Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering:

1. Ejendomsstrategi v. Teknisk direktør Kathrine Skaastrup.
2. Sygefraværsstatistik 1. kvartal 2025 (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Med budgettet for 2025 blev der fra 2025 og frem afsat en pulje på 1,5 mio. kroner til rekrutterings- og tilknytningsinitiativer (fastholdelsesinitiativer). Puljen udmøntes i samarbejde med Hovedudvalget til initiativer vedrørende styrkelse af MED og TRIO-samarbejdet, kompetenceudvikling og e-læring, samt supervision. Næstformand i Hovedudvalget, Anders Liltorp, deltager under sagens behandling.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 1,5 mio. kr. til rekrutterings- og tilknytningsinitiativer, som skulle udmøntes i samarbejde med Hovedudvalget. Fra november 2024 til april 2025 har der været gennemført en dialogbaseret proces, hvor sagen har været drøftet på to ordinære møder i Hovedudvalget, på møder mellem formand og næstformand og i en arbejdsgruppe under Hovedudvalget. Efter indstilling fra arbejdsgruppen har Hovedudvalget på et ekstraordinært møde den 8. april 2025 tiltrådt arbejdsgruppens forslag.

Det har i processen været vigtigt at initiativer understøtter de tre fokusområder i HR-strategien om Den attraktive arbejdsplads, Rekruttering og fastholdelse og
Strategisk Kompetenceudvikling. Udgangspunktet for anvendelse af midlerne har været tre fokusområder:

1. Vilkår for og styrkelse af MED og TRIO,
2. Kapacitet og kompetencer til relevante HR-initiativer, og
3. Initiativer på de store velfærdsområder indenfor arbejdsmiljø.

I samarbejde med Hoveudvalget gennem den beskrevne proces er der enighed om tre initiativer for 2025:

1. Styrkelse af MED og TRIO med øget MED-undervisning og lokal brush up og understøttelse og facilitering af lokale dialoger mellem leder og TR/AMR om disse vilkår (rådgivning): 0,5 mio kroner i 2025 og 0,75 mio kroner fra og med 2026
2. Indkøb og implementering af e-læringssystem, fx Plan2Learn, som understøtter undervisning: Valg af system, implementering og drift understøttes med 0,5 mio kr. i 2025, og 0,25 fra 2026 til drift og udvikling af e-læringsmoduler
3. Pilotprojekt med øget faglig supervision i ældreområdet med ekstern bistand til konkret faglig supervision, og forslag til model, som kan indgå i de videre drøftelser om 2026. Det forudsættes gennemført med ekstern bistand. Der afsættes 0,5 mio. kroner i 2025

Processen for udmøntningen samt indholdet i de konkrete initiativer uddybes i bilag 1.

Øvrige midler fra 2026 indgår i dialog om HR-strategiske indsatser indenfor rammen til rekrutterings- og tilknytningsinitiativer. Det sker i samarbejde med Hovedudvalget som led i HR-strategiprocessen.

Effekter og udbytte af indsatserne under puljen på 1,5 mio. kroner vil indgå i den årlige HR-status.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Initiativer i 2026 og frem indgår i udarbejdelse af ny HR strategi for 2026-2029.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

VEKS har udarbejdet forslag til nye vedtægter, som nu forelægges til godkendelse i ejerkommunernes kommunalbestyrelser. Ændringerne skal modernisere og forenkle vedtægterne og tilpasse dem til nuværende praksis og selskabets udvikling.
Det vigtigste at bemærke er, at der ikke sker ændringer i ejerkommunernes hæftelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslaget til nye vedtægter for VEKS I/S godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. maj 2025, pkt. 39:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Det fremgår af VEKS’ ejerstrategi, at ejerkommunerne ønsker en modernisering af vedtægterne inden udgangen af valgperioden. På den baggrund er der gennemført en omfattende revision af selskabets vedtægter i regi af en arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget, med deltagelse fra VEKS’ direktion samt Albertslund, Hvidovre, Køge og Roskilde kommuner. Udkastet er godkendt af VEKS’ bestyrelse og fremsendt til endelig politisk behandling i de 12 ejerkommuner.

De væsentligste ændringer i vedtægterne er følgende:

• Etablering af en generalforsamling som interessentskabets øverste myndighed. Generalforsamlingen godkender regnskab, budget og takster og afspejler ejerkommunernes hæftelsesandele.
• Ændring af bestyrelsens sammensætning fra 22 til 12 medlemmer – ét medlem pr. ejerkommune. Beslutninger træffes som udgangspunkt med simpelt flertal; visse beslutninger kræver dog 2/3 flertal.
• VEKS’ formålsparagraf er opdateret og forenklet, og det fremgår nu eksplicit, at selskabet driver tre forretningsområder: transmission, produktion og distribution.
• VEKS skal fremover arbejde aktivt for den grønne omstilling, samtidig med at der sikres sikker og stabil fjernvarme til konkurrencedygtige priser.
• Der åbnes mulighed for at VEKS kan etablere aktiviteter uden for ejerkommunernes område, eksempelvis i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme.
• Hjemstedet er ændret fra Albertslund til ejerkommunernes geografiske område.

De nye vedtægter vil træde i kraft, når alle ejerkommuner og Ankestyrelsen har godkendt dem.

Lov- og plangrundlag

Ændringerne sker i henhold til VEKS’ ejeraftale, som kræver enighed blandt alle ejerkommuner ved vedtægtsændringer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen ændringer i ejerkommunernes hæftelse som følge af de nye vedtægter. VEKS fortsætter som et selskab med solidarisk hæftelse, jf. gældende praksis.
Ændringerne vurderes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Efter godkendelse i alle 12 ejerkommuners kommunalbestyrelser vil VEKS oversende vedtægterne til Ankestyrelsen med henblik på endelig godkendelse.
De nye vedtægter træder i kraft, når både ejerkommunernes og Ankestyrelsens godkendelse foreligger. Der er derfor ikke fastsat en konkret ikrafttrædelsesdato, da tidspunktet afhænger af sagsbehandlingstiden hos Ankestyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal afholdes ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S den 28. maj 2025. HOFOR foreslår, at generalforsamlingerne, i lighed med de tidligere afholdte generalforsamlinger i selskaberne, afholdes som skrivebordsgeneralforsamlinger, dvs. uden fysisk fremmøde.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer i overensstemmelse med bestyrelsernes indstilling jævnfør sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. maj 2025, pkt. 42:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk Kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Rødovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Fra Rødovre Kommune er borgmester Britt Jensen repræsentanten i dag. De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned. Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 28. maj 2025.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Rødovre Kommune 3,94 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 4,36 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S. Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som Kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Bestyrelserne i de to selskaber indstiller til ejerkommunerne, at de på generalforsamlingerne:

• Tager bestyrelsens beretning til efterretning
• Godkender selskabernes årsrapporter
• Godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultat
• Stemmer for Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 33 96 35 56) som revisor

Der henvises til de vedlagte årsrapporter 2024 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2024 havde HOFOR Vand Holding A/S et overskud på 248,3 mio. kr. efter skat, og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 480,9 mio. kr. efter skat, som foreslås overført til egenkapitalen.

De store overskud i 2024 kommer efter store underskud i 2023. Udviklingen i årets resultat fra 2023 til 2024 skyldes hovedsageligt, at der er kommet en ny bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandsektoren.

Den nye bekendtgørelse giver vand- og spildevandsselskaber mulighed for en hurtigere opkrævning, da tillægsgivende omkostninger fremadrettet kan indregnes i taksterne samtidig med, at omkostningerne hertil afholdes. Dermed giver bekendtgørelsen grundlag for at indregne de tillægsgivende omkostninger afholdt i 2024 som en fremtidig opkrævningsret.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de vedlagte udkast.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Generalforsamlingerne afholdes 28. maj 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ministeren for byer og landdistrikter har igangsat en revision af Fingerplan 2019. I første omgang har ministeren åbnet for at Hovedstadsområdets kommuner kan indsende ideer og forslag til revisionen. Et egentligt forslag til revision af Fingerplan 2019 forventes at blive offentliggjort i 2026.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune afgiver forslag til kommende Fingerplanrevision som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. maj 2025, pkt. 43:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Fingerplanen har sat rammen for byudvikling i hovedstadskommunerne siden 1947. Fingerplanen har i nyere tid fået status af et landsplandirektiv, hvilket betyder, at hovedstadskommunerne er forpligtet til at sikre, at kommune- og lokalplanlægning er i overensstemmelse med Fingerplanen. Fingerplanen er i nyere tid revideret flere gange, senest i 2019.

I den aktuelle revision af Fingerplan 2019 har ministeren særlig fokus på nye placeringsbehov herunder ift. stationsnærhedsprincippet, tekniske- og forsyningsanlæg og nye typer af erhverv samt anvendelsen af rekreative værdier i de grønne kiler. Det fremgår ikke nærmere, hvilke ændringer ministeren har i tankerne.

Stationsnærhedprincippet

Stationsnærhedsprincippet indebærer, at nye, større arbejdspladser eller regionale funktioner med mange medarbejdere eller besøgende skal placeres i nærheden af en station. Princippet indebærer også, at arealer omkring stationer skal planlægges til formål, som bruges af mange mennesker, og med bebyggelsesprocenter, der gør det muligt at bygge tættere end det generelle niveau i kommunen.

I Rødovre Kommune gør stationsnærhedsprincippet sig især gældende ved Rødovre Station og ved Letbanestationen Rødovre Nord. Samt i mindre grad i den nordøstlige del af kommunen, tæt på Islev og Husum Station. Rødovre har - i overensstemmelse med Fingerplanen - planlagt for intensivt boligbyggeri ved Rødovre Station i form af Rødovre Port. Ved Letbanestationen Rødovre Nord er der i den nordlige del af Islevdal Erhvervskvarter i lokalplan 142 planlagt for ændrede erhvervstyper og højere bebyggelsesprocenter. Mulighederne i lokalplan 142 er dog endnu ikke udnyttet af grundejerne.

En revision af Fingerplanen bør ikke omfatte en lempelse af stationsnærhedsprincippet. Der er særligt ved letbanestationerne uudnyttede muligheder for placering af kontorarbejdspladser eller andre funktioner med stor tilstrømning. Hvis sådanne funktioner placeres udenfor stationsnære områder, risikeres en øget biltrafik, og dermed øget støjbelastning af boliger og rekreative områder langs vejnettet.

Grønne kiler

De grønne kiler i Fingerplanen er omfattet af bestemmelser der bla. skal sikre kilerne mod bebyggelse. Rødovre Kommunes del af de grønne kiler er for langt hovedparten tillige omfattet af fredning, hvilket er en mere restriktiv beskyttelse end Fingerplanen. Eventuelle lempelser i Fingerplanens bestemmelser om grønne kiler forventes dermed ikke at få nævneværdig betydning for Rødovre.

De grønne kiler i Rødovre er vigtige og populære for idrætsliv, fritidsliv og rekreation for borgere og besøgende. Trafikstøjen fra Motorring 3 er dog en betydelig belastning, som i mange tilfælde forringer den oplevede værdi af naturen og udfoldelsesmulighederne. Fingerplanens grønne kiler ligger for en stor dels vedkommende tæt op ad motorvejsnettet og en væsentlig del af hovedstadsområdets rekreative områder er således belastet er trafikstøj.

En revision af Fingerplanen bør kobles sammen med principielle såvel som konkrete tiltag til sikring af rekreative arealer mod støj. Eksempelvis bør det igangværende arbejde med støjafskærmning på M3 fortsætte, således at også de grønne kiler afskærmes mod trafikstøjen.

Infrastruktur

Fingerplan 2019 fastlægger den overordnede infrastruktur i Hovedstadsområdet, og indeholder bla. arealreservationer til fremtidig infrastruktur. Mobiliteten rundt i hovedstadsområdet foregår i den til enhver tid eksisterende infrastruktur. Udbygning - hhv. mangel på samme - i de ydre dele af hovedstadsområdet har direkte effekt på især omegnskommunerne, hvor en væsentlig del af biltrafikken passerer igennem.

En revision af Fingerplanen bør kobles sammen med den mobilitetsplanlægning for hovedstadsområdet, som foregår i regi af regionen og kommunerne. Jf. Kommunalbestyrelsens sag den 25. marts 2025 (sag nr. 40) om forhandlingsmandat til infrastrukturprioriteringer. Eksempelvis er etablering af ring 5 syd (mellem Køge og Ballerup) afgørende for at aflaste M3 og dermed sænke trafikken og støjen i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Planloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ideer og forslag til revision af Fingerplan 2019 skal afgives senest mandag den 2. juni 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2022 samt Tillæg 6 til Lokalplan 145 danner grundlag for udviklingen af Gartnerbyen, i tråd med visionerne i "Helhedsplan for Bykernen" vedtaget af Kommunelbestyrelsen i 2017. Formålet med tillægene er at lempe, opdatere og/eller præcisere en del af bestemmelserne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2022 samt tilhørende miljøscreening fremlægges i offentlig høring i 8 uger
2. at Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2022 ikke miljøvurderes
3. at Forslag til Tillæg 6 til Lokalplan 145 samt tilhørende miljøscreening fremlægges i offentlig høring i 8 uger
4. at Forslag til Tillæg 6 til Lokalplan 145 ikke miljøvurderes

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. maj 2025, pkt. 44:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Indstilles godkendt.Gartnerbyen er i Helhedsplan for Bykernen, og Lokalplan 145 planlagt til fremadrettet at skulle være en attraktiv bykerne, med fokus på at skabe mere byliv i gode og oplevelsesrige byrum.

En byudviklingsvirksomhed har indgivet et forslag til udvikling af Gartnerbyen. Byudviklingsvirksomheden ønsker at bebygge delområde A, C, C1 og G, inden for de byggemuligheder som Lokalplan 145 med tillæg muliggør. Med det fremlagte forslag, er der konstateret behov for ændringer af lokalplan 145, såvel som Kommuneplan 2022.

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2022 og forslag Tillæg 6 til Lokalplan 145 Karrébyen har til formål, at sikre mulighed for opførelse af den sammenhængende byudvikling, der er planlagt for i Lokalplan 145 Karrébyen, nu kaldet Gartnerbyen.

Forslag til Tillæg 6 til Lokalplan 145

Forslag til Tillæg 6 til Lokalplan 145 justerer bestemmelser for placering af aktiviteter ved Byhaven. Handel, publikumsorienteret serviceerhverv, liberalt erhverv, mindre værksteder og undervisning koncentreres omkring Byhaven. Dette gøres for at samle aktiviteterne og skabe synergi centralt i området, og skabe mere byliv ved Byhaven.

Parkeringsnormen reduceres fra 1 til 0,9 p-plads pr. etagebolig, og fra 1 til 0,33 p-plads pr. ungdomsbolig. Der reserveres pladser til delebiler, samt muliggøres dobbeltudnyttelse af offentlige parkeringspladser. Baggrunden for denne ændring, er en analyse af bilejerskabet blandt beboerne i Gartnerbyen, som sammenholder bilejerskabet og antallet af lejligheder. Analysen viser, at den nuværende parkeringskapacitet overstiger behovet. Ved en reduceret parkeringsnorm sikres en mere behovstilpasset parkering, der understøtter en moderne og bæredygtig mobilitet i området, og reducerer Co2-forbruget til parkeringskældre.

For delområderne C1 og G øges den maksimalt tilladte bygningshøjde fra 6 til 7 etager, på to udvalgte steder. Det er i delområde C1 hvor der planlægges for et selvstændigt ikonbyggeri, samt i delområde G, tættes på Tårnvej. Denne ændring sker for at understøtte visionerne i "Helhedsplan for Bykernen", som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2017. Planen udpeger Gartnerbyen som en tæt, levende bydel med høj arkitektonisk kvalitet og byrum, der inviterer til ophold og aktivitet.

Ikonbyggeriet gives endvidere en særlig karakter med andre facadematerialer end de øvrige byggerier i Gartnerbyen. Dermed understreges det, at bygningen spiller en særlig rolle i Gartnerbyen. Der bliver bygget mindre boliger end i de andre byggerier, og ikonbyggeriet vil i sit design invitere til at beboerne mødes i stueetagen og ude i Byhaven foran bygningen. Ikonbyggeriet tænkes med disse tiltag at appellere til unge, der lige er flyttet hjemmefra, enlige seniorer, eller andre, der søger et særligt fællesskab.

Byggeriet tættest ved Tårnvej formes, så den skærmer opholdsarealerne mod trafikstøjen. Bygningshøjden tættest på Tårnvej danner positivt modspil til Carlsros højde og lange bygningsform, mens højden mod Borgerhuset harmonerer med netop Borgerhuset. Desuden vælges materialer på bygningen, så de spiller sammen med Borgerhuset.

I forlængelse af, at den maksimalt tilladte bygningshøjde øges på to udvalgte steder i lokalplanområdet, justeres bestemmelserne for etablering af tagterrasser tilsvarende. Grænsen for, hvornår tagterrasser kan etableres, forhøjes således fra 5. til 6. etage. Denne ændring sker for at sikre rimelige muligheder for etablering af tagterrasser, idet mulighederne ellers ville være meget begrænsede i området.

Kravet til opholdsareal reduceres fra 40 % til 30 % af etageboligarealet. Dette skal fremme en koncentration af aktivitet i Aage Knudsens Strøg og Byhaven, som tilbyder en bred vifte af muligheder for ophold tæt på boliger og beboere. Fællesskaber i byens rum skaber byliv, og byliv skaber fællesskaber. Byhaven især bliver et urbant omdrejningspunkt som i kraft af sin størrelse og indretning kan danne ramme om mange forskellige slags fællesskaber.

Tættest på Rådhuset må bebyggelse ikke opføres højere end 3 etager.
Bebyggelsen tættest på Tårnvej må gerne opføres højere end 3 etager. Derfor justeres respektzonen på Kortbilag 3. Kortbilag 2 opdateres med udvidet delområde for C1.

Tagfladerne i Delområde A, tættest på Tæbyvej, tillades etableret med taghældning. Derved mimer de taghældningen på bebyggelsen på den nordlige side af Tæbyvej, og området bindes arkitektonisk mere sammen. Den skrå tagform medvirker til at skabe en visuel og skalamæssig overgang mellem den nye bebyggelse og den eksisterende kvarterstruktur, hvilket understøtter en harmonisk integration i bybilledet.

Den maksimale afstand fra hoveddør til affaldsø, hvor dagrenovation afleveres, øges fra 75 til 90 meter. Samtidig tillades det, at flere ejendomme kan deles om samme affaldsø. Ved at samle affaldsøernes placering i færre, fælles områder, frigives der arealer, som i stedet kan anvendes til ophold og grønne fællesskabsorienterede funktioner. Dette bidrager til en mere effektiv arealdisponering og understøtter intentionen om at skabe attraktive og funktionelle udendørsarealer i Gartnerbyen.

Samlet set bidrager ændringerne til at skabe et urbant miljø med øget byliv, der understøtter visionen for Gartnerbyen som en attraktiv og dynamisk bydel.

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2022

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2022 er udarbejdet for at danne det nødvendige kommuneplangrundlag for Forslag til Tillæg 6 til Lokalplan 145.

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2022 omfatter kommuneplanens rammeområde 5F06 og 5F10 beliggende i Lokalområde 5 Rødovre Øst. I dag gælder følgende forhold:

• Rammeområde 5F06 udlægger området til blandet bolig og erhverv.

• Rammeområde 5F10 udlægger området til blandet bolig og erhverv.

Tillægget ændrer følgende:

Rammeområderne 5F06 og 5F10:

Grænsen mellem rammeområde 5F06 og 5F10 flyttes, så rammeområde 5F10 udvides med den sydlige del af matrikel 7ac. Rammeområde 5F06 reduceres tilsvarende. Dermed bliver der direkte overensstemmelse mellem afgrænsningen af kommuneplanens rammeområder og afgrænsningen af lokalplanens delområder.

Rammeområde 5F10:

Kommuneplanens rammebestemmelser for 5F10 ændres som følger:

• Maksimalt antal etager ændres fra 6 til 7.

• Parkeringsnormen sænkes fra 1 til 0,9 for etageboligbebyggelse.

• Parkeringsnormen sænkes fra 1 til 0,33 for ungdomsboliger.

• Der gives mulighed for etablering af delebilsparkeringspladser.

• Der gives mulighed for dobbeltudnyttelse af offentlige parkeringspladser.

• Kravet til opholdsareal reduceres fra 40 % til 30 % af etagebolig

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering

Kommuneplan 2022

Rammer om livet - Rødovre Kommunes arkitekturpolitik

Tidsplan

Vedtagelse af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2022 samt Forslag til Tillæg 6 til Lokalplan 145: maj 2025

Høring 8 uger: juni - juli 2025

Endelig vedtagelse af Tillæg 4 til Kommuneplan 2022 samt Tillæg 6 til Lokalplan 145: September

Offentlig bekendtgørelse: Oktober 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har udarbejdet en langsigtet anlægsinvesteringsplan frem til 2032 for skoler og dagtilbud. På baggrund af befolkningsprognoserne for 2025 foreslås det, at der ikke bygges et dagtilbud i Gartnerbyen som ellers planlagt. Status og justering af rækkefølgeplanerne for skoler og dagtilbud forelægges til orientering.  

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at orientering om status og justering af rækkefølgeplaner for skoler og dagtilbud tages til efterretning samt
2. at der ikke bygges et nyt dagtilbud i Gartnerbyen

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. maj 2025, pkt. 36:

Anbefales.

Beslutning

1) Indstilles taget til efterretning.

2) Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune oplever en befolkningsvækst og skolerne skal af den årsag samlet kunne rumme omkring flere børn indenfor de næste 7 år og Skoleområdet har derfor brug for en kapacitetsforøgelse. Dagtilbudsområdet har ligeledes behov for en justering af kapaciteten.

Kommunalbestyrelsen har på budgetseminaret i 2021 sat som ambition, at der på anlægsområdet skal arbejdes med langsigtede investeringsplaner for skoler og dagtilbud. På Kommunalbestyrelsesmødet den 31. januar 2023 (sag nr. 13) blev principperne for en dagtilbudsplan godkendt. På kommunalbestyrelsesmødet den 28. marts 2023 (sag nr. 57) blev pejlemærkerne for en skoleplan godkendt.

Skoleplanen og dagtilbudsplanen skal sikre tilstrækkelig kapacitet og tidssvarende rammer under hensyntagen til kommunens samlede økonomi. Rødovre Kommune har udarbejdet en langsigtet fleksibel anlægsinvesteringsplan/rækkefølgeplan for kapacitetsudvidelserne frem til 2032 for Skole- og dagtilbudsområdet, med udvidelse af skolerne fra 3 til 4 spor og en udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet.

På Børne- og Skoleudvalgets møde (nr. 71) den 10. oktober 2023 blev en orientering om rækkefølgeplanerne for skole- og dagtilbudsområdet taget til efterretning. På Børne- og Skoleudvalgets møde (nr. 39) den 4. juni 2024 blev en justeret rækkefølgeplan på Skoleområdet godkendt. Rækkefølgeplanerne blev herefter justeret i Budget 2025.

Kommunalbestyrelsen orienteres løbende, når rækkefølgeplanerne justeres, ligesom Kommunalbestyrelsen orienteres om de enkelte anlægsprojekter i forbindelse med sager om frigivelse af anlægsmidler og om andre væsentlige forhold i de enkelte projekter.

Rækkefølgeplanen for dagtilbudsområdet

I rækkefølgeplanen for Dagtilbudsområdet og i Budget 2025 var forudsætningen en høj vækst i antallet af børn i alderen 0-5 år. Som planlagt er Broparken derfor midlertidigt blevet udvidet, Solen er flyttet tilbage efter en genhusning og daginstitutionen Kæret er blevet købt.

Derudover arbejdes der som led i renoveringen af Langhuset i Carlsro med en flytning af Carlsros Vuggestue fra Langhuset til nabogrunden ved Børnehuset Carlsro. Projekteringen af et nyt dagtilbud på Horsevænget er ligeledes i gang og endelig er forundersøgelserne til et nyt §83-dagtilbud, påbegyndt.

Rækkefølgeplanen har indtil nu også indeholdt etablering af et nyt dagtilbud i Gartnerbyen, og der er i Budget 2025 afsat i alt 72,7 mio. kr. i perioden 2025-2028. I befolkningsprognosen for 2025, som forelagt Økonomiudvalgsmødet den 19. marts 2025 (sag nr. 61) viser det sig imidlertid, at børnetallet ikke stiger så meget som hidtil antaget, og at børnetallet stagnerer hurtigere end forventet.

Det betyder, at det planlagte nye dagtilbud i Gartnerbyen med 10-12 nye børnegrupper ikke længere er nødvendigt at bygge for at sikre tilstrækkelig kapacitet. Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler derfor, at der ikke bygges et nyt dagtilbud i Gartnerbyen. Forslaget til Budget 2026 vil blive justeret i overensstemmelse med en beslutning herom.

Den resterende del af rækkefølgeplanen for Dagtilbudsområdet ser herefter således ud:

• Carlsro Vuggestue er genhuset ultimo 2025
• Et nyt §83-dagtilbud er etableret i 2026
• Det nye dagtilbud Horsevænget er etableret i 2027

Børne- og Kulturforvaltningen følger som hidtil befolkningsudviklingen tæt og forelægger forslag til eventuelle ændringer, såfremt det viser sig nødvendigt og senest i foråret 2026.

Rækkefølgeplanen for Skoleområdet

Ifølge befolkningsprognoserne for 2024 og 2025 er elevvæksten skævt fordelt i kommunen og for at kunne udnytte skolernes kapacitet, potentiale og placering, blev det på Børne- og Skoleudvalgsmødet den 26. oktober 2023 (møde nr. 77) godkendt, at kommunen overgår til at have et fælles skoledistrikt.

Det er med Budget 2025 samtidig besluttet, at Nyager, Rødovre og Hendriksholm skoler ombygges med plads til 4 spor, mens Islev og Tinderhøj skoler moderniseres, men ikke udvides til 4 spor.

Der er med befolkningsprognosen for 2025 udsigt til en mindre vækst i antallet af skoleelever end befolkningsprognosen for 2024 forudsagde. Væksten i elevtallet er dog fortsat så stor, at der er behov for udvidelse af både Valhøj, Nyager, Rødovre og Hendriksholm skoler, som planlagt.

I Budget 2026 søges indarbejdet en reperiodisering i forhold til projektet med udvidelse af Nyager Skole, der bliver et år forsinket. Der er dog allerede etableret pavilloner på Nyager Skole, som både skal bruges til midlertidig ekstra kapacitet og som genhusning under ombygning, hvilket betyder at Nyager Skole stadig får den nødvendige ekstra kapacitet til tiden, selvom ombygningerne forsinkes et år.
På kommunalbestyrelsesmødet den 25. marts 2025 blev sagen om anlægsstyring (sag nr. 52) godkendt, herunder deponering af 17,6 mio. kr. i 2025 til forlængelse af leje af pavilloner ved skolen.

Med Kvalitetsprogrammet for folkeskolen blev der afsat statslige midler i 2025-2027 til investeringer i bedre faglokaler, til kapacitetsudvidelse og til miljøer, som ansporer til leg og bevægelse. De forbedrede faglokaler skal understøtte Kvalitetsprogrammets intention om en mere fleksibel udskoling og mere bevægelse i undervisningen. I Budget 2026 søges derfor fremrykket allerede afsatte midler på 18,9 mio. kr. fra den planlagte ombygning af Hendriksholm, Tinderhøj og Islev skoler med henblik på udvalgte konkrete forbedringer, der understøtter kvalitetsprogrammet.

Arbejdet med udvidelse af Valhøj og Nyager skoler til 4 spor er i gang, og der arbejdes sideløbende med etablering af enkelte nye basislokaler på flere skoler, for at skolerne kan følge med elevvæksten, frem til at skolerne bliver fuldt udvidet. Der blev i Budget 2025 afsat 2,5 mio. kr. til den løbende etablering af basislokaler.

Rækkefølgeplanen for Skoleområdet ser herefter således ud:

• Valhøj Skole er udvidet til 4 spor i 2027
• Nyager Skole udvides til 4 spor i perioden 2024-2028
• Rødovre Skole er udvidet til 4 spor i 2029
• Hendriksholm Skole er udvidet til 4 spor i 2031
• Tinderhøj Skole er ombygget 2031
• Islev Skole er ombygget 2032

Lov- og plangrundlag

Intet.

Økonomiske konsekvenser

En beslutning om ikke at bygge et nyt dagtilbud i Gartnerbyen samt de øvrige nævnte justeringer i rækkefølgeplanerne for skoler og dagtilbud, søges indarbejdes i forslag til Budget 2026.

Tidsplan

Intet.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har udarbejdet en langsigtet anlægsinvesteringsplan frem til 2032 for Skoleområdet, herunder udvidelse af Nyager Skole fra 3 til 4 spor i 2028. Der er nu udarbejdet et forslag til byggeprogram for udvidelse af Nyager Skole med henblik på et udbud af totalrådgiveropgaven.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at byggeprogrammet for udvidelsen af Nyager Skole godkendes med henblik på et udbud af totalrådgiveropgaven,

2. at udbudskriterier godkendes,

3. at tidsplanen godkendes samt

4. at der for at udvikle idrætsfaciliteterne på skolen sker en renovering af Nyager Skoles to idrætssale, som omfattes af den kommende strategiske helhedsplan for idrætsområdet.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. maj 2025, pkt. 37:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune oplever en markant befolkningsvækst, som fortsætter de kommende år. Skolerne skal af den årsag samlet kunne rumme flere børn indenfor de næste 7 år og Skoleområdet har derfor brug for en kapacitetsforøgelse.

Kommunalbestyrelsen har på budgetseminaret i 2021 sat som ambition, at der på anlægsområdet skal arbejdes med langsigtede investeringsplaner for skoler og dagtilbud. På kommunalbestyrelsesmødet den 28. marts 2023 (sag nr. 57) blev pejlemærkerne for en skoleplan godkendt. Skoleplanen skal sikre tilstrækkelig kapacitet og tidssvarende rammer under hensyntagen til kommunens samlede økonomi.

Rødovre Kommune har udarbejdet en langsigtet anlægsinvesteringsplan/rækkefølgeplan for kapacitetsudvidelserne frem til 2032 for Skoleområdet, herunder om udvidelse af Nyager Skole på Ejbyvej 100, fra 3 til 4 spor. Nyager Skole skal være med til at imødekomme behovet på Skoleområdet som følge af den generelle befolkningstilvækst. Ifølge skoleprognosen er elevvæksten skævt fordelt i kommunen og for at kunne udnytte skolernes kapacitet, potentiale og placering, blev det på Børne- og Skoleudvalgsmødet den 26. oktober 2023 (møde nr. 73) godkendt, at kommunen arbejder med et fælles skoledistrikt som forsøg i i skoleårene 2024/2025 til 2027/2028. Det er med Budget 2025, som følge af de seneste befolkningsprognoser og befolkningsudviklingen i skolernes nærområder samtidig besluttet, at Nyager, Rødovre og Hendriksholm skoler udvides, mens Islev og Tinderhøj skoler moderniseres, men ikke udvides til fire spor.

Der blev i 2024, efter en forudgående brugerinddragelsesproces, opsat den første af to etaper med pavilloner på Nyager Skole, der skal sikre kapacitet til elevvæksten under udvidelsen samt sikre kapacitet til løbende genhusning af elever under byggeriet.

Den første brugerinddragelse på Nyager Skole om selve udvidelsen blev gennemført i efteråret 2024 og omfattede workshops, besigtigelsesture mv. Brugerrepræsentanter for elever, lærere, pædagoger og skoleledelsen har sammen med Børne- og Kulturforvaltningen, Teknisk Forvaltning og rådgiverteamet Erik Arkitekter A/S, i den forbindelse peget på en konkret plan for udvidelsen af skolen. Den nedsatte styregruppe, med repræsentanter for skoleledelsen, medarbejdere, skolebestyrelsen og børne- og skoleudvalgsformand Flemming Lunde Østergaard Hansen, har efterfølgende godkendt planen.

På baggrund af den vedtagne udvidelsesplan for Nyager Skole og en række forundersøgelser har Teknisk Forvaltning for Børne- og Kulturforvaltningen nu udarbejdet et byggeprogram med henblik på et udbud af totalrådgiveropgaven. Det foreslåede byggeprogram, tidsplan og udbudskriterier har været forelagt styregruppen.

Proces

Det vedlagte udkast til byggeprogram vil være en del af et udbudsmateriale, som sendes i udbud. Forvaltningerne, styregruppen og ekstern rådgiver vurderer tilbuddene og indstiller, mens Kommunalbestyrelsen godkender resultatet af udbuddet i efteråret 2025.

Den vindende totalrådgiver skal efterfølgende projektere og udbyde anlægsopgaven i hovedentreprise. Styregruppen får i den forbindelse forelagt forslag til udbudsmaterialet, der indgår i et udbud af hovedentreprisen. Forvaltningerne, styregruppen og totalrådgiveren vurderer tilbuddene og indstiller, mens Kommunalbestyrelsen godkender resultatet af udbuddet i efteråret 2027. Ombygningen går herefter i gang i etaper og med forventet afslutning ultimo 2028.

Forundersøgelserne og byggeprogrammet

På baggrund af forundersøgelserne vurderes det, at Nyager Skole med den økonomiske ramme kan udvides fra 3 til 4 spor indenfor de nuværende fysiske rammer ved en nytænkning af indretning og udearealer. En række funktioner kan med fordel nytænkes og placeres mere hensigtsmæssigt end i dag.

En nytænkning af indretning og udearealer, med eventuelle mindre tilbygninger, er væsentligt billigere og mere bæredygtigt, end hvis udvidelsen til 4 spor alene skulle tilvejebringes med større tilbygninger. Det er i øvrigt ambitionen, at der i projekteringsfasen med til- og fravalg af bæredygtighedstiltag er transparens i forhold til både miljøeffekt og økonomi.

Brugerne har i brugerinddragelsesprocessen set ind i skarpe prioriteringer som følge af den økonomiske ramme og har peget på følgende løsning for skolen, som byggeprogrammet nu tager udgangspunkt i:

• Indskolingen bliver i de nuværende indskolingsbygninger med en mere effektiv arealanvendelse med sambrug og hvor opdelingen i fire ”familier” erstattes af fællesfaciliteter på tværs, der samtidig frigiver mere tid til børnene.

• Mellemtrinet flytter fra de centrale bygninger over i hovedbygningen og med årgangszoner, tæt på faglokaler og med aktivering af de store gangarealer til både gruppearbejde og sociale aktiviteter.

• Udskolingen flytter fra hovedbygningen til de centrale bygninger og får mere plads og en fleksibel indretning, der kan bruges både til sociale aktiviteter, traditionel klasseundervisning, gruppearbejde, vandreklasser og undervisning på tværs af klasser, alt efter behov.

• Idrætsundervisningen i salene suppleres med mulighed for mere idrætsundervisning på udearealer, ligesom en del idrætsundervisning fortsat afholdes på kommunens andre idrætsfaciliteter. Der er fokus på at kultur- og fritidslivet og lokalsamfundet i højere grad end i dag kan drage fordel af skolens udearealer, særligt ud mod Ejbyvej. Der er afsat separate midler til at etablere næridræt på skolens udearealer, hvor brugerne inddrages i udformningen af faciliteter.

• Der etableres et nyt håndværk- og designlokale, ligesom arealerne til musikundervisning udvides.

• Der etableres flere toiletter.

• Administrationen, læreforberedelse og PLC placeres centralt på skolen, for at styrke det faglige fællesskab blandt personalet på tværs af teams, SFO og undervisning. Der indføres delearbejdsstationer for lærerne mhp. at frigive plads til bl.a. mødefaciliteter.

• Forvaltningen har også fokus på fortsat at sikre gode rammer til dysleksi-indsatsen (ordblinde-indsatsen) for alle kommunens elever.

Som led i den politiske beslutning af 14. marts 2023 om pejlemærker for Skoleplanen udvikles idrætsfaciliteterne på Nyager Skole konkret ved de afsatte midler til næridræt, jf. ovenfor, og ved at renovere skolens to idrætssale, som er nedslidte. Derved kan Nyager Skoles idrætsfaciliteter fortsat spille en aktiv rolle i lokalområdet og for kultur- og idrætslivet generelt. I dag benyttes Nyager Skoles to idrætssale til idrætsundervisning af en række foreninger som Boldklubben Avarta, Rødovre og Omegns Gymnastikforening, MK85, Islev Boldklub og Titusparkens Venner. Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler derfor, at renovering af idrætssalene indtænkes i den kommende strategiske helhedsplan for idrætsområdet, således at faciliteterne bliver mere attraktive og dermed til større gavn for både skole og foreninger. Behovet for renovering og opdatering af idrætssalene vurderes og herefter vil en renovering af idrætssalene kunne indgå i helhedsplanen og i budgetforslaget for 2027, sideløbende med de øvrige idrætsfaciliteter i helhedsplanen.

To mindre tilbygninger ved indskolingsbygningerne kan give mulighed for nye garderober, der kan muliggøre sko-fri indskoling. Disse to mindre tilbygninger vil muligvis gøre at den økonomiske ramme overskrides og de er derfor en option i udbuddet og et konkurrenceparameter.

Såfremt tandplejen flytter, kan der frigives yderligere plads. Der vil i efteråret 2025 og primo 2026 være brugerinddragelse, hvor der vil ske en yderligere kvalificering og prioritering indenfor den fastlagte økonomiske ramme.

Der henvises til det vedlagte byggeprogram og bilag.

Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at byggeprogrammet godkendes.

Udbudskriterier

I forbindelse med udbud af totalrådgivningen vil der være kriterier for udvælgelse (prækvalifikation) og tildeling (tilbud). Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler følgende udvælgelseskriterier ved prækvalifikationen:

Økonomisk og finansielt formåen:

• Minimumskrav til soliditetsgrad for de sidste tre år

• Positiv egenkapital de sidste tre år

• Minimumskrav til nettoomsætning de sidste tre år

Teknisk og faglig egnethed:

• Referencer fra tilsvarende opgaver med skoler eller andet offentligt byggeri i sammenlignelig skala og karakter, herunder bevægelseslandskaber for børn samt hvor det bl.a. vægtes positivt med eksempler med skoler og på byggeri mens bygninger er i brug.

De tre ansøgere, der anses for det mest velegnede konkurrencefelt udvælges til den efterfølgende tilbudsgivning.

Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler følgende to tildelingskriterier ved den efterfølgende tilbudsgivning:

• Proces og samarbejde, herunder en proaktiv håndtering af processen, herunder brugerinddragelse.

• Organisation og kompetencer, herunder bl.a. kompetencer indenfor bæredygtighed.

Lov- og plangrundlag

Matriklen er ikke omfattet af en lokalplan, men af byplanvedtægt nr. 15. Den foreslåede udvidelse til 4 spor, inkl. eventuelle mindre tilbygninger, er ikke lokalplanpligtig.

Kommuneplanens rammer for Nyager Skole er en maksimal bebyggelsesprocent på 40 for området som helhed og maksimalt 2 etager. Det vurderes, at den faktiske, nuværende bebyggelsesprocent på Nyager Skole er på 25.

Nyager Skole er i Kommuneplan 2022 udpeget som bevaringsværdig.

Økonomiske konsekvenser

Da projektet er forsinket, så ibrugtagning er udskudt fra 2027 til 2028, skal pavillonerne nu lejes i mere end 3 år, hvilket afføder krav om deponering. Den ændrede periodisering af midler samt 17,6 mio. kr. til deponering, søges indarbejdet i Budget 2026.

Der blev i Budget 2024 afsat 8,2 mio. kr. til opsætning og senere nedtagning af pavilloner på Nyager Skole. I Budget 2025 er der afsat 8,2 mio. kr. til forundersøgelser og rådgivning. I Budget 2025 og i overslagsårene 2026-2028 vil der samlet afsættes 70,5 mio. kr. til selve udvidelsen på skolen, herunder totalrådgiverhonorar, og til udvikling af udearealer til næridræt.

Den samlede anlægsramme 2024-2028, eksklusive deponering, er på 79,2 mio. kr. Alle udgifter vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler at nedenstående tidsplan godkendes:

2025: Valg af totalrådgiver. Kommunalbestyrelsen godkender udbudsresultatet i efteråret 2025.

2026: Projektering.

2027: Hovedentreprise. Kommunalbestyrelsen godkender udbudsresultatet.

2027-2028: Ombygning og ibrugtagning ultimo 2028.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen omhandler en ændring af optagelsesreglerne på dagtilbudsområdet som konsekvens af Dagtilbudslovens §19a om regler om opgørelse af minimumsnormeringer.

Ændringen indebærer, at børn er vuggestuebørn en måned længere end i dag og afspejler tildelingsmodellens aldersopdeling.

Indstilling

 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Børne- og Skoleudvalget godkender ændringen i optagelsesreglerne på dagtilbudsområdet, så børn er børnehavebørn fra måneden efter, de er blevet tre år samt
2. at ændringen i optagelsesreglerne træder i kraft den 1. januar 2026.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. maj 2025, pkt. 39:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsloven foreskriver, at et barn er børnehavebarn fra måneden efter barnet er fyldt tre år. Det indgår også som en del af Danmarks Statistiks opgørelsesmetode for minimumsnormeringerne.

I Rødovre Kommune er børn både plads- og budgetmæssigt børnehavebarn fra den måned, barnet fylder tre år. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at optagelsesreglerne ændres, så barnet først er børnehavebarn måneden efter barnet er fyldt tre år. Det betyder, at barnet er vuggestuebarn en måned længere.

Opsummerende vil det sige, at børnene fremadrettet er en del af:

• Vuggestue og dagpleje fra minimum 26 uger til og med den måned børnene fylder 3 år.
• Børnehave fra måneden efter børnene fylder 3 år til skolestart.

Pladsmæssigt forventer forvaltningen, at det vil kræve 35-40 ekstra vuggestuepladser på årsbasis, men dermed også 35-40 børnehavepladser færre. Det har ikke betydning for den samlede bygningsmæssige kapacitet på området, som vil kunne tilpasses ændringen pr. 1. januar 2026.

Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2025 en ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet gældende fra den 1. januar 2026. I tildelingsmodellen beskrives det ligeledes, at barnet budgetmæssigt er vuggestuebarn frem til og med tre år.

Kommunalbestyrelsen gav med budget 2025 midler til at dække de nødvendige ekstra personaleressourcer, når man er vuggestuebarn en måned længere. Det vil sige, at ændringen fra 2026 økonomisk er medregnet i de beregninger, der indgår i sag om ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet, der blev vedtaget i april 2025.

Forvaltningen foreslår, at ændringen i optagelsesreglerne træder i kraft den 1. januar 2026.

Ændringen betyder, forældrene skal betale vuggestuetakst en måned længere. Vuggestuetaksten er pt. på 4.280 kr.

Det er fortsat dagtilbudsledernes kompetence at vurdere, hvornår et barn pædagogisk set er klar til at starte i børnehave. Derfor vil der i lighed med i dag være børn, der begynder i børnehave, før de er fyldt tre år, ligesom at der også vil være børn, der har gavn af at blive i vuggestuen efter de er blevet tre år.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ændringen vil betyde, at forældrene betaler vuggestuetakst en måned længere.

Tidsplan

Ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Boligstyrelsen har anmodet om fornyet afrapportering fra kommunerne om døgnbehandlingsindsats til udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug. Der er på tværs af de fem KKR-områder udarbejdet en samlet afrapportering til Social- og Boligstyrelsen. Afrapporteringen er godkendt på KKR-Hovedstadens møde den 11. april og forelægges nu til godkendelse i de 98 kommuner.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at kommunernes afrapportering på Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedrørende gravide med skadeligt rusmiddelbrug godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. maj 2025, pkt. 37:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den centrale udmelding fra Social- og Boligstyrelsen
I 2019 bad styrelsen via en central udmelding kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til målgruppen af udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug og behov for døgnbehandlingsindsatser. Styrelsen definerede målgruppen som havende behov for døgnbehandlingsindsatser. På den baggrund meldte kommunerne blandt andet tilbage til styrelsen, at kommunerne har kendskab til meget få kvinder i målgruppen.

I 2022 bad styrelsen igen kommunerne om en opdateret beskrivelse af aktuelle indsatser og forslag til fremadrettede indsatsmodeller til målgruppen. Kommunerne svarede her blandt andet, at kvinder i målgruppen altid tilbydes en helhedsorienteret, tværfaglig og individuel indsats.

Styrelsen har i maj 2024 udsendt en fornyet behandling af den centrale udmelding om døgnbehandlingsindsats til udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug. Her bliver kommunerne bedt om at koordinere og konkretisere et løsningsforslag for tilbudsstrukturen til målgruppen i den enkelte region. Det er vurderet, at der skulle udarbejdes en afrapportering på tværs af alle 98 kommuner, da opgaven med etablering af en døgnbehandlingsindsats til målgruppen ikke hører til i kommunalt regi.

Til udarbejdelsen af en samlet og koordineret besvarelse fra kommunerne har der på tværs af de fem KKR-områder derfor været nedsat en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe. Styregruppen bag den fælleskommunale afrapportering er enige om, at målgruppen af udsatte gravide med rusmiddelbrug er en sårbar gruppe, der har brug for specialiseret hjælp. Afrapporteringen behandles i de fem KKR-områder i april 2025 og sendes derefter til behandling i kommunerne.

Afrapportering som besvarelse af den fornyede behandling
Hovedkonklusionerne i afrapporteringen er, at ekspertisen til håndtering af denne specifikke målgruppe findes i de regionale Familieambulatorier. På den baggrund foreslås det i afrapporteringen, at opgaven med etablering og drift af døgnbehandlingstilbud til målgruppen bør placeres i regionerne i tilknytning til Familieambulatorierne og med fuld statslig finansiering.

Styregruppen vurderer, at målgruppen af gravide med et skadeligt rusmiddelbrug med behov for døgnbehandlingsindsats primært hører til på sundhedsområdet grundet behovet for faglighed og kendskab til henholdsvis graviditetsområdet og håndtering af de skadelige sundhedseffekter ved indtag af rusmidler. Det er i Familieambulatorierne, at målgruppen vil kunne modtage en højt specialiseret, tværfaglig og individuel indsats.

Styregruppen anerkender i afrapporteringen, at målgruppen findes, men at den er meget begrænset i en kommunal kontekst. I tillæg hertil ligger kommunernes primære faglighed i forhold til målgruppen i at sikre misbrugsbehandling, samt støtte op om en helhedsorienteret og højt faglig sundhedsindsats i samarbejde med Familieambulatorierne.

Fokus i afrapporteringen er dermed at understrege, at opgaven med at tilbyde et højt specialiseret døgnbehandlingstilbud ikke er en kommunal opgave men derimod en regional opgave. I dette perspektiv har styregruppen valgt ikke at komme med input til dimensionering af døgntilbuddene, placering af døgntilbuddene, indretning af døgntilbuddene etc., da det vil være i styrelsens samspil med regionerne og Sundhedsstyrelsen, at denne konkretisering bør findes sted.

KKR Hovedstaden anbefaler, at kommunerne godkender afrapporteringen, som skal sendes til styrelsen senest d. 31. maj 2025.

Lov- og plangrundlag

Social- og Boligstyrelsen har med lov om social service § 13 b, stk. 2 og 3 kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser til kommunalbestyrelserne, hvis Social- og Boligstyrelsen vurderer, at der er behov herfor.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Afrapporteringen skal sendes til Social- og Boligstyrelsen inden den 31. maj 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Domea Rødovre, afdeling Tjørneparken, har fremsendt en ansøgning om godkendelse af byggeregnskabet (skema C) efter endt renovering til behandling og godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til byggeregnskabet og finansieringen for renoveringsarbejderne.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at byggeregnskabet (skema C) for renoveringen af Domea Rødovre, afdeling Tjørneparken med en samlet anskaffelsessum på 532.602.260 kr., heraf udgør de støttede arbejder 285.765.014 kr., de ustøttede arbejder 231.837.246 kr. og de ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder 15.000.000 kr., godkendes,
2. at den del af anskaffelsessummen, som finansieres ved optagelse af realkreditlån på henholdsvis 285.765.014 kr., 15.000.000 kr. og 168.597.955 kr. godkendes,
3. at de ustøttede arbejder delfinansieres som godkendt i skema B med udvidelse af reguleringskontoen på 29.959.291 kr.,
4. at kommunen stiller 100% garanti for lån på 15.000.000 kr. og 153.598.000 kr. for 66,25% og regaranti for det støttede lån på 285.765.014 kr. samt
5. at det godkendes, at huslejen efter endt renovering udgør 1.109,05 kr. pr. m2.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 29. august 2017, sagsnr. 131, godkendt helhedsplanen for Domea Rødovre, afdeling Tjørneparken, som omfatter støttede renoveringsarbejder, ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder og ustøttede arbejder (skema A).

Skema B (som er det detaljerede budget, efter der er afholdt licitation) blev behandlet og godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2020, sagsnr. 40, og indstillet til godkendelse i Landsbyggefonden.

Det viste sig efterfølgende, at den igangværende helhedsplan er blevet dyrere end forudsat. Blandt andet blev der undervejs i renoveringen konstateret skimmelsvamp på førstesalene i de røde blokke og asbestforurening i jorden omkring de gule blokke ved Motorring 3. Derudover er projektets økonomi ramt af stigende priser og renteudvikling generelt. Kommunalbestyrelsen har derfor den 28. marts 2023, sagsnr. 63, forhåndsgodkendt udvidelse af rammerne for de støttede arbejder, udvidelse af den heraf følgende kommunale garanti samt øget anvendelse af reguleringskontoen.

Under byggeperioden er boligorganisationen overgået til Domea Rødovre, men det blev aftalt, at Lejerbo færdiggjorde byggesagen og byggeregnskabet.

Lejerbo har den 4. oktober 2024 sendt ansøgning om godkendelse af byggeregnskabet (skema C) efter endt renovering af afdelingen, jf. bilag 1.

Organisationsbestyrelsen har godkendt byggeregnskabet den 13. januar 2025. Revisionserklæringerne er dateret til 1. oktober 2024 for de tre skema C, jf. bilag 2.

Beboerne har på et ekstraordinært afdelingsmøde den 26. april 2017 godkendt helhedsplanen og gennemførelse af renoveringen. Da skema B lå indenfor rammerne af skema A, fandt boligselskabet det ikke nødvendigt at forelægge skema B for beboerne, men beboerne er løbende blevet orienteret om projektet. Det har været nedsat et byggeudvalg bestående af formændene og næstformændene for organisations - og afdelingsbestyrelsen samt forretningsfører (Lejerbo/Domea), som er blevet orienteret om de udfordringer renoveringen er stødt ind i. Der har været afholdt et informationsmøde for beboerne om byggeregnskabet og de økonomiske konsekvenser.

Domea/Lejerbo har løbende haft dialog med Landsbyggefonden om fordelingen af de ustøttede og støttede arbejder samt driftsstøttemuligheder.

Kommunalbestyrelsen har en tilsynsførende rolle, mens det alene er beboerdemokratiet i de almene boligforeninger, der kan tage initiativ til, beslutte og iværksætte projekterne.

Kommunalbestyrelsen kan kun stoppe et projekt, hvis det ikke lever op til love og regler på området. Kommunalbestyrelsen kan ikke stoppe eller ændre et projekt i tilfælde af fx huslejestigninger, eller hvis komplikationer undervejs fordyrer projektet og medfører højere huslejestigninger end forudset.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at gældende regler indenfor almenboliglovgivningen er overholdt og sende skemasagen videre til Landsbyggefonden. Derudover skal Kommunalbestyrelsen involveres i form af godkendelse af økonomiske dispositioner som fx lånoptagelse og stille kommunal garanti.

Afdelingen er opført i perioden 1957-1959 på matr.nr. 37a og 37gx, Islev By og Sogn, som omfatter adresserne Hvidsværmervej 60-80 samt 61-103, Madumvej 63 og Rådmand Billes Vej 1-201 samt 18-36, 2610 Rødovre. Bebyggelsen bestod af 198 lejemål med et bruttoetageareal på i alt 15.787,52 m2. De 176 af boligerne (de røde blokke) var i to plan. De 22 af boligerne (de gule blokke) var i et plan.

Efter endt renovering er afdelingens bruttoetageareal forøget med 3.804,48 m2 til i alt 19.592 m2 og antallet af boliger forøget med 30 til i alt 228 lejemål.

Renoveringen har omfattet følgende arbejder:

De røde blokke:

• Renovering samt om- og tilbygning til de røde blokke, så de boligmæssige kvaliteter øges med flere og bedre kvadratmeter.
• 23 gavlboliger opdeles og ombygges til 60 mindre boliger, en bolig på 67 m2 i stueplan (let tilgængelig bolig) og en bolig på 1.sal på 45 m2.
• Renovering af terrændæk med ny membran og ny gulvopbygning med gulvvarme.
• Etablering af ny ventilation med varmegenvinding.
• Etablering af selvstændige vandmålere.
• Renovering af baderum på 1.sal med vådrumsmembram.
• Efterisolering af gavle.

De gule blokke:

• De gule blokke renoveres og ombygges som let tilgængelige, som vil være velegnede for en familie med en handicappet og for ældre ægtepar.
• Byggetekniske renovering og fremtidssikring i de gule blokke omfatter udskiftning af terrændæk incl. nyt gulv med gulvvarme.
• Etablering af ventilation med varmegenvinding.
• Etablering af selvstændige vandmålere.
• Efterisolering af gavle.
• Ombygning af entre incl. ny hoveddør.
• Etablering af nyt rummeligt bade- og toiletrum.
• Nyindretning af køkken med henblik på tilgængelighed.

Etablering af ejendomskontor og varmecentral er blevet udtaget af det oprindelige projekt grundet dels fordyrelse af projektet og dels skiftning til ny forretningsfører til Domea, da giver det mening, at Domea opstarter dette projekt.

Den samlede anskaffelsessum efter endt renovering er følgende:

Gruppe 1 arbejder (støttet)

Skema B: 217.755.226 kr.

Skema C: 285.765.014 kr.

Forskel: 68.009.788 kr.

Gruppe 2 arbejder (ustøttet)

Skema B: 15.000.000 kr.

Skema C: 15.000.000 kr.

Forskel: 0 kr.

Gruppe 3 arbejder (ustøttet)

Skema B: 201.877.955 kr.

Skema C: 231.837.246 kr.

Forskel: 29.959.291 kr.

Finansiering

Overskridelsen af de støttede gruppe 1 arbejder finansieres med en ekstra låneoptagelse, hvor Landsbyggefonden betaler ydelsesstøtte på i alt kr. 285.765.014.
Kommunen regaranterer for den del af lånet, der skal have pant udover 60% af ejendommens værdi.

De ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder gruppe 2 opgjort til 15.000.000 kr. finansieres ved realkreditlån med 100% kommunal garanti, som er hjemtaget i forbindelse med skema B.

De ustøttede gruppe 3 arbejder på 231.837.246 kr. finansieres således:

153.597.955 kr. via kreditlån

2.000.000 kr. kapitaltilførsel efter femtedel ordningen (kommunen betaler 1/5)

3.960.000 kr. via fællespuljetilskud

1.320.000 kr. via trækningsret

5.000.000 kr. via yderligere trækningsret

2.000.000 kr. provenu ved ny leje under byggesagen

4.000.000 kr. via henlæggelser

30.000.000 kr. via reguleringskonto

29.959.291 kr. via yderligere træk på reguleringskonto (svarende til overskridelse af de ustøttede arbejder)

Der ansøges om kommunal garanti for det ustøttede lån på 153.597.955 kr. svarende til 66,25%, hvilket er givet og hjemtaget i forbindelse med godkendelse af skema B.

Den samlede låneoptagelse i forbindelse med gennemførelse af projektet udgør 532.602.260 kr., heraf udgør de støttede arbejder 285.765.014 kr., de ustøttede arbejder 231.837.246 kr. og de ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder 15.000.000 kr.

Forudsætningen for finansieringen af overskridelsen af skema B på lige under 98 mio. kr. er godkendelse fra Landsbyggefonden. Når Kommunalbestyrelsen har godkendt skema C, overgår sagen til Landsbyggefonden.

Husleje

Ved skema B blev huslejen godkendt til at stige med 40,99%, men grundet overskridelsen af skema B som følge af rentestigning, stigende byggepriser m.v. stiger huslejen ved skema C med 63,54% i forhold til lejeniveau 2017.

Stigning på 63,54% er beregnet således, at hvis afdelingen ved skema A-tidspunkt havde den nuværende størrelse, så ville huslejen lyde på 678,14 kr. pr. m2, som ville stige med 430,92 kr. pr. m2 efter endt renovering. Dette giver en huslejestigning på 63,54%.

Lejen pr. m2 udgjorde 848,10 kr. i januar 2017 og efter endt renovering, hvor afdelingens bruttoetageareal er forøget med 3.804,48 m2, udgør huslejen 1.109,09 kr. pr. m2.

Beboerne har ved den etapevise tilbageflytning igennem byggeperioden betalt den skema B vedtagne husleje.

Renoveringen af afdelingen får den betydning for driftsbudgettet, at der er en besparelse for driftudgifter, fritagelse for indbetaling af de pligtmæssige bidrag og indbetaling til dispositionsfonden, besparelse for driften (vand udtaget af budget) samt driftstøttelån fra Landsbyggefonden for at holde huslejen nede for en periode.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger kapitel 7.

Boligorganisationens låneoptagelse skal godkendes af Kommunalbestyrelsen i medfør af almenboliglovens § 29.

Økonomiske konsekvenser

Kommunens garantiforpligtelse for det støttede lån stilles som regaranti, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden påtager sig en forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse er dog begrænset til indestående i Landsdispositionsfonden.

Derudover skal kommunen stille 100% garanti for det ustøttede gruppe 2-arbejder og kommunal garanti for det ustøttede lån på 153.598.000 svarende til 66,25%.

Kommunen har betalt sin andel af kapitaltilførslen på 400.000 kr. i november 2021.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Databeskyttelsesrådgiveren har udarbejdet sin årsrapport for 2024. Den årlige rapportering giver status på implementering af Persondataforordningen i Rødovre Kommune og anbefalinger til, hvor der kan arbejdes videre med at højne sikkerheden for behandling af personoplysninger.

Den overordnede konklussion er, at Rødovre Kommune har et godt niveau for varetagelse af kravene i GDPR. Det anbefales, at kommunens proces for konsekvensanalyser priorieres, og at det sikres, at disse løbende opdateres.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Databeskyttelsesrådgiveren for Rødovre Kommune er delt mellem Solrød, Ishøj, Glostrup og Herlev Kommune igennem sammenslutningen Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD).

Databeskyttelsesrådgiverens rolle er at underrette, informere og rådgive kommunen om regler og retningslinjer for at kunne overholde krav til persondatabeskyttelse samt at overvåge overholdelsen af disse krav. Denne rapport er udtryk for en opsamling på dette arbejde.

Årsrapporten bygger primært på en årlig modenhedsvurdering, der er en evaluering af overholdelse af Persondataforordningen. Overordnet viser vurderingen, at der er godt styr på processerne for behandling af personoplysninger. Set i relation til 2023 viser rapporten en mindre stigning, fra at det samlede modenhedsniveau lå på 3,7 i 2023 og nu er steget til 4,0. Niveauet måles på en skala fra 1 til 5, hvor scorer under 3 ikke ses som acceptabelt og kan betyde manglende lovmedholdelighed. Et niveau på 5 indikerer derimod årlig opdatering, årlig forbedring af opgaven, at der årligt udarbejdes kontroller og føres tilsyn med opgaven. Dette er i nogle tilfælde ikke proportionel med opgaven og en score på 5 er ikke alle steder nødvendigt for at have et tilpas sikkerhedsniveau. Et gennemsnit på 4 er udtryk for et godt stabilt niveau og har været målsætningen gennem flere år.

Databeskyttelsesrådgiveren har kun en bemærkning i årets rapport, som går på tilstrækkeligheden af konsekvensanalyser og forankringen af disse. Rødovre Kommune har risikovurderet alle behandlinger med personoplysninger, men for behandlinger med en høj konsekvens for borgeren i tilfælde af brud, kræves en udvidet konsekvensanalyse og opdatering af disse, hvor de allerede eksisterer. Rødovre Kommune er pt i gang med opdateringen af en og udarbejdelse af to andre udvidede konsekvensvurderinger. Så arbejdet er allerede i gang og har et fortsat fokus for 2025.

Endvidere bemærker Databeskyttelsesrådgiveren vigtigheden af forståelsen af brug af AI i sagsbehandlingen i relation til GDPR. Dette vil være et fokus i 2025, idet Rødovre Kommune allerede er i gang med pilotfaser af brug af AI til sagsbehandling.

Fokus for 2025 vil ud over ovennævnte og et fortsat vedligehold af det eksisterende grundlag være et øget fokus på Cybersikkerheden. Kommunerne forventes at blive omfattet at et nyt direktiv fra EU vedrørende Cybersikkerhed kaldet NIS2. Dette direktiv bygger på gængse tiltag i relation til Cybersikkerhed, så store dele vil allerede være på plads. Omvendt vil alene det at kortlægge omfanget og iværksætte manglende tiltag i sig selv være så stort, at det vil trække væsentlig på eksisterende ressourcer, hvis ikke der tildeles nye ressourcer til denne opgave.

Endelig indeholder årsrapportens nogle nøgletal for behandlinger efter persondataforordningen i 2024. Nøgletallene er forventlige og meget sammenlignlige med forudgående år. De bliver ikke kommenteret at Databeskyttelsesrådgiveren formentlig netop af den grund, at billedet her er normalt.

Lov- og plangrundlag

Databeskyttelsesforordningen 2016/679.
Persondataloven 2018/502.

NIS2: Europa-parlamentets og Rådets Direktiv 2022/2555.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi og personaleressourcer i relation til initiativer som opfølgning på Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport er indeholdt i eksisterende budget.

Økonomi og personaleressourcer i relation til implementering af NIS2 er endnu ikke afklaret.

Tidsplan

Årsrapporten fra Databeskyttelsesrådgiveren bliver forelagt Kommunalbestyrelsen årligt. Næste årsrapport for 2025 forventes at blive forelagt Kommunalbestyrelsen omkring april-maj 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Denne sag bygger på status på HR-strategien 2024, og det fremadrettede arbejde med HR-indsatser i Rødovre.

I nedenstående sagsfremstilling gennemgås først de vigtigste resultater fra Status på HR-Strategien 2024.

Dernæst beskrives det fremadrettede arbejde med HR-indsatser samt den nye organisatoriske tilgang til arbejdet med HR-indsatser, der blandt andet vil bestå af øget brug af data og effektmål, og hvor tilgange og metoder fra Sammen om Rødovre bliver inddraget både i den generelle tilgang og på konkrete indsatsområder.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at status på HR-strategien 2024 og det fremadrettede arbejde med HR-indsatser tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenfor gennemgås centrale emner i forhold til HR-arbejdet i Rødovre:

1. Hovedresultater fra Status på HR-Strategien 2024

2. Fremadrettede indsatser inden for arbejdsmiljø og sygefravær

3. Organisatorisk og kulturel tilgang til arbejdet med HR-indsatser

4. Strategisk kompetenceudvikling

1. Hovedresultater fra Status på HR-Strategien 2024

Status på HR-Strategien 2024 er bygget op omkring HR-Strategi 2022-2025, der blev godkendt af Hovedudvalget og behandlet af ØU i 2022. Status på HR-Strategien er en nyudvikling af den tidligere publikation Personalebarometeret, og indeholder desuden sygefravær og arbejdsmiljø. Formålet med statusrapporten er at give et helhedsbillede på personalesituationen i Rødovre.

Status på HR-Strategien 2024 giver et tilbageblik på året, der er gået i forhold til hvilke initiativer, der er blevet iværksat i 2024 og fortsat arbejdes med for at Rødovre Kommune fortsat kan være en god og attraktiv arbejdsplads. Status på HR-Strategien 2024 afsluttes med afsnittet Nøgletal og effektmål, som både giver faktuelle oplysninger om den aktuelle personalesituation i Rødovre Kommune samt tal for de effektmål, vi måler vores initiativer op imod.

Rødovre Kommune rummer mange forskelligartede arbejdspladser med forskellige kerneopgaver og fag-grupper. På tværs af disse var rekrutteringsudfordringer og højt sygefravær blandt de mest presserende udfordringer i 2024, særligt på de store velfærdsområder:

Fastholdelse og rekruttering: I 2024 oplevede vi fortsat en stigende konkurrence om arbejdskraften, særligt indenfor de store velfærdområder som børne- og ungeområdet samt ældreplejen, og i en tid med hyppigere jobskifte blandt medarbejdere. Med henblik på at gøre det attraktivt for seniormedarbejdere at blive længere på arbejdsmarkedet, blev der i 2023 og 2024 arbejdet med seniorpolitiske tiltag ud fra et bredt perspektiv. Fleksibel arbejdstid kan være et vigtigt element i arbejdsglæden, og dermed i forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. I 2024 var der fortsat et stort fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvor Rødovre Kommune, i lighed med landets andre kommuner, fortsat oplever udfordringer.

Sociale medier som LinkedIn og Facebook benyttes bredt i organisationen både af medarbejdere og ledere, og fungerer dermed også som en form for branding og rekrutteringskanal. I 2024 er der løbende arbejdet med at bruge LinkedIn til at rekruttere chefer, ledere og administrative medarbejdere.

Nedbringelse sygefravær og fokus på arbejdsmiljøet: I 2024 var to af de vigtigste områder nedbringelse af sygefraværet og fokus på arbejdsmiljøet. Sygefravær opdeles typisk i langtidssygefravær og korttidssygefravær, og det kræver ofte forskellige tiltag at nedbringe de to typer. I Rødovre Kommune har vi fortsat i 2024 et overordnet måltal for sygefravær på 4,5 pct. Det kan konkluderes, at sygefraværet udgjorde 5,9 pct., og dermed fortsat overskrider måltallet. Målet for sygefravær kan med fordel justeres til et realistisk niveau for de kommende 2-3 år, fx ud fra en nedadgående trappe. Det undersøges hvad målene er i omegnskommunerne, og herefter følger et forslag til et nyt måltal.

Konkret har Rødovre i 2024 søgt puljemidler hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og fået 2,8 mio. kr., som i projektet ”Sammen om nærværet” bruges i tæt samarbejde med daginstitutioner og skoler om arbejdet med nedbringelse af sygefravær over de næste to år. Erfaringer fra dette arbejde vil indgå i det nye måltal.

I 2024 blev der både arbejdet med specifikke indsatser til arbejdspladser med udfordringer med sygefravær, samt mere generelle indsatser, som omfatter alle kommunens arbejdspladser. De specifikke indsatser omhandler fokus på retningslinjerne omkring sygemelding og afholdelse af omsorgs- og statussamtaler, samt konkret vejledning og rådgivning af lederne. Gennem en task-force indsats har der været rådgivning og proceshjælp fra interne personale- og arbejdsmiljøkonsulenter, samt ekstern bistand finansieret af puljemidler fra den særlige arbejdsmiljøpulje på 0,5 mio. kr., som Kommunalbestyrelsen afsatte ved den politiske aftale om budget 2024 til fortsat at sikre og styrke det gode arbejdsmiljø gennem lokale indsatser. Indsatserne varierer, og har haft fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Alle midler er uddelt til lokale arbejdspladser, bl.a. til ekstern bistand til at kortlægge udfordringer, handleplaner, ledelsesunderstøttelse, samarbejde og til at arbejde med psykologisk tryghed.

2. Fremadrettede indsatser inden for arbejdsmiljø og sygefravær

Som nævnt har Rødovre Kommune i 2024 fået tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at understøtte specifikke og generelle sygefraværsindsatser i projektet ”Sammen om nærvæ-ret”. Projektperioden er på 2 år fra 1. november 2024, og projektet skal i første omgang understøtte indsatsen omkring sygefravær i skoler og daginstitutioner. Erfaringerne fra projektet skal implementeres i resten af organisationen.

Projektet arbejder ud fra SOA-modellen og omfatter fem områder: Sygemelding, forebyggelse, sygefraværskoordination, organisering og data. Det handler bl.a. om, hvordan ledere og MED sammen forstår og koordinerer arbejdet med data (fx sygefraværsstatistik og social kapital), kultur, trivsel, håndtering af processer for fx sygemeldinger, opfølgning, samtaler, tilbagevenden og forebyggelse af både fysiske og psykiske skader og sygdom. Tilsagnet omfatter ansættelse af en sygefraværskoordinator, hvor rekruttering blev igangsat umiddelbart efter tilsagnet blev givet.

I forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse i 2024 besluttede Hovedudvalget at prioritere det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Alle arbejdspladser har forskellige fysiske og psykiske vilkår, og sommetider er det de samme faktorer, som spiller ind i, hvorfor vi trives eller hvorfor der kan være et højt fravær.

3. Ny organisatorisk og kulturel tilgang til arbejdet med HR-indsatser

Der arbejdes med den organisatoriske og kulturelle tilgang i organisationen blandt andet ved at styrke den centrale understøttelse af både lederne og organisationen. Her ligger der et arbejde med at udvikle og sikre en øget professionalisering og ensretning, hvor der som et eksempel, er igangsat et arbejde med at skabe nye organisationsdiagrammer og funktionsbeskrivelser på tværs af organisationen, for at understøtte både medarbejdere og ledere i, hvordan vi er organiseret, hvilke funktioner vi hver især bidrager med ind i det samlede fællesskab.

For at understøtte lederne i den kulturelle og organisatoriske transformation, som blev igangsat med den reviderede grundfortælling om Sammen om Rødovre og organisationsjusteringen i 2023, er der sat fokus på strategisk kompetenceudvikling og heri arbejdet med at styrke lederonboarding.

4. Strategisk kompetenceudvikling

I 2024 er der arbejdet med at skabe et strategisk chefforum og et lederforum, der kan medvirke til, at chefer og ledere er velinformeret om aktuelle dagsordner og ledelsesmæssige tematikker i form af mindre og større oplæg, som kan medvirke til at understøtte chefer og lederne med ledelsesmæssige dilemmaer.

Der har været en stor efterspørgsel i 2024 på at rette blikket på strategisk kompetenceudvikling, heraf at vi får sikret en tryg og god onboarding af ledere. Der er igangsat et arbejde med at kortlægge og udvikle et ensartet og tværgående onboardingforløb for både chefer og ledere i organisationen. Rammesætningen for lederonboardingforløbet, er at give lederne indblik i, hvad det vil sige at være leder i Rødovre, hvordan vi er organiseret, og hvor man som leder kan finde hjælp i forskellige ledelsesmæssige sammenhæng og roller, der til sammen kan gøre det lettere at være leder.

Lederforum har efterspurgt etablering af tværfaglige ledernetværk, der opleves både at kunne give andre perspektiver på og større viden om ledelsesopgaven, men også bidrage til at reducere oplevelsen af ensomhed og øge trivslen blandt lederne i Rødovre, og de nye tværfaglige ledernetværk blev kickstartet i forbindelse med ultimo 2024.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har i forbindelse med Udbud af kørsel til svømmeundervisning og af skovbørnehaver mulighed for at omlægge fra fossildrevne til fossilfrie busser. Da dette ikke kan afholdes inden for eget budget, ønskes der en bevilling på 1,3 mio. kr. til at understøtte denne omlægning.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der bevilliges 1,3 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til omlægning til fossilfri kørsel til svømmeundervisning og af skovbørnehaver samt
2. at udgiften indarbejdes i budget 2026 og fremefter.

Beslutning

Sagen udsat.

Sagsfremstilling

Den eksisterende aftale om kørsler til svømmeundervisning og af skovbørnehaver blev udbudt i 2018. Aftalen er i dag forlænget udover den forventede løbetid og skal derfor genudbydes. Nuværende leverandører på aftalen er henholdsvis Ballerup Turistfart og Busselskabet Pletten.

I det nye udbud, er det muligt at stille minimumskrav om, at kørslerne skal foretages af fossilfri busser (el-busser). Et minimumskrav om fossilfrie busser forventes at have en økonomisk konsekvens for forvaltningen.

Stilles der ikke minimumskrav til, at kørslerne skal foretages af fossilfri busser (el-busser), forventes det, at kørslerne fortsat vil blive foretaget af fossildrevne busser.

Priserne angivet nedenfor, er prisestimater fra nuværende leverandører af kørsel af skovbørnehaver og til svømmeundervisning for, hvad kørslerne koster med henholdsvis fossilfri og fossildrevne busser.

Priserne kan blive både billigere, men også dyrere i det endelige tilbud, end angivet neden for.

Prisestimaterne er udregnet på årsbasis for de antal dage, hvor der er behov for kørsel.

Skovbørnehaver:

Prisen i dag for kørsel af skovbørnehaver pr. år er 606.000 kr. En ny pris efter udbud pr. år er estimeret til ca. 650.000 kr., hvilket vil give en forskel på ca. 44.000 kr. mere pr. år.

Skal kørslerne foretages med el-busser vil den nye estimerede pris være på ca. 1.650.000 kr., hvilket giver en forskel på ca. 1.044.000 kr. mere pr. år.

Svømmekørsel:

Prisen i dag for kørsel til og fra skolesvømning pr. år er 377.500 kr. En ny pris pr. år er estimeret til ca. 438.000 kr., hvilket vil give en forskel på ca. 60.500 kr. mere pr. år.

Skal kørslerne foretages med el-busser vil den nye estimerede pris være på ca. 657.000 kr., hvilket giver en forskel på ca. 279.500 kr. mere pr. år.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

Af den samlede udgift på 1,3 mio. kr. vedrører 1,0 mio. kr. funktion 5.25 Dagtilbud og 0,3 mio. kr. funktion 3.22 Folkeskoler.

Tidsplan

At Børne- og kulturforvaltningen i samarbejde med indkøb gennemfører udbuddet med forventet kontraktstart 1/1-2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune fylder 125 år i 2026 og planlægger at markere jubilæet med en festlig og folkelig fødselsdagsfejring for hele byen lørdag den 30. maj 2026. Dagen afvikles som én samlet begivenhed under temaet “125” med en række borgerinddragende aktiviteter på tværs af kulturinstitutioner og det lokale foreningsliv. Fejringen den 30. maj finder sted i og omkring Rødovre bymidte og består af tre hoveddele: en officiel markering, en udvidet Rødovredag og en afsluttende byfest.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at planerne for afholdelse af 125-års jubilæet godkendes samt
2. at der i budget 2026 søges indarbejdet  350.000 kr. til ekstraordinære aktiviteter ifm. 125 års jubilæet

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune fylder 125 år, og det skal markeres med fejring lørdag den 30. maj 2026. Temaet for jubilæet er “125”, og tallet anvendes som et gennemgående omdrejningspunkt for aktiviteter, kommunikation, formidling og kulturelle indslag – eksempelvis “125 fortællinger”, “125 fællesskaber” og “125 ønsker for fremtiden”. Borgerne inviteres til at bidrage til at udfolde temaet i samarbejde med lokale institutioner, foreninger, frivillige og organisationer.

Centrum for fejringen den 30. maj bliver Rødovre bymidte, hvor jubilæumsaktiviteterne vil udfolde sig omkring Rådhuspladsen og Rådhusplænen. Dagen består af tre hoveddele:

Officiel markering (kl. 11.00–13.00)

• Officiel markering af jubilæumsaktiviteterne med afsløring af tre nye kunstværker på Aage Knudsens Strøg ledsaget af taler

Udvidet Rødovredag (kl. 11.00–17.00)

• Rødovredagen fejrer det lokale fællesskab, frivilligheden samt kultur- og fritidslivet i Rødovre. I anledning af jubilæet flyttes Rødovredagen til den 30. maj og udvides med 2 timer.
• Rødovredagen tematiseres omkring jubilæet og byder på en række borgerrettede aktiviteter og oplevelser faciliteret af lokale kulturinstitutioner og foreninger.
• På grund af det udvidede tidsrum vil foreningerne at være til stede i længere tid end normalt.

Byfest (kl. 17.00–21.00)

• Afsluttede byfest med musikalske indslag, fællesspisning og underholdning for borgere i alle aldre.
• Programmet tilrettelægges, så det appellerer bredt med bidrag fra lokale talenter og kendt musiknavn som afslutning på jubilæet.

Økonomi

Rødovredagens eksisterende budget på 350.000 kr. indgår som en del af den økonomiske ramme for jubilæumsfejringen. For at realisere det samlede jubilæumsprogram – herunder en udvidet Rødovredag, en officiel markering af jubilæet og en afsluttende byfest – foreslås rammen forhøjet med 350.000 kr., således at det samlede budget udgør 700.000 kr. Den udvidede økonomiske ramme skal være med til at sikre en markant fejring med bred borgerdeltagelse og synlighed i bybilledet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

De samlede udgifter til jubilæumsfejringen udgør 700.000 kr., fordelt således:

• 350.000 kr. fra den eksisterende pulje til afholdelse af Rødovredagen
• 350.000 kr. foreslås afsat i budget 2026

De ekstra 350.000 kr. foreslås fordelt til følgende poster:

• Officiel markering herunder eventopsætning, VIP-arrangement, og afsløring af kunstværker
• Forplejning til foreninger, der deltager på den udvidede Rødovredag
• Byfest herunder honorarer til kendt musiknavn, scene, lys, teknik, oprydning m.m.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Forhandlingerne mellem KL og Regeringen om den kommende økonomiaftale for kommunerne i 2026 er i gang. Sagen redegør for de forventede punkter, der fylder i forhandlingerne og for de aktuelle landspolitiske prioriteringer, der har indflydelse på den overordnede økonomi i Rødovre Kommune.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den usikkerhed, der de seneste år har præget den kommunale økonomi, er blevet yderligere forstærket af den udenrigspolitiske situation med et stort nationalt fokus på sikkerhedssituationen, som blandt andet indebærer, at regeringens råderum skal finansiere, at der afsættes 3 pct. af BNP til forsvaret.

Hertil kommer, at der fortsat er usikkerhed om udmøntning af reformerne på sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet, ejendomsskatterne og konsekvenserne af ny lov om mulighed for selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget.

Befolkningstilvæksten i Rødovre Kommune fortsætter frem til 2031, og der er fortsat behov for investeringer til kapacitetsudbygning og øget pres på kommunens tilbud.

Sagen sætter fokus på de økonomiske rammebetingelser forud for den kommende økonomiaftale for 2026. Det er forventningen, at aftalen om kommunernes økonomi for 2026 indgås ultimo maj.

Udvikling i den nationale økonomi
Udgangspunktet er at kommunerne kompenseres for forventede stigninger i priser og lønninger i økonomiaftalen for det kommende år.

Overordnet set forventes inflationen at været stabil omkring 1,5 – 2,0 pct. Væksten i BNP forventes at ligge lige under 3 pct. Beskæftigelsen ventes at udvise et mindre fald med en mindre stigning i ledigheden til følge.

Der ventes derfor en fortsat vækst i samfundsøkonomien, dog i et lavere tempo end i de foregående år.

Kommunerne ventes i lighed med tidligere år at blive kompenseret for udviklingen i priser og lønninger og udviklingen i konjunkturerne.

Kompensation for det demografiske træk
Den kommende økonomiaftale for 2026 forventes at indeholde en kompensation for det demografiske træk i kommunerne, altså de merudgifter der følger af at fastholde uændret serviceniveau som følge af særligt det stigende antal børn og ældre.

Rødovre Kommune har igennem de seneste år med stor tilflytning af borgere indarbejdet betydelige beløb til demografiregulering. Befolkningsudviklingen har ligeledes konsekvenser for den langsigtede investeringsplan, og udviklingen i børnetallet har givet anledning til at ændre i den vedtagne rækkefølgeplan for skoler og dagtilbud jf. Kommunalbestyrelses sag nr. 84.
Rødovre Kommunes befolkningsprognose viser umiddelbart en stigning befolkningsfald på 891 borgere fra 2025 til 2026 som følge af, ibrugtagning af nyopførte boliger. Det forventes i budgetperioden fra 2026 til 2029, at der vil blive flere af de ældste borgere. I alt 647 flere borgere over 64 år, og heraf er 204 borgere over 80 år.

Der indarbejdes justeringer af budgettet på de store velfærdsområder, så serviceniveauet holdes uændret når befolkningen udvikler sig, jf. principperne for budgetlægningen som er beskrevet i sagen om budget 2026 i januarmøderækken.

Reformer, serviceniveau og udgiftspres på det specialiserede socialområde

Reformer på de store velfærdsområder vil præge de kommende år i kommunerne. Fælles temaer for reformerne er frisættelse, som forudsætter tydelig faglig retning og stiller krav til styrket faglig ledelse.

Udmøntning af beskæftigelses- og sundhedsreformerne forventes at falde på plads inden sommerferien. I forhold til sundhedsreformen udestår der klarhed om det konkrete opgavesnit mellem kommunerne og regionen, ligesom økonomien i opgaveflytningen mellem kommunerne og regionerne på sundhedsområdet først er på plads og kan implementeres 1. januar 2027.

På beskæftigelsesområdet indebærer den politiske aftale, at kommunerne skal spare 2,6 mia. kr. Der udestår fortsat konkret lovgivning, og første lovforslag forventes fremsat november 2025 og vedtaget januar 2026, ligesom KL på nuværende tidspunkt forhandler økonomien i reformens tiltag, herunder Indfasningsprofilen.

I budget 2025 igangsatte kommunalbestyrelsen arbejdet med Råd til Fremtidens Velfærd, som indebærer besparelser med stigende profiler i de kommende år. Med en investering på 6,6 mio. kr. i 2025 forventes der besparelser på 1,2 mio. kr. i 2026 stigende til 15,6 mio. kr. i 2028 som varig besparelse. Arbejdet med at realisere forslagene, er blandt andet svar på nogle af de udfordringer som kommunerne møder i disse år, fx vanskeligheder med at rekruttere.

Rødovre Kommunes udgangspunkt er højt serviceniveau på velfærdsområderne og et godt økonomisk udgangspunkt efter de senere års opbremsning og styrkelse af likviditeten, se afsnit herom nedenfor.

Der er fortsat stort pres på det specialiserede socialområde.

I det netop fremlagte regnskab for 2024 viser især det specialiserede børne- og ungeområde det udgiftspres en række kommuner oplever, idet der er brugt 35 mio. kr. mere end budgetteret. Presset ventes fortsat at gælde i 2025. Det specialiserede voksenområde forventes at holde budgettet i 2025.

Der er i april fremsat 4 lovforslag, hvis formål er at reducere væksten på socialområdet. Den økonomiske effekt heraf forventes at være minimal.

Besparelser på kommunernes administration og jobcentrene
Regeringen har fremsat, at der frem mod 2030 skal spares 3 mia. kr. på kommunernes administration, og ligeledes 3 mia. kr. på jobcentrene. I budgettet til 2024 blev kommunernes bloktilskud samlet set reduceret med i alt 1 mia. kr., heraf 700 mio. kr. på administration, og 300 mio. kr. vedr. ”Arne-pensionen”. I Økonomiaftalen for kommunerne i 2025, blev det aftalt at kommunerne skulle finde yderligere 242 mio. kr. I alt svarer det til ca. 7 mio. kr. i besparelser på administration for Rødovre Kommune.

KL og regeringen har indgået et samarbejdsprogram om afbureaukratisering, der skal medvirke til at komme med konkrete tiltag, der reducerer de administrative udgifter. Der blev i marts indgået en aftale om 56 regelforenklinger, som skal hjælpe med at realisere besparelserne, og som understøtter de besparelser der allerede er foretaget. Der udestår at flere af forslagene konkretiseres yderligere, og at udmøntningen af forslagene følges med henblik på realisering af gevinster, hvor det er muligt.

Hertil kommer, at det er sandsynligt at der med den kommende økonomiaftale ventes at komme yderligere sparekrav for at nå målsætningen om at spare 3 mia. kr. på administration inden 2030.

I budget 2024 blev indarbejdet administrative besparelser fra 2026 og frem på 7,9 mio. kr. i Rødovre Kommunes budget, hvilket svarer til kravet om besparelser. En del af forudsætningerne for at lykkes med besparelser er en øget konkretisering af forslagene i KL og regeringens samarbejdsprogram.

Ejendomsskatter
Staten har fra og med 2024 overtaget opgaven med ejendomsvurderinger og indkrævningsopgaven af ejendomsskatterne. Det betyder også, at kommunen ikke længere selv har et datagrundlag eller andet at støtte sig op ad, når der budgetlægges på ejendomsskatterne. I sidste års budgetproces kom der så sent som 30. august et nyt skøn for ejendomsskatterne, der øgede Rødovre Kommunes indtægter med 32,6 mio. kr. Rødovre Kommune valgte efter KL’s anbefaling at budgetlægge med statens skøn.

Ejendomsvurderingerne er fortsat foreløbige, og vil blive efterreguleret, når der er en endelig vurdering (forventes i 2025). KL har oplyst, at man forventer at der udmeldes skøn for 2025 tidligere end det skete i sidste års budgetproces. Nye skøn vil løbende blive håndteret i budgetprocessen.

Selvbudgettering

KL og regeringen indgik i marts en aftale om ændring af ordningen om selvbudgettering for kommunerne. Fremover vil udligningen af beskatningsgrundlag for kommunerne kun blive efterreguleret på baggrund af udviklingen i kommunens eget udskrivningsgrundlag samt indbyggertal. I den nuværende ordning bliver kommunerne efterreguleret på basis af udviklingen i alle kommuners udskrivningsgrundlag. Der er fastlagt et loft på 1,5 mia. kr. for kommunernes samlede gevinst ved selvbudgettering. Ændringen betyder, at der alt andet lige forventes lavere gevinster ved selvbudgettering. Staben for Økonomi og Personale vil som tidligere foretage beregninger over eventuelle gevinster ved valg af selvbudgettering i august.

Foreløbige vejledende rammer og nøgletal på service og anlæg
For at understøtte at kommunerne samlet set holder sig under de aftalte udgiftsrammer for service og anlæg, har KL i april udsendt foreløbige vejledende tekniske rammer for de enkelte kommunernes service- og anlægsbudgetter tidligt i processen. Rammerne afspejler ikke et forventet forhandlingsresultat i forhold til de forhandlinger der foregår mellem KL og regeringen igennem foråret, men skal alene ses som et pejlemærke, og vil blive genbesøgt, når der foreligger en økonomiaftale for 2026.

For Rødovre Kommune lyder den foreløbige ramme for serviceudgifter på 2.817,8 mio. kr. eksklusive løft til demografi, Folkeskolens kvalitetsprogram og ældrereformen, mens den foreløbige bruttoanlægsramme lyder på 155,5 mio. kr. Rødovre Kommunes budgetforslag for 2026 (2027-2029) udsendes 18. august 2025, og på det tidspunkt vil det være muligt, at sammenligne budgetforslaget med de endelige vejledende rammer fra KL.

Likviditet
Af Rødovre Kommunes Økonomiske Politik fremgår det, at kommunen har en målsætning om kassebeholdningen som minimum skal være 150 mio. kr. Når Rødovre Kommune i sidste halvår af 2022 og hele 2023 har haft en faldende likviditet, betød det, at der i august 2023 blev gennemført en økonomisk opbremsning. Samtidig var det et særligt fokusområde i budgetaftalen for 2024 at få genoprettet likviditetsudviklingen. Budgetaftalen indeholdt derfor en kasseopbygning på 104 mio. kr. i løbet af 2024. I det netop fremlagte regnskab for 2024 kan kasseopbygningen opgøres til 184 mio. kr., hvilket er 80 mio. kr. mere end budgetlagt. Den forbedrede kasseopbygning kan primært henføres til øgede indtægter fra ejendomsskatter samt mindreforbrug på anlægsområdet.

I det vedtagne budget 2025 er planlagt med 89,4 mio. kr. i kasseopbygning. I overslagsårene er planlagt med et kassetræk på 63,6 mio. i 2026, kasseopbygning på 1,7 mio. 2027, og en opbygning på 184,8 mio. kr. i 2028. Udviklingen i likviditeten følges løbende i Økonomisk Oversigt, og udviser aktuelt en positiv udvikling. Det er fortsat væsentligt for kommunens økonomi at fastholde en stram økonomisk styring med overholdelse af det vedtagne budgets forudsætninger.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Forberedelse af budgettet
Økonomiudvalget forelægges status om budgetproces 2026: 11. juni 2025.
Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 18. august 2025.
Hovedudvalget orienteres løbende om status på budgetprocessen.

Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 27. august 2025.
Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 27. august 2025.
Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 2. september 2025.
Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 2. september 2025.
Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 15. september 2025.

Politisk 2. behandling
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 24. september 2025.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 30. september 2025.

Budgettet lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 3. november 2025.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomisk Oversigt til majmøderækken præsenterer den aktuelle forventning til regnskabet for 2025 på baggrund af opdaterede forudsætninger.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Opfølgningen på forbruget i 2025 viser en forventning om at kommunens samlede driftsudgifter i 2025 bliver 35,2 mio. kr. højere end det aktuelle (korrigerede) budget. Det svarer til en afvigelse på 1,0 pct. af det samlede aktuelle nettodriftsbudget.

Det forventede merforbrug på driften skyldes altovervejende, at der på området for Tilbud til børn og unge med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget, forventes merudgifter på 27 mio. kr., mens der på Folkeskolen m.m. under Børne- og Skoleudvalget forventes merudgifter på 9,0 mio. kr.

Der forventes merudgifter på 9,0 mio. kr. til Førtidspensioner og personlige tillæg under Social- og Sundhedsudvalget på baggrund af forbruget i årets første måneder. Det modsvares dog af mindreudgifter til andre indkomstoverførsler under Beskæftigelsesudvalget.

I Økonomisk oversigt for marts blev der fremhævet nogle områder blandt andet Dagtilbud og indkomstoverførsler under Beskæftigelsesudvalget – som forventedes at have gode forudsætninger for budgetoverholdelse på baggrund af regnskab 2024. Begge områder har meldt mindreforbrug ind i denne Økonomisk Oversigt. Det bemærkes dog at mindreforbruget på Dagtilbud modsvares af forventede merudgifter på specialområdet for Dagtilbud.

Der er i 2025 er afsat en sanktionspulje på 20 mio. kr. Puljen kan udmøntes til at finansiere tillægsbevillinger og til at dække områder med merforbrug.

Kommunens samlede anlægsudgifter forventes at udvise et mindreforbrug på skattefinansieret anlæg på 21,7 mio. kr. Hovedparten af mindreforbruget vedrører ombygning af Valhøj Skole, hvor der opleves mangel på håndværkere til arbejdet med udearealer. På brugerfinansieret anlæg forventes et mindreforbrug på 73,2 mio. kr., der skyldes at etablering af genbrugsplads først fjernes fra kommunens budget i forbindelse med sag om åbningsbalancen for Rødovre Affald og Genbrug ApS.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage udgjorde ultimo marts 338,5 mio. kr., hvilket er en forbedring på 16,1 mio. kr. siden seneste opfølgning og over den politiske målsætning på 150 mio. kr.

Likviditeten forventes at udgøre 451,5 mio. kr. ultimo marts 2026.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend."