Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering:

1. Orientering om analysen af projektforslag til Idrætspuljen 2026.
2. Præsentation af data fra termiske kameraer på idrætsområdet.
3. Orientering om idrætskapacitet på Nyager Skole (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Der er i dag forskellig praksis for foreningernes brug af kommunens idrætsfaciliteter udenfor de politisk fastsatte åbningstider og sæson. Nogle steder gives adgang vederlagsfrit, mens andre steder opkræves betaling, hvor adgang stilles til rådighed via særskilte aftaler. Denne praksis skaber uklarhed og vanskeliggør administrationen af faciliteterne. For at sikre ligebehandling af foreningerne, øget fleksibilitet for foreningerne og lette administrationen forelægges denne sag med henblik på at fastlægge klare rammer for, hvordan idrætsfaciliteterne kan anvendes udenfor de fastsatte åbningstider og sæson.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at det godkendes, at der indføres en fleksibel model for adgang til idrætsfaciliteterne udenfor de politisk fastsatte åbningstider og sæson,
2. at det godkendes, at foreningerne kan benytte kommunens idrætsfaciliteter efter aftale udenfor normal åbningstid og sæson uden opkrævning af særskilt betaling, samt
3. at det godkendes, at der afsættes 1 mio. kr. til at dække de forventede merudgifter, som søges indarbejdet i budget 2026 og frem.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Foreningernes adgang til kommunens idrætsfaciliteter udenfor normale åbningstider og sæson varierer i dag afhængigt af det enkelte anlæg og facilitetens anvendelsesmuligheder. Nogle steder gives adgang vederlagsfrit, mens andre steder opkræves betaling, hvor adgang stilles rådighed via særskilte aftaler.

Denne praksis er dels opstået som en konsekvens af et ønske om at imødekomme foreningernes behov for fleksibel adgang til faciliteterne - fx til træning, kampe, camps mm. udenfor åbningstider og i ferieperioder - dels at anlæggene har forskellige forudsætninger for at kunne stilles til rådighed udenfor åbningstid, da nogle faciliteter kræver bemanding og teknisk opsyn, mens andre har briksystem og kan anvendes mere fleksibelt uden væsentlige driftsomkostninger.

Den uensartede praksis har dog ført til usikkerheder om adgang og betaling, og en administration præget af særordninger og lokale aftaler. Forvaltningen vurderer derfor, at der er behov for at etablere en ensartet praksis, som tager højde for både brugernes behov og forskellene i faciliteternes adgangs-, drifts- og kapacitetsforhold.

Nuværende praksis og åbningstider

De kommunale idrætsfaciliteter i Rødovre har forskellige åbningstider og adgangsformer.

Større idrætsanlæg som Rødovre Skøjte Arena, Rødovre Skøjtehal 2, Islev Svømmebad, Rødovre Tennishal samt Rødovrehallen og Rødovre Stadionhal har typisk åbningstider for foreningslivet på hverdage fra kl. 16.00-22.00 og weekender fra kl. 08.00-18.00. Disse anlæg kræver generelt bemanding og teknisk drift for at kunne benyttes, herunder bl.a. bemanding til specialiseret udstyr som ismaskiner i skøjtehallen, vandprøver i svømmehallen mm. Disse faciliteter er som udgangspunkt lukket på helligdage og i skoleferier.

Mindre haller og sekundære faciliteter, herunder fx hal 4 i Rødovrehallen, vægtløftningsrum, bordtennisrum mm., er i større omfang udstyret med briksystem, hvilket muliggør brug uden personale til stede. Disse lokaler kan anvendes med større fleksibilitet, også uden for de officielle åbningstider og sæson, uden væsentlige driftsomkostninger.

Se bilag for en detaljeret oversigt over nuværende åbningstider på de forskellige anlæg.

Foreningerns ønsker til fremtidig brug udenfor åbningstid og sæson

Med udgangspunkt i dialog med foreningerne og konkrete input fra idrætsanlæggene er der på tværs af faciliteterne en række tilbagevendende og mere varierende ønsker og behov i relation til brug af faciliteterne udenfor normal åbningstid og sæson. Disse er:

Rødovre Skøjte Arena og hal 2:

• Dagtimerne fra kl. 06.30-16.00.
• Søndage fra kl. 18.00-22.00.
• Lørdage fra kl. 08.00-18.00 i udvidet sæson.
• Hverdage efter kl. 21.00 i udvidet sæson.
• Ønske om afholdelse af camps i skoleferierne.

Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og øvrige sale

• Søndag efter kl. 18.00 til kampaktivitet.
• Adgang i ferieperioder.

Rødovre Tennishal

• Ønske om adgang i sommerperioden til fx kampe og ekstra træning.
• Ønske om adgang ved dårligt vejr, hvilket kræver fleksibilitet og akutte adgangsmuligheder.

Islevbadet

• Lørdag fra kl. 12.00-17.00 til særarrangementer.
• Adgang i ferieperioder.

Mindre haller og sekundære lokaler på skoler

• Ingen konkrete ønsker nævnt, da lokalerne har brikadgang året rundt og bruges allerede fleksibelt.

Fremadrettet fleksibel model for adgang udenfor åbningstid og sæson

Med afsættet i ovenstående, foreslår forvaltningen, at der etableres en fleksibel adgangsmodel, som tager højde for de konkrete muligheder og hensyn på de enkelte anlæg.

Den fleksible model indebærer ikke en konkret udvidelse af åbningstiderne, men derimod, at faciliteterne efter konkret vurdering kan holdes åbne udenfor normal drift.

Det foreslås, at muligheden for adgang udenfor normale åbningstider vurderes ud fra følgende kriterier, herunder:

• at gældende arbejdsmiljøregler og overenskomster i forhold til varslingsregler mv. for medarbejderne på idrætsanlæggene kan overholdes.
• at foreslået adgang kan indpasses i vagtplaner, eller aftales særskilt med hensyn til lokale arbejdstidsregler.
• at behovet for bemanding, sikkerhed og teknisk drift - fx ved brug af ismaskine, vandprøver eller alarmer - kan håndteres på en fagligt og arbejdsmiljømæssigt forsvarlig måde.

Af hensyn til ovenstående skal foreningernes ønsker om adgang udenfor normale åbningstider fremsendes senest 6 uger før ønsket aktivitetstidspunkt.

Foreningerne vil ikke blive opkrævet særskilt betaling for brug af faciliteter udenfor normal åbningstid, men skal i stedet – ved godkendt adgang – indgå en enkel brugsretsaftale med Idrætssekretariatet. Brugsretsaftalen beskriver kort og enkelt de konkrete rammer for brugen, herunder tidsrum og periode for adgang, ansvarsfordeling ifm. rengøring, tilsyn, åbne- og lukkeprocedurer mv., samt evt. særlige retningslinjer.

Som en del af den løbende indsats for at understøtte fleksibel brug og adgang arbejder forvaltningen allerede med at øge anvendelsen af teknologiske løsninger, herunder briksystemer og selvbetjeningssystemer, på relevante faciliteter. Disse løsninger bidrager til at reducere behovet for bemanding og giver samtidig foreningerne større frihed og fleksibilitet i brugen af anlæggene.

Prøveperiode og evaluering

Den fleksible model for adgang udenfor normale åbningstider og sæson foreslås indført som en prøveperiode af ét års varighed, gældende fra 1. januar 2026.

I løbet af perioden vil forvaltningen følge omfanget og karakteren af den faktiske brug af idrætsfaciliteterne. Her vil data fra HallMonitor og de termiske kameraer også indgå, så det er muligt at se den aktuelle udnyttelse af faciliteterne. Evalueringen vil danne grundlag for en efterfølgende stillingtagen til modellens videreførelse og eventuelle justeringer. Evalueringen kan bl.a. give anledning til:

• En justering af de politisk fastsatte åbningstider på udvalgte faciliteter.
• Indgåelse af mere faste eller specifikke brugsretsaftaler med enkelte foreninger på udvalgte faciliteter.

Forvaltningen vil på baggrund af erfaringerne fremlægge en opfølgende sag for Kultur- og Fritidsudvalget i starten af 2027.

Det skal bemærkes, at de nuværende aftaler, herunder mundtlige eller lokale aftaler mellem foreninger og Idrætssekretariatet, vil forblive gældende frem til den 1. januar 2026, hvor den nye model træder i kraft.

Lov- og plangrundlag

Folkeoplysningsloven

Økonomiske konsekvenser

Foreningernes øgede efterspørgsel efter adgang til idrætsfaciliteter udenfor de politisk besluttede åbningstider og sæson medfører stigende driftsomkostninger. Det gælder særligt ved ressourcekrævende faciliteter, hvor adgang uden for normale åbningstider kræver bemanding, der kan indebære særlige løntillæg, teknisk opsyn og øget energiforbrug som fx skøjtehal og svømmehal.

Dertil kommer, at der i februar 2025 er indgået en samarbejdsaftale med Rødovre Mighty Bulls (RMB) for sæson 2025/2026, der indebærer, at RMB friholdes for betaling af ekstra rengøring af tribuner efter kampafvikling samt for udgifter til ekstra affaldscontainere og tømning. Denne ordning medfører en økonomisk forpligtelse for kommunen, som skal afholdes inden for det samlede driftsbudget for Rødovre Kommunes Idrætsanlæg.

Merudgifterne er estimeret med udgangspunkt i en anslået forøgelse på ca. 800 timers ekstra brug i Rødovre Skøjte Arena og Skøjtehal 2, hvor den gennemsnitlige timepris for drift og personale er anslået til 740 kr., jf. Takstblad 2025, svarende til 592.000 kr. årligt. Hertil kommer forventet øget brug i Islevbadet, Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Tennishallen, herunder øgede udgifter til ekstra vedligehold og slitage på udstyr, til en samlet merudgift på ca. 300.000 kr. årligt. Merudgifterne til samarbejdsaftalen med Rødovre Mighty Bulls udgør ca. 100.000 kr. årligt.

De samlede merudgifter er skønnet til 1 mio. kr. årligt fra og med budget 2026 og frem.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen forelægger ’Kunst i byen – en strategisk plan’. Planen samler væsentlige erfaringer fra kommunens mangeårige arbejde med kunst i byen og sætter en strategisk retning for fremtidige indsatser.

Planen skal fungere som en fælles ramme for, hvordan kunst tænkes ind i byens rum og liv i takt med byens vækst – til glæde for borgere i alle aldre. Den bygger på bred inddragelse og understøtter kommunens tværfaglige målsætninger samt eksisterende strategier og politikker.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ’Kunst i byen – en strategisk plan’ godkendes som ramme for arbejdet med kunst i Rødovre Kommune for de kommende fire år.

Beslutning

Anbefales med 4 stemmer for (A, Ø og F) og 1 stemme imod (C).

Sagsfremstilling

Baggrund og proces

Rødovre Kommune har en lang tradition for at prioritere kunst i byens rum og har siden oprettelsen af Kunstrådet i 2016 arbejdet for at sikre kvalitet og relevans i nye kunstprojekter. Fra 2016 til 2026 er der blevet afsat 1,45 mio. kr. årligt til dette arbejde. Det har eksempelvis gjort det muligt at sikre, at alle skoler i Rødovre i dag har et væsentligt kunstværk. Der er aktuelt to projekter i gang hhv. udsmykning af Borgernes Hus og tre kunstværker til første del af Aage Knudsens Strøg.

’Kunst i byen – en strategisk plan’ skal ses i forlængelse af Rødovrestrategi 2025-2028 og i samspil med kommunens øvrige politikker, herunder Kultur- og Fritidspolitikken, Idrætspolitikken, Børne- og Ungepolitikken, Arkitekturpolitikken, Sundhedspolitikken, Handikappolitikken, Udsatte Politik og Klimahandleplanen.

Erfaringer fra arbejdet med kunst i byen og er skrevet i dialog med Rødovre Kunstråd samt relevante kulturinstitutioner og fagligheder i Rødovre Kommune. De tre strategiske indsatsområder: 1.- Kunst og byudvikling 2.- Kunst og det sunde liv 3.- Kunst og det grønne byliv, blev præsenteret på Kommunalbestyrelsens temamøde om Kunst i byen d. 28. januar 2025. På den baggrund igangsatte Kultur- og Fritidsudvalget d. 4. februar 2025 en proces, der ligger til grund for den kunstplan, der nu fremlægges til politisk behandling.

Med afsæt i Sammen om Rødovre er der i arbejdet med ’Kunst i byen – en strategisk plan’ udviklet brugbare metoder til involvering af borgere i kunsten. I februar og marts 2025 afholdte Børne- og Kulturforvaltningen fire former for kreativ interaktivitet og dialog ved kunstværkerne: Tyren, Fløjtespilleren, Gåseliv og skulpturgruppe ved Mariehøj/Engen. Interesserede elever, ældre, beboere og forbipasserende blev i den sammenhæng spurgt ind til deres tanker og ideer om kunsten i Rødovre. I kunstplanen gives de mange spændende dialoger blandt andet videre i form af citater.

I forbindelse med kunstplanens tværgående sigte er en række interne fagligheder, relevante kulturinstitutioner samt lokale kunstnere interviewet. På samme vis har repræsentanter fra hhv. Handi-kaprådet, Udsatterådet, Seniorrådet og Integrationsrådet bidraget med værdifulde perspektiver på kunsten set fra deres borgergruppers vinkel. Alle dele er indarbejdet i kunstplanen.

Formål

I ’Kunst i byen – en strategisk plan’ samles for første gang kommunens mangeårige erfaringer på området. Kunstplanen skal bidrage til, at Rødovre Kommune i takt med byens vækst bruger kunsten som afsæt for at udvikle attraktive byrum, der understøtter og fremmer meningsfulde fællesskaber med plads til alle.

Et koordineret og strategisk arbejde skal sikre, at flere borgere oplever kunst i deres nærområde og at kunsten bidrager ind i byens udviklingsindsatser i øvrigt. Planen fremhæver eksempler og muligheder for, at kunst i det offentlige rum gøres nærværende og relevant for borgere i Rødovre. Det handler om at gøre kunsten mere synlig og tilgængelig – både fysisk og mentalt – så flere får lyst til at engagere sig og gå på opdagelse i byens kunstneriske udtryk. Samtidig lægges der vægt på et tæt et godt samarbejde på tværs af forvaltninger og institutioner, så kunst tænkes med i helheder og indgår som en naturlig del af kommunens øvrige udviklingsarbejde. Det er desuden vigtigt, at både professionelle kunstnere, lokale aktører og borgere involveres aktivt i processer med at skabe kunst til byen. På den måde skabes ejerskab, mangfoldighed og forankring – og kunsten bliver et fælles projekt for Rødovre Kommune.

Opfølgning og forankring

Implementeringen af ’Kunst i byens – en strategisk plan’ sker i tæt samarbejde med Rødovre Kunstråd og relevante forvaltninger. Planen anvendes som en fælles ramme for kommunens arbejde med kunst.

Kommunikation

Planen vil blive grafisk opsat, trykt og gjort tilgængelig via kommunens kanaler.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Arbejdet med ’Kunst i byen - en strategisk plan’ vil finde sted indenfor den eksisterende ramme, herunder hvad der er afsat til drift af Rødovre Kunstråd. Derudover vil Børne- og Kulturforvaltningen fortsat aktivt søge eksterne midler i fonde og puljer for at udfolde de strategiske indsatser.

Tidsplan

De i kunstplanen beskrevet indsatser forventes at være udfoldet og så vidt muligt igangsat indenfor en 4-årig periode. Kultur- og Fritidsudvalget vil følge arbejdet gennem årlige nedslag.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer her handleplan for Mod på trivsel. Arbejdet med handleplanen blev skudt i gang med afholdelsen af Trivselstopmødet i august 2024 og er et resultat af en omfattende inddragelse og prøvehandlinger gennemført i perioden august 2024 til nu.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at handleplanen for Mod på trivsel godkendes samt
2. at midler til nye initiativer søges indarbejdet i budget 2026.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommune er der fokus på at styrke arbejdet for, at alle børn og unge oplever at være en del af trygge fællesskaber. Børnene og de unge skal høres og inddrages, og de skal opleve nærværende voksne og en hverdag med tid til fællesskaber, fordybelse, leg og bevægelse. Alt sammen med det formål at styrke deres oplevelse af at trives, som er en vigtig forudsætning for at lære og udvikle sig.

Arbejdet med handleplanen Mod på trivsel blev skudt i gang i forbindelse med afholdelse af Trivselstopmøde og igangsættelse af Trivselsåret i 2024 i Rødovre Kommune. Her blev sat fokus på trivsel for alle børn og unge fra 0-25 år på tværs af sektorer og forvaltninger. På baggrund af Trivselstopmødet blev igangsat en omfattende inddragelse og en række prøvehandlinger, der tilsammen nu er mundet ud i en samlet handleplan for Mod på trivsel. Handleplanen er således blevet til på baggrund af konkrete erfaringer med borgerinddragelse og prøvehandlinger, faglig viden om børn og unges trivsel, samt diverse undersøgelser og rapporter som fx Trivselskommissionens 35 anbefalinger. Udover inddragelse af børn, unge og forældre er handleplanen resultatet af et samarbejde mellem ledere og medarbejdere på tværs af Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen, frivillige i foreningerne samt fagpersoner og eksterne samarbejdspartnere. Målet har ikke været at finde på en masse nye initiativer, men derimod at vurdere kvalificeret, hvor der er behov for nyt, hvor der skal justeres, hvad der allerede er i gang, og hvordan de gode erfaringer, der allerede er gjort, skal udbredes.

Målgruppen for initiativerne i handleplanen er som udgangspunkt den brede almene gruppe af børn og unge mellem 0 og 25 år, idet initiativerne primært er af forebyggende karakter. Der findes en række andre og mere indgribende tiltag andre steder for børn og unge, der er i mistrivsel eller står uden for fællesskabet, bl.a. i indsatsen 'Styrket samarbejde om udsatte børn og unge'. Målrettede initiativer af indgribende karakter er derfor ikke en del af denne handleplan.

Handleplanen er skabt med en forståelse for, at alle børn og unge har oplevelser og følelser om både trivsel og mistrivsel. Oplevelsen af mistrivsel er derfor for hovedparten af børn og unge hverken farlig eller konstant. De forskellige initiativer skal understøtte en nuanceret tilgang til det forebyggende trivselsarbejde, der skaber trygge, inkluderende og meningsfulde fællesskaber for alle børn i Rødovre Kommune.

De fem ledestjerner

Handleplanens omdrejningspunkt er fem ledestjerner, som peger på, hvordan arbejdet med børnene og de unges trivsel kan styrkes og tilrettelægges på bedste vis. Der er både nye og eksisterende initiativer, der har potentiale til enten at blive implementeret, afprøvet yderligere eller udbredt til flere. Det har ikke været et mål i sig selv at præsentere en lang række nye tiltag i handleplanen. Derimod har arbejdet i høj grad handlet om at undersøge, hvilke gode erfaringer der allerede er gjort med eksisterende tiltag rundt omkring i Rødovre, og hvordan de kan bredes ud, så endnu flere børn og unge kan få glæde af dem. På den måde kan der trækkes på lokale erfaringer, som evt. kan tilpasses og forfines, så initiativerne bliver endnu mere gavnlige og for flere. De nye initiativer, der er kommet til, er bl.a. fremkommet på baggrund af ønsker fra børnene og de unge.

Initiativerne i de fem ledestjerner er grupperet i forhold til temaer, men det er vigtigt at understrege, at mange af temaerne og initiativerne går på tværs, og de skal dermed ses som en del af en samlet indsats. De fem ledestjerner præsenteres kort herunder:

• Ledestjerne 1 - Børn og unges stemmer

Børn og unge skal have mulighed for aktiv deltagelse og for at blive hørt. De har vigtig viden om deres egen trivsel, og de har viden og erfaring med, hvad der virker - og derfor skal de spørges. De skal lyttes til, og deres stemmer skal i spil, når der planlægges og evalueres nye tiltag i Rødovre Kommune. Initiativerne under ledestjerne 1 handler dermed om at inddrage og lytte til børn og unge, klæde dem på til at bruge deres stemme, give medindflydelse, medansvar og flere muligheder.

• Ledestjerne 2 - Fællesskaber for alle

Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af et trygt og positivt fællesskab, da det har betydning for deres trivsel, at de føler sig accepterede, som de er. Fritidsaktiviteter, kunst og kultur er nogle af de tiltag, der kan skabe en ramme for fællesskaberne. Derudover har børn og unge givet udtryk for, at de gerne vil hjælpes, og at voksenstyrede aktiviteter kan sikre oplevelsen af fællesskab og tilhør. Initiativerne under ledestjerne 2 handler bl.a. om at styrke samarbejdet mellem skole og fritidsliv, se på om Rødovre Kommune har den rette klubstruktur, som kan danne rammen for stærkere fællesskaber, en udvidelse af fritidspasordningen, mv.

• Ledestjerne 3 - Tryghed i overgange

Der er mange overgange i børn og unges liv. Både de store skift som fx fra dagtilbud til skole, men også de små, som finder sted i hverdagen fx fra skole til fritidsliv. Børn og unge i Rødovre skal sikres trygge overgange, som er præget af sammenhæng og tilhør. Initiativerne under ledestjerne 3 handler fx om kvalificeret videndeling ved opstart i dagtilbud, en rød tråd i overgangen fra dagtilbud til SFO og meningsfulde overgange for de unge til job og uddannelse.

• Ledestjerne 4 - Forpligtende nærvær

Det er de voksne, der skal vise vejen, når fællesskaber og trivslen har det svært, og børnene og de unge peger netop på, at det er de voksne, der er nøglen til forandring. Både forældre og fagprofessionelle har brug for at blive klædt godt på til at kunne vise vejen og understøtte børn og unges trivsel med en nærværende tilgang. Initiativerne under ledestjerne 4 handler således om at klæde de fagprofessionelle såvel som forældrene godt på, så de har viden og værktøjer til at understøtte børnene og de unge på bedste vis. Det sker bl.a. i et certificeringsforløb på skolerne vedr. det digitale liv, i relevante og fælles forældreforedrag og som en fælles forpligtende kvalitetsforståelse på dagtilbudsområdet.

• Ledestjerne 5 - Tempo og pauser

Pauser er vigtige, men for nogle børn og unge kan pauserne eller frikvarterer opleves som svære og ensomme. Samtidig er der forskel på, hvad man kan have brug for, idet nogle har behov for bevægelse og tempo, mens andre har behov for fred og ro. Initiativerne under ledestjerne 5 handler fx om legepatruljer på skolerne, som skaber både bevægelse, ansvar og fællesskab, en roligere start på dagen, læringsmiljøer som kan imødekomme forskellige behov og kunst i udemiljøer i det offentlige rum, som kan invitere til fællesskab, pauser og fordybelse.

Den fulde handleplan Mod på trivsel er vedlagt som bilag sammen med en implementeringsplan for de enkelte initiativer. Initiativerne skal løbende evalueres og justeres ved behov. Børn og unges stemmer er tænkt ind som en vigtig del af de løbende evalueringer, der hvor det er muligt, men også forældre og de relevante medarbejdere skal hjælpe med at vurdere, om indsatserne er på rette vej. Evalueringerne skal dermed både ske lokalt, samt i samarbejde med Fælleselevråd, forældre- og skolebestyrelser, MED-system og via Sammen om skolen. De relevante forvaltninger vil understøtte udarbejdelse og analyse af evalueringerne.

Lov- og plangrundlag

Initiativerne under de fem ledestjerner i denne handleplan spiller bl.a. tæt sammen med:

• Folkeskolens kvalitetsprogram
• Sundhedspolitikken
• Kultur- og Fritidspolitikken
• Idrætspolitikken
• En ung strategi
• Kunst i Byens Rum
• Indsatserne på skoleområdet; Teknologi & Innovation, Læringsfællesskaber for alle samt Sundhed & Trivsel.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien til en række af initiativerne er allerede indeholdt i den eksisterende ramme. Derudover søges midler indarbejdet i Budget 2026 svarende til 1 mio. kr. om året de kommende 4 år.

Tidsplan

Handleplanen er gældende i perioden 2025-2030. Nogle initiativer er allerede igangsat helt eller delvist, mens andre vil blive igangsat i løbet af perioden.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Heerup Museum har modtaget samlet 142.238 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden til restaurering af Henry Heerups Totempæl.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at det godkendes, at der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på samlet 142.238 kr. til Heerup Museum.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Heerup Museum har opnået en fondsbevilling på 142.238 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden til brug for restaurering af kunstværket Totempælen, skabt af Henry Heerup.

Restaureringen har til formål at sikre bevaring og fremtidig formidling af det markante værk, som er en væsentlig del af Heerups kunstneriske arv og museumsprofil. Arbejdet vil blive udført af en tømrer med assistance fra en ingeniør og konservatorer og vil tage hensyn til værkets oprindelige materialer og teknikker.

Totempælen er opstillet i museets udendørsareal og har været udsat for vejr- og vindpåvirkning gennem flere år, hvilket har medført behov for en gennemgribende restaurering, da der er et stort område af pælens venstre side, der er rådnet.

Såfremt det viser sig, at det fulde beløb ikke anvendes, skal det returneres til Lemvigh-Müller Fonden i overensstemmelse med fondens betingelser.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %. Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Restaureringen forventes udført senere på sommeren, når vejret er mere stabilt. Den præcise tidsplan aftales med den udførende tømrer i forbindelse med planlægningen af arbejdet.

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KFU

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".