Social- og Sundhedsudvalget

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne:

• Nyhedsliste for Social i perioden 02.03.2015 - 27.03.2015.
• Sundhedsaftalen 2015 - 2018 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Sagens kerne

I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2014 blev der afsat 1 milliard kr. årligt til en pulje til et permanent løft af ældreområdet.

Midlerne fordeles på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Rødovre Kommunes andel af midlerne i 2015 er 7,530 mio. kr. 

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der gives en tillægsbevilling på 7.530.000 kr. til finansiering af initiativerne
2. at der gives en tillægsbevilling på -7.530.000 kr. (indtægt) vedrørende tilskud fra staten

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 30. september 2014 (sag nr. 198) at videreføre de fire initiativer i 2015, som kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2014 (sag nr. 40).

Lov- og plangrundlag

Finansloven for 2014.

Økonomiske konsekvenser

De godkendte initiativer har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Det bevilgede tilskud bogføres på særskilt profitcenter af hensyn til det revisionspåtegnede regnskab, der skal aflægges til ministeriet. Eventuelt mindreforbrug skal tilbagebetales til ministeriet.

Tidsplan

Regnskabsåret 2015.

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en gang hver anden måned oversigt over ansøgninger til kommunens plejehjem, samt visitationsudvalgets beslutninger.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I perioden 21.01.2015 til 20.03.2015 har visitationsudvalget modtaget 27 ansøgninger om plejebolig. Dette tal er efterfølgende reduceret til 24 ansøgninger, idet 2 borgere har trukket deres ansøgning, og 1 borger er afgået ved døden.

• 10 ansøgninger er blevet behandlet på visitationsmødet den 28.01.2015
• 7 ansøgninger er blevet behandlet på visitationsmødet den 25.02.2015

De resterende 7 ansøgninger behandles på de kommende møder i visitationsudvalget. Ingen borgere har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig.

I perioden 21.01.2015 til 20.03.2015 er 22 borgere flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune. Ingen borgere er tilflyttet fra anden kommune. 1 Rødovreborger er flyttet til anden kommune. 2 borgere har modtaget tilbud om plejebolig, men takkede nej. Begge borgere er meget skrøbelige, men for nuværende går det godt i hjemmet, hvor de ønsker at blive så længe som muligt. De er begge fortsat på venteliste til plejebolig. Der er pr. 20.03.2015 ingen ledige plejeboliger.

Rødovreborgere på den generelle venteliste
På den generelle venteliste er opført de borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem, og som kommunen er forpligtet til at tilbyde plejebolig inden for to måneder. 10 borgere er noteret på den generelle venteliste. For at tilgodese de borgere, der søger et specifikt plejehjem, og de borgere, der har et akut behov for en plejebolig, har det været nødvendigt at overskride plejeboliggarantien for 4 borgere.

Rødovreborgere på den specifikke venteliste
På den specifikke venteliste er opført de borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en plads, når der er en ledig plejebolig.13 borgere er opført på den specifikke venteliste. Af de 13 borgere ønsker 7 borgere Ældrecentret Broparken, 3 borgere ønsker Dorthe Mariehjemmet, og 3 borgere ønsker Plejehjemmet Engskrænten. Plejehjemmet Ørbygård har lukket for indflytning af nye beboere pga. den forestående ombygning, hvilket er årsag til, at ingen borgere ønsker Plejehjemmet Ørbygård. Nogle af de 13 borgere har valgt at prioritere et plejehjem som deres 2. prioritet, såfremt deres 1. prioritet ikke kan blive opfyldt.

Rødovreborgere på venteliste til anden kommune
4 Rødovreborgere søger udelukkende plejehjem i anden kommune.

Rødovreborgere, der bor på plejehjem, på venteliste til anden kommune
4 Rødovreborgere, der bor på plejehjem i Rødovre Kommune, søger udelukkende plejehjem i anden kommune.

Udenbysborgere på venteliste til Rødovre Kommune
19 borgere fra anden kommune er noteret på venteliste til plejehjem i Rødovre Kommune. 13 af de 19 borgere bor på plejehjem i anden kommune. For 7 af de 19 borgere er plejeboliggarantien overskredet. 5 af de 7 borgere bor på plejehjem i anden kommune.

Tilbud om ledig plejebolig sker ud fra en vurdering af, hvilke borgere, der aktuelt har det største behov for plejebolig.

For at kunne tilgodese Rødovreborgere på den generelle venteliste modtager de kommuner, hvis borgere søger plejebolig via den generelle venteliste, fortsat besked om, at Rødovre Kommune i øjeblikket ikke kan overholde plejeboliggarantien for borgere fra anden kommune.

Se oversigt over "Borgere på venteliste til plejehjem for 2014 og 2015, pr. marts 2015" i bilaget til mødefremstillingen.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 54.
Lov om social service § 192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Sagens kerne

Anlægsregnskab for istandsættelsen af Elektravej 2 forelægges til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes og
2. at mindreudgiften er tilgået kassen i 2014

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Elektravej 2, istandsættelse - anlægsregnskab.

Godkendelse af regnskab for ovennævnte anlæg.

I forbindelse med overtagelsen af bygningerne på Elektravej 2 efter den selvejende institution Rødovre Ungdomspension, blev det besluttet at istandsætte bygningerne. Bygningerne anvendes i dag af Børne- og Familieafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften er tilgået kassen i 2014.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger model og principper for det tværkommunale samarbejde på kræftområdet.

Forslag til model for det tværkommunale samarbejde er udarbejdet af Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Ballerup og Rødovre kommuner.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at model for det tværkommunale samarbejde på kræftområdet godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på møde den 8.10.2013 (sag nr. 98) principperne for et tværkommunalt samarbejde på kræftområdet. Principperne skulle danne grundlag for udarbejdelse af forslag til konkret model for tværkommunalt samarbejde.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 16.09.2014 (sag nr. 63) blev udvalget orienteret om status for det tværkommunale samarbejde, samt orienteret om to pilottest af konkrete tilbud (træning til mænd samt bækkenbundstræning for mænd med prostatakræft).

En fagligt velkvalificeret opgaveløsning forudsætter, at kommunerne tilegner sig nye kompetencer og viden, da kræftområdet for de fleste kommuner er en relativt ny opgave. Med det relativt begrænsede volumen af borgere i målgruppen i hver kommune og opgavens specialiserede natur, kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at opøve og opretholde den rette faglighed.

Det overordnede mål med det tværkommunale samarbejde på kræftområdet er at sikre, at borgere med kræft i Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Ballerup og Rødovre kommune får tilbudt målrettede rehabiliterende og palliative indsatser af høj faglig kvalitet. Det er centralt, at ressourcerne anvendes mest effektivt, så det er muligt at have flere forskellige og differentierede tilbud til gavn for forskellige borgere, herunder også borgere med komplekse behov. Formålet har også været at udvikle en ny samarbejdsform og organisering mellem kommunerne, som passer til opgaven.

Endvidere har det været vigtigt at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer og ikke mindst sikre, at borgerne tilbydes en rehabiliterende og/eller palliativ (smertelindrende) indsats, der tager udgangspunkt i de behov, den enkelte borger har. Det tværsektionelle samarbejde på kræftområdet er sikret ved deltagelse af Herlev Hospital i udarbejdelse af modellen.

Samarbejdet bygger på følgende generelle principper, som er politisk godkendt:

• Øget faglig kvalitet
• Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud
• Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere
• Mellemkommunal udgiftsneutralitet
• Borgerens mobilitet på tværs af kommunegrænser
• Højere grad af organisatorisk robusthed

For at kunne implementere og sikre et højt fagligt tilbud, er kommunerne forpligtede til at anvende de tværkommunale indsatser. Det vil sige, at en borger ikke kan blive tilbudt et alternativt eller parallelt tilbud i hjemkommunen. Derimod kan en borger altid tilbydes en indsats på hold for blandede diagnoser i hjemkommunen, såfremt borgeren ikke ønsker at modtage det tværkommunale tilbud.

Målgruppen er borgere i Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal kommune, som:

• Er under behandling for en kræftsygdom
• Er i risiko for eller har fået betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne som følge af en kræftsygdom eller behandlingen heraf.
• Har senfølger konstateret og diagnosticeret op til fem år efter endt behandling.

Borgere der ikke er omfattet af målgruppe kan, efter en individuel vurdering fra hjemkommunen, henvises til tilbud.

I arbejdet med en model for geografisk placering af tilbuddene i det tværkommunale samarbejde på kræftområdet er udgangspunktet at:

• Alle seks kommuner skal tilbyde en indsats til blandede diagnoser til de borgere i kommunen, der ikke er et tværkommunalt tilbud til, eller som ikke er i stand til at benytte det tværkommunale tilbud.
• Alle seks kommuner skal varetage mindst et af de fælles målgruppespecifikke tilbud.
• Alle seks kommuner skal bidrage til på skift at være ansvarlig for afholdelsen af patientundervisning.

Ved opstart i maj 2015 er oplægget for nuværende følgende fordeling af de tværkommunale tilbud:

Ballerup Kommune:

• Fysisk aktivitet til unge
• Patientundervisning

Gladsaxe og Herlev Kommuner:

• Træning på hold til mænd

Rødovre og Furesø Kommuner:

• Træning på hold for brystopererede

Egedal Kommune:

• Bækkenbundstræning til mænd med prostatakræft

Indgangen for Rødovres borgere til kræftrehabiliteringen er fortsat Rødovre Sundhedscenter, og al visitation til tilbud foregår via kræftkoordinatoren i Rødovre Kommune.

I projektets styregruppe vil der løbende blive taget stilling til såvel udbuddet som placeringen af de tværkommunale tilbud, blandt andet for at tilpasse udbuddet med efterspørgslen.

I perioden september 2014 til februar 2015 er der gennemført en pilottest af det tværkommunale samarbejde på kræftområdet. Pilottesten har bestået af et mandehold i Gladsaxe Kommune og et hold for mænd opereret for prostatakræft i Egedal Kommune. Det er besluttet at forlænge pilottesten til maj 2015 for, at inkluderer flere borgere og for ikke at skulle lukke hold ned, inden projektet overgår til drift.

Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at kvaliteten i de to tilbud er høj, udført af medarbejdere med særlige kompetencer.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven §§ 119 og 140.
Lov om social service § 86.
Sundhedsaftalen 2015 - 2018.
Kræftplan lll.

Økonomiske konsekvenser

Målet er, at det tværkommunale samarbejde skal være udgiftsneutralt. Det vil sige, at der ikke skal være mellemkommunal afregning. Den forslåede fordeling af tilbud er lavet ud fra estimater af det forventede ressourcetræk i hver kommune til de enkelte tilbud. Viser det sig, at efterspørgslen er anderledes, kan der blive behov for at justere fordelingen af tilbud og kapaciteten hvert sted for fortsat at sikre en udgiftsneutral model.

Det forventes, at de fleste borgere vil kunne transportere sig selv på trods af lidt længere afstand. Derfor forventes begrænset merudgift til kørsel efter sundhedsloven. Merudgiften afholdes indenfor budgettets rammer. Omfanget vil løbende blive fulgt.

Tidsplan

Det tværkommunale samarbejde på kræftområdet igangsættes i maj 2015.

Maj - 31. december 2015 vil være pilotperiode. Der evalueres primo 2016 med henblik på eventuelle justeringer i modellen.

Bilag

Sagens kerne

I efteråret 2014 besluttede regionsrådet at sammenlægge ledelsen af flere hospitaler og at revidere regionens Hospitals- og Psykiatriplan 2020. Region Hovedstaden har sendt forslag til ændringer i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring. De ni kommuner i Planområde Midt har udarbejdet et fælles høringssvar, som hermed forelægges til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at høringssvar vedrørende forslag til ændringer af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Administrationen i Region Hovedstaden har, sammen med hospitalsdirektionerne og de sundhedsfaglige råd, gennemgået de lægefaglige specialer for at vurdere, om der er sket ændringer i forudsætningerne, der ligger til grund for Hospitals- og Psykiatriplan 2020. Det har resulteret i en række ændringsforslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som er sendt til høring i kommunerne.

Kommunerne er i deres høringssvar blevet bedt om særligt at forholde sig til, hvordan regionen kan understøtte:

• et fortsat godt samarbejde med kommunerne om patientforløb, hvis de foreslåede ændringer vedtages og
• nærhedsprincippet samtidigt med, at funktioner og behandlinger samles på færre enheder og derfor ikke vil være at finde på det "lokale" hospital

Planområde Midt (Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre) har udarbejdet et fælles høringssvar til forslag til ændringer.

I høringssvaret udtrykker kommunerne, at der er behov for en samlet sundhedsplanlægning mellem hospitaler og kommuner. Den obligatoriske sundhedsplan skal spille en større rolle og udarbejdes i samarbejde mellem regionen og kommunerne. Det ses også som nødvendigt med en højere grad af samordning mellem Hospitals- og Psykiatriplanen og sundhedsaftalerne i det ovennævnte samarbejde.

I forhold til at sikre sammenhængende patientforløb, skal der udover at være fokus på hospitalsvæsenet også ses på overgangene mellem sektorer. Samarbejdet mellem sektorerne er særlig relevant set i lyset af, at indlæggelsestiden på hospitalerne bliver stadig kortere.

Høringskommunerne er positive overfor, at der arbejdes hen mod en ensretning af optageområderne for kvinde- og børnespecialerne, og det vurderes som fagligt bedre, at det pædiatriske område (børnesygdomme) dækker 0-18 år fremadrettet (i dag dækker det 0-16 år).

Kommunerne udtrykker bekymring for en tilsyneladende nedprioritering af det geriatriske område (den ældre medicinske patient), hvilket ikke stemmer overens med behovet. Derudover vil kommunerne i planområde midt gerne drøfte den palliative (smertelindrende) indsats.

I forhold til psykiatriområdet fremhæver kommunerne, at når der foregår en stadig sammenlægning af de psykiatriske optageområder, så kræver det en styrkelse af de mere lokalt orienterede distriktpsykiatriske centre. Samtidig nævnes samarbejdet med kommunerne og inddragelse af nærmiljøet som vigtig i den rehabiliterende indsats for borgere med psykisk sygdom.

I Hospitals- og Psykiatriplanen understreges det som positivt, at der er stort sammenfald mellem de somatiske hospitalers og de psykiatriske centres optageområde. I høringssvaret gøres der opmærksom på, at det ikke er tilfældet i alle kommuner. Særligt ikke for Rudersdal Kommune. For Rødovre er der ligeledes ikke sammenfald, da borgere med somatisk sygdom hører til Herlev Hospital, og borgere med psykisk sygdom hører til Psykiatrisk Center i Glostrup.

Efter høringsperioden forelægges forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 version 2 for regionsrådet sammen med en implementeringsplan med beskrivelse af de overordnede økonomiske konsekvenser, herunder både forventede driftsbesparelser og et overslag over eventuelle afledte anlægsudgifter.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har sammen med Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Familieafdelingen, indgået et 3-årigt samarbejde med Psykiatrifonden om oprettelse af samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Psykiatrifonden og Rødovre Kommune har i et samarbejde ansøgt om midler i Socialstyrelsens pulje "Tidlig indsats - livslang effekt" til etablering af samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre på alle Rødovre Kommunes grundskoler og special- og ungdomsskoler. Parterne har fået tilsagn om midler for en 3-årig periode fra 1. januar 2015 til 1. januar 2018.

Projektets mål er at rekruttere 400 børn med psykisk syge forældre til samtalegrupper, samt at uddanne relevante medarbejdere i Rødovre Kommune til gruppeledere. Indsatsen skal efter projektets udløb være et forankret tilbud i kommunen.

Formålet med samtalegrupperne er, at børnene kan hjælpe og inspirere hinanden, da de alle kender til de følelser og bekymringer, der knytter sig til at have forældre med en psykisk sygdom. Formålet er ligeledes, at mindske stigmatisering, ensomhed og risikoen for at udvikle psykosociale problemer senere i livet som følge af forældrenes sygdom. Sekundært er formålet at støtte hele familien. I projektet udvikles en kommunebaseret model for børn med psykisk syge forældre til udbredelse på landsplan.

Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Psykiatrifonden, Børne- og Kulturforvaltningen og Børne- og Familieafdelingen.

Socialstyrelsen har indgået et samarbejde med Rambøll i forhold til evaluering og dokumentation af de forskellige indsatser, som er en del af den samlede pulje under Socialstyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Økonomiske konsekvenser

Projektet er udgiftsfrit for Rødovre Kommune, da Socialstyrelsen dækker alle udgifter.

Tidsplan

Projektet løber fra 1. januar 2015 til 1. januar 2018.

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 18.15.