Klima- og Naturudvalget
14-01-2025
Medlemmer
Anette Rachlitz (A)
Jan Kongebro (A)
Jette Louise Larsen (C)
Henriette Hesselmann (C)
Sager 1 - 5
Meddelelser
Sag nr. 1
Beslutningskompetence: KNU
Sagens kerne
Indstilling
Meddelelsespunktet forelægges til orientering:
- Orientering om delprojekt V I i Harrestrup Å samarbejdet
- Orientering om dannelse af Grøn Trepart, og betydning for Rødovre
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Orientering om Vigerslevparken 1 - delprojekt i Harrestrup ÅBilag 2: Notat om Trepart (002)
Årlig status for implementering af Klimahandlingsplanen
Sag nr. 2
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I Klimahandlingsplanen er der 47 indsatser, som skal implementeres for at nå målene om 70 % CO2-reduktion i 2030, netto-nul udledning i 2050 og robusthed over for klimaforandringerne. Handlingsplanen er dynamisk, og der er behov for tæt monitorering af fremdriften af indsatserne samt udefrakommende faktorer, som kan påvirke fremdriften. Kommunalbestyrelsen får årligt forelagt en status på fremskridtene i klimahandlingsplanens 47 indsatser samt en vurdering af behovet for nye indsatser og ændringer i eksisterende indsatser.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at status på de 47 indsatser i Klimahandlingsplanen tages til efterretning,
- at ændringerne i indsats 43 og 44 godkendes,
- at en ny indsats om forbrug og adfærd godkendes samt,
- at den planlagte fordeling af afsatte budget-midler til indsatserne i 2025 tages til efterretning
Beslutning
Indstilles taget til efterretning.
Sagsfremstilling
De 47 indsatser i Klimahandlingsplanen favner bredt og indebærer blandt andet udbygning af fjernvarme, klimavenlig mad, mere biodiversitet og understøttelse af anvendelse af cykler. Fælles for dem er, at de alle bidrager til at nå de ambitiøse mål i Klimahandlingsplanen. Fremdrift i indsatserne evalueres årligt i forhold til målsætningerne, og hvilke leverancer der er gennemført eller er i gang.
For at vurdere hvordan det går med fremdriften, er det dog ikke tilstrækkeligt kun at se på fremdriften i indsatserne i Klimahandlingsplanen. Rødovre Kommunes klimaindsats bygger ovenpå de nationale rammer og planer samt de planer Rødovre Kommune havde, da Klimahandlingsplanen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. september 2022 (sag nr. 153). Derfor vurderes det også, om der er ændringer i disse rammer og planer som kan medføre, at der er behov for at igangsætte yderligere indsatser for at nå målet om 70 % CO2-reduktion i 2030.
Der laves ikke årligt en CO2-beregning, da det ikke vil give et retvisende billede af fremdriften, idet der er forsinkelser i de nationale data. Da beregningerne til Klimahandlingsplanen blev udført i 2021 var de nyeste tilgængelige data for langt de fleste parametre fra 2018. Derfor ville CO2-regnskabet ikke afspejle det pågældende år. I stedet fornyes CO2-regnskabet hvert fjerde år, hvilket betyder, at det revurderes første gang i 2025.
Status for implementering af de 47 indsatser
Seks indsatser er implementeret, hvoraf fire er færdigimplementeret i 2024. Af de igangværende indsatser kører 38 indsatser som planlagt, og to indsatser er forsinket. Derudover er status ikke opgjort for én enkelt indsats. Status er ikke opgjort for indsats 11, som omhandler BRT. Det skyldes, at projektet er placeret hos Staten. Kommunen er med i styregruppen for projektet samt bidrager med viden om lokale forhold. Projektet har ikke indflydelse på 2030-målet om 70 % CO2-reduktion, da projektet ikke forventes gennemført før efter 2030.
De to indsatser, som er forsinket, indsats 43 (Pejlemærker - Bæredygtighedstiltag med henblik på ny indkøbsstrategi) og indsats 44 (Etablering af markedsplads for genbrugsmøbler).
Indsats 43 og 44 er forsinket, men udarbejdelse af indkøbspolitikken er i gang, og den forventes politisk forlagt i marts 2025. På nuværende tidspunkt indgår udledning fra forbrugsrelaterede udledninger, herunder kommunale indkøb, ikke i CO2-regnskabet. Ved revurdering af planen i 2027 er det imidlertid et krav, at kommunen aktivt skal arbejde med at nedbringe de forbrugsrelaterede udledninger. Danmarks forbrugsudledninger per indbygger er blandt verdens højeste. Derfor er det væsentligt, at kommunen har en ambitiøs indkøbspolitik for så vidt angår klima, da den danner rammen for kommunens egne indkøb, og samtidig viser borgere og virksomheder, at vi som kommune går forrest.
Bilag 1 indeholder en mere detaljeret status for alle 47 indsatser, herunder hvornår de skal være implementeret, mål, status på leverancer samt eventuelle bemærkninger til status og eventuelle forslag til ændring af indsats.
Forslag til ændringer i indsatserne
Klimahandlingsplanen er en dynamisk plan, og derfor kan der løbende være behov for ændringer i indsatserne. Teknisk Forvaltning har vurderet, at det er relevant at foretage ændringer i én indsats samt at oprette en ny indsats. Forvaltningen foreslår følgende ændringer:
Indsats 44 - Etablering af markedsplads for genbrugsmøbler. Det vurderes ikke at være muligt at løfte indsatsen som en separat indsats. Det foreslås, at indsats 43 og 44 slås sammen til én samlet indsats, da indsatserne er tæt forbudne. Indsats 44 vil blive indtænkt som et opmærksomhedspunkt i den kommende indkøbspolitik jf. bilag 1. De foreslåede ændringer fremgår også af bilag 2.
Udefrakommende faktorer og forslag til ny indsats
Det går generelt godt med implementeringen af Klimahandlingsplanens 47 indsatser, men udefrakommende faktorer kan også påvirke om målet med 70 % CO2-reduktion i 2030 kan nås. Eksempler på disse er, at i januar 2024 steg billetpriserne til den kollektive trafik med 14 %, hvilket kan påvirke borgernes valg af transportform. Med Sundhedsreformen fra november 2024 blev det besluttet, at regionernes indsatser inden for klima og grøn mobilitet bortfalder, og at midlerne overføres til sundhedsopgaver. Lovgivningen inden for fx solceller gør det sværere for kommunerne, at opsætte solceller på de kommunale bygninger. Helt lokalt er der også udvikling, som påvirker klimaet som fx AI-teknologier. AI giver mange positive muligheder, men samtidig er der en stor CO2-udledning forbundet med det, fx kan en ChatGPT søgning være op til 50 gange så energikrævende som en traditionel søgning. Disse interne og eksterne faktorer vurderes at kunne få indflydelse på, om 70 % CO2-reduktion i 2030 kan nås. Derfor er det relevant, at kommunen har fokus på, hvordan CO2-udledningen kan nedbringes yderligere.
Ved revurdering af Klimahandlingsplanen i 2027 er det et krav, at kommunen aktivt skal arbejde med at nedbringe de forbrugsrelaterede udledninger, der opstår som følge af forbrugsadfærd i kommunen. Arbejdet med forbrugsudledninger skal være en integreret del af kommunens arbejde med at reducere CO2-udledningen. Det forslås derfor, at der allerede fra 2025 laves en ny indsats om forbrug og adfærd. Herved kommer kommunens klimaindsats på forkant med kravene samtidig med, at indsatsen vil bidrage til at reducere kommunens CO2-udledning yderligere. Der har allerede været gode erfaringer med at integrere klima i konkrete opgaver og projekter. Det ses blandt andet i Klimahandlingsplanens forbrugsrelaterede indsats 47 om klimavenlig mad i skolerne, hvor workshop i klimavenlig mad og madspild er en del af madkundskabsundervisningen i 6. klasserne i skoleåret 2024/2025. For at kunne nå de ambitiøse klimamål er det nødvendigt, at alle i Rødovre Kommune gør en forskel, og en forbrugsindsats vil understøtte fokus på mulighederne for dette. Forslag til indsats om Forbrug og adfærd fremgår af bilag 2.
Inddragelse og samskabelse
Rødovre Kommune som virksomhed står for 3 % af CO2-udledningen i Rødovre, og derfor er borgere og virksomheders indsats vigtig for at nå klimamålene. Derfor er der med projektet Klimaliv fokus på at inddrage borgerne aktivt for at skabe motivation og ejerskab omkring den grønne omstilling. Klimaliv er igangsat på tværs af klimahandlingsplanens borgerettede klimaindsatser med særligt fokus på energirenovering, biodiversitet og forbrug i hjemmet. Borgerinvolvering bruges som projektets primære arbejdsmetode, hvor borgernes egne ønsker, behov og interesser er i fokus. Det har blandt andet mundet ud i, at der har været afholdt foredrag initieret af borgeres ønsker til indhold, og der er afholdt arrangementer i samarbejde med borgere. For i endnu højere grad at kunne støtte borgerne i at inspirere hinanden og danne klimafællesskaber, er der indgået et samarbejde med organisationen Democracy X om at have en lokal organisator fra Grønne Nabofælleskaber i Rødovre. Den lokale organisator planlægger blandt andet aktiviteter sammen med ildsjæle, sparrer med ildsjæle og hjælper nye frivillige med at komme med til aktiviteter.
Der er et særligt fokus på at inddrage unge, og Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 30. januar 2024 (sag nr. 8) at oprette et Ungeklimaråd for at aktivere lokale unge i klimaarbejdet i kommunen. Ungeklimarådet består af seks unge på 17-18 år, som holder møde ca. én gang om måneden. Ungeklimarådet har i løbet af 2024 arbejdet med at udvikle ideer og tiltag, som de er særligt optaget af. På Klima- og Naturudvalgets mødet den 3. december 2024 (sag nr. 44) præsenterede Ungeklimarådet deres ideer og anbefalinger inden for bil- og cykelparkering, samt reduktion af tøjforbrug. I april 2025 skal der i samråd med Ungeklimarådet laves en evaluering og vurdering af, om arbejdet med et Ungeklimaråd skal fortsætte, eller om ressourcerne til borgerinddragelse anvendes mere effektivt ved at prioritere inddragelse af andre målgrupper.
I 2024 har der været fokus på at inspirere og aktivere de lokale virksomheder til at fokusere på mere biodiverse udearealer. Som følge af indsats 19 om biodiversitet i erhvervsområderne er der opstartet et samarbejde med en lokal virksomhed, som har biodiverse udearealer, og som gerne vil være med til at inspirere andre virksomheder, borgere og boligselskaber. Boligselskaberne udgør 17 % af arealerne i Rødovre, og for at inspirere dem blev der i foråret 2024 afholdt en workshop for boligselskaberne med fokus på, hvordan der kan skabes mere plads til insekt- og dyreliv.
I 2025 vil der fortsat være fokus på inddragelse af borgere, virksomheder og boligselskaber.
Økonomifordeling
I Budget 2023 blev der afsat midler til implementering af indsats 4-10, 12, 15, 17, 19-20, 39-41, 47 og 50 i Klimahandlingsplanen frem mod 2030. Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 30. januar 2024 (sag nr. 9) taget fordelingen af midlerne til efterretning. I løbet af 2024 er der sket en omfordeling mellem indsatserne for at skabe mest mulig fremdrift. Teknisk Forvaltning foreslår, at midlerne for 2025 fordeles som vist i bilag 1. Afvigelser fra den foreslåede plan kan forekomme, så længe det kan holdes inden for den afsatte ramme.
Midler til styrkelse af klimaindsatsen
Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. november 2024 (sag nr. 174) at prioritere en styrkelse af indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og biodiversitetsplan. Til dette formål blev der afsat 1,5 mio. kr. i 2025, mens der fra 2026 og frem er afsat 1,05 mio. kr. årligt. Den øgede finansiering er baseret på indtægter fra kommunens elladestandere og skal understøtte yderligere tiltag, der kan bidrage til at reducere CO2-udledningen samt styrke biodiversiteten i kommunen. Klima- og Naturudvalget vil den 4. februar 2025 drøfte de konkrete forslag til udmøntning af indtægterne fra elladestanderne. En endelig politisk vedtagelse om udmøntningen forventes at finde sted i april 2025.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan.
Økonomiske konsekvenser
I Budget 2025 er der afsat 2,9 mio. kr. til implementering af indsatser i Klimahandlingsplanen, der delvist er finansieret af energieffektiviseringer genereret gennem energipuljen. Af bilag 1 fremgår den forventede fordeling af budgettet i 2025, dog kan afvigelser forekomme, så længe de holdes inden for den afsatte ramme.
I 2025 er der afsat yderligere 1,5 mio. kr. til styrkelse af indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og biodiversitetsplan, som finansieres gennem indtægter fra elladestanderne.
Tidsplan
Indsatserne gennemføres i overensstemmelse med tidsplanerne i Klimahandlingsplanen, dog med de ændringer, som er nævnt i bilag 1.
Bilag
Bilag 1: Bilag 1 - Status på indsatser i KlimahandlingsplanenBilag 2: Bilag 2 - Overblik over ændringer i indsatser i Klimahandlingsplan
Orientering om drøftelse af bevaringsværdige træer i lokalplan 148A
Sag nr. 3
Sagens kerne
I august 2023 blev Lokalplan 148 drøftet i Teknik- og Miljøudvalget og Klima og Naturudvalget. Og på Teknik- og Miljøudvalgsmøde i december 2023 blev en proces for den tidligere beslutning om udpegning af bevaringsværdige træer godkendt.
Sagen forelægges til drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget og til orientering i Klima- og Naturudvalget.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at Klima- og Naturudvalget tager drøftelsesoplægget omkring bevaringsværdige træer i lokalplan 148A, til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Der er i lokalplanen besluttet efter en godkendt proces at udpege bevaringsværdige træer.
I den gældende lokalplan 148 er der følgende bestemmelse omkring bevaringsværdige træer:
§ 9.6 Markante træer med en samlet stammeomkreds på minimum 75 cm målt én meter over jorden, må ikke fældes uden forudgående tilladelse fra kommunen. Derudover må træer ikke stynes, topkappes el.lign. og store rødder må ikke overgraves eller blotlægges uden forudgående tilladelse fra kommunen.
Teknisk Forvaltning har i samarbejde med et eksternt rådgivningsfirma, med ekspertise indenfor træers vitalitet og økologi, registreret træerne. I første omgang er der registreret de træer der kan ses fra offentligt areal og luftfotos. Ved nogle træer blev det vurderet, at der var behov for at komme tættere på, for at vurdere træet i forhold til kriterierne. I den forbindelse har der været besøg i ca. 60 haver.
Der er modtaget borgerhenvendelser om 330 træer, som borgerne mener skal være bevaringsværdige, indenfor lokalplanområdet.
Der er registreret de træer som er bevaringsværdige ifølge gældende lokalplan, altså dem med en stammeomkreds på min. 75 cm. Træerne er vurderet i forhold til deres sundhed og restlevetid, deres værdi for biodiversitet, deres arkitektoniske værdi, kulturhistoriske værdi og deres betydning for kvarterets grønne udtryk. Hvert registreret træ har fået point efter vedlagte metodeskema, som er udarbejdet af Teknisk Forvaltning med input fra rådgiver.
Grænsen for, hvornår et træ skal udpeges som bevaringsværdigt, kan sættes forskelligt ved forskellige point. Nedenfor fremgår hvor mange træer, der vil blive udpeget ved forskellig antal point.
Hvis grænsen sættes til 3 point vil 1281 træer blive udpeget
Hvis grænsen sættes til 4 point vil 1268 træer blive udpeget
Hvis grænsen sættes til 5 point vil 1251 træer blive udpeget
Hvis grænsen sættes til 6 point vil 1228 træer blive udpeget
Hvis grænsen sættes til 7 point vil 1152 træer blive udpeget
Hvis grænsen sættes til 8 point vil 1102 træer blive udpeget
Hvis grænsen sættes til 9 point vil 443 træer blive udpeget
Teknisk Forvaltning indstiller, at TMU drøfter hvor grænsen for bevaringsværdige træer i lokalplan 148A skal sætte med henblik på at færdiggøre lokalplanen til behandling i februar.
At træet er bevaringsværdigt betyder at borgere skal søge om tilladelse til fældning og beskæring, samt anlægs- og graveaktiviteter i rodzonen. Ved hver ansøgning vil Teknisk Forvaltning lave en ny konkret vurdering af det enkelte træ, som ofte vil involvere et besøg hos borgeren, hvor træet vurderes igen helt tæt på. Det betyder altså ikke, at det er umuligt at få tilladelse til beskæring, fældning mm. Der gives ikke tilladelse til fældning eller beskæring på baggrund af skygge, udsigt, blad eller nåle nedfald.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Bilag
Bilag 1: Bilag 1 Drøftelsessag bevaringsværdige træer_MetodeskemaBilag 2: Bilag 2 Drøftelsessag bevaringsværdige træer
Diverse
Sag nr. 4
Beslutningskompetence: KNU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Underskriftsside
Sag nr. 5
Beslutningskompetence: KNU
Indstilling
Forvaltningen indstiller,
at Klima- og Naturudvalget godkender beslutningsprotokollen.
Beslutning
Protokollen blev underskrevet.
Sagsfremstilling
Klima- og Naturudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkend.”