Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering:

1. Introduktion til bygningsvedligehold ved teknisk direktør Kathrine Skaastrup (se bilag).
2. Orientering om ny lovgivning på bygningsområdet (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal vælges en repræsentant til FGU Vestegnens bestyrelse fra Kommunalbestyrelsen. Valget er gældende for Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der udpeges et medlem fra Kommunalbestyrelsen til FGU Vestegnens bestyrelse.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 10. marts 2026, pkt. 19:

Børne- og Skoleudvalget indstiller, at Anette Rachlitz udpeges som medlem til FGU Vestegnens bestyrelse.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Opgaver

Bestyrelsen fastlægger institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt samt godkender budget og regnskab.

Mødeaktivitet

Der afholdes mindst fire bestyrelsesmøder årligt.

Sekretariatsbetjening

Ledelsen af FGU Vestegnen varetager sekretariatsbetjening af bestyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Vedtægter for FGU Vestegnen.

Det bemærkes, at der for øjeblikket er en usikkerhed omkring det fremtidige antal af kommunale medlemmer i bestyrelsen, jf. Institutionsloven, hvilket kan betyde en reduktion af de nuværende 7 kommunale medlemmer. Formand for bestyrelsen er i dialog med Undervisningsministeriet herom.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en kvalitetsrapport for Dagtilbudsområdet 2025. Med kvalitetsrapporten får Børne- og Skoleudvalget samtidig den lovpligtige tilbagemelding på tilsyn med dagtilbuddene gennemført i perioden 2024 til 2025.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at kvalitetsrapporten drøftes og tages til efterretning samt
2. at tilbagemeldingen om gennemførte tilsyn i 2024 og 2025 tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 10. marts 2026, pkt. 17:

Taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsloven stiller krav om, at Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år skal drøfte udviklingen på Dagtilbudsområdet politisk samt sikre, at der føres tilsyn med kommunens dagtilbud. Drøftelsen skal tage udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dagtilbuddene og indsatser på Dagtilbudsområdet bidrager til, at dagtilbuddene opfylder lovens krav. På baggrund af drøftelserne skal Kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal iværksættes tiltag, som kan understøtte og kvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Kvalitetsrapporten har til hensigt at skabe et solidt grundlag for denne drøftelse. Foruden at henvende sig til politikere, er rapportens målgruppe også dagtilbudsledere, medarbejdere, forældre, samarbejdspartnere i kommunen og andre relevante interessenter. Rapporten offentliggøres på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Det er tredje gang, at Dagtilbudsområdet udarbejder en kvalitetsrapport for hele området. I rapporten gives indledningsvist en kort status på de fire indsatsområder, som blev fremlagt i kvalitetsrapporten fra 2023. Rapportens hoveddel beskriver Dagtilbudsområdets nye fælles forpligtende kvalitetsforståelse og giver en aktuel status på pædagogiske tilsyn og sprogvurderinger samt arbejdet med børn i udsatte positioner. Hoveddelen suppleres med en række strukturelle data for Dagtilbudsområdet, bl.a. børnetal, personalesituationen og minimumsnormeringer. Afslutningsvist præsenterer rapporten fem centrale indsatsområder for de kommende to år.

I denne sagsfremstilling er de overordnede konklusioner fra de pædagogiske tilsyn samt rapportens hovedpointer kort ridset op.

Status på tilsyn i 2024 og 2025

Kvalitetsrapporten giver et overblik over den pædagogiske kvalitet i kommunens dagtilbud og fremlægger de overordnede konklusioner fra pædagogiske tilsyn udført i 2024 og 2025. Tilsynene viser, at dagtilbuddenes kvalitet overordnet er vurderet som tilfredsstillende – særligt står den relationelle pædagogiske praksis på et solidt grundlag på tværs af alle dagtilbud. Der er generelt et behov for mindre justeringer eller ændringer af den pædagogiske praksis. Det varierer fra dagtilbud til dagtilbud, hvilke indsatser og temaer, der særligt skal justeres eller ændres. Dagtilbudsområdet vil løbende – i tæt samarbejde med alle ledere – sikre tæt opfølgning på de lokale justeringer, som tilsynsresultaterne fra de enkelte dagtilbud kalder på.

Et generelt udviklingspotentiale på tværs af alle dagtilbuddene vil fortsat være etablering af evalueringskultur. Evalueringskultur er et særligt tidsafgrænset tema i tilsynskonceptet, og Dagtilbudsområdet er på nuværende tidspunkt halvvejs i det toårige fokus.

På baggrund af de ordinære tilsyn, blev to dagtilbud vurderet til at have behov for grundlæggende ændringer, for at praksis kan leve op til kvalitetsstandarden. Dette udløste skærpede tilsyn i begge dagtilbud. I det ene dagtilbud blev det skærpede tilsyn afsluttet ved det planlagte opfølgende tilsyn efter seks måneder. I det andet dagtilbud er det skærpede tilsyn forlænget, og den øgede opmærksomhed og opfølgning pågår fortsat.

Kvalitetsrapportens hovedpointer

Status på Dagtilbudsområdets kvalitetsarbejde og -udvikling:

I kvalitetsrapporten beskrives, at der gennem en stærk involvering af ledergruppen på Dagtilbudsområdet er udviklet en fælles forpligtende kvalitetsforståelse, der nu er integreret som et fast fundament i alle dagtilbud. Kvalitetsforståelsen har til hensigt at skabe et mere ensartet og præcist afsæt for den løbende udvikling af pædagogisk kvalitet og danner samtidig afsæt for de pædagogiske tilsyn.

Rødovre Kommune står i en situation, hvor flere børn har brug for en særlig understøttelse. Derfor er der blandt andet brugt midler på et omfattende kompetenceløft til medarbejdere og ledere. Dagtilbudsområdet arbejder desuden på at udvikle et endnu stærkere tværfagligt samarbejde med sundhedsplejen, Børne- og Familieafdelingen samt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvori Rødovre Kommunes nye samarbejdsprogram Styrket samarbejde om udsatte børn og unge danner et solidt grundlag.

Dagtilbudsområdet har siden 2020 overholdt de nationale krav for minimumsnormeringer, men er udfordret af mangel på pædagoger og en høj personaleomsætning. Derfor har området udviklet og brugt midler på flere rekrutterings- og fastholdelsesindsatser, hvilket der fortsat vil være fokus på de kommende år. Blandt andet vil der blive arbejdet på, at flere pædagogmedhjælpere og assistenter tager en meritpædagoguddannelse, ligesom der skal etableres uddannelseshuse, så de studerendes praktiktid i Rødovre bliver mere professionaliseret.

Dagtilbudsområdet har udviklet bedre og mere bæredygtige rammer for faglig ledelse for at sikre, at dagtilbudsledere og souschefer har mulighed for at bedrive ledelse tæt på den pædagogiske praksis – og yde stærke bidrag til udviklingen heraf.

Endelig har Dagtilbudsområdet de seneste to år haft et øget fokus på digitalisering som led i at give medarbejdere de rette digitale værktøjer til at understøtte deres pædagogiske praksis og for at sikre, at området lever op til gældende GDPR-krav.

Dagtilbudsområdets fremadrettede indsatsområder:

I de kommende to år vil Dagtilbudsområdet fokusere på at implementere igangsatte tiltag og den eksisterende kvalitetsudvikling endnu stærkere. Kvalitetsrapporten fremhæver følgende fem indsatsområder som væsentlige i dette arbejde:

• Mod på trivsel – Trivsel for de mindste
• Børn i udsatte positioner
• Rekruttering og tilknytning af medarbejdere
• Bæredygtig ledelse
• Kapacitetsstyring – udvikling af børnetal

Den videre proces:

Kvalitetsrapporten skaber ikke i sig selv øget kvalitet, men kan være et fælles afsæt for gode drøftelser i de lokale arbejdsfællesskaber, i ledergrupperne og med områdets samarbejdspartnere – og derved også et afsæt for det videre arbejde med og indsats mod at udvikle den pædagogiske kvalitet i Rødovre Kommunes dagtilbud. Arbejdet vil foregå i samarbejde med ledere og medarbejdere, herunder MED-systemet. Kvalitetsrapporten formidles bl.a. til ledergruppen på de fælles ledermøder, hvor lederne opfordres til at drøfte hele eller dele af kvalitetsrapporten med deres forældrebestyrelser med udgangspunkt i det lokale tilsyn og aktuelle udfordringer og behov.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

2026-2027

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets temadrøftelse den 2. december 2025 (sag nr. 93) samt udvalgets beslutning om fastholdelse af nuværende visitationspraksis og serviceniveau til plejeboliger den 3. februar 2026 (sag nr. 11), fremlægger Social- og Sundhedsforvaltningen beslutningsoplæg om, hvor stor en kapacitet af plejeboliger Rødovre Kommune skal planlægge efter at råde over frem mod 2045. Dertil kommer forslag til høringssvar fra udvalget til den igangværende revision af Kommuneplan 2026-2037 med henblik på at sikre tilstrækkelige planmæssige muligheder for at etablere den nødvendige plejeboligkapacitet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at planlægningen efter en udvidelse af kapaciteten fra de nuværende 318 pladser til et interval mellem 344-360 pladser i 2045 godkendes samt

at vedlagte udkast til høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplan 2026-2037 godkendes som Social- og Sundhedsudvalgets høringssvar og indsendes i forbindelse med den offentlige høring.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. marts 2026, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har igangsat en afdækning af mulighederne for at modernisere og/eller udvide Plejehjemmet Engskrænten. Arbejdet er initieret med afsæt i kommunens Ældre- og Værdighedspolitik fra 2022, hvor målsætningen er, at alle ældre borgere, uanset helbredssituation, skal kunne leve et godt og værdigt liv. Dertil kommer budgetresolutionen i budget 2026 om analyse af det fremtidige behov for plejeboliger og plan for at sikre nødvendig kapacitet. Heri indgår blandt andet afdækning af mulighederne for Plejehjemmet
Engskrænten og sammenhænge til hjælp i eget hjem, senioregnede boliger, seniorbofællesskaber, ældreboliger og plejeboliger.

Med denne sag fremlægger Social- og Sundhedsforvaltningen en konklusion på første del af budgetresolutionen, der handler om at afdække og beslutte fremtidigt behov for plejeboliger. I juni 2026 afholdes en temadrøftelse i Social- og Sundhedsudvalget, som handler om scenarier for modernisering og udvidelse af Plejehjemmet Engskrænten samt drøftelser af sammenhængene mellem hjemmepleje, ældreboliger, senioregnede boliger, seniorbofællesskaber og plejehjemspladser. Det vil blive fulgt op af beslutningssager i efteråret 2026, og dermed en håndtering af den anden del af budgetresolutionen.

I den forbindelse har BDO udarbejdet en behovsanalyse, som blev fremlagt og drøftet på temamøde på Social- og Sundhedsudvalget den 2. december 2025 (sag nr. 93). Analysen søger svar på to hovedspørgsmål:

• Dækker Rødovres nuværende kapacitet det forventede behov ud fra befolkningssammensætningen?
• Hvad er forventningen til udviklingen i behovet fremover?

På baggrund af registerdata og faktorer som alder, civilstatus og forsørgelse, viser analysen, at Rødovres nuværende kapacitet ligger lidt lavere, men tæt på det forventelige, når man sammenligner med landsdækkende data. Hvis man sammenligner med omegnskommunerne på Vestegnen, så har Rødovre har dog lidt flere pladser end forventet.

I udgangspunktet svarer den nuværende kapacitet statistisk set til det behov, som Rødovreborgerne har. I vurderingen af det fremtidige behov, har BDO illustreret forskellige scenarier, der tager udgangspunkt i, at den gennemsnitlige behovsgrad vil falde i samme takt, som den har vist sig at gøre på landsplan i de seneste otte år. Antagelsen bunder i, at den stadigt bedre sundhed blandt befolkningen vil udskyde behovet for plejeplads og dermed delvist udjævne effekten af, at der kommer flere i de ældre aldersgrupper.

Det anbefalede scenarie er beregnet ud fra en uændret visitationspraksis i Rødovre samt en forudsætning om, at rødovreborgernes socialøkonomiske sammensætning vil være nogenlunde stabil. Udfaldsrummet for kapacitetsbehovet i 2045 varierer i dette scenarie fra 317 til 360 pladser, hvilket svarer til, at Rødovre Kommunes udvikling vil tilnærme sig Vestegnen henholdsvis landsgennemsnittet. Med en lige fremskrivning ud fra den nuværende praksis vil behovet være 323 pladser i 2035 stigende til et interval mellem 344-360 pladser i 2045.

På baggrund af temadrøftelsen var der politisk tilkendegivelse af, at plejeboligkapaciteten skal planlægges inden for intervallet på 344–360 pladser. Et sådan interval giver fleksibilitet og en kapacitetsreserve i forhold til at håndtere ændringer i behovet. Den nedre ramme på 344 pladser er nødvendig for at fastholde den nuværende visitationspraksis. Den øvre ramme skal sikre fleksibilitet i forhold til usikkerheder i analyserne af fremtidsscenarierne, herunder udviklingen i borgernes sundhedstilstand og funktionsniveau, udsving i behovet for pleje- og omsorgsydelser samt effekten af investeringer i sund aldring og forebyggende indsatser.

Endvidere var der på mødet en politisk vurdering af, at den nuværende venteliste på 45-55 borgere er for høj. Der blev udtrykt et politisk ønske om at have en venteliste på omkring 25-30 borgere, da det sikrer det nødvendige flow på plejehjemspladserne og nødvendig tid til omstilling for borgere, der skal flytte i en plejebolig mm. Samtidig vil det reducere overskridelser af den nationale ventelistegaranti kraftigt.

Endelig skal det fremhæves, at plejeboligbehovet også påvirkes af kapaciteten i alternative boligformer, såsom ældreboliger og seniorbofællesskaber, da disse tilbud kan gøre det muligt for flere borgere at blive boende i egen bolig længere med mindre støtte.

Udviklingen i plejeboligkapaciteten vil være følgende:

• Januar 2026: I alt 316 pladser, hvor 301 pladser er Rødovres egne pladser og 15 pladser er køb af pladser i andre kommuner.
• Februar 2026: I alt 318 pladser, idet kapaciteten på Engskrænten udvides med seks pladser og køb af udenbyspladser reduceres til 11.
• Januar 2027: En yderligere udvidelse af kapaciteten, idet forventningen er at kunne benytte dele af de lokaler, som i dag anvendes til midlertidige døgnpladser til plejeboliger, idet der sker en opgaveflytning til regionen som en konsekvens af sundhedsreformen.

Der pågår aktuelt en analyse af de bygningsmæssige muligheder for at modernisere og/eller udvide Plejehjemmet Engskrænten. Resultaterne vil blive fremlagt i en senere sag. Det kan på nuværende tidspunkt ikke fastslås, om det fremtidige kapacitetsbehov kan rummes på Engskrænten, der har en begrænset grundstørrelse og væsentlige bygnings- og landskabsmæssige bevaringsværdier.

Det kan derfor blive nødvendigt at undersøge alternative placeringer for en udvidelse af plejeboligkapaciteten. Det vil være hensigtsmæssigt at afklare dette i forbindelse med den igangværende revision af Kommuneplan 2026-2037, hvor relevante arealer kan identificeres og eventuelt udlægges til offentlige formål, herunder plejehjem og plejeboliger. Kommuneplanforslaget er i offentlig høring indtil den 18. marts, og der lægges med denne sag op til godkendelse af et høringssvar fra udvalget.

Plan for moderniseringen af Engskrænten vil blive fremlagt i en særskilt anlægssag.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven og ældreloven.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede budget til ældre fremskrives hvert år med den forventede udvikling i demografien. Driftsudgifterne til den udvidede kapacitet kan i første omgang søges løftet inden for denne ramme.

Tidsplan

Foråret 2026: Temadrøftelse i Social- og Sundhedsudvalget om scenarier for ombygning, modernisering og udvidelse af Engskrænten samt drøftelser af det samlede flow for ældre, herunder hvordan plejeboliger hænger sammen med hjemmepleje, ældreboliger, senioregnede boliger og seniorbofællesskaber.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Boligstyrelsen har den 10. december 2025 fremsendt tilbud om at søge om et midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere. Tilbudsmidlerne gives i forbindelse med fremsættelse af lovforslag om ændring af lov om social service, som skal give kommunerne mulighed for i 2026 at yde et skattefrit huslejetilskud til en afgrænset gruppe af særligt, udsatte borgere bosat i kommunen. Rødovre Kommune ønsker at modtage tilskuddet.   

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning samt
2. at der gives en tillægsbevilling på netto 0 kroner til Social- og Sundhedsudvalget svarende til en udgiftsbevilling og tilhørende indtægtsbevilling på det endelige tilskudsbeløb.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. marts 2026, pkt. 22:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Boligstyrelsen har orienteret Rødovre Kommune om en lovændring, der skal forebygge, at udsatte borgere trues af hjemløshed, som vil gøre det vanskeligere at bevæge sig ud af udsathed.

Lovændringen udmøntes med et tilskud, der:

• er skattefrit
• ikke indgår i beregningen af offentlige forsørgelsesydelser
• ikke medfører fradrag i ydelser for borgeren eller øvrige husstandsmedlemmer.

Der er på landsplan afsat 15 mio. kroner til ordningen. Midlerne fordeles til kommuner med 40 eller flere hjemløse borgere, jævnfør VIVEs seneste hjemløsetælling, og fordeles proportionalt efter antal hjemløse. Rødovre Kommune har ifølge opgørelsen 49 hjemløse borgere og er dermed omfattet af ordningen.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025 blev visse tidligere støtteordninger for kontanthjælpsmodtagere afskaffet, herunder særlig støtte til høje boligudgifter. Det har betydet, at flere borgere, især på lav indkomst, nu har lavere betalingsevne i forhold til at betale husleje.

Kommunen tilbydes et minimumstilskud på 151.327,98 kroner. Det endelige tilskudsbeløb genberegnes efter acceptfristen på baggrund af antallet af deltagende kommuner. Tilskuddet skal anvendes i 2026 og udelukkende til økonomisk huslejetilskud efter den kommende lovgivning. Kommunen skal efterfølgende afrapportere, hvor mange borgere der har modtaget støtte, samt hvor mange midler der er anvendt. Der ydes ikke særskilt tilskud til administration.

Udbetaling af midlerne er betinget af, at lovforslaget vedtages, og at den nødvendige lovhjemmel træder i kraft. Accept af tilskuddet skulle ske senest den 9. januar 2026. Rødovre Kommune har accepteret tilbuddet, da Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at ordningen kan understøtte den eksisterende indsats for de mest udsatte borgere og bidrage til at fastholde Rødovreborgere i egen bolig.

Eksisterende praksis i Rødovre Kommune

Hjemløseområdet har i mange år haft et stærkt politisk og ledelsesmæssigt fokus i Rødovre Kommune, og indsatsen er blevet yderligere styrket efter hjemløsereformen. Hjemløseindsatsen er blandt andet forankret i Rødovre Kommunes Udsattepolitik og helhedsplanen for psykisk sårbare.

Socialteamet har i flere år arbejdet efter Housing First, der er en evidensbaseret, helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor en permanent, selvstændig bolig tilbydes som det første skridt. Herudover omfatter indsatsen blandt andet råd og vejledning samt hjælp til boligsøgning i Mød Mig (Rødovre Kommunes uvisiterede indgang på socialområdet), hurtig personlig opfølgning, når en borger flytter ind på et herberg, opskrivning og prioritering på den boligsociale venteliste samt opførelse af nye, billige ungdomsboliger ved Rødovre Hallen, som særligt kan hjælpe unge på kanten af hjemløshed.

Hjemløseoptællingen viser desuden, at hjemløsetallet i Rødovre Kommune er let faldende: I 2019 var antallet af hjemløse borgere 59, mens det i 2024 var faldet til 49 borgere – i en periode, hvor befolkningen er steget fra 39.200 (2019) til ca. 44.300 (2024). I 2024 svarer det til ca. 1,1 hjemløs pr. 1.000 indbyggere, hvilket er bemærkelsesværdigt lavt i lyset af kommunens beliggenhed tæt på København og i sammenligningen med omegnskommunerne.

Det skal også bemærkes, at hjemløsetællingen viser, at kun seks til syv Rødovreborgere skønnes at leve på gaden. Langt de fleste overnatter på herberg eller hos familie og venner. Rødovre Kommunes Socialteam/socialpsykiatri har kontakt med disse borgere.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Økonomiske konsekvenser

Tilskuddet udgør som minimum 151.327,98 kroner og er fuldt statsligt finansieret. Eventuelle administrative omkostninger afholdes inden for eksisterende rammer.

Det er uvist, hvorvidt muligheden for at anvende lovændringen alene begrænser sig til de bevilgede midler, eller om der er lovhjemmel til, at Rødovre Kommune kan give tilskud udover det statslige tilskud.

Tidsplan

Midlerne skal anvendes i 2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har gennem en årrække anvendt fire boliger på Næsbyvej som midlertidigt botilbud efter Servicelovens § 107 målrettet personer med behov for særlig støtte. Lejlighederne er nu blevet renoveret, og Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til, at aftalen med Rødovre Boligselskab justeres, så den giver mulighed for, at boligerne fremover kan anvendes som bofællesskab svarende til boligtypen inklusionsboliger.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag om at indgå aftale med Rødovre Boligselskab om fortsat udlejning af fire lejligheder på Næsbyvej til anvendelse som bofællesskab godkendes
2. at aftalen træder i kraft den 1. januar 2026 og gælder for en periode på to år med mulighed for forlængelse samt
3. at bofællesskabet indgår som led i kommunens samlede indsats for borgere med sociale behov.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. marts 2026, pkt. 23:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har siden 1975 lejet fire almene boliger på Næsbyvej, som har været anvendt til midlertidigt botilbud efter Servicelovens § 107. Botilbuddet blev imidlertid afviklet i 2024 i forbindelse med oprettelsen af inklusionsboligerne i Doktorhaven. Borgerne flyttede til Doktorhaven ud fra en vurdering af, at deres behov havde ændret sig.

Udflytning af beboerne gav Rødovre Kommune mulighed for at istandsætte lejlighederne. Den oprindelige plan var at renovere lejlighederne og genetablere et § 107 botilbud igen med finansiering fra en statslig lånepulje til udvidelse af botilbudskapaciteten på socialområdet, jf. sag nr. 80 fra KB-mødet i april 2024. Det har i processen dog vist sig, at Socialtilsynet ikke kan godkende etableringen af et nyt § 107 botilbud, da Social- og Indenrigsministeriet med en skrivelse fra 2016 præciserer, at det er i strid med Almenboligloven at etablere midlertidige botilbud i almennyttige boliger.

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller derfor, at der i stedet etableres et bofællesskab for psykisk sårbare med hjemmel i Almenboligloven. Konceptet er, at bofællesskabet skal ligne Rødovre Kommunes tilbud om inklusionsboliger i Doktorhaven, som har været et succesfuldt tiltag.

Inklusionsboliger adskiller sig fra botilbud (SEL § 107/§ 108) ved at tilbyde en højere grad af selvstændighed i en almindelig lejlighed, men med nødvendig støtte tilknyttet (SEL § 85).

Formålet med bofællesskabet er at give borgere med behov for støtte i hverdagen mulighed for at bo selvstændigt i et trygt og socialt miljø. Bofællesskabet skal understøtte borgernes trivsel, mestringsevne og mulighed for på sigt at kunne bo i egen bolig. Kommunen anviser efter en konkret, individuel vurdering.

Hver bolig er indrettet som et kollektivt bofællesskab for to borgere, hvor hver beboer har eget værelse og deler køkken, bad og opholdsrum. Boligerne forbliver almene familieboliger, og Rødovre Kommune lejer boligerne og fremlejer dem til de enkelte beboere efter reglerne i lejeloven. Lejeperioderne kan tidsbegrænses som led i et individuelt inklusionsforløb.

I forbindelse med budget 2025 blev der vedtaget et effektiviseringsforslag koblet til lejlighederne på Næsbyvej på 0,7 mio. kr. årligt. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer fortsat, at denne besparelse kan realiseres med brugen af lejlighederne som inklusionsboliger. Der kan således hjemtages borgere fra dyrere pladser hos private udbydere, og flere borgere har allerede vist interesse herfor.

Der kan etableres en fælles koordinationsgruppe med deltagelse af Rødovre Kommune og Rødovre Boligselskab med henblik på løbende dialog om drift, udlejning og opfølgning på erfaringer fra bofællesskaberne. Rødovre Boligselskabs bestyrelse har den 10. december 2025 godkendt, at der indgås aftale om fortsat udlejning af boligerne til Rødovre Kommune under de beskrevne vilkår.

Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at bofællesskabet ligger i klar forlængelse af Kommunalbestyrelsens ambition om at hjemtage opgaver og samtidig etablere egne tilbud med høj faglig kvalitet.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service
Lejeloven
Almenboligloven.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til leje og drift af boligerne afholdes inden for Social- og Sundhedsforvaltningens eksisterende økonomiske rammer. Sagen medfører ikke yderligere økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Aftalen træder i kraft 2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til vedtægterne for Handicaprådet i Rødovre Kommune udpeger Kommunalbestyrelsen medlemmerne til Handicaprådet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at repræsentanter indstillet af Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre udpeges samt

2. at medarbejderrepræsentanter indstillet af Direktionen udpeges.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. marts 2026, pkt. 26:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til vedtægterne for Handicaprådet i Rødovre Kommune, godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. april 2016, sammensættes Handicaprådet af seks medlemmer fra Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre, fem medarbejdere fra Rødovre Kommunes forvaltninger og et medlem af Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen har på det konstituerende møde den 1. december 2025 udpeget medlem af Kommunalbestyrelsen Jesper Clausson (S) som medlem af Handicaprådet.

Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre indstiller følgende repræsentanter til Handicaprådet:

Nye medlemmer

• Autismeforeningen: Anne Jørnø
• Stofskifteforeningen: Mette Nielsen
• Rygmarvsskadede i Danmark (RYK): Jan Friis Schack

Tidligere medlemmer og genudnævnt:

• Ulykkes Patientforeningen: Jytte Andresen
• Landsforeningen Lev: Jytte Mikkelsen
• Dansk Blindesamfund: Eva Graversen
• Astma og allergiforeningen: Trine Ravn

Suppleant:

• Dansk Handicap Forbund: Simon Munk Sivertsen

Direktionen indstiller følgende fagchefer til Handicaprådet:

• Social- og Sundhedsforvaltningen: Christoffer Sick Balle (Social, Familie og Borgerservicechef) og Jakob Duvå (Arbejdsmarkedschef)
• Børne- og Kulturforvaltningen: Karen Haudrum Larsen (Dagtilbudschef) og Morten Østergaard (Kultur- og Fritidschef)
• Teknisk forvaltning: Janus Christoffersen (Chef for Vej, Park og Anlæg)

Fagcheferne deltager med afsæt i de valgte temaer på dagsorden, og forvaltningerne vil sikre suppleantdækning ved fravær.

I slutningen af perioden vil Handicaprådet evaluere på rådets sammensætning med henblik på at sikre en optimal sammensætning af rådet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Det første møde i det nye Handicapråd er den 9. april 2026, hvor rådet vil konstituere sig.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til udpegning af medlemmer til Integrationsrådet for perioden 1. april 2026 til 31. marts 2030. Ifølge Forretningsordenen skal der udpeges mindst syv og højest 11 borgere i kommunen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag til udpegning af medlemmer til Integrationsrådet godkendes samt
2. at endnu ikke udpegede repræsentanter og borgere kan indtræde i Integrationsrådet uden yderligere behandling, når indstilling foreligger.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 10. marts 2026, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af kommunalvalget udpeger Kommunalbestyrelsen nye medlemmer til Integrationsrådet for perioden 1. april 2026 til 31. marts 2030. Der er i alt indkommet 10 personlige indstillinger til Integrationsrådet, hvoraf otte opfylder de formelle kriterier for opstilling. Det foreslås, at Integrationsrådet etableres med de pågældende otte borgere. Ligeledes indstilles, at der kan suppleres med op til 11 borgere i perioden uden yderligere behandling, når en indstilling foreligger.

Seks faste repræsentanter udpeges i øvrigt efter indstilling fra henholdsvis:

• FH Hovedstaden
• Dansk Erhverv – organisation under Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
• Folkeoplysningsudvalget
• Fællesrepræsentationen af almene boligorganisationer i Rødovre Kommune
• Skolebestyrelserne i Rødovre Kommune
• Forældrebestyrelserne på daginstitutionsområdet i Rødovre Kommune

To tilforordnede fra Social- og Sundhedsforvaltningen deltager i møderne uden stemmeret.

Forvaltningen har fulgt den vedtagne procedure, herunder anmodet organisationer, råd og udvalg om at udpege repræsentanter til Integrationsrådet. Derudover er der annonceret to gange i Rødovre Lokal Nyt, udarbejdet informationsfoldere til udlevering i Arbejdsmarkedscentret, Borgerservice og på Biblioteket, mens en digital løsning og yderligere information om processen har været tilgængelig på kommunens hjemmeside siden 2. januar 2026.

En oversigt over borgere, der har meldt deres interesse, og som opfylder de formelle kriterier for opstilling til Integrationsrådet, er vedlagt som bilag. Her er angivet borgerens navn, køn, alder, uddannelse og evt. arbejde. På baggrund af disse oplysninger har Social- og Sundhedsforvaltningen vurderet, at den samlede gruppe af kandidater tilgodeser ligestilling mellem køn, uddannelse- og erhvervsmæssig mangesidighed samt engagement i samfundslivet – herunder deltagelse i foreningsliv mv.

I bilaget findes ligeledes en oversigt over de udpegede medlemmer fra organisationer, bestyrelser og udvalg samt tilforordnede fra Børne- og Kulturforvaltningen såvel som Social- og Sundhedsforvaltningen.

Da ikke alle faste repræsentanter på nuværende tidspunkt er udpeget, foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen, at disse indtræder i Integrationsrådet uden yderligere behandling, når udpegningerne foreligger.

Integrationsrådet afholder konstituerende møde den 23. april 2026 med konstituering af formand og næstformand.

Lov- og plangrundlag

Lov om integration af udlændinge i Danmark §42.

Økonomiske konsekvenser

Budget 2026 – Integrationsrådets aktiviteter.

Tidsplan

Medlemmerne udpeges for perioden 1. april 2026 til 31. marts 2030.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Furesø Kommune ønsker at indtræde i det kommunale samarbejde om Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, som Rødovre Kommune er en del af. Indtrædelsen af Furesø Kommune betyder, at samarbejdet bliver udvidet til 12 kommuner, og at Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter får en fjerde afdeling i Furesø Kommune. Indtrædelsen og overtagelsen forudsætter godkendelse i de 11 eksisterende samarbejdskommuner. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at den nuværende administration af Vestegnens Sprog - og Kompetencecenter er effektivt og udviklingsorienteret og uproblematisk kan optage Furesø kommunale sprogcenter i samarbejdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at Furesø Kommunes anmodning om indtræden i samarbejdet omkring Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter godkendes samt
2. at der indgås en ny samarbejdsaftale om Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter med udvidelse til Furesø Kommune.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 10. marts 2026, pkt. 16:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Alle kommuner skal tilbyde borgere danskuddannelse. Det kan udmøntes ved eget kommunalt sprogcenter, privat eller fælles kommunalt. Rødovre Kommune samarbejder med en række øvrige kommuner om udbud af danskundervisning i Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (herefter VSKdansk), med Brøndby Kommune som driftsansvarlig.

Furesø Kommune har siden 1999 drevet eget kommunalt sprogcenter med ca. 300 kursister årligt og 15 ansatte. Den primære målgruppe har været DU2-kursister, hvilket er kursister med en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra deres hjemland. Furesø Kommune har i 2024 og 2025 afdækket mulighederne for et samarbejde om danskuddannelserne og har kontaktet tre kommunale sprogcentre, herunder VSKdansk. Byrådet i Furesø Kommune besluttede den 26. november 2025 at anmode om, at VSKdansk og Brøndby Kommune overtager driften af danskuddannelserne i Furesø. En forudsætning er, at der fortsat drives et fysisk sprogcenter i Furesø Kommune. Overtagelsen kræver godkendelse fra de 11 nuværende samarbejdskommuner.

Der udarbejdes en ny samarbejdsaftale, som svarer til den eksisterende, men udvides med Furesø Kommune som samarbejdspartner og kommunens sprogcenter som ny lokation. Aftalen skal godkendes af de 11 kommuner samt Furesø Kommune. Ved godkendelse kan VSKdansk overtage driften af Furesø kommunale sprogcenter pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.

Baggrund

Rødovre Kommune samarbejder i dag med ti andre kommuner om danskuddannelse hos VSKdansk, der har afdelinger i Glostrup, Ballerup og Kastrup. De ti kommuner omfatter Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Glostrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk kommuner. Med en overtagelse bliver samarbejdet udvidet til 12 kommuner, og VSKdansk får en fjerde afdeling i Furesø Kommune.

Lov- og plangrundlag

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Furesø kommunale sprogcenters økonomi er i balance, og den nuværende betalingsmodel forventes videreført.

Tidsplan

Ved godkendelse kan driften af Furesø Sprogcenter overgå til VSKdansk pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes Arbejdsmarkedscenter har ansøgt om midler fra den regionale uddannelsespulje og fået bevilget 937.000 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af puljemidlerne godkendes samt
2. at der i 2026 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling, svarende til en udgift på 937.000 kroner og en tilhørende indtægt på 937.000 kroner til Arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 10. marts 2026, pkt. 17:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fordelt 116,3 mio. kr. fra den regionale uddannelsespulje til landets kommuner.

Formålet med den regionale uddannelsespulje er at give flere ledige mulighed for at deltage i korte, erhvervsrettede kurser inden for områder, hvor der forventes jobåbninger i de næste seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver.

Kurserne kan bevilges fra første ledighedsdag. På den måde kan den ledige borger hurtigt komme i gang med opkvalificering på vejen mod beskæftigelse.

Målgruppen er alle ledige borgere, som er omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (undtaget borgere i fleksjob).

Kurserne fremgår af de gældende positivlister inden for de områder, som de fem regionale beskæftigelsesråd har ansvar for. Positivlisterne angiver de kurser og uddannelser, der vurderes at være arbejdsmarkedsrelevante og støtteberettigede.

Tilskuddet til Rødovre Kommunes Arbejdsmarkedscenter udgør i alt 937.000 kroner. Kommunen kan med midlerne fra den regionale uddannelsespulje få dækket 80 procent af udgifterne til køb af erhvervsuddannelser.

Bevillingen til den regionale uddannelsespulje er fordelt til alle landets kommuner på baggrund af kommunernes andel af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet).

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten på i alt 937.000 kroner vedrører funktion 5.68.98 (beskæftigelsesordninger). Senest den 1. april 2027 skal kommunen indsende påtegnede regnskaber for puljen via styrelsens tilskudsportal.

Tidsplan

Tilskuddet skal anvendes til aktiviteter, der påbegyndes i perioden 1. januar 2026 - 31. december 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

HOFOR har søgt om opdatering og forlængelse af rammerne for kommunal garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer. HOFOR søger om en fast garantiramme indtil 2029 på i alt 420 mio. kr. i HOFOR Spildevand Rødovre A/S og 457 mio. kr. i HOFOR Vand Rødovre A/S.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune i perioden frem til 2029 indtræder som garant for et samlet lånebeløb på op til 457 mio. kr. til anlægsinvesteringer i HOFOR Vand Rødovre A/S samt

2. at Rødovre Kommune i perioden frem til 2029 indtræder som garant for et samlet lånebeløb på op til 420 mio. kr. til anlægsinvesteringer i HOFOR Spildevand Rødovre A/S.

Beslutning fra By- og Teknikudvalget, 10. marts 2026, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt, idet det bemærkes, at garantiramme senest blev godkendt 31. januar 2023.

Sagsfremstilling

HOFOR har med brev af 19. december 2025 ansøgt Rødovre Kommune om opdatering og forlængelse af rammerne for kommunal garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer i HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S. HOFOR søger om en ramme på 457 mio. kr. i HOFOR Vand Rødovre A/S og 420 mio. kr. i HOFOR Spildevand Rødovre A/S til at dække investeringer i 2025-2029. De eksisterende rammer er på 221,41 mio. kr. for HOFOR Vand Rødovre A/S og 334,22 mio. kr. for HOFOR Spildevand Rødovre A/S. Disse rammer blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på mødet 25. august 2020 (sag nr. 9) og gælder indtil 2027.

Da rammerne for den fremtidige regulering forsat ikke er på plads, er der ikke klarhed om det fremtidige lånebehov. Vandreguleringsudvalget forventes at præsentere et oplæg til den nye regulering i 2026, men implementeringen og dermed konsekvenserne for lånerammen er endnu ukendte. Som følge af uvisheden ansøges der om garantirammer, der dækker det fulde investeringsbehov, selvom en del investeringer tidligere kun delvist er lånefinansieret.

Det konkrete lånebehov vurderes årligt, efter endt regnskabsår, og HOFOR forventer fortsat at kunne egenfinansiere en del af investeringerne. Der vil kun blive optaget nødvendige lån til tillægsgivende anlægsinvesteringer, og lånerammen vil derfor ikke nødvendigvis blive anvendt fuldt ud.

Følgende punkter medregnes i garantirammen:

1) Restgæld ultimo 2024 inkl. anlægsinvesteringer i 2023 og tidligere.

2) Forventet lånoptagelse til anlægsinvesteringer for årene 2024-2029 i løbende priser med 2025 som basisår. Anlægsinvesteringer finansieres i efterfølgende kalenderår.

3) For at undgå utilstrækkelig lånegaranti, hvis lånebehovet bliver større end forventet, tillægges en garantirammemargin på 10% af de forventede nye investeringer i perioden. Denne margin lægges til det gældstungeste år i garantiperioden.

Garantirammen er fast i perioden frem til og med 2029, hvorefter rammen justeres på grundlag af en ny ansøgning. Ved ekstraordinære anlægsinvesteringer, som medfører lånebehov udover forventet i 2025 budgettet, vil det kunne blive aktuelt med en ny ansøgning inden 2029.

Rødovre Kommune kan, med hjemmel i lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3, stille garanti for lån til anlægsinvesteringer, jf. vandsektorlovens § 16, uden at det påvirker kommunens låneramme. Lånene søges optaget med kommunal garanti, som annuitets- eller serielån med mindst et årligt afdrag. Den maksimale løbetid på lån for anlægsudgifter er fra og med regnskabsår 2013 på 40 år, jævnfør lånebekendtgørelsens § 12, stk. 4.

I anlægsperioderne inden for året kan der anvendes midlertidige byggekreditter, der omlægges til endelig finansiering, når de samlede anlægsudgifter for året er opgjort. Lånene optages i overensstemmelse med lånebekendtgørelsens regler i øvrigt. Med kommunal lånegaranti kan lån optages hos Kommunekredit til lav rente, ingen stiftelsesomkostninger eller løbende bidrag.

En detaljeret opgørelse over det forventede lånebehov fremgår af tabel 1 i ansøgningen samt de vedlagte bilag. Teknisk Forvaltning vurderer, at HOFORs ansøgning bør imødekommes, da optagelse af lån i Kommunekredit med kommunal garanti fortsat er den billigste finansieringsform, hvilket er til gavn for vandforbrugerne i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Selskabsloven, Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025.

Vandsektorloven, Lov nr. 265 af 6. marts 2025.

Lov om KommuneKredit, LBK nr. 1538 af 18. november 2025.

Lånebekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1484 af 5. december 2024.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune opkræver garantiprovision af de beløb, hvor der er stillet garanti. Risikovurderingen af de to selskaber viser, at der skal opkræves minimumssatsen, hvorfor deres garantiprovision er fastsat til 0,40 % årligt. Formålet med at opkræve garantiprovision er, at kommunen skal have betaling for den risiko, den påtager sig ved at garantere for HOFORs lån. Rødovre Kommunes indtægt ved at stille de ansøgte garantier vil ved fuld udnyttelse af lånegarantierne udgøre 3,51 mio. kr. om året.

Tidsplan

HOFOR anmoder om, at Rødovre Kommunes garantistillelse for lån er HOFOR i hænde hurtigst muligt. Garantirammerne gælder til og med 2029.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestforbrænding har anmodet ejerkommunerne om at godkende en låneramme på 440 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2026.

Vestforbrænding har samtidig anmodet ejerkommunerne om at godkende en låneramme på 10.538 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer til den resterende del af Varmeplan 2030.

Lånene optages, så ejerkommunerne hæfter i forhold til indbyggertallet det år, forpligtelsen bliver indgået. Dog hæfter Ishøj Kommune ikke for lån til den resterende del af Varmeplan 2030.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune godkender Vestforbrændings låneramme på 440 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2026 på 440 mio. kr.,
2. at Rødovre Kommune godkender, at det i punkt 1 nævnte lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. Vestforbrændings vedtægter § 6, stk. 2-3.
3. at Rødovre Kommune godkender en låneramme på 10.538 mio. kr. til finansiering af den resterende del af Varmeplan 2030 samt
4. at Rødovre Kommune godkender, at det i punkt 3 nævnte lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. Vestforbrændings vedtægter § 6, stk. 2-3, dog således at Ishøj Kommune ikke hæfter for lånet.

Beslutning fra By- og Teknikudvalget, 10. marts 2026, pkt. 20:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding har 19. december 2025 anmodet ejerkommunerne om at godkende en låneramme på 440 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2026. Anmodningen sker på grundlag af, at Vestforbrændings bestyrelse 17. september 2025 har godkendt en låneramme på 440 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2026.

Anmodningen er hjemlet i §10, stk. 14 i Vestforbrændings vedtægt. Lånet optages, så ejerkommunerne hæfter i forhold til indbyggertallet det år, forpligtelsen bliver indgået. Indbyggertal for 2026 kendes ikke, men pr. 1. januar 2025 var indbyggertal fordelt sådan, at Rødovre Kommunes andel ville være 4,47% svarende til 19,98 mio. kroner. De forventede investeringer på 440 mio. kr. er fordelt som følger:

• Fjernvarmenet, fortætningsprojekter i eksisterende varmenet samt infrastruktur: 209 mio. kr.
• Røggaskondensering anlæg 5: 140 mio. kr.
• Fjernvarmenet Egebjerg Bykvarter, Ballerup: 66 mio. kr.
• IT-understøttelse af forretningsgange og processer: 25 mio. kr.

Investeringerne er uddybende beskrevet i det følgebrev, der er vedlagt mødesagen som bilag. Det bemærkes, at Vestforbrændings bestyrelse i Budget 2026 har godkendt investeringer for et samlet beløb på 2.726 mio. kr. Når Vestforbrænding kun har behov for en låneramme på 440 mio. kr. skyldes det, at der allerede er godkendt lånerammer til Varmeplan 2030 samt CO2-fangst, og at investeringer i affaldsforbrænding skal finansieres ved låneoptagelse i VF Affaldsenergi ApS.

Vestforbrænding har 19. december 2025 endvidere anmodet ejerkommunerne om at godkende en låneramme på yderligere 10.538 mio. kr. til finansiering af den resterende del af Varmeplan 2030. Anmodningen sker på grundlag af, at Vestforbrændings bestyrelse 5. december 2024 besluttede at medtage yderligere energidistrikter og dermed udvide budgettet.

Det samlede budget for Varmeplan 2030 udgør derfor nu i alt 16.838 mio. kr. Ejerkommunerne har tidligere godkendt en låneramme på 6.300 mio. kr. til etape 1 af varmeplanen, og nu anmoder Vestforbrænding ejerkommunerne om at godkende låneramme for den resterende del af varmeplanen.

Anmodningen er hjemlet i §10, stk. 14 i Vestforbrændings vedtægt. Lånet optages, så ejerkommunerne hæfter i forhold til indbyggertallet det år, forpligtelsen bliver indgået. Dog hæfter Ishøj Kommune ikke for den resterende del af Varmeplan 2030 efter beslutning på bestyrelsesmøder 14. september 2023 og 4. oktober 2023. Som det fremgår af bestyrelsens beslutning er lånet optaget uden hæftelse for den eller de ejerkommuner, som ikke ønsker deltagelse, hvorved lånet fordeles på de resterende kommuner. Forvaltningen vil henstille til, at bestyrelsen drøftet hensigtsmæssigheden af dette i lignende sager fremadrettet.

Indbyggertal for 2026 kendes ikke, men pr. 1. januar 2025 var indbyggertal fordelt sådan, at Rødovre Kommunes andel ville være 4,58% svarende til 482,64 mio. kroner.

Lov- og plangrundlag

Lånebekendtgørelsen, BEK nr. 1484 af 5. december 2024.

Vestforbrændings vedtægt.

Økonomiske konsekvenser

Låneoptagelsen vedrører allerede godkendte projekter, og dermed er der ingen umiddelbare konsekvenser for taksterne. Der er heller ingen økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne ud over pro rate hæftelse for de optagne lån.

Tidsplan

Vestforbrænding har anmodet om at modtage ejerkommunernes godkendelse af lånerammerne senest 31. marts 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen besluttede den 2. juni 2025 ”Principbeslutning for oprettelse af selskab til opsætning af solcelleanlæg på kommunale tage” om etablering af et holdingselskab, HOFOR Solcelle Holding A/S, med Rødovre Kommune som medejer sammen med flere andre kommuner.

Efterfølgende har regeringen i oktober 2025 fremsendt et lovforslag, der forventes vedtaget i marts. Lovforslaget fjerner nogle af de hindringer, der har været for, at kommuner kan etablere solceller, herunder kravet om selskabsgørelse. Ændringerne i lovgivningen betyder, at bevæggrunden for, at HOFOR etablerer et selskab til etablering af solceller, ikke længere er til stede, men det tværkommunale samarbejde fortsætter.

Det skal derfor besluttes, om kommunalbestyrelsen vil igangsætte arbejdet med at opsætte solceller på de kommunale tage, så solcellerne kan påbegyndes etableret i 2027. Næste skridt er at beslutte, hvilke tage der skal sættes solceller på.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Kommunen vil på baggrund af ændringerne i lovgivningen fremadrettet selv forestår at opsætte solceller på kommunale bygninger samt

2. at Teknisk Forvaltning udarbejder en langsigtet plan for hvilke tage solcellerne opsættes på og i hvilken rækkefølge det skal ske.

Beslutning fra Klima-, Natur- og Miljøudvalget, 10. marts 2026, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes Klimahandleplan har som en central målsætning under indsats 4 at øge opsætningen af solceller på kommunale bygninger.

Indsatsen tager udgangspunkt i tidligere budgetresolutioner, hvor det i forbindelse med budget 2019, blev vedtaget, at Rødovre Kommune ved større byggerier skal gennemføre beregninger af både besparelser og udgifter ved etablering af solceller. I budget 2020 blev det besluttet, at det skulle undersøges, hvorvidt der var mulighed for at etablere solceller på Tinderhøj Skole – både til dækning af skolens eget elforbrug og som led i skolens undervisningsaktiviteter.

Indsatserne fra budgetresolutionerne blev indskrevet i klimahandlingsplanen med det formål at undersøge hvordan man kunne etablering et kommunalt forsyningsselskab, som kunne administrere solcelleanlæg på Tinderhøj Skole og andre relevante bygninger fremadrettet.

l 2024 vedtog Kommunalbestyrelsen, at kommunen skulle arbejde videre med at indgå i et tværkommunalt selskab til drift og og administration af solceller på kommunale bygninger sammen med HOFOR.

Samarbejde med HOFOR og lovgivningsmæssige ændringer

Rødovre Kommune har gennem flere år deltaget aktivt i et tværkommunalt samarbejde med HOFOR med henblik på at etablere et fælles solcelleselskab.

Kommunen har været blandt de centrale drivkræfter i udviklingsarbejdet.

Ny lovgivning ændrer forudsætningerne, idet regeringen den 31. oktober 2025 sendte et lovforslag i høring med forventet ikrafttrædelse den 1. maj 2026.

Lovforslaget har til formål at fjerne de hidtidige økonomiske og administrative barrierer for kommunal solcelleproduktion – blandt andet kravet om selskabsdannelse.

Med lovændringen vil kommuner kunne:

• Producere, forbruge og lagre strøm fra egne solcelleanlæg uden at etablere et selvstændigt selskab.
• Spare elafgiften på eget direkte forbrug.

Dermed bortfalder det centrale incitament for at etablere et fælles solcelleselskab med HOFOR.

På grund af de ændrede rammevilkår er HOFORs deltagelse i udviklingen af et fælles solcelleselskab ikke længere relevant.

Arbejdet afsluttes, og HOFOR vil fremover alene bidrage med erfaringsdeling.

Erfaringer fra processen er at juridiske krav gjorde det vanskeligt for både kommunen og HOFOR at indgå i et fælles solcelleselskab.

Selvom solcelleselskabet ikke realiseres, fortsætter det tværkommunale samarbejde herunder gennem projektet ”Sol på Tage” i regi af Gate 21.

Forventet proces frem mod 2027

Teknisk Forvaltning forventer, at Kommunalbestyrelsen i slutningen af 2026 kan få forelagt en sag, som:

• identificerer de bygninger, der er egnede til solceller
• fastlægger rækkefølgen for etablering
• vurderer, om data fra solcelleanlæg kan bruges i undervisning eller til inspiration for andre bygningsejere
• præsenterer forskellige typer solcelleløsninger, herunder integrerede tag‑ og facadeelementer

Udvælgelsen af bygninger vil ske i samarbejde med bygningens brugere, teknisk personale og bygningsejer.

Ved vurderingen af hvilke bygninger der skal have solcelleanlæg, lægges der vægt på følgende kriterier:

1. Teknisk egnethed: Tagkonstruktionen skal være velegnet til solceller, herunder om der er lokalplanbestemmelser om tagmaterialer, som kan besværliggøre/ forhindre solceller.
2. Timing: Solceller opsættes i forbindelse med tagudskiftning, da dette giver den bedste økonomi.
3. Forsyningssikkerhed: Solceller skal bidrage til robusthed i den lokale energiforsyning.
4. Formidling og læring: Solcelleanlæggets produktion skal kunne indgå i klimaformidling og undervisning.
5. Variation i løsninger: Forskellige solcelleteknologier anvendes, så borgerne kan se de mange muligheder – især integrerede løsninger i tagflader og vinduespartier.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget er i elforsyningsloven, og det er hensigten, at lovforslaget, skal træde i kraft 1. maj 2026

Den foreslåede lovbestemmelse er: ”En kommune og en region kan varetage produktion, forbrug og lagring af elektricitet fra solcelleanlæg på egne bygninger, der er opsat med henblik på dækning af eget elforbrug, og samplacerede energilageranlæg, som er funktionelt knyttet til solcelleanlægget, og kan sælge eventuelt overskydende egenproduceret elektricitet. Kravet om selskabsudskillelse i stk. 1, 2. pkt., og kravene i §§ 37 og 37 a finder ikke anvendelse for disse aktiviteter.”

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning har i forbindelsen med disponeringen af puljen for energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger i 2026 afsat midler til en analyse af mulighederne for etablering af solceller på kommunale bygninger. Undersøgelsen omfatter vurdering af tagfladers orientering, bæreevne etc. Analysen forventes forelagt ultimo 2026.

Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til opsætning af solceller og på baggrund af analysen der fremlægges ultimo 2026, skal der tages stilling til udrulning af solceller, herunder økonomiske konsekvenser.

Et solcelleanlæg på en skole estimeres at koste 3-5 mio. kr. hertil kommer driftsomkostninger, i form af f.eks. konverter, der skal skiftes hvert 10-15 år samt forsikringer mm.

Tidsplan

2026

Forelæggelse af analyse af mulighederne for etablering af solceller.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forvaltningen har i løbet af efterår 2025 gennemført styringsdialogmøder med almene boligorganisationer med hjemsted eller med afdelinger i kommunen. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at offentliggøre en redegørelse for de gennemførte dialogmøder.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at redegørelserne for styringsdialogmøderne 2025 mellem Rødovre Kommune og de almene boligorganisationer tages til efterretning.  

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Som led i kommunens tilsyn og samarbejde med de almene boligorganisationer skal der årligt afholdes styringsdialogmøder med samtlige almene boligorganisationer. Møderne er et forum, hvor tilsynet og boligorganisationerne drøfter udfordringer i organisationen, gør status over boligorganisationens drift, herunder økonomi, bygnings- og boligmæssige forhold samt beboernes trivsel. I forbindelse med afholdelse af møderne udarbejdes der referater, som skal offentliggøres på kommunens hjemmeside, jf. bilag 1.

Udgangspunktet for styringsdialogmøderne tager afsæt i boligorganisationens årsregnskaber, årsberetning og styringsrapporter. Dagsorden til møderne er derfor de opmærksomhedspunkter, der fremgår af styringsrapporterne bl.a. nøgletal, effektivitetstal, m.v.

Effektivitetstal for almene boliger er et benchmark-værktøj, der måler afdelingens driftsudgifter i forhold til andre sammenlignelige afdelinger for at identificere besparelsespotentiale. Effektivitetstallene inddeler afdelingerne efter farven rød, gul og grøn. Farven rød indikerer stort effektivitetspotentiale. Derudover tager møderne afsæt i hvordan året er gået, kommende større sager eller særlige udfordringer for de enkelte afdelinger.

Boligselskaberne har arbejdet med driftsoptimering og driftsfællesskab. For nogle boligselskaber er det lykkedes at have samdrift med andre almene afdelinger, mens det for andre afdelinger ikke har fungeret.

De afdelinger, der står overfor en gennemgribende renovering har taget kontakt til Landsbyggefonden med henblik på at afsøge mulighederne for støttemidler. Det drejer sig om RKE, afdelingerne Torbenhuse og Horsevænget, Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Ved Rådhuset som alle arbejder videre med projektet efter udmeldingen fra Landsbyggefonden efter besigtigelsen april 2025.

VIBO, afdeling Smedetoften og Domea Rødovre, afdeling Viemosevej er også i dialog med Landsbyggefonden om en evt. kommende helhedsplan.

Der er pt. igangværende helhedsplaner for Rødovre almennyttige Boligselskab, afdelingerne Carlsro, Islevvænge og Islevtoften, AKB, afdeling Ved Milestedet og Boligforeningen AAB, afdeling 43.

Afdeling Carlsro har fået godkendt skema B december 2025. AKB, afdeling Ved Milestedet har fået godkendt skema B januar 2026.

To afdelinger har afsluttet renoveringsprojekter. Det drejer sig om Domea København (tidligere Rødovre Ældreboligselskab), afdeling Damhus Torvegård og har fået godkendt byggeregnskabet april 2025. Derudover har Domea Rødovre, afdeling Tjørneparken fået godkendt byggeregnskabet efter endt renovering maj 2025.

Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Islevtoften har fået godkendt byggeregnskabet på kommunalbestyrelsesmøde februar 2026.

Der har været en enkel budgettvist i afdeling Tjørneparken, hvor Kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om sagen i juni 2025.

Mange af boligorganisationerne efterspørger muligheden for at opføre nyt støttet boligbyggeri. Pt. er der 3 boligselskaber, som er i proces med nybyggeri alle efter den delegerede bygherremodel. Boligforeningen AAB, Kærene, har fået tilsagn til opførelse af 56 almene familieboliger. Rødovre almennyttige Boligselskab og Rødovre Boligselskab har indsendt skema A vedrørende opførelse af hver 24 senioregnede almene familieboliger i Parkbyen. Skema B for de tre kommende afdelinger forventes at blive behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde marts 2026.

AKB, afdeling Espegården er i gang med at etablere 8 almene familieboliger og 34 ungdomsboliger, som forventes at blive taget i brug maj 2026.

Styringsrapporterne indikerer om boligselskaberne henlægger nok til fremtidig vedligeholdelse ift. benchmark for branchen. De fleste boligorganisationer har fokus på at øge henlæggelserne, men tilsynet har opfordret flere boligselskaber vigtigheden af henlæggelsesniveau ift. konstaterede eller forventelige vedligeholdelsesarbejder, da det ellers vil kunne betyde væsentlig huslejestigning for beboerne.

Beboerdemokratiet i organisationsbestyrelserne og i de enkelte afdelinger aktive. Der er forskel i de enkelte afdelinger ift. engagerede beboere som er aktive og interesserede i deres boforhold. Et par boligselskaber har det kommende år fokus på at holde seminar for beboerdemokrater ift. kompetence- og rollefordeling mellem organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen, samt hvad det vil sige at bo alment.

Mange boligselskaber roser det gode samarbejde med kommunen på en lang række områder. Dog oplever et par boligselskaber, at dem kommunen anviser er sårbare personer, som har en utrygskabende adfærd, som giver uro blandt afdelingens beboere. De borgere, som kommunen anviser, er der tilknyttet en støttekontaktperson, og kommunen har et tæt samarbejde og dialog med afdelingernes ejendomsfunktionærer herom.

Grundet de mange boligbyggerier, renoveringer og vejarbejde i kommunen opleves der uhensigtsmæssig parkering på vejene og behovet for øget trafiksikkerhed. Tilsynet har opfordret boligselskaber at tage kontakt til Teknisk Forvaltning, afdeling Vej & Park for en nærmere drøftelse af vejforholdene. Et par af boligselskabet har fundet det nødvendigt at hyre privat parkeringsselskab, da udefrakommende parkerer på afdelingernes område.

Et enkelt boligselskab er kommet med en bemærkning om, at de almene boligorganisationer ikke er blevet inddraget i tilblivelsen af cykelstrategien. Teknisk Forvaltning bekræfter, at ingen almene boligorganisationer er blevet direkte inddraget til cykelstrategien. Borgerinddragelsesprocessen tilbage i 2021 bestod af bl.a. tiltag, hvor borgere kunne komme med forslag til forbedringer af cykeltrafikken ved placering af "cykel-brevkasser" rundt om i byen. Derudover er virksomheder i forskellige størrelser og placeringer samt unge blevet interviewet for at få deres blik og holdninger til brugen af cyklen. Ydermere er der er indhentet data, som giver indblik i rejsemønstre og valg af transportmidler i Rødovre.

På et af styringsdialogmødet er det blevet nævnt, at udrulning af fjernvarme er forsinket med 10 år. Teknisk Forvaltning oplyser, at det statslige udgangspunkt for kommunernes varmeplanlægning var, at udrulningen af fjernvarme i nye områder som udgangspunkt skulle være gennemført omkring 2028. I Rødovre Kommune blev de to projektforslag for fjernvarmeudbygningen godkendt i hhv. december 2021 og februar 2024 med en gennemførelsesperiode på fem år, svarende til færdiggørelse i hhv. 2026 og 2029. Kommunalbestyrelsen besluttede i marts 2025 at forlænge udbygningsperioden, så udbygningen nu forventes afsluttet ultimo 2032. Der er således tale om en justering af tidsplanen, men ikke en forsinkelse i størrelsesordenen 10 år.

Et af boligselskaberne har oplevet, at efter opholdsstedet Prærien i Kærene er blevet lukket, har der været udfordringer med højtråbende personer, som skaber utryghed. Social- og Sundhedsforvaltningen oplyser, at opholdsstedet er åbent igen, og der arbejdes for at finde en permanent løsning for at sikre overholdelse af åbne- og lukketid. Boligsociale medarbejdere, Social- og Sundhedsforvaltningen og politiet har undersøgt, om der er personsammenfald mellem brugere af Prærien og de højtråbende personer ved afdeling Bybjerget. Der kun er enkelte personoverlap, og de fleste er ikke fra Kærene.

Tilsynets samarbejde med boligorganisationerne er generelt godt, hvilket kommer til udtryk ved styringsdialogmøderne, der foregår i et åbent og tillidsfuldt forum. Tilsynet finder det rigtigt fint, at de fleste møder afholdes i afdelingerne, så tilsynet har en ide om, hvordan afdelingerne ser ud og hvor afdelingen er beliggende i kommunen. Til dette års møde fik tilsynet en rundvisning i afdeling Carlsro, hvor der var mulighed for at se inde i boligerne samt afdelingens udearealer, så tilsynet fik en fornemmelse af omfanget for den kommende renovering.

Udover styringsdialogmøderne afholdes der to årlige møder mellem Fællesrepræsentationen for de almene boligorganisationer i Rødovre og Rødovre Kommune, hvor aktuelle emner og samarbejde mellem parterne er på dagsorden. Derudover holdes der et møde med Fællesrepræsentationen, SAGIR (Sammenslutning for Grundejerforeninger i Rødovre Kommune) om budgetaftalen.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 164 og bekendtgørelse om drift af almene boliger § 112.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Boligselskab og Rødovre almennyttige Boligselskab har sendt ansøgning om godkendelse af skema B for etablering af 2x24 almene senioregnede familieboliger. Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed godkende skema B før byggeriets start.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at skema B for Rødovre Boligselskab, afdeling Parkbyen og Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Egegårdsvej godkendes med anskaffelsessum på 72.637.000 kr. for hvert boligbyggeri,
2. at der ydes kommunalt grundkapitallån på 5.811.000 kr. for hvert boligbyggeri,
3. at kommunen stiller regaranti for den del, der ligger udover 60% af ejendommens værdi for hvert boligbyggeri,
4. at afdeling Parkbyen og Egegårdsvej opføres efter almenboliglovens § 116 om den delegerede bygherremodel,
5. at mageskifte mellem Rødovre Boligselskab, afdeling 10 (Birkemosevej) og Ejendomsudviklingsselskabet Rødovre K/S godkendes således, at Rødovre Boligselskab, afdeling 10 (Birkemosevej) køber delareal 10 af matr.nr. 6al, Rødovre By, Rødovre af Ejendomsudviklingsselskabet Rødovre K/S, og Rødovre Boligselskab, afdeling 10 sælger matr.nr. 6dx, Rødovre By, Rødovre til Ejendomsudviklingsselskabet Rødovre K/S,
6. at Rødovre Boligselskab, afdeling Parkbyens køb af matr.nr. 6dx, Rødovre By, Rødovre og delareal 7+8 af matr.nr. 7v, Rødovre By, Rødovre fra Ejendomsudviklingsselskabet Rødovre K/S godkendes,
7. at Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Egegårdsvejs køb af delareal 15+16 af matr.nr. 7x, Rødovre By, Rødovre, af Ejendomsudviklingsselskabet Rødovre K/S godkendes,
8. at Rødovre Boligselskab, afdeling Parkbyens overdragelse af delareal 5 og 9 af matr.nr. 6dx, Rødovre By, Rødovre, til kommende grundejerforening godkendes,
9. at Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Egegårdsvejs overdragelse af delareal 16 af matr.nr. 7x, Rødovre By, Rødovre til kommende grundejerforening godkendes,

10. at udlejningsaftalen for afdelingerne Parkbyen og Egegårdsvej godkendes, samt

11. at den foreløbige husleje på 1.404 kr. pr. kvm. godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 28. januar 2025, sagsnr. 12, givet tilsagn til, at boligselskaberne Rødovre Boligselskab og Rødovre almennyttige Boligselskab kan opføre hver 24 almene senioregnede familieboliger i Parkbyen (godkendelse af skema A). Tilsagnet er givet efter almenboliglovens § 116, som gør det muligt at etablere almene boliger ved et samarbejde mellem boligselskabet og en privat part, hvis samarbejdet er nødvendigt, og boligselskabet ikke løber unødige risici (den delegerede bygherremodel).

Det bemærkes, at familieboliger er en lovgivningsmæssig betegnelse for alle almene boliger, der ikke er ungdomsboliger eller ældreboliger. Den specifikke målgruppe for boligerne fremgår af udlejningsaftalen (se afsnittet ”udlejning af boliger”).

Ved Kommunalbestyrelsens godkendelse af skema A er der stillet vilkår om, at aftalerne om samarbejde, køb og salg af ejendomme og aftale om totalentreprise mellem boligselskaberne og den private ejendomsudvikler skal være endelige senest samtidig med godkendelse af skema B. Aftalerne med den private part er bl.a. betinget af Kommunalbestyrelsens godkendelse af skema B. Aftalerne må ikke indebære en unødig risiko for boligselskaberne, og tilsynet har i forbindelse med aftalerne påset, at bestemmelserne i støttebekendtgørelsens kapital 3, 5 og 6 er opfyldt, hvoraf Kommunalbestyrelsens stillede vilkår ved skema A anses for opfyldt.

Rødovre almennyttige Boligselskabs boligbyggeri vil hedde afdeling Egegårdsvej og Rødovre Boligselskabs nye afdeling vil komme til at hedde Parkbyen. Begge afdelinger vil blive opført helt magen til hinanden, og man vil ikke kunne se forskel på de private bygninger og de almene bygninger. Forskellen på de to kommende almene afdelinger er alene, at der under Rødovre Boligselskabs byggeri vil blive opført en kælder til brug for beboerne fra de to kommende afdelinger, hvor depotrum og varmecentral vil blive etableret.

Med modellen delegerer en almen boligorganisation bygherrerollen til den private part. Herefter varetager den private part den almene boligorganisations forpligtelser efter almenboligloven, udbudslovgivningen og den øvrige lovgivning i forbindelse med opførelse af boligbyggeriet. Når byggeriet står færdigt, overtager det almene boligselskab den nye afdeling og tager afdelingen i drift.

DAB-Lejerbo har på vegne af begge boligselskaber den 19. januar 2026 sendt ansøgning om godkendelse af skema B, jf. bilag 1 og 2. Skema B er godkendelse af byggeprojektets budget, efter projektet har været i licitation.

Fravigelser fra skema A

Den private udviklers byggeri står allerede færdigopført og er magen til det byggeri, som de to boligselskaber skal til at opføre. Ved landinspektørens opmåling af den private parts vinkelbygning er der konstateret en forøgelse på 7 kvm. af BBR-arealer i forhold til skema A. Forøgelsen har betydning for det kommunale grundkapitallån, som der redegøres for nedenfor.

Derudover er der trådt nye regler i kraft, som gør det muligt at forhøje maksimumsbeløbet for støttet boligbyggeri. Dette har også betydning for det kommunale grundkapitallån, som der redegøres for nedenfor. Forhøjelsen af maksimumsbeløbet har ligeledes betydning for huslejeniveauet, da kapitaludgifterne forøges.

Ved godkendelse af skema A blev der stillet vilkår om, at boligerne i begge byggerier skulle udlejes som seniorboliger. Der er indgået aftale om dette for RaB, afdeling Egegårdsvej. For Rødovre Boligselskab, afdeling Parkbyen, ønsker boligselskabet fleksibilitet til også at udleje boligerne til familier. Der er derfor ikke opnået enighed om en udlejningsaftale om seniorer. Til gengæld får kommunen anvisningsretten til hver tredje ledige bolig i begge byggerier.

Maksimumsbeløb og skema B

Ved skema A blev der for hvert byggeri godkendt en samlet anskaffelsessum på 63.346.000 kr. Heri er der tillagt fastprisregulering på 1.335.000 kr. af entrepriseudgifterne.

En aftale af 17. december 2025 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten om styrkede rammer for alment boligbyggeri forhøjer maksimumsbeløbet midlertidigt. I København, Århus og 18 øvrige kommuner, herunder Rødovre Kommune, er maksimumsbeløbet midlertidig blevet yderligere hævet. Fra 2032 frem til 2035 nedtrappes denne yderligere forhøjelse. Herudover er der som led i aftalen mulighed for at forhøje maksimumsbeløbet yderligere med op til 10% frem til år 2035. Den yderligere forhøjelse på 10% finansieres ved et forhøjet kommunalt grundkapitallån. Denne del påvirker ikke huslejen. De sidste 10% forhøjelse af maksimumsbeløb kræver lovændring. Der forventes at blive fremsat lovforslag her om til foråret 2026.

Boligselskabernes skema B ansøgninger tager udelukkende udgangspunkt i det for Rødovre Kommune gældende maksimumsbeløb for familieboliger, uden behov for yderlige lån.

Maksimumsbeløbet for almene boliger er en kvartalsvis reguleret grænse for byggeudgifter per kvadratmeter og bolig, der varierer geografisk og efter boligtype. For etablering af familieboliger i Rødovre Kommune udgør maksimumsbeløbet pr. 17. januar 2026 27.980 kr. pr. kvm. plus tillæg pr. bolig på 480.710 kr.

Ved skema B for hvert ansøgte projekt udgør det samlede anskaffelsessum 72.637.000 kr., jf. bilag 3. Anskaffelsessummen er tillagt fastprisregulering, som er opgjort til at være 1.335.000 kr. af entrepriseudgifterne. Fastprisreguleringen er et skønnet beløb og opgøres først endeligt ved byggeriets afslutning (skema C).

Anskaffelsessummen fordeler sig på følgende udgifter:

Grundudgifter + honorar til privat part 14,528 mio. kr. Det bemærkes, at den private parts honorar er bortfaldet ift. skema A og er sat til 0 kr.

Entrepriseudgifter 50,144 mio. kr.

Omkostninger 6,912 mio. kr.

Gebyr til offentlige myndigheder 1,053 mio. kr.

I alt 72,637 mio. kr.

Ved opførsel af almene boliger skal kommunen bidrage økonomisk til byggeriet med et kommunalt grundkapitallån. Derudover skal kommunen stille regaranti for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi.

For familieboliger med et gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig under 90 m2 udgør det kommunale grundkapitallån 8%.

Finansieringen er følgende for hvert byggeri:

- Realkreditlån (90%) 65,373 mio. kr.

- Kommunalt grundkapitallån (8%) 5,811 mio. kr.

- Beboerindskud (2%) 1,453 mio. kr.

Der gøres opmærksom på, at bilag 3 vedrører skema B for Rødovre Boligselskab, afdeling Parkbyen, men er enslydende for det ansøgte projekt for Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Egegårdsvej, hvorfor kun det ene skema vedlægges.

Huslejen

Det samlede etageareal pr. boligbyggeri udgør 2.136 kvm. og den foreløbige årlige husleje er på 1.404 kr. pr. kvm. Den månedlige husleje fordeler sig således:

Boligtype: 2-rums bolig

12 boliger á ca. 80-82 kvm. til en husleje på ca. 9.610 – 9.790 kr. eksl. forbrugsudgifter

Boligtype: 3-rums bolig

8 boliger á ca. 87-91 kvm. til en husleje på ca. 10.240 – 10.590kr. eksl. forbrugsudgifter

Boligtype: 4-rumsbolig

4 boliger á ca. 109-113 kvm. til en husleje på ca. 12.190 –12.550 kr. eksl. forbrugsudgifter

Boligselskaberne oplyser, at huslejen er fastsat efter de pt. kendte driftsudgifter, afgifter og kapitaludgifter, hvilket også ses i skema B, men der er usikkerhed om visse udgifters størrelse som renovation og ejendomsskat. Den endelige husleje vil derfor først blive godkendt i forbindelse med byggeregnskabet (skema C).

Erhvervelse, salg og magelæg af ejendom

I forbindelse med realisering af de to nye almene afdelinger er der indgået aftaler med den private part om erhvervelse, salg og magelægskifte af boligselskabernes ejendomme, som kræver Kommunalbestyrelsens godkendelse efter almenboliglovens §§ 26-27.

Rødovre Boligselskab, afdeling 10 (Birkemosevej) skal overdrage matr.nr. 6dx, Rødovre By, Rødovre til den private ejendomsudvikler i et mageskifte, hvor den private part overdrager delareal 10 af matr.nr. 6al, Rødovre By, Rødovre, til Rødovre Boligselskab, afdeling 10 (Birkemosevej).

Mageskiftet indebærer for Rødovre Boligselskab, afdeling 10 (Birkemosevej) både køb og salg, og Kommunalbestyrelsen skal derfor efter almenboliglovens §§ 26-27 godkende:

- køb af delareal 10 af matr.nr. 6al, Rødovre By, Rødovre

- salg af matr.nr. 6dx, Rødovre By, Rødovre

Købesummen for hver ejendom er fastsat til 3.053.237 kr., og da overdragelserne sker som led i et mageskifte, vil købesummen for hver af de respektive ejendomme ikke blive erlagt ved kontant betaling, med ved tinglyst adkomstændring på ejendommene.

Når mageskiftet er gennemført køber afdeling Parkbyen af den private udvikler matr.nr. 6dx, Rødovre By, Rødovre og delareal 7+8 af matr.nr. 7v, Rødovre By, Rødovre, som har et forventet grundareal på ca. 1.100 kvm. med byggeret disponeret til boligselskabets byggeri. Grundudgifterne på 14,528 mio. kr. indgår i skema B, og Kommunalbestyrelsen skal godkende købet efter almenboliglovens § 26.

For at Rødovre almennyttige Boligselskab kan realisere boligbyggeriet, skal afdeling Egegårdsvej købe delareal 15+16 af matr.nr. 7x, Rødovre By, Rødovre af den private part, som har et forventet samlet grundareal på ca. 1.589 kvm. med byggeret disponeret til boligselskabets byggeri. Grundudgifterne på 14,528 mio. kr. indgår i skema B, og Kommunalbestyrelsen skal godkende købet efter almenboliglovens § 26.

Senest i forbindelse med aflevering af de nye afdelinger skal begge boligselskaber overdrage ubebyggede arealer til kommende grundejerforening for 0 kr., som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen efter almenboliglovens § 27.

Rødovre Boligselskab, afdeling Parkbyen skal overdrage delareal 5 og 9 af matr.nr. 6dx, Rødovre By, Rødovre, i alt ca. 240 kvm. til kommende grundejerforening.

Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Egegårdsvej skal overdrage delareal 16 af matr.nr. 7x, Rødovre By, Rødovre, i alt ca. 727 kvm. til kommende grundejerforening.

Organisationsbestyrelserne i Rødovre almennyttige Boligselskab og Rødovre Boligselskab har henholdsvis den 6. september 2025 og 17. september 2025 godkendt aftalerne om magelægskifte, samt køb og salg af de forskellige ejendomme med den private udvikler.

Udlejning af boligerne

DAB-Lejerbo har på vegne af begge boligselskaber sendt udkast til en udlejningsaftale for de to kommende nye afdelinger, jf. bilag 4.

Boligerne opføres som almene familieboliger og er indrettet således, at boligerne er senioregnede for målgruppen i alderen 50 år +.

For Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Egegårdsvej, skal boligerne udlejes efter særlige kriterier. Dette betyder, at aftalte målgrupper får fortrinsret til de ledige boliger. Boligselskabet og kommunen har aftalt, at seniorer på 50 år+ skal have forrang til boligerne. Kriterierne lyder:

- Ansøger eller dennes ægtefælle eller samlever skal være 50 år eller derover.

- Der må ikke være hjemmeboende børn i husstanden, hvorfor husstanden kan være en person eller maks to personer.

For Rødovre Boligselskab, afdeling Parkbyen, lægges der op til at udleje boligerne efter den almindelige venteliste. Det er boligselskabets erfaring, at der er mange seniorer opskrevet på den almindelige liste. Udlejning efter den almindelige venteliste sker efter anciennitet.

Almenboligloven § 59 siger, at kommunen har ret til hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for Kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. For begge afdelinger lægges der i udlejningsaftalen op til øget kommunal anvisning på 33 % sledes, at kommunen får tilbudt hver tredje ledige bolig til brug for kommunens boliganvisning. En af de målgrupper, som kommunen kan anvise, er personer over 60 år, som ønsker at afvikle egen bolig til fordel for en mindre eller mere overskuelig bolig.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens § 26, 27, 116, 118 og 127 samt lokalplan nr. 146.

Økonomiske konsekvenser

Da byggeriet fra skema A til B forøges med 7 kvm. og der for Rødovre Kommune er sket en forhøjelse af maksimumsbeløbet, får det betydning for det kommunale grundkapitallån. På skema A blev det kommunale grundkapitallån godkendt til 5.084.000 kr. pr. boligbyggeri, som nu forøges med 727.000 kr. for hvert boligbyggeri. Det kommunale grundkapitallån vil i alt udgøre 5.811.000 kr. for hvert byggeri.

Udover det kommunale grundkapitallån skal Rødovre Kommune stille garanti for den del af realkreditlånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantien skal stilles som regaranti overfor staten. Garantiforpligtelsen bliver kun aktuel i den situation, hvor boligselskabet ikke betaler ydelserne på lånet.

Tidsplan

På skema B er det angivet, at byggeriet forventet afleveret den 30. december 2027.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Boligforeningen AAB har sendt ansøgning om godkendelse af skema B for etablering af 56 almene familieboliger. Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed godkende skema B før byggeriets start.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at skema B for opførelse af Boligforeningen AAB, afdeling 432 med 56 almene familieboliger godkendes med en anskaffelsessum på 134.895.000 kr.,

2. at der ydes kommunalt grundkapitallån på 10.792.000 kr. svarende til 8% af anskaffelsessummen,

3. at kommunen stiller regaranti for den del, der ligger udover 60% af ejendommens værdi,

4. at den foreløbige husleje på 1.547 kr. pr. kvm godkendes, samt

5. at udstedelse af pantebreve godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 26. november 2024 (sagsnr. 184) givet tilsagn til, at Boligforeningen AAB kan opføre 56 almene familieboliger i Kærene (godkendelse af skema A). Tilsagnet er givet efter almenboliglovens § 116, som gør det muligt at etablere almene boliger ved et samarbejde mellem boligselskabet og en privat part, hvis samarbejdet er nødvendigt, og boligselskabet ikke løber unødige risici (den delegerede bygherremodel).

Med modellen delegerer en almen boligorganisation bygherrerollen til den private part. Herefter varetager den private part den almene boligorganisations forpligtelser efter almenboligloven, udbudslovgivningen og den øvrige lovgivning i forbindelse med opførelse af boligbyggeriet. Når byggeriet står færdigt, overtager det almene boligselskab den nye afdeling og tager afdelingen i drift.

Boligforeningen AAB har den 15. januar 2026 sendt ansøgning om godkendelse af skema B, jf. bilag 1. Skema B er godkendelse af byggeprojektets budget, efter projektet har været i licitation.

Fravigelser fra skema A

Boligforeningen oplyser, at det ikke har været nødvendigt at foretage besparelser i projektet. Økonomien har tilladt følgende forbedringer:

- Etablering af rørkasser om synlige rørinstallationer

- Video i porttelefonanlæg

- Kvalitet øget på gulvoverflader i trappeopgang

Maksimumsbeløb og skema B

Ved skema A blev der godkendt en samlet anskaffelsessum på 114.544.00 kr.

En aftale af 17. december 2025 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten om styrkede rammer for alment boligbyggeri forhøjer maksimumsbeløbet i en tidsbegrænset årrække. I København, Århus og 18 øvrige kommuner, herunder Rødovre Kommune, er maksimumsbeløbet midlertidig blevet yderligere hævet. Fra 2032 frem til 2035 nedtrappes denne yderligere forhøjelse.

Herudover er der som led i aftalen lagt op til at forhøje maksimumsbeløbet yderligere med op til 10% frem til år 2035. Denne yderligere forhøjelse på 10% finansieres ved et forhøjet kommunalt grundkapitallån. Denne del påvirker ikke huslejen. De sidste 10% forhøjelse af maksimumsbeløb kræver dog lovændring.

Maksimumsbeløbet for almene boliger er en kvartalsvis reguleret grænse for byggeudgifter per kvadratmeter og bolig, der varierer geografisk og efter boligtype. For etablering af familieboliger i Rødovre Kommune udgør maksimumsbeløbet pr. 17. januar 2026 27.980 kr. pr. kvm. plus tillæg pr. bolig på 480.710 kr.

Ved skema B for det ansøgte projekt udgør det samlede anskaffelsessum 132.787.000 kr., jf. bilag 2.

Anskaffelsessummen skal derudover tillægges fastprisregulering af entrepriseudgifterne, som er opgjort til at være 2.108.000 kr. Fastprisreguleringen er et skønnet beløb og opgøres først endeligt ved byggeriets afslutning i forbindelse med godkendelse af byggeregnskabet (skema C).

Anskaffelsessummen fordeler sig på følgende udgifter:

Grundudgifter 8,147 mio. kr.

Entrepriseudgifter 114,218 mio. kr.

Omkostninger 10,529 mio. kr.

Gebyr til offentlige myndigheder 2,001 mio. kr.

I alt 134,895 mio. kr.

Ved opførsel af almene boliger skal kommunen bidrage økonomisk til byggeriet med et kommunalt grundkapitallån. Derudover skal kommunen stille regaranti for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi.

Familieboliger med et gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig under 90 kvm. udgør det kommunale grundkapitallån 8%.

Finansieringen er følgende for opførelsen af byggeriet:

- Realkreditlån (90%) 121,406 mio. kr.

- Kommunalt grundkapitallån (8%) 10,792 mio. kr.

- Beboerindskud (2%) 2,698 mio. kr.

Huslejen

Det samlede etageareal pr. boligbyggeri udgør 3.859 kvm. og den foreløbige husleje på skema B-niveau er angivet til 1.547 kr. pr. kvm. Den forventede husleje fordeler sig således:

Boligtype: 1-rums bolig

2 á ca. 37,3 kvm. til en husleje på ca. 4.808 kr. eksklusiv forbrugsudgifter.

Boligtype: 2-rums bolig

28 á ca. 51,8 kvm. til en husleje på ca. 6.677 kr. eksklusiv forbrugsudgifter

Boligtype: 3-rums bolig

3 á ca. 85,7 kvm. til en husleje på ca. 11.048 kr. eksklusiv forbrugsudgifter

Boligtype: 4-rumsbolig

23 á ca. 90,2 kvm. til en husleje på ca. 11.628 kr. eksklusiv forbrugsudgifter

Den endelige husleje vil blive forelagt til godkendelse i forbindelse med byggeregnskabet (skema C).

Udlejning

Det er et ønske fra Boligforeningen AAB, at den nye afdeling 432 lægges sammen med afdeling 43, og der i den forbindelse gives beboerne i afdeling 43 fortrinsret til leje af de nye boliger ved førstegangsudlejning.

Dette forhold vil blive drøftet med boligforeningen ved den kommende fælles udlejningsaftale. Kommunen har i den forbindelse gjort gældende, at der er ønske om at få tildelt 1.-3.rumsboliger til brug for kommunens boliganvisning.

Pantebreve og afhændelse

I forbindelse med godkendelse af skema A blev udstedelse af to pantebreve godkendt. Det blev godkendt at udstede to pantebreve, ét med en hovedstol på 100.000.000 kr. og ét med en hovedstol på 91.661.000 kr. Disse pantebreve er tinglyst på ejendommene matr.nr. 8f, 8g, 8i, 8h, 8eø, 8eæ, 8c, 8d, 8e, alle Rødovre By, Hendriksholm.

Boligforeningen AAB er adkomstejer til matr.nr. 8f. Den private udvikler AG-LPB Kærene K/S er adkomstejer til matr.nr. 8g, 8h, 8i, 8eæ, 8c, 8d, og 8e.

Med henblik på, at Boligforeningen AAB kan anvende ejerpantebrevet med en hovedstol på 100.000.000 kr. i forbindelse med optagelse af lån, og at AG-LPB Kærene K/S kan anvende pantebrevet med en hovedstol på 91.661.000 kr. skal der ske følgende tinglysningsmæssige dispositioner:

- For ejerpantebrevet på 91.661.000 skal der foretages et debitor- og kreditorskifte således, at AG-LPB Kærene K/S indsættes som debitor og kreditor i stedet for Boligforeningen AAB.

- Ejerpantebrevet på 91.661.000 kr. skal relakseres fra matr.nr. 8f og matr.nr. 8eø, begge Rødovre By, Hendriksholm og begge ejet af Boligforeningen AAB således, at dette ejerpantebrev alene står tinglyst på de matrikler, som AG-LPB Kærene K/S er adkomsthaver til.

- Ejerpantebrevet på 100.000.000 kr. skal relakseres fra matr.nr. 8g, 8i, 8h, 8eø, 8c, 8d, og 8e således, at dette pantebrev alene står tinglyst på matr.nr. 8f, som Boligforeningen AAB ejer.

Det fremgår af almenboliglovens § 29, at Kommunalbestyrelsen skal godkende udstedelse af pantebreve i ejendomme, som er ejet af en almen boligorganisation.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens §§ 29, 116, 118 og 127 og støttebekendtgørelsen

Økonomiske konsekvenser

Opførelse af almene familieboliger med et gennemsnit på under 90 kvm. udløser et kommunalt grundkapitallån på 8% af den samlede anskaffelsessum. For det ansøgte projekt på skema A-niveau androg det sig til 9,164 mio. kr.

På skema B-niveau udgør det kommunale grundkapitallån på 10,792 mio. kr.

Udover det kommunale grundkapitallån skal Rødovre Kommune stille garanti for den del af realkreditlånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantien skal stilles som regaranti overfor staten. Garantiforpligtelsen bliver kun aktuel i den situation, hvor boligselskabet ikke betaler ydelserne på lånet.

Tidsplan

På skema B er det angivet, at byggeriet forventet opstart er den 1. april 2026 og afleveringsdagen er 1. december 2027.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

De almene boliger i Espegården (AKB) står snart klar til indflytning. AKB og Rødovre Kommune vurderer, at der er behov for at revidere udlejningsaftalen for at realisere visionen bag de nye boliger. Kommunalbestyrelsen forelægges derfor som led i tilsynet med udlejning af almene boliger en revideret udlejningsaftale til godkendelse.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at udlejningsaftalen for afdeling Espegården godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 28. september 2021 (sagsnr. 162) ved godkendelse af skema A givet tilsagn til opførelse af 12 almene familieboliger og 26 almene ungdomsboliger. Den 28. maj 2024 godkendte Kommunalbestyrelsen skema B (sagsnr. 103), hvor antallet af ungdoms- og familieboliger blev ændret. Det blev godkendt at etablere 8 familieboliger og 34 ungdomsboliger.

Projektet bygger på en stærk politisk vision om at skabe boliger til en bred gruppe af unge og skabe en tryg tilværelse og god start på voksenlivet. Her er fællesskabet i boligerne centralt for at forebygge en potentiel udsat livssituation ved at styrke sunde, sociale fællesskaber mellem unge under uddannelse, udsatte unge og sportsudøvere.

Samarbejde med boligselskabet

I sommeren 2024 blev der etableret et samarbejde mellem Social- og Sundhedsforvaltningen og
boligselskabet AKB, Rødovre v/KAB om projektet Ungdomsboligerne (den kommende afdeling Espegården). Samarbejdet er både strategisk og operationelt og omhandler realisering af de politiske og faglige ambitioner, som ligger i projektopdraget.

Arbejdsgruppens hovedfokus er primært på, hvordan samarbejdet opnår den mangfoldige beboersammensætning; af unge studerende, unge på kanten og sportsudøvere. For at realisere disse ambitioner arbejdes med en lang række strategiske og operationelle punkter, f.eks. førstegangsudlejning, ind- og udflytning, brug af fælles arealer, iscenesættelse af bæredygtige fællesskaber, mv.

Herudover har arbejdsgruppen besøgt Askovfonden, som i samarbejde med Bikuben Fonden og Hjem til alle driver en indsats, som de kalder kollegiemodellen. Indsatsen forebygger hjemløshed og arbejder herudover med inkluderende fællesskaber og job/uddannelse. Besøget bød på mange relevante praksiserfaringer – særligt pointer om, hvordan det gode og mangfoldige fællesskab faciliteres.

Samarbejdet og de fælles erfaringer har medført, at AKB og Rødovre Kommune sammen vurderer, at der er behov for at revidere udlejningsaftalen for at imødekomme projektets vision om at skabe et fællesskab med et socialt miljø for unge på vej til en uddannelse, sportsudøvere og unge under uddannelse.

Udlejningsaftale

Kommunalbestyrelsen har den 23. september 2025 (sagsnr. 166) godkendt en udlejningsaftale for både familie- og ungdomsboligerne. Bilag 1 indeholder et revideret udkast af denne aftale.

I udkastet til en revideret udlejningsaftale lægges der op til, at boligselskabet AKB, Rødovre skal udleje seks ud af otte familieboliger efter særlige kriterier (fleksibel udlejning). Der stilles krav om, at den boligsøgende er i beskæftigelse. Der er ikke aftalt krav om fast antal beskæftigelsestimer, men fast arbejde skal dokumenteres. Denne betingelse er aftalt med boligselskabet for at imødekomme ønsket om, at sportsudøvere også har mulighed for at få en bolig, da boligerne er placeret ideelt for denne målgruppe tæt på Rødovre Hallen, og målgruppen vurderes at kunne bidrage positivt til sunde, sociale fællesskaber. De sidste to familieboliger stilles til rådighed for kommunens boliganvisning.

For ungdomsboligerne var det tidligere godkendt, at kommunen ville få 2/3 af ungdomsboligerne til anvisning. Der lægges nu op til en ligelig fordeling af boligerne mellem boligselskabet og kommunen således, at boligselskabet skal udleje boligerne til unge under uddannelse. Ændringen foretages for at sikre en balanceret beboersammensætning.

For de ungdomsboliger, som boligselskabet skal udleje, skal den unge fremvise dokumentation på igangværende uddannelse. Der er fortrinsret til de unge, som har bopæl i Rødovre Kommune. For ungdomsboligerne kan de unge skrive sig gratis op til venteliste, som udlejes efter anciennitet.

Sportsudøver, som er i gang med en uddannelse, vil også have mulighed for at få en ungdomsbolig.

Den resterende halvdel af ungdomsboliger skal gå til unge med et særligt behov herfor via kommunens boliganvisning.

Huslejeniveau

Kommunalbestyrelsen har den 28. maj 2024 (sagsnr. 103) godkendt den foreløbige husleje for boligerne.

Huslejen for ungdomsboligerne på skema B-niveau var foreløbigt beregnet til 1.282 kr. pr. m2 eksl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på ca. 3.530 kr.

For familieboligerne var huslejen foreløbigt på skema B-niveau beregnet til 1.398 kr. pr. m2 eksl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på ca. 5.070 kr.

Boligselskabet AKB, Rødovre oplyser, at på skema B-niveau er driftsudgifter ikke blevet indeksreguleret ift. Kommunalbestyrelsens godkendelse af skema A den 28. september 2021 (sagsnr. 162). Dette betyder, at huslejen forventes at blive højere end det godkendte huslejeniveau.

Det oplyses, at den forventelige husleje i forbindelse med skema C er beregnet til 1.540,73 pr. m2 ekskl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på ca. 4.108,60 kr. for ungeboligerne og 1.586,25 kr. pr. m2 ekskl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på ca. 5.684,05 kr. for familieboligerne.

Vurderingen sker på baggrund af benchmark på lignende byggerier, her særligt i forhold til Deleboligerne på Frederiksberg, der på mange måder er sammenligneligt med afdeling Espegården.

Boligselskabet oplyser endvidere, at forudsætningen for det forhøjede huslejeniveau er, at boligerne fritages for grundskyld, og at der modtages ungdomsboligbidrag for 50 % af ungeboligerne, dvs. boligorganisationens andel, hvor der stilles krav om, at lejere er under uddannelse.

Den endelige godkendelse af huslejeniveau vil først ske i forbindelse med godkendelse af byggeregnskabet (skema C).

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens § 59 og § 60

Økonomiske konsekvenser

For de boliger, som kommunen får til anvisning, betaler kommunen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

For at sikre god anlægs- og likviditetsstyring fremlægges tre årlige sager for Kommunalbestyrelsen om tilpasning og reperiodisering af anlægsprojekter i marts, juni og november, så budgetlægningen af de enkelte projekter over tid tilpasses den aktuelle viden.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der som følge af revurdering af takstfinansieret anlægsprojekter flyttes 50,6 mio. kr. fra 2026 til 2027 og senere,
2. at der overføres netto 2,5 mio. kr. til Puljen til risikohåndtering i 2026 som følge af anlægsprojekter med ændret finansieringsbehov,
3. at det budgetterede låneoptag på forsyningsområderne reduceres med 50,6 mio. kr. i 2026 og forøges med 50,6 mio. kr. i 2027 og frem samt
4. at de bevillingsmæssige konsekvenser af punkt 1 til 3 godkendes, jf. afsnittet om Økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

En effektiv styring af kommunens anlægsbudget forudsætter løbende justeringer og tilpasninger på tværs af budgetårene. En systematisk tilgang til anlægsstyringen muliggør en mere præcis fordeling af udgifter og indtægter og understøtter dermed en stabil og ansvarlig økonomistyring.

For at understøtte denne proces fremlægges forslag til anlægsstyring tre gange årligt til kommunalbestyrelsens godkendelse. Dette sikrer, at anlægsmidlerne anvendes dér, hvor der er behov, og på det rette tidspunkt. En sådan tilgang styrker både styringen af det samlede anlægsprogram og kommunens likviditet, samtidig med at den skaber bedre forudsætninger for en realistisk og præcis budgetlægning fremadrettet.

Som en del af anlægsstyringen tilpasses også kommunens låneoptag til både energirenoveringer og udbygningen af fjernvarmenettet i overensstemmelse med den ændrede tidsmæssige placering af udgifterne.

Styring af budgetårets samlet anlægsramme

Hidtil har de tre årlige sager om anlægsstyring haft fokus på ændringer af økonomien på det enkelte anlægsprojekt. Det foreslås, at dette i 2026 suppleres med en samlet styring af det skattefinansierede anlægsniveau. Målet er at sikre overholdelse af det samlede politisk vedtagne anlægsniveau i 2026, og samtidig sikre at mer- og mindreforbrug på enkelte projekter håndteres så ensartet som muligt.

Forventede mer- eller mindreforbrug på de enkelte projekter vil fortsat blive forelagt i sagerne om anlægsstyring. Eventuelle afvigelser på det skattefinansierede område håndteres i 2026 via Puljen til risikohåndtering. Dvs. et forventet merforbrug vil reducere puljen, og et forventet mindreforbrug vil øge puljen. Risikopuljen vil i udgangspunkt bestå af mindreforbrug fra Puljen til risikohåndtering fra 2025, der søges overført til 2026. Desuden er der afsat en samlet Sanktions-, anlægs- og grundskyldspulje på 28 mio. kr. i 2026, der kan søges anvendt til at finansiere eventuelt merforbrug.

Hvis der samlet set forventes et merforbrug på skattefinansieret anlæg, vurderes mulighederne for at udskyde eller reducere årets portefølje.

Der arbejdes systematisk med risikostyring af anlægsprojekterne, så usikkerheder ved projekterne kan blive håndteret tidligere, og dermed nedbringe risikoen for merforbrug.

Det foreslås, at Direktionen i 2026 kan anvende op til 1 mio. kr. af Puljen til risikohåndtering til at igangsætte forundersøgelser, så den afsatte tid og økonomi i højere grad svarer til det reelle behov, jf. KB-sag april 2022 om budgetresolution om risikovurdering af anlægsudgifter.

Et samlet overblik over nedenstående forslag til ændringer fremgår af bilag 1.

Idrætspulje – Beachanlæg (KFU)

Til anlægsprojektet vedrørende Beachanlæg er der i indeværende år afsat et budget på 2,0 mio. kr. Ekstraordinære udgifter i forbindelse med rådgivning og håndtering af forurening af grunden, har medført et forventet merforbrug på 0,45 mio. kr. I forlængelse af KB-sag 231 december 2025, søges denne afvigelse finansieret inden for Idrætspuljens samlede økonomiske ramme.

Rødovre Bibliotek, renovering af tag (KFU)

Som følge af en revurdering af anlægsprojektets økonomi, samt et uproblematisk projektforløb, forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. Beløbet søges overført til Puljen til risikohåndtering

Borgerhuset, projektering og udførelse (ØU)

Som følge af øgede udgifter til omprojektering af Borgerhuset, fase 1, fremrykkes 10,0 mio. kr. af de 308,5 mio. kr., der er afsat til Borgerhuset i 2027. Beløbet er opgjort på baggrund af en revurdering af de forventede omkostninger.

Fjernvarme, Udbygning af fjernvarme Islev (TMU)

Som følge af projektudskydelse af fjernvarmeudvidelsen i Islev, forventes projektet først påbegyndt i fjerde kvartal 2027. På baggrund af projektudskydelsen foreslås det, at 1,0 mio.kr. reperiodiseres til 2027 og 49,6 mio.kr. til 2028.

Fjernvarme, Fjernvarmestik 2025 (TMU)

På grund af forskydninger i forhold til øvrige fjernvarmeprojekter forventes et mindreforbrug på 5 mio. kr., som søges flyttet til projektet for Fjernvarmestik 2026.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

Det er en fordel for den likviditetsmæssige styring i hele kommunen, at den samlede anlægsportefølje løbende gennemgås med henblik på at vurdere, hvornår projekterne forventes eksekveret. Med denne sag udsættes 50,6 mio.kr. fra 2026 til eksekvering i senere år på det takstfinansierede område. Den tættere opfølgning på anlægsprojekterne forventes generelt at forbedre prognosen for likviditetsudviklingen. Som følge af porteføljestyringen øges midlerne til Puljen til risikohåndtering med 2,5 mio. kr.

Som følge af revurderingen af anlægsprojekter gives med denne sag i 2026 en negativ anlægsbevilling på 40,6 mio. kr., der tilgår kassen. Tilsvarende gives i 2027 en negativ anlægsbevilling på 9,0 mio. kr. I 2028 øges budgettet med 49,6 mio.kr. De bevillingsmæssige ændringer i 2026 og 2027 er fordelt som følger:

Teknik- og Miljøudvalget -50,6 mio. kr. i 2026, 50,6 mio. kr. i 2027 og frem

Kultur- og Fritidsudvalget -2,5 mio. kr. i 2026

Børne- og Skoleudvalget ingen ændring

Økonomiudvalget 12,5 mio. kr. i 2026, -10,0 mio. kr. i 2027

Social- og Sundhedsudvalget ingen ændring

Med de foreslåede reperiodiseringer udgør anlægsbudgettet 641,1 mio. kr. i 2026, heraf 426,5 mio. kr. på de skattefinansierede områder og 214,6 mio. kr. på forsyningsområderne.

Det budgetterede låneoptag på forsyningsområderne ønskes reduceret med samlet 50,6 mio. kr. i 2025 og forøget i 2027 med 1,0 mio. kr. og i 2028 med 49,6 mio. kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Arbejdet med at flytte Rødovre Kommunes hjemmeside (rk.dk) til en ny platform og i samme ombæring opdatere og modernisere rk.dk er godt i gang. I forhold til tidligere planer er lanceringen dog forsinket, og den nye hjemmeside lanceres ultimo juni.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I Budget 2025 blev der afsat 1,7 mio. kroner til anskaffelse af ny platform til Rødovre Kommunes hjemmeside (rk.dk) og intranet (RK-Intra). Disse blev frigivet ved en anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen den 23. september 2025 (sag nr. 173), og der blev i slutningen af 2025 indgået aftale med GoPublic om levering af ny platform til rk.dk og RK-Intra. Med overgangen til den nye platform opdateres og moderniseres rk.dk og senere RK-Intra.

Første skridt er at relancere Rødovre Kommunes hjemmeside som kommunens primære digitale indgang for borgere og virksomheder, så den leverer sammenhængende, tilgængelig og pålidelig service i tråd med Rødovre Kommunes værdier. Hjemmesiden skal gøre det enkelt at finde relevant information og gennemføre selvbetjening, samt være en autoritativ kilde til centrale informationer for borgere, virksomheder og medarbejdere. Elementer, som også er i tråd med anbefalingerne fra § 17, stk. 4 udvalget for digitalisering, da de behandlede emnet. Samtidig skal en tydeligere governance i forvaltningen sikre klar ansvarsfordeling og styring af indhold og drift.

Der planlægges at gennemføre test med udvalgte brugergrupper i forbindelse med lanceringen for at sikre, at navigationen fungerer for både rutinerede og mindre rutinerede brugere.

I forhold til den oprindelige tidsplan er lanceringen af det nye rk.dk rykket og er nu planlagt til ultimo juni. Forsinkelsen skyldes, at den endelige beslutning om valg af ny platform og indgåelse af kontrakten med den nye leverandør tog længere tid end forventet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 1,7 mio. kroner vedrører hovedfunktion 06 45 Administrativ Organisation og er frigivet ved anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen 23. september 2025.

Tidsplan

4. kvartal 2025 til 2. kvartal 2026: Implementering af ny hjemmeside

3. kvartal 2026 til 1. kvartal 2027: Implementering af nyt intranet  

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes nuværende flagregulativ er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. januar 2005. Regulativet er sidenhen blevet tilpasset af flere omgange. Med denne sag skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til, om det nuværende flagregulativ skal revideres.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at det godkendes, at den grønlandske og den færøske nationaldag tilføjes Rødovre Kommunes flagregulativ samt
2. at det godkendes, at de kirkelige flagdage tilføjes Rødovre Kommunes flagregulativ.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Med denne sag genbesøges de vedtagne flagdage i Rødovre Kommune. Der eksisterer som sådan ikke en dansk flaglov. Der er dermed ikke et formelt lovgrundlag at basere flagdage på. Sædvane er imidlertid fulgt op af bekendtgørelser fra Justitsministeriet, hvilket betyder, at der i praksis opereres med såkaldte officielle flagdage. Det er dog alene statslige myndigheder, der er egentligt forpligtet af de officielle flagdage.

De officielle flagdage kan opdeles i fem hovedgrupper: kongelige personers fødselsdage, kirkelige flagdage og helligdage, forsvarets flagdage, nationale mærkedage og nationale flagdage. Det har givet anledning til, at man almindeligvis skelner mellem tre kategorier af flagdage: De almene, de kirkelige og de militære.

I dag flages der i henhold til flagregulativet på Rådhuspladsen i Rødovre Kommune på følgende dage:

• 5. februar, H.M. Dronning Marys fødselsdag
• 6. februar, H.K.H. Prinsesse Maries fødselsdag
• 9. april, Danmarks besættelse (der flages på halv stang indtil kl. 12, derefter på hel stang)
• 16. april, H.M. Dronning Margrethes fødselsdag
• 29. april, H.K.H. Prinsesse Benediktes fødselsdag
• 5. maj, Danmarks befrielse
• 9. maj, Europadagen
• 26. maj, H.M. Kong Frederiks fødselsdag
• 5. juni, Grundlovsdag
• 7. juni, H.K.H.Prins Joachims fødselsdag
• 15. juni, Valdemarsdag og Genforeningsdag (Danmarks Nationaldag)
• 5. september, Danmarks udsendte
• 15. oktober, H.K.H. Kronprins Christian

Rødovre Kommunes nuværende flagregulativ følger i vid udstrækning de almene flagdage bortset fra, at der på Rådhuspladsen:

• ikke flages den 1. januar.
• flages med EU-flag den 9. maj.

Herudover flages der ved dødsfald i Kommunalbestyrelsen samt ved særlige lejligheder.

Kommunens plejecentre har samme faste flagdage som rådhuset og flager desuden ved beboernes runde fødselsdage mv. Det er dog alene på Rådhuspladsen, at EU-flaget hejses den 9. maj.

Kommunens skoler flager i forbindelse med årsprøverne og i øvrigt – ligesom andre kommunale bygninger – på ovenstående faste flagdage, når det er foreneligt med åbningstider og bemanding.

Faste flagdage går forud for eventuelle lokale hændelser.

Det er kommunens rådhusbetjente, der har ansvaret for at hejse flaget på Rådhuspladsen. I rådhusbetjentenes fravær varetager Vagtkorpset opgaven. Ved kommunens øvrige bygninger varetages opgaven ligeledes hos det tekniske servicepersonale.

Følgende foreslås tilføjet som flagdage i Rødovre Kommune:

• Grønlands nationaldag den 21. juni
• Færøernes nationaldag den 29. juli

Herudover at de kirkelige flagdage fremover indgår som flagdage i Rødovre Kommune. De kirkelige flagdage er:

• Langfredag (der flages på halv stang)
• Påskedag
• Kristi Himmelfartsdag
• Pinsedag
• 25. december Juledag

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med aflæggelse af regnskabet for 2025 har Staben for Økonomi og Personale gennemgået kommunens muligheder for at optage lån. Gennemgangen viser, at kommunen kan optage to lån på i alt 147 mio. kr. på områder med automatisk låneadgang. Derudover er det muligt at frigive 10 mio. kr. fra deponerede midler ved at anvende statens lånedispensation. Samtidig skal der indbetales et ekstraordinært afdrag på et lån, som blev optaget i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2024 på det ordinære anlægsområde.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der optages et 25-årigt lån vedrørende energibesparende foranstaltninger (det skattefinansierede område) på 33 mio. kr. i KommuneKredit,
2. at der optages et 30-årigt lån vedrørende varmeforsyningen (det brugerfinansierede område) på 114 mio. kr. i KommuneKredit samt
3. at tilsagnet på 10 mio. kr. om lånedispensation for 2025 fra lånepuljen på det ordinære anlægsområde bruges til at nedskrive deponeringen vedrørende leje af pavilloner i forbindelse med udvidelsen af Nyager Skole.
4. at der indbetales ekstraordinært afdrag svarende til lånedispensationen på 2 mio. kr. for lånet fra regnskab 2024 på det ordinære anlægsområde, idet de afholdte udgifter ikke opfylder betingelserne for låneadgang.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af ØU-sag nr. 35 (11/02-2026), har Staben for Økonomi og Personale lavet denne indstilling til anvendelsen af lånemuligheder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 2025.

Generelt har kommunerne meget begrænset låneadgang, og lån kan kun ske ved, at der gives dispensation efter ansøgning eller ved "automatisk låneadgang". Der er for 2025 givet dispensation til Rødovre Kommune til at optage lån for 10 mio. kr., og der er automatisk låneadgang for 33 mio. kr. på det skattefinansierede område og 114 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Rødovre Kommune er i disse år en vækstkommune med betydelige udgifter til investeringer i udvidelser af kommunens tilbud. Derfor indstilles det, at lånedispensationen udnyttes fuldt ud, hvormed der sikres likviditet til at investere i anlægsprojekter.

Det fremgår af Kommunalbestyrelsens budgetaftale 2025 af 1. oktober 2024, (sag nr. 156), at der skal tages endelig stilling til behov for låneoptag med denne sag.

På det ordinære anlægsområde har kommunen fået tilsagn om en lånedispensation på 10 mio. kr. I forbindelse med sagen om tilpasning og reperiodisering af anlægsprojekter besluttede Kommunalbestyrelsen den 25. marts 2025 (sag nr. 52) at deponere 17,6 mio. kr. i 2025 til forlængelse af lejeaftalen for pavilloner ved Nyager Skole. Kommunen har som følge af den givne lånedispensation en ledig låneramme på 10 mio. kr. Lånerammen kan anvendes til at nedskrive deponeringen, så der frigives likviditet, uden en tilsvarende stigning i den langfristede gæld.

Udgifter til energibesparende foranstaltninger giver automatisk låneadgang. Opgørelsen af forbruget viser, at der kan optages lån for i alt 33 mio. kr., primært vedrørende renoveringer af Rødovre Bibliotek, Espevang Campus, Tårnet og Smedjen.

På varmeforsyningsområdet er de låneberettigede udgifter opgjort til 114 mio. kr., der optages som langfristede lån. I 2023 blev der optaget en byggekredit på 1,2 mia. kr. hos KommuneKredit til udbygningen af varmeforsyningen (KB-møde den 25. april 2023, sag nr. 79). Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at den løbende årlige anvendelse af byggekreditten skal opgøres ved regnskabsårets afslutning. I det efterfølgende regnskabsår konverteres de låneberettigede udgifter til langfristede lån, hvormed byggekreditten nedskrives tilsvarende.

I 2024 modtog kommunen en lånedispensation på 3,8 mio. kr. til udvidelse af botilbudskapaciteten på socialområdet. Heraf blev 2 mio. kr. optaget som lån og indgik i det samlede låneoptag på 13 mio. kr. på det ordinære anlægsområde (KB-sag 29 af 25.02.2025). Efterfølgende har det vist sig, at de afholdte udgifter ikke opfyldte betingelserne for låneadgang for de 2 mio. kr. Da udgifterne ikke opfylder betingelser for lånedispensationen, forudsættes det, jf. kommunernes lånevejledning, at der foretages et ekstraordinært afdrag på lånet svarende til for meget optaget lån.

Lov- og plangrundlag

Lån optages og vedtages af Kommunalbestyrelsen jf. den kommunale styrelseslov § 41(LBKG 2026-01-05 nr. 13) og kommunernes lånebekendtgørelse (BKG 2024-12-05 nr. 1484).

Ifølge lånebekendtgørelsens § 6, stk. 3, er der mulighed for at anvende den ledige låneramme for et givent år til at nedbringe deponeringer for lejeaftaler, som er indgået i tidligere år.

Vedrørende lånedispensationen på de 2 mio. kr., som ikke opfylder dispensationsbetingelserne, fremgår det af kommunernes lånevejledning (VEJ nr. 11256 af 07/12/2025) at, "I det omfang summen af de faktiske afholdte låneberettigede udgifter i det enkelte regnskabsår utilsigtet bliver mindre end låneprovenuet, forudsættes det, at det for meget optagne lån modsvares af et ekstraordinært afdrag på lånet".

Økonomiske konsekvenser

Den langfristede gæld stiger med 147 mio. kr., som afvikles over lånenes løbetid. Lånet aftales endeligt, når KommuneKredit formidler de endelige lån efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen.

Frigivelsen af deponeringen på de 10 mio. kr. foretages umiddelbart efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen, herefter indgår beløbet i den disponible likviditet.

Det er aftalt med KommuneKredit, at der fremsendes en særskilt opgørelse over det ekstraordinære afdrag på sidste års lån på det ordinære anlægsområde. Opgørelsen vedrører lånedispensationen på 2 mio. kr.

Tidsplan

Når Kommunalbestyrelsen har besluttet at optage lånene, videreformidles beslutningen umiddelbart herefter til KommuneKredit.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Kommunens befolkningsprognose for 2026-2038 viser en fortsat befolkningsvækst drevet af boligudbygningen.
Prognosen indgår i kommunens planlægning på en række områder, herunder kapacitetsudvidelser på skole og dagtilbudsområderne.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at den opdaterede befolkningsprognose tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Befolkningsprognosen er et estimat på Rødovre Kommunes fremtidige befolkningsudvikling og alderssammensætning for at give det bedst mulige grundlag for at planlægge på de store velfærdsområder: dagtilbud, skoler og ældrepleje. Desuden er prognosen et væsentligt grundlag for budgetlægning af kommunens indtægter. Prognosen tager udgangspunkt i lang række beregninger af fødsler, dødsfald, til- og fraflytning samt ind- og udvandring. Desuden indarbejdes forudsætninger om det forventede boligbyggeri, jf. tabel 3 i bilaget. I dette års prognose er der sket en ændring i antagelserne om de 18-24årige, da der i de seneste år har været en tendens til, at de i langt højere grad end forventet bliver boende i kommunen.

1. januar 2026 var der 45.118 indbyggere i Rødovre Kommune, hvilket indebar en stigning i folketallet i løbet af 2025 på 391 borgere. Det er 219 personer mindre end forventet i prognosen fra marts 2025.

Det er især de 0-5årige, som lå lavere (-75). Omvendt lå de 17-24 højere (+272).  For de øvrige aldersgrupper var der kun mindre afvigelser mellem det forventede og faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2026.

Befolkningstallet lå i mange år forholdsvist stabilt på omkring 36.000, men begyndte fra 2010 at stige med godt 300 i gennemsnit pr. år indtil 2018 (primo), hvorved folketallet nåede op på 39.350. I de efterfølgende år tiltager befolkningsvæksten til godt 700 i gennemsnit pr. år indtil 2026 (primo), særligt 2022 og 2023 lå højt, hvilket bl.a. kan tilskrives indflytningen i nybyggeriet Rødovre Port.

Fertiliteten beregnes i prognosen ud fra erfaringstal for kvinder i alderen 15-49 år i Rødovre i perioden 2023-2025. Det bemærkes, at fertiliteten er faldet i 2023 og 2024 i Rødovre, men steget i 2025, hvilket derfor indgår i grundlaget. Der er i øvrigt en meget langsigtet trend med faldende fertilitet, men dog ikke en jævn udvikling.

Hovedresultater i kommunens befolkningsprognose for 2026-2038 fremgår nedenfor. Indledningsvis skal det bemærkes, at de angivne tidsperioder er forskellige alt efter, hvornår de store trends sætter ind i de forskellige aldersgrupper mv.

• Det samlede folketal
  • Vækst fra 2026 til 2030 (på 3.591 til 48.709)
  • Herefter vækst frem til 2038 (på 2.024 til 50.733)
• 0-5årige
  • Let fald fra 2026 til 2030 (på 40 til 3.009)
  • Herefter en marginal vækst til 2031 (på 15 til 3.024)
  • Herefter et fald frem til 2038 (på 349 til 2.675)
• 6-16årige
  • Jævn vækst fra 2025 til 2032 (på 294 til 6.172)
  • Herefter en ubetydelig vækst til 2033 (på 2 til 6.174)
  • Herefter et pænt fald til 2036 (på 441 til 5.733)

• 65+årige
  • Støt vækst fra 2025 til 2037 (på 2.182 til 10.733)

I løbet af 2026 viser prognosen en stigning i befolkningstallet på 915 (fra 45.118 til 46.033), hvilket først og fremmest kan tilskrives en forventet indflytning i Parkbyen (72 boliger) samt Milestedet (126 boliger). I de efterfølgende år vil befolkningsvæksten også være drevet af boligudbygningen.

Demografiregulering

Befolkningsprognosen har betydning for kommunens budget, hvor en større del af udgifterne reguleres for den forventede udvikling i antallet af brugere/borgere. Bl.a. reguleres skoleområdet ift. udviklingen i de 6-16årige, og ældreområdet reguleres for udviklingen i de ældste aldersgrupper.

Budgettet reguleres for at sørge for, at det politisk vedtagne serviceniveau følger udviklingen i befolkningsgrupperne. Udviklingen i den faktiske befolkning følges måned for måned, og sammenholdes med befolkningsprognosen i løbet af budgetprocessen, herunder med henblik på genberegning af demografireguleringen, hvis befolkningstallene udvikler sig væsentligt i forhold til den aktuelle vurdering.

Desuden er udviklingen i antallet af borgere fordelt på aldersgrupper en væsentlig forudsætning for kommunens indtægter, både i forhold til skatteindtægter og i beregninger af, hvor meget kommunen kan forvente at modtage i tilskud og udligning fra staten. Med andre ord stiger kommunens driftsudgifter og indtægter, når der bliver flere borgere. Tilsvarende vil et fald i befolkningstallet føre til en nedjustering af både udgifter og indtægter.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Befolkningsprognosen vil indgå i budgetprocessen som en del af planlægningsgrundlaget.

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen besluttede i KB-sag nr. 146 fra d. 26. august 2025 at bevillige 0,3 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til forsøg på omlægning til fossilfri kørsel til svømmeundervisning.

Forvaltningen gennemførte efterfølgende en konkurrenceudsættelse af opgaven om kørsel til svømmeundervisning. Resultatet af konkurrenceudsættelsen viste, at det ikke er muligt for leverandørerne at tilbyde fossilfrie kørsler inden for det nye budget, hvorefter konkurrenceudsættelsen blev annulleret.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at kørsler til svømmeundervisning konkurrenceudsættes uden krav om fossilfrie kørsler
2. at der gives en negativ tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. til BSU i 2026, svarende til det beløb, der blev afsat til fossilfri kørsel i 2026. Midlerne tilgår kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 26. august 2025 at bevillige 0,3 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til forsøg på omlægning til fossilfri kørsel til svømmeundervisning.

Forvaltningen gennemførte efterfølgende en konkurrenceudsættelse af ydelsen, som måtte annulleres af tekniske grunde. Udbuddet gav dog en indikation af, at prisniveauet var højere end forventet. Forvaltningen gennemførte derfor endnu en markedsdialog med relevante leverandører.

Efter markedsdialogen har forvaltningen justeret den forventede ekstraomkostning ved fossilfrie svømmekørsler fra 0,3 mio. kr. årligt til 0,9 mio. kr. årligt. Årsagen hertil er primært leverandørernes afskrivning på indkøbet af en elbus til en pris af ca. 5 mio. kr. Da bussen dagligt skal køre svømmekørsler for Rødovre Kommune, vil en leverandør have svært ved at gennemføre andre kørsler med bussen. Hele afskrivningen vil derfor skulle afholdes inden for kontrakten.

Det er stadig forvaltningens vurdering, at der formentlig kan ske en omlægning til fossilfrie kørsler uden ekstra bevilling, når aftalen skal genudbydes næste gang i 2030. Dette skyldes, en forventning om, at elbusser fremadrettet bliver billigere at anskaffe, ligesom brugte elbusser vil kunne anvendes i stedet for nyanskaffelser.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

I forlængelse af KB-sag nr. 146 fra august 2025 blev der afsat 0,3 mio. kr. varigt til forsøg på fossilfri kørsel til svømmeundervisning.

Mindreudgiften på 0,3 mio. kr. indarbejdes i budgetforslag 2027.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen gennemfører i samarbejde med Udbud og Indkøb udbuddet med forventet kontraktstart 1. august 2026.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

I forbindelse med udarbejdelse af en ny designmanual for Rødovre Kommune er kommunens logo blevet opdateret og moderniseret.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunens nuværende designmanual fra 2014 opfylder ikke nutidens behov og derfor skal beskrivelserne af kommunens visuelle udtryk fornyes.

I den forbindelse har Staben for Politik, Strategi og Digitalisering sammen med kommunikations- og designbureauet Polygraphic lavet en opdatering af det nuværende logo og byvåben. Dette er sket jævnligt gennem tiden og formålet er løbende at sikre et moderne og nutidigt logo, der lever op til tidens krav og behov - fx om at fungere på digitale platforme.

Sammen med det opdaterede logo udvikles der en ny og tidssvarende designmanual for Rødovre Kommune. Designmanualen er kommunens visuelle identitet og skal sikre, at kommunen fremstår ensartet og professionel.

Det nye logo træder i kraft efter jubilæumsåret, det vil sige ved udgangen af 2026. Designmanualen er stadig under udviklingen og vil træde endeligt i kraft samtidig med det nye logo. Der er dog elementer, der vil blive brugt før. For eksempel er farverne på den kommende nye hjemmeside inspireret af farvepaletten i den kommende designmanual. Farven på det nye logo er afstemt efter Arne Jakobsens originale farveskala for Rødovre Rådhus og vil indgå i den nye farvepalette.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Logo og designmanual implementeres fleksibelt og organisk omkring årsskiftet 26/27.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Overskud og underskud på områder med overførselsadgang er opgjort i forbindelse med regnskabet for 2025. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvilke bevillinger der skal overføres fra 2025 til 2026.  

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der gives tillægsbevillinger på driften til By- og Teknikudvalget på -0.7 mio. kr., til Klima-, Natur- og Miljøudvalget på 0,6 mio. kr., til Børne- og Skoleudvalget på 2,5 mio. kr., til Kultur- og Fritidsudvalget på 0,9 mio. kr., til Social- og Sundhedsudvalget på 0,1 mio. kr., og til Økonomiudvalget på 3,3 mio. kr., så der samlet overføres et overskud på 6,6 mio. kr. på driften, der finansieres af kassebeholdningen,
2. at der gives tillægsbevillinger og afsættes rådighedsbeløb på anlæg til By- og Teknikudvalget på -16,5 mio. kr., til Klima-, Natur og Miljøudvalget på 1,8 mio. kr., til Børne- og Skoleudvalget på 18,3 mio. kr., til Kultur- og Fritidsudvalget på 8,8 mio. kr., til Social- og Sundhedsudvalget på 9,5 mio. kr. og til Økonomiudvalget på 20,2 mio. kr., så der samlet overføres anlægsbevillinger og rådighedsbeløb på 42,0 mio. kr., der finansieres af kassebeholdningen, samt
3. at der på finansposter samlet set overføres et mindre låneoptag på 5,8 mio. kr. vedrørende lånoptag til fjernvarme og energiforbedringer.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regnskabet opgøres hvert år overskud og underskud på områder med overførselsadgang med henblik på overførsel af bevillingerne til indeværende år. Muligheden for overførsel på driften er med til at sikre god økonomistyring og hensigtsmæssig økonomisk adfærd, særligt sidst på året. På anlægssiden sker overførslen for at kunne færdiggøre anlægsprojekter, som ikke er afsluttet inden for budgetåret.

Overførsler fra 2025 til 2026 på driften

Reglerne for overførsler fastlægges årligt af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgettet og fremgår af de Generelle Bemærkninger i budgetpublikationen.

Reglerne for overførselsadgang er:

• Der må overføres overskud på højst 3 pct. af en afdelings/institutions budget til det efterfølgende regnskabsår, dog altid op til 100.000 kr.
• Underskud overføres som udgangspunkt fuldt ud. Er underskuddet over 3 pct., skal der udarbejdes en administrativ genopretningsplan.
• Der er mulighed for at søge om overførsel på områder, der ikke er omfattet af overførselsreglerne.

Der tages herudover også hensyn til tidligere politiske beslutninger ved ønsker om regulering af overførelser, som afviger fra overførselsreglerne.

Generelt kan det bemærkes, at der for langt de fleste enheder ikke ses store afvigelser mellem regnskab og budget, og den eksisterende model med overførelsesadgang og administrative genopretningsplaner fungerer godt for de fleste enheder. Der ses dog enkelte områder med større afvigelser. Det drejer sig om de områder, som der også i løbet af året har været fokus på i Økonomisk Oversigt: Det Specialpædagogiske Center, Vestbad, Rødovre Kommunes Idrætsanlæg, de mindre kulturinstitutioner og Social, Familie og Borgerservice. Udfordringerne på disse områder er således kendte, og administrationen har derfor enten allerede igangsat handlinger for dem, eller er i gang med at analysere, hvordan udfordringerne skal håndteres.

Der lægges op til at nulstille underskud på disse områder, da det ikke vurderes muligt at genoprette økonomien og styringen af områderne på kort sigt, hvis underskuddene videreføres. Denne tilgang har f.eks. tidligere været anvendt for plejehjemmene, hvor det i 2025 er lykkes at komme ud af året inden for de almindelige rammer på 3 pct. af budgettet. Der lægges ligeledes op til ikke at udarbejde administrative genopretningsplaner for disse områder, da der allerede er andre analyser eller handlinger i gang.

Ønsker til regulering af overførsler fra 2025-2026

Nedenfor redegøres for de væsentligste ønsker til afvigelser fra reglerne for overførelser.

• Det Specialpædagogiske Center har et underskud på 11,9 mio. kr.. Årsagen til underskuddet er, at der har været indskrevet flere børn end forudsat i budgettet for 2025. Med budgetaftalen for 2026 blev der indarbejdet et løft til Centerets bevilling på 5,1 mio. kr. Det vurderes ikke realistisk, at centrene kan nedbringe underskuddet, hvis det overføres, og samtidig vil en overførsel annullere det løft, der blev indarbejdet i budgettet for 2026. Der er derfor igangsat en proces i Børne- og Skoleudvalget, hvor udvalget på baggrund af oplæg fra forvaltningen drøfter serviceniveau for Det Specialpædagogiske center. Konklusionerne fra udvalgets drøftelser samt forslag til serviceniveau forelægges Økonomiudvalget efterfølgende.
• Rødovre Kommunes Idrætsanlæg havde i 2025 et underskud på 3,7 mio. kr. Området havde også merforbrug i 2024, men det er vokset i løbet af 2025. Merforbruget skyldes i høj grad de stigende energipriser, som særligt påvirker en energitung institution som skøjtehallen. I overførselssagen 2024-2025 blev der ikke reguleret for merforbrug som følge af de høje energipriser. Der har været stort fokus på at nedbringe forbruget, hvor det var muligt, men det vurderes ikke at være muligt at indhente merforbruget på energi, og derfor ønskes underskuddet fra 2025 nulstillet. Med budget 2026 blev der tilført 0,9 mio. kr. til energiudgifter i skøjtearenaen, og 1 mio. kr. til udvidet tilgængelighed for Rødovres foreninger. Hvis underskuddet overføres, vil det derfor udfordre de politiske intentioner med budget 2026.
• Vestbad havde i 2025 et underskud på 3,3 mio. kr., som bl.a. skyldes en loftskade i 2024, som også i 2025 har betydet lavere besøgstal og dermed lavere indtægter. Det er forvaltningens vurdering, at det ikke er realistisk at indhente underskuddet i løbet af 2026. Vestbad drives i samarbejde med Brøndby Kommune, som har indbetalt sin andel af merforbruget. Det resterende underskud er Rødovres andel af merforbruget. Der er igangsat et arbejde for at vende områdets økonomi, herunder en politisk proces i bestyrelsen.
• Musikskolen, Heerup Museum, Rødovregaard og Oplevelsescenter Vestvolden har samlet set et underskud på 0,8 mio. kr. i 2025. Af hensyn til realistiske budgetforudsætninger, ønskes det, at de mindre kulturinstitutioner ses samlet, og at både overskud og underskud nulstilles på: Musikskolen, Skovly, Rødovregård, Viften, Heerup Museum, Biblioteket og Oplevelsescenter Vestvolden. Samlet set nulstilles et underskud på 0,6 mio. kr.
• Social, Familie og Borgerservice havde i 2025 et underskud på 3,5 mio. kr.
  Sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde har i en periode været præget af stor personalegennemstrømning i afdelingen, og en ekstern analyse fra BDO rettede i 2023 kritik mod det faglige niveau. Der er derfor gennemført en omfattende udviklingsplan med ændringer i organiseringen, der blandt andet har styrket ledelsen af området. Afdelingens drift er nu stabil og med en relativt lav personaleomsætning, og det faglige niveau er blevet hævet. Stabiliteten er vigtig for, at det faglige niveau kan fastholdes og udvikles og for, at der kan arbejdes videre med de mange initiativer, som understøtter stabilitet og økonomistyring. Forvaltningen oplever, at stadig flere børn og familier har brug for støtte, hvilket i sagens natur lægger et pres på myndighedsområdet. Det kan aflæses i et stigende antal underretninger og antal sager med iværksatte foranstaltninger. Eksempelvis har der fra 2023- 2025 været en årlig stigning i antallet af sager på 6 pct. Udviklingen har sammenhæng med både væksten i folketallet, og landstendensen mod at flere børn og unge mistrives. Den dobbelte udfordring med at styrke stabilitet og faglighed samtidig med et voksende antal sager har medført en overskridelse af det afsatte budget til administration og sagsbehandling. Forvaltningen har gennemført en grundig analyse af sammenhængen mellem budget, ressourceforbrug, årsværk og antal sager for at få et grundlag for en dialog om en bæredygtig drift fremover. Målet er at sætte klare rammer for ressourceforbruget set i sammenhæng med omfanget af opgaver på området. Merforbruget på 3,5 mio. kr. ønskes nulstillet. For at mindske effekten på kassebeholdningen, er der samtidig et mindreforbrug på Rødovre Parkvej skole på 0,7 mio. kr., der annulleres.

Udover områderne ovenfor er der ønsker til reguleringer, der ønskes af hensyn til efterlevelse af tidligere politiske beslutninger. Ønskerne betyder samlet overførsel af 2,7 mio. kr., og drejer sig om:

• Uddannelse i specialpædagogiske kompetencer: I forbindelse med budgettet for 2025 blev der indarbejdet 4,5 mio. kr. til uddannelse i specialpædagogiske kompetencer. Midlerne fordelte sig over to år, 3 mio. kr. i 2025 og 1,5 mio. kr. i 2026. Overskuddet på bevillingen i 2025 er 1,9 mio. kr., som derfor søges overført.
• Risikostyring under Økonomiudvalget har i 2025 haft et merforbrug på 0,9 mio. kr. Ved udarbejdelsen af Budget 2026 blev det afklaret, at det forudsatte indtægtsniveau under Risikostyring ikke var retvisende, og derfor blev indtægtsbudgettet i 2026 nedskrevet med 0,8 mio. kr. På denne baggrund indstilles også til en nulstilling af underskuddet fra 2025.

Ønsker om reguleringer herudover på områder med overførselsadgang udgør 2,8 mio. kr. Reguleringerne er uddybet i bilag 1, tabel 2, for de enkelte institutioner.

Ønsker om overførsel af budget uden overførselsadgang udgør 1,2 mio. kr. Ønskerne er uddybet i vedlagte bilag 1, tabel 3.

Der er samtidig to ønsker om overførsel af mindreforbrug på anlæg til drift på samlet 0,3 mio. kr., som er uddybet i bilag 1, tabel 4.

Med overførselssagen vil der på driftssiden blive overført et samlet overskud på 6,6 mio. kr., som potentielt kan belaste servicerammen i 2026.

Overførsel af anlægsmidler

Rådighedsbeløb til anlægsprojekter, der ikke er afsluttede ved årets udgang, kan søges overført til næste år. Ved udgangen af 2025 er der en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Derfor søges om overførsel af i alt 42 mio. kr. Overførslerne på anlægssiden foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Et overblik over overførsler på anlægsprojekter fremgår af Bilag 2.

Overførsel på finansielle poster

Flere af de anlægsprojekter, der indstilles overført, har en låneadgang tilknyttet i budgettet for 2025. For at låneadgangen følger anlægsprojekterne i budgetterne på tværs af årene, indstilles det, at anlæggenes låneadgang også overføres til 2026. Der er tale om lån, der allerede er vedtaget med budgettet for 2025, og dermed ikke nye lån. Låneadgangen søges overført, så bevillingen følger det forventede tidspunkt for optagelse af lån, hvilket samtidig medfører bedre likviditetsstyring. I forhold til energiforbedringer overføres et mindreforbrug på 12,8 mio. kr., som der søges låneadgang til. På Fjernvarmeområdet overføres et samlet merforbrug grundet fremrykning af entreprenørudgifter. Netto forventes låneadgangen reduceret med 5,8 mio. kr., og der søges en negativ tillægsbevilling på dette beløb.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 69 af 23/01/2024) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020).

Økonomiske konsekvenser

På driftssiden er den økonomiske konsekvens en budgetforøgelse i 2026 på 6,6 mio. kr. På anlægssiden er den økonomiske konsekvens en budgetforøgelse i 2026 på 42,0 mio. kr. På de finansielle poster er den økonomiske konsekvens en mindreindtægt på 5,8 mio. kr. i 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

I Økonomisk Oversigt til martsmøderækken sammenlignes det endelige forbrug i regnskab 2025 med det vedtaget budget for 2026, samt det foreløbige grundlag for budget 2027.  

Sagen belyser områder, hvor forbrugsniveauet i 2025 var højere, end der er budget til i 2026, og dermed kan identificeres som potentielle risikoområder ift. budgetoverholdelse i 2026. Sagen er samtidig med til at identificere områder af særlig interesse for budgetlægningen til 2027 (2028-2030).

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I sagen sammenlignes regnskabet for 2025 med budgettet for 2026. På de områder, hvor budgettet for 2026 er mindre end regnskabet for 2025, kan det være en indikation på, at det kan blive vanskeligt at overholde budgettet i 2026. Forskellene mellem regnskab og budget kan også anvendes til at udpege relevante fokusområder for udarbejdelsen af budget 2027. Dette berøres sidst i sagen. I bilaget beskrives alle områder.

Alle tal i sagen, som vedrører 2025, er opregnet til 2026-prisniveau, så det er muligt at sammenligne forbruget i 2025 med budgettet i 2026.

Områder med vanskelige forudsætninger for budgetoverholdelse

Nedenfor beskrives de områder, hvor forskellen mellem budget 2026 og regnskabet for 2025 er størst til den negative side. Disse områder forventes at kræve et særligt fokus i løbet af 2026, hvis der skal sikres budgetoverholdelse i 2026.

Overordnet drejer det sig om velkendte områder, som også har været i fokus i Økonomisk Oversigt i løbet af 2025. Det drejer sig om:

• Folkeskoleområdet:
  Budgettet for 2026 er 14 mio. kr. lavere end udgiftsniveauet i 2025. Særligt udfordret er budgetforudsætningerne for Det Specialpædagogiske Center. Centeret havde i 2025 et merforbrug på knap 12 mio. kr. I budgettet for 2026 blev der afsat yderligere 5,1 mio. kr. til Centeret. Der er derfor igangsat en proces i Børne- og Skoleudvalget, hvor udvalget på baggrund af oplæg fra forvaltningen drøfter serviceniveau for Det Specialpædagogiske center. Konklusionerne fra udvalgets drøftelser samt forslag til serviceniveau forelægges Økonomiudvalget efterfølgende.
• Fritidsfaciliteter: Budgettet i 2026 er knap 9 mio. kr. lavere end udgiftsniveauet i 2025. Alt andet lige kan Vestbad se ind i et merforbrug på 4 mio. kr. i 2026. Merforbruget vil fremkomme, hvis stigende udgifter til el og varme, vandafgift, vedligehold samt diverse rengørings-, service- og varekøbsudgifter fortsætter i 2026.
• Det specialiserede børne- og ungeområde: Området var i 2025 både udfordret hos Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen. Hos Social- og Sundhedsforvaltningen er budgettet kun 1,4 mio. kr. lavere end regnskabet. I udarbejdelsen af budgettet blev området tilført et varigt løft. Som udgangspunkt vil budgettet derfor balancere i 2026. Det bemærkes, at der de seneste år har været en årlig vækst på ca. 8 pct. på området. Hvis denne stigning fortsætter ind i 2026, kan der opstå et merforbrug. Forvaltningen har igangsat en analyse af styringen af området, med henblik på at sikre at udgifterne fremover kan holdes inden for de økonomiske rammer. Hos Børne- og Kulturforvaltningen er budget 2026 knap 5 mio. kr. lavere end regnskab 2025, hvilket kan betyde, at budgetoverholdelse kan være udfordret i 2026.
• Tilbud til voksne med særlige behov:
  I 2025 var der et merforbrug på 10,6 kr. på området, som særligt skyldtes en stigning i antal borgere tilknyttet sociale tilbud.
  Budgettet 2026 er knap 14 mio. kr. lavere end udgiftsniveauet i 2025.
• Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov: Området forventer et merforbrug på ca. 5 mio. kr., som følge af øget tilgang til uddannelserne.
  Budgettet i 2026 er 3,1 mio. kr. lavere end regnskabet for 2025.
• Tilbud til ældre: Der var et merforbrug på ca. 14 mio. kr. på området i 2025. Budgettet for 2026 matcher det seneste udgiftsniveau. Budgetoverholdelse i 2026 afhænger af udviklingen i borgernes behov for hjælp og støtte, som kan være særligt svært at forudsige på dette område. Særligt var der i 2025 en stigning i borgernes behov for hjemmehjælp/sygepleje til i eget hjem.

Områder med gode forudsætninger for budgetoverholdelse

Nedenfor beskrives de områder, hvor forskellen mellem budgettet og regnskabet er størst til den positive side. Det drejer sig om:

• Indkomstoverførsler samt fleksjob, ressourceforløb m.v.: I 2026 er budgettet for disse to områder samlet knap 25 mio. kr. større end forbruget i 2025. Samlet set forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 12 mio. kr. på overførsler i 2026. Forventningen til mindreforbrug er ikke større, da der forventes merforbrug på førtidspensioner.
• Sundhedsudgifter: I 2025 var der et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. på sundhedsudgifter under Social- og Sundhedsudvalget. Der forventes også et mindreforbrug i 2026.

På baggrund af regnskabet for 2025 og budgettet for 2026 er der grund til at være særligt opmærksom på de områder, hvor der er større forskelle, når der skal udarbejdes et budget for 2027. Det drejer sig om:

• Folkeskoleområdet (Det specialpædagogiske Center)
• Fritidsfaciliteter
• Tilbud til voksne med særlige behov.
• Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Anlæg

Som led i indsatsen for god anlægsstyring, vil anlægsopfølgningerne i 2026 bero på konkrete vurderinger af de enkelte projekter. Det indebærer også, at den samlede anlægsportefølje flere gange årligt gennemgås og reperiodiseres.

Likviditet

Status for likviditeten er uddybet i vedlagte bilag.

Ved udgangen af januar er likviditeten efter kassekreditreglen på 459,4 mio. kr. Dette er en stigning på 8,8 mio. kr. siden sidste opfølgning. Det forventes, at likviditeten om 12 måneder ved udgang af januar 2027 vil være på 505,4 mio. kr.

I næste Økonomiske Oversigt til aprilmøderækken vil Økonomisk Oversigt indeholde den første økonomiske prognose for 2026.

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.