat 68,4 mio. kr. i 2025. På baggrund af en gennemgang af projektets tidsplan vurderes det, at budgetbehovet kan reduceres med 15 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. i 2026. Det foreslås derfor, at i alt 20 mio. kr. reperiodiseres til 2027.

Helhedsplan idræt, renovering og udbygning (KFU)

Som følge af de økonomiske konsekvenser af tillægsbevillingen vedrørende renovering og omlægning af tennisbaner (KB-sag nr. 187 af 29.11.2022) er der afsat 0,8 mio. kr. fra Helhedsplan Idræt til dækning af uforudsete udgifter i projektet. Det foreslås, at midlerne overføres fra 2026 til 2025.

Linexbygning Gunnekær 24-28, ombygning (SOSU)

Til ombygningen af Linexbygningen er der afsat 59,4 mio. kr. i 2026. På baggrund af en gennemgang af projektets tidsplan vurderes det, at budgetbehovet i 2026 udgør 30,4 mio. kr. Det foreslås derfor, at i alt 29 mio. kr. reperiodiseres, heraf 27 mio. kr. til 2027 og 2 mio. kr. til 2028.

BC Aage Knudsens Strøg (TMU)

Til anlægsprojektet på Aage Knudsens Strøg er der afsat 7,1 mio. kr. i 2025. Første etape er afsluttet i april 2025 med et mindreforbrug på ca. 1 mio. kr., som foreslås overført til 2027. Projektet er opdelt i to etaper som følge af opførelsen af det nye Borgerhus. Anden etape, der skal integreres i forlængelse af Borgerhuset, forventes derfor først igangsat i 2027.

Daginstitution Horsevænget (BSU)

På baggrund af den justerede tidsplan, foreslås det, at 16,6 mio. kr. af det oprindelige anlægsbudget for 2026 på 56,6 mio.kr. overføres til 2027.

Herudover foreslå det at den budgetlagte låneoptag til projektet på 7 mio. kr. reduceres i 2026 med 5 mio. kr. til 2 mio. kr., idet de energibesparende elementer har vist mindre end først antaget.

BC Udbygningsplaner Ny materielgård (ØU)

Til etablering af en ny materielgård er der afsat 12,5 mio. kr. i 2025. På grund af udsættelsen af den nye genbrugsplads vil der i 2025 alene være behov for midler til projektering. Det foreslås derfor, at budgettet for 2025 reduceres med 7 mio. kr., som reperiodiseres til 2027.

RKF Fjernvarmestik 2024 (TMU)

Til etablering af fjernvarmestik i 2024 blev der afsat 7 mio. kr. Projektet er blevet forsinket, og det foreslås, at midlerne reperiodiseres til projektet for fjernvarmestik i 2025

Cykelsti, Veronikavej (TMU)

Der forventes et merforbrug på ca. 3,5 mio. kr. på cykelstiprojektet ved Veronikavej som følge af forhøjede udgifter til asfalts arbejde. Mindreforbruget på cykelstiprojekterne ved Randrupvej og Hendriksholms Boulevard, samlet 2,55 mio. kr., foreslås overført til projektet på Veronikavej.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

Det er en fordel for den likviditetsmæssige styring for hele kommunen, at den samlede anlægsportefølje gennemgås i forhold til, hvornår projekterne forventes at blive eksekveret. Med denne sag udsættes 24,4 mio. kr. fra 2025 til eksekvering i senere år på skattefinansieret anlæg. Yderligere udsættes 49,2 mio.kr. fra 2026 til eksekvering fra 2027 og frem, hvilket indarbejdes i budgetforslag 2026 (2027-2029). Den tættere opfølgning på anlægsprojekterne forventes generelt at forbedre prognosen for likviditetsudviklingen.

De bevillingsmæssige ændringer i 2025 er fordelt som følger:

Teknik- og Miljøudvalget -1 mio. kr. i 2025

Kultur- og Fritidsudvalget 0,8 mio. kr. i 2025

Børne- og Skoleudvalget -17,2 mio. kr. i 2025

Social- og Sundhedsudvalget 0 mio. kr. i 2025

Med de foreslåede reperiodiseringer udgør anlægsbudgettet 393,3 mio. kr. i 2025, heraf 197,3 mio. kr. på de skattefinansierede områder og 196,0 mio. kr. på forsyningsområderne. I 2026 udgør anlægsbudgettet pt. 689,6 mio.kr. heraf 333,3 mio.kr. på det skattefinansierede område og 356,3 mio.kr. på det takstfinansierede område.

Vedrørende låneoptag medfører sagen, at det budgetterede låneoptag på det skattefinansierede område i 2026 reduceret med 12,8 mio.kr. (Linexbygningen og Horsevænget) og forøget med 7,8 mio.kr. i 2027 (Linexbygningen).

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af 'Sag 66 - Fremme af valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2025' på kommunalbestyrelsesmødet den 29. april, forelægges der hermed konkrete forslag til lokale indsatser til fremme af valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 2025 (KV25).

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at forslag til lokale indsatser til fremme af valgdeltagelsen ved KV25 godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 127:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvis lokale og regionale politikere skal have et stærkt folkeligt mandat, er det vigtigt, at så mange som muligt udnytter deres stemmeret. Deltagelsen ved kommunal- og regionsrådsvalg er imidlertid markant lavere end ved folketingsvalg. Hertil kommer, at valgdeltagelsen i Rødovre Kommune ved seneste kommunalvalg i 2021 havde en valgdeltagelse på 59,7 % og dermed lavere end på landsplan, hvor valgdeltagelsen var 67,2 %.

På kommunalbestyrelsesmødet den 29. april 2025 blev det besluttet, at forvaltningen i samarbejde med relevante råd og lokale parter skal komme med forslag til initiativer, der kan skabe øget opmærksomhed omkring vigtigheden af at bruge sin stemmeret ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.

Rødovre Kommune planlægger både at iværksætte generelle indsatser rettet mod den brede vælgergruppe og indsatser særligt rettet mod befolkningsgrupper med en lav stemmeprocent. Det medfører nemlig en demokratisk ulighed, når nogle befolkningsgrupper har en lav valgdeltagelse, idet deres synspunkter bliver dårligere repræsenteret i kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

De vælgergrupper, der har en særlig lav valgdeltagelse i Rødovre, er:

• Unge mellem 19-21 år (48,7 % ved KV21)
• Unge mellem 22-29 år (40,6 % ved KV21)
• Borgere på kontanthjælp (33,2 % ved KV21)
• Indvandrere (33,6 % ved KV21)
• Efterkommere (29,2 % ved KV21)

Hvad siger valgforskningen?

Forvaltningen har ladet sig inspirere af nyeste valgforskning og erfaringer indsamlet og formidlet af Kommunernes Landsforening (KL).

Hovedbudskabet fra valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er, at det at stemme er noget danskerne gør i fællesskab. Har man nogen at følges med, er chancen for, at man benytter sin stemmeret markant større. Møller Hansens anbefaling er derfor, at man ikke alene ser på at gøre det nemt at stemme, men også arbejder med de sociale fællesskaber omkring valghandlingen.

Videre viser forskningen, at målrettede kampagner kan gøre en forskel for valgdeltagelsen. Eksempelvis har Dansk Ungdoms Fællesråd tidligere haft god succes med at sende en simpel SMS med teksten ”Demokratiet har brug for dig” til unge mellem 22 og 29 år.

Forskningen viser også, at der er en 'demokratisk arv'. Hvis forældre og særligt mødre stemmer, er deres børn mere tilbøjelige til at stemme.

Og endelig viser forskningen, at effektfulde indsatser og kampagner har en langvarig effekt. Personer, der er blevet opfordret og opmuntret til at stemme for ti år siden, har fortsat en højere valgdeltagelse i dag.
(Kilde: 'Valgforsker frygter det dårligste valgresultat i 50 år', Danske Kommuner, januar 2025, Kasper Møller Hansen).

Forvaltningen foreslår derfor, at sociale relationer og fællesskab samt målrettede kampagner med opfordring til at stemme til målgrupper med lav valgdeltagelse er omdrejningspunktet i Rødovre Kommunes arbejde for at øge valgdeltagelsen til KV25.

Samarbejde med lokale råd og parter
Forvaltningen har sammen med Udsatterådet, Integrationsrådet og En ung strategi drøftet mulige indsatser, der kan være med til at fremme valgdeltagelsen.

Forvaltningen har som noget nyt også inddraget den boligsociale koordinator i Kærene. Det er interessant at få sat fokus på særligt Kærene, da der blandt områdets 2.097 beboere er en høj repræsentation af borgergrupper med lav valgdeltagelse. Over en tredjedel (36%) af beboerne er eksempelvis indvandrere og efterkommere med ikke vestlig baggrund, en fjerdedel (25,3%) er uden for arbejdsmarkedet, og mere end hver tiende (12%) er unge i alderen 19-29 år.

Ét budskab fra Udsatterådet og Integrationsrådet er, at forudsætningen for, at folk stemmer, er, at de ved, hvad det handler om.

Et andet vigtigt budskab, især de unge nævner, er, at de gerne vil vide mere om, hvordan man helt konkret stemmer. Det flugter med undersøgelser, der viser, at flere vælgere ville benytte deres stemmeret, hvis de føler sig fortrolige med, hvor de skal hen, og hvad de skal gøre. Hvis man f.eks. ikke har børn på den skole, hvor ens valgsted er, kan det manglende kendskab til stedet skabe usikkerhed og gøre valghandlingen uoverskuelig.

Budskaberne fra dialogen med de lokale råd og parter tager forvaltningen ned på den måde, at de sociale fællesskaber omkring valghandlingen og de målrettede opfordringer til at stemme med fordel kan suppleres med meget konkret og håndgribelig kommunikation om, hvad man stemmer til, og hvordan man step for step gør. Det vil både ramme de unge førstegangsvælgere, men kan også være en hjælp til de borgere, der af forskellige årsager ikke er vokset op med den ”demokratiske arv”.

Alle de adspurgte samarbejdspartnere har taget godt imod forvaltningens forespørgsel om et samarbejde om initiativer og vil gerne drøfte det nærmere på deres respektive råds- og bestyrelsesmøder, som de afholder inden sommerferien. Nogle af samarbejdsparterne giver også udtryk for, at de på eget initiativ inden sommerferien påbegynder samtalerne omkring, hvordan de vil arbejde med at skabe opmærksomhed om vigtigheden af at stemme i forhold til deres beboere og målgrupper. Det er dog også tilbagemeldingen, at den egentlige planlægning af aktiviteter til fremme af valgdeltagelsen i de kontaktede råd og Kærene først sker på den anden side af sommerferien. De har derfor svært ved på nuværende tidspunkt at forpligte sig til at samarbejde om konkrete initiativer. Forvaltningen har derfor aftalt med hhv. Integrationsråd, Udsatteråd og den sociale koordinator i Kærene, at der holdes kontakt med henblik på, at vi starter samarbejdet og koordineringen af forskellige aktiviteter op til august, inden for rammen skitseret i denne sag.

I vedlagte notat er alle de nævnte forslag til indsatser uddybet.

Forslag til indsatser for grupper med lav stemmeprocent

• En pop-up kaffevogn indtænkes som en understøtttelse af lokale aktiviteter i Kærene og i Islev. Eksempelvis i Kærene vil kaffevognen blive tænkt sammen med muligheden for at brevstemme
• Hjælp til formidling af budskabet om at gøre brug af sin stemmeret fra interesserede boligorganisationer og bydelsmødre
• 'Ung til ung formidling' på sociale medier
• Korte speaks og KL’s kampagnefilm til lokale sportsstævner med budskabet om at gøre brug af sin stemmeret
• Budskab om at huske at stemme sendes som sms-besked til unge mellem 18-24 år via nyt valgsystem - suppleret med konkret og håndgribelig kommunikation på sociale medier om, hvad man stemmer til, og hvordan man step for step gør

Forslag til generelle indsatser

• FaceBook opslag om KV25. Herunder information om brevafstemning, afstemning på valgdagen og påmindelser om at huske at stemme
• Rødovre-profil på KL’s kampagnemateriale, så budskabet opleves konkret og relevant for rødovreborgere
• Lokale ambassadører, der med afsæt i Rødovres stærke sammenhold og fællesskaber formidler budskabet om at huske at stemme
• Konkret vejledning til, hvor og hvordan man stemmer - herunder en opfordring til at følges med familie eller venner
• Tegnekonkurrence, hvor tegning afleves ifm. forældrenes stemmeafgivning. Præmie til tre tilfældigt udtrukne tegninger
• På kommunens hjemmeside, rk.dk, vil der henledes fokus på valget med et banner på forsiden, som vil lede videre til de øvrige sider med valginformation.
• På kommunens digitale vejskærme, som findes på Tårnvej og Jyllingevej, vil budskabet om at huske at stemme blive formidlet
• Udvidede åbningstider ved KV25 ift. ved Europa-Parlamentsvalg og folketingsvalg på kommunens faste mobile valgsteder, Ældrecentret Broparken (Rødovre nord) og Cafébiblioteket (Rødovre syd). Der vil på de to mobile valgsteder være åbent fire forskellige dage af 3 timer
• Rødovredagen - Budskabet om at huske at stemme vil blive kommunikeret ud på Rødovredagen med brug af KL's kampagnemateriale tilpasset en Rødovre-profil

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

De specifikke indsatser for grupper med lav stemmeprocent finansieres af budgettet til afholdelse af kommunalvalg.

Tidsplan

• August - september 2025: Detailplanlægning i samarbejde med relevante råd og andre parter
• Oktober - : Iværksættelse af indsatser

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Enhedslisten v. Peter Mikkelsen har ved mail af 22. maj 2025 til borgmesteren fremsendt forslag til optagelse på dagsordenen. Forslaget er gengivet i sagsfremstillingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen tager stilling til forslaget.

Enhedslisten stiller ændringsforslag til eget forslag:

Indholdet i undervisningen i kommunens folkeskoler tilrettelægges altid af det pædagogiske personale, indenfor de rammer, der er besluttet af skolen bestyrelse og ledelse. Det gælder også for skoler, der deltager i skolevalg 2026.

Beslutning

Enhedslisten ændringsforslag er godkendt.

Sagsfremstilling

Enhedslisten fremsætter følgende forslag til behandling:

I Rødovre respekterer vi grundloven, ytringsfriheden og demokratiet. Derfor sender kommunalbestyrelsen i Rødovre en opfordring til skolelederne og elevrådene på kommunens skoler om ikke at begrænse emnevalg i arbejdet op til skolevalget i januar 2026.

Kommunalbestyrelsen har tillid til, at elever og lærere i Rødovre er i stand til at debattere og behandle svære, komplekse og kontroversielle emner på en ansvarlig og forsvarlig måde.

Kommunalbestyrelsen anbefaler derfor, at skolerne ser bort fra Folketingets Præsidiums udtalelse om, at en debat af oprettelse af en palæstinensisk stat ikke må indgå i arbejdet omkring skolevalget.

Lov- og plangrundlag

-

Økonomiske konsekvenser

-

Tidsplan

-

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

SF v. Kenneth Rasmussen har ved mail af 31. maj 2025 til borgmesteren fremsendt forslag til optagelse på dagsordenen. Forslaget er gengivet i sagsfremstillingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen tager stilling til forslaget.

Socialistisk Folkeparti fremsætter ændringsforslag til eget forslag:

Som kommune køber vi hvert år store mængder mad ind til plejehjem, daginstitutioner, skoler og kantiner. Det giver os en reel mulighed for at påvirke, hvordan dyrene i landbruget har det. Derfor foreslår vi, at Rødovre fremover alene må købe økologiske kyllinger eller kyllinger med dyrevelfærdsmærket med minimum ét hjerte, eller at der ikke må være tvivl om, at kyllingekødet ikke kommer fra hurtigtvoksende kyllinger, dvs. de såkaldte turbokyllinger.

Socialdemokratiet stiller ændringsforslag:

Vi ønsker sagen yderligere belyst i relation til den nyligt vedtagne indkøbspolitik og fremlagt i Økonomiudvalget.

Beslutning

Socialistisk Folkepartis ændringsforslag: 2 stemmer for (F), 17 stemmer imod (A, Ø, V og C). Forslaget ikke godkendt.

Socialdemokratiets ændringsforslag: Godkendt.

Sagsfremstilling

I SF Rødovre mener vi, at vores kommune har et ansvar for at sikre ordentlige forhold for de dyr, vi som samfund forbruger. Derfor stiller vi forslag i kommunalbestyrelsen om, at Rødovre Kommune stopper indkøb af de såkaldte turbokyllinger uanset hvor stort omfanget er.

Turbokyllinger er resultatet af en ekstrem form for avl, hvor kyllingerne vokser unaturligt hurtigt. Turbokyllinger, er en kyllingerace avlet til at vokse hurtigt, fra 50 gram til over 2 kilo på blot 33 dage. Det betyder, at mange af dem allerede i en alder af få uger lider af smertefulde bensygdomme, hjerteproblemer og lammelser, fordi deres krop vokser hurtigere, end deres knogler og organer kan følge med. De lever i trange stalde uden dagslys og uden mulighed for at udvise naturlig adfærd. Det er dyrevelfærd på et absolut minimum.

Som kommune køber vi hvert år store mængder mad ind til plejehjem, daginstitutioner, skoler og kantiner. Det giver os en reel mulighed for at påvirke, hvordan dyrene i landbruget har det. Derfor foreslår vi, at Rødovre fremover alene må købe økologiske kyllinger eller kyllinger med dyrevelfærdsmærket tre hjerter.

Det er forbrugerens garanti for, at kyllingen er en langsomt voksende race, der har haft adgang til det fri og dermed mulighed for at udleve dens naturlige adfærd., der sikrer bedre forhold, mere plads, naturligt lys og længere levetid for kyllingerne.

Vi mener, det er på tide, at Rødovre følger i fodsporene på de kommuner og virksomheder, der allerede har sagt nej til turbokyllinger. Det handler om etik, klima og ansvarlighed – og om at sætte handling bag de flotte ord i kommunens bæredygtighedsstrategi.

Rødovre kan og bør være en af foregangskommunerne for dyrevelfærd.

SF indstiller, at forslaget vedtages.

Lov- og plangrundlag

-

Økonomiske konsekvenser

-

Tidsplan

-

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (BDO) har fremsendt Revisionsberetning nr. 13 for Årsregnskab 2024. Revisionsberetningen er uden forbehold og revisionsbemærkninger. Den overordnede vurdering er, at kommunen har en bæredygtig drift.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at Revisionsberetning nr. 13 vedrørende Årsregnskab 2024 godkendes samt
2. at Årsregnskab 2024 godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. juni 2025, pkt. 131:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

BDO har fremsendt Revisionsberetning nr. 13 vedrørende Årsregnskab 2024. Det fremgår af revisionsberetningen, at revisionen forsyner årsregnskabet med en påtegning uden forbehold.

Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger for 2024 eller for tidligere år. Hvis der var revisionsbemærkninger, skulle de behandles af kommunalbestyrelsen.

Administrationen har følgende nedslag i revisionsberetningen.

Afsnit 2. Vurdering af kommunens økonomi

Det er revisionens samlede vurdering, at kommunen har en bæredygtig drift og et likvidt beredskab indenfor rammerne af kommunens økonomiske politik. Kommunen har overholdt lånebekendtgørelsens bestemmelser om, at kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen altid skal være positiv.

Revisionen er opmærksom på, at der i 2024 er et merforbrug primært vedrørende børn og unge med særlige behov samt på plejehjemsområdet. Revisionen noterer også, at kommunen budgetterer med en kasseopbygning i 2025 og et kassetræk i 2026 og 2028, og at likviditeten kommer under pres på grund af en høj anlægsaktivitet. Revisionen anbefaler, at der fortsat sikres en god budgetoverholdelse samt at tillægsbevillinger ikke finansieres via kassebeholdningen.

Administrationen er enig i revisionens anbefalinger. Budget 2025 indeholder en kasseopbygning på 89,4 mio. kr., et kassetræk på 63,6 mio. kr. i 2026 samt kasseopbygninger i 2027 og 2028 på henholdsvis 1,7 mio. kr. og 185 mio. kr. Der er således en samlet kasseopbygning for hele budgetperioden på 212 mio. kr. Årsagen til det store udsving mellem 2025 og 2026 skyldes hovedsagligt reperiodisering af anlægsudgifter. Der er således opmærksomhed på at sikre en stabil likviditet.

Afsnit 4.1 og 4.2 Principper for økonomistyring, bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller
Revisionen henviser til, at principperne for økonomistyring med de tilhørende vejledninger har en høj grad af decentralisering, hvor økonomiansvaret er hos de budgetansvarlige ledere. I denne sammenhæng arbejder kommunen med rammebudgetter, som giver den budgetansvarlige leder adgang til at disponere indenfor rammebudgettet, hvilket udfordrer kontrollen med bilag og budgetkontrollen, det vil sige ledelsestilsynet.

Revisionen retter opmærksomheden på, at der ikke er etableret en fuldstændig funktionsadskillelse mellem disponerende, registrerende og kontrollerende funktioner. Samtidig henviser revisionen til, at kommunen i denne sammenhæng har etableret kompenserende kontroller, som reducerer risici som følge af den manglende fuldstændige funktionsadskillelse. For at teste kommunens interne kontroller har revisionen foretaget stikprøvevis gennemgang. I denne sammenhæng er der ikke konstateret fejl eller mangler.

Administrationen har løbende evaluering af ledelsestilsynet. I denne forbindelse er kommunen i gang med en kortlægning af økonomiopgaverne i forvaltningerne samt en vurdering af, hvorledes de fremadrettet bedst tilrettelægges og forankres i organisationen, så de decentrale ledere understøttes bedst muligt i den daglige drift.

Afsnit 6 Juridisk-kritisk revision og lovpligtig forvaltningsrevision, jf. standard for offentlig revision (SOR 6 og 7)
Revisionen oplyser, at de over en 5-årig periode skal gennemgå en række fast definerede plantemaer indenfor juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Plantemaerne for 2024 er "Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner" under juridisk-kritisk revision og "Aktivitets- og ressourcestyring" under forvaltningsrevision.

I denne sammenhæng har revisionen vurderet om gældende overenskomster på folkeskoleområdet er implementeret korrekt og har den nødvendige bevilling/hjemmel, samt om processer i budgetstyringen er tilpassede hertil. Revisionen har haft fokus på kommunens styring af vikarer, samt om og i hvilket omfang kommunen har udarbejdet politikker og sygefraværsindsatser. I denne sammenhæng blev det undersøgt, om der vurderes at være tilstrækkelig opfølgning og handling på de vedtagne politikker og sygefraværsindsatser, så der sker en understøttelse af en sparsommelig økonomisk styring og budgetopfølgning i overensstemmelse med de valgte og relevante kriterier.

Revisionens konklusion vedrørende den juridisk-kritiske revision er, at ved de udvalgte stikprøver for folkeskolerne vurderer, at organiseringen af de ledelsesmæssige og administrative opgaver forbundet med løn- og ansættelsesmæssige dispositioner er hensigtsmæssigt forankret i kommunen samt at de administrative processer og styringsværktøjer understøtter implementering af "50.01 Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisningen for voksne".

Der er efter revisionens vurdering et velfungerende samarbejde og opgavefordeling mellem Skoleområdet og Staben for Økonomi og Personale, hvilket understøtter, at administrationen og sagsbehandlingen afspejler gældende overenskomst.

Revisionens konklusion vedrørende forvaltningsrevisionen er, at kommunen med baggrund i den foretagne styring af vikarer, sygefraværspolitikker- og indsatser har implementeret styringsværktøjer, der effektivt medvirker til at understøtte en tilfredsstillende aktivitets- og ressourcestyring. Dog er det revisionens vurdering, at kommunens sygefraværsindsatser endnu ikke har haft tilstrækkelig effekt, hvorfor revisionens gennemgang har givet anledning til anbefalinger om en mere ensartet opfølgning, en intensiveret sygefraværsindsats samt øget understøttelse af de decentrale organisationer på skoleområdet.

I denne sammenhæng henviser revisionen til, at deres anbefalinger helt eller delvist kan adresseres gennem de initiativer og tiltag, der er en del af det igangværende STAR-projekt, hvor kommunen i 2024 modtog et tilsagn på 2,8 millioner fra STAR-puljen til at gennemføre et sygefraværsprojekt på folkeskole- og dagtilbudsområderne med fokus på "Nedbringelse af sygefravær på offentlige arbejdspladser" fra 2024-2026.

Administrationen er enig i, at STAR-projektet i høj grad vil imødegå de opmærksomhedspunkter, som revisionen påpeger i forvaltningsrevisionen. Projektet indebærer en fokuseret indsats i at gøre det lettere og mere forståeligt for ledere, tillidsrepræsentanter og MED-organisation at samarbejde om at nedbringe sygefraværet. Dette sker ved en øget fokus på at kommunikere og uddanne i kommunens regler og retningslinjer for sygefravær, og ved at give de decentrale arbejdspladser en værktøjskasse til det løbende sygefraværsarbejde, herunder også den løbene opfølgning. Projektet indebærer, at der er ansat en sygefraværsprojektkoordinator i projektets løbetid.

Afsnit 7 Revision af kommunens interne IT-kontroller
Revisionen af de generelle IT-kontroller omfatter de IT-systemer, som har betydning for kommunens regnskabsføring og regnskabsaflæggelse.

Revisionens konklusion er, at kommunen generelt har implementeret hensigtsmæssige interne IT-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som IT-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen. Dog har revisionen på flere områder konstateret dokumentations og kontrolmangler i nogle forretningsgange. Disse forhold vurderes at være mindre væsentlige i forhold til kommunens årsregnskab 2024.

Administrationen drøfter løbende med revisionen om nævnte forhold, for at kunne rette op på dokumentations- og kontrolmanglerne.

Afsnit 9.2.4 Forretningsgange, interne kontroller samt gennemgang af personsager.
Revisionen henviser til, at der er fundet både enkeltstående og generelle fejl på områderne Ressourceforløb, Jobafklaring, Merudgifter efter § 86 i BL samt Tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i BL, relateret til manglende dokumentation og vurderinger. Fejlene viser, at der er behov for fortsatte forbedringer i arbejdsgangene, og de enkelte fejl kræver rettelser på de specifikke områder.

Revisionen har i denne sammenhæng været i dialog med administrationen i forbindelse med opfølgning af anbefalingerne, og har modtaget en handleplan på de nævnte områder, som der følges op på i 2025.

Lov- og plangrundlag

Jf. den kommunale styrelseslov §42, stk. 4 afgiver revisionen en årsberetning af kommunens årsregnskab. Jf. bekendtgørelsen for kommunernes budget- og regnskabsvæsen § 8, Stk. 3 skal beretningen været givet til kommunalbestyrelsen inden den 15. juni.

Jf. den kommunale styrelseslov § 42 b, skal kommunalbestyrelsens formand sørge for, at beretningen sendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen. I denne sammenhæng lægges revisionsberetningen på First Agenda. (LBK nr. 69 af 23/01/2024).

Inden udgangen af august måned skal afgørelsen fra Kommunalbestyrelsen sammen med årsregnskabet og revisionsberetningen sendes til Ankestyrelsen. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen, jf. bekendtgørelsen for kommunernes budget- og regnskabsvæsen § 8, Stk. 5. (BEK nr. 1051 af 15/10/2019).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Afgørelsen fra kommunalbestyrelsen skal sammen med årsregnskabet og revisionsberetningen sendes til Ankestyrelsen og revisionen senest udgangen af august måned.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke "Godkend".

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Taget til efterretning.