Klima- og Naturudvalget

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Temadrøftelse af el-ladestrategi for Rødovre (se bilag 1).
   Fælles drøftelse med TMU.
   Vedlagt er oplæg til en åben drøftelse om emner, inddragelse, fokus og forholdene der skal tages hensyn til i udarbejdelse af en kommende el-ladestrategi for Rødovre Kommune.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som led i Rødovre Kommunes deltagelse i DK2020-projektet skal kommunen udarbejde en klimahandlingsplan. Klimahandlingsplanen skal sikre, at Rødovre Kommune er CO₂-neutral i 2050 og modstandsdygtig over for klimaforandringer i fremtiden. Før klimahandlingsplanen kan godkendes endeligt af Kommunalbestyrelsen og derefter af C40, skal den forhåndsgodkendes eksternt af CONCITO, som er fagligt sekretariat for DK2020-projektet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at udkast til Klimahandlingsplan godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På mødet 29. september 2020 (sag nr. 176) vedtog Kommunalbestyrelsen, at Rødovre Kommune skulle tilslutte sig DK2020-projektet og udarbejde en klimahandlingsplan med mål for reducering af CO2-udledningen og klimatilpasning. Ambitionen er, at Rødovre har reduceret den samlede CO2-udledning med 70 % inden 2030, og at Rødovre i 2050 er CO2-neutral. Arbejdet blev allerede sat i gang med Rødovrestrategien og arbejdet med FN’s verdensmål. Klimahandlingsplanen bliver således en del af udmøntningen af Rødovrestrategien. Planen skal styrke det fremtidlige arbejde og være et vigtigt redskab i arbejdet med en mere bæredygtig udvikling. Kommunalbestyrelsen forpligter sig med klimahandlingsplanen til at implementere de indsatser, der er beskrevet i planen, og skabe de forandringer, som er nødvendige for, at Danmark kan overholde Parisaftalen. På mødet 26. april 2022 (sag nr. 71) godkendte Kommunalbestyrelsen prioriteringen af de i alt 50 indsatser i klimahandlingsplanen. Indsatserne er inddelt i syv hovedtemaer:

• energi
• erhverv
• grøn mobilitet
• varmeplanlægning
• affald
• klimatilpasning og biodiversitet
• forbrug

Under hver indsats er aktører, mål, faser, økonomi og potentiale for CO₂-reduktion beskrevet. I klimahandlingsplanen arbejdes videre med FN´s verdensmål. Verdensmålene sætter fokus på synergier, så indsatserne skaber merværdi som for eksempel sundhed, trivsel og stærke sociale fællesskaber. Indsatserne i klimahandlingsplanen vil derfor ikke udelukkende fremme bæredygtighed, sænke CO₂-udledningen og klimatilpasse byen, men vil i mange tilfælde også bidrage med f.eks. sundhedsmæssige merværdier.

Klimahandlingsplanen er inddelt i tre søjler i overensstemmelse med den internationale standard ’The Climate Action Planning Framework’ (CAPF), som skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af kommunernes klimahandlingsplaner.

Søjle 1 beskriver den langsigtede version om at blive CO₂-neutral, og hvordan kommunen vil samarbejde og inddrage aktører og borgere i arbejdet, herunder blandt andet virksomheder og særligt udsatte borgere. Det beskrives, hvordan Klimahandlingsplanen spiller sammen med andre planer, strategier og politikker. Endvidere beskrives, hvordan der arbejdes videre med FN´s verdensmål og sikres merværdi og synergi med f.eks. Rødovre Kommunes Sundhedspolitik.

Søjle 2 beskriver Rødovre Kommune, herunder at kommunen er en bykommune, befolkningstilvækst og befolkningssammensætning samt kommunens administrative struktur. CO₂-udledningen for Rødovre som geografisk område opgøres og der opstilles scenarier for CO₂-reduktion. Endvidere beskrives risiko for og konsekvenser ved klimaforandringer såsom øget hyppighed og styrke af oversvømmelser i forbindelse skybrud.

Søjle 3 indeholder de 50 indsatser samt beskrivelse af monitorering af planen.

Kommunalbestyrelsen vil årligt få forelagt en evaluering af fremskridtene i indsatserne og et CO₂-regnskab. Der skal tages højde for, at data til CO₂-regnskabet grundet forsinkelser i data, ikke kan afspejle det pågældende år det rapporteres i. Klimahandlingsplanen er endvidere en dynamisk plan, og den skal derfor jævnligt opdateres i forhold til både de nationale og regionale forpligtelser og den teknologiske udvikling. Planen vil blive revideret og opdateret hvert 5. år, første gang i 2027.

Klimahandlingsplanen er vedlagt som Bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Rødovrestrategien 2020

CO₂-handlingsplan 2021-2022.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune skal afsætte betydelige ressourcer internt og på tværs af forvaltningerne til gennemførelse af indsatserne i Klimahandlingsplanen. Behovet for ressourcer står beskrevet under hver af indsatserne i bilaget.

På mødet 26. april 2022 (sag nr. 71) blev prioteringen af indsatserne prioriteret. Hovedparten af indsatserne planlægges sektorvis, og en del er der allerede afsat midler til. De indsatser, hvor der endnu ikke er afsat midler, vil indgå i de kommende budgetdrøftelser, så Rødovre Kommune kan nå målet om CO₂-neutralitet i 2050.

Tidsplan

Klimahandlingsplanen skal forhåndsgodkendes eksternt af CONCITO i juni 2022. Klimahandlingsplanen fremlægges derefter for Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse i september 2022 og vedtages endeligt af CONCITO og C40 i slutningen af oktober 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

De otte kommuner langs Harrestrup Å-systemet har i samarbejde udarbejdet forslag til Fællesregulativ for Harrestrup Å, Bymose Rende, Kagså og Sømose Å. Fællesregulativet vil samle og afløse syv ældre vandløbsregulativer. Der er desuden udarbejdet et udkast til miljørapport for fællesregulativet samt udkast til en væsentlighedsvurdering for Natura2000-området Kalveboderne. Forslag til fællesregulativet og de to vurderinger skal sendes i offentlig høring.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forslag til fællesregulativet samt tilhørende miljøvurdering og væsentlighedsvurdering sendes i offentlig høring samt
2. at Teknisk Forvaltning i denne sag delegeres beslutningskompetencen i den videre proces for fællesregulativet, miljøvurdering og væsentlighedsvurdering.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Fællesregulativet

I aftalen om Harrestrup Å-samarbejdet, som blev indgået mellem kommunerne og forsyningerne i Harrestrup Å-oplandet i 2014, er det aftalt, at kommunerne skal udarbejde et fælles vandløbsregulativ (fællesregulativ) for de offentlige vandløb i Harrestrup Å-oplandet. Vandløbene er Harrestrup Å, Bymose Rende, Kagså og Sømose Å. Fællesregulativet skal sikre et mere ensartet administrationsgrundlag for vandløbene og for projekterne i Harrestrup Å-kapacitetsplanen.

Der er samtidigt i både Rødovre og øvrige kommuner et behov for at få opdateret regulativet i forhold til virkeligheden med hensyn til udvidede og indskrænkende broer og underføringer. De eksisterende byggelinjer er videreført, og der lægges med ændringerne ikke op til ændringer i forløbet gennem Rødovre, men der foretages nogle justeringer i forhold til oprensningskrav etc.

Et vandløbsregulativ er et retsgyldigt dokument - et lovpligtigt værktøj for vandløbsmyndighedens administration, der fungerer som kontrakt imellem kommunen som vandløbsmyndighed og bredejere om rettigheder og pligter ved vandløbene. Regulativet beskriver desuden vandløbets fysiske form med tilløb, dræn, bygværker, broer mv., samt fastlægger rammer for vandløbsvedligeholdelsen. Alle offentlige vandløb skal være omfattet af et vandløbsregulativ. Da fællesregulativet skal anvendes som administrationsgrundlag for vandløbsmyndigheden, er det af overvejende teknisk karakter, og kan derfor være vanskeligt at tilgå for lægmand.

Fællesregulativet vil erstatte de syv gældende vandløbsregulativer, der er fra 1996-2000. Med fællesregulativet vil vandløbenes skikkelse blive ændret fra geometrisk til teoretisk skikkelse, dvs. fra "kanal-form" til at tillade mere naturlig variation. Herved sikres vandløbenes vandføringsevne samtidig med, at der gives mere plads til naturlig vandløbsdynamik og dyre- og planteliv. Oprensningsbehov forventes deraf reduceret, mens behov for kontrol og dokumentation af vandføringsevne forøges. Fællesregulativet vil desuden ensarte rammerne for vedligeholdelsen, mens antallet af årlige grødeskæringer ikke ændres.

Miljøvurdering

Fællesregulativet er en plan, som efter miljøvurderingsloven skal miljøvurderes. Kommunerne har udarbejdet et udkast til miljøvurderingsrapport, som gennemgår fællesregulativets potentielle miljøpåvirkninger. Fællesregulativet vurderes samlet set ikke at have en negativ påvirkning på miljøet eller forringe vandområdernes tilstand eller mulighed for at opnå god økologisk tilstand. Reduceret oprensningsbehov vurderes at give en positiv påvirkning i forhold til vandkvalitet og forbedrede forhold for dyre- og planteliv.

Natura 2000, Væsentlighedsvurdering

Harrestrup Å munder ud i Kalveboderne ved København, der er et beskyttet Natura2000-område. Der er derfor udarbejdet udkast til en vurdering af fællesregulativets påvirkning af Natura2000-området. Væsentlighedsvurderingen konkluderer, at vedtagelse af fællesregulativet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de habitater og arter, som Natura 2000-området er udpeget for. Det vurderes ligeledes, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arters yngle- og rasteområder samlet set kan opretholdes på mindst samme niveau som hidtil.

Lov- og plangrundlag

Vandløbsloven, Bekendtgørelse af lov om vandløb, LBK nr. 1217 af 25. november 2019

Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021

Habitatbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 2091 af 12. november 2021.

Økonomiske konsekvenser

Vedtagelse af fællesregulativet vil reducere udgifter til oprensning, men forøge udgifter til kontrol. Alle udgifter afholdes indenfor eksisterende driftsbudget for vandløb.

Tidsplan

Tidsplanen for offentlighedsfasen for fællesregulativet og miljøvurderingen er:

8 ugers offentlig høring af fællesregulativ og miljø- og væsentlighedsvurdering igangsættes 1. juli 2022 og løber frem til slut uge 37 (16. september 2022)

Herefter indarbejder kommunerne eventuelle høringssvar, således at kommunerne kan påbegynde godkendelse af fællesregulativet fra og med uge 41, 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er konstateret at en jordvold i matrikelskel mellem Rødovre Skole og Rødovre Boligselskab over tid er blevet ustabil, hvilket bevirker, at asfalteret vej mellem Gunnekær nummer 25 og 33 er udsat for gradvis erodering. Der søges om en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til forundersøgelse og udarbejdelse af materiale, der kan danne grundlag for udbedring af terrænet og fordeling af udgifterne mellem Rødovre Kommune og boligselskabet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til Klima- og Naturudvalget og afsættes et rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til forundersøgelse af ustabil jordvold i 2022, som finansieries af kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Jordvold langs brandvej tilknyttet Rødovre Boligselskabs lejligheder på Gunnekær mellem nummer 25 og 33 er ustabil, hvilket bevirker en forøget risiko for at brandvejen, der ligger op til jordvolden, eroderer. For at højne vidensgrundlaget forslås tilkøb af ekstern rådgiver, hvis opgave er at fastslå omfanget af problemet og mulige løsningsmodeller. Da udfordringen er placeret i matrikelgrænsen mellem Rødorve Kommune og boligselskabet kan en ekstern rådgivning være behjælpelig med at finde en fornuftig fordeling af udgifterne til udbedringer mellem kommunen og boligselskabet.

Rødovre Kommune har været i dialog med repræsentanter for boligselskabet. Den dialog vil blive opretholdt gennem projektets levetid, da udfordringen er over skelgrænsen.

Ved eventuel reetablering af området, kan arealet benyttes til f.eks træplantning.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til ekstern rådgivning estimeres til 0,5 mio.kr., udgiften vedrører 00.28 Fritidsområder.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen gav en anlægsbevilling i 2020 på 6,0 mio. kr. til Energitiltag i kommunale bygninger. Tiltagene er udarbejdet, og anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at regnskabet godkendes samt
2. at merforbruget på 85.487 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 15. december 2020 gav Kommunalbestyrelsen en bevilling på 6,0 mio. kr. Regnskabet for bevillingen er anført nedenfor:

Bevilling: 6.000.000 kr.
Forbrug: 6.085.487 kr.
Merforbrug: 85.487 kr.

Jf. sagen var bevillingen øremærket til nedenstående energiforbedrende tiltag, samt medfinansiering til energiforbedrende tiltag i andre sager.

1. Etablering/udvidelse af den centrale styring (CTS)
2. Udskiftning/renovering af ældre ventilationsanlæg
3. Udskiftning af belysning til LED
4. Efterisolering af klimaskærm
5. Andre tiltag som afklares i løbet af året.

En opgørelse over de enkelte tiltags energibesparelse og forventede økonomiske besparelse er vedlagt som bilag.

De gennemførte tiltag i 2021 forventes at afstedkomme en energibesparelse på hhv. 421 MWh varme og 117 MWh el, svarende til en reduktion af Rødovre Kommunes CO2 udledning med 56 ton pr. år. I bevillingssagen af 15. december 2020 var estimatet 81 tons.

Baggrunden for den forventede realiserede CO2 besparelse er mindre end oprindeligt estimeret, kan primært tilskrives et enkeltstående projektet, som krævede en mere omfattende teknisk installation. Tiltagene bidrager til Rødovre Kommunes årlige reduktion af CO2-udslip. Effekten af tiltagene er beskrevet nærmere i Rødovre Kommunes grønne regnskab for 2021.

CO2 reduktionen kan som følge af de udførte energitiltag variere mere end først antaget. Dette skyldes en beregning af miljøpåvirkningen via en variabel emissionsfaktor oplyst af forsyningsselskaberne. Emissionsfaktorerne bliver opdateret løbende, hvilket kan påvirke resultatet for miljøaftrykket.

Rent teknisk er den midlertidig variabel emissionsfaktor, udgivet af Energinet til beregning af CO2-udledningen fra el. CO2-udledningen afhænger af energisammensætningen, da andelen af den ved-varende energiproduktion og udveksling med nabolande kan variere i forbindelse med elproduktionen. En midlertidig emissionsfaktor afspejler derfor den forventede energisammensætning her og nu.

Efterisolering af klimaskærm blev nedprioriteret til fordel for projektet på tandplejehuset, da indeklima udfordringerne var store og projektet udviklede sig.
Efterisolering af klimaskærm blev udført ved udskiftning af ruder på hovedbiblioteket, dog i en mindre skala end forventet.

Lov- og plangrundlag

Cirkulære om Budget- og regnskabssystem for kommuner, kapitel 7.2
Rødovre Kommunes byggestyringsregler
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision mv. (BEK nr. 128 af 1. Februar 2019).

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet for bevillingen viser et merforbrug på 85.487 kr.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2021, blev der indarbejdet en effektivisering på 500.000 kr. årligt. Med udarbejdelsen af energitiltagene på de enkelte bygninger følger en tilsvarende økonomisk effektivisering. I vedhæftede bilag er de respektive institutioners energieffektiviseringer beskrevet. De anførte effektiviseringer vil blive fordelt ud på de respektive institutioner i 2022 og fremefter. Jf. bilaget er der fundet effektiviseringer for samlet set 485.533 kr.

Som anført i bevillingssagen af den 15. december 2020 er det muligt at optage lån til finansiering af energiforbedrende tiltag. Den aktuelle lånefinansiering, herunder afdrag og renter, af Energitiltag i kommunale bygninger er indeholdt i sagen om optagelse af lån. Udgiften til etablerede energitiltag i kommunale bygninger indgår som en del af kommunens samlede mulighed for optagelse af lån på baggrund af regnskab 2021.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.