Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Som led i konstitueringen skal der vælges en næstformand til Økonomiudvalget. Borgmesteren er, jf. styrelsesvedtægten §10 stk. 1, født formand for Økonomiudvalget.

Indstilling

Det indstilles,

at Flemming Lunde Østergaard Hansen udpeges som næstformand for Økonomiudvalget.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 1. december 2025 blev følgende kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt til Økonomiudvalget:

- Britt Jensen (A)

- Flemming Lunde Østergaard Hansen (A)

- Kim Drejer Nielsen (C)

- Kenneth Rasmussen (F)

- Peter Mikkelsen (Ø)

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse og Rødovre Kommunes styrelsesvedtægt.

Økonomiske konsekvenser

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Økonomiudvalget fungerer i perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Der er ingen meddelelsespunkter.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Stab for Strategi, Politik og Digitalisering vil på mødet give en introduktion til udvalgets ansvarsområde, struktur, budget samt igangværende og kommende større opgaver på udvalgets område.

Indstilling

Stab for Strategi, Politik og Digitalisering indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udvalgets første møde vil forvaltningen give en introduktion til udvalgets arbejde, som bl.a. vil omfatte:

• Gennemgang af de politikker, strategier og målsætninger, der hører under udvalgets ressortområde.
• Introduktion til udvalgets budget og økonomiske rammer.
• Præsentation af relevante råd, nævn og bestyrelser, som udvalget har tilknytning til eller tilsyn med.

Formålet med introduktionen er at give udvalgets medlemmer et solidt fundament for deres virke og beslutningskompetence, og sikre fælles forståelse for udvalgets opgaver, ansvar og rolle i den politiske og administrative kontekst. Derudover vil udvalget få mulighed for at drøfte, om der skal planlægges en udvalgstur – herunder formål, indhold og ønsker til destination og tidspunkt.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse. Rødovre Kommunes styrelsesvedtægt af 24. september 2025.

Økonomiske konsekvenser

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Ingen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i budgetårene 2022/23 afsat i alt 7,7 mio. kr. til de udendørs baner på tennisanlægget. Projektet omfatter omlægning af alle ni grusbaner til hybridbaner med lys. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges her til godkendelse. Projektregnskabets resultat er et mindreforbrug på 329.442 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at halvdelen af mindreforbruget på 164.721 kr. tilgår kassebeholdningen. Den anden halvdel af mindreforbruget tilgår tennisklubben som aftalt.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 13. januar 2026, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budget 2022 og 2023 blev der afsat midler til omlægning af grusbanerne på Rødovre Tennisanlæg. Der blev afsat i alt 7,7 mio. kr., hvoraf de 800.000 kr. blev finansieret af idrætspuljen. Projektet er nu afsluttet.

Alle ni rødgrusbaner er blevet omlagt til helårsbaner inkl. ny hybridbelægning, drænsystem, hegn og låger samt nyt, energibesparende LED-lysanlæg på stolper ved alle ni baner. Dertil er der blevet opsat lys ved parkeringspladsen samt langs stien, som fører til tennisklubbens klubhus.

I august 2023 blev projektet sendt i udbud, hvor fem firmaer efter forudgående aftale blev anmodet om at afgive tilbud. Ved den efterfølgende licitation modtog kommunen to tilbud, og her viste det sig, at den samlede tilbudssum for de indsendte tilbud var højere end den af Rødovre Kommune bevilgede anlægssum.

Ved en efterfølgende gennemgang og tilretning af projekteringsmaterialet blev det vurderet, at syv ud af de ni baner kunne renoveres inden for den bevilgede anlægssum ved et nyt udbud. Rødovre Tennisklub meddelte i den forbindelse, at klubben ønskede at medfinansiere de to sidste baner med henblik på at komme i mål med den fulde renovering af de oprindelige ni baner.

Rødovre Tennisklub godkendte på deres ekstraordinære generalforsamling den 29. november 2023 at afsætte 1.945.000 kroner til renovering af to baner samt etablering af et nyt låse- og adgangssystem.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 7.700.000 kr.

Medfinansiering fra Tennisklubben: 1.945.000 kr.

Forbrug i alt: 9.315.517 kr.

Mindreforbrug: 329.442 kr.

Fordeling af mindreforbruget med 50% til hhv. tennisklubben og Rødovre Kommune sker efter aftale mellem parterne fra november 2023 (se bilag). Der tilgår hhv. tennisklubben og Rødovre Kommune 164.721 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Fordeling af mindreforbruget med 50% til hhv. Tennisklubben og Rødovre Kommune jævnfør aftale mellem parterne fra november 2023 (se bilag). Der tilgår hhv. Tennisklubben og Rødovre Kommune 164.721 kr. Mindreforbruget på de 164.721 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til vandsektorloven godkende, at HOFOR Vand Rødovre A/S’ og HOFOR Spildevand Rødovre A/S’ takster er fastsat i overensstemmelse med gældende lovgivning. Dette kaldes en legalitetsgodkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at HOFORs takster for vand og spildevand i 2026 godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. januar 2026, pkt. 5:

Anbefales

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S fastsætte takster i overensstemmelse med indtægtsrammen fra Vandsektortilsynet, Konkurrencestyrelsen, hvorefter de skal legalitetsgodkendes af kommunalbestyrelsen. HOFOR har den 24. november 2025 anmodet Kommunalbestyrelsen om at legalitetsgodkende følgende takster for 2026:

• HOFOR Vand Rødovre A/S takst - vandpris - 19,64 kr. ekskl. vandafgift og ekskl. moms
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 1 jf. trappemodellen 24,37 kr. ekskl. moms
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 2 jf. trappemodellen 19,50 kr. ekskl. moms
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 3 jf. trappemodellen 9,75 kr. ekskl. moms.

Hvad angår vandafledningsafgiften er det et lovkrav, at virksomheder med stort vandforbrug skal have rabat. Det er årsagen til, at der eksisterer en "trappemodel" med 3 forskellige takster for vandafledningsafgift. Private husstande, offentlige myndigheder og mindre virksomheder skal alle betale den høje sats, som i 2026 er på 24,37 kr./m³ ekskl. moms.

Takstfastsættelsen for 2026 tager udgangspunkt i indtægtsrammen fra Vandsektortilsynet. Vejbidraget er budgetteret til 0,9 mio. kr. Yderligere specifikation af budgetterede omkostninger, investeringsbudgetter, nøgletal mv. fremgår af bilag til mødesagen.

Det fremgår af bilagsmaterialet, at takstprovenuet overholder indtægtsrammerne fra Vandsektortilsynet. Taksterne overholder endvidere hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

På grundlag af det materiale HOFOR har fremsendt, vurderer Teknisk Forvaltning, at taksterne for 2026 er lovlige og kan legalitetsgodkendes af Kommunalbestyrelsen.

Langsigtet takstudvikling

Det fremgår af HOFORs langtidsbudget (bilag til sagen), at der frem til 2035 forventes en betydelig stigning i vandprisen i Rødovre. Der er en række forskellige forklaringer på dette herunder:

• Ny regulering giver mulighed for at indregne tillægsgivende investeringer i taksten 2 år end tidligere. Ændringen forbedrer den dårlige likviditet i vandselskabet i Rødovre, men alligevel forventer HOFOR stadig, at vandselskabet må søge om investeringstillæg fra 2033 og frem for at bringe balance i økonomien. Man kan sige, at forbrugerne hidtil har betalt for lidt, og at taksterne fremover i højere grad kommer til at svare til de faktiske udgifter.

• Investeringer i nye vandværker og blødt vand. De sidste nye vandværker forventes taget i brug i 2031 og 2032, og på det tidspunkt skal forbrugerne betale den fulde pris for blødt vand. Til gengæld opnås økonomiske besvarelser ved længere levetid for maskiner, lavere forbrug af sæbe mv.

• Store investeringer i renovering af utætte vandrør. Blandt kommunerne i HOFOR har Rødovre klart det største vandtab. Vandtabet har i en årrække ligget over 10%, hvilket udløser strafafgifter til Staten. HOFORs plan for renovering af utætte vandledninger samt en mulig forklaring på det høje vandtab er beskrevet nærmere i bilag til mødesagen.

• Fortsatte investeringer på spildevandsområdet herunder til Harrestup Å kapacitetsplanen samt et nyt bassin ved Stadion, der skal nedbringe antallet af overløb til Harrestrup Å jævnfør Rødovre Kommunes spildevandsplan.

• Borgerne i Rødovre er blevet rigtig gode til at spare på vandet. For 10 år siden lå vandforbruget på omkring 110 liter pr. person pr. dag, men i dag er det faldet til under 90 liter pr. person pr. dag. Da de fleste udgifter er faste, medfører dette en højere vandpris men ikke i samme grad en højere økonomisk belastning af husholdningerne.

Lov- og plangrundlag

Vandsektorloven, LBK nr. 265 af 6. marts 2025

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 1431 af 5. december 2024

Økonomiske konsekvenser

Den samlede vandpris stiger cirka 15% i forhold til 2025. Vandtaksten stiger 46% og vandafledningsafgiften 2%. Stigningen i vandprisen i 2026 medfører en årlig merudgift på 717 kr. for en lejlighed og 1.182 kroner for et parcelhus ved et typisk vandforbrug.

Tidsplan

Taksterne skulle have være godkendt senest 31. december 2025, men pga. sen modtagelse af materialet fra HOFOR måtte sagen udskydes til møderækken i januar 2026. Taksterne gælder fra 1. januar 2026 til 31. december 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Denne indstilling rummer administrationsgrundlaget for helhedsgenopretning af kommunens veje. Det bygger på politiske beslutninger truffet i 2025 og angiver rammer og principper for helhedsgenopretningen. Planlægningen sker i rullende to års planer, som suppleres med foreløbige forslag for tredje og fjerde år, der fortløbende justeres gennem tæt koordinering med de aktører, som arbejder i kommunens veje.

Arbejdet med helhedsopretningen har været behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 1. april 2025, sag. nr. 30 i form af en analyse af standen af vejnettet, ved temadrøftelse om genopretning i Kommunalbestyrelsen den 27. maj 2025 samt på Kommunalbestyrelsens møde 17. juni 2025, sag nr. 99.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at administrationsgrundlaget for helhedsgenopretningen af kommunens veje godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. januar 2026, pkt. 6:

Anbefales

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Et velfungerende vejnet er afgørende for trafiksikkerhed, fremkommelighed og miljø og dermed centralt for velfærdssamfundets mobilitet og udvikling. Samtidig bidrager det til at sikre en sammenhængende og funktionel by. Mange store gravearbejder, årelang slitage og løbende vejrskift medfører skader på og nedslidning af vejene. Det er derfor vigtigt, at der på både kort og langt sigt er fokus på at sikre velfungerende veje i kommunen.

Vejnettets tilstand måles som restlevetid, hvor 100 % er helt nyt, og 0 % er nedslidt. Et sundt niveau er ca. 50 %. Den seneste analyse viser, at flere dele af vejnettet ligger under dette niveau – særligt kørebaner (37 %), fortove (44 %) samt vejafvanding og signalanlæg (ca. 40 %), mens cykelstier har en restlevetid på 63%. Derfor er der i budget 2026 og i efterfølgende overslagsår afsat beløb til en helhedsgenopretning af kommunens vejnet, som netop dækker helheden, dvs. både veje, cykelstier og fortov.

Administrationsgrundlaget bygger på følgende rammebetingelser:

• Koordinering med ledningsarbejder: Genopretning tilrettelægges, så opgravning i nyrenoverede veje undgås, hvor det er muligt.
• Samlet hensyn: Planlægningen sker ud fra vejens tilstand, hensyn til beboere og øvrige projekter. Nogle strækninger udskydes af hensyn til planlagte gravearbejder, mens andre oprettes straks, hvis tilstanden er kritisk.
• Strategisk sammenhæng: Genopretningen koordineres med kommunens øvrige strategier og projekter, herunder cykelstrategi, biodiversitetsplan, mobilitetsplan og kommende træpolitik.
• Retablering efter gravearbejder: Ledningsejere har som udgangspunkt ansvar for endelig retablering. Kommunen kan, hvor det passer ind i helhedsplanen, tilbyde at stå for asfaltering mod økonomisk bidrag fra ledningsejerne for at sikre et bedre samlet resultat.
• Helhedsorienteret opretning: Genopretning omfatter kørebane, cykelsti, kantsten, fortove og vejafvanding, hvor det er nødvendigt.

I de sidste mange år har vedligehold af veje, stier samt en række opgaver på det grønne område været håndteret af driftsmidler på den såkaldte sti, vej og parkpulje. Det har primært været vedligehold af eksisterende infrastruktur, f.eks. ny asfalt eller renovering af fortove, mens f.eks. etablering af cykelstier er sket på anlægsprojekter. Budgettet har været ca. 9 mio. kr. årligt de sidste 2 år.

Lov- og plangrundlag

Budgetresolution i forbindelse med budget 2025

Budget 2026

Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse 435 af 24. april 2024

Rødovre kommunes cykelstrategi

Rødovre kommunes biodiversitetsplan

Økonomiske konsekvenser

I budget 2026 og de efterfølgende overslagsår er der afsat midler til helhedsgenopretning af kommunens veje – både som driftsmidler og anlægsmidler.

Det foreslås, at anlægsmidler fremover straksbevilges i forbindelse med budgetprocessen og efterfølgende behandles af Teknik- og Miljøudvalget ved prioritering af konkrete opgaver. Helhedsgenopretningen gennemføres under den eksisterende Sti-, vej- og parkpulje, men med en forhøjet økonomisk ramme bestående af driftmidler og anlægsbevillinger.

Afsatte midler:

• Driftsmidler: 11,4 mio. kr. årligt i 2026, 2027 og 2028 til almindelig drift og vedligehold. Fra 2029 forhøjes beløbet til 15,1 mio. kr. årligt.
• Anlægsmidler: I 2027 og 2028 afsættes 15 mio. kr. årligt, i 2029 afsættes 5 mio. kr. I årerne 2028-2035 er der desuden afsat anlægsmidler i budgettet til en række forskellige projekter.

Den samlede sum til helhedsgenopretning dækkende driftsmidler og anlægsmidler til eksisterende og nye projekter vil være som følgende:

• 2026: 11,4 mio. kr. til drift
• 2027: 11,4 mio. kr. til drift og 15,0 mio. kr. til anlæg
• 2028: 11,4 mio. kr. til drift og 18,6 mio. kr. til anlæg
• 2029: 15,1 mio. kr. til drift og 29,9 mio. kr. til anlæg
• 2030: 15,1 mio. kr. til drift og 23,4 mio. kr. til anlæg
• 2031: 15,1 mio. kr. til drift og 22,2 mio. kr. til anlæg
• 2032: 15,1 mio. kr. til drift og 43,8 mio. kr. til anlæg
• 2033: 15,1 mio. kr. til drift og 19,4 mio. kr. til anlæg
• 2034: 15,1 mio. kr. til drift og 19,2 mio. kr. til anlæg
• 2035: 15,1 mio. kr. til drift og 19,2 mio. kr. til anlæg

I årene herefter er der årligt afsat 15 mio. kr. til drift og 8,7 mio. kr. til cykelstrategien.

Ovenstående anlægsmidler for årene 2026-2029 samt 4 mio kr. til adgangsvej til byggefelt og flytning af mobilmast svarer til de 67 mio. kr., der fremgår af budgettet.

Tidsplan

Teknisk Forvaltning anbefaler, at planlægningen fremadrettet sker i rullende to-årige planer. Derudover udarbejdes et foreløbigt forslag for tredje og fjerde år, som justeres løbende. Planerne forelægges Teknik- og Miljøudvalget hvert år i marts, mens status og opfølgning sker hver oktober.

Med udgangspunkt i dette påbegyndes helhedsgenopretning i 2026. En detaljeret plan for 2026-2027 samt foreløbig plan for 2028-2029 behandles af Teknik- og Miljøudvalget i marts 2026, med en opfølgende status i oktober 2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i budget 2026 tildelt midler til opsætning af bænke på Vestvolden. Der er foreslået 10 placeringer, som vil være realiserbare i hht. eksisterende beskyttelser på arealerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der opsættes 10 bænke på Vestvolden på de foreslåede placeringer.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 13. januar 2026, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i budgetaftalen for 2026 indgået med samtlige partier afsat 75.000,- til bænke på Vestvolden med drøftelse og prioritering i Klima- og Naturudvalget. Forvaltningen har foreslået placering af 10 nye bænke på Vestvolden (bilag). Placeringen er foreslået ud fra et supplement til den nuværende bænkeplacering.

Bænketype på selve fortidsmindet skal i valg af design følge det eksisterende godkendte inventar for Vestvolden, som findes i Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden (Bilag 6 til Plejeplanen). Bænketypen (NH listebænk) er dermed samme type design, som de nuværende bænke langs Voldgaden, og samme type som findes i Rødovre Kommunes Designmanual, Rødovres standardbænk i naturområder.

For at fastholde det historiske helhedsbillede og æstetiske forløb langs Voldgaden, sættes inventar, som eksempelvis bænke, ikke helt ud til Voldgadeforløbet mellem voldgadetræerne, men trækkes tilbage til glaciset (forsvarsværkets skråning), som det ses i dag med de eksisterende bænke. Vestvoldens nuværende bænke er placeret, hvor der er historiske overgange over det fortløbende grøftesystem langs Voldgaden (dvs. hvor grøfterne på strækninger er konstrueret under terræn). Således kan man passerede grøfteforløbene, og tilgå bænkene, og fortsætte videre op på Voldkronen, af de stier, der netop forløber ud fra disse overgange.

Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden beskriver denne specifikke tilladte placering som ’’mellem voldfod og voldgaden’’.

Der foreligger en særlig 5-årig forhåndstilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til tiltag på fortidsmindet. Opsætning af bænke er inkluderet, så længe Styrelsen orienteres, og opsætningsretningslinjerne overholdes.

De nye bænke kan underbygge eksisterende netværk af bænke samtidig med at være placeret, hvor de historiske overgange over grøfterne tillader en tilbagetrukken placering fra Voldgaden. Forslagets konkrete placeringslokaliteter udbygger og supplerer forløbende øvrige stinetværk som hjertestien, stier til og fra boligområder, villaveje m.v. Derudover vil der være flere opholds- og rastemuligheder ved fortidsmindets historiske bygværker samt ved strategisk og biologisk interessante lokaliteter. Forvaltningen vurderer, at placeringen giver en udvidet mulighed for at opleve Vestvoldens kultur, natur og rekreative muligheder.

Lov- og plangrundlag

Naturbeskyttelsesloven LBK nr 240 af 13/03/2019, Museumsloven LBK nr 358 af 08/04/2014, Fortidsmindefredningen Fr.nr. 3130:16 Vestvolden, Naturbeskyttelsesfredningen Fr.nr. 07878.00 Vestvolden.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 75.000 på driftsbevilling i 2026.

Tidsplan

Bænkene bestilles og planlægges opsat i 1. halvdel af 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som følge af ny lovgivning, skal Kommunalbestyrelsen vedtage en timetakst for miljøtilsyn med virksomheder, der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen, samt for behandling af ansøgninger om godkendelse og andre opgaver efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven. Tidligere blev timetaksten fastsat af Miljøstyrelsen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der opkræves gebyr for miljøtilsyn med virksomheder med virkning fra 1. februar 2026.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. januar 2026, pkt. 7:

Anbefales

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som følge af ny lovgivning, der træder i kraft 1. januar 2026, skal kommunerne årligt fastsætte en timetakst for brugerbetaling i forbindelse med tilsyns- og godkendelsesarbejde på virksomheder (og husdyrbrug) omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen. Formålet med brugerbetalingen er at dække myndighedens omkostninger til udførelse af de brugerbetalingsbelagte opgaver. Kommunerne har frist indtil 1. marts 2026 til at fastsætte og offentliggøre taksten.

Tidligere blev timetaksten fastsat af Miljøstyrelsen.

I Rødovre Kommune er de tilsynspligtige virksomheder fx autoværksteder og maskinværksteder, mens godkendelsespligtige virksomheder omfatter affaldsmodtagere herunder genbrugsstationen.

Godkendelses- og tilsynsmyndigheden opkræver hvert år i november måned brugerbetaling fra de virksomheder m.v., hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år, medmindre brugerbetaling allerede er opkrævet.

Hvad dækker timetaksten?

Gebyret skal være en timetakst og dække de omkostninger, opgaven giver anledning til. Dette omfatter udgifter til personale, fagsystem (Miljøweb) og administrationsomkostninger i form af overhead.

Tidsforbrug i perioden 2022-2025

I perioden 2022- 2025 har tilsynsmyndigheden i gennemsnit brugt 223 timer om året på miljøtilsyn med virksomheder omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen og ca. 35 timer årligt på behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser.

Udgifter

Til sagsbehandling af miljøtilsyn, gebyropkrævning og tilbagemelding til Miljøstyrelsen benyttes fagsystemet Miljøweb. I 2026 er den årlige udgift brugsret- og hostingafgift 143.304 kr. ekskl. moms.

Miljøweb anvendes også til registrering og sagsbehandling af de styrkede affaldstilsyn, hvorfor udgifterne fordeles mellem de to typer tilsyn, og indgår i beregningen af timetaksten.

Timetaksten

Timetaksten for miljøtilsyn og timetakst for behandling af godkendelser efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, vil være én og samme takst, da det er de samme systemudgifter og den samme medarbejdergruppe, der varetager opgaverne. Det foreslås, at timetaksten i 2026 fastsættes til 858,16 kr. pr. time ekskl. moms, hvor der konteres for påbegyndt ½ time.

Lov- og plangrundlag

• Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
• Miljøbeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser

Timetaksten til dækning af virksomhedstilsyn udgør 858,16 kr. pr time ekskl. moms i 2026.

I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2027 vil taksten genberegnes på baggrund af de opnåede erfaringer.

Tidsplan

Det nye gebyr træder i kraft 1. februar 2026 og vil blive offentliggjort på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten i budget 2026 er der afsat et rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. i forbindelse med indflytning i Borgerhuset i 2028. Der ansøges i den forbindelse om en anlægsbevilling.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling i 2026 på 1,0 mio. kr. til forarbejder i forud for indflytning i Borgerhuset, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. i 2026 samt
2. at der gives bevilling i 2026 på driften til Økonomiudvalget på 0,6 mio. kr., der finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I 2028 samles de kommunale funktioner i Borgerhuset samt i det eksisterende rådhus. Etableringen af Borgerhuset omfatter indretning af arbejdspladser, borgerrum, møderum, kantine samt IT-infrastruktur. Indretning i det eksisterende rådhus skal i samme ombæring bearbejdes.

Der er i anlægsbudgettet over de kommende år afsat midler til indretningen af borgerhuset. Processen med forberedelse af ibrugtagning af borgerhuset igangsættes i 2026 og derfor skal de midler, der er afsat i 2026 frigives. Midlerne i 2026 anvendes til at koordinere og planlægge processen med at klargøre indretning og flytningen.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler

Økonomiske konsekvenser

Der er i årene 2026-2028 afsat i alt 19,2 mio. kr. til indretning af Borgerhuset.

Beløbet er fordelt som følgende:

• 1,6 mio. kr. i 2026,
• 16,9 mio. kr. i 2027 til klargøring af ibrugtagning, herunder indretning af arbejdspladser, borgerrum, møderum, kantine, IT-infrastruktur samt arbejdsmiljø.
• 0,7 mio. kr. i til arbejdsmiljøtiltag i 2028.

Heraf afsættes 0,6 mio. kr. i hhv. 2026 og 2027 til driftsmidler til koordinering af indsatsen.

Periodiseringen af beløbene bliver revurderet i forbindelse med budget 2027.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

AKB Rødovre, afdeling Ved Milestedet har fremsendt ansøgning om godkendelse af skema B i forbindelse med igangsættelse af renoveringen af afdelingen til Kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed på det almene boligområde tage stilling til projektet og finansieringen.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at det godkendes, at de samlede udgifter til helhedsplanen udgør i alt 198.256.530 kr., hvorfor de støttede arbejder er 34.417.943 kr., og de ustøttede arbejder er 163.838.587 kr.,

2. at det godkendes, at kommunen yder garanti for lånet svarende til 100% for det støttede lån på 34.417.943 kr., og 100% for det ustøttede lån på 168.838.587 kr.,

3. at finansieringen for de ustøttede arbejder godkendes ved kapitaltilførsel, hvoraf kommunens andel udgør 100.000 kr., henlæggelsesmidler, trækningsret, fællespuljetilskud, samt lån, og

4. at den beregnede gennemsnitlige huslejestigning på 10,86 % svarende til 1.076 kr. pr. m² godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 15. december 2020, sagsnr. 241, godkendt skema A for helhedsplanen omfattende renovering af vinduer, ventilation, facader og tag samt bearbejdning af udearealerne med den tilhørende finansiering og huslejestigning. Kommunalbestyrelsens godkendelse var betinget af, at beboerne på et afdelingsmøde godkendte projektet og dets økonomiske konsekvenser inden den 1. april 2021. Betingelsen kom som følge af Boligaftalen 2020, som betød, at Kommunalbestyrelsen skulle godkende skema A inden udgangen af 2020. Grundet covid-19 restriktioner blev fristen for beboernes godkendelse forlænget til 1. oktober 2021.

Helhedsplanen blev forelagt beboerne på afdelingsmøde den 20. september 2021, hvor helhedsplanen blev vedtaget.

KAB har på vegne af AKB Rødovre den 27. november 2025 fremsendt ansøgning om skema B til Kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. bilag 1.

Beboerne har på et ekstraordinært afdelingsmøde den 11. november 2025 godkendt projektet. Organisationsbestyrelsen har på et møde den 15. december 2025 godkendt projektet.

Helhedsplanen omfatter følgende arbejder:

- Vinduer udskiftes til tidssvarende energivinduer i alle boliger.

- Efterisolering af væg i depotrum mod altanværelse i højhusene og lavblokkene.

- Facader på lavblokkene renoveres og efterisoleres, og der opsættes solceller.

- Der etableres balanceret mekanisk ventilation i lavblokkene.

Siden Kommunalbestyrelsens godkendte skema A er der sket projekttilpasninger således, at LAR-projekt (Lokal Afledning af Regnvand) og udvidelse af altaner er udgået som følge af fordyrelse af projektet. Arbejder omhandlende udenomsarealer er ligeledes udgået med samme begrundelse.

Skema B

Ved skema A-niveau har Kommunalbestyrelsen godkendt en samlet anskaffelsessum på 159.701.322 kr. AKB Rødovre søger nu om godkendelse af helhedsplanen, som løber op i 198.256.530 kr., hvorfor de støttede arbejder udgør 34.417.943 kr., og de ustøttede arbejder udgør 163.838.587 kr.

Fravigelse mellem skema A og B skyldes stigende priser på materialer og finansieringsomkostninger. Skema B fordeler sig således:

Entrepriseomkostninger i alt 168.161.765 kr.

Omkostninger 28.012.200 kr.

Gebyrer 2.082.565 kr.

Samlet anskaffelsessum 198.256.530 kr.

Finansiering af projektet:

De støttede arbejder på 34.417.943 kr. finansieres med et 30-årigt lån, hvor Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte.

De ustøttede arbejder på 163.838.587 kr. finansieres som følge:

30-årigt ustøttet lån 109.598.587 kr.

Frie henlæggelsesmidler 41.600.000 kr.

Kapitaltilførsel 500.000 kr.

Egen trækningsret 3.040.000 kr.

Fællespuljetilskud 9.100.000 kr.

Landsbyggefonden har vurderet, at der er behov for kapitaltilførsel på 500.000 kr. Kapitaltilførslen er godkendt ved skema A og kaldes også for femtedelsordning, hvor kommunen skal yde lån svarende til 1/5 af behovet, dvs. 100.000 kr.

Udover kommunens andel af femtedelsordningen ansøges der om 100% kommunal garanti for det støttede lån og ustøttede lån på henholdsvis 34.417.943 kr. og 163.838.587 kr.

Husleje

Det forventes, at efter gennemførsel af helhedsplanen, vil huslejen stige ca. 10,86% svarende til 105,36 kr. pr. m2 således, at huslejen vil udgøre 1.076 kr. pr. m2.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10, lov om almene boliger §§ 29, 91, 92 og Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

For de støttede arbejder ansøges er der om 100% kommunal garanti svarende til 34.417.943 kr. Garantien for det støttede lån stilles som regaranti over for staten. Landsbyggefonden påtager sig forpligtelsen til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Dog er Landsbyggefonden forpligtelse begrænset til indestående i landsdispositionsfonden, jf. almenboliglovens § 91, stk. 11-14.

For de ustøttede arbejder ansøges der om 100% kommunal garanti på 163.838.587 kr.

Derudover skal kommunen yde et lån på 100.000 kr. som en del af femtedelsordningen til brug for finansieringen af helhedsplanen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Arbejdernes Boligselskab har fremsendt en ansøgning om midlertidig nedlæggelse af et værelse til brug for et ejendomskontor. Kommunalbestyrelsen skal behandle og godkende nedlæggelsen.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitaliering indstiller,

at ansøgningen om midlertidig nedlæggelse af bolig i op til 10 år godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Arbejdernes Boligselskab har haft ejendomskontor i kælderen på Tårnvej i afdeling Pedersborg, men Arbejdstilsynet har vurderet, at kælderen ikke lever op til reglerne om godt arbejdsmiljø.

Boligselskabet kigger på alternative løsninger, f.eks. at opføre et nyt ejendomskontor ved siden af selskabslokalet eller lave et driftsfællesskab, men dette har længere udsigter.

DAB-Lejerbo har derfor på vegne af Arbejdernes Boligselskab den 15. august 2025 sendt ansøgning om midlertidig nedlæggelse af et værelse op til 10 år på adressen Rødager Alle 54, st. mf., jf. bilag 1. Det er en bolig, som har status af et enkeltværelse uden køkken. Faciliteterne i kælderen vil stadig blive benyttet af personalet til bad og omklædning.

Driftsbekendtgørelsens § 119, stk. 3 giver mulighed for at nedlægge en bolig midlertidigt i maksimalt 10 år med henblik på anvendelse til forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet.

Det er boligselskabets vurdering, at ejendomsmesteren har en central rolle for beboerne, og at ejendomsmesteren ofte fungerer som den sociale vicevært for beboerne. Ejendomsmesteren er i tæt dialog med beboerne og har den nærmeste og tætteste kontakt til beboerne. Det er et stort ønske for beboerne, at have ejendomsmesteren tæt på. Dette også af hensyn til de gangbesværede som får bedre tilgængelighed til kontoret.

Organisationsbestyrelsen har ved mail den 16. januar 2025 godkendt den midlertidige nedlæggelse i op til 10 år og samtidig godkendt, at den manglende lejeindtægt for værelset på i alt 33.012 kr. om året skal tilrettes ved budgetlægning for de kommende år. Beboerne er blevet orienteret herom ved det ordinære afdelingsmøde maj 2025 i forbindelse med godkendelse af driftsbudgettet for 2026.

Lov- og plangrundlag

Driftsbekendtgørelsens § 119, stk. 3

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. oktober 2025, at initiativretsforslag vedrørende lederevaluering sendes til realitetsbehandling og beslutning i Økonomiudvalget. Der skal med denne sag tages stilling til forslaget om indførelse af årlig systematisk lederevaluering med fokus på trivsel. Som led i sagens oplysning vil personalechef Marianne Fæster Nielsen holde et mundtligt oplæg på mødet om, hvordan Rødovre Kommune i dag arbejder med trivselsmålinger.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at det godkendes, at de eksisterende trivselsmålinger fortsætter med en 2-årig kadence.

Beslutning fra Økonomiudvalget 2018-25, 10. december 2025, pkt. 259:

Sagen udsat.

Beslutning

Godkendt med 4 stemmer for (A, F og Ø) og 1 imod (C).

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Konservative har stillet forslag om indførsel af årlig systematiske lederevaluering med fokus på trivsel. Forslaget er motiveret med, at indførsel af lederevalueringer kan være med til at skabe en kultur med åbenhed, dialog og udvikling, hvor medarbejdernes trivsel står i centrum.

Generelt arbejdes der med en ny organisatorisk og kulturel tilgang til HR-indsatser, hvor der er en klar retning og fokus på effekt. Det er et led i professionaliseringen, også af ledelsesarbejdet på alle niveauer fra direktion, chefforum og lederforum og videre ud i forvaltningernes ledelsesgrupper, som blev igangsat med organisationsændringen i 2023.

Konkret betyder det for HR-indsatserne, at de tager afsæt i hypoteser om hvilke HR-strategiske temaer, som de vil have effekt på, være sig ledelse, kompetencer, arbejdsmiljø, rekruttering eller tilknytning.

Arbejdet med de konkrete indsatser sker i dialog med de relevante chef- og ledelsesgrupper og medarbejderrepræsentanter. Det vil altid være direktionen, chefforum og lederforum samt Hovedudvalget for tværgående indsatser. Lokale indsatser involverer på tilsvarende vis de lokale ledere og medarbejderrepræsentanter. Det handler om ejerskab og at ændre på hverdagen sammen til gavn for fagligheden, borgerne og trivslen.

Et eksempel på den ændrede tilgang er arbejdet med sygefravær er det statsstøttede projekt ”Sammen om Nærværet” om nedbringelse af sygefravær i Børne- og kulturforvaltningen. Metode og produkter bredes ud til alle arbejdspladser, og effekterne begynder at komme. Tendens er at sygefraværet falder.

Arbejdet med trivselsmålinger i Rødovre Kommune skal ses i den kontekst. Målingerne er helt centrale i at få data til brug for de rigtige indsatser og for at følge effekten af igangværende indsatser. Trivselsmålinger er et godt værktøj i datadrevet ledelse, og suppleres af en række andre kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data er især samlet i kommunens BI-system RKiTal med stamdata og blandt andet data om sygefravær og personaleomsætning.

Konkret gennemfører Rødovre Kommune systematisk trivselsmålinger, hvor man måler på social kapital og APV (ArbejdsPladsVurdering). Tidligere har der været APV hvert tredje år, som er lovgivningskravet, og der har desuden været gennemført målinger af Social kapital. Efter dialog i Hovedudvalget, senest i 2024, er der enighed om, at der gennemføres målinger hvert andet år med ensartede målinger, så det er let at følge udvikling og effekt af indsatser. Det betyder, at der hvert andet år gennemføres en samlet trivselsmåling bestående af både APV og Social kapital, hvortil der knytter sig grundige organisatoriske processer

Den samlede ramme for trivselsmålingen har fem hovedpunkter:

1) Social Kapital

2) Fysisk APV

3) Kemisk arbejdsmiljø

4) Krænkelser

5) Følelsesmæssigt belastende situationer

Ad1) Social Kapital

Måling af social kapital består af tre hovedelementer: Tillid, retfærdighed og samarbejde. De tre elementer indeholder alle spørgsmål, som evaluerer egen leder og ledelsen over. Desuden måler Rødovre Kommune på kvalitet i kerneopgaven. Målingerne er anonyme for alle medarbejdere, der besvarer målingen.

Alle medarbejdere præsenteres for 14 spørgsmål. Af disse er der fire spørgsmål, som direkte evaluerer ledelse, og et spørgsmål, som evaluerer ledelsen over lederen. Der er ikke fritekstmulighed. Spørgsmål om ledelse:

• Tillid

Mit forhold til min leder er præget af gensidig respekt og tillid

Jeg har tillid til udmeldinger fra ledelsen over min leder

• Retfærdighed

Jeg kan gå til min leder for hjælp til at løse konflikter

• Samarbejde

Min leder formidler beslutninger så de giver mening

Jeg anerkendes af min leder for mit arbejde

Generelt er der sammenhæng mellem høj social kapital og ledelseskvalitet, fordi tillid, retfærdighed og samarbejde forudsætter, at ledelsen understøtter og fremmer alle tre dele. Enheder, hvor ledelsen ikke gør det, vil slå ud med lavere social kapital, hvor der følges op med krav om handleplan.

Ad 2) Fysisk APV

Spørgeskemaet er brancheopdelt, og hver branche besvarer 11–20 spørgsmål, tilpasset deres konkrete opgaver og arbejdsmiljø. Respondenter tilbydes et fritekstfelt til kommentarer om det fysiske arbejdsmiljø.

Ad 3) Kemisk arbejdsmiljø

Spørgsmål om kemisk arbejdsmiljø vises kun, hvis medarbejderen svarer ja til, at de arbejder med kemiske stoffer og materialer. Der er ikke fritekstmuligheder.

Ad 4) Krænkelser

Alle medarbejdere får spørgsmål om oplevelser af krænkende adfærd inden for disse kategorier:

• Mobning
• Seksuel chikane
• Digital chikane
• Trusler om vold
• Fysisk vold
• Diskrimination
• Verbal overfusning

Respondenter angiver herefter, hvem krænkelsen kommer fra (kollega, leder, medarbejder, samarbejdspartner, borger, pårørende eller ”ønsker ikke at svare”). De får også mulighed for at oplyse, om de er gået videre med sagen, og om de har fået tilstrækkelig hjælp. Der er ikke fritekstmuligheder.

5) Følelsesmæssigt belastende situationer

Alle medarbejdere besvarer ét spørgsmål:
"Bringer arbejdet medarbejderne i følelsesmæssigt belastende situationer?"

Der stilles ikke opfølgende spørgsmål. Der er ikke fritekstmuligheder.

Forberedelse, afvikling og opfølgning

Inden målingen præsenteres alle ledere i Rødovre Kommune for en drejebog, der angiver, hvordan lederne forbereder sig selv og deres personale på en kommende trivselsmåling. Af drejebogen fremgår det bl.a. at lederne skal afholde forberedende personalemøder, hvor de forbereder personalet på undersøgelsens indhold.

Målingen forberedes således i alle enheder med dialog om spørgsmålene. Herefter gennemføres målingen over en periode på 14 dage.

Efter målingen er der først møde i TRIO, hvor rapporten gennemgås og resultaterne tolkes og forberedes til den samlede personalegruppe. Herefter er der personalemødet, hvor den samlede personalegruppe gennemgår resultaterne.

Afhængigt af rapportens udfald skal der laves en kollektiv prioritering for at sikre sammenhæng mellem TRIOS tolkninger af resultaterne og de øvrige medarbejderes, sådan at der er overensstemmelse mellem oplevelserne. For overblikkets skyld indekseres svarene og kategoriseres i tre farver:

• For de grønne spørgsmål (index 66-100) beslutter arbejdspladsen selv håndteringen af det videre arbejde
• For de gule spørgsmål (index 50-65) skal der arbejdes målrettet med resultaterne og indsatserne bringes videre i MED.
• For de røde (index 0-49) skal der besluttes målrettede indsatser – MED skal inddrages og derudover skal fagchefen inddrages.

I 2025 er fristen 1. december for at udarbejde handleplaner. Lederne og TRIO anbefales at printe deres handleplaner ud og gøre dem synlige for arbejdsgruppen.

Der følges op på, at handleplanerne bliver lavet. Desuden skal der være løbende dialog om handleplanerne i perioden mellem målingerne, hvor der arbejdes med de konkrete indsatser i handleplanerne. Der er mulighed for bistand til handleplaner og indsatser fra arbejdsmiljøteamet i Staben for Økonomi og Personale og for at få midler fra den særlige arbejdsmiljøpulje på årligt 0,5 millioner kroner samt fra kommunens sundhedsordning. Desuden er der mulighed for ledelsessparring og rådgivning fra personaleparterne i Staben for Økonomi og Personale.

Endelig er der anden relevant ledelsesinformation, blandt andet data om sygefravær, personaleomsætning, personaledemografi og om arbejdsskader.

Fakta om nyeste trivselsmåling i Rødovre Kommune

Trivselsmålingen for 2025 viser en fremgang på social kapital fra 74 til 75 (af 100) med en svarprocent på 89 pct. mod 84 pct. i 2024. Det er forvaltningens vurdering at den høje svarprocent afspejler, at der i organisationen er stor opbakning til vigtigheden af arbejdet med trivselsmålingerne. De højest scorende spørgsmål er: ”Mit forhold til min leder er præget af gensidig respekt og tillid” og ”Jeg kan gå til min leder for at få hjælp til at løse konflikter, som jeg ikke selv kan løse”, samt ”Jeg stoler på, at mine kollegaer gør et godt stykke arbejde”.

Overordnet er målingen et udtryk for god ledelseskvalitet på tværs af Rødovre Kommune. Det er en markant fremgang i svarprocenten, og et flot og stabilt resultat. Der følges systematisk op på målingerne. Der er lokale udsving, og her danner besvarelserne grundlag for krav om handleplaner. Ved svar under index 49 skal der udarbejdes handleplan. Ved svar i index 49-65 skal der være en lokal drøftelse med medarbejderne, og der skal aftales indsatser og udarbejdes en handleplan på de relevante områder.

Der er indenfor de seneste år gennemført en organisatorisk transformation af de centrale stabsfunktioner, og der er foretaget organisatoriske ændringer i Teknisk Forvaltning. Parallelt er der aktuelt en række, større igangværende reformer på social- og sundhedsområderne og børneområdet. Større forandringsprocesser og omstændigheder af den art vil ofte føre til fald i social kapital, hvilket ikke er tilfældet.

Som supplement til trivselsmålingerne følges sygefraværet også nøje. Sygefraværet er faldet fra 6,1% sidste år til 5,8% i år. Der henvises til de kvartalsvise oversigter til Økonomiudvalget, herunder at faldet i sygefravær følger af de særlige indsatser, som lokalt er ledelsesdrevet i samarbejde med de lokale TRIOer, hvor der er igangsat et større arbejde med afsæt i systematiske opfølgninger for at nedbringe sygefraværet.

Alt i alt viser kombinationen af nye krav og målingen af social kapital og øvrige data ikke indikation for, at der skulle være særskilt behov for årlige lederevalueringer som et nyt måleinstrument eller for krav om yderligere handleplaner.

Anbefalinger

Årlige lederevalueringer er en forholdsvis omkostningstung opgave. Dels i støtteomkostninger til system og HR-konsulenttimer. Dels hos alle ledere og medarbejdere, som skal sikre forberedelse, afvikling og opfølgning. Der er derfor også en risiko for, at yderligere målinger vil kunne trække ledelseskapacitet væk fra ledelse af medarbejderne og kerneopgaverne, frem for at øge kvaliteten. Det kan også derigennem være en demotivationsfaktor.

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at indførelsen af årlige lederevalueringer ikke i sig selv vil medføre en positiv effekt på ledelseskvaliteten og det årlige ressourcetræk, som går fra faglig ledelse, vil ikke være proportionelt i forhold til de pæne resultater fra seneste trivselsmåling.

Der evalueres på processen efter hver gennemførte måling, herunder om der er behov for justeringer af spørgsmålenes form og indhold.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Såfremt der indføres årlige lederevalueringer vurderes det at have økonomiske konsekvenser.

Rødovre Kommune har ca. 3.700 medarbejdere, hvoraf godt 150 er ledere til og med niveau 4 (Direktører, Fagchefer, Ledere med reference til fagchef og decentrale ledere med reference til en leder under en fagchef). Estimeret central udgift til system vil være 0,5 millioner kr. det første år, og herefter 0,3 millioner samt 1 årsværk, der kan forberede, gennemføre målingen samt følge op og sikre ledelsesstøtte til analyse og handleplaner.

De estimerede udgifter tager ikke højde for de indirekte omkostninger til at 150 decentrale ledere skal bruge ca. 8 timer på forberedelse, afvikling og opfølgning med egen leder samt handleplaner, heri udfør det samlet tidsforbrug 1.200 timer årligt. Dertil kommer forberedelse og opfølgning i MED-organisationen og arbejdsfællesskaberne med personalemøder. Handleplansarbejdet trækker erfaringsmæssigt en del tid i arbejdsmiljøgrupperne/TRIO. Erfaringsmæssigt er det et mærkbart træk af ressourcer hos lederne, og i driften via medarbejderrepræsentanter og lokale dialoger.

Tidsplan

Ingen

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomiudvalget fastlægger hvert år de generelle retningslinjer og tidsplanen for udarbejdelsen af det kommende budget. Med sagen igangsættes derfor processen for budget 2027 (2028-2030), herunder retningslinjerne for hvordan administrationen håndterer budgetlægningen frem mod fremlæggelsen af budgetforslaget i august måned.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at de generelle retningslinjer og tidsplan for udarbejdelsen af budget 2027 og budgetoverslagsår 2028-2030 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler principperne for processen for budgetlægningen 2027 (2028-2030).

I en efterfølgende sag i februarmøderækken redegøres nærmere for det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen i 2027 (2028-2030).

Sager om økonomi frem mod sommerferien

Økonomiudvalget vil løbende igennem foråret blive forelagt sager om de økonomiske forudsætninger i forbindelse med budgetudarbejdelsen.

• Til februarmøderækken forelægges Økonomiudvalget en sag om det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen i 2027 (2028-2030), og om processen med at finde forslag til målrettede udgiftsreduktioner, herunder en vurdering af behovet for måltal for udgiftsreduktioner.
• Til marts vil Økonomisk Oversigt fokusere på regnskabsresultatet for 2025 i forhold til vedtaget budget 2026 samt forventningerne til budget 2027
• Til maj forelægges Økonomiudvalget en sag om de økonomiske rammebetingelser for budgettet forud for økonomiaftalen mellem KL og regeringen.
• Til juni gives Økonomiudvalget en status på de aktuelle overvejelser om budgetforslaget.
• I marts, juni og november fremlægges sager om reperiodisering af anlægsprojekter, hvor der vurderes behov for flytning af bevillinger.
• Derudover kan der blive fremlagt yderligere sager ad hoc, hvis der bliver behov herfor. Det gælder fx forudsætningerne og forventningerne til budgetlægningen af kommunens indtægtsside.

Principperne for budgetlægningen på driftssiden, anlægssiden og finansieringssiden gennemgås nedenfor.

1. Driftssiden af budgetlægningen

Budgetlægningen af driftsudgifter og -indtægter tager udgangspunkt i det politisk vedtagne Budget 2026 (2027-2029), som Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. september 2025.

Budgetforslaget udarbejdes efter nedenstående principper, som tilstræber et uændret serviceniveau. Principperne er nærmere uddybet i Bilag 1. Der vil altid være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering.

Pris- og lønfremskrivning

Som udgangspunkt fremskrives med KLs seneste skøn for pris- og lønudviklingen.

Demografiregulering

Budgettet korrigeres for den forventede udvikling i befolkningen, på de relevante serviceområder, der er defineret som demografistyrede serviceområder. Rødovre Kommunes egen befolkningsprognose anvendes til justeringerne i budgetterne. Befolkningsprognosen fremlægges politisk så snart prognosen foreligger.

Der er i lighed med tidligere opmærksomhed på udviklingen i befolkningen gennem hele budgetprocessen, og herunder også fokus på budgetsikkerhed i forhold til skoleårets planlægning. Den endelige demografiregulering efterses, når der ved sommeren er overblik over befolkningsudviklingen og de kommende elevtal.

Overførsler

Budgettet på de forskellige ydelser/overførselsindkomster til personer tilrettes ift. det seneste skøn for udviklingen i konjunkturerne på landsplan. Grundlaget er tal for det forventede antal personer på de forskellige overførselsydelser i Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, tilpasset befolkningsudviklingen m.v. Overførselsområdet revurderes løbende i budgetprocessen.

Lov- og regelbundne ændringer

Budgettet korrigeres for kendte ændringer som følge af ny lovgivning m.v., som ikke allerede er indarbejdet i budgettet.

Konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af Budget 2026

Budgettet korrigeres for Kommunalbestyrelsens beslutninger, som har konsekvens for kommende budgetår, og som træffes i Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2026 (dvs. eventuelle tillægsbevillinger til budget 2026, der har varig effekt).

Effektiviseringer og servicereduktioner

Administrationen vil, i lighed med tidligere år, fremlægge forslag til udgiftsreduktioner, som en del af materialet i budgetprocessen. I februarmøderækken vil der blive redegjort nærmere herfor.

2. Anlægssiden af budgetlægningen

Den langsigtede investeringsplan udarbejdes på grundlag af investeringsoversigten i Budget 2026.

Eventuelle forslag til ændret periodisering forventes fremlagt til Kommunalbestyrelsens godkendelse i martsmøderækken og igen i junimøderækken 2026, således at periodiseringen af anlægsprojekter i budgetforslaget svarer til behovet.

3. Finansieringssiden af budgetlægningen

Budgetlægningen af finansieringen i Budget 2027 (2028-2030) baserer sig på:

KLs skatte- og tilskudsmodel anvendes til budgetlægning af kommunens indtægtsside.

Der forudsættes uændrede skattesatser på alle skattekilder. Udskrivningsprocenten for kirkeskat fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen løbende udlignes. Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct.

Frem mod sommeren analyseres indtægtssiden ud fra et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, dvs. på baggrund af kommunens egen vurdering af indtægterne. Det skyldes, at kommunerne først fra medio juli får tal for statsgarantien fra staten, samt forudsætninger om indtægtssiden fra KL.

Når statsgarantien udmeldes indarbejdes den i budgetforslaget.

En vurdering af en eventuel gevinst ved selvbudgettering ventes indarbejdet i august/september måned.

I august/primo september genbesøges forventningerne til befolkningsudviklingen til brug for beregningerne for det skønnede selvbudgetterede udskrivningsgrundlag.

4. Økonomisk politik

Kommunalbestyrelsen godkendte Rødovre Kommunes Økonomiske Politik den 26. april 2022. Den økonomiske politik fastsætter bl.a. krav, der skal efterleves i budgetlægningen. Det omhandler tilstrækkelig finansiering, likviditetsstyring, uændrede beskatningsforhold, effektivisering, gældspleje og økonomistyringsprincipper.

Der følges op på kravene til den økonomiske politik løbende, og der foretages en vurdering af efterlevelsen i budgetforslaget og det endelige budget.

5. Bevillingsregler

Bevillingsreglerne fremgår af de Generelle Bemærkninger i Budget 2026 og indarbejdes ligeledes i Budgetforslag 2027 og i det vedtagne budget 2027.

Kommunalbestyrelsen giver ved budgetvedtagelsen hvert udvalg én eller flere nettobevillinger på driften. Det betyder, at bevillingsudgifter og -indtægter skal ses under ét.

Ved budgetvedtagelsen afsætter Kommunalbestyrelsen et nettorådighedsbeløb til de udvalg, der har anlægsbevillinger. De anlægsudgifter og -indtægter, der fremgår af bevillingsoversigten i budgettet, er altså rådighedsbeløb, der skal frigives ved særskilte anlægsbevillinger i årets løb. Anvendelse af bevilgede anlægsudgifter skal overholde de forudsætninger, som fremgår af specifikationen til bevillingsoversigten samt særlige betingelser fastsat ved meddelelse af anlægsbevillingen.

Hvis et rådighedsbeløb ønskes bevilget allerede ved budgetvedtagelsen, fremgår det ved en stjerne-markering "***" i budgetforslaget i dels investeringsoversigten bagerst i budgetforslaget dels ved en tilsvarende markering i bevillingsoversigten på det område, hvor rådighedsbeløbet indgår som en del af summen. For disse projekter gælder, at de ved budgetvedtagelsen vurderes tilstrækkelig belyst til, at administrationen kan igangsætte anlægsprojektet uden yderligere politisk behandling.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 69 af 23/01/2024) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 998 af 03/07/2025). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens generelle bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forberedelse af budgettet

Økonomiudvalget fastsætter generelle retningslinjer for Budget 2027: 21. januar 2026.

Økonomiudvalget behandler sag om det økonomiske udgangspunkt for den kommunale budgetudarbejdelse, måltal for udgiftsreduktioner, og den forventede likviditetsmæssige udvikling: 11. februar 2026.

Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen: 24-25. april 2026.

Økonomiudvalget behandler sag om de økonomiske rammebetingelser for budgetlægningen: 20. maj 2026.

Økonomiudvalget forelægges status for budgetprocessen: 17. juni 2026.

Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen, og høringsperiode om budgetforslaget starter: 17. august 2026.

Høringsperiode for budgetforslaget slutter: 27. august 2026, kl. 12.

Hovedudvalget orienteres løbende om status på budgetprocessen.

Politisk 1. behandling

Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 26. august 2026.

Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 26. august 2026.

Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 1. september 2026.

Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag: 14. september 2026, kl. 12.

Politisk 2. behandling

Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 29. september 2026.

Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 5. oktober 2026.

Budgetpublikationen offentliggøres: 2. november 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomisk Oversigt til januarmøderækken præsenterer den aktuelle forventning til regnskabet for 2025 på baggrund af opdaterede forudsætninger.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Opfølgningen på forbruget i 2025 viser en forventning om, at kommunens samlede driftsudgifter i 2025 bliver 45,6 mio. kr. højere end det aktuelle (korrigerede) budget. Det svarer til en afvigelse på 1,3 pct. af det samlede aktuelle nettodriftsbudget.

Det forventede merforbrug på driften skyldes altovervejende, at der på området for Tilbud til børn og unge med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget forventes merudgifter på 31,5 mio. kr., mens der på Folkeskolen m.m. under Børne- og Skoleudvalget forventes merudgifter på 18,3 mio. kr. Der forventes merudgifter på 11,5 mio. kr. på Tilbud til ældre og merudgifter på 10,3 mio. kr. på Tilbud til voksne med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget. Desuden forventes der merudgifter på 9,6 mio. kr. på Fritidsfaciliteter under Kultur- og Fritidsudvalget.

Der forventes mindreudgifter på 16,4 mio. kr. under Økonomiudvalget. Der er meldt mindreudgifter på 20,0 mio. kr. ind på sanktionspuljen, da puljen kan udmøntes til at imødegå merudgifter på service under Rødovre Kommunes andre udvalg. Desuden forventes der mindreudgifter på 8,8 mio. kr. på Sundhedsudgifter under Social- og Sundhedsudvalget.

Der forventes merudgifter på 14,7 mio. kr. til Førtidspensioner og personlige tillæg og merudgifter på 7,7 mio. kr.
på Kontante ydelser under Social- og Sundhedsudvalget. Det modsvares dog af mindreudgifter på 29,5 mio. kr. til indkomstoverførsler under Beskæftigelsesudvalget. Desuden forventes der merindtægter på 11,0 mio. kr. fra den centrale refusionsordning.

Kommunens samlede anlægsudgifter forventes at udvise et mindreforbrug på skattefinansieret anlæg på 27,2 mio. kr. På brugerfinansieret anlæg forventes et merforbrug på 19,0 mio. kr.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage udgjorde ultimo november 440,4 mio. kr., hvilket er en forbedring på 7,1 mio. kr. siden sidste opfølgning og over den politiske målsætning på 150 mio. kr.

Likviditeten forventes at udgøre 442,9 mio. kr. ultimo november 2026.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".