Kultur- og Fritidsudvalget

12-02-2013

Medlemmer

Jan Kongebro(A)
Kim Hammer(O)
Ahmed H. Dhaqane(A)
Lene Due(A)
Kim Drejer Nielsen(C)

Sager 5 - 9

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 5

Sagens kerne

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1).

  2. Tilsagn om honorarstøtte 2013 - Viften (se bilag 2).

  3. Den Selvejende Institution Foreningehuset, budget / forbrug 4. kvartal 2012. Økonomiopfølgning, jf. KB-mødet 22.06.2010 (se bilag 3).

  4. Mundtlig gennemgang af årshjul for Kultur- og Fritidsaktiviteter.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
Bilag 2: Tilsagn om honorarstøtte 2013 - Viften
Bilag 3: Den Selvejende Institution Foreningshuset, budget / forbrug 4. kvartal 2012. Økonomiopfølgning, jf. KB-mødet 22.06.2010.

Forslag til supplerende takster ved Oplevelsescenter Vestvolden
Sag nr. 6

Sagens kerne

Forslag til supplerende takster for rundvisninger i og omkring Ejbybunkeren, familiekort og en række andre tilbud ved Oplevelsescenter Vestvolden.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at de foreslåede supplerende takster for Ejbybunkeren godkendes.

Sagsfremstilling

Siden åbningen den 14.09.2012 af Rødovre Kommunes nyeste kulturattraktion, Oplevelsescenter Vestvolden, har oplevelsescentret oplevet en meget stor interesse fra en række forskellige besøgende.

Oplevelsescenter Vestvolden, Ejbybunkeren, har siden sin åbning været besøgt af flere end 7000 besøgende, fordelt på godt 4300 fritidsbesøgende og lige knap 3000 skoleelever, der har benyttet bunkerens skoletjenesteforløb.

De nyskabende udstillings-, undervisnings- og formidlingsaktiviteter, der lægger stor vægt på interaktivitet og involvering af de besøgende, har fået meget positive tilbagemeldinger fra publikum.

Oplevelsescentrets formidlingskoncept har derudover også vakt en betydelig opmærksomhed i dansk museumsverden, og centeret har haft besøg af en række kulturinstitutioner, der er interesserede i at lære mere om den måde, hvorpå der arbejdes med formidling i Rødovre.

Endvidere har det vist sig, at der er en stor efterspørgsel efter en række andre oplevelser end dem, der er udviklet til uledsagede fritidsbesøgende og via skoletjenesten.

På baggrund af den store efterspørgsel af andre oplevelser har bestyrelsen for Oplevelsescenter Vestvolden drøftet muligheden for at tilpasse priser i forhold til de ydelser/aktiviteter, der efterspørges.

I forlængelse af de allerede vedtagne billetpriser fremsættes derfor forslag til supplerende takster for rundvisninger i og omkring Ejbybunkeren, familiekort og en række andre tilbud ved Oplevelsescenter Vestvolden. Bestyrelsen anbefaler sagen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

De supplerende takster, som er beskrevet i bilaget, forventes at give øgede indtægter til driften af Ejbybunkeren.

Tidsplan

De supplerende takster træder i kraft pr. 01.03.2013.

Bilag

Bilag 1: Forslag til priser på rundvisning og andre tilbud ved Oplevelsescenter Vestvolden

Udviklingsaftaler på Kultur- og Fritidsområdet 2013-2014
Sag nr. 7

Sagens kerne

Sagen omhandler de udviklingsaftaler, der er indgået mellem direktionen og de budgetansvarlige enheder på kultur- og fritidsområdet. Der gives en overordnet gennemgang af indholdet i aftalerne for 2013-2014.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i drøftelser i direktionen er det besluttet, at fokusområdet for udviklingsaftaler for perioden 2013-14 er kvalitet i kerneydelsen med udgangspunkt i "hvad vi gør, når vi gør det bedst". Desuden har direktionen udmeldt, at alle enheder i 2013 skal fortsætte arbejdet med nedbringelse af sygefraværet. Herudover har Børne- og Kulturforvaltningen udmeldt fokusområder, og de enkelte afdelinger har selv valgt fokusområder for 2013-2014.

For at sikre en god proces omkring indgåelsen af aftalerne, herunder mulighed for at inddrage medarbejdere og eventuelle forældrebestyrelser/brugerbestyrelser, har der været arbejdet med aftalerne siden sommerferien 2012.

Baggrunden for de valgte fokusområder skyldes, at efterspørgslen af kommunens ydelser er stigende, hvilket kommer til udtryk i forventninger om bedre service, flere valgmuligheder og mere fleksibilitet. Samtidig forventes det af offentlige institutioner løbende finder løsninger til at effektivisere og rationalisere arbejdsgange og ydelser, så opgaverne løses på en bedre og billigere måde.

Rødovre skal være en by, hvor man er stolt af at bo og arbejde. Det kræver:

  • At medarbejderne oplever deres arbejde som meningsfyldt – de skal forstå meningen og formålet med det, de laver, og oplever at de gør en forskel.
  • At borgerne/virksomhederne oplever kvalitet og professionalisme i kerneydelsen.

Samtlige udviklingssamtalerne indeholder det fælles fokusområde Kvalitetsudvikling med udgangspunkt i Hvad vi gør, når vi gør det bedst, samt de enkelte institutioners egne udvalgte fokusområder og succeskriterier. Endvidere er der i udviklingsaftalerne en uddybende bemærkninger til de enkelte udviklingsmål. Nedenfor er der givet en orientering om indholdet i de udviklingsaftaler, der er indgået på kultur- og fritidsområdet.

Rødovre Bibliotek
Hvornår opstår kvaliteten og hvad er professionalisme i vores verden (bibliotek). Der vil i løbet af 2013 blive afviklet en række workshops, hvor der vil blive arbejdet med konkret og handlingsrettet med servicebegrebet.

Heerup Museum
Netværksdannelse med andre personmuseer for at styrke Heerup Museums position i et nationalt og internationalt museumslandskab. Heerup Museum tager initiativ til etablering af netværk mellem de ca. 20 personmuseer i Danmark.

Oplevelsescenter Vestvolden, Ejbybunkeren
Udvikling af en fælles virksomhedskultur og en fælles daglig projektarbejdsform, hvor det er naturligt at inddrage hinandens kompetencer og ressourcer maximalt i alle formidlingsaktiviteter.

Kulturhuset Viften
Viftens medarbejdere leverer et professionelt arbejde ved husets mange forskellige arrangementer. Dette giver en god oplevelse for publikum og for de optrædende kunstnere. Dette faglige niveau vil vi fastholde og forsøge at styrke i de kommende år. Nye arrangementstyper: Fortsat have øje for nye tendenser i kunsten, der kan have publikums interesse. Viften får ofte ros for det gode, brede og kvalitative programudbud. Dette vil Viften forsøge fortsat at fastholde og udvikle.

Rødovre Musikskole
Udvikling af samarbejdsmodel med folkeskolen, så musikskolen kan bidrage til et kvalitetsløft i musikundervisningen på folkeskolerne. Udvikling af et efteruddannelsesforløb for musikskolelærere i samarbejde med DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Udviklingen vil eventuelt kunne smelte sammen med punktet Musik Som Social Løftestang.

Rødovregaard
At vi accepterer vores forskellighed i udførelsen af jobbet, men at vi alle er kendte med indenfor hvilke rammer, vi udlåner lokaler og servicerer. Uddannelse og parathed i forhold til de konstante fornyelser vedrørende IT og AV udstyr.Implementering af nye strukturer og kulturer med indførelsen af nyt booking system.

Vestbad
At nå målsætningen om hurtigere og mere fleksibel kundebetjening ved at følge en handleplan, som tager højde for de værdier, som personalet har været med til at beslutte, og inddrager de arbejdsmetoder, som vi tidligere har haft succes med.

Rødovre Kommunes Idrætsanlæg
At nå målsætningen om hurtigere og mere fleksibel foreningsbetjening ved indførelse af nyt bookingsystem og udvikle dette til endnu bedre forenings/brugertilfredshed.

Milestedets Ungdomshus
Milestedets medarbejdere leverer et professionelt arbejde ved husets mange forskellige aktiviteter. Dette giver en god oplevelse for alle brugerne. Milestedet har gennem brugerundersøgelse fået meget ros til personalet og tilgangen til det praktiske felt, omstillingsparathed og faglige niveau. Dette vil Milestedet fastholde og forsøge fortsat at styrke i de kommende år. Styrke de svage unge og fortsat have øje for nye tendenser i ungdomskulturen, som kan have de unges interesse. Milestedet samarbejder kommunalt/tværkommunalt. Styrke det gode brede kvalitative kulturelle samarbejde og fortsat fastholde og udvikle.

Vestvoldens Ungdomsklub
Vestvoldens medarbejdere leverer et professionelt arbejde ved ungdomsklubbens mange forskellige aktiviteter. Dette giver en god oplevelse for alle brugerne. Styrke de svage unge og fortsat have øje for nye tendenser, der kan have de unges interesse. Samarbejde kommunalt/tværkommunalt. Styrke det gode brede kvalitative kulturelle samarbejde, fastholde og udvikle dette.

Skovly
Skovly har siden 2010 foretaget evaluering af de kerneydelser, som stilles til rådighed for gæsterne. Der spørges ind til hvorledes, de enkelte områder af de serviceydelser, som er grundlaget for en god oplevelse bør være.
Dette måleredskab skal fortsætte i 2013 og efterfølgende år, således at lederen til stadighed holder fokus på kvaliteten i de leverede ydelser.

Institutionernes egne fokusområder
Børne- og Kulturforvaltningen har nedenfor i kort form lavet et uddrag af de enkelte institutioners egne valgte fokusområder for 2013-2014.

  • At udvikle og styrke lokale netværk.

  • Ny indretning af biblioteket.

  • Øget professionel sparing på kunst- og kulturområdet.

  • Udvikling og styrkelse af lokale netværk.

  • Videre udvikling af Ejbybunkerens egen historie.

  • Samarbejde med det rytmiske vækstlag i lokalområdet og musikmagasinet Gaffa.

  • Nordisk 2013: Viften har i samarbejde med 8 andre kulturhuse startet en nordisk koncertrække.

  • Styrke Viftens biograf i befolkningens bevidsthed.

  • Ny scenekunst for unge i Rødovre.

  • Forsøge at etablere en ny scenekunstklub for unge i Rødovre.

  • Musik som social løftetang – El Sistema Rødovre.

  • Udvikling af kæmpe jubilæumsværk.

  • Opgradering af musikskolens hus.

  • Uddannelse og parathed i forhold til de konstante fornyelser vedr. IT og AV udstyr.

  • Implementering af nye strukturer og kulturer med indførelsen af nyt booking system.

  • Udvikling og drift i balance.

  • Hurtigere og mere fleksibel kundebetjening.

  • Sund og god livsstil.

  • Miljøcertifikat ”Green Key” på idrætsanlæggene.

  • Demokrati: Børns og unges medindflydelse og medansvar i dagligdagen.

  • De marginaliserede børn og unge.

  • Udvikling/samarbejdsstruktur – Dialog og kommunikation indenfor amatørspillesteder, ungdomsklubber m.fl.

  • Færdiggørelse af knallertbanen.

  • Sund og god livsstil.

  • Skovly som uddannelsesinstitution.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udviklingsaftaler gælder for perioden 2013-2014.

Bilag

Bilag 1: Udviklingsaftaler 2013-2014 for kultur- og fritidsområdet

Handleplan for sundhedsindsatsen 2013 og status for 2012
Sag nr. 8

Sagens kerne

Handleplan for sundhedsindsatsen 2013 og status på handleplan 2012 forelægges til godkendelse.

Sagen behandles samtidigt i alle fagudvalg.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at handleplan for sundhedsindsatsen 2013 og status på sundhedsindsatsen 2012 godkendes

Sagsfremstilling

Hvert år forelægges handleplan for sundhedsindsatsen for det kommende år og status for sundhedsindsatsen i det forløbne år. Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes sundhedspolitik.

Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen er sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Her står, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

I handleplanen for sundhedsindsatsen 2013 får sundhedsområdet et ekstra boost. Udover de mange aktiviteter, der fortsætter fra 2012, vil der i 2013 være fokus på tilbud til borgerne generelt i Rødovre, samt tilbud til særlige målgrupper som psykisk sårbare borgere, borgere med anden etnisk baggrund end dansk, ældre og børn og unge. Derudover udvides rehabiliteringindsatsen for borgere med kronisk sygdom til at omfatte borgere med kræft og hjerte- karsygdomme ud over de nuværende tilbud til borgere med KOL, type2diabetes og demens.

Sundhedscenteret skal i 2013 markeres som borgerens indgang til sundhedsområdet i kommunen. Der tilbydes som noget nyt sundhedstjek til alle borgere og åben vejning for borgere, som ønsker at tabe sig. Der vil derudover blive afholdt kurser og temaarrangementer i stresshåndtering og mindfullness.

Der skal i 2013 være ekstra fokus på synliggørelse af aktiviteterne i sundhedscenteret. Derfor skal der udarbejdes en kommunikationsstrategi med helt konkrete tiltag, der iværksættes i 2013. Ligesom der skal etableres et aktivitetsområde omkring sundhedscenteret, som både borgere, der kommer forbi, og brugere af sundhedscenteret, kan benytte sig af.

For en uddybning af aktiviteterne i handleplan for sundhedsindsatsen 2013 se notatet "Rødovre Kommune en sund by - sundhedsindsatsen i 2013" som er bilag 1 til sagen.

2013 bliver også året, hvor sundhedspolitikken skal revideres. Den nuværende sundhedspolitik blev udarbejdet i 2006, og i de syv år der er gået, er der sket meget på sundhedsområdet. Der skal i 2013 tilrettelægges en politisk proces med inddragelse af borgere, medarbejdere og andre interessenter for udarbejdelse af en ny sundhedspolitik.

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som er faglige anbefalinger for indsasten, og KL´s oplæg om det nære sundhedsvæsen er inddraget ved udarbejdelsen af handleplan for sundhedsindsatsen 2013 og vil også blive inddraget ved revideringen af sundhedspolitikken.

Der vil fortsat være udvikling af samarbejde på tværs og styrkelse af de sunde rammer i alle forvaltninger, synlighed og målrettet kommunikation sideløbende med en udvikling af sundhedstilbud af høj faglig kvalitet, som efterspørges af borgerne.

Følgende bilag er tilknyttet sagen:

  • Bilag 1 er notatet "Rødovre Kommune en sund by - sundhedsindsatsen i 2013", som er en opsummering af aktiviteterne i handleplan 2013
  • Bilag 2 er selve handleplan for sundhedsindsatsen 2013, som er en mere detaljeret beskrivelse af indsatserne.
  • Bilag 3 er et overblik over økonomien for handleplan for sundhedsindsatsen 2013.
  • Bilag 4 er status på handleplan for sundhedsindsatsen i 2012.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Se bilag 3.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Notat om sundhedsindsatsen i 2013
Bilag 2: Handleplan for sundhedsindsatsen 2013 i Rødovre Kommune
Bilag 3: Bilag om økonomien 2013 og 2014
Bilag 4: Oversigt over status på handleplan 2012

Diverse
Sag nr. 9