Klima- og Naturudvalget 2018-25

02-12-2025

Medlemmer

Formand Kenneth Rasmussen (F)
Anette Rachlitz (A)
Jan Kongebro (A)
Jette Louise Larsen (C)
Henriette Hesselmann (C)

Fraværende

Jette Louise Larsen (C), sag 49-54

Sager 49 - 54

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 49

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Oversigt forelægges til orientering:

  1. Idékatalog til forbedring af biodiversiteten i Espelunden Park (se bilag).
  2. Orientering om Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen samt Krogebjergparken (se bilag).
  3. Status på DK2020-Klimahandlingsplan - energivenlige boliger (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Meddelelse Idékatalog til forbedring af biodiversiteten i Espelunden Park
Bilag 2: Espelunden idékatalog
Bilag 3: Status på DK2020-Klimahandlingsplan indsats 5+6 energivenlige boliger
Bilag 4: Orientering om udkast til Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen samt Krogebjergparken

Kommunens fremadrettede understøttelse af frivilligt miljøarbejde
Sag nr. 50

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Rødovre Kommune har understøttet Agenda 21-gruppen siden 2000. Siden er der kommet flere grønne grupper i Rødovre. Sagen omhandler på den baggrund kommunens fremadrettede indsats med at understøtte lokale grønne gruppers aktiviteter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der fra 2026 ikke længere ydes særskilt faglig og økonomisk støtte samt sekretærbistand til Agenda 21-gruppen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik og Miljøudvalget besluttede i 1999 at nedlægge det daværende Miljøforum og i stedet oprette en Agenda 21-gruppe. Formålet var at udvide og åbne op for, at flere af kommunens borgere kunne deltage aktivt i indsatsen for en bæredygtig udvikling. Dette var i tråd med, at det i 2000 blev indskrevet i Planloven, at alle landets kommuner skulle have en Agenda 21-strategi.

For at understøtte Agenda 21-gruppens arbejde blev der i vedtægterne skrevet, at kommunens Agenda 21-medarbejder kan virke som sekretær for gruppen, og ligeledes fremgår det af vedtægterne, at gruppens bestyrelse kan indstille til Teknisk Forvaltning, at kommunen giver et mindre økonomisk tilskud til lovende lokale Agenda 21-tiltag. Dette skulle finansieres indenfor den daværende Miljøhandlingsplans budget.

Siden år 2000 er der generelt i samfundet kommet mere fokus på bæredygtighed. Det er også tilfældet i Rødovre Kommune, hvor bæredygtighed er blevet en integreret del af kommunens planlægning og projekter. Kommunen har ikke længere en Agenda 21-medarbejder, da arbejdet med bæredygtighed er forankret hos mange medarbejdere.

I 2021 evaluerede Bolig- og Planstyrelsen planloven, og i deres evalueringspublikation fremgår det, at bæredygtig omstilling og borgerinddragelse er en integreret del af kommunernes planlægningspraksis, hvor indsatserne typisk er forankret i de forvaltninger, der har den udførende kompetence. Bolig- og Planstyrelsen vurderer i publikationen, at kravene til kommunerne om at udarbejde en Agenda 21-strategi hvert 4. år kan ophæves, da kommunerne i høj grad indarbejder Agenda 21-målsætningerne i kommunens øvrige strategier og virke. Det har betydet, at der pr. 1. januar 2024 ikke længere er krav i Planloven om, at kommunen parallelt med sin planstrategi skal offentliggøre en Agenda 21-strategi. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en Agenda 21-strategi, idet den tværgående Rødovrestrategi sammen med Klimahandlingsplanen sætter retningen for arbejdet med bæredygtig udvikling, herunder borgerinddragelse.

I forlængelse af dette anbefaler Teknisk Forvaltning, at der træffes beslutning om, hvorvidt kommunen fortsat skal understøtte Agenda 21-gruppens arbejde særskilt i form af faglig-, økonomisk- og sekretærbistand. Umiddelbart vurderer Teknisk Forvaltning, at understøttelsen ikke længere står mål med udbyttet. Forvaltningen anbefaler, at indsatsen med at understøtte lokalt miljøarbejde bliver mere bredt fordelt over alle borgere, grupper og foreninger, der bidrager til et mere klimavenligt Rødovre. Der er ikke andre grønne grupper, som kommunen støtter på tilsvarende vis som Agenda 21-gruppen. Siden Agenda 21-gruppen blev dannet, har Rødovre Kommune udviklet sig meget inden for arbejdet med bæredygtighed og borgerinddragelse, hvilket også ses i forbindelse med realiseringen af kommunens klimahandlingsplan. Der er blandt andet:

  • Igangsat projektet ”Klimaliv” på tværs af de borgerrettede indsatser i klimahandlingsplanen.
    Projektets formål er at understøtte borgere i at inspirere hinanden og danne klimafællesskaber, og har fokus på energirenovering, biodiversitet og forbrug. Projektet har endvidere fokus på synergi med eksisterende grønne initiativer, herunder Agenda 21-gruppen.
  • Indgået samarbejde med organisationen DEMOCRACY X om at have en lokal organisator fra Grønne Nabofælleskaber tilknyttet Rødovre Kommune til at understøtte endnu flere grønne fællesskaber i Rødovre. Organisatoren arbejder på at skabe fællesskabsorienterede aktiviteter i lokalsamfundet og samtænke grøn omstilling med lokal udvikling. Organisatoren skaber samspil mellem grønne grupper/initiativer og andre lokale initiativer.
  • Oprettet Rødovre Ungeklimaråd, for at give unge muligheden for at give anbefalinger til politikerne og være med til at udbrede klimadagsordenen i Rødovre.
    Målgruppen er 13-25-årige som bor, uddanner sig, arbejder, eller har anden tilknytning til Rødovre.
  • Oprettet en Grøn Pulje som forsøgsordning. Formålet med puljen er at støtte borgere i Rødovre Kommune, der ønsker at bidrage til en mere klimavenlig by gennem grønne aktiviteter/fællesskaber. Alle borgere, foreninger, grundejerforeninger, boligselskaber, grupper, organisationer eller andre, der har deres virke i Rødovre Kommune, kan søge.

Agenda 21-gruppens bestyrelse deltog på Klima- og Naturudvalgets møde d. 11. november 2025. Det fremtidige samarbejde mellem kommunen og frivillige grønne grupper i Rødovre blev drøftet, og forskellige forslag til et ændret samarbejde blev foreslået af både udvalget og Agenda 21-gruppen. Bl.a. blev muligheden for at repræsentanter fra forskellige frivillige grønne grupper inviteres ind til dialog om specifikke sager, når det er aktuelt. Det kunne både være en invitation til dialog med udvalget og med forvaltningen, afhængig af hvilken sag, der er tale om.

Anbefalinger til kommunens fremadrettede understøttelse af frivilligt miljøarbejde

I dag varetages sekretærfunktionen af Miljø og Natur, og der er afsat ca. 40.000 kr. i budgettet hvert år til at understøtte Agenda 21-gruppen. De timer og midler, der i dag anvendes til at understøtte Agenda 21-gruppen, foreslås anvendt til at styrke og videreudvikle de nye grønne initiativer kommunen har sat i gang, som henvender sig til flere forskellige målgrupper. Forvaltningen har erfaret, at det er nødvendigt at målrette sin kommunikation til forskellige målgrupper, for at få flere forskellige borgere i tale og til at deltage. De nye initiativer nævnt ovenfor prioriterer derfor målrettede indsatser for at få flere forskellige borgere med.

Agenda 21-gruppen har haft tradition for at mødes to gange årligt med Klima- og Naturudvalget (KNU). I tiden før KNU var møderne med Teknik- og Miljøudvalget. Forvaltningen anbefaler, at man i stedet inviterer grønne foreninger og grupper ind til dialog, når det er relevant at få deres input til indsatser indenfor klima- og naturområdet fx kan det være aktuelt i forbindelse med revision af kommunens klimahandlingsplan i 2026-27 samt i andre sammenhænge efter aftale med udvalget.

I forbindelse med anbefalingen finder forvaltningen det vigtigt at gøre opmærksom på Bjørnebanden, da den oprindeligt udspringer som en undergruppe i Agenda 21-gruppen. Bjørnebanden arbejder i dag uafhængigt af Agenda 21-gruppen. Samarbejdet foregår direkte med Teknisk Forvaltning. Bjørnebanden gør en stor indsats i bekæmpelsen af invasive arter, og har gennem en systematisk årelang indsats nedbragt og næsten udryddet bjørneklo i kommunen. Ovenstående anbefaling medfører ikke ændringer for samarbejdet med Bjørnebanden.

Økonomiske konsekvenser

I dag varetages sekretærfunktionen af Miljø og Natur, og der er afsat ca. 40.000 kr. i budgettet hvert år til at understøtte Agenda 21-gruppen. De timer og midler, der i dag anvendes til at understøtte Agenda 21-gruppen, foreslås anvendt til at styrke og videreudvikle de nye grønne initiativer, kommunen har sat i gang, som henvender sig til flere forskellige målgrupper.

Orientering om revision af Masterplan Rødovre Nord og klimatilpasning fremadrettet
Sag nr. 51

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har i samarbejde med HOFOR revideret Masterplan Rødovre Nord. Behovet for revisionen skyldes annullering af masterplanens hovedprojekt, og at ændret lovgivning har gjort det nødvendigt at undersøge, om HOFOR må finansiere de øvrige projekter i planen.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1.     at revideret Masterplan Rødovre Nord (bilag) tages til efterretning samt

2.     at status på arbejdet med klimatilpasning tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Masterplan for Rødovre Nord er fra 2020. På daværende tidspunkt kunne kommunerne selv fastsætte serviceniveauet. Rødovre Kommune har i vores spildevandsplan og kommuneplan fastsat serviceniveauet til en 100-års regn, hvilket er samme serviceniveau, som var fastsat i blandt andet Københavns Kommune.

Efter færdiggørelsen af masterplanen er lovgivningen på klimatilpasningsområdet blevet ændret, hvilket indebærer, at forsyningsselskaber ikke må foretage investeringer, der sikrer til mere end det samfundsøkonomiske optimale serviceniveau.

Det samfundsøkonomisk optimale serviceniveau er det serviceniveau, hvor forskellen mellem gevinster (sparede skadesomkostninger) og omkostninger forbundet med klimatilpasningen er størst mulig. Konkret betyder det i forhold til projekterne i Masterplan Rødovre Nord, at vores forsyningsselskab HOFOR ikke må finansiere projekterne, medmindre en 100 års regn er det samfundsøkonomiske optimale niveau.

Der er udført en samfundsøkonomisk screening for at vurdere, hvilket serviceniveau HOFOR kan finansiere sikring til. Screeningen indikerer, at det samfundsøkonomisk optimale niveau er en klimafremskrevet 10 års regn. Derfor er det ikke muligt for HOFOR at finansiere projekterne i Masterplan Rødovre Nord i deres oprindelige form, da de er dimensioneret til en 100 års regn.

I den revideret masterplan er det undersøgt, om det er hensigtsmæssigt at nedskalere masterplanens projekter til en 10 års regn. Det er endvidere undersøgt, om der er behov for at udvikle nye projekter. Det skyldes, at masterplanens hovedprojekt ”Skybrudssti i Islevdal Erhvervskvarter” er annulleret, da det på baggrund af den videre analysefase blev vurderet, at projektet ikke er en god business case, altså at investeringen ikke ville stå på mål med de skader forbundet med oversvømmelse, som blev sparet.

Undersøgelsen viste, at der i Masterplan Rødovre Nord er der et enkelt projekt, som muligvis er aktuelt at nedskalere. Projektet hænger sammen med et af Kapacitetsprojektet Harrestrup Ås delprojekter (Brinksikringsprojekt), og det handler om såkaldt bagvand, hvilket er vand fra oplandet, som ikke kan komme ud i Harrestrup Å ved høj vandstand.

HOFOR koordinerer løbende for at afklare, om der er behov for at igangsætte et separat projekt eller om det håndteres i Brinksikringsprojektet. Brinksikringsprojektet er i planlægningsfasen indtil foråret 2026.

For de øvrige dele af Rødovre Nord vurderes det ikke, at det på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at igangsætte hverken nedskalerede eller nye projekter, som kan sikre til en 10 års hændelse. Begrundelsen herfor er, at der ikke er driftserfaringer eller oplevede oversvømmelser, som indikerer store problemer med afløbssystemet i området. På den baggrund annulleres alle projekterne i Masterplan Rødovre Nord fra 2020.

Masterplaner for hele Rødovre

Der er udarbejdet tre masterplaner, som tilsammen dækker hele Rødovre. Masterplanerne består – udover Masterplan Rødovre Nord – af en masterplan for henholdsvis Rødovre Øst (fra 2021) og Rødovre Syd (fra 2024). Masterplan Rødovre Øst er også udarbejdet i henhold til den tidligere lovgivning.

Området er fælleskloakeret, og i fælleskloakerede områder er servicemålet for hverdagsregn stuvning til terræn hvert 10. år. I Masterplan Rødovre Øst blev der ikke identificeret behov for projekter til skybrudssikring, men udelukkende projekter, der sikrer til en 10 års regnhændelse.

Masterplanen indeholder klimatilpasningsprojekter i forbindelse med byudviklingen i Bykernen (som Aage Knudsens Strøg og regnvandsledninger), som sikrer til servicemålet for hverdagsregn, samt begrænsning af overløb til Harrestrup Å, som ikke påvirkes af lovændringen. Det er derfor ikke nødvendigt at genbesøge Masterplan Rødovre Øst.

Et af de største projekter i Masterplan Rødovre Øst er et bassin, som skal begrænse overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å. Dette projekt skal forankres i Rødovre Kommunes spildevandsplan. Forslag til tillæg til spildevandsplanen forventes at blive fremlagt til politisk behandling i starten af 2026.

I Masterplanområdet Rødovre Syd indikerede en samfundsøkonomiske screening, at det ikke er muligt for HOFOR at betale for skybrudssikring ud over servicemålet for hverdagsregn. Masterplan for Rødovre Syd indeholder blandt andet af den årsag ikke nogen projekter. Masterplanområdet dækker både fælleskloakerede og separatkloakerede områder.

Klimatilpasning i de kommende år

Teknisk Forvaltning har på baggrund af arbejdet med masterplaner overvejet, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at prioritere klimatilpasning i Rødovre indenfor de nuværende regler.

Servicemålet for hverdagsregn i Rødovre Nord er en 5. års regn, da området er separatkloakeret (hvor spildevand og regnvand er adskilt). Screeningen i forbindelse med Masterplan for Rødovre Nord indikerer, at serviceniveauet i området kan hæves til en 10 års regn, hvilket i forvejen er det serviceniveau, HOFOR må betale for at sikre til i fælleskloakerede områder.

Oversvømmelser i fælleskloakerede områder er alt andet lige mere problematiske, da der er tale om opspædet husspildevand med bakterier osv. Projekter i fælleskloakerede områder kan desuden medvirke til at opfylde Rødovre Kommunes langsigtede målsætning i spildevandsplanen om at afkoble regnvand fra fælleskloakken.

På den baggrund vurderer forvaltningen, at det på nuværende tidspunkt er mest hensigtsmæssigt at fokusere på klimatilpasning i de fælleskloakerede områder.

Udover realiseringen af projekterne i Masterplan Rødovre Øst vil fokus derfor være på, hvilke klimatilpasningstiltag, der yderligere kan realiseres i de fælleskloakerede områder. Forvaltningen er ved at undersøge tiltag i forbindelse med blandt andet lokalplaner, egne bygninger, vejanlæg og grønne områder.

Lov- og plangrundlag

Serviceniveaubekendtgørelsen, BEK nr. 2276 af 29. december 2020.

Omkostningsbekendtgørelsen, BEK nr. 2275 af 29. december 2020.

Spildevandsplan 2022-2030 Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Aflysning af projekterne i Masterplan Rødovre Nord medfører et lavere niveau af investeringer på spildevandsområdet end hidtil forventet og dermed en langsommere stigning i taksten for vandforbrugerne. Til gengæld forventes det, at borgerne og deres forsikringsselskaber får flere udgifter til vandskader, fordi HOFOR efter den ændrede lovgivning ikke længere må betale for at skybrudssikre til en 100 års hændelse.

Tidsplan

Der planlægges ud fra det revideret arbejdsdokumentet Masterplan Rødovre Nord, indtil dokumentet eventuelt bliver revideret. Det kan fx være relevant, hvis lovgivningen ændres. Da masterplanen ikke har identificeret områder med behov for investeringer, er der ingen tidsplan for projekters færdiggørelse.

Bilag

Bilag 1: Masterplan_Rødovre_Nord

Energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger 2026 - Anlægsbevilling
Sag nr. 52

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten for 2026 er der afsat et rådighedsbeløb på 6,815 mio. kr. til gennemførelse af energitiltag i Rødovre Kommunes bygninger. Tiltagene forventes at give en CO2-reduktion på 85 tons pr. år.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der gives en anlægsbevilling på 6,815 mio. kr. til Klima- og Naturudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6,815 mio. kr. i 2026 til energitiltag i kommunale bygninger samt
  2. at den foreslåede disponering af beløbet godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er i investeringsoversigten for budget 2026 afsat et anlægsbeløb på 6,815 mio. kr. til energitiltag i kommunens bygninger. Generelt er tiltagene koordineret med den generelle bygningsvedligeholdelse, for at sikre den bedst mulige synergi.

Energitiltagene er en del af Rødovre Kommunes klimaindsats, og de er medvirkende til at nå kommunens mål om 70 % CO2-reduktion i 2030. Konkret er tiltagene med til at sikre, at indsats 2 og 3 i klimahandlingsplanen, som omhandler udskiftning af lyskilder til LED og energirenovering i kommunale bygninger, gennemføres.

Besparelsen på gennemførte energitiltag i kommunale bygninger geninvesteres i CO2-reducerende tiltag, med afsæt i kommunens klimahandlingsplan.

Tiltagene forventes at forbedre kommunens CO2-udledning med 85 tons, svarende til 2,5% af Rødovre Kommunes CO2 udledning.

Energirenovering af Islev skole VVS, ventilation og CTS 4,8 mio. kr.

Energirenoveringen omfatter udskiftning af tre ventilationsanlæg til nye enheder med varmegenvinding (genvex). Tilhørende varmeanlæg gennemgås og tilpasses, så systemet er fuldt kompatibelt med de nye ventilationsanlæg og opfylder gældende krav i BR18. CTS-anlægget opgraderes tilsvarende for optimal styring og energibesparelse.

Energirenovering af Musikskolen, Viften og Cafe til VVS 0,7 mio. kr.

Projektet omfatter opdeling af fjernvarmeforsyningen på primærsiden mellem varmeanlæg og varmtvandsbeholder. Tiltaget forhindrer unødig cirkulation og opvarmning i sommerperioden og reducerer dermed energiforbruget og driftsomkostningerne.

Energirenovering af Skanderup daginstitution til VVS og CTS 0,35 mio. kr.

Varmeanlægget og varmtvandsbeholderen har utilstrækkelig afkøling, hvilket medfører energispild og høj returtemperatur. Denne høje returtemperatur giver strafafgift. Anlægget gennemgås, og nødvendige komponenter udskiftes. CTS-styringen opgraderes samtidig for at sikre korrekt regulering og optimal drift.

Energirenovering af Rødovre Tennishus til VVS 0,45 mio. kr.

Tennishuset er i dag gasforsynet og er ikke i overensstemmelse med kommunens fjernvarmeplan. Forsyningen konverteres derfor til fjernvarme, så bygningen afkobles gasnettet og driften bliver mere energieffektiv og klimavenlig.

Ørbygård plejehjem 0,115 mio. kr.

Udskiftning af lyset i festsalen til LED med mindre energiforbrug og større komfort.

Analyse af muligheder for solceller samt evt. yderligere energiledelse 0,2 mio. kr.

Der gennemføres en analyse af mulighederne for etablering af solceller på kommunale bygninger. Undersøgelsen omfatter vurdering af tagfladers orientering, bæreevne og teknisk tilstand samt potentiale for energiledelse og optimeret elforbrug.

Analysen udføres sideløbende med tolkning af ny lovgivning om opsætning af solceller på kommunale tage, som træder i kræft pr. 1. januar 2026

Øvrige energitiltag 0,2 mio. kr.

Der afsættes et rådighedsbeløb på 200.000 kr. til bl.a. reetablering og isolering af manglende varmerør for at reducere varmetab og sikre frostsikring af installationerne samt andre energitiltag.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019). kap. 1

Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2025 er der indarbejdet en varig effektivisering på 0,5 mio. kr. årligt for så vidt angår etablering af energirigtige løsninger i kommunale bygninger. Effektiviseringen geninvesteres i DK2020, som medfinansiering af klimahandlingsplanens tiltag.

Energipriserne er på nuværende tidspunkt yderst fluktuerende og høje sammenlignet med niveauet få år tilbage, hvilket dog også er og vil blive afspejlet i de årlige indeksreguleringer i budgetterne.

Placeringen af effektiviseringen på specifikke institutioner vil tage udgangspunkt i pris pr. kWh på det givne tidspunkt og forsøge at tage højde for muligheder i budgetterne.

Puljen til energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger har været anvendt gennem flere år, og de mest oplagte energibesparende projekter er allerede realiseret, hvilket medfører at der i stigende grad kræves mere komplekse og omkostningstunge tiltag for at opnå yderligere energibesparelser.

Udgiften på 6,815 mio. kr. vedrører hovedfunktion 06.45 Administrativ organisation.

Tidsplan

De planlagte aktiviteter gennemføres løbende over året efter nærmere aftale med de enkelte institutioner.

Diverse
Sag nr. 53

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Underskriftsside
Sag nr. 54

Beslutningskompetence: KNU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Klima- og Naturudvalget godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Klima- og Naturudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".