Klima- og Naturudvalget

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Der er ingen meddelelsespunkter.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har gennemført en evaluering af Rødovre Ungeklimaråd.

Forvaltningen vurderer, at det indtil videre er givende at fortsætte ungeklimarådet. Det anbefales også at afprøve en ny organiseringsmodel for ungeklimarådet, som kan igangsættes ved udgangen af 2025.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at evalueringen tages til efterretning,
2. at Klima- og Naturudvalget vedtager, at ungeklimarådet fortsætter i 2025 samt
3. at den nye organiseringsmodel for ungeklimarådet træder i kraft ved udgangen af 2025

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 30. januar 2024 (sag nr. 8) at oprette Rødovre Ungeklimaråd, som giver anbefalinger til politikerne, og kan arbejde med formidling og andre projekter, der er med til at udbrede klimadagsordenen i Rødovre.

Kommunalbestyrelsen besluttede at oprette et ungeklimaråd som fulgte Teknisk Forvaltnings anbefalinger, herunder at:

• oprette et ungeklimaråd, der giver anbefalinger til politikerne, og kan arbejde med formidling og andre projekter, der er med til at udbrede klimadagsordenen.
• ungeklimarådet består af 10-16 unge mennesker i aldersgruppen 13-25 år, der har en tilknytning til Rødovre Kommune
• ungeklimarådet oprettes i et år, hvorefter det evalueres og vurderes sammen med ungeklimarådet, om det skal fortsætte
• ungeklimarådets arbejde faciliteres af en kommunal kontaktperson, der står for rekruttering, planlægning af møder og kommunikation mellem ungeklimarådet og politikerne. Indholdet i og formen på ungeklimarådets arbejde skabes i samarbejde med ungeklimarådet
• ungeklimarådet kommer med anbefalinger til indsatserne i klimahandlingsplanen, og kan foreslå nye indsatser. Anbefalinger leveret af ungeklimarådet indgår i den årlige evaluering af klimaindsatserne
• hele Kommunalbestyrelsen forpligter sig på at give en tilbagemelding på, hvordan anbefalingerne er anvendt senest et år efter de er leveret. Ungeklimarådet får mulighed for at mødes med repræsentanter fra de(t) politiske udvalg, der er relevante for de leverede anbefalinger to gange i løbet af året.

Dette er en evaluering af Rødovre Ungeklimaråd og forslag til en ny organiseringsmodel for ungeklimarådet, som inddrager flere unge. Teknisk Forvaltning har udarbejdet evalueringen med inddragelse af medlemmerne i ungeklimarådet. Formålet med evalueringen er dels at vurdere, om ungeklimarådet skal fortsætte, dels at Rødovre Kommune får anvendt de erfaringer, der er gjort sig i forbindelse med ungeklimarådet.

Opstart og drift af Rødovre Ungeklimaråd

Rekruttering til Rødovre Ungeklimaråd forløb i februar til marts 2024. Ungeklimarådet havde deres første officielle møde 29. april 2024. Siden da er der afholdt ca. et månedligt møde. Ungeklimarådet består af seks unge på 17-18 år, som i løbet af året har arbejdet med at udvikle ideer og tiltag, som de er særligt optagede af.

På Klima- og Naturudvalgets mødet den 3. december 2024 (sag nr. 44) præsenterede ungeklimarådet deres ideer og anbefalinger inden for cykelparkering samt undervisning i reparationer i faget Håndværk og Design.

Medlemmernes evaluering af Rødovre Ungeklimaråd

Ungeklimarådet foretog på mødet den 14. januar 2025 en evaluering af rådet. Evalueringen tog udgangspunkt i en række spørgsmål, som Teknisk Forvaltning havde udarbejdet. Nedenstående er en opsummering af rådets evaluering.

Hvad får medlemmerne ud af at deltage i ungeklimarådet?

Medlemmerne føler sig mere politisk aktive gennem deres arbejde med ungeklimarådet, og føler sig klædt på til at tage aktion. De føler, at de gennem rådet arbejder på at gøre noget godt for klimaet, forbedre samfundet og Rødovre. Flere af medlemmerne er blevet overraskede over, hvor vigtigt den sociale side af rådet er blevet, og at de har fået et stærkt socialt fællesskab. Desuden har de udviklet deres evner til at formulere ideer til et bredere og vigtigt publikum, og har fået en mulighed for at blive hørt.

Hvad kan Rødovre Kommune gøre anderledes?

Medlemmerne ønsker tydelige forventninger fra politikerne, da den overordnede ramme for rådet er, at ungeklimarådet kommer med anbefalinger til indsatserne i klimahandlingsplanen, og kan foreslå nye indsatser. Evalueringen tyder på, at ungeklimarådet ville have nemmere ved at bidrage, hvis denne opgave blev konkretiseret, eller hvis de fik stillet en anden og mere konkret opgave.

Derudover blev de spurgt ind til, om rådet føler sig tilpas forberedt til de månedlige møder. Hertil mener medlemmerne, at de kunne få gavn af at forberede sig sammen mellem møderne, uden deltagelse af forvaltningens kontaktperson. Grunden er, at medlemmerne gerne vil udrette mere og arbejde på flere projekter.

Ungeklimarådet har givet udtryk for, at de godt kunne tænke sig at inddrage flere unge i deres arbejde og høre andre unges perspektiver på det de laver. Derudover har ungeklimarådet udtrykt bekymring om rekruttering af nye medlemmer til rådet, så der er nogen til at afløse dem, når de engang træder ud.

Ville ungeklimarådet kunne klare sig uden forvaltningens planlægning og facilitering af møder?

Ingen af medlemmerne mener, at ungeklimarådet lige nu kan klare sig uden at kontaktpersonen planlægger og faciliterer møderne. Derudover får de gennem de faciliterede møder adgang til flere kontakter i kommunen, inputs og sparring på deres ideer, samt lettere ved at skabe kontakt til politikerne. De forestiller sig, at de ville blive klar til det på et tidspunkt, måske når de føler, de har færdiggjort et projekt for første gang.

Forvaltningens evaluering af Rødovre Ungeklimaråd

Forvaltningen havde en forventning om, at rekruttering ville blive en ressourcekrævende opgave, og denne antagelse blev bekræftet. Det har således ikke været muligt at rekruttere 10-16 medlemmer, på trods af, at der er lagt mange timer og kræfter i rekruttering op til første møde. Dog er der rekrutteret fem unge, der både møder stabilt og deltager engageret til de månedlige møder.

Forvaltningen havde også en forventning om, at det kunne give unge lyst til at deltage i møderne, hvis de fik nogle stærke sociale relationer i ungeklimarådet. Evalueringen bekræfter, at der er dannet stærke sociale relationer i ungeklimarådet, og at det bidrager til medlemmernes lyst til at deltage.

Forvaltningen anbefaler at lade ungeklimarådet fortsætte, fordi det består af fem-seks unge, der møder stabilt, og er meget engagerede. De bliver ved med at deltage i møderne, fordi de får viden, handlekraft og fællesskab ud af møderne.

Teknisk Forvaltning anbefaler at fastholde en årlig evaluering af ungeklimarådet, så det årligt vurderes, om ungeklimarådet fortsat giver værdi. Den årlige evaluering er også med til at sikre, at der bliver lavet tilpasninger af ungeklimarådet, hvis der opstår behov for det.

Forvaltningen deler ungeklimarådets bekymring om rekruttering af nye medlemmer, da rekruttering er ressourcekrævende, samtidig med at der er ingen garantier for, at rekruttering lykkes. Samtidig vil forvaltningen gerne imødekomme ungeklimarådets ønsket om mere tydelige rammer for rådets arbejde. Derfor anbefaler forvaltningen at afprøve en ny organiseringsmodel for ungeklimarådet som beskrevet nedenfor. Ungeklimarådet er enigt i forvaltningens anbefaling.

Organiseringsmodel med inddragelse af flere unge

Danmarks grønne tænketank CONCITO har udarbejdet nye anbefalinger til en organiseringsmodel til kommunale ungeklimaråd. Ifølge CONCITO er det vigtigste ved ungeklimarådskonceptet at få flest muligt til at prøve kræfter med lokal klimapolitik og bidrage til at opkvalificere klimapolitikken gennem det de kalder ’stormøder’.

CONCITO anbefaler en organiseringsmodel, der består af stormøder, arbejdsgrupper og møder med forvaltningen og til-enhver-tid-relevante fagudvalg. Til dem, der ikke har ressourcer til at opfylde den foreslåede organiseringsmodel, kan elementer af modellen tages i brug.

Stormøder

Stormøder er større, velforberedte og velfaciliterede møder, der foregår få gange om året, hvor der eksempelvis kan afholdes workshops, hvori kommunen kan modtage anbefalinger til arbejdet med klimahandleplanen eller andre relevante klimaindsatser. Det anbefales, at der afholdes minimum to årlige stormøder med seks måneders mellemrum.

CONCITO anbefaler, at forvaltningen indgår aftaler med institutioner, ungeforeninger og ungenetværk om at sende repræsentanter til stormøderne. Det kan fx være folkeskoler, gymnasiet, kulturinstitutioner, sportsforeninger og andre fritidsforeninger.
Ved politisk godkendelse og aftaler med institutioner forventer CONCITO, at repræsentanter kan få godkendt fravær for deltagelsen til stormøderne og eventuelle andre klimafaglige aktiviteter.

Formatet med stormøder indebærer, at forvaltningen opstiller konkrete opgaver, som forvaltningen ønsker de unges perspektiver på. I CONCITOs guidelines vil der være hjælp til at afholde workshops, der gør dette, og der vil være eksempler på cases, der både er relevante for de unge, giver de unge et mandat, og samtidig gavner forvaltningens arbejde med klimahandleplanen.

Som supplement til stormøderne kan der oprettes arbejdsgrupper.

Arbejdsgrupper

En arbejdsgruppe kan arbejde med konkrete projekter, der bidrager til udførelsen af klimahandleplanen og engagerer flere unge i dagsordenen (eksempelvis tøjbyttemarkeder, sejladser, filmaftener, workshops, debatter m.m.). En arbejdsgruppe kan også komme med anbefalinger til det politiske niveau og klimakoordinatorerne på konkrete problematikker, der enten er defineret af kommunen eller de unge selv. En sådan arbejdsgruppe kan dermed holde møder med forvaltningen og til-enhver-tid-relevante fagudvalg.

Møder med forvaltningen og til-enhver-tid-relevante fagudvalg

Møderne med det politiske niveau skal bruges til at viderebringe og samarbejde om implementering af unges anbefalinger vedrørende klimahandleplanen til dem, hvis ressourceområde den specifikke anbefaling tilhører. Da klimahandleplanernes tiltag vedrører alle områder i kommunen, kan de unges anbefalinger potentielt være relevante for alle områder, og derfor skal de unge også kunne mødes og samarbejde med forvaltningen og til-enhver-tid-relevante fagudvalg. Hertil er det tanken i CONCITOs model, at arbejdsgruppen deltager i disse møder.

Ungeklimarådets kommentarer til forslaget om den nye organiseringsmodel

Forvaltningen har drøftet CONCITOs model med Rødovre Ungeklimaråd for at høre medlemmernes tanker om den og deres ønsker for ungeklimarådets udvikling. Rødovre Ungeklimaråd er enig i, at den nye organiseringsmodel er en naturlig og nødvendig udvikling for ungeklimarådet.

Medlemmerne deler CONCITOs opfattelse af, at det vigtigste ved et ungeklimaråd er at få flest muligt til at prøve kræfter med lokal klimapolitik og bidrage til at opkvalificere klimapolitikken. De mener også, at den nye organiseringsmodel er mere effektiv end den nuværende organisering til at nå det formål. Derudover har ungeklimarådet et håb om at den nye organiseringsmodel ville kunne fungere som en måde at rekruttere til arbejdsgruppen, så der er afløsere, når de engang træder ud. 

Medlemmerne vil gerne fungere som arbejdsgruppe, der bidrager til stormøder og mødes med politikerne. De vil fortsat gerne benytte sig af deres kontaktperson som bindeled til politikerne, ansatte i kommunen, frivillige borgergrupper og andre mulige samarbejdspartnere. Der er enighed om, at de vil arbejde hen imod at blive klar til den nye organisering på 0,5-1 år, da det vil kræve mere af dem, at deres kontaktperson ikke længere planlægger og faciliterer deres møder.

Anbefaling

På baggrund af evalueringen samt CONCITOs anbefaling foreslår forvaltningen, at:

• lade ungeklimarådet fortsætte i sin nuværende form i 2025
• fastholde en årlig evaluering af ungeklimarådet, dels for at vurdere om ungeklimarådet skal fortsætte, og dels for at sikre at kommunen får anvendt de erfaringer, der er gjort sig i forbindelse med ungeklimarådet
• igangsætte en ny organiseringsmodel for ungeklimarådet ved udgangen af 2025
• den nye organiseringsmodel indeholder to årlige stormøder med to repræsentanter fra alle skolerne og evt. andre ungeforeninger med lovligt fravær  
• i den nye organiseringsmodel bliver det nuværende ungeklimaråd en arbejdsgruppe, der bibeholder deres kontaktperson og møder med politikerne, dog uden hjælp til planlægning og facilitering af møder
• forvaltningen vil fortsat undersøge hvordan arbejdet med ungeklimarådet understøttes bedst muligt

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes DK2020-klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

Ingen, idet inddragelsen af unge udføres inden for det eksisterende budget, som er sat af til Rødovre Kommunes klimaarbejde.

Tidsplan

1.-3. kvartal 2025: Afholdelse af månedlige møder med ungeklimarådet. Sideløbende udvikling af ny organiseringsmodel for ungeklimarådet

4. kvartal 2025: Igangsættelse af ny organiseringsmodel for ungeklimarådet

1. kvartal 2026: Årlig evaluering af ungeklimarådet

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning udarbejder hvert år et Grønt Regnskab med opgørelser af forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger. Desuden opgøres CO₂-udledningen fra bygningernes energiforbrug, kommunens køretøjer og kommunens vejbelysning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Grønt Regnskab 2024 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I Grønt Regnskab 2024 opgøres forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger samt CO₂-udledningen fra bygningernes energiforbrug, kommunens køretøjer og kommunens vejbelysning. Det grønne regnskab bidrager endvidere til den egentlige styring af kommunens indsats:

• Der fokuseres specifikt på CO₂-udledningen fra kommunen som virksomhed.
• Der redegøres for forventninger og målsætninger for udviklingen de kommende år.
• Resultaterne opgøres for budgetområder med henblik på at opnå et bredere administrativt og politisk engagement i kommunens indsats.

Rødovre Kommune har med Klimahandlingsplanen forpligtet sig til at nå i mål med en CO₂-reduktion på 70 % i 2030 og en netto-nul-udledning i 2050, og samtidig tilpasse sig klimaforandringer, så kommunen er klimarobust.

Med det grønne regnskab følger vi, om det går i den rigtige retning ift. kommunens egen CO₂-udledning, eller om der er behov for en yderligere indsats for at nå vores ambitiøse mål i klimahandlingsplanen. CO₂-udledningen fra kommunens virksomhed er faldet med 11,5 % fra 2023 til 2024. Faldet skyldes et mindre forbrug af energi på særligt skole-, kultur- og transportområdet. Siden 2020 har Rødovre Kommune reduceret CO₂-udledningen med 42 % svarende til ca. 1.438 ton CO₂, og den gennemsnitlige CO₂-udledning pr. m² (nøgletalsforbruget) er faldet med ca. 41 % i samme periode. Den aktive indsats med at reducere kommunens bygningers samlede CO₂-udledning er vigtigt for at kunne nå målsætningen om 70 % CO₂-reduktion i 2030.

Der er årligt afsat 6 mio. kr. frem til 2030 til energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger, som skal bidrage til at nå CO₂-målene i klimahandlingsplanen. Hovedsagelig blev midlerne i 2024 prioriteret til udskiftning af belysning til LED, klimaskærmsoptimeringer, isolering af varmerør, energirenovering af Rødovre Skole og analyse af muligheder for solceller i kommunen. Puljen til energiforbedringer i bygninger bidrager derfor til en væsentlig CO₂-reduktion.

Der er 103 biler under 3.500 kg. i Rødovre Kommunes bilflåde. Ved årsskiftet 2024/2025 var 50 af disse eldrevne. Dette svarer samlet til, at 49 % af bilflåden er omstillet til el. Til sammenligning med 2023 var 38 % af kommunens bilflåde omstillet til el. Det vurderes løbende, hvorvidt flere biler er egnede til udskiftning til elbiler.

Lov- og plangrundlag

LBK. nr. 1093 af 11. oktober 2024 om miljøbeskyttelse.

Økonomiske konsekvenser

I 2024 var der afsat 6,6 mio. kr. til energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger.

Tidsplan

Når Grønt Regnskab 2024 er godkendt, vil det indgå i kommunens regnskab som bilag og dermed blive forelagt Kommunalbestyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. november 2024 (sag nr. 174) at afsætte midler til at prioritere en styrkelse af indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og biodiversitetsplan. Finansieringen er via indtægter fra elladestanderne i form af årlig koncessionsafgift og overskud fra elsalg. Klima- og Naturudvalget drøftede på sit møde den 4. februar 2025 (sag nr. 8), hvilke indsatser der skal prioriteres for midlerne. På baggrund af drøftelsen forelægges denne sag om udmøntning af midlerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at midlerne fordeles ligeligt til styrkelse af klima- og biodiversitetsindsatser i perioden 2025-2026,
2. at de foreslåede ni indsatser prioriteres for midlerne til styrkelse til klima- og biodiversitetsindsatsen samt
3. at den foreslåede fordeling af midler til indsatserne i 2025-2026 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Til at prioritere en styrkelse af indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og biodiversitetsplan afsatte Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. november 2024 (sag nr. 174) 1,5 mio. kr. i 2025 og 1,05 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Midlerne finansieres af indtægterne fra elladestanderne bestående af koncessionsafgift samt overskud fra elsalg. Indtægten fra salg af el er endnu ukendt, men beregninger viser, at beløbet kan være ca. 250.000 kr. pr. år. Indtægten på 1,5 mio. kr. i 2025 er forudsat, at der er indtægter fra ladestanderne fra og med 2. kvartal i 2025. Der er imidlertid opstået forsinkelser i ibrugtagningen på flere af lokationerne, hvilket medfører en lavere indtægt i 2025. På nuværende tidspunkt kendes den præcise indtægt i 2025 ikke, men den forventes at være ca. 0,5 mio. kr.  I den foreslåede prioritering af styrkelsen af indsatsen er der taget hensyn til den nuværende usikkerhed vedrørende økonomien.

I klimahandlingsplanen er der 47 indsatser, som samlet bidrager til at nå kommunens ambitiøse klimamål, og i biodiversitetsplanen er der 13 mulige indsatser, som udvikler og fremmer biodiversiteten. I Budget 2023 blev der afsat midler til en række indsatser i klimahandlingsplanen. I bilag 1 kan ses en oversigt over, hvilke indsatser der blev bevilget midler til i Budget 2023, og hvordan midlerne er fordelt mellem indsatserne i 2025. Der er ikke tidligere afsat midler til implementering af biodiversitetsplanen, men der er fokus på at fremme biodiversiteten i driften af de kommunale arealer. Udmøntning af den øgede finansiering skal understøtte yderligere tiltag, der kan bidrage til at reducere CO₂-udledningen samt styrke biodiversiteten i kommunen.

På Klima- og Naturudvalgets mødet den 4. februar 2025 (sag nr. 8) drøftede udvalget prioritering af yderligere tiltag for at styrke indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og biodiversitetsplan. I den forbindelse var der fokus på at indtænke de anbefalinger, som Ungeklimarådet leverede til udvalget den 3. december 2024 (sag nr. 44). Ungeklimarådets to anbefalinger vedrørte cykel- og bilparkering ved udvalgte lokationer i Rødovre som f.eks. skoler og Rødovrehallen, og at der undervises i reparation af tøj og ting i faget Håndværk og design i folkeskolerne.

På baggrund af Klima- og Naturudvalgets drøftelse foreslår Teknisk Forvaltning, at midlerne fordeles ligeligt til styrkelse af klima- og biodiversitetsindsatser i perioden 2025-2026. I forhold til styrkelse af klimaindsatsen foreslår forvaltningen, at der prioriteres midler til klimahandlingsplanens nye indsats 51 om forbrug og adfærd. Desuden foreslås det, at der prioriteres midler til nogle af de indsatser i klimahandlingsplanen, hvor yderligere tiltag vil understøtte at nå planens mål.

• Understøtte klimavenligt forbrug og adfærd i kommunens drift og projekter ved at foretage prøvehandlinger og andre tiltag for at kunne integrere klimaindsatsen i de daglige opgaver (Klimahandlingsplanens indsats 51). I den forbindelse vil Ungeklimarådets forslag om undervisning i reparation af tøj og ting i faget Håndværk og design også blive undersøgt.
• En grøn pulje som forsøgsordning i 2025. Puljen kan søges af borgere i Rødovre Kommune til aktiviteter, der er klimavenlige og bredt tilgængelige og nyttige for borgere i kommunen. Puljen vil været et yderligere tiltag i Klimaliv-projektet, som har til formål at understøtte borgere i at inspirere hinanden og danne klimafællesskaber (Klimahandlingsplanens indsats 5+6, 8, 40 og 41).
• Understøtte anvendelse af cykler på kortere distancer (Klimahandlingsplanens indsats 13). Der vil særligt være fokus på tiltag målrettet børn og unge. Jo tidligere børn lærer at cykle, desto mere sikre bliver de som cyklister, og det vil komme dem til gode hele livet. Gode vaner fra den tidlige barndom følger naturligt med ind i ungdomsårene og i voksenlivet, og denne vane er både god for klima og sundhed. Der vil endvidere blive taget højde for Ungeklimarådets anbefalinger vedrørende cykel- og bilparkering.
• Dækning af merudgift til udskiftning til elbiler og opsætning af elladestandere i Socialforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen (Klimahandlingsplanens indsats 15b). I Budget 2023 blev der afsat midler til merudgiften til udskiftning til elbiler i Teknisk Forvaltning, men på daværende tidspunkt var behovet for udskiftning ikke kortlagt i de øvrige forvaltninger.
• Prøvehandlinger i forhold til affaldssortering på særligt idrætsanlæg og kulturinstitutioner (Klimahandlingsplanens indsats 26). Tiltaget skal understøtte implementering af affaldssortering i de steder, hvor der endnu ikke er synlig affaldssortering. Fx er de kommunale idrætsanlæg et samlingspunkt for mange rødovreborgere, både børn og voksne, og der skal være løsninger både indenfor og udenfor til affaldssortering.

Ud af de 13 indsatser i biodiversitetsplanen foreslår forvaltningen, at der prioriteres midler til at understøtte fire af de 13 indsatser. De fire indsatser er:

• Opgradering af driftens maskinpark. At drifte arealer med højt græs og blomstrende urter, kræver nogle maskiner, der både kan klippe på den rigtige skånsomme måde, for at beskytte frø og dermed øge ny fremspiring, og opsamle afklippet. Med de arealer der for nuværende er omlagt, er driftens maskinkapacitet fuldt udnyttet, og det er en forudsætning for fortsat udvikling og omlægning til ekstensiv drift, at der indkøbes maskiner hertil.
• Efteruddannelse af personale. Pleje og drift af arealer med fokus på at fremme af biodiversitet kræver helt nye kompetencer og det er afgørende at have den viden og de kompetencer i driften for at de kan understøtte en omlægning i samarbejde med planlæggere med ansvar for udmøntning af biodiversitetsplanen, herunder udvikling af parker og grønne områder. 
• Anlæg af flere levesteder i parker og grønne områder. Indsatsen handler om at forbedre og genoprette levesteder i anlæg. Forskellige dyr har brug for forskellige typer af levesteder, skjulesteder og fødesteder, og arterne har hver deres niche, som er en særlig kombination af levevilkår. Derfor bør udbuddet af levesteder og naturtyper til dyr og planter øges. Det kan være tiltag som etablering af flere fritvoksende og blomstrende buske, træer, kvashegn, stenbunker og stendiger, som alle er levesteder, som er relativt hurtige at etablere.
• Monitorering og kortlægning af blomsterressourcer. For at kunne fremme biodiversitet, er det essentielt at have kendskab til det eksisterende artsgrundlag. Indsatsen med kortlægning af blomsterresurser skaber overblik over, hvor positive arter holder til, så forvaltningen har bedst mulige grundlag for at beskytte og fremme ønskede arter og forvalte hele det miljø, de enkelte arter lever i. Desuden kan det give et godt grundlag for at planlægge hvilke arealer der skal omlægges fra intensivt klippede arealer til ekstensivt klippede arealer.

I bilag 2 kan ses en samlet oversigt over de ni forslåede indsatser og fordeling af økonomi til indsatserne. I fordelingen af økonomi til indsatserne er der taget højde for den usikkerhed, der på nuværende tidspunkt er forbundet med økonomien.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Biodiversitetsplan 2024-2030

Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen afsatte på sit møde den 26. november 2024 (sag nr. 174) 1,5 mio. kr. i 2025 og 1,05 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Midlerne finansieres af indtægterne fra elladestanderne i form af koncessionsafgift og elsalg. Indtægten fra salg af el er endnu ukendt, men beregninger viser, at beløbet kan være ca. 250.000 kr. pr. år. Beløbet til styrkelse af klima- og biodiversitetsindsatsen i 2025 er yderligere forbundet med usikkerhed, da det afhænger af, hvornår ladestanderne er ibrugtaget. Den forventede indtægt på 1,5 mio. kr. i 2025 er baseret på en forudsætning om, at ladestanderne genererer indtægter fra og med 2. kvartal 2025. Grundet forsinkelse i opsætningen af ladestandere på flere lokationer forventes en markant lavere indtægt i 2025. På nuværende tidspunkt kendes den præcise indtægt i 2025 ikke, men den forventes at være ca. 0,5 mio. kr. De afsatte midler til styrkelse af klima- og biodiversitetsindsatsen vil ikke belaste kommunens øvrige budget, da finansieringen sikres gennem indtægterne fra elladestanderne. Denne finansieringsmodel understøtter en bæredygtig økonomisk strategi, hvor indtægterne fra den grønne infrastruktur målrettet anvendes til at fremme yderligere grønne initiativer.

Af bilag 2 fremgår prioritering og fordeling af midlerne i 2025-2026, dog kan afvigelser forekomme, så længe de holdes inden for den afsatte ramme til klima- og biodiversitetsindsatser, som er finansieret via Budget 2023-midler og indtægter fra elladestandere.

Tidsplan

Indsatserne gennemføres i overensstemmelse med klimahandlingsplanen og biodiversitetsplanen. Status på klimahandlingsplanens indsatser forelægges politisk én gang årligt. Senest er den forelagt Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2025 (sag nr. 5). På samme måde vil status på biodiversitetsplanens indsatser fremadrettet blive forelagt politisk.

Bilag

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KNU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Klima- og Naturudvalget godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Klima- og Naturudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".