Økonomiudvalget 2025

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Der er ingen meddelelser.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I den forestående realisering af Lokalplan 156 for boligkvarteret ved Korsdalsparken opstår nye veje og vejstrækninger, som skal tildeles vejnavne og adresser. Teknisk Forvaltning har med baggrund i forslag fra grundejerne samt inspiration fra lokalplanens designmanual foreslået vejnavne, der knytter sig til områdets beplantning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at den gennemgående vejforbindelse (i lokalplanen betegnet 'Kvarterstien') tildeles vejnavnet Egehaven,
2. at 4 små boligveje (i lokalplanen betegnet 'Klyngestier') tildeles vejnavene Hasselstien, Aroniastien, Robiniestien og Agernstien, samt
3. at vejnavnene Magnoliastien, Humlestien, Fyrrehaven og Syrenhaven reserveres til brug i de dele af lokalplanområdet, hvor der endnu ikke foreligger bebyggelses- og vejplaner.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 105:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Nye veje

Lokalplan 156 for boligkvarteret ved Korsdalsparken blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i juni 2025. Grundejerne er i dialog med Teknisk Forvaltning om realisering af størstedelen af bebyggelsen. I forbindelse med byggetilladelser såvel som grundejernes markedsføring og salg er det hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at beslutte de nye vejnavne. Vejene i lokalplanen anlægges af grundejerne og vejene bliver private fællesveje. Rødovre Kommune er adressemyndighed og beslutter navnene på de nye veje.

Der foreligger endnu ikke et færdigt vejprojekt til godkendelse, men det er ikke til hinder for at beslutte vejnavne til de kommende veje.

Vejstrukturen i boligkvarteret

Boligkvarteret er planlagt sådan, at al parkering foregår i p-kældre med nedkørsler fra Fjeldhammervej, Korsdalsvej hhv. Valhøjs Alle. Vejstrukturen på terræn i boligkvarteret er formet omkring en gennemgående hovedforbindelse, der slynger sig rundt i hele boligområdet (i lokalplanen betegnet 'Kvarterstien'). Kvarterstien får vejmæssig status som område for leg og ophold, men hovedparten af kvarterstien vil også rumme trafik med handicapbiler/-busser, affaldsafhentning, beredskab, flyttebiler o.lign.

Fra kvarterstien leder mindre stier ind i de enkelte bebyggelsesklynger - i lokalplanen betegnet 'Klyngestier'. I nogle tilfælde er det nødvendigt i henhold til adressebekendtgørelsen at tildele klyngestierne særskilte vejnavne. I andre tilfælde er det af hensyn til en vis systematik i områdets vejnavne hensigtsmæssigt at tildele klyngestierne særskilte vejnavne.

For størstedelen af klyngerne foreligger der færdige bebyggelsesplaner. Men for en mindre del af området afventer de endelig bebyggelsesplaner dels Rødovre Kommunes salg af den nuværende genbrugsplads og dels alle grundejeres aftaler med almene boligorganisationer.

Se bebyggelsesplan med vejstruktur mv. på bilag 1.

Fælles, lokal identitet via vejnavne

Grundejerne og Teknisk Forvaltning har drøftet og indkredset et fælles vejnavne-tema for boligkvarteret, som tager afsæt i kvarterets ambitioner for træer og beplantning.

Det foreslås, at hovedforbindelsen/Kvarterstien gennem den vestlige del af kvarteret tildeles navnet Egehaven, med reference til de tre store, gamle egetræer ved hjørnet af Korsdalsvej og Valhøjs Alle. Egetræerne er udpeget i lokalplanen som bevaringsværdige.

Det foreslås endvidere, at fire klyngestier i midten af området tildeles vejnavnene Hasselstien, Aroniastien, Agernstien og Robiniestien. Sidstnævnte med reference til en lille gruppe robinietræer, som er udpeget i lokalplanen som bevaringsværdige. De øvrige med reference til plantearter, som er beskrevet i lokalplanens designmanual.

Sluttelig foreslås det, at der reserveres yderligere vejnavne til brug i de områder, hvor der ikke foreligger færdige bebyggelsesplaner. Det vides ikke, akkurat hvor mange vejnavne der kan blive tale om, men det foreslås at reservere vejnavnene Magnoliastien, Humlestien, Fyrrehaven og Syrenhaven. Alle med reference til plantearter, som er beskrevet i lokalplanens designmanual.

Grundejerne kan uafhængigt af vejnavnene give deres bebyggelser og bygninger navne efter eget valg. Fx som i Gartnerbyen, hvor karreerne har individuelle navne.

Vejnavneregler

Der er flere kriterier for tildeling af nye vejnavne bl.a. følgende:

• Vejnavnet skal være entydigt. Der må ikke i en radius af 15 km. være det samme eller et næsten enslydende vejnavn.
• Et vejnavn skal sammensættes af op til 40 tegn. Forkortelser i vejnavnet bør så vidt muligt undgås. Det anbefales at vejnavnet ikke er på mere end 20 tegn.
• Der kan ikke benyttes personnavne på nulevende personer.

Teknisk Forvaltning har reserveret de foreslåede vejnavne.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til vejskilte afholdes af grundejerne

Tidsplan

Godkendelse af de ønskede vejnavne i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE)

Partshøring af ejere og lejere vedr. ændring af adresser

Effektuering af nye vejnavne.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I/S Vestforbrænding anmoder interessentkommunernes kommunalbestyrelser om at vedtage gebyr for virksomheders brug af fællesordningen til Genbrugsstationen i 2026.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at gebyrerne, som beskrevet i sagsfremstillingen, for virksomheders adgang til Genbrugsstationen 2026, godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 106:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune samarbejder med de andre af I/S Vestforbrændings interessentkommuner om driften af genbrugsstationerne, herunder også administration af virksomhedernes betaling for adgangen til genbrugsstationerne, kaldet fællesordningen.

Fællesordningen står for alt vedrørende virksomheders betaling for adgang til genbrugsstationerne, herunder behandling og transport af affald, samt administration i tilknytning til virksomhedernes tilmelding og betaling, de fysiske betalings- og kontrolsystemer, information til virksomhederne, stikprøvekontrol og sagsforberedende arbejde i forbindelse med politianmeldelser.

Bestyrelsen i Vestforbrænding har på deres møde nr. 445 den 28. maj 2025 godkendt gebyrerne for 2026, og kommunerne i fællesordningen skal efterfølgende hver især vedtage gebyrerne, for at disse er gyldige.

De foreslåede gebyrer er blandt andet baseret på fem brugerundersøgelser gennemført i perioden 2018-2023. Undersøgelserne har kortlagt, hvor meget affald, og hvilke fraktioner virksomheder i de tre bilkategorier hver især medbringer i gennemsnit. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i de forventede behandlings- og transportpriser i 2026.

Der vil i 2025 blive gennemført endnu en brugerundersøgelse, som vil indgå i beregningerne af gebyrforslagene for 2027.

Den andel af gebyret, som kommunerne modtager pr. betalende besøg på kommunens egne genbrugsstationer, fastholdes på 42 kr./besøg. Kommunernes omkostninger til drift mv. af genbrugsstationerne er fastsat på baggrund af en undersøgelse gennemført i 2024 baseret på kommunernes regnskaber for 2023. Betalingen går til kommunernes omkostninger til anlæg, husleje, medarbejdere på genbrugsstationen mv.

Ændringer i gebyrtakster 2026

Samlet set stiger gebyrerne som følger: Personbil 16 kr./besøg, kassevogn 16 kr./besøg og ladvogn 24 kr./besøg – beløbene er ekskl. moms. Dette er stigninger på mellem 9 og 11 pct. i forhold til 2025.

Stigningen skyldes den generelle stigning i behandlings-og transportpriser, større krav til bilernes miljøbelastning, øgede omkostninger til containere samt færre erhvervsbesøg at fordele udgifterne på.

Gebyr for biler der ikke er registreret i Motorregisteret, og gebyr for aflevering af farligt affald er uændret i forhold til 2025.

Gebyrtakster 2026

Bestyrelsen i Vestforbrænding vedtog gebyrerne angivet herunder. Betaling gælder for alle virksomhedskategorier og adgang købes via nummerpladeaflæsning pr. besøg. Priser ekskl. moms:

Personbil: 160 kr./besøg

Kassebil: 200 kr./besøg

Ladvogn: 260 kr./besøg

Biler der ikke er registreret i Motorregisteret: 200 kr./besøg

Farligt affald: 60 kr. for hver 10 kg ud over de første 5 kg.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1743 af 30. december 2024 om affaldsregulativer, - gebyrer og -aktører m.v. (Affaldsaktørbekendtgørelsen).

Regulativ for erhvervsaffald gældende fra 1. november 2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Gebyrerne gælder fra den 1. januar 2026

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 26. august 2025 at forelægge Forslag til Lokalplan 158 for et fælleshus til AABs Afdeling 43 i offentlig høring. Lokalplanen indstilles nu til endelig vedtagelse.

I høringsperioden er der ikke indkommet høringssvar.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Lokalplan 158 vedtages endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 107:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Lokalplan 158 skaber mulighed for at etablere et nyt fælleshus med tilhørende udendørs opholdsarealer, som skal tilbyde gode rammer for udfoldelse af fællesskabet i boligafdelingen. Fælleshuset er planlagt som en omdannelse og delvis genbrug af de nuværende garagebygninger mellem Storekær og jernbanen.

Grundejer, den almene boligforening AAB ønsker at opføre 320 m² fælleshus for Afdeling 43, som omfatter 300 etageboliger i Ruskær og Ulkær.

Fælleshuset er en del af en Helhedsplan af 2023 for Afdeling 43, som indeholder en omfattende renoveringsplan, der er godkendt af Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har bevilliget økonomisk støtte til planen, betinget af, at realiseringen af planen igangsættes i løbet af 2026.

Formålet med lokalplan 158 er at skabe planlægningsmæssigt grundlag for at etablere et nyt fælleshus med tilhørende udearealer på Storekær 7 samt at sikre de bevaringsværdige træer langs vejen Storekær.

Der er planlagt for en omdannelse, hvor fælleshusfunktionerne indpasses i den tidligere garagebygning, samt til en ny (til)bygning for fælleshusets store fællesrum.

Formålet med lokalplan 158 er desuden at sikre det planlægningsmæssige grundlag for AABs maskin- og materielgård på Storekær 9. Derfor er lokalplanområdet opdelt i Delområde A og B. Delområde A for det nye fælleshus, tilhørende fri- og opholdsarealer samt parkeringspladser. Delområde B for den eksisterende anvendelse til AABs maskin- og materielgård.

Lokalplan 158 ses i Bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

Kommuneplan 2022.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Lokalplanforslaget har været i høring i seks uger - fra 3. september til den 15. oktober 2025

Endelig vetagelse - december 2025

Offentliggørelse - januar 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommuneplanen er Kommunalbestyrelsens mål for kommunens fysiske udvikling for en 12-årig periode. Med afsæt i visionerne i kommunens planstrategi Rødovrestrategi 2025-2028 (herefter Rødovrestrategien) er Forslag til Kommuneplan 2026 udarbejdet som en delvis revision af Kommuneplan 2022.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Kommuneplan 2026 sendes i offentlig høring i 8 uger samt
2. at Forslag til Kommuneplan 2026 ikke miljøvurderes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 110:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommuneplanen er Kommunalbestyrelsens mål for kommunens fysiske udvikling over en 12-årig periode og skal revideres hvert fjerde år. Rødovrestrategien udstikker de overordnede rammer for revisionen af kommuneplanen.

Med afsæt i Rødovrestrategiens prioritering af velfærdsfornyelse – herunder de særlige fokusområder gennemskærende veje, vigtige forbindelsesveje samt skoler og idræt – samt ønsket om at færdiggøre tidligere udpegede byudviklingsområder, er Forslag til Kommuneplan 2026 udarbejdet som en delvis revision.

Forslag til Kommuneplan 2026 indeholder ingen nye byudviklingsområder. Som beskrevet i Rødovrestrategien er hovedsigtet at færdiggøre to byudviklingsområder, der allerede er igangsat. Det drejer sig om Bykernen, som blev udpeget som byudviklingsområde i 2010. Og Valhøj Erhvervskvarter, som blev udpeget som byudviklingsområde i 2020.

I Bykernen er størstedelen af Gartnerbyen lokalplanlagt i overensstemmelse med Helhedsplanen for Bykernen, som blev vedtaget i 2017. En stor del af lokalplanerne er realiseret indenfor de seneste år. To arealer i Gartnerbyen er endnu ikke lokalplanlagt, og for disse områder foreslår Teknisk Forvaltning, at Kommunalbestyrelsen i løbet af planperioden drøfter, hvorvidt de gældende kommuneplanrammer for anvendelse, bebyggelsesprocent mv. er hensigtsmæssige. Eller om de hidtidige erfaringer fra Gartnerbyen giver anledning til ændrede kommuneplanrammer for arealerne. De to arealer er

Next samt grunden hvor bla. TekX og Vester Kopi ligger.

I Valhøj Erhvervskvarter er der lokalplanlagt for boliger på en del af området, i overensstemmelse med Kommuneplan 2022. Størstedelen af byudviklingsområdet, som fortsat skal være erhvervsområde, er stadig reguleret af gamle byplanvedtægter/lokalplan, som ikke længere er tidssvarende. Teknisk Forvaltning foreslår, at der i den kommende planperiode indledes en proces hen imod en helhedsplan for erhvervsområdet baseret bla. på erhvervspolitikken og i dialog med Erhvervsrådet og de erhvervsdrivende i området.

Uden for byudviklingsområderne, især langs Rødovrevej, har der i tidligere kommuneplaner været mulighed for at opføre mindre række- eller etagehusbyggerier. Denne boligfortætning har flere steder medført tab af træer og beplantning og indgribende forandringer af det lokale bybillede. I disse områder justeres kommuneplanrammerne, således at det nuværende afvekslende bybillede med blandede anvendelser og et grønt udtryk fastholdes.

Ændringer fra Kommuneplan 2022 til Kommuneplan 2026

Forslag til Kommuneplan 2026 er revideret med afsæt i Rødovrestrategien samt på baggrund af nationale interesser og ændringer i planloven, der giver mulighed for at stille krav vedrørende klima og natur. Revisionen udmønter sig i en række ændringer af retningslinjer såvel som rammer for lokalplanlægningen.

Ændringerne fra Kommuneplan 2022 til Kommuneplan 2026 er opsummeret på de første 5 sider i bilag 1 - Miljøscreening af Forslag til Kommuneplan 2026. Ændringerne omfattet bla. følgende:

Bynatur:

I forlængelse af Rødovrestrategien er der i forslaget til Kommuneplan 2026 tilføjet en ny retningslinje om bynatur, som handler om at anvende 3-30-300-princippet som langsigtet, strategisk pejlemærke. Princippet handler om at sigte efter, at 3 træer er synlige fra enhver bolig, At 30 % af byområdet er dækket af trækroner, og at der er max 300 meter til et grønt område for alle boliger.

I de generelle rammer for lokalplanlægning er der tilføjet bestemmelser om træer, beplantning og deres vækstvilkår, samt at det tilstræbes, at 80 % af arterne er hjemmehørende.

CO2-reduktion:

Forslag til Kommuneplan 2026 viderefører retningslinjerne om at prioritere udbygning af stinettet for at fremme motion, bevægelse og fravalg af bil gennem attraktive forbindelser til vigtige funktioner, kollektiv trafik, arbejdspladser og grønne områder. Ligeledes videreføres Rødovre Kommunes ønske om Metro til Rødovre, mens en ny retningslinje om Letbanen er tilføjet.

I de I de generelle rammer for lokalplanlægning er der tilføjet en bestemmelse om at anvende klimavenlige materialer, gerne genanvendte.

Bevaringsværdige bygninger:

I forbindelse med en kvalitetssikring af kommuneplanens kulturarv-tema har det vist sig, at et stort antal rækkehuse, som blev SAVE-registreret som bevaringsværdige i 2026/17, ikke blev udpeget i den efterfølgende Kommuneplan 2018 og heller ikke i Kommuneplan 2022. Det skyldtes en delvis teknisk og delvis menneskelig fejl. De bevaringsværdige rækkehuse fra 2026/17-registreringen er nu med i forslaget til Kommuneplan 2026.

De konkrete forslag til tilføjelser, ændringer og omredigeringer af tekst i Kommuneplan 2026 fremgår i kommuneplanforslaget med blå skrift. Til forskel fra den sorte tekst, som er videreført uændret fra Kommuneplan 2022.

Kommuneplanforslagets opbygning og indhold

Kommuneplan 2026 er, ligesom den gældende Kommuneplan 2022, struktureret omkring seks overordnede kapitler/faner (1-6) og en Forside.

Forside:

Fra forsiden kan man læse borgmesterens forord, og der er et link til Rødovre Kommunes høringsportal, når kommuneplanforslaget eller fremtidige forslag til kommuneplantillæg er i høring.

Fra forsiden findes også funktionen Hvad gælder for mig?, som gør det muligt at søge direkte på en konkret adresse, så man kan se, hvilke lokalplaner og forhold i kommuneplanen der gælder for den pågældende ejendom.

Fane 1 - Rødovrestrategien:

Her præsenteres hovedindholdet i Rødovrestrategien, herunder de prioriterede velfærdsindsatser, de særlige fokusområder og de tidligere igangsatte byudviklingsområder.

Fane 2 - Temaer:

Kommuneplanens retningslinjer falder ind under otte overordnede temaer: Byens udvikling, Erhverv, Detailhandel, Trafik og mobilitet, Klimatilpasning, Miljø og teknik, Kulturarv samt Natur og biodiversitet.

For hvert tema findes retningslinjekort med tilhørende retningslinjer og redegørelse. Hovedstrukturen, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, findes under temaet Byens udvikling.

Fane 3 - Rammer:

Under denne fane fremgår rammerne for lokalplanlægningen herunder de generelle rammer, der gælder for hele kommunen og de detaljerede rammer for specifikke lokalområder. De detaljerede rammeområder er inddelt i syv lokalområder: 1. Islev, 2. Tinderhøj, 3. Vestvolden, 4. Rødovre Vest, 5. Rødovre Øst, 6. Milestedet, 7. Hendriksholm.

Fane 4 - Om planen:

Her findes borgmesterens forord, overordnet information om Kommuneplan 2026 og dens relation til andre planer og samarbejder, information om borgermøde, offentlig høring samt en kort introduktion til, hvad en kommuneplan er. Det er også under Om planen at man finder miljøscreeningen og siden, hvorfra man kan udskrive PDF’er af udvalgte kapitler.

Fane 5 - Kort:

Her ligger alle retningslinjekortene samlet i ét kortvindue. Ved hjælp af tænd/sluk-funktionen til højre i kortvinduet kan man vælge, hvilke retningslinjekort der skal vises.

Fane 6 - Tillæg:

Her vil alle fremtidige kommuneplantillæg fremgå, så det er nemt at danne sig et overblik over ændringer til den eksisterende kommuneplan, der vedtages i løbet af en kommuneplanperiode.

Miljøscreening af Forslag til Kommuneplan 2026

Forslag til Kommuneplan 2026 er omfattet af kravet om miljøvurdering af planer og programmer. På grundlag af en indledende miljøscreening vurderer Teknisk Forvaltning, at planen ikke skal miljøvurderes, idet planen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøscreening er vedlagt som bilag og offentliggøres sammen med planforslaget. Se bilag 1 - Miljøscreening af Forslag til Kommuneplan 2026.

Borgermøde

Der afholdes et borgermøde i høringsperioden, hvor borgere m.fl. har mulighed for at drøfte og stille spørgsmål til Forslag til Kommuneplan 2026. Datoen for borgermødet vil blive offentliggjort på Rødovre Kommunes hjemmeside samt i Forslag til Kommuneplan 2026 under fanen Offentlig høring.

Link til Kommuneplanforslag 2026

Forslag til Kommuneplan 2026 kan tilgås via følgende link:

https://rk.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=9

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Januar-marts 2026: Offentlig høring i 8 uger - herunder borgermøde.

Juni 2026: Endelig vedtagelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten for 2026 er der afsat et rådighedsbeløb på 6,815 mio. kr. til gennemførelse af energitiltag i Rødovre Kommunes bygninger. Tiltagene forventes at give en CO2-reduktion på 85 tons pr. år.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 6,815 mio. kr. til Klima- og Naturudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6,815 mio. kr. i 2026 til energitiltag i kommunale bygninger samt
2. at den foreslåede disponering af beløbet godkendes.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget 2018-25, 2. december 2025, pkt. 52:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er i investeringsoversigten for budget 2026 afsat et anlægsbeløb på 6,815 mio. kr. til energitiltag i kommunens bygninger. Generelt er tiltagene koordineret med den generelle bygningsvedligeholdelse, for at sikre den bedst mulige synergi.

Energitiltagene er en del af Rødovre Kommunes klimaindsats, og de er medvirkende til at nå kommunens mål om 70 % CO2-reduktion i 2030. Konkret er tiltagene med til at sikre, at indsats 2 og 3 i klimahandlingsplanen, som omhandler udskiftning af lyskilder til LED og energirenovering i kommunale bygninger, gennemføres.

Besparelsen på gennemførte energitiltag i kommunale bygninger geninvesteres i CO2-reducerende tiltag, med afsæt i kommunens klimahandlingsplan.

Tiltagene forventes at forbedre kommunens CO2-udledning med 85 tons, svarende til 2,5% af Rødovre Kommunes CO2 udledning.

Energirenovering af Islev skole VVS, ventilation og CTS 4,8 mio. kr.

Energirenoveringen omfatter udskiftning af tre ventilationsanlæg til nye enheder med varmegenvinding (genvex). Tilhørende varmeanlæg gennemgås og tilpasses, så systemet er fuldt kompatibelt med de nye ventilationsanlæg og opfylder gældende krav i BR18. CTS-anlægget opgraderes tilsvarende for optimal styring og energibesparelse.

Energirenovering af Musikskolen, Viften og Cafe til VVS 0,7 mio. kr.

Projektet omfatter opdeling af fjernvarmeforsyningen på primærsiden mellem varmeanlæg og varmtvandsbeholder. Tiltaget forhindrer unødig cirkulation og opvarmning i sommerperioden og reducerer dermed energiforbruget og driftsomkostningerne.

Energirenovering af Skanderup daginstitution til VVS og CTS 0,35 mio. kr.

Varmeanlægget og varmtvandsbeholderen har utilstrækkelig afkøling, hvilket medfører energispild og høj returtemperatur. Denne høje returtemperatur giver strafafgift. Anlægget gennemgås, og nødvendige komponenter udskiftes. CTS-styringen opgraderes samtidig for at sikre korrekt regulering og optimal drift.

Energirenovering af Rødovre Tennishus til VVS 0,45 mio. kr.

Tennishuset er i dag gasforsynet og er ikke i overensstemmelse med kommunens fjernvarmeplan. Forsyningen konverteres derfor til fjernvarme, så bygningen afkobles gasnettet og driften bliver mere energieffektiv og klimavenlig.

Ørbygård plejehjem 0,115 mio. kr.

Udskiftning af lyset i festsalen til LED med mindre energiforbrug og større komfort.

Analyse af muligheder for solceller samt evt. yderligere energiledelse 0,2 mio. kr.

Der gennemføres en analyse af mulighederne for etablering af solceller på kommunale bygninger. Undersøgelsen omfatter vurdering af tagfladers orientering, bæreevne og teknisk tilstand samt potentiale for energiledelse og optimeret elforbrug.

Analysen udføres sideløbende med tolkning af ny lovgivning om opsætning af solceller på kommunale tage, som træder i kræft pr. 1. januar 2026

Øvrige energitiltag 0,2 mio. kr.

Der afsættes et rådighedsbeløb på 200.000 kr. til bl.a. reetablering og isolering af manglende varmerør for at reducere varmetab og sikre frostsikring af installationerne samt andre energitiltag.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019). kap. 1

Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2025 er der indarbejdet en varig effektivisering på 0,5 mio. kr. årligt for så vidt angår etablering af energirigtige løsninger i kommunale bygninger. Effektiviseringen geninvesteres i DK2020, som medfinansiering af klimahandlingsplanens tiltag.

Energipriserne er på nuværende tidspunkt yderst fluktuerende og høje sammenlignet med niveauet få år tilbage, hvilket dog også er og vil blive afspejlet i de årlige indeksreguleringer i budgetterne.

Placeringen af effektiviseringen på specifikke institutioner vil tage udgangspunkt i pris pr. kWh på det givne tidspunkt og forsøge at tage højde for muligheder i budgetterne.

Puljen til energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger har været anvendt gennem flere år, og de mest oplagte energibesparende projekter er allerede realiseret, hvilket medfører at der i stigende grad kræves mere komplekse og omkostningstunge tiltag for at opnå yderligere energibesparelser.

Udgiften på 6,815 mio. kr. vedrører hovedfunktion 06.45 Administrativ organisation.

Tidsplan

De planlagte aktiviteter gennemføres løbende over året efter nærmere aftale med de enkelte institutioner.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2026 blev det aftalt, at forvaltningen skal undersøge mulighederne for at etablere en forsøgsordning med trilledagpleje, herunder udgifter og rammer for en sådan forsøgsordning. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger med denne sag et forslag til en forsøgsordning for trilledagpleje samt behovet for udskiftning af el-drevne cykler.

Indstilling

 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at afrapporteringen tages til efterretning
2. at de 100.000 kr. afsat til udskiftning af ikke el-drevne cykler omkonverters til at understøtte en forsøgsordning med trilledagpleje
3. at der arbejdes videre med afprøvning af forsøgsordning, hvor der igangsættes et pilotprojekt med tre trilledagplejere i perioden januar – april 2026, samt
4. at evaluering af projektet fremlægges for Kommunalbestyrelsen i september 2026.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 84:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af budget 2026 blev det aftalt, at forvaltningen skal undersøge om finansiering af udskiftning af Dagplejens resterende ikke el-drevne cykler kan ske indenfor eget budget. Der blev samtidig afsat 100.000 til udskiftning af dagplejens cykler til el, hvis ikke udskiftningen kan ske indenfor eget budget. Forvaltningen skal ligeledes undersøge muligheden for etablering af trilledagpleje med inspiration fra enten Odense eller Ballerup Kommune. Ordningen skal i givet fald være en forsøgsordning med enkelte interesserede dagplejere.

El- drevne cykler

Forvaltningen har undersøgt, om der er behov for at udskifte ikke el-drevne cykler til el-drevne ladcykler.

Undersøgelsen viser, at der ikke er et stort behov for at udskifte eller indkøbe nye el-drevne ladcykler til alle dagplejere. Dog har det vist sig nødvendigt at indkøbe en nyere model ladcykel til de dagplejere, der skal være med i en eventuel forsøgsordning med trilledagpleje.

Forsøgsordning med trilledagplejen

Trilledagplejen adskiller sig fra den traditionelle dagpleje ved, at dagplejeren hver morgen henter børnene i deres hjem, og om eftermiddagen henter forældrene børnene i dagplejerens hjem.

Trilledagpleje er en etableret ordning i enkelte andre kommuner. Blandt andet i Odense og Ballerup.

Ledelsen i Dagplejen har været på besøg i Odense og har haft besøg af en trilledagplejer fra Ballerup for at blive inspireret og undersøge mulighederne for en forsøgsordning i Rødovre Kommune.

I Rødovre har tre dagplejere givet udtryk for, at det kunne være interessant at indgå i en forsøgsordning. Det er endnu ikke afdækket, om forældrene hos disse dagplejere er interesseret i at deltage i en forsøgsordning. Hvis ikke alle forældre hos den enkelte dagplejer er indforstået med at afprøve trilledagpleje, kan dagplejeren ikke være en del forsøgsordningen.

Det pædagogiske aspekt

Erfaringerne fra Odense og Ballerup viser, at trilledagpleje kan give en roligere overgang mellem hjem og dagpleje, idet børnene tager afsked med forældrene hjemme. Det kan være medvirkende til at styrke sammenhængen mellem hjem og dagpleje samt reducere forstyrrelser i dagligdagen hos dagplejen, da spredte afleveringer henover morgenen undgås. I Odense og Ballerup har dagplejerne oplevet, at trilledagplejen samlet set skaber mulighed for større kontinuitet og bedre fordybelsesmuligheder i dagplejens aktiviteter.

Samtidig har fælles transport i ladcykel øget mulighed for at styrke børnefællesskabet ved at have en pædagogisk indledning fx med sang eller samling undervejs. Derudover underbygger trilledagplejen muligheden for at begynde dagen med en udflugt og fordybelse i udemiljøet.

De umiddelbare erfaringer fra Ballerup og Odense har vist, at trilledagpleje kan være er attraktivt i rekrutteringsøjemed.

Praktiske forhold

Etablering af trilledagpleje forudsætter indkøb af tre nye el-drevne ladcykler med fire sæder, cykelhjelme til børn og voksne, tæpper, passende påklædning til dagplejeren samt praktisk udstyr som cykeltasker og køletaske.

Retningslinjerne for ordningen skal afgrænses nærmere ved hjælp af erfaringer fra forsøgsordningen. Som udgangspunkt vil trilledagpleje ikke kunne gennemføres:

• Når der er behov for gæstepasning af fem børn
• Når vejret umuliggør det f.eks. større mængder sne
• Når dagplejeren er syg
• Når dagplejeren har ferie
• Når der indkøres nye børn
• Når dagplejeren har legestuedage
• Når ladcyklen er i stykker eller punkteret

Der er ligeledes en række forbehold for forældrene, der får mindre fleksibilitet i forhold til tidspunktet for aflevering. Forældrene skal kunne være fleksible ved for eksempel akut opstået sygdom, hvor barnet skal afleveres ved en gæstedagplejer.

I forsøgsordningen skal det afklares, hvordan visiteringen af pladserne til trilledagplejen skal håndteres. Det vil ikke være alle forældre der ønsker ordningen, og der kan derfor opstå unødige tomgangspladser.

Evaluering

Forvaltningen anbefaler, at forsøgsordningen kører fra januar til april 2026. Ved afslutningen af forsøgsordningen vil der blive gennemført en evaluering med fokus på børnenes oplevelse af trilledagplejen samt forældrene og dagplejernes tilfredshed med forsøgsordningen.

Evalueringen vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen i september 2026.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Ved nærmere undersøgelse har det vist sig, at der vil være udgifter til etablering af pilotprojektet i form af indkøb af tre nye elektriske ladcykler med fire sæder, cykelhjelme til børn og voksne, tæpper, passende påklædning til dagplejeren samt praktisk udstyr som cykeltasker og køletaske. En ladcykel med tilbehør koster ca. 35.000 kr.

Driftsmæssigt forventes ingen væsentlige merudgifter ud over almindelige dagplejeudgifter.

Tidsplan

• Januar 2026: Pilotprojekt med tre trilledagplejere igangsættes
• April 2026: Evaluering af børnenes udbytte og ordningens erfaringer gennemføres
• September 2026: Evaluering og eventuelle justeringer fremlægges for Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det blev med Budget 2026 aftalt, at Børne- og Kulturforvaltningen skal undersøge opbakningen til at lave et forsøg med udvidet åbningstid 30 minutter om eftermiddagen i dagtilbud og SFO.  Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger med denne sag et forslag til undersøgelse af behov og interesse for udvidet åbningstid om eftermiddagen.

Indstilling

 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at det praktiske omkring tilrettelæggelse af undersøgelsen tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 85:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Undersøgelsen skal kortlægge interessen og behovet for udvidet åbningstid om eftermiddagen i dagtilbud og SFO. I kortlægningen skal inddrages relevante parter, herunder tillidsrepræsentanter og faglige organisationer. Samtidig skal den faktiske udnyttelse i dag i ydretidspunkter kortlægges. Det praktiske omkring undersøgelsens tilrettelæggelse drøftes i Børne-og Skoleudvalget, inden undersøgelsen sættes i gang.

Åbningstid:

I dag er Rødovre Kommunes kommunale dagtilbud og SFO’er åbent til kl. 17.00 mandag – torsdag og fredag til kl. 16.00.

Målgrupper for undersøgelsen:

For Dagtilbudsområdet gælder, at målgruppen vil være børn i kommunens integrerede dagtilbud og Børnehaven Nyager. Børn i Dagplejen vil ikke være i målgruppe for undersøgelsen, da muligheden for længere åbningstid i Dagplejen er begrænset grundet arbejdstidsregler.

For Skoleområdet gælder, at målgruppen vil være kommunens børn i SFO I (elever i børnehaveklasse – 3. klasse). Børn i SFO II vil ikke være i målgruppe for undersøgelsen, da SFO II (elever i 4. - 6. klasse) er et fritidstilbud på klubvilkår uden fremmøderegistrering.

Undersøgelsens indhold:

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at undersøgelsen afdækker behovet for forsøg med udvidet åbningstid om eftermiddagen ved hjælp af følgende dataindsamling for perioden 1. – 31. januar 2026:

• Kortlægning af fremmødet i alle kommunens dagtilbud og SFO I’er mellem kl. 16.45 – 17.00 mandag-torsdag samt fredag mellem kl. 15.45 – 16.00.
• Fremmødestatistik indsamles i alle kommunens dagtilbud og SFO I’er.
• Rundspørge hos dagtilbuds- og SFO-ledere om antal børn, som grundet forældrenes arbejdsmæssige udfordringer er hentet efter åbningstid i januar 2026.
• Gennemgang af skriftlige og telefoniske henvendelser i 2025 til Børne- og Kulturforvaltningen og Pladsanvisningen fra forældre, som er udfordret på at hente deres børn inden lukketid generelt eller på særlige dage.

På baggrund af ovenstående vil Børne- og Kulturforvaltningen fremlægge en sag for Kommunalbestyrelsen, hvor resultatet af undersøgelsen fremlægges.

Samarbejde med faglige organisationer:

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet baggrunden for og skitseret den planlagte proces for undersøgelsen med de faglige organisationer BUPL og FOA. Det er et ønske fra BUPL og FOA, at alle dagtilbud og SFO’er indgår i undersøgelsen for at se, om eventuelle behov for udvidet åbningstid samler sig på enkelte eller alle dagtilbud og SFO’er.

Undersøgelsen vil primært blive varetaget af Børne- og Kulturforvaltningen med inddragelse af ledere fra dagtilbud, SFO’er og skoler samt fællestillidsrepræsentanter for BUPL og FOA.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen vil gennemføre undersøgelsen i første kvartal af 2026, og fremlægge en sag for Kommunalbestyrelsen i maj 2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Budget 2026 er der afsat et rådighedsbeløb på 4 mio. kr. til opsætning af lejede pavilloner til det specialpædagogiske center på Tinderhøj Skole. Der ansøges derfor om at få frigivet anlægsbevillingen på 4 mio. kr. På baggrund af en samlet vurdering af de afsatte anlægs- og driftsmidler foreslås det at købe pavilloner i stedet for at leje. Derfor søges om en tillægsbevilling på det resterende beløb på 8,8 mio. kr. til køb af pavilloner.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 4 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2026 til opsætning af pavilloner på Tinderhøj Skole samt
2. at der gives en tillægsbevilling på 8,8 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget og afsættes rådighedsbeløb i 2026 til køb i stedet for leje af pavilloner til det specialpædagogiske center på Tinderhøj Skole, som finansieres af kassebeholdningen samt
3. at der ved køb af pavillonerne gives en negativ tillægsbevilling på driften i 2026 på 0,9 mio. kr. på sparede lejeudgifter til Økonomiudvalget, beløbet tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 86:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er i budgetaftalen for 2026 afsat 4 mio. kr. til opsætning af lejede pavilloner gældende for en 3-årig periode til det specialpædagogiske center på Tinderhøj Skole. Pavillonerne er beregnet til eleverne i indskolingen (0. -3. klasse). Der er derudover afsat 1,2 mio. kr. i 2026-28 til årlige driftsudgifter inklusive leje samt midler til nedtagning.

Forvaltningen anbefaler, at kommunen i stedet køber pavillonerne, da der er en forventning om, at pavillonerne vil blive stående længere end 3 år. Jævnfør rækkefølgeplanen for skoleområdet vil Tinderhøj Skole tidligst være ombygget/moderniseret ultimo 2031. Hvis lejeperioden overstiger 3 år, skal der foretages en deponering svarende til anskaffelsesomkostningerne. Det betyder, at der vil være et kasse-/likviditetstræk på ca. 12,8 mio. kr.

Pavillonerne vil kunne bruges andre steder i kommunen, såfremt den nødvendige kapacitet til centeret findes på skolen, når skolen skal renoveres (jvf. den langsigtede investeringsoversigt 2026 samt rækkefølgeplanen for skoleområdet). Hvis der ikke længere er brug for pavillonerne ved Tinderhøj Skole, kan de flyttes og genbruges i forbindelse med evt. akut opståede hændelser eller øvrige behov for genhusning, udbygning eller ombygninger i kommunen. Alternativt kan pavillonerne sælges.

Forvaltningen er i gang med at undersøge, hvor pavillonerne kan placeres. Dette gøres i samråd med skolen samt foreningen Orient, som bruger boldbanen i fritiden.

Lov- og plangrundlag

Rødovre kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Køb af pavillonerne, inkl. rådgivning, opsætning og tilslutning til forsyning koster 12,8 mio. kr. Dertil kommer årlige driftsudgifter på 320 t.kr. som rengøring, el mv.. Dvs. at den samlede udgift ved et køb udover en tre-årig periode er 13,8 mio. kr.

Hvis der er behov for pavillonerne frem til eksempelvis 2031, svarende til 6 år, vil de samlede udgifter ved et køb være 14,7 mio. kr., og tilsvarende er de samlede udgifter 11,2 mio. kr. ved leje. Dvs. at det er 3,5 mio. kr. billigere at leje pavillonerne set over en seksårig periode. Imidlertid vil lejeløsningen belaste kommunens likviditet, da der ved lejemål på over 3 år skal deponeres et beløb svarende til anskaffelsesværdien på 12,8 mio. kr.

Desuden vil kommunen ved køb af pavillonerne råde over et aktiv, der enten kan sælges eller anvendes andre steder i kommunen, når der ikke er behov for dem ved Tinderhøj.

Hvis pavillonerne lejes for 3 år, vil det koste engangsudgifter på 4,0 mio. kr. til opsætning, og årlige udgifter til leje og øvrig drift på 1,2 mio. kr. Dvs. at den samlede udgift ved en leje-løsning er 7,6 mio. kr.

Der vil desuden være udgifter til nedtagning af pavilloner på ca. 1,2 mio. kr. uanset om man køber eller lejer.

Der er i investeringsoversigten for 2026 afsat et rådighedsbeløb på 4 mio. kr. til opsætning af lejede pavilloner på Tinderhøj Skole.

Der søges om en tillægsbevilling samt afsættelse af rådighedsbeløb på 8,8 mio. kr. i 2026, således at pavillonerne kan købes i stedet for at lejes. Beløbet finansieres af kassebeholdningen.

Der er indarbejdet 1.200.000 kr. årligt til afledt drift i årene 2026-2028 i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2026. Ved køb af pavilloner vurderes det, at der skal afsættes 320.000 kr. årligt til afledt drift årligt. Der spares 880.000 kr. i lejeudgifter årligt, hvis det besluttes at købe pavillonerne. Besparelsen i 2027-2028 indarbejdes i Budget 2027.

Udgiften på 8,8 mio. kr. vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Det forventes, at pavillonerne vil være klar til skolestart august 2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Islev Skole er blevet udtrukket til, at deltage i en national forsøgsordning for skolemad. Børne- og Skoleudvalget godkendte Rødovre Kommunes deltagelse i forsøget den 12. august 2025. Det samlede tilskudsbeløb i 2025 på 567.900 kr. fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) skal nu udmøntes.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der i budget 2025 indarbejdes en tillægsbevilling på netto 0 kr. til Børne- og Skoleudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 567.900 kr. til Skoleområdet.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 88:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Det samlede tilskud for perioden 2025-2028 er 4.740.300 kr.

Puljemidlerne for 2025 kan bruges til etablering af køkken mv. inden selve madordningen skal starte op i januar 2026.

Skolen deltager i forsøgsordningen, hvor forældrebetaling indgår som en del af finansieringen. Kommunen har ansvaret for at opkræve forældrebetalingen.

Udbetaling af tilskud for 2026-2028 sker med forbehold for, at puljen videreføres på finanslovene for de pågældende år. Tilskudsbeløbene vil blive justeret efter de endelige bevillinger på finansloven.

Kommunen får besked om udbetaling af tilskud for 2026-2028, så snart finanslovene for årene er vedtaget.

Lov- og plangrundlag

Finansloven for 2025.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tilskudsmidlerne skal anvendes til udgifter, der er direkte relateret til etablering og driften af skolemadsordningen. Øvrige udgifter, der ikke direkte vedrører etablering og drift af skolemadsordningen fx deltagelse i evalueringsaktiviteter skal dækkes af egne midler.

Tilskuddet er omfattet af § 16 i puljebekendtgørelsen. Der stilles krav om revision af regnskaberne, da tilskudsbeløbene i de enkelte regnskabsperioder er 500.000 kr. eller derover.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har som en del af budgetaftalen for 2026 afsat 11,9 mio. kr. til anlægsinvesteringer på idrætsområdet i den såkaldte idrætspulje. Hertil overføres ca. 5,7 mio. kr. fra idrætspuljen i 2025. Den samlede økonomiske ramme for idrætspuljen i 2026 udgør således 17,6 mio. kr.

På baggrund af analyserne og høringerne af foreningerne indstilles seks projekter til realisering i 2026 for en samlet anslået pris på 10,675 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 0,35 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til udskiftning af tribunesæder på Espelundens Idrætsanlægs Stadion, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 11,9 mio. kr. i 2026 i idrætspuljen,
2. at der gives en anlægsbevilling på 0,45 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til etablering af discgolf bane i Espelundens Idrætsanlæg, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 11,9 mio. kr. i 2026 i idrætspuljen,
3. at der gives en anlægsbevilling på 0,125 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til etablering af udendørs styrketræning ved Rødovre Stadionhal, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 11,9 mio. kr. i 2026 i idrætspuljen,
4. at der gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til udskiftning af lys på kunstgræsbanen ved Horshøjvej, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 11,9 mio. kr. i 2026 i idrætspuljen,
5. at der gives en anlægsbevilling på 8,0 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til etablering af 5-mands kunst-græsbaner Espelundens Idrætsanlæg, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 11,9 mio. kr. i 2026 i idrætspuljen,
6. at der gives en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til etablering af opbevaringshylder i Rødovre Stadionhal 2, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 11,9 mio. kr. i 2026 i idrætspuljen,
7. at det resterende rådighedsbeløb i idrætspuljen på 6,9 mio. kr. i lighed med tidligere beslutninger kan finansiere et eventuelt merforbrug på projekterne bevilget i idrætspuljen 2026, samt
8. at det resterende rådighedsbeløb i idrætspuljen på 6,9 mio. kr. søges indarbejdet i budget 2027 i forbindelse med anlægsstyringssagen i marts 2026.
9. [at de projektønsker, der ikke er prioriteret i denne omgang, indgår i de kommende analyser af kapacitet og behov i forbindelse med udviklingen af Helhedsplanen for idrætsområdet.]

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 64:

Anbefales idet Kultur- og Fritidsudvalget bemærker, at idrætsanlægget er faktuelt forkert benævnt og rettes til ”Espelundens Idrætsanlægs Stadion” til den videre sagsbehandling.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har efter dialog med Teknisk Forvaltning, Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Rødovre (FIR) samt repræsentanter fra brugerbestyrelserne på idrætsanlæggene udarbejdet et oplæg til, hvilke projekter der foreslås realiseret gennem Idrætspuljen i 2026.

FIR og brugerbestyrelserne på idrætsanlæggene har været inddraget i høring med henblik på at kvalificere vurderingen af behov, ønsker og lokal forankring. Teknisk Forvaltning har været inddraget i at kortlægge ressourcetrækket ved projekterne samlet og enkeltvis, mens DGI Storkøbenhavn har bidraget med idrætsfaglige vurderinger i forhold til relevans og sammenhæng med kommunens idrætspolitiske mål. Processen for udvælgelse af anlægsinvesteringer i 2026 redegøres der for i vedlagte bilag.

Som en del af årets proces blev nedenstående kriterier vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget i december 2024 i forhold til at prioritere og udvælge de forskellige projektforslag:

• Anlægsprojekter, der optimerer og forbedrer nuværende faciliteter.
• Anlægsprojekter, der fremstår modne og klar til at blive realiseret.

Forvaltningen har med udgangspunkt i ovenstående kriterier og under hensyntagen til vurderingen af ressourcetrækket i forvaltningerne udarbejdet en samlet analyse af hvert af de indsendte projektforslag. På prioriteringsmødet d. 19. juni 2025 drøftede forvaltningen, FIR, repræsentanterne fra brugerbestyrelserne samt DGI Storkøbenhavn de modtagne ansøgninger. Se bilag for alle projektansøgninger, for forvaltningens analyse af ansøgningerne samt for referat af prioriteringsmøde med FIR og foreningerne.

Udvælgelse

Til årets proces modtog Børne- og Kulturforvaltningen 15 ansøgninger, hvoraf 11 blev uddybet og analyseret i anden runde. Ud af 11 de ansøgninger er 6 projekter blevet udvalgt til politisk godkendelse. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de udvalgte projektforslag.

1. BK Avarta – udskiftning af tribunesæder (0,35 mio. kr.)

Projektets formål er udskiftning af de eksisterende, nedslidte tribunesæder på Espelundens Idrætsanlægs Stadion. Tiltaget forbedrer anlæggets funktion og fremtoning og vurderes at kunne gennemføres hurtigt uden større tekniske forhindringer.

Analysen vurderer projektet som modent med lavt ressourcetræk og høj realiserbarhed. Det bidrager til en optimering af eksisterende faciliteter og fastholder et velfungerende stadionmiljø til både kamp- og tilskueraktiviteter.

2. Espelundens Idrætsanlæg – etablering af discgolfbane (0,45 mio. kr.)

Projektets formål er etablering af en discgolfbane i Espelundens Idrætsanlæg med op til 9 huller (afhængig af rådgivers konkrete vurdering). Banen vurderes at have et begrænset driftsbehov og kan anvendes frit af foreningsaktive og selvorganiserede brugere.

Analysen vurderer projektet som modent, økonomisk overskueligt og hurtigt realiserbart, med mellem/højt ressourcetræk og god synergi til det øvrige anlæg. Det bidrager til mangfoldighed i idrætstilbuddet og aktiverer et område, der i dag er underudnyttet.

3. Rødovre Stadionhal – udendørs styrketræning (0,125 mio. kr.)

Projektets formål er etablering af et mindre udendørs styrketræningsområde ved Rødovre Stadionhal. Området tænkes opført i tilknytning til hallens udearealer og eksisterende styrketræningsområde og kan anvendes af både foreninger, skolehold og selvorganiserede brugere.

Analysen vurderer, at projektet er relativt enkelt, hurtigt at realisere og har lavt drifts- og anlægstræk. Det udnytter eksisterende arealer mere effektivt og giver nye anvendelsesmuligheder uden behov for ny infrastruktur.

4. Horshøjvej – udskiftning af belysning på kunstgræsbanen (1,0 mio. kr.)

Projektets formål er udskiftning af ældre belysningsanlæg med moderne LED-armaturer på kunstgræsbanen ved Horshøjvej. Den eksisterende belysning ligger under anbefalet standard og er driftsmæssigt ineffektiv.

Analysen vurderer, at udskiftningen kan gennemføres med driftsbesparelse og øget brugsværdi, og at projektet har lav teknisk kompleksitet, dog skal der foretages en nabohøring ift. evt. lysgener. Tiltaget forlænger anlæggets levetid og styrker tilgængeligheden i vinterhalvåret.

5. Espelundens Idrætsanlæg – etablering af 5-mands kunstgræsbaner (8,0 mio. kr.)

Projektet omfatter etablering af tre 5-mands kunstgræsbaner nord for den eksisterende 11-mandsbane i Espelunden. Banerne skal øge kapaciteten for børne- og ungdomsfodbold og aflaste de eksisterende anlæg.

Analysen vurderer projektet som relevant og veldokumenteret i forhold til behov, med et mellem ressourcetræk og god mulighed for etablering. Projektet giver en markant kapacitetsforøgelse og styrker Espelunden som samlet idrætsområde.

6. Rødovre Stadionhal 2 – etablering af opbevaringshylder (0,75 mio. kr.)

Projektets formål er etablering af faste opbevaringshylder i hal 2 for at skabe bedre orden og logistik i forbindelse med afvikling af træning. Tiltaget er et mindre anlægsprojekt med lavt ressourcetræk og høj brugsværdi, der kan gennemføres uden nævneværdige driftsforstyrrelser.

Analysen vurderer projektet som realiserbart og med et lavt ressourcetræk i forbindelse med etablering. Det vurderes, at der vil være tydelig effekt for hallens daglige brugere.

Samlet indstilling

De seks projekter vurderes samlet at leve op til Idrætspuljens kriterier for 2026 om realiserbarhed og optimering af eksisterende faciliteter. Porteføljen sikrer en bred fordeling mellem anlægstyper og geografiske områder, og projekterne kan gennemføres med et afbalanceret ressourcetræk på tværs af forvaltninger.

I vurderingen er der lagt vægt på, at kommunen kan realisere projekterne inden for den eksisterende anlægskapacitet. Det er derfor ikke alle midler i Idrætspuljen 2026, der foreslås udmøntet i indeværende år. Den resterende del reserveres til projekter, som forventes at følge af Helhedsplanen for Idrætsområdet, hvor der kan være behov for sammenhængende prioritering og tidsmæssig koordinering.

Fremadrettet perspektiv

De projekter, der realiseres gennem Idrætspuljen 2026, styrker og vedligeholder de eksisterende idrætsfaciliteter og danner afsæt for det videre arbejde med Helhedsplanen for idrætsområdet. Flere af de projektønsker, der ikke er prioriteret i denne omgang, relaterer sig til kapacitetsudvidelser og nye funktioner, som med fordel kan vurderes i sammenhæng med den samlede udvikling af Rødovrehallen, Stadionhallen og Espelundens Idrætsanlæg.

Fælles for de projekter der ikke indstilles til realisering i Idrætspuljen 2026 er, at de enten har et større ressourcetræk, behov for yderligere afklaring eller ikke umiddelbart vurderes realiserbare inden for puljens tids- og anlægsramme. Flere af forslagene rummer dog elementer af kapacitetsudvikling og nye funktioner, som kan vurderes i en bredere strategisk sammenhæng i forbindelse med det videre arbejde med Helhedsplanen for idrætsområdet. Forslag til håndtering af projektforslag, der ikke prioriteres i Idrætspuljen 2026 er vedlagt sagen som bilag.

Arbejdet med Helhedsplanen vil blandt andet omfatte analyser af behov for nye idrætsfunktioner og faciliteter, og der er i forlængelse af budgetaftalen for 2026 afsat 80 mio. kr. til en kommende tilbygning ved Rødovrehallen til fx gymnastik, kampsport, bordtennis, motorik og eventuelt flytning af eksisterende kontorfunktioner.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2026 afsat 11,9 mio. kroner til anlægsinvesteringer på idrætsområdet. Hertil kommer en overførsel på ca. 5,7 mio. kr. fra 2025. Den samlede økonomiske ramme for Idrætspuljen i 2026 udgør således 17,6 mio. kr. Med denne sag er der disponeret over 10,675 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2026.

Kommunalbestyrelsen vedtog med sag 175 fra december 2024, at et eventuelt mindre- eller merforbrug på konkrete projekter finansieret af idrætspuljen i 2024 og 2025 indregnes i idrætspuljen for 2026 i forbindelse med overførelsessagen 2025/2026. Det foreslås derfor, at de resterende midler på i alt ca. 6,9 mio. kroner forbliver i idrætspuljen 2026, indtil der foreligger et endeligt overblik over de samlede udgifter for de igangværende og kommende projekter. På nuværende tidspunkt forventes mindre justeringer i anlægsudgifterne for enkelte igangværende projekter fra Idrætspuljen 2024 og 2025, specifikt mødelokalet i skaterhockeyhallen, styrketræningslokalet ved Rødovrehallen samt beachanlægget i Espelunden, som følge af prisudvikling og tekniske forhold. Eventuelle afvigelser forventes håndteret inden for Idrætspuljens samlede økonomiske ramme. Uforbrugte midler vil herefter kunne indarbejdes i budget 2027, til at understøtte den kommende helhedsplan på idrætsområdet eller som en del af idrætspuljen 2027.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen giver en opfølgning på en budgetresolution fra budget 2025, som omhandler en mulig brugerundersøgelse på ældreområdet. Budgetresolutionen skal ses i lyset af, at der i forbindelse med ældrereformen blev besluttet, at der løbende skal gennemføres nationale brugertilfredshedsundersøgelser med henblik på at følge borgernes oplevede tilfredshed med ældreplejen på plejehjem og hjemmehjælpsområdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der ikke gennemføres en intern brugerundersøgelse på ældreområdet.  

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 95:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetaftalen for 2025 blev der vedtaget en budgetresolution om en mulig brugerundersøgelse på ældreområdet i Rødovre Kommune.

Brugertilfredsundersøgelser er ligeledes ét af elementerne i den politiske aftale om ældrereformen, der blev indgået i april 2024. Med reformen blev det aftalt, at der løbende skal gennemføres nationale brugertilfredshedsundersøgelser med henblik på at følge borgernes oplevede tilfredshed med ældreplejen på plejehjems- og hjemmehjælpsområdet.

I september 2025 blev resultaterne på kommuneniveau fra den første landsdækkende brugerundersøgelse på hjemmehjælpsområdet offentliggjort. Undersøgelsens population er borgere fra 67 år og opefter, der er visiteret til hjemmehjælp. Danmarks Statistik, som på vegne af Ældreministeriet gennemfører undersøgelsen, har i perioden november 2024 til februar 2025 indsamlet data til undersøgelsen om borgernes tilfredshed med deres hjemmehjælp.

Brugerundersøgelsen giver det hidtil mest omfattende billede af de ældres tilfredshed og dykker blandt andet ned i, om de ældre har indflydelse på hjælpen, om de ældres oplevelse af kontinuiteten i hjælpen, om de ældre oplever, at deres pårørende inddrages og om de ældres oplevelse af livskvalitet. Det er intentionen med undersøgelsen, at den kan bidrage til, at alle aktører på ældreområdet får mulighed for at følge borgernes tilfredshed.

Der vil fremover blive gennemført brugertilfredsundersøgelser på hjemmehjælpsområdet og på plejehjem skiftevis hvert andet år. Tilfredsheden vil fremadrettet blive præsenteret på det nye Plejeoverblikket.dk, som ældre med behov for hjælp, såvel som deres pårørende, kan bruge, når de skal vælge den leverandør af hjemmehjælp eller det plejehjem, der passer dem bedst.

Hjemmehjælpsundersøgelsen opgjort for Rødovre Kommune

I alt 952 personer i Rødovre Kommune var inviteret til at deltage i undersøgelsen. Der er samlet set gennemført 399 besvarelser af spørgeskemaet. Svarprocenten i Rødovre var på 42% og på landsplan 43%.

Den samlede tilfredshed med hjælpen fordeler sig således: Andelen af borgere, som er tilfredse er 53%, mens 24% af borgerne har svaret, at de er meget tilfredse med den hjælp, de modtager. 17% af borgerne har svaret, at de er hverken tilfredse eller utilfredse med hjælpen, mens andelen af borgere som er enten utilfredse eller meget utilfredse er 6%. Den samlede gennemsnitlige tilfredshed i Rødovre Kommune bliver dermed 3.9, beregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Den gennemsnitlige tilfredshed på landsplan er 4.0.

Borgerne blev også spurgt ind til deres tilfredshed med en række konkrete ydelser. Eksempelvis er 77% tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje, 70% er tilfredse og meget tilfredse med rengøring og 79% er tilfredse eller meget tilfredse med tøjvask.

Sammenlignes alle 98 kommuner på den gennemsnitlige samlede tilfredshed, ligger Rødovre Kommune i midten med plads nr. 51, men dog med den højeste tilfredshed i hele Hovedstadsregionen. Der ses en tendens til, at borgerne i Jylland, på Fyn og øerne generelt er mere tilfredse end dem på Sjælland.

De samlede resultater af undersøgelsen fremgår af rapporten om brugertilfredshed med hjemmehjælp opgjort for Rødovre Kommune, der er vedlagt som bilag.

Afvente interne brugerundersøgelser i lyset af de nationale undersøgelser

I lyset af de nye nationale undersøgelser indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen, at der afventes med interne brugerundersøgelser, og at man ser tiden an et par år for at vurdere i hvilken udstrækning de nationale undersøgelser vil slå igennem - herunder i forhold til svarprocenter, muligheden for at se resultater på alle relevante niveauer mv. Eksempelvis vil det være ønskeligt, at resultaterne af hjemmehjælpsundersøgelsen kan gøres op på område- eller gruppeniveau i den enkelte kommune, så eksempelvis en gruppeleder i hjemmeplejen vil kunne se resultaterne for egen enhed og dermed få handlemuligheder for at skabe forbedringer. Nationale brugertilfredshedsundersøgelser giver også – i modsætning til lokale undersøgelser – mulighed for at sammenligne på tværs af kommuner.

Fra et borgerperspektiv kan det opleves unødvendigt at deltage i flere tilfredshedsundersøgelser om samme emne, hvilket eventuelt kan medføre lave svarprocenter.

Udvalget behandlede på mødet den 07-10-25 (sag nr. 75) forvaltningens forslag til en model for sikring af kvaliteten i pleje- og omsorgsforløb efter ældreloven. Modellen består af en borgerrettet kvalitetsbeskrivelse, som indeholder information om, hvilke typer af forløb efter ældreloven, som Rødovre Kommune tilbyder borgerne, og de særlige lokale prioriteringer, der er besluttet på ældreområdet. Endvidere er der information om, hvad borgerne kan forvente, når de visiteres til helhedspleje i form af et pleje- og omsorgsforløb, samt hvordan de kan forvente at blive inddraget. Som noget nyt indføres endvidere en auditstruktur som et redskab til systematisk opfølgning på den faglige kvalitet i alle enheder.

Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at ældreområdet er godt dækket ind med initiativerne i sag nr. 75 og det løbende kvalitetsarbejde, der blandt andet har til formål at sikre kontinuitet, værdighed og borgerens selvbestemmelsesret.

Med budgetaftalen for 2026 afsættes et varigt løft på 1,5 mio. kr. årligt, der skal give mere tid, højere faglighed og kontinuitet i ældreplejen - og samtidig sikre bedre arbejdsvilkår for medarbejderne.

Lov- og plangrundlag

Budget 2025 og ældrereformen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den nationale brugertilfredsundersøgelse på plejehjemsområdet gennemføres i 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har via bloktilskuddet fået midler til aktiviteter i 2025 vedrørende Kræftplan V, herunder blandt andet til palliation. Midlerne blev ikke indarbejdet i Social- og Sundhedsudvalgets budget for 2025, da de ikke var kendt ved budgetvedtagelsen. Dog har Social- og Sundhedsforvaltningen afholdt udgifter forbundet med Kræftplan V, herunder palliation, i forbindelse med etablering af en primær hospicefunktion i 2025.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalget på 544 t. kr. i 2025.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 96:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune fik med bloktilskudsaktstykket for 2026 tilført 0,7 mio. kr. vedrørende Kræftplan V, herunder 544 t. kr. til palliation i 2025. Da midlerne blev tilført Rødovre Kommune efter vedtagelsen af budget 2025, er midlerne ikke tilført Social- og Sundhedsudvalgets budget.

Med henblik på at efterleve Regeringen, Danske Regioner og KLs aftale om, at løfte den basale palliative indsats i henhold til intentionerne i Kræftplan V har Social- og Sundhedsforvaltningen etablereret en primær hospice-funktion forankret i Hjemmeplejen, som styrker Rødovre Kommunes palliative indsats markant. Den primære hospice-funktion blev etableret med henblik på, at borgere i eget hjem og på plejehjem får mulighed for at tilbringe den sidste tid i trygge rammer, at de pårørende bliver understøttet, og at der sikres en høj faglig kvalitet i plejen. Samtidig anerkendes og kompetenceudvikles kommunens eget personale som de primære omsorgspersoner, hvilket bidrager til både kontinuitet, tryghed og sammenhæng i forløbene. Den primære hospice-funktion består konkret af en tværgående specialsygeplejerske (50 pct. stilling), der har ekspertise inden for palliation, så denne dels er en støtte for patienter og pårørende, men også fungerer som en ressourceperson i forhold til opkvalificering af plejepersonalet. Plejepersonalet får undervisning, klinisk færdighedstræning, action- og kompetencekort samt løbende "bedside" og supervision. Det bemærkes i forlængelse heraf, at 35 medarbejdere hver har gennemgået 15 timers undervisning og træning i 2025.

Lønudgifterne forbundet med specialsygeplejersken og uddannelsesaktiviteterne i Hjemmeplejen i 2025 foreslås finansieret som tillægsbevilling af midler fra Kræftplan V, som netop er blevet givet med henblik på at løfte den basale palliative indsats med særlig fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse af relevant sundheds- og omsorgspersonale.

Lov- og plangrundlag

Udmøntningsaftale om Kræftplan V (2025) indgået mellem Regeringen, Danske Regioner og KL samt aktstykke nr. 281 "Aktstykke bloktilskudsaktstykket for 2026" afgjort den 26.06.2025.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften vedrører hovedfunktion 5.30 Tilbud til ældre, Hjemmepleje.

Tidsplan

Tillægsbevillingen dækker aktiviteter afholdt i 2025. Det bemærkes, at der ligeledes forventes udmøntet midler i forbindelse med Kræftplan V i 2026 og frem, men at disse først udmøntes på et senere tidspunkt.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af beskæftigelsesreformen har kommunerne fra 1. februar 2026 fået frihed til at tilrettelægge og organisere den lokale beskæftigelsesindsats.

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til organisering af beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune samt navn til afdelingen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag til den fremadrettede organisering af den lokale beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune godkendes, samt
2. at forslag til at den nye afdeling benævnes Arbejdsmarkedscenter godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 60:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. april 2025 sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler.

Reformen medfører, at Jobcentrene nedlægges den 1. februar 2026 som en statslig styring af beskæftigelsesindsatsen. Dette giver kommunerne frihed til selv at tilrettelægge og organisere beskæftigelsesindsatsen lokalt.

Organisering af den lokale beskæftigelsesindsats
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune også fremadrettet varetages af en selvstændig afdeling i Social- og Sundhedsforvaltningen. Denne indstilling er også nævnt i sagen "Pejlemærker for implementering af beskæftigelsesindsatsen", der blev behandlet på Beskæftigelsesudvalgsmødet den 7. oktober 2025 (sag. nr. 49).

Den nuværende struktur i afdelingen med fire teams, der både har myndighed og indsatser, vurderes relevant og passende i forhold til de fem nye indsats- og målgrupper i beskæftigelsesreformen (dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate ledige, sygemeldte og øvrige). Der videreføres desuden en særlig organiseret ungeindsats. Samtidig bibeholdes en faglig kontinuitet og et stærkt beskæftigelsesfagligt miljø.

Navngivning af den nye afdeling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller videre, at den selvstændige afdeling pr. 1. februar 2026 benævnes Arbejdsmarkedscenter. Det nye navn flugter med Rødovre Kommunes Beskæftigelsespolitik, der fokuserer på at skabe lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse for alle og at styrke arbejdsmarkedet i lokalsamfundet. Arbejdsmarkedscenter signalerer således både en klar borgervinkel i forhold til at hjælpe folk tættere på arbejdsmarkedet, men også en tydelig indgang for lokale virksomheder, der har brug for relevant arbejdskraft.

Arbejdsmarkedscentret erstatter pr. 1. februar 2026 det nuværende Jobcenter, og vil, som Jobcenteret i dag, have ansvar for udmøntning af den kommunale beskæftigelsesindsats jævnfør:

• Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
• Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
• Lov om sygedagpenge
• Lov om aktiv socialpolitik (sanktioner)
• Lov om integration af udlændinge i Danmark
• Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
• Lov om integrationsgrunduddannelse
• Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
• Lov om kommunal ungeindsats
• Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
• Lov om kompensation til handicappede i erhverv
• Lov om førtidspension

Arbejdsmarkedscentret får derudover ansvaret for at administrere tilknyttede opgaver som udbetaling af løntilskud, udbetalinger af sygedagpenge, refusion til virksomheder samt fleksydelser. Arbejdsmarkedscentret administrerer øvrige beskæftigelsesrettede ordninger herunder voksenlærlingeordningen m.fl. Arbejdsmarkedscentret skal have åben adgang for borgernes henvendelser – både ved personligt fremmøde, telefonisk og digitalt.

Arbejdsmarkedscentret er én indgang til virksomhederne i samarbejdet på beskæftigelsesområdet.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den 1. februar 2026 og fremefter.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beskæftigelsesudvalget drøftede på møde den 7. oktober 2025 Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til pejlemærker for den fremtidige beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune. Sagen fremlægges efter høring med henblik på godkendelse i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene forelægges til orientering samt
2. at Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til justerede pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 61:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I april 2025 blev der indgået politisk aftale om en ny beskæftigelsesreform med ny lovgivning, der træder i kraft henholdsvis den 1. februar 2026 og den 1. januar 2027. Med reformen afskaffes den statslige tværkommunale styring med en hensigt om at frisætte fagligheden til gavn for borgerne. Der er tale om fundamentale ændringer i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune. På den baggrund har Beskæftigelsesudvalget besluttet, at der skal udarbejdes pejlemærker, der kan sætte retning for den fremtidige beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune.

Pejlemærkerne er udarbejdet med afsæt i både tidligere politiske beslutninger og prioriteringer på beskæftigelsesområdet i Rødovre Kommune, anbefalingerne fra §17, stk. 4-udvalget om borgere langt fra arbejdsmarkedet, hensigterne i den nye beskæftigelsesreform, øvrige relevante reformer, input fra medarbejdere, ledere og MED-udvalg på området samt dokumenteret forskningsmæssig viden om, hvad der virker.

Pejlemærkerne blev drøftet i Beskæftigelsesudvalget den 7. oktober 2025 (sag nr. 49). Herefter har pejlemærkerne været i høring hos Handicaprådet, Integrationsrådet, Udsatterådet, Seniorrådet samt Erhvervsrådet på møde d. 27. oktober 2025. Derudover har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Headspace samt Peersamarbejdet været indbudt til skriftlig høring. FH, DA og Headspace har ikke afgivet høringssvar. Høringsbemærkninger og forvaltningens kommentarer fremgår af vedlagte bilag.

Pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen efter høring

Med udgangspunkt i høringssvarene og drøftelserne på beskæftigelsesudvalget den 7. oktober 2025 indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen til, at der fortsat skal være seks pejlemærker for den fremtidige beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune.

Der var generelt i høringssvarene stor opbakning til de seks pejlemærker. Drøftelserne i beskæftigelsesudvalget den 7. oktober og høringssvarene har givet anledning til udarbejdelse af en indledende rammesætning af pejlemærkerne samt mindre justeringer i beskrivelsen af pejlemærkerne.

I pejlemærke 1 er der foretaget en præcisering og uddybelse af beskrivelsen af samarbejdet med borgeren, så det nu også fremgår, at samarbejdet skal bidrage til at finde retning for borgeren.

I pejlemærke 5 er det tilføjet, at Den Kommunale Ungeindsats understøtter unge i at opnå mestring og handlekraft. Denne ændring er foretaget for at tydeliggøre behovet for at styrke unges mestring og handlekraft, så de bliver aktive medskabere af løsninger.

I pejlemærke 6 er tilføjet, at forvaltningen løbende følger op på og tilpasser indsatsen, så borgerne profiterer mest muligt af indsatsen.

Rammen for pejlemærkerne

Visionen i Rødovre Kommunes Beskæftigelsespolitik er at skabe det gode liv med lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse for alle borgere. Beskæftigelsesreformen giver kommunerne større frihed til at organisere, hvordan denne vision kan omsættes til lokal praksis. På den baggrund har Rødovre Kommunes Beskæftigelsesudvalg udarbejdet seks pejlemærker, der sætter retningen for den lokale beskæftigelsesindsats.

Helt overordnet er det fortsat målet med beskæftigelsesindsatsen at hjælpe ledige og sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet på enten ordinære eller særlige vilkår. Derudover skal Rødovre Kommune også fortsat være en kompetent samarbejdspartner for virksomhederne, som sikrer kvalificeret arbejdskraft og understøtter det rummelige arbejdsmarked.

1. Vi møder borgerne med tillid og tager afsæt i deres ønsker

Vi møder borgerne med tillid og respekt og tager udgangspunkt i borgernes ønsker og ressourcer. Vi tror på, at alle kan og vil bidrage til fællesskabet, og at borgeren har ret til indflydelse på eget liv. Vores opgave er at samarbejde med borgeren om at skabe muligheder, finde retning, fjerne barrierer og give støtte til, at den enkelte kan handle på det, de ønsker at forandre i deres liv.

2. Vi tror på værdien af uddannelse og beskæftigelse for alle

Et job er vigtigt, fordi det giver borgeren mulighed for at bidrage aktivt til samfundet, indgå i et fællesskab, opbygge en arbejdsidentitet og skabe struktur i hverdagen. Dette uanset om jobbet er på fuld tid, deltid, på ordinære vilkår eller med støtte. Vi forventer, at borgerne udnytter deres arbejdsevne, er aktive i eget liv og deltager i indsatsen efter bedste evne. Samtidig lægger vi vægt på uddannelse og opkvalificering, så borgerne får de bedste forudsætninger for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvor det er relevant indgår et jobrettet fokus også i kommunens sundheds- og socialindsatser.

3. Vi arbejder helhedsorienteret med sårbare borgere

Vi skaber en sammenhængende og effektiv indsats for borgere, der har flere kontaktpunkter i kommunen og udfordringer, der nødvendiggør et samarbejde på tværs. Gennem tværgående koordinering og en helhedsorienteret tilgang sikrer vi, at indsatsen opleves meningsfuld for borgeren. Når behovene rækker ud over beskæftigelsesområdet, bygger vi bro til relevante samarbejdspartnere og tager, hvor det er relevant, højde for borgerens familiesituation.

4. Vi arbejder strategisk sammen med centrale partnere

Vi kender vores lokalområde og arbejder tæt sammen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, A-kasser, regionen og civilsamfundet for at skabe nye muligheder for borgerne og for at skabe et stærkere, mere inkluderende arbejdsmarked. Med Virksomhedsservice har vi én indgang til beskæftigelsesindsatsen for alle virksomheder i Rødovre Kommune, og vi kan derigennem skabe direkte forbindelser mellem borgere og virksomheder.

5. Vi tror på de unge

Unge er en særlig prioritet i Rødovre Kommune. Vi støtter dem i overgangen fra ung til voksen, så de får en god start på arbejdsmarkedet, hvor uddannelse spiller en central rolle. I regi af Den kommunale Ungeindsats arbejder vi for, at unge kan støttes i at opnå mestring og handlekraft og dermed komme i arbejde eller uddannelse igennem en koordineret indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet.

6. Vi bruger ressourcerne der, hvor de gør størst gavn

De borgere, der selv kan finde job, får friheden til at gøre det. For dem, der har brug for støtte, tilrettelægger vi i fællesskab en individuel og effektiv vej til uddannelse eller arbejde, og vi følger op og tilpasser, så borgerne profiterer mest muligt af indsatsen. Nogle gange kan det klares med enkle greb, andre gange kræver det en tæt og koordineret indsats. Vi anvender digitale løsninger for at effektivisere sagsbehandlingen og lette samarbejdet med borgeren.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. samt Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) udgør den gældende regulering af beskæftigelsesindsatsen. Fra 1. januar 2027 erstattes LAB-loven af en ny hovedlov i beskæftigelsesreformen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Pejlemærkerne vil gælde fra den 1. februar 2026 og fremefter.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til udmøntning og implementering af beskæftigelsesreformen i Rødovre Kommune. Der redegøres i øvrigt for hovedpunkterne i reformen, de økonomiske konsekvenser samt foreslåede fokusområder af betydning for borgerne og indsatsen i Rødovre Kommune.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til udmøntning af beskæftigelsesreformen i Rødovre Kommune godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 62:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. april 2025 sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen med titlen ”Mere værdighed, større frihed og færre regler”. Aftalen er en gennemgribende forandring og forenkling af beskæftigelsessystemet med fokus på større frihed og en mere værdig indsats.

Beskæftigelsesreformen udmøntes gennem en foreløbig ny lov med ikrafttrædelse henholdsvis 1. februar og 1. juli 2026 samt en endelig ny hovedlov med ikrafttrædelse 1. januar 2027. Reformen skal derfor implementeres i Social- og Sundhedsforvaltningen flere i faser.

Forvaltningens forslag til tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen hviler på en samlet vurdering af de lovpligtige ydelser, de samlede ressourcer, og på drøftelser i Beskæftigelsesudvalget og anbefalinger fra §17.4 udvalget om indsatsen for borgere langt fra arbejdsmarkedet (jævnfør sag nr. 48 i Beskæftigelsesudvalget). Desuden på pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune (jævnfør sag nr. 61 i Beskæftigelsesudvalget) som overordnede retningsgivere for tilrettelæggelsen af den fremtidige beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune.

Hovedpunkterne i reformen og betydning for borgere

Jobcentrene nedlægges som en statslig styring af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne har ansvar for at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med egne prioriteringer.

Der gennemføres centralt tilrettelagte forsøg, dels med A-kassers varetagelse af kontaktforløb i de første fire måneder i stedet for nuværende tre måneder med henblik på at måle A-kassers resultater op mod kommuners, samt forsøg med lediges frie valg af aktør blandt kommune, A-kasse og privat leverandør efter 1. januar i 2027.

Regler for de hyppige samtaler og aktiveringsforløb med ledige og sygemeldte borgere erstattes til et minimum, og sagsbehandlere skal selv tilrettelægge samtaler og eventuelt indsatser i et samarbejde med borgeren. Der er fokus på mere tillids- og behovsorienteret samarbejde mellem myndighed og borger med udgangspunkt i lokale prioriteringer. Det er ikke hensigten, at samtaler og indsats skal gives efter minimumsreglerne, og der er fortsat fokus på at yde den rette indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet, herunder de unge.

Det er målet, at samarbejdet med borgerne i højere grad kan ske med udgangspunkt i faglige vurderinger, tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker, og således give mere værdi i indsatsen.

Beskæftigelsesreformen medfører umiddelbart, at der for de fleste målgrupper gennemføres færre samtaler og afgives færre tilbud, og at der, alt andet lige, er mindre løbende kontakt til den enkelte. Det omhandler særligt borgere langt fra arbejdsmarkedet og visse sygemeldte samt udsatte unge.

Der sker en forenkling af lovgivningen, hvor 13 målgrupper reduceres til fem. Revalidering, ressourceforløb, jobafklaringsforløb samt uddannelseshjælp til unge afskaffes og forsørgelsesydelser erstattes af de nye kontanthjælpsregler og sygedagpenge på nedsat takst. Det betyder færre målgruppeskift og mere kontinuerlig sagsbehandling. Rehabiliteringsteam nedlægges. Der sker en forenkling i det administrative samarbejde mellem sagsbehandler og borger.

25 % af borgerne i alle målgrupper kan fritages for kontakt til jobcentret op til 26 uger, hvis de vurderes at komme i job ved egen indsats, eller har brug for pause til helbredsmæssig eller social behandling. Sygedagpengemodtagere kan fritages, hvis de er i job og vurderes raskmeldte inden 26 uger. Det bliver således muligt i højere grad at differentiere indsatsen til borgernes behov og ønsker, men forventes dog også at gennemføres som en del af de reducerede udgifter.

Undtagelsen i reformen er, at jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fortsat skal modtage fire samtaler og aktivering de første seks måneder med henblik ordinær beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat medvirke til at virksomhederne har den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Jobparate ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

I Rødovre er der ønske om aktivt at hjælpe flest mulige borgerne med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det har medført betydelig færre borgere på førtidspension, men også omfattet flere kontanthjælp og ressourceforløb m.m. Det har også hidtil medført relativt flere ressourcer til den aktive beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune. Den reducerede indsats betyder alt andet lige, at der er risiko for at flere tildeles førtidspension, og at komplicerede forløb bliver længerevarende.

Økonomiske konsekvenser

Med beskæftigelsesreformen følger en markant reducering af udgifter til beskæftigelsesindsatsen på ca. 17 % frem mod 2030 på henholdsvis myndighedsområdet og tilbud til borgerne. Reduceringerne fortages gradvist i den kommunale budgetlægning, men med størst vægt i 2026 og 2027. Budgettet på myndighed og administration (konto 6) udgør i 2025 kr. 47,3 mio. kr. og reduceres med i alt 9,1 mio. frem mod 2030. Budgettet til beskæftigelsesrettede indsatser for borgerne (konto 5) udgør i 2025 53,6 mio. kr. og reduceres med i alt 8,0 mio. frem mod 2030.

Et lovforslag under behandling foreslår derudover, at der sættes en grænse for kommunens udgifter til vejledning og opkvalificeringstilbud (jobsøgningskurser, nytteindsats og øvrige understøttende beskæftigelsestilbud) samt til mentorstøtte fra 2026 og frem. Lovforslaget og håndteringen heraf behandles i sag nr. 63 på Beskæftigelsesudvalgsmødet.

Besparelserne udmøntes efter beskæftigelsesreformens hensigter og implementeres først og fremmest, hvor der er opgavebortfald. Det gælder i forhold til færre lovpligtige samtaler, bortfald af den lovpligtige aktivering, nedlæggelse af Rehabiliteringsteamet, bortfald af krav om indhentelse af lægelige oplysninger m.v. Dog kan en betydelig del af besparelserne ikke henføres til konkrete opgavebortfald (ca. 25%), og vil derfor betyde ændringer på både myndighedsområdet og i tilbud til borgerne.

Social- og Sundhedsforvaltningen tilpasser det årlige budget fra 2026 og frem med udgangspunkt i ovenstående. Det berører samtlige teams i afdelingen, der skal igennem store besparelser. Det er dog forvaltningens vurdering, at der efter udmøntningen af besparelserne, fortsat vil være ressourcer til prioriterede indsatser, der ligger ud over beskæftigelsesreformens minimumskrav til samtaler og indsatser. Det er ikke muligt for Social- og Sundhedsforvaltningen at kvantificere dette præcist på nuværende tidspunkt, da det afhænger af implementeringsarbejdet, herunder i hvilken grad borgerne i praksis fritages fra samtaler og indsatser, men estimeres til at ligge på ca. 3-5 mio. kr. årligt samlet set på myndighed og indsats. Disse midler foreslås prioriteret i forhold til unge uden job og uddannelse samt sårbare borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Forslag til særlige fokusområder i forbindelse med udmøntningen

Med udgangspunkt i Rødovre Kommunes Beskæftigelsespolitik er det Arbejdsmarkedscenterets formål at skabe gode liv med lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse for alle borgere. Beskæftigelsesreformen giver kommunerne større frihed til at organisere, hvordan denne vision kan omsættes til lokal praksis. Arbejdsmarkedscenteret vil fortsat have en kerneopgave, som handler om at hjælpe ledige og sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet samt at tilbyde særlige forløb for borgere med handicap og sygdom med henblik på genoptræning, udredning af arbejdsevne mm. Det er desuden en særlig opgave at integrere indvandrere og flygtninge samt fordrevne borgere fra Ukraine i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.

I implementeringen af beskæftigelsesreformen vil der derudover være en række særlige fokusområder, som er udfoldet nedenfor.

Samtaler og mødet med borgerne

Reformen reducerer de detaljerede krav til fremmøde og proces og giver større råderum til medarbejdernes faglige vurderinger. Samarbejdet med borgerne flyttes dermed fra et fokus på “regler, ret og pligt” til mere individuelle vurderinger af behov for samtaler og indsatser med udgangspunkt i borgernes ønsker og ressourcer og med en forventning om aktiv medvirken og anvendelse af arbejdsevnen.

Der gennemføres årligt tusindvis af samtaler på beskæftigelsesområdet, og brugerundersøgelsen fra 2023 viste, at borgerne er i langt de fleste tilfælde er tilfredse (jævnfør sag nr. 39, oktober 2023 i Beskæftigelsesudvalget). Med udgangspunkt i reformens hensigter, pejlemærke 1 og anbefalingerne fra §17, stk. 4-udvalget ønsker Social- og Sundhedsforvaltningen dog at videreudvikle samtaleformatet og samtidig investere i fortsat kompetenceudvikling blandt andet med udgangspunkt i de hertil afsatte midler til kompetenceudvikling i budget 2026 som led i implementering af reformernes intentioner om afbureaukratisering og frisættelse. Der er ligeledes på nationalt hold afsat midler til kommunal kompetenceudvikling i perioden 2026-2028, der forventes søgt.

Faglig ledelse

Reformen stiller nye krav til både medarbejdere og ledelse. Medarbejderne skal understøttes, så deres faglighed bringes mere aktivt i spil i mødet med borgere og virksomheder, samtidig med at afdelingen sikrer en vis ensartethed i visitationen, så borgerne ikke møder usaglig forskelsbehandling. Selvom fagligheden frisættes, er det fortsat afgørende for Rødovre Kommune at fastholde høj faglig kvalitet, lovmedholdelighed og økonomisk styring.

For at lykkes med denne omstilling kræves fælles faglige principper, løbende faglig sparring og investering i den faglige ledelse i afdelingen. I forlængelse af pejlemærke 2 om vejen mod uddannelse og arbejde samt pejlemærke 6 om at bruge faglighed og ressourcer, hvor det skaber størst værdi, så ønsker Social- og Sundhedsforvaltningen at have et styrket fokus på faglig ledelse blandt andet gennem kompetenceudvikling. I budget 2026 er der afsat midler til kompetenceudvikling som led i implementering af reformernes intentioner om afbureaukratisering og frisættelse.

Fortsat fokus på ungeindsatsen

Med beskæftigelsesreformen afskaffes en række særregler og -rettigheder på ungeområdet, herunder retten til mentor og gentagen aktivering. Til gengæld medfører Ungeløftet, i første omgang frem til 2028, finansiering af beskæftigelsesrettede indsatser som IPS (Individuelt Planlagt forløb) samt lokale partnerskaber med civilsamfundsorganisationer og virksomheder (jævnfør sag nr. 55 i Beskæftigelsesudvalget). Samlet set reduceres den økonomiske ramme dog for ungeområdet.

Med udgangspunkt i pejlemærke 5 indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen til, at ungeområdet fortsat skal være en strategisk prioritet i Rødovre Kommune. Det sker ved, at en del af de ’overskudsmidler’, der eksisterer på beskæftigelsesområdet efter implementering af reformens minimumskrav (jævnfør afsnit om økonomiske konsekvenser), investeres i ungeområdet. Det giver mulighed for at kunne afholde flere samtaler og tilbyde opkvalificering og mentorstøtte, hvor det er relevant.

Samtidig prioriteres der fortsat et tæt samarbejde med lokale virksomheder om jobskabelse og jobformidling til unge samt et fokus på gode overgange fra ung til voksen i tæt samarbejde med Ungdomsvejledningen og Børne- og Familieområdet.

Helhedsorienteret samarbejde med sårbare borgere

Beskæftigelsesreformen medfører væsentlige ændringer for sårbare borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Med reformen bliver der kun ét årligt møde, hvor kommunen skal tage stilling til, om borgeren modtager rette ydelse og indsats. Der har både i Beskæftigelsesudvalget og i kommunens §17, stk. 4-udvalg været rejst bekymring for, om det er tilstrækkeligt for at hjælpe disse borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Med udgangspunkt i pejlemærke 3 og anbefalingerne fra §17, stk.4-udvalget ønsker Social- og Sundhedsforvaltningen fortsat at prioritere indsatsen over for sårbare borgere med andre udfordringer end ledighed. Det sker ved at investere en del af de ’overskudsmidler’, der eksisterer på beskæftigelsesområdet efter implementering af reformens minimumskrav (jævnfør afsnit om økonomiske konsekvenser).

Konkret igangsættes et udviklingsarbejde på tværs af både beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet, hvor der kan udpeges én primært ansvarlig tovholder, som skal sikre koordinering og helhedstænkning i borgerens sag med udgangspunkt i én samlet handleplan. Dette under forudsætning af borgerens samtykke og et omfattende behov for tværfaglig koordinering i sagen. Denne tilgang forventes beskrevet i særskilt sag til Beskæftigelsesudvalget i efteråret 2026.

§17, stk. 4-udvalget har desuden påpeget, at der i visse familier er en tæt sammenhæng mellem forældres arbejdsmarkedstilknytning, generelle helbredstilstand og børnenes trivsel. Indsatsen Sammen om Familien er forankret i Børne- og Familieområdet og samarbejder tæt med Jobcenteret om familier, der kræver et helhedsorienteret fokus og tværgående koordinering. Indsatsen håndterer aktuelt ca. 50 sager årligt, og afdelingen vurderer, at potentialet er cirka dobbelt så stort.

Udvikling af tilbud med høj faglig kvalitet

Med beskæftigelsesreformen følger en reduktion på ca. 8 mio. kr. på tilbud og indsatser (konto 5). Social- og Sundhedsforvaltningen har derfor igangsat en omfattende kortlægning af relevante tilbud på beskæftigelses-, social-, sundheds- og genoptræningsområdet. Formålet er at skabe et bedre overblik, identificere muligheder for hjemtagelse af opgaver fra eksterne leverandører, hvor det giver mening for borgerne samt øge samarbejdet på tværs af afdelingerne om at etablere evt. nye, egne tilbud til gavn for den fremtidige beskæftigelsesindsats. Resultatet af dette arbejde forventes beskrevet i særskilt sag til Beskæftigelsesudvalget i efteråret 2026.

Dette fokus knytter an til pejlemærke 6 om at anvende ressourcerne, hvor de skaber størst værdi, og til et vedvarende fokus på, at tilbud skal hjælpe borgerne videre mod uddannelse og beskæftigelse, jævnfør pejlemærke 2.

Samtidig ønsker forvaltningen at videreudvikle tilbud til borgere, der først og fremmest har behov for øget livskvalitet og støtte til at indgå i fællesskaber for eksempel i civilsamfundet som forudsætning for senere at komme tættere på arbejdsmarkedet. Forvaltningen har i dag projekt Kulturvitaminer, men vurderer, at der kan være behov for yderligere tilbud. Disse tilbud vil understøtte “den krøllede vej” (jævnfør anbefaling 4 fra §17, stk. 4-udvalget) for borgere langt fra arbejdsmarkedet og bidrager samtidig til pejlemærke 3 og 4.

En tydelig indgang for vores samarbejdspartnere

Det indstilles, at Arbejdsmarkedscenteret fortsat skal spille en central og samlende rolle på beskæftigelsesområdet i Rødovre Kommune, jævnfør pejlemærke 4.

Virksomhedsservice skal fortsat være indgangen for alle virksomheder i Rødovre Kommune, og forvaltningen vil løbende udvikle samarbejdet, så det tilpasses ift. ændringer i beskæftigelsesmønstre, konjunktur mm. Samarbejdet omfatter således alt fra etablerede virksomheder, der har været i Rødovre i generationer, til nystartede iværksættere, der brænder for at skabe vækst gennem nye initiativer. Der samarbejdes både om jobformidling for jobparate og om skabelse af jobs på særlige vilkår som en del af det rummelige arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedscenteret skal fortsat have et tæt samarbejde med A-kasserne, uddannelsesinstitutioner og regionen, så det sikres, at borgerne oplever sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Endelig ønsker Social- og Sundhedsforvaltningen at bygge bro til meningsfulde fællesskaber, blandt andet i civilsamfundet, da det for borgerne kan være et vigtigt skridt videre i livet.

Implementering

Beskæftigelsesreformen implementeres lovgivningsmæssigt i flere faser henover 2026 og 2027. Det betyder, at nuværende lovgivning er gældende og skal administreres frem til endelig lovgivning træder i kraft.

Reformen betyder relativt store ændringer i tilgangen til beskæftigelsesindsatsen og skal løbende tilpasses organisationen og samarbejdet på tværs af afdelinger. Der er derfor også behov for en løbende evaluering og tilpasning af de borgerrettede indsatser. Status på implementering forelægges hver 6. måned for Beskæftigelsesudvalget; i første omgang til og med 2027.

De reducerede budgetter medfører færre stillinger i beskæftigelsesindsatsen. Der sker en løbende tilpasning ved vakancer, og visse stillinger besættes midlertidigt, ligesom at omplacering til nye opgaver sker hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Et kvalificeret ansættelsesstop i 2025 har betydet at egentlige afskedigelser er undgået med virkning i 2026.

Denne løbende tilpasning betyder, at egentlige afskedigelser holdes på et relativt minimum og som udgangspunkt med virkning fra 1. januar 2027, hvor der tages udgangspunkt i kommunens retningslinjer jævnfør ”ingen nemme løsninger”.

Medudvalg, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter inddrages løbende i processen, men henblik på sikring af ”ordentlighed”, inddragelse og kommunikation.

Opfølgning og måling på beskæftigelsesindsatsen

Med beskæftigelsesreformen afskaffes det skærpede statslige tilsyn med beskæftigelsesindsatsen. Fokus i de nationale målinger af kommunernes beskæftigelsesindsats flyttes således fra proceskrav til resultatmål, og dermed om det lykkes at få borgere i arbejde eller uddannelse, frem for om afdelingen følger specifikke procedurer, tidsfrister mm. Derudover vil der som noget nyt også blive fulgt systematisk op på virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats. Det forventes, at disse målinger iværksættes efter 1. januar 2027 og med central understøttelse.

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til, at Beskæftigelsesudvalget også fremadrettet følger den lokale beskæftigelsesindsats ved den fortsatte udarbejdelse af en 2-årig beskæftigelsesplan godkendt af kommunalbestyrelsen, årlige godkendte kvantitative mål samt ved årlige resultatrevisioner og kvartalsvise redegørelser for udviklingen.

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge m.fl. Integrationsloven m.fl.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2026ff indarbejdet disse reduktioner som følge af beskæftigelsesreformen:

* Beløbet i 2030 er et skøn, som ikke er indarbejdet. Beskæftigelsesreformen indfases løbende frem til 2035, hvorefter den er varigt implementeret. Den endelige og varige reduktion kendes ikke præcist endnu, men et forholdsmæssigt estimat peger på en varig reduktion på i alt 18 mio. kr.

Tidsplan

1. februar 2026 og fremefter.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen er der i september måned kommet et lovforslag vedrørende en finansieringsgrænse for udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) og mentorordningen under Budgetgarantien. Der er derfor behov for stillingtagen til Rødovre Kommunes udgifter på området.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der i budget 2026 og fremefter gives en budgetneutral tillægsbevilling på 6,0 mio. kr. fra Beskæftigelsesudvalget til Økonomiudvalget. Samtidig flyttes 1,0 mio. kr. internt mellem områder indenfor Beskæftigelsesudvalgets budget.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget 2025, 2. december 2025, pkt. 63:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Nyt lovforslag i beskæftigelsesreformen

I foråret blev den politiske aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen med titlen “Mere værdighed, større frihed og færre regler” indgået. Reformen indebærer generelt en forenkling af beskæftigelsessystemet, som betyder, at kommunerne skal reducere udgifterne på området.

De første dele af beskæftigelsesreformen er indarbejdet, svarene til en budgetreduktion på ca. 6,7 mio. kr. i budget 2026 stigende til 17,1 mio. kr. i budget 2029. Det har været kendt fra aftalen, at der også var et politisk ønske om at reducere kommunernes udgifter til ØVO og mentorordningen samlet set, men de konkrete effekter for kommunerne har ikke være kendt og er først blevet udmøntet konkret med det foreliggende lovforslag. Det er forventningen, at lovforslaget vedtages, da der er et bredt flertal i Folketinget bag reformen.

Beskæftigelsesministeriet har den 9. september 2025 udsendt et lovforslag om en øvre grænse pr. fuldtidsperson for kommunernes udgifter til ØVO og mentorordningen, som forventes at træde i kraft primo 2026. Grænsen gælder for kommunernes samlede udgifter til de to redskaber under ét og skal understøtte det politiske ønske om, at kommunernes udgifter til ØVO og mentorordningen gradvist nedbringes.

Kommunernes udgifter vil set under ét blive dækket af budgetgarantien, dog kun indenfor den stadigt mere reducerede ramme. Aftalepartierne er enige om, at hvis udgifterne ikke reduceres i tråd med den politiske aftale, vil de genbesøge behovet for supplerende lovgivningsmæssige tiltag.

Mekanismen med at se på kommunernes udgifter under ét har ligheder med den, der kendes fra opgørelsen af serviceudgifterne, som kommunerne også skal leve op til samlet. Det betyder, at den enkelte kommune kan have udgifter enten over eller under grænsen, så længe kommunerne samlet set overholder grænsen. En eventuel reduktion i bloktilskuddet via budgetgarantien vil blive båret af alle kommuner. Den enkelte kommunes økonomi bliver derfor påvirket, hvis udviklingen i kommunen ikke svarer til udviklingen på landsplan.

Rødovre Kommunes udgifter på området ligger over gennemsnittet

Rødovre Kommune har i mange år prioriteret beskæftigelsesindsatsen, da tilgangen har været, at en aktiv indsats reducerer forsørgelsesudgifterne. Desuden har der været et politisk ønske om, at så mange borgere som muligt skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Set i forhold til såvel de øvrige vestegnskommuner som landsgennemsnittet har kommunen derfor betydeligt færre borgere på førtidspension, og omvendt flere borgere i aktive beskæftigelsesforløb. Rødovre Kommune har derfor et højt udgiftsniveau på dette område i forhold til landsgennemsnittet, og i budget 2026 er ca. 49 mio. kr. omfattet af loftet i det nye lovforslag.

En væsentlig del af budgettet på området er lønudgifter til primært virksomheds- og fastholdelseskonsulenter, hvis primære arbejdsopgaver er kontakten mellem jobcentret og virksomhederne. Eksempelvis opkvalificeringer gennem virksomhedspraktik og løntilskud, fastholdelse ved sygdom, aftaler om fleksjob, formidling af ordinære jobs mm. Det vil sige arbejdsopgaver, som ligger udover ØVO og mentorordningen. Der har i Rødovre Kommune været tradition for, at udgifterne hertil konteres på hovedkonto 5 under beskæftigelsesområdet, men det vurderes, at udgifterne kan konteres på hovedkonto 6 i stedet.

KL har udsendt dels en overordnet landsramme for kommunernes samlede udgifter til ØVO og mentorordningen, og dels såkaldte sigtepunkter til kommunerne, som estimerer den økonomiske ramme for den enkelte kommunes udgifter på dette område, som maksimalt kan dækkes via budgetgarantien. Det bemærkes, at finansieringsrammen kan ændres i tilfælde af ændringer i ledigheden i løbet af 2026, eller i tilfælde af ny lovgivning, som må forventes at medføre et ændret brug af ØVO og mentorordningen.

Der knytter sig derfor fortsat usikkerhed til de konkrete økonomiske effekter af lovgivningen, herunder for Rødovre Kommune.

Rødovres sigtepunkt er ifølge KL på 42,8 mio. kr. I runde tal svarer det til en reduktion i forhold til vedtaget budget 2026 på ca. 6 mio. kr. til primært ”driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats”.

Bloktilskuddet for 2026 er allerede reduceret svarende til besparelsen, der følger af loftet over ØVO og mentorordningen. Kommunen mister derfor ikke umiddelbart finansiering på trods af, at budgettet på området ligger ca. 6 mio. kr. over loftet.

Der vil ikke fra regeringens side være mål eller opfølgning for den enkelte kommune. KL vil følge op på kommuneniveau i løbet af 2026 for at vurdere, om kommunerne samlet set forventes at overholder landsrammen.

Handlemulighed

Der er tale om et teknisk kompliceret lovforslag, som også vil kunne gøre det teknisk mere komplekst at styre efter faglighed og økonomi på området, herunder ikke mindst set i lyset af den generelle frisættelse på området.

Skal kommunen bibeholde det nuværende serviceniveau på området, foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen at bibeholde Rødovre Kommunes udgifter, men at søge at flytte dem til subsidierbare aktiviteter, som ikke er omfattet af loftet.

Dette vil være i overensstemmelse med den tekniske kontoplan, da medarbejdernes arbejdsopgaver vurderes at kunne falde inden for både konto 5 og konto 6, samt konto 3. Det vil kunne få betydning for Rødovre Kommunes opgørelse af administrative udgifter, samt på serviceudgifterne, som begge vil blive forøget ved en sådan flytning. Det vurderes, at der for borgerne ikke vil være nogen mærkbar ændring i serviceniveauet.

Videre proces

Forvaltningen følger lovforslaget og KLs udmeldinger samt udviklingen på området.

Fra 2027 fastsætter Beskæftigelsesministeriet hvert år en grænse pr. fuldtidsperson, som sammen med antallet af fuldtidspersoner afgør den samlede landeramme for ØVO og mentorordningen, som efterreguleres i budgetgarantien. Ministeriet udmelder en foreløbig grænse senest 1. juli (første gang senest 1. juli 2027) og en endelig grænse i december for det kommende år. Der fastsættes ikke en særskilt beløbsgrænse pr. kommune.

Beløbsgrænsen for 2026 vil indgå, når budgetgarantien efterreguleres i sommeren 2027.

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Der gives i budget 2026 og fremefter en budgetneutral tillægsbevilling på 6,0 mio. kr. fra konto 5.68.90 (Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats) under Beskæftigelsesudvalget til 6.45.53 (Administration vedrørende jobcentre) under Økonomiudvalget.

Yderligere gives i budget 2026 og fremefter en budgetneutral tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. fra konto 5.68.90 (Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats) under Beskæftigelsesudvalgets til konto 3.22.15 (Uddannelses- og erhvervsvejledning og øvrige indsatser) ligeledes under Beskæftigelsesudvalget.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i budgettet i 2026 afsat 53 mio. kr. under Økonomiudvalget til vedligeholdelse af de kommunale bygningsarealer.

Teknisk Forvaltning har gennemgået tidligere års udgifter for de kommunale bygninger og har på denne baggrund disponeret det afsatte beløb.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at den udarbejdede plan for bygningsvedligeholdelse i 2026 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er i budgettet i 2026 afsat 53 mio. kr. til vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse.

Ved budget 2021, er der vedtaget en budgetresolution som omhandler "langsigtede og kloge investeringer og vedligehold". Teknisk Forvaltning udarbejdede på den baggrund tilstandsskemaer på alle bygninger, indeholdende økonomi og tilstand. Bygningernes tilstand defineres inden for en kategori 1-5 (1, Ny - 2, God - 3, Brugt - 4, Nedslidt - 5, Defekt).

Teknisk Forvaltning foretog i 2021 en kapitalisering af det samlede vedligeholdelsesbehov for kommunens bygningsmasse. Kapitaliseringen viste et behov på 438 mio. kr. over en 10-årig periode. Dette behov blev efterfølgende politisk vedtaget som grundlag for den langsigtede planlægning af vedligeholdelsesindsatsen.

Når der arbejdes med bygninger, er det afgørende at have et helhedsblik. Derfor koordineres bygningsvedligeholdelsen med øvrige anlægsprojekter, herunder udbygninger på skole- og dagtilbudsområdet, energipuljen og andre initiativer. Denne koordinering sker på tværs af hele Rødovre Kommunes anlægsprogram for at sikre sammenhæng og optimal udnyttelse af ressourcer.

Den afdeling, der varetager vedligehold af kommunens bygningsmasse, er sammensat af forskellige faglige kompetencer, som består af:

Håndværkere (multisjakket) – med undtagelse af malerfunktionen – udfører kun i begrænset omfang fysisk arbejde, da deres primære opgave er at koordinere og sikre løsning af ca. 1.500 akutte opgaver årligt, som indrapporteres af institutionerne samt akut opståede bygningsskader.

Byggefaglige medarbejdere, uddannede bygningskonstruktører, der har omfattende viden om bygningernes tilstand. De rekvirerer og koordinerer leverandører til udbedring af skader, udskiftning af komponenter som tag og vinduer samt håndtering af forsikringssager.

Teknikere med specialviden inden for el, ventilation, energi og installationsteknik. De servicerer og vedligeholder installationer, foretager fejlfinding og koordinerer leverandører til tekniske opgaver.

Disponering af midlerne

Midlerne afsat til bygningsvedligeholdelse anvendes til planlagte vedligeholdelsesaktiviteter, akutte opgaver, serviceaftaler, projektstyring, multisjak og bygherreomkostninger.

I de seneste år er der successivt afsat mere til bygningsvedligeholdelse for at styrke de planlagte vedligeholdelsesaktiviteter, med ønske om på sigt at nedbringe behovet for akut vedligeholdelse.

De planlagte vedligeholdelsesaktiviteter har i 2026 fokus på:

• Efterisolering af tage
• Energirenovering af hovedhuset på Rødovregaard (udskudt fra 2025 pga. flagermus)
• Følgearbejder ved fjernvarmeudrulning (konvertering fra naturgas til fjernvarme på flere institutioner)
• Renovering af gulve
• Renovering af ventilation og CTS-styring
• Udskiftning og renovering af facader

Planlagte aktiviteter udgør ca. 50 % af den samlede bevilling på 53 mio. kr.

Økonomien er uddybet i bilag.

Tilstandsskemaer

Teknisk Forvaltning har udarbejdet tilstandsskemaer, der vurderer bygningernes stand inden for fem kategorier:

1. Ny
2. God
3. Brugt
4. Nedslidt
5. Defekt

Ved anvendelse af tilstandsskemaerne er det vigtigt at foretage en helhedsorienteret vurdering. En forbedring af en ejendoms tilstand fra eksempelvis kategori 4 til kategori 1 kræver en økonomisk investering, men omkostningen afhænger i høj grad af bygningens størrelse og kompleksitet.

Som eksempel kan nævnes Aktivitetshuset på ca. 200 m², hvor en omfattende renovering og tilbygning har medført en markant forbedring af tilstandsvurderingen for et relativt begrænset beløb. Til sammenligning vil en forbedring med samme budget på en skole på ca. 10.000 m² ikke give samme forbedring af den samlede tilstandsvurdering af skolen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at selv betydelige investeringer i store ejendomme ikke nødvendigvis afspejles i tilstandsskemaernes visuelle fremstilling.

Skemaerne er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede økonomiske råderum for bygningsvedligeholdelse i 2026 er 53 mio. kr.

Driftsbevillingen på 30.5 mio. kr. vedrører hovedfunktion 00.55 Diverse udgifter og indtægter.

Anlægsbevillingerne på 8.6 mio. kr. og 13.9 mio. kr. er straks bevilliget i forbindelse med vedtagelsen af budget 2026.

Tidsplan

Alle opgaver koordineres og udføres løbende over året efter nærmere aftale med de enkelte institutioner.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. maj 2025 planerne for afholdelse af kommunens 125-års jubilæum i 2026.
Børne- og Kulturforvaltningen og Staben for Politik, Strategi og Digitalisering orienterer nu om status for planlægningen, herunder program, budget, logo og kernefortælling.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at planerne og økonomien for afholdelse af 125-års jubilæet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Jubilæumsåret 2026

I 2026 markerer Rødovre Kommune sit 125-års jubilæum. Jubilæet er et vigtigt år for kommunen og giver anledning til at fremhæve kommunens historie, udvikling, fællesskab og visioner for fremtiden. Fejringen sker løbende gennem året og skal bidrage til at styrke borgernes kendskab til Rødovres identitet og værdier.

Jubilæet understøttes gennem synlig anvendelse af et særligt jubilæumslogo og en kernefortælling om kommunen, som offentliggøres på rk.dk i starten af 2026. Logo og fortælling integreres bredt i kommunens kommunikation, herunder taler, officielle tekster, pressemateriale, sociale medier samt i mailsignaturer, breve og øvrige officielle kanaler, for at sikre en sammenhængende og vedkommende jubilæumsprofil.
Se bilag 1 med logo og kernefortælling.

Jubilæumsdagen den 30. maj 2026

Jubilæet markeres lørdag den 30. maj 2026 med en festlig og folkelig fejring for hele byen. Dagen afvikles som én samlet begivenhed under to temaspor: ”Byens udvikling og forandring” og ”125”, med borgerinddragende aktiviteter på tværs af kulturinstitutioner, foreningsliv og frivillige.

Formålet er at hylde Rødovre, styrke fællesskabet og fejre frivilligheden i kommunen. Jubilæumsdagen understøtter kommunens vision ”Sammen om Rødovre” og afholdes i og omkring Rødovre Kulturmidte. Fejringen består af tre hoveddele:

1. Officiel markering kl. 11-13

Jubilæumsfesten åbnes med indvielsen af tre markante kunstværker skabt til den nye bymidte Gartnerbyen. Den officielle markering sker med deltagelse af borgmester, kommunalbestyrelse, ejerne af Rødovre Centrum og andre nøgleaktører.

2. Udvidet Rødovredag kl. 11-16/17.00

Den udvidede Rødovredag bliver som de tidligere Rødovredage en folkelig fejring på tværs af kommunen med særligt fokus på og bidrag fra foreningsliv, kultur- og fritidsinstitutioner, øvrige kommunale og private aktører. Kultur- og Fritidsafdelingen afviklede et opstartsmøde om jubilæet for Rødovres foreninger på Rødovregaard d. 10. november, hvor foreningerne blev opfordret til at folde deres historie ud med formidling af oprindelige aktiviteter og traditioner på jubilæumsdagen. Over 100 personer deltog på mødet. Herudover er forvaltningen i samarbejde med kulturinstitutionerne i gang med at planlægge en lang række aktiviteter. Disse er på nuværende tidspunkt:

• Historisk udstilling på Rødovre Bibliotek: genstande fra arkivet, virtuelle udstillingsstande fra Kroppedal Museum om udgravede arkæologiske udgravninger og platteudstilling.

• Børneunivers: 125-års børnelitteratur, arrangeret af Rødovre Bibliotek

• Fotoudstilling ’125 steder i Rødovre før og nu’ på Rødovre Bibliotek: Billeder af 125 steder i Rødovre udvalgt fra bogen ”Rødovres historie – fortalt i billeder” (før) sammen med billeder af de samme steder, som de ser ud nu – taget af borgere.

• Børnenes Udstilling på Rødovre Bibliotek): kreative bidrag fra børn fra dagtilbud om deres institution i gamle dage.

• Rødovre i fremtiden: kreative bidrag fra skoleelever, faciliteret af TekX.

• Filmvisning om Rødovre

• Børnemuseum i ex. Lørenskog: Leg med genstande, udklædningstøj fra gamle dage mv.

• Rødovre i gamle dage på plænen: Ponyridning for børn og ex. Ford-kasser at lege i.

• Oplæg om Rødovre: oplæg om Arne Jacobsen, Henry Heerup, Rødovres historie mv.

• Lokale foreninger: er opfordret til at folde deres forenings historie ud med formidling af oprindelige aktiviteter og traditioner gennem fx historisk gymnastik, håndarbejde, spejderarbejde, madlavning, dans, musik og måske musikalske indslag i form af gamle skillingsviser, lejlighedssange, rapsodier fra Rødovre.

Programmet for den udvidede Rødovredag 2026 afvikles, som tidligere år, i telte, pavilloner og på scener ved Rådhuspladsen, Rådhusplænen, Aage Knudsens Strøg og evt. Rødovre Parkvej.

3. Rødovredagens aftenfest kl.16/17.00-21.00

Jubilæumsdagen afsluttes med en aftenfest med musikalske indslag, fællesspisning og underholdning for borgere i alle aldre. Programmet tilrettelægges, så det appellerer bredt med bidrag fra lokale talenter og kendt musiknavn som afslutning på jubilæet.

Økonomi

Rødovredagens eksisterende budget på 350.000 kr. indgår som en del af den samlede økonomiske ramme for jubilæumsfejringen. Hertil besluttede Økonomiudvalget d. 21. maj 2025 at forhøje rammen for jubilæumsdagen med 350.000 kr., således at det samlede budget udgør 700.000 kr. Den udvidede økonomiske ramme skal være med til at sikre en markant fejring med bred borgerdeltagelse og synlighed i bybilledet. De ekstra 350.000 kr. fordeler sig således på jubilæumsdagens tre hoveddele:

• 100.000 kr. til den officielle markering, herunder åbning og indvielse af kunstværker og samarbejde med Rødovre Centrum om udstilling i Kollonaden.

• 80.000 kr. til den udvidede Rødovredag, herunder produktion, afvikling, aktiviteter og arrangementer for borgerne.

• 170.000 kr. til aftenfest, herunder madleverandør, underholdning, musiknavn, produktion og afvikling.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 0,7 mio. kr. til jubilæumsfejringen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestbad ligger på to adresser Nørrekær 22 i Rødovre Kommune samt Nykær 26 i Brøndby Kommune. I samråd med Brøndby Kommune er det besluttet at arbejde henimod en ophævelse af dækningsafgiften på begge ejendomme, sådan at Vestbad fritages for at betale dækningsafgift. Kommunalbestyrelsen i Rødovre giver med denne sag fritagelse på Nørrekær 22.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at opkrævning af offentlig dækningsafgift for Vestbad, Nørrekær 22, ophæves med virkning fra 2024 og fremover.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune besluttede med virkning fra 2018 at ophæve opkrævning af offentlig dækningsafgift på de fleste af kommunens ejendomme.

Vestbad får fortsat opkrævet dækningsafgift. Der gælder særlige forhold for Vestbad, idet udgiften deles med Brøndby Kommune. Brøndby Kommune opkræver ligeledes dækningsafgift på sin del af ejendommen, Nykær 26.

Nye foreløbige vurderinger fra Vurderingsstyrelsen gør, at udgiften er steget væsentligt på Nørrekær 22, som er Rødovre Kommunes del af Vestbad. Udgiften er således steget og mangedoblet fra 45 t. kr. i 2023 til 1,2 mio. kr. for 2024. Opkrævning i 2025 er endnu ikke modtaget, men opkrævningen for 2024 er modtaget i 2025 og vil således påvirke Vestbads økonomi i 2025. Stigningen gør, at Vestbads økonomi ikke længere kan afholde udgiften.

I samråd med Brøndby Kommune er det besluttet at arbejde henimod en ophævelse af dækningsafgiften på begge ejendomme, dvs. i såvel Brøndby Kommune som i Rødovre Kommune. Kommunalbestyrelsen i Brøndby skal derfor tilsvarende beslutte om fritagelse for dækningsafgift på Nykær 26. Efter det oplyste vil denne fritagelse være gældende for året 2026.

Lov- og plangrundlag

Ejendomsskatteloven § 11.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune vil miste indtægten fra dækningsafgiften fra 2024 og frem, som forventes at udgøre ca. 1,2 mio. kr. årligt.

Brøndby Kommune vil miste indtægten fra dækningsafgiften fra 2026 og frem, som forventes at udgøre ca. 220 t. kr. årligt.

Vestbad vil tilsvarende få reduceret sine udgifter med dækningsafgiften for Nørrekær 22 fra 2024 og Nykær 26 fra 2026. Fjernelse af dækningsafgiften gør, at serviceniveauet i øvrigt kan opretholdes.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre almennyttige Boligselskab (RaB), afdeling Carlsro har fremsendt en ansøgning om godkendelse af skema B i forbindelse med igangsættelse af renoveringen af afdelingen til Kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til projektet og finansieringen.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at de samlede udgifter til helhedsplanen udgør i alt 1.205.822.800 kr., hvorfor de støttede arbejder udgør 426.878.162 kr., og de ustøttede arbejder udgør 778.944.638 kr. godkendes,

2. at kommunen yder garanti for lånet svarende til 100% for det støttede lån på 426.878.162 kr., og 11,94% for det ustøttede lån på 72.286.508 kr. godkendes,

3. at finansieringen for de ustøttede arbejder godkendes via kapitaltilførsel, hvoraf kommunens andel udgør 300.000 kr., trækningsret, fællespuljetilskud, reguleringskonto, henlæggelser samt lån godkendes,

4. at de anførte projekttilpasninger godkendes, herunder etablering af seniorboliger og ungdomsboliger, samt

5. at den beregnede gennemsnitlige huslejestigning på 23,1% godkendes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 15. december 2020, sagsnr. 240, godkendt skema A for helhedsplanen omfattende renovering, ombygning og modernisering med den dertil hørende finansiering og huslejekonsekvens. Dog var Kommunalbestyrelsens godkendelse betinget af, at beboerne på et afdelingsmøde godkendte projektet og dets økonomiske konsekvenser, herunder huslejeniveau inden den 1. april 2021. Betingelsen kom som følge af Boligaftalen 2020, som betød, at Kommunalbestyrelsen skulle godkende skema A inden udgangen af 2020. Grundet covid-19 restriktioner blev fristen for beboernes godkendelse forlænget til 1. oktober 2021.

Helhedsplanen blev forelagt beboerne på et orienteringsmøde og efterfølgende på et ekstraordinært afdelingsmøde den 5. september 2021. Helhedsplanen blev godkendt af beboerne.

Den 15. februar 2022, sagsnummer 34, godkendte Kommunalbestyrelsen et revideret skema A og projekttilpasninger.

DAB-Lejerbo har på vegne af RaB den 19. september 2025 fremsendt ansøgning om skema B til Kommunalbestyrelsens godkendelse, herunder om ansøgning om projekttilpasninger, jf. bilag 1.

Organisationsbestyrelsen har ved skriftligt votering den 5. november 2025 godkendt skema B.

Afdelingen er opført i 1952 og består af 901 boliger i både etageejendom og rækkehus. Der henvises til bilag 2, som illustrerer de forskellige boligtyper.

Renoveringsprojektet omfatter følgende arbejde:

Rækkehuse type ABC

• Renovering af facader og gavle.

• Renovering af tage, inkl. efterisolering og nye ovenlysvinduer

• Opgradering af varmeanlægget med central styring

• Renovering af kloakker.

Rækkehuse type DE

• Omdannelse til nye boligtyper, inkl. renovering af gulvkonstruktion, bad, køkken mv.

• Reduktion i antal fra 125 til 95 boliger (samme som skema A)

• Renovering af facader og gavle

• Renovering af tage, inkl. efterisolering og nye ovenlysvinduer

• Opgradering af varmeanlægget med central styring

• Nye kloakker

• Renovering af installationer

• Etablering af ventilationsanlæg

Langhuset

• Omdannelse til nye boligtyper inkl. renovering af bad, køkken mv. og etablering af tilgængelighedsboliger

• Nedlæggelse af hybler og sammenlægning med eksisterende boligtype B, C, D, inkl. følgearbejder

• Etablering af seniorboliger, inkl. følgearbejder

• Etablering af ungdomsboliger, inkl. følgearbejder

• Reduktion i antal fra 304 til 272 boliger (ændring fra skema A)

• Etablering af fællesområde på taget

• Renovering af facader, vinduer, gavle og kælder

• Delvis inddækning af svale- og søjlegang

• Etablering af seks nye store elevatorer

• Forbedring af lydforhold i lette lejlighedsskel

• Etablering af nyt køkken og nyt bad i samtlige boliger i langhuset

• Opgradering af elinstallationer i fællesområder

• Nye stigstrenge for vand, samt afløb/faldstammer

• Nyt varmeanlæg, inkl. renovering af varmecentral

• Etablering af ventilationsanlæg

• Renovering af kloakker

• Forbedring af udearealer og gennemgange

Det samlede boligantal i afdelingen reduceres fra 901 til 838 boliger. De 838 boliger fordeles sådan, at der er 816 almene familieboliger og 22 almene ungdomsboliger.

Projektændringer fra skema A til B

Kommunalbestyrelsen godkendte ved skema A, at der skulle etableres et seniorbofællesskab og ungdomsbofællesskab i Langhuset.

Det har nu vist sig, at det er en fejl, at der ved skema A ansøges om etablering af bofællesskaber for unge og seniorer. I stedet etableres der seniorboliger og derudover ungdomsboliger, hvortil der er et lokale.
Afdelingen har i øvrigt flere fælles faciliteter til brug for beboerne. Plantegninger over ungdomsboligerne findes i bilag 3.

I Langhuset nedlægges en vuggestue og der etableres 7 almene familieboliger egnet som seniorboliger, heraf 5 som tilgængelighedsboliger, bilag 4. To af boligerne er uden tilgængelighed, da dette ikke har kunnet opnås på grund af bygningsfysik. De resterende fem boliger er tilgængelige familieboliger. De fem familieboliger er hver ca. 70m², boligen i to etager er ca. 85m² og boligen i stueetagen er ca. 50m².

I Langhuset betyder det, at antallet af boliger bliver 272 boliger efter gennemførsel af renoveringen, hvorfor der ved skema A-tidspunkt blev godkendt et boligantal på 266 boliger.

Angående vuggestuen i afdeling Carlsro bemærkes det, at der fortsat skal være en vuggestue i området. Rødovre Kommune har accepteret en permanent genhusning. Genhusningen forventes at vare 2 år. Forvaltningen arbejder fortsat på langsigtede alternativer for, hvor vuggestuen skal være permanent.

I forbindelse med projektbearbejdning er der udført flere miljøundersøgelser, som viser, at der fortsat er asbestforurening efter de oprindelige bølgeeternittage. Der er derfor i projektet indarbejdet asbestsanering for samtlige 597 rækkehuse.

Økonomiske afvigelser fra skema A og skema B

Ved skema A blev der godkendt arbejder for i alt 885.350.644 kr. Det samlede renoveringsarbejde i skema B er opgjort til at udgøre i alt 1.205.822.800 kr., hvorfor de støttede arbejder udgør 426.878.162 kr., og de ustøttede arbejder udgør 778.944.638 kr.

Skema A

Støttede arbejder 292.871,103 kr.

Ustøttede arbejder 592.479.541 kr.

I alt 885.350.644 kr.

Skema B

Støttede arbejder 426.878.162 kr.

Ustøttede arbejder 778.944.638 kr.

I alt 1.205.822.800 kr.

Finansiering af projektet

De støttede arbejder på 425.878.162 kr. finansieres med et 30-årigt lån, hvor Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte.

De ustøttede arbejder på 778.878.162 finansieres som følge:

Kapitaltilførsel 1.500.000 kr.

Egen trækningsret 6.010.000 kr.

Fællespuljetilskud 18.020.000 kr.

Reguleringskonto 100.000.000 kr.

Henlæggelser 48.000.000 kr.

30-årigt ustøttet lån 605.414.638 kr.

Landsbyggefonden har vurderet, at der er behov for kapitaltilførsel på 1.500.000 kr. Kapitaltilførslen er godkendt ved skema A, og kaldes også for femtedelsordning. Kapitaltilførslen sker efter denne model:

Rødovre Kommune skal give et lån på 300.000 kr.

Realkreditinstitut skal give et lån på 300.000 kr.

Landsbyggefonden skal give et lån på 300.000 kr.

Landsbyggefonden giver tilskud på 300.000 kr.

Boligorganisationen giver tilskud på 300.000 kr.

Udover kommunens andel af femtedelsordningen ansøges der om 100% kommunal garanti for det støttede lån.
For det ustøttede lån anslås den kommunale garanti til at udgøre 11,94% svarende til 72.286.508 kr.

Husleje

Den gennemsnitlige årlige leje i afdelingen er i dag 1.095 kr. pr. m2 (2025-niveau) og vil efter endt renovering udgøre 1.348 kr. pr. m2, svarende til en gennemsnitlig stigning på 23,1%. Derudover sker der indeksering af huslejen med 2% hvert år.

Eksempler på huslejeniveau for de forskellige boligtyper efter endt renovering ses i bilag 5.

Genhusning

I forbindelse med renovering af afdelingen vil der være behov for genhusning undtagen for rækkehusene A, B og C, idet der alene udføres udvendig arbejder for disse boligtyper.

Der har været afholdt et EU-udbud for flytteforretningen, hvor flere firmaer bød på opgaven. Kontrakten blev tildelt Jonas ApS, som gav det mest økonomiske fordelagtige tilbud.

Genhusningen for de berørte beboere vil ske inden for RaBs egne afdelinger, og genhusningsperioden forventes at blive ca. 10 måneder.

Udbud

Hele helhedsplanen er opdelt i tre byggesager, da arbejderne er forskellige for de tre boligtyper. Alle tre byggesager har været udbudt i hovedentreprise, og der har været forskellige bud på hver byggesag.

Langhuset er tildelt Einar Kornerup A/S og rækkehusene ABC og DE er tildelt Adserballe & Knudsen A/S, begge på betingelse af godkendelse af skema B.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10, lov om almene boliger §§ 28, 29, 91, 92.

Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, marts 2025.

Økonomiske konsekvenser

For de støttede arbejder ansøges er der om 100% kommunal garanti svarende til 425.878.162 kr. Garantien for det støttede lån stilles som regaranti over for staten. Landsbyggefonden påtager sig forpligtelsen til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Dog er Landsbyggefonden forpligtelse begrænset til indestående i landsdispositionsfonden, jf. almenboliglovens § 91, stk. 11-14.

For de ustøttede arbejder ansøges der om kommunal garanti på 11,94% svarende til 72.286.508 kr.

Endelig garantiberegning foretages i forbindelse med byggeregnskabet ved skema C.

Derudover skal kommunen yde et lån på 300.000 kr. som en del af femtedelsordningen til brug for finansieringen af helhedsplanen.

Tidsplan

Renoveringen af rækkehuse type ABC forventes påbegyndt december 2025 og afsluttet marts 2028.

Renoveringen af rækkehuse type DE forventes påbegyndt december 2025 og afsluttet juni 2028.

Renoveringen af Langhuset forventes påbegyndt januar 2026 og afsluttet august 2029.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog den 29. april 2025 en ny indkøbspolitik for Rødovre Kommune. I den forbindelse blev det besluttet, at kommunens udbudsplan skal fremlægges politisk én gang årligt.
Staben for Økonomi og Personale har i samarbejde med forvaltningerne udarbejdet udbudsplanen for 2026, som fremlægges i denne sag.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Udbudsplanen for 2026 tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har i kommunens nye indkøbspolitik sat fokus på tre områder:

1. Bæredygtige indkøb, med fokus på at nedbringe klimabelastningen
2. Socialt ansvarlige indkøb, med fokus på sociale klausuler og arbejdstagerrettigheder
3. Effektive indkøb, med fokus på at nedbringe omkostningerne og gøre det let at anskaffe den rigtige vare eller tjenesteydelse til den rigtige pris

I indkøbspolitikken fremgår det, at kommunens udbudsplan skal fremlægges politisk én gang årligt. Udbudsplanen for 2026 vedhæftes som bilag 1 til denne sag. Udbudsplanen er udarbejdet af Udbud og Indkøb i Stab for Økonomi og Personale i samarbejde med kommunens forvaltninger.

Udbudsplanen er et dynamisk dokument, der løbende ændres. Gennemførsel af de enkelte udbud er en lang proces, hvor mange faktorer kan ændre på tidsplanen. Der er således tale om et øjebliksbillede på tidspunktet for fremlæggelsen. Udbud og Indkøb er i dialog med forvaltningerne om en række mulige aftaleområder. Disse vil først fremgå af udbudsplanen, når der er lagt en plan for gennemførsel af udbuddene.

Udbudsplanen for 2026 fokuserer på de udbud, hvor der forventes at være væsentlig aktivitet i 2026. Mange af aftalerne vil dog først træde i kraft i løbet 2027. I en udbudsproces anvendes mange ressourcer før aftaleindgåelse til eksempelvis afdækning af kommunens behov og ønsker til en kommende aftale. Selvom mange aftaler udbydes af kommunens samarbejdspartnere stiller det krav til kommunens forvaltninger og Udbud og Indkøb, da nye aftaler og leverandører kan påvirke hverdagen for mange borgere.

Kommunens nye indkøbspolitik, med fokus på bæredygtige, socialt ansvarlige og effektive indkøb, vil være udgangspunktet for alle kommende aftaler. I udbudsplanen fremgår, hvilke overordnede emner indenfor bæredygtighed, der forventes at blive arbejdet med i de enkelte udbud. I praksis vil de konkrete løsninger være meget forskellige, da der er stor forskel på de enkelte aftaleområder.

Indkøbspolitikken er implementeret og anvendt, i det omfang det har været muligt, på nye aftaler indgået i 2025. Der er bl.a. sket ifm. udbud af taxikørsel, hvor der er stillet krav til, at omfanget af emissionsfrie kørsler øges igennem hele aftaleperioden. Rødovre Kommunes krav til social ansvarlige indkøb er sikret gennem kommunespecifikt bilag til aftalen med den nye leverandør. Der arbejdes endvidere med at begrænse emissionerne i det igangværende udbud af kørsel til og fra skolesvømning, ligesom kommunens sociale klausuler indgår som krav til tilbudsgiverne i udbuddet.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes indkøbspolitik

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. oktober 2025, at initiativretsforslaget vedr. stop for køb af varer eller tjenesteydelser under udbudsgrænsen produceret i israelske bosættelser sendes til realitetsbehandling og beslutning i Økonomiudvalget.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Rødovre Kommunes nuværende indkøbspolitik fastholdes.

Sagsfremstilling

Staben for Økonomi og Personale har gennemgået forslaget med udgangspunkt i formuleringen om at:

”Rødovre Kommune ikke køber varer eller tjenesteydelser under udbudsgrænsen, som er produceret i ulovlige israelske bosættelser på palæstinensiske områder.”

Det er stabens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med kommunens indkøbspolitik, herunder særligt afsnittet om, at ”Rødovre Kommune vil sikre ansvarlige indkøb”.

Staben vurderer, at forslaget er lovligt med den formulering, der er foreslået. I den konkrete situation er det, som det fremgår af forslaget, muligt at fravige kommunalfuldmagten om, at kommuner som altovervejende hovedregel ikke lovligt kan varetage udenrigspolitiske hensyn.

Forslaget havde ikke været lovligt uden de afgrænsninger, der ligger i formuleringen. Det gælder afgræsningen vedr. indkøb under udbudsgrænsen og afgrænsningen vedr. ulovlige israelske bosættelser på palæstinensiske områder.

En vedtagelse af forslaget vil således ikke forhindre, at Rødovre Kommune kan købe varer og tjenesteydelser fra Israel generelt. Forslaget vil ligeledes ikke forhindre, at Rødovre Kommune kan købe varer og tjenesteydelser fra ulovlige israelske bosættelser på palæstinensiske områder, såfremt dette sker i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser over tærskelværdien for EU-udbud.

Staben er ikke bekendt med, at Rødovre Kommune i dag foretager indkøb af varer og tjenesteydelser fra ulovlige israelske bosættelser. Det vurderes således, at forslaget ikke har økonomisk eller praktisk betydning for kommunens ledere og indkøbere. Det er derfor heller ikke forvaltningens forslag at ændre i den indkøbspolitik kommunalbestyrelsen har vedtaget på sit møde 29. april 2025.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes indkøbspolitik.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. oktober 2025, at initiativretsforslag vedrørende lederevaluering sendes til realitetsbehandling og beslutning i Økonomiudvalget. Der skal med denne sag tages stilling til forslaget om indførelse af årlig systematisk lederevaluering med fokus på trivsel. Som led i sagens oplysning vil personalechef Marianne Fæster Nielsen holde et mundtligt oplæg på mødet om, hvordan Rødovre Kommune i dag arbejder med trivselsmålinger.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at det godkendes, at de eksisterende trivselsmålinger fortsætter med en 2-årig kadence.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Konservative har stillet forslag om indførsel af årlig systematiske lederevaluering med fokus på trivsel. Forslaget er motiveret med, at indførsel af lederevalueringer kan være med til at skabe en kultur med åbenhed, dialog og udvikling, hvor medarbejdernes trivsel står i centrum.

Generelt arbejdes der med en ny organisatorisk og kulturel tilgang til HR-indsatser, hvor der er en klar retning og fokus på effekt. Det er et led i professionaliseringen, også af ledelsesarbejdet på alle niveauer fra direktion, chefforum og lederforum og videre ud i forvaltningernes ledelsesgrupper, som blev igangsat med organisationsændringen i 2023.

Konkret betyder det for HR-indsatserne, at de tager afsæt i hypoteser om hvilke HR-strategiske temaer, som de vil have effekt på, være sig ledelse, kompetencer, arbejdsmiljø, rekruttering eller tilknytning.

Arbejdet med de konkrete indsatser sker i dialog med de relevante chef- og ledelsesgrupper og medarbejderrepræsentanter. Det vil altid være direktionen, chefforum og lederforum samt Hovedudvalget for tværgående indsatser. Lokale indsatser involverer på tilsvarende vis de lokale ledere og medarbejderrepræsentanter. Det handler om ejerskab og at ændre på hverdagen sammen til gavn for fagligheden, borgerne og trivslen.

Et eksempel på den ændrede tilgang er arbejdet med sygefravær er det statsstøttede projekt ”Sammen om Nærværet” om nedbringelse af sygefravær i Børne- og kulturforvaltningen. Metode og produkter bredes ud til alle arbejdspladser, og effekterne begynder at komme. Tendens er at sygefraværet falder.

Arbejdet med trivselsmålinger i Rødovre Kommune skal ses i den kontekst. Målingerne er helt centrale i at få data til brug for de rigtige indsatser og for at følge effekten af igangværende indsatser. Trivselsmålinger er et godt værktøj i datadrevet ledelse, og suppleres af en række andre kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data er især samlet i kommunens BI-system RKiTal med stamdata og blandt andet data om sygefravær og personaleomsætning.

Konkret gennemfører Rødovre Kommune systematisk trivselsmålinger, hvor man måler på social kapital og APV (ArbejdsPladsVurdering). Tidligere har der været APV hvert tredje år, som er lovgivningskravet, og der har desuden været gennemført målinger af Social kapital. Efter dialog i Hovedudvalget, senest i 2024, er der enighed om, at der gennemføres målinger hvert andet år med ensartede målinger, så det er let at følge udvikling og effekt af indsatser. Det betyder, at der hvert andet år gennemføres en samlet trivselsmåling bestående af både APV og Social kapital, hvortil der knytter sig grundige organisatoriske processer

Den samlede ramme for trivselsmålingen har fem hovedpunkter:

1) Social Kapital

2) Fysisk APV

3) Kemisk arbejdsmiljø

4) Krænkelser

5) Følelsesmæssigt belastende situationer

Ad1) Social Kapital

Måling af social kapital består af tre hovedelementer: Tillid, retfærdighed og samarbejde. De tre elementer indeholder alle spørgsmål, som evaluerer egen leder og ledelsen over. Desuden måler Rødovre Kommune på kvalitet i kerneopgaven. Målingerne er anonyme for alle medarbejdere, der besvarer målingen.

Alle medarbejdere præsenteres for 14 spørgsmål. Af disse er der fire spørgsmål, som direkte evaluerer ledelse, og et spørgsmål, som evaluerer ledelsen over lederen. Der er ikke fritekstmulighed. Spørgsmål om ledelse:

• Tillid

Mit forhold til min leder er præget af gensidig respekt og tillid

Jeg har tillid til udmeldinger fra ledelsen over min leder

• Retfærdighed

Jeg kan gå til min leder for hjælp til at løse konflikter

• Samarbejde

Min leder formidler beslutninger så de giver mening

Jeg anerkendes af min leder for mit arbejde

Generelt er der sammenhæng mellem høj social kapital og ledelseskvalitet, fordi tillid, retfærdighed og samarbejde forudsætter, at ledelsen understøtter og fremmer alle tre dele. Enheder, hvor ledelsen ikke gør det, vil slå ud med lavere social kapital, hvor der følges op med krav om handleplan.

Ad 2) Fysisk APV

Spørgeskemaet er brancheopdelt, og hver branche besvarer 11–20 spørgsmål, tilpasset deres konkrete opgaver og arbejdsmiljø. Respondenter tilbydes et fritekstfelt til kommentarer om det fysiske arbejdsmiljø.

Ad 3) Kemisk arbejdsmiljø

Spørgsmål om kemisk arbejdsmiljø vises kun, hvis medarbejderen svarer ja til, at de arbejder med kemiske stoffer og materialer. Der er ikke fritekstmuligheder.

Ad 4) Krænkelser

Alle medarbejdere får spørgsmål om oplevelser af krænkende adfærd inden for disse kategorier:

• Mobning
• Seksuel chikane
• Digital chikane
• Trusler om vold
• Fysisk vold
• Diskrimination
• Verbal overfusning

Respondenter angiver herefter, hvem krænkelsen kommer fra (kollega, leder, medarbejder, samarbejdspartner, borger, pårørende eller ”ønsker ikke at svare”). De får også mulighed for at oplyse, om de er gået videre med sagen, og om de har fået tilstrækkelig hjælp. Der er ikke fritekstmuligheder.

5) Følelsesmæssigt belastende situationer

Alle medarbejdere besvarer ét spørgsmål:
"Bringer arbejdet medarbejderne i følelsesmæssigt belastende situationer?"

Der stilles ikke opfølgende spørgsmål. Der er ikke fritekstmuligheder.

Forberedelse, afvikling og opfølgning

Inden målingen præsenteres alle ledere i Rødovre Kommune for en drejebog, der angiver, hvordan lederne forbereder sig selv og deres personale på en kommende trivselsmåling. Af drejebogen fremgår det bl.a. at lederne skal afholde forberedende personalemøder, hvor de forbereder personalet på undersøgelsens indhold.

Målingen forberedes således i alle enheder med dialog om spørgsmålene. Herefter gennemføres målingen over en periode på 14 dage.

Efter målingen er der først møde i TRIO, hvor rapporten gennemgås og resultaterne tolkes og forberedes til den samlede personalegruppe. Herefter er der personalemødet, hvor den samlede personalegruppe gennemgår resultaterne.

Afhængigt af rapportens udfald skal der laves en kollektiv prioritering for at sikre sammenhæng mellem TRIOS tolkninger af resultaterne og de øvrige medarbejderes, sådan at der er overensstemmelse mellem oplevelserne. For overblikkets skyld indekseres svarene og kategoriseres i tre farver:

• For de grønne spørgsmål (index 66-100) beslutter arbejdspladsen selv håndteringen af det videre arbejde
• For de gule spørgsmål (index 50-65) skal der arbejdes målrettet med resultaterne og indsatserne bringes videre i MED.
• For de røde (index 0-49) skal der besluttes målrettede indsatser – MED skal inddrages og derudover skal fagchefen inddrages.

I 2025 er fristen 1. december for at udarbejde handleplaner. Lederne og TRIO anbefales at printe deres handleplaner ud og gøre dem synlige for arbejdsgruppen.

Der følges op på, at handleplanerne bliver lavet. Desuden skal der være løbende dialog om handleplanerne i perioden mellem målingerne, hvor der arbejdes med de konkrete indsatser i handleplanerne. Der er mulighed for bistand til handleplaner og indsatser fra arbejdsmiljøteamet i Staben for Økonomi og Personale og for at få midler fra den særlige arbejdsmiljøpulje på årligt 0,5 millioner kroner samt fra kommunens sundhedsordning. Desuden er der mulighed for ledelsessparring og rådgivning fra personaleparterne i Staben for Økonomi og Personale.

Endelig er der anden relevant ledelsesinformation, blandt andet data om sygefravær, personaleomsætning, personaledemografi og om arbejdsskader.

Fakta om nyeste trivselsmåling i Rødovre Kommune

Trivselsmålingen for 2025 viser en fremgang på social kapital fra 74 til 75 (af 100) med en svarprocent på 89 pct. mod 84 pct. i 2024. Det er forvaltningens vurdering at den høje svarprocent afspejler, at der i organisationen er stor opbakning til vigtigheden af arbejdet med trivselsmålingerne. De højest scorende spørgsmål er: ”Mit forhold til min leder er præget af gensidig respekt og tillid” og ”Jeg kan gå til min leder for at få hjælp til at løse konflikter, som jeg ikke selv kan løse”, samt ”Jeg stoler på, at mine kollegaer gør et godt stykke arbejde”.

Overordnet er målingen et udtryk for god ledelseskvalitet på tværs af Rødovre Kommune. Det er en markant fremgang i svarprocenten, og et flot og stabilt resultat. Der følges systematisk op på målingerne. Der er lokale udsving, og her danner besvarelserne grundlag for krav om handleplaner. Ved svar under index 49 skal der udarbejdes handleplan. Ved svar i index 49-65 skal der være en lokal drøftelse med medarbejderne, og der skal aftales indsatser og udarbejdes en handleplan på de relevante områder.

Der er indenfor de seneste år gennemført en organisatorisk transformation af de centrale stabsfunktioner, og der er foretaget organisatoriske ændringer i Teknisk Forvaltning. Parallelt er der aktuelt en række, større igangværende reformer på social- og sundhedsområderne og børneområdet. Større forandringsprocesser og omstændigheder af den art vil ofte føre til fald i social kapital, hvilket ikke er tilfældet.

Som supplement til trivselsmålingerne følges sygefraværet også nøje. Sygefraværet er faldet fra 6,1% sidste år til 5,8% i år. Der henvises til de kvartalsvise oversigter til Økonomiudvalget, herunder at faldet i sygefravær følger af de særlige indsatser, som lokalt er ledelsesdrevet i samarbejde med de lokale TRIOer, hvor der er igangsat et større arbejde med afsæt i systematiske opfølgninger for at nedbringe sygefraværet.

Alt i alt viser kombinationen af nye krav og målingen af social kapital og øvrige data ikke indikation for, at der skulle være særskilt behov for årlige lederevalueringer som et nyt måleinstrument eller for krav om yderligere handleplaner.

Anbefalinger

Årlige lederevalueringer er en forholdsvis omkostningstung opgave. Dels i støtteomkostninger til system og HR-konsulenttimer. Dels hos alle ledere og medarbejdere, som skal sikre forberedelse, afvikling og opfølgning. Der er derfor også en risiko for, at yderligere målinger vil kunne trække ledelseskapacitet væk fra ledelse af medarbejderne og kerneopgaverne, frem for at øge kvaliteten. Det kan også derigennem være en demotivationsfaktor.

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at indførelsen af årlige lederevalueringer ikke i sig selv vil medføre en positiv effekt på ledelseskvaliteten og det årlige ressourcetræk, som går fra faglig ledelse, vil ikke være proportionelt i forhold til de pæne resultater fra seneste trivselsmåling.

Der evalueres på processen efter hver gennemførte måling, herunder om der er behov for justeringer af spørgsmålenes form og indhold.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Såfremt der indføres årlige lederevalueringer vurderes det at have økonomiske konsekvenser.

Rødovre Kommune har ca. 3.700 medarbejdere, hvoraf godt 150 er ledere til og med niveau 4 (Direktører, Fagchefer, Ledere med reference til fagchef og decentrale ledere med reference til en leder under en fagchef). Estimeret central udgift til system vil være 0,5 millioner kr. det første år, og herefter 0,3 millioner samt 1 årsværk, der kan forberede, gennemføre målingen samt følge op og sikre ledelsesstøtte til analyse og handleplaner.

De estimerede udgifter tager ikke højde for de indirekte omkostninger til at 150 decentrale ledere skal bruge ca. 8 timer på forberedelse, afvikling og opfølgning med egen leder samt handleplaner, heri udfør det samlet tidsforbrug 1.200 timer årligt. Dertil kommer forberedelse og opfølgning i MED-organisationen og arbejdsfællesskaberne med personalemøder. Handleplansarbejdet trækker erfaringsmæssigt en del tid i arbejdsmiljøgrupperne/TRIO. Erfaringsmæssigt er det et mærkbart træk af ressourcer hos lederne, og i driften via medarbejderrepræsentanter og lokale dialoger.

Tidsplan

Ingen

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomisk Oversigt til decembermøderækken præsenterer den aktuelle forventning til regnskabet for 2025 på baggrund af opdaterede forudsætninger.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Opfølgningen på forbruget i 2025 viser en forventning om, at kommunens samlede driftsudgifter i 2025 bliver 37,8 mio. kr. højere end det aktuelle (korrigerede) budget. Det svarer til en afvigelse på 1,0 pct. af det samlede aktuelle nettodriftsbudget.

Det forventede merforbrug på driften skyldes altovervejende, at der på området for Tilbud til børn og unge med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget forventes merudgifter på 31,5 mio. kr., mens der på Folkeskolen m.m. under Børne- og Skoleudvalget forventes merudgifter på 18,3 mio. kr. Der forventes merudgifter på 10,0 mio. kr. på Tilbud til ældre og merudgifter på 8,7 mio. kr. på Tilbud til voksne med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget. Desuden forventes der merudgifter på 9,6 mio. kr. på Fritidsfaciliteter under Kultur- og Fritidsudvalget.

Der forventes mindreudgifter på 15,0 mio. kr. under Økonomiudvalget. Der er meldt mindreudgifter på 18,6 mio. kr. ind på sanktionspuljen, da puljen kan udmøntes til at imødegå merudgifter på service under Rødovre Kommunes andre udvalg. Desuden forventes der mindreudgifter på 8,8 mio. kr. på Sundhedsudgifter under Social- og Sundhedsudvalget.

Der forventes merudgifter på 12,0 mio. kr. til Førtidspensioner og personlige tillæg og merudgifter på 6,3 mio. kr.
på Kontante ydelser under Social- og Sundhedsudvalget. Sidstnævnte dækker primært over stigende udgifter til medfinansiering af boligydelse. Det modsvares dog af mindreudgifter på 29,5 mio. kr. til indkomstoverførsler under Beskæftigelsesudvalget. Desuden forventes der merindtægter på 10,0 mio. kr. fra den centrale refusionsordning.

Kommunens samlede anlægsudgifter forventes at udvise et mindreforbrug på skattefinansieret anlæg på 11,2 mio. kr. På brugerfinansieret anlæg forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage udgjorde ultimo oktober 433,3 mio. kr., hvilket er en forbedring på 11,2 mio. kr. siden sidste opfølgning og over den politiske målsætning på 150 mio. kr.

Likviditeten forventes at udgøre 408,5 mio. kr. ultimo oktober 2026.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Beslutningskompetence: ØU

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: ØU

Beslutningskompetence: ØU