Social- og Sundhedsudvalget

12-08-2014

Medlemmer

Britt Jensen (A)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Henrik Kalat Pedersen (O)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Lene Due (A)

Sager 55 - 59

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 55

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne:

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 27.05.2014 – 04.08.2014

Ældrecenter Broparken, energirenovering - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 56

Sagens kerne

Ansøgning om anlægsbevillling til brug for energirenovering i Ældrecenter Broparken.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1,4 mio. kr.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2014 er der afsat rådighedsbeløb på 3.000.000 kr.

Rådighedsbeløbet skal bruges på energirenovering på Ældrecenter Broparken i form af:

  1. Udskiftning/optimering af ventilationsaggregater
  2. Udskiftning/optimering af belysning i service- og fællesarealer
  3. Udskiftning/optimering af cirkulationspumper i varmecentral

De samlede udgifter forventes at udgøre 3,5 mio. kr., heraf udgør servicearealernes andel 1,4 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Det forventes at energiforbruget vil kunne nedsættes med 800.000kr. årligt.
i 2014 er indarbejdet 3/4 års virkning, men denne besparelse vil ikke kunne opnås, da projektet er forsinket.

Der er ingen afledte drifsudgifter.

Tidsplan

For så vidt angår den kommunale del (Servicearealerne) forventes denne del at kunne færdiggøres i 2014.

Budgetforslag 2015-2018, Social- og Sundhedsudvalget
Sag nr. 57

Sagens kerne

Orientering om budgetforslag 2015-2018, som det er fremsendt til Økonomiudvalgets 1. behandling den 20. august 2014.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til tidsplanen for budgetprocessen er Budgetforslaget lagt til Kommunalbestyrelsens medlemmer på kb-net og i "dueslaget". Budgetforslaget lægges endvidere på rk.dk til alle interesserede. Uddybende beskrivelser af de såkaldte "grå bokse" er ligeledes lagt på kb-net.

Budgetforslaget indledes med generelle bemærkninger, som beskriver regler og budgetlægningsproces, samt de hovedforudsætninger, der ligger til grund for budgettet.

Herefter vises budgettet opdelt på de enkelte udvalg i Rødovre Kommune. Bagerst i publikationen vises en oversigt over bevillingerne til de enkelte udvalg, takstoversigt og en række øvrige overblikstabeller over budgettet.

I vedlagte bilag fremgår de ændringer vedrørende Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde, som i budgetforslaget er fremstillet som henholdsvis "grå bokse" (effektiviseringer og ændringer i serviceniveau) og "hvide bokse" (større tilpasninger i budgetoplægget).

Udover ændringerne i udvalgets eget budget kan udvalgets områder direkte eller indirekte blive påvirket af generelle besparelser i Økonomiudvalget, fx. besparelser på TR-puljen.

Bilaget viser endvidere udvalgets driftsramme samt størrelsen af de indarbejdede effektiviseringer og ændringer i serviceniveau (driftsreduktion på 2 og 4 pct. af serviceudgifterne), samt det mål-tal der indledningsvist blev beregnet for hvert udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Ændringer i budgetforslag 2015-2018, SOSU

Godkendelse af revideret politik på det frivillige sociale område
Sag nr. 58

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger endeligt forslag til revideret politik på det frivillige sociale område.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at den reviderede politik på det frivillige sociale område godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 8. april 2014 (sag nr.30) første udkast til revideret politik på det frivillige sociale område. Efterfølgende har udkastet været i høring hos de frivillige sociale foreninger og organisationer i Rødovre Kommune, Rødovre Frivilligcenter samt i Integrationsråd, Handicapråd og Seniorråd. Der er indkommet fire høringssvar fra henholdsvis Rødovre Frivilligcenter, Integrationsrådet, Handicaprådet og Seniorrådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

Rødovre Frivilligcenters bestyrelse nævner blandt andet i sit høringssvar to konkrete opgaver, som de mener bør tilføjes oversigten over, hvad Frivilligcentret kan tilbyde. Bestyrelsen foreslår derudover, at det tilføjes, at Rødovre Kommune opfordrer alle sociale foreninger til at blive medlem af Frivilligcenteret. Afsluttende mener bestyrelsen desuden, at der bør tilføjes yderligere to temaer for dialogmøderne mellem Social- og Sundhedsudvalget, Frivilligcenteret og de frivllige sociale foreninger.

Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen imødekommer bestyrelsens forslag om at tilføje to aspekter af centrets opgaveløsning. Ligesom forslaget til yderligere temaer for dialogmøder tilføjes. Forvaltningen finder bestyrelsens forslag om, at alle foreninger opfordres til at blive medlem af Frivlligcentret relevant, og den indarbejdes derfor i politikken.

Integrationsrådet er godt tilfredse med frivillighedspolitikken, hvor de kan genkende nogle af rådets mærkesager vedrørende aktivt medborgerskab og samarbejde om socialøkonomiske virksomheder. De stiller flere spørgsmål i deres høringssvar. Integrationsrådet spørger blandt andet til antallet af frivillige sociale foreninger, herunder etniske foreninger, og til hvor meget Rødovre Kommune yder i økonomisk støtte til de frivillige sociale foreninger. Rådet ønsker desuden oplyst, hvor det fremgår, hvor mange og hvilke aktiviteter der henholdsvis er i gang og gennemført, samt hvordan resultaterne måles. Afslutningsvis foreslår Integrationsrådet, at Jesper Nygårds vision om "det sociale enzym" tilføjes politikkens visioner.

Forvaltningens kommentarer: Tankerne vedrørende "det sociale enzym" er fint i tråd med politikkens vision, og de er indarbejdet. De resterende spørgsmål er relevante, men kommenterer ikke direkte på politikkens indhold og besvares i stedet pr. brev.

Handicaprådet noterer sig, at det fremgår af politikken, at det frivillige arbejde er et supplement til den kommunale indsats. Derudover kommenterer rådet på strategimålet vedrørende nye alliancer og partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder, som de anser for at være en spændende opgave. Afsluttende bemærker handicaprådet, at de også kan tilslutte sig de øvrige strategimål.

Seniorrådet har ingen kommentarer til den reviderede politik.

Lov- og plangrundlag

Lov om sociale service §§18 og 79.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

August 2014: Godkendelse af den reviderede politik på det frivillige sociale område.
Efterfølgende skal politikkens implementeres.

Bilag

Bilag 1: Høringssvar fra Rødovre Frivilligcenter
Bilag 2: Høringssvar fra Integrationsrådet
Bilag 3: Høringssvar fra Seniorrådet
Bilag 4: Høringssvar fra Handicaprådet
Bilag 5: Endeligt udkast til ny politik på det frivillige sociale område

Diverse
Sag nr. 59

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efteretning.