Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet forelægges til orientering:

1. Hovedstadssamarbejdet mod social dumping - status januar 2026 (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Økonomiudvalget har bedt Børne- og Skoleudvalget drøfte udfordringerne i Det Specialpædagogiske Center med henblik på at udarbejde en handleplan for, hvordan centret kan opnå en langsigtet bæredygtig økonomi, organisering og faglig kvalitet. På Børne- og Skoleudvalgets møde i marts 2026 drøftede udvalget udfordringer og mulige løsninger. På baggrund af disse drøftelser samt dialog med centrets ledelse, MED-udvalg, skolebestyrelse og elever har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet et forslag til handleplan, der kan understøtte en bæredygtig økonomi og organisering med en høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø i Det Specialpædagogiske Center.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at handleplanen godkendes.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Det Specialpædagogiske Center har de senere år haft et betydeligt merforbrug, senest i 2025 hvor merforbruget var 11,9 mio. kr. På den baggrund har Økonomiudvalget bedt Børne- og Skoleudvalget drøfte centrets udfordringer og præsentere et forslag til handleplan, så centret kan opnå en bæredygtig økonomi og organisering med en høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Børne- og Skoleudvalget havde en indledende drøftelse af udfordringerne den 10. marts 2026, hvor udvalget blandt andet bad om, at forvaltningen inddrog centrets ledelse, MED-udvalg, forældre og elever i arbejdet.

Børne- og Kulturforvaltningen har, på baggrund af en analyse af centret, identificeret to hovedudfordringer, der er medvirkende til skolens merforbrug. Den ene handler om uklarhed om serviceniveau og målgruppe, som betyder, at det har været vanskeligt at sikre faglige og sociale læringsfællesskaber for alle børn inden for rammen, da børnene har haft meget forskellige behov og forudsætninger. Den anden udfordring handler om arbejdsmiljø og personalekompetencer, hvor medarbejderne har udtrykt, at der har manglet viden og kompetencer til at håndtere børnenes behov, ligesom at der ses et højere sygefravær end på de øvrige skoler.

På baggrund af de to hovedudfordringer og inputs fra medarbejdere, ledere, forældre og elever har forvaltningen opstillet seks målsætninger for en handleplan. Handleplanen er vedlagt som bilag, hvor det også fremgår, hvorfra anbefalingerne kommer.

• Målsætning 1 - Afgrænset målgruppe

Det Specialpædagogiske Center skal tilbyde faglige og sociale læringsmiljøer, der giver eleverne de bedste forudsætninger for læring, trivsel og udvikling. For at sikre at elever visiteres til det rette tilbud fra start, skal målgruppen være klart defineret. Arbejdet med at definere målgruppen er allerede opstartet i et samarbejde på tværs af centrets ledelse, MED-udvalg, Pædagogisk Udviklingscenter og forvaltningen og forventes at være afsluttet ultimo april. Desuden har medarbejderne efterspurgt, at der etableres et fælles bibliotek på tværs af centret, hvor det er muligt at låne hjælpemidler og læremidler til elever med funktionsnedsættelser og særlige behov, der kan understøtte, at børnene lærer, trives og udvikler sig. Det kan fx være sansestimulerende hjælpemidler, afskærmning, støjreducerende høretelefoner mv.

• Målsætning 2 - Gennemsigtig visitationsproces

Visitationsprocessen skal være gennemskuelig for både skoler, forældre og samarbejdspartnere. Visitationsprocessen skal derfor kvalificeres, så der er tydelige visitationskriterier, klare procedurer og ensartet kommunikation. Forvaltningen vil derfor i foråret udarbejde en visitationsguide, der skal understøtte fagpersoner på skoleområdet i, hvordan de kan sikre, at elever i faglig og/eller social mistrivsel får den rette hjælp til rette tid.

• Målsætning 3 - Godt arbejdsmiljø

Data samt dialogen med medarbejderne viser, at der er udfordringer med medarbejdertrivsel samt et sygefravær, der er væsentligt højere end på kommunens øvrige skoler. Der skal derfor arbejdes systematisk med at realisere Rødovre Kommunes HR-strategi med fokus på at styrke den sociale kapital, skabe høj psykologisk tryghed og nedbringe sygefraværet. De vigtigste redskaber i arbejdet vil være at få etableret et tæt samarbejde mellem ledelse og MED-udvalg, herunder en bæredygtig mødestruktur med månedlige personalemøder samt fast jævnlig ledelsesdeltagelse til teammøder. I forbindelse med forårets MUS-samtaler vil ledelsen indlede dialogen om de konkrete udfordringer, der fremgår af APV’en, med blik for både håndtering og forebyggelse, og der vil understøttet af forvaltningen iværksættes en systematisk indsats for at forebygge og følge op på arbejdsmiljøhændelser.

• Målsætning 4 - Rette kompetencer

Både elever og medarbejdere har peget på, at det er vigtigt for at kunne imødekomme elevernes behov, at både medarbejdere og ledelse i centret besidder de rette specialpædagogiske kompetencer. Der skal derfor igangsættes et internt kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere og ledere i centret. Derudover bør der gennemføres et kompetenceudviklingsforløb med bistand fra eksterne i co-teaching, som skal understøtte inkluderende læringsmiljøer.

• Målsætning 5 - Passende serviceniveau

For at kunne tilbyde fleksible og bæredygtige faglige og sociale læringsfællesskaber skal serviceniveauet være tydeligt defineret. Baseret på erfaringer fra andre kommuner, foreslås det, at serviceniveauet på Center Tinderhøj og Center Valhøj fastsættes til 1,5 lærere, 1 pædagog og 1 pædagogmedhjælper i gennemsnit pr. klasse med ca. otte elever. Dette indebærer en mindre reorganisering på centret med flere uddannede pædagoger, færre medhjælpere og en mindre justering i antallet af lærere, da der pt. er en overvægt af pædagogmedhjælpere ansat. Processen vil løbe over to år, så reorganiseringen kan ske ved naturligt ophør og evt. omplaceringer til lignende tilbud i kommunen.

• Målsætning 6 - Økonomistyring og ledelse

Der skal udvikles en styringsmodel, som både sikrer en bæredygtig økonomi i balance og klare, systematiske arbejdsgange og procedure, som skaber overblik og transparens for centrets ledelse og forvaltningen. Det foreslås samtidig, at centret tilføres midler svarende til 2 mio. kr. til forstærket faglig ledelse med henblik på at varetage et udvidet skole-hjem-samarbejde, kunne yde faglig supervision og opkvalificering af medarbejderne samt styrke de administrative procedurer i forhold til vanskelige elevsager, økonomistyring mv.

De seks målsætninger skal tilsammen understøtte løsningen af centrets to hovedudfordringer og dermed muligheden for på sigt at få skabt en bæredygtig økonomi og organisering med en høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø i Det Specialpædagogiske Center.

Proces

Handleplanen med de seks målsætninger tager udgangspunkt i de identificerede udfordringer på Det Specialpædagogiske Centers og er udarbejdet på baggrund af drøftelser med centrets ledelse, MED-udvalg, skolebestyrelse og elever samt Børne- og Skoleudvalgets drøftelse i marts 2026. I forbindelse med udarbejdelse af handleplanen har Børne- og Kulturforvaltningen desuden besøgt og indhentet erfaringer fra Københavns Kommune og Hvidovre Kommune. Efter den politiske drøftelse af sagen vil forvaltningen gå videre med de beskrevne initiativer i løbende og tæt dialog med centrets ledelse og medarbejdere samt forældre og elever på skolen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der søges midler indarbejdet i Budget 2027 og frem svarende til 2 mio. kr. til en styrkelse af centret, derudover 0,3 mio. kr. i engangsudgifter 2027 til indkøb af hjælpemidler og læremidler til elever med funktionsnedsættelser og særlige behov samt til ekstern kompetenceudvikling i co-teaching.

Da handleplanens initiativer først er fuldt indfaset ved udgangen af 2026, forventes der forsat et merforbrug i 2026. Der er dog løbende fokus på at nedbringe merforbruget, blandt andet igennem opmærksomhed på vikarforbrug mv.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen har sammen med Det Specialpædagogiske Center allerede igangsat flere af handleplanens initiativer blandt andet intern kompetenceudvikling og nedbringelse af udgifter til vikarer. Handleplanens øvrige initiativer igangsættes umiddelbart i forlængelse af den politiske behandling. Initiativerne vil først være fuldt indfaset ved udgangen af 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal udpeges et medlem til bestyrelsen i Vestegnen HF og VUC. Udpegningen er gældende for en fireårig periode fra 1. maj 2026 til 30. april 2030.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der udpeges et medlem fra Kommunalbestyrelsen til bestyrelsen i Vestegnen HF og VUC.

Anbefales, idet Børne- og Skoleudvalget indstiller Flemming Lunde Østergaard Hansen som bestyrelsesmedlem til Vestegnen HF og VUC.

Sagsfremstilling

Opgaver

Bestyrelsen fastlægger institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt samt godkender budget og regnskab.

Bestyrelsen udarbejder institutionens vedtægt samt har den overordnede ledelse af institutionen.

Mødeaktivitet

Der afholdes mindst 4 møder årligt.

Bestyrelsens sammensætning

Institutionen ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen 2 medlemmer uden stemmeret. Bestyrelsen sammensættes således:

6 udefrakommende medlemmer:

• 1 medlem, der udpeges af Københavns Professionshøjskole.
• 1 medlem, der udpeges ved selvsupplering med kompetencer, der komplementerer kompetencerne i den tiltrædende bestyrelse, så der i bestyrelsen findes kompetencer indenfor uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation, jura, økonomi, erfaring fra erhvervsskolesektoren, digitalisering og voksenuddannelsespolitik.
• 1 medlem, der udpeges af Albertslund Kommune.
• 1 medlem, der udpeges af Rødovre Kommune.
• 1 medlem, der udpeges af Vallensbæk Kommune.
• 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af kursistrådet blandt deltagere i uddannelse ved institutionen. Kursistrådet tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem, som er fyldt 18 år, der har stemmeret.

1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af og blandt institutionens medarbejdere. Medarbejderne tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem der har stemmeret.

Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.

Lov- og plangrundlag

Vedtægt for Vestegnen HF & VUC.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udpegningen er gældende for perioden 1. maj 2026 til 30. april 2030.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen 2026 på sundhedsområdet til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen 2026 godkendes.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Hvert år afsættes et beløb i budgettet til forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet i Rødovre Kommune.

I 2026 er der i alt afsat 575.950 kr. i forebyggelsespuljen.

I denne sag præsenteres forslag til udmøntningen af forebyggelsespuljen 2026. Midlerne er prioriteret til fem overordnede forebyggende og sundhedsfremmende indsatsområder, der alle understøtter Rødovre Kommunes Sundhedspolitik, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26. oktober 2021 (sag nr. 176).
De fem indsatser, der foreslås at modtage midler fra Forebyggelsespuljen i 2026, er:

1. Nikotin- og tobaksforebyggelse samt unges trivsel

Indsatser målrettet forebyggelse af nikotin og rusmidler blandt unge samt ryge- og nikotinstopforløb for voksne. Sundhedscentret tilbyder blandt andet undervisning på skoler og uddannelsesinstitutioner, nikotinsubstitution til borgere i forløb, samt samarbejder med Stoplinen om systematisk opfølgning.

Indsatserne på nikotin- og tobaksområdet retter sig både mod traditionelle tobaksprodukter, såsom cigaretter, samt mod nyere nikotinprodukter, såsom e-cigaretter, engangsvapes/puff bars og nikotinposer. Markedet for nikotinprodukter er i stor udvikling, særligt blandt de unge, med nye produkttyper, ændrede forbrugsmønstre og en stigende udfordring med både lovlige og ulovlige produkter.

2. Mental sundhed

Forebyggende forløb målrettet borgere med stress, angst og depression med fokus på mestring, tidlig indsats og fastholdelse/tilbagevenden til arbejde.

3. Seksuel sundhed

Tilbud fra sundhedsplejen om undervisning i seksuel sundhed i Ungecenter2610.

4. Overvægt

Tilbud om vægttabsforløb for børn, unge og voksne med fokus på trivsel og velvære, herunder kompetenceudvikling, videndeling og abonnement til et digitalt redskab.

5. Sund By Netværket

Deltagelse i Sund By Netværket for erfaringsudveksling og udvikling af kommunale forebyggelsesindsatser.

Se vedhæftede bilag for flere detaljer:

Bilag 1: Beskrivelse af udmøntning af forebyggelsespuljen 2026

Bilag 2: Forslag til fordeling af midler i forebyggelsespuljen 2026

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger resultatrevisionen for beskæftigelsesindsatsen i 2025. Revisionen opgør graden af målopfyldelse for de kvantitative mål, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt for beskæftigelsesindsatsen i 2025. Resultatrevisionen giver derudover en kort status på udviklingen i de væsentligste strategier og indsatsområder, som indgår i Beskæftigelsesplan 2025/2026.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at resultatrevisionen for beskæftigelsesindsatsen i 2025 drøftes og godkendes.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 14. april 2026, pkt. 21:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger herved resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune i 2025 (bilag 2). Redegørelsen opgør graden af målopfyldelse for de kvantitative mål, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget (bilag 1), og opgør samtidig udviklingen for borgere i offentlig forsørgelse samlet, såvel som indenfor de enkelte ydelser. Endeligt redegøres for udviklingen og status på de væsentligste strategier og indsatsområder, som er fastsat i Beskæftigelsesplan 2025/2026, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i sag. nr. 182 i november 2024.

Målopfyldelse for beskæftigelsesindsatsen i 2025

Arbejdsmarkedscenteret har nået Kommunalbestyrelsens mål for 2025. Andelen af borgerne på offentlig forsørgelse i Rødovre var således 7,5 procent i 2025. Det er under Kommunalbestyrelsens fastsatte mål på maksimalt 7,8 procent. Andelen er dermed faldet 0,3 procentpoint siden 2024, hvilket svarer til cirka 90 fuldtidspersoner.

Det samlede resultat for 2025 dækker over målopfyldelse på stort set alle ydelsesområder. Andelen af forsikrede ledige er steget marginalt, som forventet, mens andelen af sygedagpengemodtagere ligger stabilt. Borgere med udfordringer ud over ledighed er fortsat faldende. Andelen af borgere i jobafklaringsforløb ligger dog 0,1 procentpoint over det respektive mål. De øvrige delmål er nået.

Ses på samtlige ydelser – inklusive fleksjob, førtidspension og seniorpension – modtager i alt 14,8 procent af befolkningen i Rødovre Kommune offentlig forsørgelse. Det er betydeligt lavere end både gennemsnittet for kommuner på Vestegnen, som er 16,4 procent, og landsgennemsnittet, som er på 17,6 procent. I 2025 var Rødovre Kommune placeret som nr. 18 i landet, hvor nr. ét er bedst.

Rødovre Arbejdsmarkedscenter har arbejdet med de strategiske mål, der er fastsat af Beskæftigelsesministeren og Kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune – herunder de fokusområder, der er nævnt i beskæftigelsesplanen for 2025 og 2026. Midtvejsevaluering fremgår ligeledes af resultatrevisionen.

Arbejdsmarkedets udvikling

Arbejdsmarkedet udvikler sig fortsat positivt i Rødovre Kommune såvel som på landsplan. Beskæftigelsen har ligget på et historisk højt niveau gennem 2025, mens ledigheden er forblevet relativt lav det meste af året. Der er fortsat gode beskæftigelsesmuligheder i de fleste brancher. Den stigende beskæftigelse er generelt båret af et voksende antal udenlandske arbejdstagere og af, at flere seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. Det gælder også i Rødovre Kommune.

Det normale sæsonudsving over årsskiftet, med en stigning blandt de forsikrede ledige, var særligt markant og længerevarende i de to første kvartaler af 2025. Der ses nu også en begyndende stigning i den generelle ledighed og særligt blandt akademikere. Der sker flere større afskedigelser i den private sektor, og handelsudfordringer m.m. kan have en begyndende negativ effekt på den kortvarige ledighed.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Arbejdsmarkedscenteret har ansøgt om midler fra puljen til opkvalificering af medarbejdere og ledere og fået bevilget i alt 736.000 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af puljemidlerne godkendes,
2. at der i 2026 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling, svarende til en udgift på 184.000 kr. samt en tilhørende indtægt på 184.000 kr., til Økonomiudvalget samt
3. at den resterende del af bevillingen indarbejdes i budget 2027 og 2028 under Økonomiudvalget.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i forlængelse af Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen afsat i alt 121,8 mio. kroner til puljen vedrørende opkvalificering af medarbejdere og ledere.

Formålet med puljen er at opkvalificere medarbejdere og ledere i kommuner og a-kasser, så overgangen til en ny beskæftigelsesindsats - med mere frihed og færre proceskrav - understøttes. Det er op til den enkelte kommune eller a-kasse at tilrettelægge opkvalificeringen, så længe midlerne anvendes til at understøtte puljens formål.

Tilskuddet til Rødovre Kommune udgør i alt 736.000 kr., der er fordelt på finansloven for 2026 samt de forventede finanslove i 2027 og 2028. Der kan kun gives bindende tilsagn om tilskud for ét år ad gangen. Tilsagn om tilskud i 2027 og 2028 gives derfor med forbehold for, at bevillingen opretholdes på de kommende års finanslove.

Der er krav om, at tilskudsmodtager medfinansierer med 20 procent i 2027 og 2028 jf. BEK nr. 1710 af 18/12/2025. Det kan i 2027 udgøres af den kommunale bevilling til kompetenceudvikling.

Midlerne fordeles på baggrund af kommunernes og a-kassernes andel af ydelsesmodtagere målt i fuldtidspersoner i 2024 (dagpenge, kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksjob mv.) med undtagelse af personer på førtidspension.

Tilskuddet fra puljen skal anvendes til aktiviteter, der påbegyndes i perioden 1. februar 2026 til 31. december 2028, og kan kun dække de udgifter, der fremgår af det godkendte budget.

Midlerne kan udbetales årligt, såfremt der indsendes delregnskab for de afholdte udgifter senest 1. november det år, som udgifterne er afholdt. Alternativt udbetales beløbet samlet bagudrettet, når slutregnskabet foreligger.

Rødovre Arbejdsmarkedscenter igangsætter et kompetenceudviklingsforløb for de bevilgede midler. Proces og indhold i forløbet fremlægges for Arbejdsmarkedsudvalget på møde i juni 2026.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten i 2026-2028 vedrører funktion 6.45.53 (Administration vedrørende jobcentre) under Økonomiudvalget.

Senest den 1. november 2026 skal Arbejdsmarkedscenteret indsende påtegnede delregnskaber for puljen via styrelsens tilskudsportal.

Tidsplan

Tilskuddet fra puljen skal anvendes til aktiviteter, der påbegyndes i perioden 1. februar 2026 til 31. december 2028.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som led i beskæftigelsesreformen er der indført en Jobpræmieordning, der træder i kraft fra 2026. Ordningen belønner kommuner, der lykkes med at hjælpe borgere i job med løntimer.
I den forbindelse, har Arbejdsmarkedscentret modtaget 667.725 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Midlerne er en del af jobpræmieordningen og kan anvendes til indsatser, der understøtter, at borgere i målgruppen opnår flere løntimer og dermed kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af midlerne godkendes og
2. at der i 2026 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling, svarende til en udgift på 667.725 kr. samt en tilhørende indtægt på 667.725 kr., til Økonomiudvalget.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som led i beskræftigelsesreformen, er der indført en jobpræmienordning, der træder i kraft fra 2026. Ordningen belønner kommuner, der lykkes med at hjælpe borgere i job med løntimer.

Jobpræmien udbetales hvert år i januar til de kommuner, der formår at hjælpe borgere i job med løntimer. Målgruppen for Jobpræmien er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været i kontanthjælpssystemet i mindst ét år.

Kommunerne bliver præmieret ud fra deres andel af løntimer på landsplan. Alle løntimer, udover timer med løntilskud, indgår i beregningen. Løntimer fra det sociale frikort indgår også.

Der udbetales en præmie for de løntimer, der ligger over et fastsat niveau. Niveauet fastsættes på baggrund ad gennemsnittet for de 20 kommuner med det laveste gennemsnitlige antal løntimer pr. borger i målgruppen. Startgrænsen bliver opgjort ved udgangen af hvert kalenderår og gælder for det pågældende år.

Præmien udbetales med et års forsinkelse. Det betyder, at præmien for løntimer optjent i 2026 bliver udbetalt i januar 2028.

Årshjul for jobpræmieordningen:

• Optjeningsperiode: januar 2026 til januar 2027

• Udmelding til kommunerne om præmien: juni 2027

• Udbetaling af præmie: januar 2028

I 2026 og 2027 gælder en overgangsordning. I denne periode beregnes præmien på baggrund af kommunens andel af borgere i målgruppen pr. 1. marts året før. Det beløb, kommunen har modtaget i 2026, er således beregnet på baggrund af kommunens andel af borgere i målgruppen pr. 1. marts 2025.

Midlerne kan med fordel anvendes som en investering i indsatser, der hjælper målgruppen til at opnå løntimer.
Midler fra jobpræmieordningen skal indtægtsføres på konto 6.45.53 (Administration vedrørende jobcentre).

Lov- og plangrundlag

Finansloven samt BEK nr. 1712 af 18/12/2025.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten i 2026 vedrører funktion 6.45.53 (Administration vedrørende jobcentre) under Økonomiudvalget.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan er målene at nå en reduktion af drivhusgasudledninger på 70 % i 2030, netto-nul udledning i 2050 og at kommunen skal være robust overfor klimaforandringer.

Kommunalbestyrelsen får årligt, med denne sag, forelagt en status på fremskridtene i klimahandlingsplanens 47 indsatser samt en vurdering af behovet for nye indsatser og ændringer i eksisterende indsatser.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at status på de 47 indsatser i Klimahandlingsplanen tages til efterretning

2. at ændringerne godkendes jf. sagsfremstillingen.

Beslutning fra Klima-, Natur- og Miljøudvalget, 14. april 2026, pkt. 20:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Klimaplanen medtager reduktioner fra alle de nationale indsatser, der påvirker CO2-udledningen inden for Rødovre Kommunes kommunegrænse, kommunens egne planer som varmeplan, kommuneplan mm. Reduktionerne fra disse planer rækker ikke til at opnå målene og derfor er der identificeret 47 klimaindsatser, der skal implementeres for at nå i mål.

Handlingsplanen er dynamisk, og der justeres løbende i indsatserne så implementeringen kan få gavn af nye teknologier og samarbejdsmuligheder. De 47 indsatser i Klimahandlingsplanen favner bredt og spænder fra udbygning af fjernvarme, klimavenlig mad og mere biodiversitet til understøttelse af anvendelse af cykler og meget mere.

Alle indsatser bidrager til at nå målene i Klimahandlingsplanen, og fremdriften monitoreres årligt.

I forbindelse med recertificeringen af klimaplanen udarbejdes der et CO2-regnskab for alle aktiviteter inden for Rødovre Kommune. Regnskabet indeholder modsat Grønt Regnskab, CO2 fra alle aktiviteter, der forekommer indenfor kommunegrænsen, uanset om det er CO2 der udledes fra kommunen eller fra borgere og virksomheder. Der beregnes effekter af afsluttede indsatser, og forventede effekter af igangværende indsatser.

Status for implementering af de 47 indsatser er at 12 indsatser er afsluttet og 34 kører som planlagt. Indsatsen Bus Rapid Transit (BRT) er aflyst i sin oprindelige form, med Kommunalbestyrelsens beslutning d. 26. august 2026 sag 128, hvor det blev besluttet at "Der arbejdes videre med fremkommelighedstiltag på Tårnvej" og der arbejdes videre med fremkommelighedstiltag på Tårnvej. Aflysningen af BRT har ikke indflydelse på 2030-målet om 70 % CO2-reduktion, da det ikke var forventet gennemført før efter 2030.

Bilag 1 indeholder en mere detaljeret status for alle 47 indsatser, herunder hvornår de skal være implementerede, mål, status på leverancer samt bemærkninger og eventuelle forslag til ændringer.

Ændringer i 2026

Klimahandlingsplanen er dynamisk, og der er løbende behov for ændringer i indsatserne. Forvaltningen foreslår følgende ændringer for 2026:

• Indsats 8 – Taskforce – viden om klimatiltag (Klimaliv) udvides til også at omfatte klimatilpasning.
• Indsats 37 – Mere biodiversitet og regnvandshåndtering i boligselskaber forlænges fra 2026 til 2027.
• Indsats 15a og 15b – Omstilling til elbiler i Teknisk Forvaltning og øvrige forvaltninger. Omdisponering af midlerne, så indsatsen får et mere strategisk sigte og leder frem mod en flådestrategi for alle, der har et transportbehov i Rødovre Kommunes organisation. At udvikle en flådestrategi forudsætter at forbrugsmønstre kortlægges i forhold til de nødvendige mobilitetsbehov og flådens sammensætning.
• Indsats 45 – Økologisk bespisning i daginstitutionerne. Det foreslås at tilbyde midler til vikardækning, når køkkenmedarbejdere skal på kursus. Midlerne flyttes fra indsats 47 (skoleindsatsen, hvor alle skolernes 6. klasser deltager i et projekt med Arla, der er fondsfinansieret).
• Indsats 51 – Adfærd og forbrug. Størstedelen af midlerne målrettes opsætning af affaldssorteringsudstyr på skolerne, en indsats der vægtes af deltagerne på ungeklimaværkstedet.

Inddragelse og samskabelse
Rødovre Kommune som virksomhed står for 3 % af CO2-udledningen i Rødovre, og derfor er borgeres og virksomheders indsats vigtig for at nå klimamålene. Ud over de 47 indsatser i klimaplanen er der igangsat flere tiltag, der skal invitere virksomheder og borgere til at deltage. I 2025 har der været følgende større indsatser:

• Ungeklimarådet afholder månedlige møder med deltagelse af en mindre gruppe faste medlemmer omkring de 20 år. Møderne afholdes i de unges fritid.
• Ungeklimaværksteder afholdes for skoleelever i skoletiden, hvor eleverne arbejder med klimaproblemstillinger.
• Grønne Nabofællesskaber engagerer borgerne lokalt, eksempelvis i grundejerforeninger.
• Klimaliv er igangsat på tværs af de borgerrettede klimaindsatser med fokus på energirenovering, biodiversitet og forbrug i borgernes hjem og i deres hverdag.
• Uge 17 på Islev Bibliotek: ”Få øje på nye veje – på gåben og cykel”.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

I Budget 2026 er der afsat 2,96 mio. kr., til implementering af indsatser i Klimahandlingsplanen, delvist finansieret af energieffektiviseringer genereret gennem energipuljen.

I 2026 forventes yderligere midler til styrkelse af indsatserne i klimahandlingsplanen og biodiversitetsplanen, finansieret gennem indtægter fra elladestandere. Klima- og Naturudvalget besluttede på mødet den 4. februar 2025 principperne for udmøntning af indtægterne.

Tidsplan

Proces for recerticificeringen af klimaplan forelægges udvalget i maj 2026.

Status for indsatser og evt. afvigelser forelægges løbende udvalget

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Borgerrådgiverens Årsberetning 2025 foreligger nu.

Borgerrådgiverens arbejde falder i to hovedkategorier: dels at håndtere konkrete henvendelser fra borgerne, og dels at medvirke til læring og udvikling i organisationen.

Årsberetningens fokus er på mønstre og systematiske fejl, fremfor på enkeltsager, og på, hvordan organisationen kan skabe læring på den baggrund. Årsberetningen er baseret på 230 henvendelser, som borgerrådgiveren har behandlet i 2025, fordelt på 145 borgere.

Årsberetningen peger på tre opmærksomhedspunkter, som borgerrådgiveren anbefaler, at forvaltningen arbejder videre med. Opmærksomhedspunkterne er de samme som sidste år, og det er borgerrådgiverens opfattelse, at der arbejdes godt i forvaltningen med at forbedre alle tre punkter. Da der er tale om langsigtede indsatser, ønsker borgerrådgiveren at bevare fokus på de tre områder i endnu et år.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

at Årsberetningen for 2025 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Borgerrådgiverfunktionen har været et tilbud i Rødovre Kommune siden november 2023, og antallet af henvendelser har været stigende siden åbningen. I 2024 behandlede borgerrådgiveren 163 henvendelser, fordelt på 111 borgere, og dette tal er i 2025 steget til 230 henvendelser, fordelt på 145 borgere.

Man kan få hjælp hos borgerrådgiveren til:

1. At forstå et brev eller en afgørelse fra kommunen
2. At få information og rådgivning om, hvordan man klager over kommunens afgørelser, og hjælp til klageprocessen, hvis man har brug for det
3. At få genskabt dialogen med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået konflikt i en sag, eller sagsbehandlingen har varet urimeligt længe
4. At skabe et overblik over borgerens aktuelle situation og se på handlemuligheder

Borgerrådgiverens fokus er især på borgernes retssikkerhed, mens borgerrådgiveren ikke kan gå ind i de faglige skøn, der ligger til grund for kommunens afgørelser, da borgerrådgiveren ikke har myndighed til at ændre på kommunens afgørelser. Her må borgerne gøre brug af det normale klagesystem, primært i form af klager til Ankestyrelsen.

Borgerrådgiveren aflægger en årlig beretning til Kommunalbestyrelsen, i form af en letformidlet fremlæggelse. Beretningen er vedlagt som bilag.

Beretningens fokus er på mønstre og gentagne fejl, og ikke på enkeltsager, og fokus er samtidig på, hvordan organisationen bedst kan skabe læring og udvikling på baggrund af de mønstre, som borgerrådgiveren er med til at afdække.

På baggrund af årets henvendelser har borgerrådgiveren valgt at fastholde de tre opmærksomhedspunkter, som blev udpeget i sidste års beretning.

Opmærksomhedspunkterne er:

1. Lang sagsbehandlingstid og manglende svar.

2. Samspil mellem Børne- og Familieområdet og Skoleområdet.

3. Information til forældre på Skoleområdet.

Det er borgerrådgiverens opfattelse, at der er arbejdet godt og konstruktivt med opmærksomhedspunkterne siden sidste årsberetning, og at der er iværksat gode og relevante initiativer på tværs af de relevante forvaltninger. Det er borgerrådgiverens opfattelse, at der generelt er en vilje til at forbedre sagsbehandlingen, både i forhold til de tre opmærksomhedspunkter, og i forhold til enkeltsager med fejl. Da der er tale om en langvarig indsats, har borgerrådgiveren valgt at fastholde de tre opmærksomhedspunkter igen i år, for at fastholde fokus og følge arbejdet i endnu et år.

Lov- og plangrundlag

Borgerrådgiverfunktionen er oprettet efter § 65e i den kommunale styrelseslov, og desuden har Kommunalbestyrelsen godkendt en vedtægt for borgerrådgiverens arbejde (se bilag).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Borgerrådgiveren afgiver en årlig beretning til Kommunalbestyrelsen. Borgerrådgiveren fremlægger årsrapporten på åbent temamøde i forbindelse med Økonomiudvalgets møde den 22. april 2026. Næste beretning forventes i foråret 2027.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Boligselskab har fremsendt en ansøgning om midlertidig nedlæggelse af en bolig til brug for et ejendomskontor. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om boligen må anvendes til andet end beboelse og godkende nedlæggelsen af denne.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitaliering indstiller,

at ansøgningen om midlertidig nedlæggelse af bolig i op til 10 år godkendes.

Sagsfremstilling

Rødovre Boligselskab har haft ejendomskontor beliggende på flere lokationer i afdelingerne Medelbyvej, Tårnvej 1, Elvergårdshusene, Roskildevej/Hendriksholm Boulevard og Tårnvej 2. Arbejdstilsynet har dog vurderet, at lokalerne ikke lever op til reglerne om godt arbejdsmiljø bl.a. pga. manglende flugtveje.

Boligselskabet kigger på alternative løsninger, f.eks. opbygning af nye faciliteter for funktionærer, men dette har længere udsigter, og vil ikke kunne løse den udfordring, der er her nu.

DAB-Lejerbo har derfor på vegne af Rødovre Boligselskab den 30. december 2025 sendt ansøgning om midlertidig nedlæggelse af en bolig op til 10 år på adressen Medelbyvej 4, 3. st., jf. bilag 1. Boligen er på 141 kvm. fordelt på 4 værelser og har tidligere været anvendt til dagsinstitution og udlejet til Rødovre Kommune, som benyttede boligen til 3 beboere.

Driftsbekendtgørelsens § 119, stk. 3 giver mulighed for at nedlægge en bolig midlertidigt i maksimalt 10 år med henblik på anvendelse til forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere og dermed at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet.

Det er boligselskabets vurdering, at ejendomsmestrene har en central rolle for beboerne, og at ejendomsmesteren ofte fungerer som den sociale vicevært for beboerne. Ejendomsmesteren er i tæt dialog med beboerne og har den nærmeste og tætteste kontakt til beboerne og sikrer tryghed for beboerne. Der er syv ejendomsmestre, som betjener otte afdelinger med 362 boliger samt en række erhvervslejemål.

Hovedbestyrelsen har ved møde den 17. september 2025 godkendt den midlertidige nedlæggelse i op til 10 år og samtidig godkendt, at den manglende lejeindtægt for værelset på i alt 176.776 kr. om året dækkes af Rødovre Boligselskab. Beboerne i de berørte afdelinger er orienteret om ændringerne.

Lov- og plangrundlag

Driftsbekendtgørelsens § 119, stk. 3

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af kommunalbestyrelsens godkendelse af lukket sag nr. 123 den 16. Juni 2025 vedrørende salg af byggeretter indgik Rødovre Kommune den 4. september 2025 en betinget købsaftale med henblik på realisering af byudviklingsprojektet Gartnerbyen. Som led i aftalen blev det aftalt, at kommunen modtager kompensation for fraflytning af grundareal 1 og 2 på Tæbyvej 77.

Der søges med denne sag om indtægtsbevilling til modtagelse af disse kompensationer.

Indtægten vil blive anvendt til dækning af de ekstraomkostninger, der opstår som følge af den tidlige nødvendige fraflytning fra arealerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en negativ anlægsbevilling på i alt 5,0 mio. kr. til Økonomiudvalget, og at der afsættes rådighedsbeløb på -3,7 mio. kr. i 2026 og -1,2 mio. kr. i 2027, som tilgår kommunens kassebeholdning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte 12. marts 2024 at udbyde byggeretter og opførelse af Borgerhuset. Efter udbuddet indledte Teknisk Forvaltning forhandling med tilbudsgiver i

august 2024.

Tilbudsgiver var A. Enggaard med CapMan Real Estate som finansiel partner, efterfølgende er pension Danmark ligeledes indtrådt som finansiel partnere.

Kommunalbestyrelsen godkendte på lukket sag nr. 18 den 28. januar 2025, at Teknisk Forvaltning fortsatte forhandlinger hvorefter parterne indgik en betinget købsaftale om salg af byggeretter, samt aftale om opførelse af Borgerhuset den 4. september 2025. Efterfølgende er byggeriet af Borgerhuset og udvikling af grundarealer gået i gang.

Udviklingen af grundarealerne påbegyndes først ved Teknisk Forvaltning (G2), som er overdraget til køber januar 2026. Herefter overdrages yderligere et areal, nårTeknisk Forvaltning (G1) fraflyttes
medio 2027. Endelig fraflyttes arealerne ved Jobcentret (G3 og G4), når Borgerhuset står klar til indflytning i 2028.

I henhold til købsaftalen vil Rødovre Kommune ved hver rettidig fraflytning fra Tæbyvej 77 modtage en kompensation fra køber som følger.

• Grundareal 2 – Fraflytning i 2026
• Seneste fraflytningsdato: 31. januar 2026
• Kompensation: 3.750.000 kr.

• Grundareal 1 – Fraflytning i 2027
• Seneste fraflytningsdato: 30. juni 2027
• Kompensation: 1.250.000 kr.

Kompensation for begge grundarealer udbetales senest 20 hverdage efter kommunens fraflytning og tidligst ved købers endelige adkomst.

Manglende rettidig fraflytning af grundareal 1 medfører, at kompensationen bortfalder. Kommunen vil samtidig blive pålagt dagbod på 35.000 kr. pr. arbejdsdag, som reguleres ved den samlede afregning i forbindelse med levering af Borgerhuset.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 145

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune modtager følgende kompensationer ved rettidig fraflytning:

• Grundareal 2, Tæbyvej 77: 3.750.000 kr.
• Grundareal 1, Tæbyvej 77: 1.250.000 kr.

Den samlede indtægt på 5.000.000 kr. tilgår hovedfunktion 0.55 – Diverse udgifter og indtægter.

Tidsplan

Marts 2026: Forventet modtagelse af kompensation for grundareal 2

Juli 2027: Forventet modtagelse af kompensation for grundareal 1

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har ansvaret for at indkvartere ukrainere med ophold efter særloven, når de anvises til kommunen. Det er et løbende arbejde, da antallet af ukrainere aktuelt er stigende, og det er svært at finde ledige boliger og egnede arealer til opsætning af pavilloner. Kommunalbestyrelsen har i juni, august og november 2025 samt i februar 2026 behandlet sager om indkvartering af ukrainere. Dette er dermed den femte sag i rækken, hvor forvaltningen gør status og orienterer om yderligere tiltag.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 8,0 mio. kr. til Økonomiudvalget til køb af Krondalvej 10, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 30 mio. kr. til indkvartering af ukrainske flygtninge.

2. at der gives en anlægsbevilling på 11,3 mio. kr. til Økonomiudvalget til opsætning og leje af pavilloner på Krondalvej, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 30 mio. kr. til indkvartering af ukrainske flygtninge

3. at status på aktuelle tiltag for yderligere indkvarteringsmuligheder tages til efterretning

Sagsfremstilling

Arbejdet med at sikre den nødvendige boligkapacitet til ukrainere har, som nævnt i tidligere KB sager, været opdelt i et lokalt og et nationalt spor. Lokalt har der været arbejdet på at fremskaffe boliger fx via midlertidige lejemål stillet til rådighed af almene boligselskaber under renoveringer, leje og opstilling af pavilloner, køb og leje af ejendom.

Parallelt er der blevet arbejdet på at ændre kommunens forpligtelser og den nationalt fastsatte fordelingsnøgle, så Rødovres status som nul-kommune også vil gælde i forhold til ukrainere. Såfremt der foretages ændringer i fordelingsnøglen, vil der dog fortsat være udfordringer med at indkvartere allerede herboende ukrainere, da de midlertidige almene lejemål udløber i den kommende periode som følge af renoveringer. Forvaltningen vurderer, at dette kan blive kritisk allerede fra maj/juni 2026.

Prognose

Stigningen i antallet af nytilkomne ukrainere er nu inde i en mere afdæmpet, men jævn stigning, end det vi så over vinteren, hvilket betyder at der aktuelt er ca. 265 personer som Rødovre Kommune skal sørge for bolig til. Det gælder fortsat, at prognosen er usikker og afhænger af krigens udvikling og planlægninger sker derfor på et usikkert grundlag.

Der kommer flere med krigstraumer og andre psykiske lidelser, men også personer med dårligt helbred og kritiske sygdomme. Dertil kommer, at særligt blandt de unge uledsagede ser forvaltningen nu problemer ift. alkoholisme og anden misbrug. Alt i alt giver det et større træk på ressourcer, også når det gælder indkvartering, da der skal tages øgede hensyn.

Status på tidligere besluttede tiltag

Kommunalbestyrelsen har i juni 2025 givet forvaltningen mandat til at indgå aftale om opstilling af pavilloner på 2-4 lokationer jf. KB sag nr. 110, juni 2025. I august 2025 gav Kommunalbestyrelsen forvaltningen mandat til at købe og ombygge Rødovrevej 120, indgå lejeaftale med Domea Rødovre om opsætning af pavilloner på Viemosevej 20a, samt at indgå lejeaftale på Rødovrevej 253c med Holger Danske og afholde udgifter til lettere ombygning, jf. KB sag nr. 151.

I november 2025 gav Kommunalbestyrelsen forvaltningen en bevilling til viceværtfunktioner, både til renhold mv. omkring pavilloner, men også sociale viceværter, der skal have fokus på ukrainerne, jf. KB sag nr. 216. I sagen fra februar 2026 godkendte Kommunalbestyrelsen en tillægsbevilling på 30 mio.kr. til køb af fast ejendom og evt. opstilling af pavilloner.

I april 2026 er status for de besluttede tiltag, at:

- Pavilloner for enden af Låsbyvej mellem Skovmoseskolen og Rødovre Parkvej Skole er sat op og indflytning er afsluttet.

- Pavilloner på Elstedvej p-plads ved Stadionhallen er sat op, og indflytning er i gang.

- Rødovrevej 253c (lejemål), ombygning og indflytning er afsluttet.

- Rødovrevej 120 Ombygning igangsat. Forventet indflytning ultimo april 2026.

- Der modtages forsat tilbud om korte, midlertidige lejemål i almennyttige boliger.

I forhold til tillægsbevillingen på 30 mio. kr. fra februar 2026 er midlerne disponeret som følger:

Der er indgået købsaftale på Krondalvej 10 på 8 mio. kr. inkl. købsomkostninger. Der er indgået aftale om opsætning af pavilloner på Krondalvej 10. Der er tale om 2 pavilloner: Den der var tiltænkt Viemosevej, samt en overbygning, så den kommer op i 2 etager. Etablering af pavilloner fordeler sig over årene således:

2026: Estimeret anlægsudgift på 9,5 mio. kr. samt en leje på 6 mdr. på 1,75 mio. kr.

2027 og 2028: Lejeudgift på 7 3,5 mio. kr. årligt.

2029: Leje på 6 mdr. på 1,75 mio. kr., samt udgifter til nedtagning.

Supplerende tiltag

Krondalsvej 10 er en stor grund med plads til flere pavilloner, end der er planlagt for nu. Dette skyldes to hensyn. For det første et ønske om at sprede indkvarteringen mest muligt over kommunens areal frem for få, koncentrerede områder. For det andet at pavillonløsningen er utrolig dyr. Købet af Krondalsvej 10 giver imidlertid noget ro i planlægningen, idet den ekstra kapacitet kan være en buffer, såfremt øvrige, mindre omkostningsfulde løsninger ikke viser sig.

Aktuelt arbejdes der på følgende tiltag:

Der er indgået aftaler med boligmæglere om at kontakte forvaltningen, hvis større beboelser bliver sat til salg. Forvaltningen holder også selv øje med ejendomme til salg/leje, der kan ombygges, som fx Rødovrevej 253c og Rødovrevej 120.

Forvaltningen er løbende i kontakt med de almene boligorganisationer i forhold til mulighederne for forsat brug af midlertidige lejemål i almene boliger.

Der arbejdes derudover på et møde med større private udlejere i Rødovre.

Rødovre Kommune har også modtaget et tilbud fra Frederiksberg Kommune om indkvartering af op til 86 enlige ukrainere i Cabinn. Lejemålet vil være tidsbegrænset til og med marts 2027 og med et opsigelsesvarsel på 2 måneder, såfremt Frederiksberg selv får brug for indkvarteringen. Dette tilbud vurderes pt. af forvaltningen.

Endelig undersøges eksisterende kommunale ejendomme, der kunne være egnede.

Øget administrativ kompleksitet

Den aktuelle situation med midlertidig indkvartering af ukrainske borgere medfører en væsentlig administrativ og juridisk kompleksitet for kommunen. Lejemålene er ofte kendetegnet ved særlige vilkår, kortere tidshorisonter og et behov for fleksibilitet. Der er derfor tiltagende administration og efterspørgsel efter juridisk bistand omkring indkvartering af ukrainerne.

Indkvarteringen sker ofte gennem korte, midlertidige lejemål hos mange forskellige aktører. Dette medfører en øget kompleksitet og hyppighed i forhold til kontraktindgåelse, administration og ophør af lejemål, som adskiller sig fra den almindelige boligplacering.

Den juridiske opgavevaretagelse er i dag samlet hos to medarbejdere, der varetager opgaver inden for det almene boligområde, nævn og råd samt generel juridisk rådgivning af forvaltningerne. I takt med at situationen i Ukraine trækker ud, og indkvarteringsopgaven i stigende grad baseres på kortvarige og mere fleksible lejemål, er presset på den juridiske bistand vokset markant. Dette indebærer, at der i stigende grad må prioriteres ressourcer til konkrete driftsopgaver vedrørende lejekontrakter, hvilket udfordrer muligheden for at levere rettidig og kvalificeret juridisk rådgivning til forvaltningerne.

Eftersom indkvarteringen er fortsat pga. tilstrømningen, er der en underbudgettering i SOC vedr. udgifter til leje og forbrug. Begge udfordringer søges indarbejdet i den kommende budgetproces.

Lov- og plangrundlag

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven). Det bemærkes, at loven løber frem til 17. marts 2027.

Bekendtgørelse nr. 550 af 3. maj 2022 om boligplacering af flygtninge.

Lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020 om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

Økonomiske konsekvenser

Ingen. De rejste udfordringerne omkring administration og leje og forbrugsudgifter til indkvartering af ukrainere, søges behandlet i den ordinære budgetproces.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen giver en samlet status på udviklingen i Rødovre Kommunes restancer fra 2022 til 2025, samt afskrivninger foretaget i 2025.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at opgørelsen over restancer på 58,2 mio. kr. og afskrivning på 4,0 mio. kr., hvoraf den kommunale andel udgør 3,0 mio. kr., i 2025 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Restancer

Kommunens restancer består af borgeres og virksomheders gæld til kommunen. Det er dermed penge, som kommunen har til gode. Den samlede restance udgør 58,2 mio. kr. pr. 31. december 2025, heraf er sager for 31,6 mio. kr. sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Opgørelsen af restancer omfatter alle tilfælde, hvor borgere, virksomheder eller andre kommuner har ubetalt gæld til Rødovre Kommune, undtagen gæld i forbindelse med lån til betaling af ejendomsskat og boligydelseslån for pensionister. Opgørelsen indeholder både renter, gebyrer og afgifter.

Staben for Økonomi og Personale arbejder løbende med at opkræve betaling fra borgere, virksomheder og foreninger til Rødovre Kommune. Her indgås blandt andet betalingsaftaler med borgere, der ikke kan betale her og nu.

Rødovre Kommunes samlede restancer er steget med 5,2 mio. kr. fra december 2024 til december 2025. Stigningen skyldes primært enkeltstående regninger for 7,4 mio. kr., der havde forfald i regnskabsåret 2025 og ikke var betalt pr. 31. december. De enkeltstående regninger blev betalt kort efter årsskiftet.

De største restancetyper i øvrigt i 2025 var tilbagebetalingspligtig kontanthjælp (25,5 mio. kr.) og udestående vedrørende daginstitutioner (9,2 mio. kr.). De to typer repræsenterer i alt 60 pct. af de samlede restancer.

Rødovre Kommune har restancer for i alt 31,6 mio. kr. til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Gælden oversendes til inddrivelse, hvis borgeren eller virksomheder ikke betaler eller indgår en betalingsaftale om gælden. Gældsstyrelsen har i 2025 inddrevet og afregnet 6,8 mio. kr. til Rødovre Kommune.

Afskrivninger

Afskrivning af restancer kan blive nødvendig, som følge af forældelse eller bortfald. Ved afskrivning af gæld slettes kravet, og kommunen har ikke længere mulighed for at få gælden betalt. Der blev i 2025 afskrevet gæld for 4,0 mio. kr., heraf udgør den kommunale andel 3,0 mio. kr. En betydelig del af kravene er blevet afskrevet, da de er bortfalder eller forældet i henhold til gældende lovgivning. Med få undtagelser er forældelsesfristen for gæld til kommunen tre år. De resterende krav er blevet afskrevet som følge af fraflytning til udlandet, gældssanering, konkurs eller dødsfald. Kravene vedrører primært tidligere år, men er afskrevet i 2025. Afskrivningerne er steget fra 2,2 mio. kr. i 2024 til 4,0 mio. kr. i 2025, svarende til en stigning på 78,5 pct.

Lov- og plangrundlag

Jævnfør gældende bemyndigelse forelægges forældede/bortfaldne krav Økonomiudvalget til orientering én gang årligt.

For civilretslige krav, der ikke er oversendt til opkrævning, skal afskrivning af krav over 50.000 kr. altid forelægges Økonomiudvalget til beslutning. Afskrivning af civilretslige krav under 50.000 kr. forelægges kommunaldirektøren.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede gæld pr. 31. december 2025 udgør 58,2 mio. kr. Heraf er der oversendt sager til inddrivelse hos Gældsstyrelsen for 31,6 mio. kr. Når kommunen ikke får pengene ind og derfor afskriver, betyder det, at kommunens økonomiske råderum mindskes. Årets afskrivninger har medført et tab for kommunen på i alt 3,0 mio. kr.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Administrationen har udarbejdet årsregnskab for 2025 for Rødovre Kommune. Kommunalbestyrelsen skal overdrage årsregnskabet for 2025 til revisionen senest den 1. maj 2026.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at Årsregnskab 2025 (bilag 1) afgives til revisionen samt
2. at Grønt Regnskab 2025 (bilag 2) tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det samlede regnskabsresultat
Kommunens økonomi er under pres i en tid, hvor vi bliver flere borgere i Rødovre Kommune. Borgerne har stadigt større forventninger til velfærden og det er svært at rekruttere, særligt til de store velfærdsområder. Økonomiaftalen for 2025 gav et løft til kommunerne, men udvidelsen af servicerammen er primært gået til at dække udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde og er ikke et løft, der kan finansiere en udvidelse af velfærden. Der er i Rødovre Kommune politisk fokus på at styrke likviditeten, så der er plads til fremtidige anlægsinvesteringer, hvilket har været en bærende prioritet i budgetlægningen for 2025.

Regnskabet viser, at der har været et betydeligt udgiftspres særligt på serviceudgifterne, hvor der samlet er et merforbrug på 65,3 mio. kr. Dette vedrører især skoleområdet og de sociale tilbud, jf. afsnittet om serviceudgifterne.

På trods af det fortsatte udgiftspres viser regnskabet, at driftsresultatet er forbedret i forhold til det budgetterede med 35,9 mio. kr., og likviditeten er styrket mere end forudsat i budgettet.

Indtægter
Regnskabsresultatet viser, at de samlede indtægter udgør 3.915 mio. kr., hvilket samlet set er 2 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Der har været mindreindtægter vedrørende udligning og generelle tilskud på i alt 14,2 mio. kr., som følge af midtvejsreguleringen, samt en modregning i bloktilskuddet på baggrund af en kollektiv overskridelse af den kommunale serviceramme i 2024. Dette opvejes delvist af merindtægter fra afregning af forskerskat, samt efterreguleringer vedrørende tilbagebetaling af grundskyld på i alt 12,2 mio. kr.

Serviceudgifter
Regnskabet viser, at kommunens samlede serviceudgifter udgør 2.803 mio. kr., hvilket er 65,3 mio. kr. over det korrigerede budget på 2.738 mio. kr. Merforbruget er især på skoleområdet og det sociale område.

Børne- og Skoleudvalget har et merforbrug på 30,9 mio. kr. Merforbruget vedrører især folkeskoleområdet, og kan blandt andet henføres til flere børn på det specialpædagogiske center end forudsat i budgetlægningen. Hertil kommer merudgifter til det mellemkommunale specialområde, hvor man har fået færre indtægter end forventet på Skovmoseskolen og ikke har reduceret køb af pladser uden for kommunen i det forventede omfang.

Social- og Sundhedsudvalget har et merforbrug på 48,0 mio. kr. Merforbruget skyldes især stigende udgifter til børn og unge med særlige behov, herunder flere og dyrere anbringelser. Hertil kommer et merforbrug på området for voksne med særlige behov, hvor flere borgere end forventet har haft behov for bo- og aktivitetestilbud, samt merudgifter på ældreområdet som følge af øget plejebehov og højere udgifter i hjemmeplejen.
Overførselsudgifter
Overførselsudgifterne udgør samlet 837 mio. kr. og vedrører primært Teknik- og Miljøudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Her ses et samlet mindreforbrug på 46,8 mio. kr., hvilket primært skyldes et mindreforbrug på Beskæftigelsesudvalgets område på 37 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes blandt andet lavere udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp samt færre udgifter til revalidering og fleksjob.
Anlægsudgifter
Regnskabsresultatet for anlæg udgør 279,3 mio. kr., hvilket er 47,4 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Mindreudgiften kan primært forklares ved tidsforskydninger i projekterne, idet 43,4 mio. kr. vedrører anlægsprojekter der videreføres til 2026. Herudover er der et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på stationspladsen til Letbanen.

Den skattefinansierede del af anlægsudgifterne udgør 133,3 mio. kr. mod et korrigeret budget på 199,4 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 66,1 mio. kr. En væsentlig del af afvigelsen skyldes tidsforskydninger i gennemførelsen af planlagte anlægsprojekter.

Der er i 2025 afsluttet 19 anlægsprojekter. Heraf har 6 projekter haft en bruttoudgift på under 2,0 mio. kr. På grund af disse projekters størrelse skal de ikke afsluttes som en enkeltstående sag, men fremgå i en særskilt opgørelse i regnskabet.

Kommunens likviditet inklusive investeringsporteføljen pr. 31. december 2025
I regnskabsåret er kommunens likviditet steget med 94,1 mio. kr., så den aktuelle likviditet er 224,9 mio. kr. ved årets udgang. Det er 4,7 mio. kr. mere end forudsat i budgettet for 2025.

I 2025 har kommunen øget sine investeringer med yderligere 50 mio. kr., så der samlet er investeret 150 mio. kr. i værdipapirporteføljer. Porteføljen forvaltes af Danske Bank og havde pr. 31. december en samlet markedsværdi på 161,1 mio. kr. Samlet set har porteføljen haft en stabil udvikling gennem 2025 med et positivt afkast.

Den gennemsnitlige likviditet
Ifølge Social- og Indenrigsministeriets regler skal kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen altid være positiv beregnet som et gennemsnit over de seneste 365 dage. Kommunens gennemsnitlige likviditet udgjorde 450,6 mio. kr. ved udgangen af 2025 mod 293,4 mio. kr. ved udgangen af 2024.
Stigningen afspejles også i likviditeten pr. indbygger, som er steget fra 6.560 kr. i 2024 til 9.987 kr. i 2025.

Langfristet gæld
Kommunens langfristede gæld består primært af lån optaget hos KommuneKredit. Disse lån vedrører både anlægsudgifter på det skattefinansierede område, forsyningsområdet samt lån til ældreboliger. Herudover indgår Lønmodtagernes Feriemidler, som vedrører indefrosne feriepenge i forbindelse med overgangen til samtidighedsferie sam leasingsforpligtelser knyttet til finansielt leasede aktiver.

Den samlede langfristede gæld udgør 1.042,5 mio. kr. pr. 31. december 2025 mod 1.001,4 mio. kr. året før.

Udviklingen i gælden dækker over flere bevægelser. Lånene hos KommuneKredit er samlet set steget med 73,7 mio. kr., stigningen vedrører især forsyningsområdet. En del af disse lån samt en eksisterende restgæld er overdraget til det nye selskab Rødovre Affald og Genbrug ApS, ligesom der er foretaget afdrag i året. Når der tages højde for dette, udgør stigningen på det skattefinansierede område 15,7 mio. kr.

Samtidig er flere øvrige gældsposter reduceret. Gæld vedrørende Lønmodtagernes Feriemidler er faldet med 13,1 mio. kr. som følge af afdrag og indeksering, gælden vedrørende ældreboliger er reduceret og forpligtelsen vedrørende finansielt leasede aktiver er faldet, fordi en del af leasingaftalerne er overdraget til Rødovre Affald og Genbrug ApS.

Forsyningsområdet
Kommunalbestyrelsen har besluttet at udskille renovationsområdet i et selvstændigt selskab. Pr. 1. januar 2025 er aktiviteterne overdraget til Rødovre Affald og Genbrug ApS. I den forbindelse er der i selskabet udarbejdet en åbningsbalance, som viser et tilgodehavende til kommunen på 5,7 mio. kr. Tilgodehavendet forrentes og skal afvikles inden for en periode på 3-4 år.

Rødovre Kommune har ikke gæld til forsyningsvirksomhederne, men derimod et samlet tilgodehavende på 352 mio. kr. Tilgodehavendet vedrører primært Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Samlet er tilgodehavendet steget med 68 mio. kr. i løbet af 2025. Stigningen skal især ses i sammenhæng med den igangværende udbygning af varmeforsyningen. Kommunalbestyrelsen har besluttet at udbygge varmeforsyningen som led i den langsigtede varmeplanlægning og for at reducere afhængigheden af fossile brændsler. Projekterne er omfattende og udgør en væsentlig del af kommunens anlægsaktivitet. Til finansiering af udbygningen er der i 2026 etableret en byggekredit på 1,2 mia. kr., som løber frem til udgangen af 2028.

Grønt Regnskab
Grønt Regnskab 2025 opgør forbruget af el, vand og varme i kommunale bygninger samt CO₂-udledningen fra energiforbrug, køretøjer og vejbelysning. Regnskabet fungerer som et styringsredskab med fokus på kommunens samlede CO₂-udledning, fremadrettede målsætninger samt opfølgning på resultater på tværs af budgetområder for at understøtte administrativt og politisk engagement.

Rødovre Kommune har med klimahandlingsplanen forpligtet sig til en CO₂-reduktion på 70 pct. i 2030 og klimaneutralitet i 2050 samt øget klimatilpasning.

Grønt Regnskab 2025 viser, at CO₂-udledningen fra kommunens virksomhed er reduceret med 7 pct. fra 2024 til 2025, bl.a. som følge af lavere emissionsfaktor for el og et generelt lavere energiforbrug. Siden 2020 er udledningen reduceret med ca. 45 pct., og CO₂-udledningen pr. m² er faldet med ca. 41 pct.

Der er siden 2022 afsat midler til energiforbedringer i kommunale bygninger (6,7 mio. kr. i 2025). Bevillingen i 2025 er primært anvendt til energirenovering af festsalen på Valhøj Skole, udskiftning til LED-belysning på seks adresser, klimaskærmsoptimering på Campus Espevang samt isolering af varmerør i Skøjtehallen og Rødovrehallen.

Samlet set viser regnskabet, at kommunen bevæger sig i den rigtige retning mod målet om 70 pct. CO₂-reduktion i 2030. Der er dog fortsat behov for yderligere indsatser, herunder energiforbedringer, investeringer i fjernvarme og varmepumper samt øget udnyttelse af solenergi.

Grønt Regnskab fremgår af bilag 2.

Lov- og plangrundlag

Jf. den kommunale styrelseslov § 45 skal årsregnskabet aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen (LBK nr. 13 af 5. januar 2026). 

Jf. bekendtgørelse om kommunernes budget- regnskabsvæsen, revision, § 8, stk. 1, skal årsregnskabet aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj det følgende år (BEK nr. 998 af 3. juli 2025). 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

22. april 2026: Årsregnskabet behandles i Økonomiudvalget. 
28. april 2026: Årsregnskabet behandles i Kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet gives umiddelbart herefter til revisionen. Fristen er den 1. maj. 
17. juni 2026: Økonomiudvalget behandler revisionsberetningen og vedtager årsregnskabet. 
24. juni 2026: Kommunalbestyrelsen behandler revisionsberetningen og vedtager årsregnskabet.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomisk Oversigt til aprilmøderækken præsenterer den aktuelle forventning til regnskabet for 2026 på baggrund af opdaterede forudsætninger.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Opfølgningen på forbruget i 2026 i økonomisk oversigt viser forventningen til kommunens samlede økonomi fordelt på underkategorier, hvor de væsentligste er serviceudgifter, overførselsudgifter og anlæg. Disse underopdeles i økonomisk oversigt yderligere under de enkelte udvalg.

Fremstillingen i denne Økonomisk Oversigt er gjort mere læsevenlig og overskuelig i forhold til Økonomiske Oversigter vedr. 2025. Der er bl.a. indarbejdet rød-gul-grøn-markeringer af afvigelser, så der lettest muligt opnås et indblik i, hvor afvigelserne er. Der vil ligeledes fremadrettet være tydelige markeringer af, hvor teksten er ændret i forhold til seneste måned mv.

For serviceudgifter forventes et merforbrug på 37,3 mio. kr.

Det skyldes primært, at der forventes merforbrug på områder nedenfor. Flere af posterne i dette merforbrug er forventede baseret på senest Økonomiske Oversigt fra marts, som opgjorde resultatet for 2025 med budgettet for 2026 og generelt er de på områder, som har været udfordret de seneste år. Der er dog tale om et højt niveau tidligt på året, hvorfor der vil blive analyseret videre på, hvad det skyldes og hvad der kan gøres for at håndtere det i løbet af året. Det kan i denne sammenhæng være værd at bemærke, at de forventede merudgifter delvist dækkes af forventede merindtægter fra den centrale refusionsordning.

Tilbud til voksne med særlige behov (Social- og Sundhedsudvalget) 20,0 mio. kr., hvilket primært skyldes en stigning i udgifterne til botilbud, borgere på herberger og forsorgshjem, borgere i eksterne beskæftigelses- og aktivitetstilbud og misbrugsbehandling. Udviklingen på de enkelte områder kan tilskrives et stigende antal borgere, øgede gennemsnitspriser eller kombination af begge.

Folkeskolen m.m. (Børne- og Skoleudvalget) 5,5 mio. kr., hvilket primært skyldes forventede merudgifter udgifter på Det Specialpædagogiske Center og på køb af udenbys specialskolepladser. Der er således fortsat et stigende behov for pladser til børn med særlige behov.

Der er igangsat en analyse af Det Specialpædagogiske Center, som skal sikre, at udgifterne på sigt kan holdes inden for de økonomiske rammer. Børne- og Skoleudvalget har på sit møde i marts haft en indledende drøftelse om handleplanen for centeret, og der følges på sagen på mødet i maj.

Tilbud til børn og unge med særlige behov (Social- og Sundhedsudvalget) 2,0 mio. kr., hvilket primært skyldes stigende udgiftsniveau for børn og unge anbragt på opholdssteder, herunder stigende udgifter relaterede til udsatte ukrainske børn og unge.

Tilbud til ældre (Social- og Sundhedsudvalget) 2,0 mio. kr., hvilket primært skyldes udgifter til hjemmehjælp og sygepleje af borgere i eget hjem, hvor timetildelingen pr. borger steg markant i løbet af 2025 og er stadig højt i starten af 2026.

Fritidsfaciliteter (Kultur- og Fritidsudvalget) 4,5 mio. kr., hvilket primært skyldes merudgifter til vand, energi og vedligehold hos Vestbad.

Tilbud til børn og unge med særlige behov (Børne- og Skoleudvalget) 3,0 mio. kr., hvilket skyldes, at der de seneste år på det specialiserede område er sket en væsentlig stigning i køb af udenbys pladser. Forventningen på området er en fortsættelse af situationen 2025. Der er således fortsat et stigende behov for pladser til børn med særlige behov.

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Social- og Sundhedsudvalget) 4,4 mio. kr., hvilket skyldes, at der disponeres med 14 helårspladser mere end forudsat i budgettet. Forventningen er baseret på udviklingen i 2024 og 2025, hvor tilgangen var større end i tidligere år.

For overførselsudgifter forventes et mindreforbrug på 7,1 mio. kr.

Der forventes et samlet mindreforbrug på 21 mio. kr. fordelt på Tilbud til udlændinge, Indkomstoverførsler og Fleksjob, ressourceforløb m.v. (Arbejdsmarkedsudvalget) som følge af færre ydelsesmodtagere og effekter af Kontanthælpsreformen.

Omvendt er der merudgifter på Førtids- og seniorpensioner (Arbejdsmarkedsudvalget) på 10,9 mio. kr. Merforbruget på Førtids- og seniorpensioner er drevet af en lavere afgang for førtidspensioner tilkendt før 2014.

For andre driftsudgifter forventes et mindreforbrug på 5,5 mio. kr.

Der forventes merindtægter på 5,5 mio. kr. for refusioner vedrørende serviceudgifter til udsatte børn og voksne.

For anlægsudgifter forventes et mindreforbrug på samlet 15,1 mio. kr.

Hele mindreforbruget ligger på skattefinansieret anlæg, mens der forventes balance på brugerfinansieret anlæg.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage udgjorde ultimo februar 468,0 mio. kr., hvilket er en forbedring på 8,5 mio. kr. siden sidste opfølgning. Dermed ligger likviditeten over den vedtagne politiske målsætning på mindst 150 mio. kr.

Prognosen for likviditeten er faldende frem mod 2027. Det hænger sammen med kommunens store anlægsprogram i 2026, som der i en årrække er opbygget likviditet til at kunne håndtere. Udviklingen følger således forventningerne. Dertil er deponering til tandplejen og anlægsbevilling til ukrainske flygtninge indeholdt heri.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Beslutningskompetence: ØU

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: ØU

Beslutningskompetence: ØU

Beslutningskompetence: ØU