Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering:

1. Besøg af Rødovre Kommunes kultur- og fritidsledere – introduktion til kommunens kultur- og fritidstilbud.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Som led i Budget 2026 er forvaltningen blevet bedt om at belyse fordele og ulemper mellem kunstgræs og hybridgræs. På den baggrund er der udarbejdet et notat, som sammenligner de to banetyper med fokus på anlægsøkonomi, drift, bæredygtighed og brugerbehov. Sagen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på at drøfte forskellene mellem banetyperne samt strategisk retning ved renovering og etablering af fodboldbaner.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager notatet om sammenligning af kunstgræs og hybridgræs til efterretning, samt
2. at det godkendes, at fremtidige helårs-fodboldbaner i Rødovre Kommune etableres med kunstgræs med mindre særlige forhold taler for andet.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som opfølgning på Budget 2026 har forvaltningen udarbejdet et notat, der belyser forskellen mellem kunstgræs og hybridgræs samt de økonomiske, driftsmæssige og bæredygtighedsmæssige konsekvenser ved valg af banetype.

Budgetresolutionen lyder:

“Forvaltningen skal belyse forskellen mellem hybrid og kunstgræs. Det skal gerne indgå, hvad konsekvenserne er ved at udskifte kunstgræs med hybrid, når kunstgræsset skal udskiftes ad åre. Som en del af det vurderes det også for Espelunden, som nu står på anlægsbudgettet og planlægges udskiftet i nær fremtid. Det må dog ikke påvirke den besluttede tidsplan. Sagen drøftes herefter i Kultur- og Fritidsudvalget."

Baggrunden for sagen er blandt andet den kommende renovering af fodboldbaner på Espelundens Idrætsanlæg, som er afsat på anlægsbudgettet og forventes gennemført i 2026-2027. Samtidig vil en række eksisterende kunstgræsbaner i kommunen løbende skulle udskiftes som følge af slid og levetid. EU har desuden vedtaget regler, der fra 2031 forbyder brug af gummigranulat som infill i kunstgræsbaner, hvilket har betydning for fremtidige materialevalg. I den forbindelse er det relevant at vurdere, om fremtidige baner fortsat bør etableres som kunstgræs eller eventuelt erstattes af hybridgræs.

Notatet indeholder også en kort beskrivelse af naturgræs som reference. Naturgræs er generelt den mest økonomiske og bæredygtige løsning ved sæsonbrug, men banetypen er mere følsom over for slid og vejrlig og kan derfor ikke anvendes i samme omfang som helårsbane uden omfattende tekniske installationer. Sammenligningen i sagen fokuserer derfor primært på kunstgræs og hybridgræs, som begge kan etableres med henblik på helårsbrug.

Overordnede forskelle mellem kunstgræs og hybridgræs

Hybridgræs består af naturligt græs, hvor kunstfibre er integreret i jordlaget for at forstærke rodnettet og øge stabiliteten. Overfladen opleves som naturgræs, men systemet kræver fortsat biologisk pleje i form af blandt andet vanding, gødning og klipning. Hvis banen skal kunne anvendes hele året, kræver hybridgræs typisk etablering af banevarme og vækstlys.

Kunstgræs er et fuldt syntetisk banesystem bestående af et kunstigt græstæppe lagt på et opbygget bærelag og typisk med infill af sand eller kork. Banetypen er kendetegnet ved høj slidstyrke, stabil spilleflade og mulighed for

Økonomi - anlæg og drift

Notatet viser, at hybridgræsbaner generelt har højere anlægsomkostninger end kunstgræsbaner, særligt hvis banen skal kunne anvendes året rundt.

Anlægsudgifterne for hybridgræsbaner vurderes typisk at ligge i niveauet 4 – 10 mio. kr., afhængigt af lokale forhold og behov for tekniske installationer som undervarme og vækstlys. Til sammenligning vurderes anlægsudgifterne for kunstgræsbaner med sand- eller kork-infill at ligge på 5,5 – 7,5 mio. kr. og mellem 4,5-6,5 mio. kr. uden infill.

Forskellen i økonomi er større i forhold til drift. Kunstgræsbaner har relativt lave og stabile driftsomkostninger, der primært består af mekanisk vedligeholdelse som børstning, dybderensning og infill-opfyldning. Hybridgræsbaner kræver derimod løbende biologisk pleje samt i mange tilfælde betydeligt energiforbrug til baneopvarmning og vækstlys for at sikre spilbarhed i vinterperioden.

Notatet indeholder en samlet opgørelse af anlægs- og driftsomkostninger for de forskellige banetyper over en 10-årig periode. Opgørelsen viser, at hybridgræsbaner samlet set er væsentligt dyrere end kunstgræsbaner, når både anlægs- og driftsomkostninger indregnes, særligt ved etablering til helårsbrug med banevarme og vækstlys.

Der i de kommende år er planlagt flere større investeringer i renoveringer og udvidelser af kommunens fodboldbaner. Der er blandt andet afsat midler til renovering og udvidelse af 2 elleve-mands- og 3 fem-mandsbaner ved Espelundens Idrætsanlæg. Herudover forventes banen ved Horshøjvej at skulle renoveres inden for en årrække, og som led i kommunens langsigtede planlægning indgår også en række baner ved skolerne, som enten skal renoveres eller etableres. Valg af banetype vil således have væsentlig betydning for kommunens samlede anlægs- og driftsøkonomi på området over tid.

Bæredygtighed og ressourceforbrug

Valget mellem kunstgræs og hybridgræs indebærer forskellige miljømæssige hensyn.

Kunstgræs har et relativt højt klimaaftryk i anlægsfasen som følge af plastmaterialer, men kræver til gengæld et begrænset ressourceforbrug i driftsfasen, da der ikke anvendes vand, gødning eller energi til vækstlys og banevarme.

Hybridgræs indeholder mindre plastmateriale i konstruktionen og kan derfor have et lavere klimaaftryk ved etablering. Til gengæld kan det samlede klimaaftryk ved intensiv anvendelse øges betydeligt som følge af energiforbrug til opvarmning og vækstlys samt forbrug af vand og gødning.

Brugerbehov og kapacitet

Rødovre Kommunes fodboldbaner anvendes af en bred brugergruppe bestående af foreninger, ungdomshold, skoler, SFO’er og fritidsbrugere.

For denne brugerprofil er høj kapacitet og mulighed for helårsbrug afgørende. Kunstgræsbaner kan typisk anvendes langt flere timer årligt end natur- eller hybridgræsbaner og er mindre følsomme over for vejrlig og slid.

Hybridgræs anvendes i Danmark primært på elite- og divisionsstadions, hvor spilleoplevelse og banekvalitet vægtes højt, men hvor brugstiden er mere begrænset og driftsressourcerne større.

Vurdering i forhold til Espelunden

I forbindelse med den planlagte renovering af fodboldbaner på Espelundens Idrætsanlæg er det relevant at overveje banetype.

Hvis kunstgræsbaner erstattes af hybridgræs, vil det blandt andet indebære:

- højere anlægsomkostninger

- væsentligt højere driftsudgifter

- større krav til løbende pleje og teknisk drift

- potentielt lavere samlet banekapacitet.

Samtidig vil etablering af hybridgræs i praksis kræve tekniske installationer som banevarme og vækstlys for at sikre helårsbrug, hvilket vil øge både anlægs- og driftsomkostningerne.

Eventuelle overvejelser om banetype ændrer ikke på den allerede besluttede tidsplan for renoveringen af Espelundens Idrætsanlæg.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KFU

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".