Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Mundtlig orientering om ældretilsyn på Plejehjemmet Engskrænten
2. Mundtlig orientering om beredskab på ældreområdet

Indstilling

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Chef for Social-, Familie- og Borgerservice, leder af Børne- og Familieområdet og leder af Voksensocialområdet vil på mødet holde en mundtlig præsentation af de forskellige afdelinger under Social-, Familie- og Borgerserviceområdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at introduktionen til Social-, Familie- og Borgerserviceområdet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet giver Social- og Sundhedsforvaltningen en introduktion til følgende områder:

• Staben for Social-, Familie- og Borgerservice
• Det specialiserede voksenområde
• Familieområdet
• Borgerservice

Områderne er også beskrevet i "Introduktion til Social- og Sundhedsforvaltningen". Dokumentet findes under "Meddelelser" på Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 3. februar 2026.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven, Sundhedsloven, Retssikkerhedsloven, Barnets Lov, Forvaltningsloven og Offentlighedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets temadrøftelse den 2. december 2025 (sag nr. 93) samt udvalgets beslutning om fastholdelse af nuværende visitationspraksis og serviceniveau til plejeboliger den 3. februar 2026 (sag nr. 11), fremlægger Social- og Sundhedsforvaltningen beslutningsoplæg om, hvor stor en kapacitet af plejeboliger Rødovre Kommune skal planlægge efter at råde over frem mod 2045. Dertil kommer forslag til høringssvar fra udvalget til den igangværende revision af Kommuneplan 2026-2037 med henblik på at sikre tilstrækkelige planmæssige muligheder for at etablere den nødvendige plejeboligkapacitet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at planlægningen efter en udvidelse af kapaciteten fra de nuværende 318 pladser til et interval mellem 344-360 pladser i 2045 godkendes samt

at vedlagte udkast til høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplan 2026-2037 godkendes som Social- og Sundhedsudvalgets høringssvar og indsendes i forbindelse med den offentlige høring.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har igangsat en afdækning af mulighederne for at modernisere og/eller udvide Plejehjemmet Engskrænten. Arbejdet er initieret med afsæt i kommunens Ældre- og Værdighedspolitik fra 2022, hvor målsætningen er, at alle ældre borgere, uanset helbredssituation, skal kunne leve et godt og værdigt liv. Dertil kommer budgetresolutionen i budget 2026 om analyse af det fremtidige behov for plejeboliger og plan for at sikre nødvendig kapacitet. Heri indgår blandt andet afdækning af mulighederne for Plejehjemmet
Engskrænten og sammenhænge til hjælp i eget hjem, senioregnede boliger, seniorbofællesskaber, ældreboliger og plejeboliger.

Med denne sag fremlægger Social- og Sundhedsforvaltningen en konklusion på første del af budgetresolutionen, der handler om at afdække og beslutte fremtidigt behov for plejeboliger. I juni 2026 afholdes en temadrøftelse i Social- og Sundhedsudvalget, som handler om scenarier for modernisering og udvidelse af Plejehjemmet Engskrænten samt drøftelser af sammenhængene mellem hjemmepleje, ældreboliger, senioregnede boliger, seniorbofællesskaber og plejehjemspladser. Det vil blive fulgt op af beslutningssager i efteråret 2026, og dermed en håndtering af den anden del af budgetresolutionen.

I den forbindelse har BDO udarbejdet en behovsanalyse, som blev fremlagt og drøftet på temamøde på Social- og Sundhedsudvalget den 2. december 2025 (sag nr. 93). Analysen søger svar på to hovedspørgsmål:

• Dækker Rødovres nuværende kapacitet det forventede behov ud fra befolkningssammensætningen?
• Hvad er forventningen til udviklingen i behovet fremover?

På baggrund af registerdata og faktorer som alder, civilstatus og forsørgelse, viser analysen, at Rødovres nuværende kapacitet ligger lidt lavere, men tæt på det forventelige, når man sammenligner med landsdækkende data. Hvis man sammenligner med omegnskommunerne på Vestegnen, så har Rødovre har dog lidt flere pladser end forventet.

I udgangspunktet svarer den nuværende kapacitet statistisk set til det behov, som Rødovreborgerne har. I vurderingen af det fremtidige behov, har BDO illustreret forskellige scenarier, der tager udgangspunkt i, at den gennemsnitlige behovsgrad vil falde i samme takt, som den har vist sig at gøre på landsplan i de seneste otte år. Antagelsen bunder i, at den stadigt bedre sundhed blandt befolkningen vil udskyde behovet for plejeplads og dermed delvist udjævne effekten af, at der kommer flere i de ældre aldersgrupper.

Det anbefalede scenarie er beregnet ud fra en uændret visitationspraksis i Rødovre samt en forudsætning om, at rødovreborgernes socialøkonomiske sammensætning vil være nogenlunde stabil. Udfaldsrummet for kapacitetsbehovet i 2045 varierer i dette scenarie fra 317 til 360 pladser, hvilket svarer til, at Rødovre Kommunes udvikling vil tilnærme sig Vestegnen henholdsvis landsgennemsnittet. Med en lige fremskrivning ud fra den nuværende praksis vil behovet være 323 pladser i 2035 stigende til et interval mellem 344-360 pladser i 2045.

På baggrund af temadrøftelsen var der politisk tilkendegivelse af, at plejeboligkapaciteten skal planlægges inden for intervallet på 344–360 pladser. Et sådan interval giver fleksibilitet og en kapacitetsreserve i forhold til at håndtere ændringer i behovet. Den nedre ramme på 344 pladser er nødvendig for at fastholde den nuværende visitationspraksis. Den øvre ramme skal sikre fleksibilitet i forhold til usikkerheder i analyserne af fremtidsscenarierne, herunder udviklingen i borgernes sundhedstilstand og funktionsniveau, udsving i behovet for pleje- og omsorgsydelser samt effekten af investeringer i sund aldring og forebyggende indsatser.

Endvidere var der på mødet en politisk vurdering af, at den nuværende venteliste på 45-55 borgere er for høj. Der blev udtrykt et politisk ønske om at have en venteliste på omkring 25-30 borgere, da det sikrer det nødvendige flow på plejehjemspladserne og nødvendig tid til omstilling for borgere, der skal flytte i en plejebolig mm. Samtidig vil det reducere overskridelser af den nationale ventelistegaranti kraftigt.

Endelig skal det fremhæves, at plejeboligbehovet også påvirkes af kapaciteten i alternative boligformer, såsom ældreboliger og seniorbofællesskaber, da disse tilbud kan gøre det muligt for flere borgere at blive boende i egen bolig længere med mindre støtte.

Udviklingen i plejeboligkapaciteten vil være følgende:

• Januar 2026: I alt 316 pladser, hvor 301 pladser er Rødovres egne pladser og 15 pladser er køb af pladser i andre kommuner.
• Februar 2026: I alt 318 pladser, idet kapaciteten på Engskrænten udvides med seks pladser og køb af udenbyspladser reduceres til 11.
• Januar 2027: En yderligere udvidelse af kapaciteten, idet forventningen er at kunne benytte dele af de lokaler, som i dag anvendes til midlertidige døgnpladser til plejeboliger, idet der sker en opgaveflytning til regionen som en konsekvens af sundhedsreformen.

Der pågår aktuelt en analyse af de bygningsmæssige muligheder for at modernisere og/eller udvide Plejehjemmet Engskrænten. Resultaterne vil blive fremlagt i en senere sag. Det kan på nuværende tidspunkt ikke fastslås, om det fremtidige kapacitetsbehov kan rummes på Engskrænten, der har en begrænset grundstørrelse og væsentlige bygnings- og landskabsmæssige bevaringsværdier.

Det kan derfor blive nødvendigt at undersøge alternative placeringer for en udvidelse af plejeboligkapaciteten. Det vil være hensigtsmæssigt at afklare dette i forbindelse med den igangværende revision af Kommuneplan 2026-2037, hvor relevante arealer kan identificeres og eventuelt udlægges til offentlige formål, herunder plejehjem og plejeboliger. Kommuneplanforslaget er i offentlig høring indtil den 18. marts, og der lægges med denne sag op til godkendelse af et høringssvar fra udvalget.

Plan for moderniseringen af Engskrænten vil blive fremlagt i en særskilt anlægssag.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven og ældreloven.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede budget til ældre fremskrives hvert år med den forventede udvikling i demografien. Driftsudgifterne til den udvidede kapacitet kan i første omgang søges løftet inden for denne ramme.

Tidsplan

Foråret 2026: Temadrøftelse i Social- og Sundhedsudvalget om scenarier for ombygning, modernisering og udvidelse af Engskrænten samt drøftelser af det samlede flow for ældre, herunder hvordan plejeboliger hænger sammen med hjemmepleje, ældreboliger, senioregnede boliger og seniorbofællesskaber.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om den revisitation af borgere, der skal foregå som en del af implementeringen af ældreloven.  

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ældreloven trådte i kraft den 1. juli 2025 og ændrer rammerne for kommunens tilrettelæggelse af hjælp til ældre borgere. Loven indebærer et styrket fokus på borgerens selvbestemmelsesret, en mere fleksibel og tillidsbaseret tilgang til visitation og levering af hjælp samt et tættere samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Social- og Sundhedsudvalget har i en række sager i 2025 behandlet implementering af ældreloven:

• 11. marts 2025 ”Ældrereformen – lov om lokalplejehjem, ældrelovens anvendelsesområde og afgrænsning af målgrupper" (sag nr. 16).
• 3. juni 2025 ”Implementering af ældreloven – godkendelse af forslag til helhedspleje i form af pleje- og omsorgsforløb efter høring” (sag nr. 44).
• 11. november 2025 ”Implementering af ældreloven – sikring af kvaliteten i pleje og omsorgsforløb efter høring” (sag nr. 86).

Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet har været høringspartnere, og har som led heri været inddraget i behandlingen af sagerne.

I denne sag orienterer Social- og Sundhedsforvaltningen om den revisitation, der er nødvendig for at leve op til ældreloven. Revisitationen betyder i praksis en overflytning mellem serviceloven og ældreloven, så borgerens hjælp fremover visiteres og leveres efter et andet lovgrundlag. Overflytningen ændrer ikke i sig selv borgerens ret til hjælp, men kan medføre en ny vurdering af behov og tilrettelæggelse af hjælpen.

Revisitation fra serviceloven til forløb på ældreloven

Revisitationen er nødvendig for at sikre borgerens retssikkerhed, gennemsigtighed i overgangen mellem lovgivninger, og at kommunen overholder forvaltningslovens krav om afgørelser, begrundelse og klageadgang.

Borgere der i dag modtager hjælp efter serviceloven, og som er i målgruppen for ældreloven skal revisiteres. Det betyder:

• ændring af lovgrundlag,
• overgang fra enkeltydelser til et samlet forløb, samt
• ændringer i forhold til tilrettelæggelse af hjælpen.

Revisitationen indebærer en ny og individuel afgørelse med begrundelse og klagevejledning.

Ældreloven fastsætter krav om, at ældreplejen skal tildeles og leveres som helhedspleje i form af rummelige og sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, som skal udgøre en ramme for hjælpen. Kommunalbestyrelsen har på møde den 17. juni 2025 besluttet, at der skal være seks forløb efter ældreloven i Rødovre Kommune (sag nr. 106).

Helhedspleje i form af forløb erstatter dermed den nuværende praksis med tildeling og udførelse af støtte og hjælp i enkeltydelser. Det skal bemærkes, at enkeltydelser er udmålt på tid og forløb på et interval af tid. Der kan således være tidsmæssige forskelle i overgangen fra enkeltydelser til forløb, da forløb ydes som en helhedsindsats. For borgerne er den afgørende forskel en ændret tilgang til hjælpen med øget fokus på borgerens egne mål, livskvalitet og ressourcer. Hjælpen tilrettelægges som en helhedsorienteret indsats, der løbende kan justeres i dialog med borgeren. Sammenlignet med visitation efter serviceloven indebærer ældreloven større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af hjælpen, et styrket forebyggende og rehabiliterende sigte samt tættere tværfagligt samarbejde.

Revisitationen foregår løbende i 2026

Social- og Sundhedsforvaltningen er i gang med at forberede revisitationen ud fra en plan, hvor borgere, som i dag modtager hjælp efter serviceloven, men har en ændret funktionsevne, visiteres til forløb efter ældreloven i løbet af første halvår 2026. Alle nye borgere, som har søgt om hjælp og fået bevilget det efter ældrelovens ikrafttrædelse, har allerede fået tildelt et forløb. I andet halvår af 2026 gennemføres en løbende revisitation af øvrige borgere. Dermed vil alle borgere i målgruppen for ældreloven være revisiteret senest ved udgangen af 2026.

Med denne planlægning vil Rødovre Kommune have gennemført revisitationen i god tid inden den frist, som følger af overgangsbestemmelsen i ældreloven. Heraf fremgår det, at borgere, som før den 1. juli 2025 er visiteret til hjælp efter servicelovens §§ 83, 83 a eller § 86, stk. 1, og som er omfattet af ældreloven, senest skal overgå til ældreloven den 1. juli 2027.

Der vil fortsat være borgere, som skal visiteres til støtte og hjælp efter serviceloven. Det kan være borgere med behov for hjælp for eksempel på grund af fysisk eller psykisk handicap eller særlige sociale problemer, der ikke hører under ældrelovens anvendelsesområde. Social- og Sundhedsforvaltningen vil udarbejde forløb efter serviceloven svarende til pleje- og omsorgsforløb i ældreloven, så serviceniveau og helhedspleje for begge målgrupper er sammenlignelige i så høj grad som mulig. Nye borgere, som efter den 1. juli 2025 er omfattet af serviceloven, vil blive visiteret efter de gældende kvalitetsstandarder. Social- og Sundhedsforvaltningen vil i foråret 2026 fremlægge en sag om håndtering af forløb til borgere efter serviceloven til politisk godkendelse.

Planlægningssamtaler

Planlægningssamtalen afholdes med borgeren, eventuelt pårørende og de social- og sundhedsmedarbejdere, som leverer hjælp og støtte. Social- og sundhedsmedarbejdere er for eksempel fra borgerens lokale hjemmeplejegruppe.

Til planlægningssamtalen taler medarbejderne med borgeren om vaner, ønsker, behov, og hvad der er vigtigt i hverdagen. Samtalen danner baggrund for sammensætningen af borgerens støtte og hjælp, og hvordan den skal tilrettelægges.

Planlægningssamtalen foregår som oftest i begyndelsen af forløbet for at sammensætte hjælpen, så den bedst muligt passer til borgeren. Hjælpen kan nemt tilpasses i samarbejde med borgerens faste team. Oplever borgeren behov for en større ændring i hjælpen, kan borgeren altid bede om en opfølgende samtale. Alle borgere får tilbudt en planlægningssamtale minimum én gang om året. Planlægningssamtalen er en forudsætning for en korrekt besøgsplan, da den giver det nødvendige grundlag for at udarbejde en individuel og realistisk plan.

Besøgsplaner som individuel aftale om levering af pleje- og omsorgsforløb

Besøgsplanen skal være er et centralt redskab i plejen. Besøgsplanen tager afsæt i borgerens funktionsniveau og det forløb, der er tildelt. Planen danner grundlag for, hvordan den daglige hjælp og støtte tilrettelægges i praksis. Den er dermed den enkelte borgers garanti for, hvordan den overordnede kvalitetsbeskrivelse og faglige vurdering omsættes til konkrete aftaler om levering af pleje- og omsorgsforløb, så borgerne og deres pårørende ved, hvad de kan forvente.

Besøgsplanen rummer endvidere et kontinuitetsperspektiv. Den sikrer, at borgeren oplever en sammenhængende og tryg hverdag, hvor hjælpen udføres på samme måde, selvom det er forskellige medarbejdere, der udfører hjælpen. Det øger både kvaliteten i opgaveløsningen og borgerens tillid til hjælpen. Planen skaber dermed sammenhæng mellem borgerens forløb, fagligheden i opgaven og den konkrete udførelse.

Den videre proces

Social- og Sundhedsforvaltningen arbejder videre med revisitationen, og vil sikre en smidig overgang til den nye ældrelov gennem:

• Klar og tryg kommunikation til borgerne om formål, proces og betydning af revisitationen.
• Ensartede faglige kriterier og arbejdsgange, der sikrer ligebehandling og gennemsigtighed.
• Systematisk dokumentation af faglige vurderinger, herunder borgerinddragelse og begrundelser for ændringer i hjælpen.
• Kompetenceudvikling af medarbejdere, så visitation og udførelse af hjælp understøtter ældrelovens fokus på helhed, værdighed samt faglighed og tillid.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven og ældreloven.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til revisitation afholdes inden for ældreområdets ramme.

Tidsplan

Alle borgere, som er visiteret efter serviceloven før den 1. juli 2025, og er i målgruppen for ældreloven, bliver revisiteret i løbet af 2026.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om Ankestyrelsens Handicapsagsbarometer om tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets Lov samt om Rødovre Kommunes tiltag på handicapområdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om Handicapsagsbarometret samt beskrivelse af kommunens tiltag på handicapområdet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ankestyrelsen har offentliggjort Handicapsagsbarometret for 2025 om ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste i følge Barnets lov paragraf 87. Tabt arbejdsfortjeneste er den indtægt, en forælder mister, fordi vedkommende må holde fri fra arbejde for at passe eller følge et barn med handicap, ud over normal forældreorlov.

Handicapsagsbarometret bygger på en gennemgang af 385 konkrete sager fra kommunerne og giver et landsdækkende billede af, om kommunerne overholder gældende regler og praksis. Rødovre Kommune har fået gennemgået to sager af Ankestyrelsen, som viser, at den ene sag ville være blevet stadfæstet, og den anden ville være blevet hjemsendt til fornyet behandling i kommunen.

De landsdækkende resultater viser, at de fleste af landets kommuner har udfordringer med at overholde deres fastsatte sagsbehandlingstider. Barometret viser, at kommunerne ikke overholder sagsbehandlingsfristerne i 48 procent af sagerne, og i 42 procent af disse overskrides fristen med 10 uger eller mere, samtidig med at borgeren sjældent informeres om ny frist.

I 2024 blev der offentliggjort to handicapsagsbarometre om merudgifter til henholdsvis børn (tidligere servicelovens § 41) og voksne (servicelovens § 100). Her viste barometret, at kommunerne i henholdsvis 46 og 51 procent af sagerne ikke overholdt deres egne fastsatte sagsbehandlingsfrister.

Ankestyrelsen har på den baggrund besluttet, at kommunerne skal orientere styrelsen om kommunens behandling af Handicapsagsbarometret 2025, og hvilke konkrete foranstaltninger kommunen enten har iværksat eller vil iværksætte på baggrund af dette.

Sagen skal behandles i kommunalbestyrelsen eller et stående udvalg. Sagen behandles derfor i Social- og Sundhedsudvalget, og Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer efterfølgende Ankestyrelsen om udvalgets behandling.

Lokal opfølgning i Rødovre Kommune

Social- og Sundhedsforvaltningen arbejder allerede systematisk med kvalitet og rettidighed i sagsbehandlingen på børnehandicapområdet.

Rødovre Kommune har tidligere igangsat og afsluttet et taskforce-forløb på det specialiserede børnehandicapområde. Taskforcen tog afsæt i en vurdering af, at Social- og Sundhedsforvaltningen så et behov for at styrke sagsbehandlingen på området. Den afsluttende rapport blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget i september 2025 (sag nr. 67), hvor en udviklingsplan for området også blev præsenteret.

Taskforcen var et toårigt analyse- og udviklingsforløb på det specialiserede børnehandicapområde i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen samt Ankestyrelsen (Taskforcen). Sammen med Taskforcen udarbejdede Rødovre Kommune en konkret udviklingsplan. Der arbejdes fortsat med udviklingsplanen, som undervejs er justeret og opdateret. Udviklingsplanen indeholder en række initiativer, der har til formål at styrke sagsbehandlingen, forbedre dokumentationen og sikre bedre overholdelse af retssikkerhedsmæssige krav.

Taskforcens afsluttende rapport vurderede, at kommunen i løbet af udviklingsforløbet har arbejdet seriøst med anbefalingerne og har styrket både det politiske, faglige og organisatoriske grundlag. Sagsbehandlingen er forbedret gennem blandt andet kompetenceudvikling, ledelsestilsyn, nye arbejdsgange og implementering af IT-systemet DUBU.

Samtidig peger rapporten på behov for fortsat fokus på implementering, juridisk kvalitet og overholdelse af sagsbehandlingskrav. Forvaltningen vurderer tilsvarende, at udviklingen endnu ikke er helt i mål. Der er derfor iværksat yderligere ledelsesmæssige tiltag for at styrke kvalitet og sammenhæng, som også er beskrevet i mødesagen om den afsluttende rapport behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 9. september 2025 (sag nr. 67). Fremadrettet er der særligt fokus på øget inddragelse af børn og unge, styrket juridisk opkvalificering og overholdelse af frister.

Børnehandicapområdet har de seneste år været under et stigende strukturelt pres som følge af flere børn og unge med komplekse behov samt et voksende antal handicapkompenserende indsatser. Samtidig stiller ny lovgivning i Barnets Lov (2024) øgede krav til kvalitet, dokumentation og inddragelse af barnet og familien. Dette udfordrer balancen mellem ressourcer, faglig kvalitet og rettidig sagsbehandling.

På den baggrund blev der i 2025 i Social, Familie og Borgerservice truffet beslutning om at lægge specialteamet organisatorisk ind under myndighedsafdelingen på det specialiserede børneområde, samtidig med at teamet fortsat har egen leder. Det styrker det socialfaglige og juridiske arbejde i teamet. Derudover er Specialteamet opnormeret fra fem til syv medarbejdere for at modstå et stigende arbejdspres og dermed også styrke kvaliteten og mindske sagsbehandlingstiden.

På den baggrund vurderer forvaltningen, at der allerede er iværksat relevante tiltag, som understøtter de opmærksomhedspunkter, der fremgår af Handicapsagsbarometeret 2025.

Lov- og plangrundlag

Barnets Lov.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Boligstyrelsen har den 10. december 2025 fremsendt tilbud om at søge om et midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere. Tilbudsmidlerne gives i forbindelse med fremsættelse af lovforslag om ændring af lov om social service, som skal give kommunerne mulighed for i 2026 at yde et skattefrit huslejetilskud til en afgrænset gruppe af særligt, udsatte borgere bosat i kommunen. Rødovre Kommune ønsker at modtage tilskuddet.   

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning samt
2. at der gives en tillægsbevilling på netto 0 kroner til Social- og Sundhedsudvalget svarende til en udgiftsbevilling og tilhørende indtægtsbevilling på det endelige tilskudsbeløb.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Boligstyrelsen har orienteret Rødovre Kommune om en lovændring, der skal forebygge, at udsatte borgere trues af hjemløshed, som vil gøre det vanskeligere at bevæge sig ud af udsathed.

Lovændringen udmøntes med et tilskud, der:

• er skattefrit
• ikke indgår i beregningen af offentlige forsørgelsesydelser
• ikke medfører fradrag i ydelser for borgeren eller øvrige husstandsmedlemmer.

Der er på landsplan afsat 15 mio. kroner til ordningen. Midlerne fordeles til kommuner med 40 eller flere hjemløse borgere, jævnfør VIVEs seneste hjemløsetælling, og fordeles proportionalt efter antal hjemløse. Rødovre Kommune har ifølge opgørelsen 49 hjemløse borgere og er dermed omfattet af ordningen.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025 blev visse tidligere støtteordninger for kontanthjælpsmodtagere afskaffet, herunder særlig støtte til høje boligudgifter. Det har betydet, at flere borgere, især på lav indkomst, nu har lavere betalingsevne i forhold til at betale husleje.

Kommunen tilbydes et minimumstilskud på 151.327,98 kroner. Det endelige tilskudsbeløb genberegnes efter acceptfristen på baggrund af antallet af deltagende kommuner. Tilskuddet skal anvendes i 2026 og udelukkende til økonomisk huslejetilskud efter den kommende lovgivning. Kommunen skal efterfølgende afrapportere, hvor mange borgere der har modtaget støtte, samt hvor mange midler der er anvendt. Der ydes ikke særskilt tilskud til administration.

Udbetaling af midlerne er betinget af, at lovforslaget vedtages, og at den nødvendige lovhjemmel træder i kraft. Accept af tilskuddet skulle ske senest den 9. januar 2026. Rødovre Kommune har accepteret tilbuddet, da Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at ordningen kan understøtte den eksisterende indsats for de mest udsatte borgere og bidrage til at fastholde Rødovreborgere i egen bolig.

Eksisterende praksis i Rødovre Kommune

Hjemløseområdet har i mange år haft et stærkt politisk og ledelsesmæssigt fokus i Rødovre Kommune, og indsatsen er blevet yderligere styrket efter hjemløsereformen. Hjemløseindsatsen er blandt andet forankret i Rødovre Kommunes Udsattepolitik og helhedsplanen for psykisk sårbare.

Socialteamet har i flere år arbejdet efter Housing First, der er en evidensbaseret, helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor en permanent, selvstændig bolig tilbydes som det første skridt. Herudover omfatter indsatsen blandt andet råd og vejledning samt hjælp til boligsøgning i Mød Mig (Rødovre Kommunes uvisiterede indgang på socialområdet), hurtig personlig opfølgning, når en borger flytter ind på et herberg, opskrivning og prioritering på den boligsociale venteliste samt opførelse af nye, billige ungdomsboliger ved Rødovre Hallen, som særligt kan hjælpe unge på kanten af hjemløshed.

Hjemløseoptællingen viser desuden, at hjemløsetallet i Rødovre Kommune er let faldende: I 2019 var antallet af hjemløse borgere 59, mens det i 2024 var faldet til 49 borgere – i en periode, hvor befolkningen er steget fra 39.200 (2019) til ca. 44.300 (2024). I 2024 svarer det til ca. 1,1 hjemløs pr. 1.000 indbyggere, hvilket er bemærkelsesværdigt lavt i lyset af kommunens beliggenhed tæt på København og i sammenligningen med omegnskommunerne.

Det skal også bemærkes, at hjemløsetællingen viser, at kun seks til syv Rødovreborgere skønnes at leve på gaden. Langt de fleste overnatter på herberg eller hos familie og venner. Rødovre Kommunes Socialteam/socialpsykiatri har kontakt med disse borgere.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Økonomiske konsekvenser

Tilskuddet udgør som minimum 151.327,98 kroner og er fuldt statsligt finansieret. Eventuelle administrative omkostninger afholdes inden for eksisterende rammer.

Det er uvist, hvorvidt muligheden for at anvende lovændringen alene begrænser sig til de bevilgede midler, eller om der er lovhjemmel til, at Rødovre Kommune kan give tilskud udover det statslige tilskud.

Tidsplan

Midlerne skal anvendes i 2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har gennem en årrække anvendt fire boliger på Næsbyvej som midlertidigt botilbud efter Servicelovens § 107 målrettet personer med behov for særlig støtte. Lejlighederne er nu blevet renoveret, og Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til, at aftalen med Rødovre Boligselskab justeres, så den giver mulighed for, at boligerne fremover kan anvendes som bofællesskab svarende til boligtypen inklusionsboliger.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag om at indgå aftale med Rødovre Boligselskab om fortsat udlejning af fire lejligheder på Næsbyvej til anvendelse som bofællesskab godkendes
2. at aftalen træder i kraft den 1. januar 2026 og gælder for en periode på to år med mulighed for forlængelse samt
3. at bofællesskabet indgår som led i kommunens samlede indsats for borgere med sociale behov.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har siden 1975 lejet fire almene boliger på Næsbyvej, som har været anvendt til midlertidigt botilbud efter Servicelovens § 107. Botilbuddet blev imidlertid afviklet i 2024 i forbindelse med oprettelsen af inklusionsboligerne i Doktorhaven. Borgerne flyttede til Doktorhaven ud fra en vurdering af, at deres behov havde ændret sig.

Udflytning af beboerne gav Rødovre Kommune mulighed for at istandsætte lejlighederne. Den oprindelige plan var at renovere lejlighederne og genetablere et § 107 botilbud igen med finansiering fra en statslig lånepulje til udvidelse af botilbudskapaciteten på socialområdet, jf. sag nr. 80 fra KB-mødet i april 2024. Det har i processen dog vist sig, at Socialtilsynet ikke kan godkende etableringen af et nyt § 107 botilbud, da Social- og Indenrigsministeriet med en skrivelse fra 2016 præciserer, at det er i strid med Almenboligloven at etablere midlertidige botilbud i almennyttige boliger.

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller derfor, at der i stedet etableres et bofællesskab for psykisk sårbare med hjemmel i Almenboligloven. Konceptet er, at bofællesskabet skal ligne Rødovre Kommunes tilbud om inklusionsboliger i Doktorhaven, som har været et succesfuldt tiltag.

Inklusionsboliger adskiller sig fra botilbud (SEL § 107/§ 108) ved at tilbyde en højere grad af selvstændighed i en almindelig lejlighed, men med nødvendig støtte tilknyttet (SEL § 85).

Formålet med bofællesskabet er at give borgere med behov for støtte i hverdagen mulighed for at bo selvstændigt i et trygt og socialt miljø. Bofællesskabet skal understøtte borgernes trivsel, mestringsevne og mulighed for på sigt at kunne bo i egen bolig. Kommunen anviser efter en konkret, individuel vurdering.

Hver bolig er indrettet som et kollektivt bofællesskab for to borgere, hvor hver beboer har eget værelse og deler køkken, bad og opholdsrum. Boligerne forbliver almene familieboliger, og Rødovre Kommune lejer boligerne og fremlejer dem til de enkelte beboere efter reglerne i lejeloven. Lejeperioderne kan tidsbegrænses som led i et individuelt inklusionsforløb.

I forbindelse med budget 2025 blev der vedtaget et effektiviseringsforslag koblet til lejlighederne på Næsbyvej på 0,7 mio. kr. årligt. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer fortsat, at denne besparelse kan realiseres med brugen af lejlighederne som inklusionsboliger. Der kan således hjemtages borgere fra dyrere pladser hos private udbydere, og flere borgere har allerede vist interesse herfor.

Der kan etableres en fælles koordinationsgruppe med deltagelse af Rødovre Kommune og Rødovre Boligselskab med henblik på løbende dialog om drift, udlejning og opfølgning på erfaringer fra bofællesskaberne. Rødovre Boligselskabs bestyrelse har den 10. december 2025 godkendt, at der indgås aftale om fortsat udlejning af boligerne til Rødovre Kommune under de beskrevne vilkår.

Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at bofællesskabet ligger i klar forlængelse af Kommunalbestyrelsens ambition om at hjemtage opgaver og samtidig etablere egne tilbud med høj faglig kvalitet.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service
Lejeloven
Almenboligloven.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til leje og drift af boligerne afholdes inden for Social- og Sundhedsforvaltningens eksisterende økonomiske rammer. Sagen medfører ikke yderligere økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Aftalen træder i kraft 2026.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om medlemmerne af det nye Seniorråd for perioden 2026-2029.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orientering om de nye medlemmer af Seniorrådet for perioden 2026-2029 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I følge ældreloven skal hver kommune have et Ældre-/Seniorråd, og der skal afholdes valg hvert fjerde år. I Rødovre Kommune ligger valg til Seniorrådet i forbindelse med kommunalvalget.

Borgere der er fyldt 60 år med fast bopæl i Rødovre Kommune, har valgret og er valgbare til Seniorrådet. Rådet skal bestå af mindst fem medlemmer, og der kan vælges stedfortrædere. Der er ikke listeopstilling eller valgforbund. Kandidater stiller op som enkeltpersoner.

På kommunalbestyrelsesmøde den 23. september 2025 (sag nr. 69) blev det besluttet at afholde Seniorrådsvalget digitalt. Afholdelsen af valget blev planlagt i tæt samarbejde med det daværende Seniorråd, og der blev indgået kontrakt med firmaet Assembly Voting om den tekniske gennemførelse af valget. Alle borgere over 60 år har haft mulighed for at stille op som kandidat til Seniorrådet i en periode fra den 1. til den 30. november 2025 og efterfølgende at afgive stemme i perioden fra den 10. januar til den 9. februar 2026.

Ved både opstilling som kandidat og ved stemmeafgivelse er der anvendt samme kommunikationsprocedure, hvor borgere tilmeldt Digital Post har modtaget information og stemmemateriale via e-Boks, mens borgere der er fritaget for Digital Post har modtaget materialet fysisk pr. brev med stemmeseddel og frankeret svarkuvert.

Der var 42 borgere, der stillede op som kandidater og stemmeprocenten var i alt 26,7 % for både digitale og fysiske stemmer. Stemmeprocenten på de digitale stemmer alene var på 29,9 % og på de fysiske stemmer alene på 9,6 %. Følgende kandidater blev valgt ind i Seniorrådet:

• Anett Juhl Jensen (465 stemmer)
• Anette Pedersen (184 stemmer)
• Michael Folke Hellensberg (171 stemmer)
• Jan Donde (162 stemmer)
• Jens Purup (153 stemmer)
• Bent Myhre (104 stemmer)
• Michael Bank Weltz (101 stemmer)
• Lally Harpal Parwana (100 stemmer)
• Christian Willemoes Sørensen (100 stemmer)

Følgende kandidater er suppleanter:

• 1. suppleant: Per Vesterberg (98 stemmer)
• 2. suppleant: Gorm Christiansen(96 stemmer)
• 3. suppleant: Annie Møller(82 stemmer)
• 4. suppleant: Lene Raaberg Hansen (76 stemmer)
• 5. supleant: Susanne Heilskov Schiøler (67 stemmer)

I følge forretningsordenen indkaldes suppleanter, når et medlem er forhindret i at møde i en periode på mere end tre måneder eller udtræder af Seniorrådet. Suppleanter indkaldes i henhold til det opnåede antal stemmer ved seniorrådsvalget.

Seniorrådet holder møde hver måned, hvor ældrechefen deltager. Derudover mødes Seniorrådet fast med Social- og Sundhedsudvalget to gange om året i maj og november måned. Første ordinære møde for det nye Seniorråd var den 26. februar 2026. Det var et konstituerende møde, hvor der blev overdraget hverv fra tidligere medlemmer af Seniorrådet, og det nye Seniorråd blev introduceret til deres opgaver. Michael Folke Hellensberg blev valgt som formand og Lally Harpal Parwana blev valgt som næstformand.

Lov- og plangrundlag

Ældreloven. Lov nr. 1651 af 30. december 2024 om ældreområdet § 36.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til medlemmer af Udsatterådet for perioden 2026-2027.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til medlemmer af Udsatterådet 2026-2027 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 16. april 2024 (sag nr. 22) medlemssammensætningen af Udsatterådet i Rødovre Kommune efter indstilling fra Social- og Sundhedsforvaltningen.

Udsatterådet er valgt for en toårig periode. Ifølge vedtægterne kan alle interesserede ansøge om at blive medlem af Udsatterådet. Ud fra en gennemgang af bruttolisten med henblik på at sikre repræsentativitet fra alle nævnte områder i vedtægterne, § 4, stk. 2, forelægger Social- og Sundhedsforvaltningen her forslag til sammensætning af Udsatterådet for perioden 2026-2027.

Udsatterådet har plads til i alt 15 medlemmer. Rådet skal bestå af højst 10 medlemmer og fem suppleanter. Der skal være en overvægt af borger-/brugerrepræsentanter i rådet (12 i alt) og et mindre antal repræsentanter fra ansatte i kommunen (tre i alt). Medlemmerne deltager på lige fod i rådsmøderne.

Rådet bliver sammensat, så det dækker områderne misbrugsbehandling, forebyggelse og sundhedsfremme, social- og psykiatriområdet, det boligsociale arbejde samt beskæftigelsesområdet. Udsatterådet kan også have enkeltpersoner og repræsentanter fra organisationer, der kan udmønte og bidrage til kommunens Udsattepolitik.

I den forgangne valgperiode har der været én udskiftning i Udsatterådet. Kevin Lund udtrådte midt i valgperioden, og i stedet tiltrådte Nima Ismail, som bidrager med erfaringer fra det boligsociale område.

Udsatterådet har holdt et valgarrangement den 29. januar 2026 på Rødovregård, hvor interesserede kunne høre om rådets arbejde, stille medlemmerne spørgsmål og ansøge om at blive medlem af Udsatterådet. Der er blevet annonceret i Lokal Nyt og på Facebook. To borgere har på den baggrund ønsket at komme på bruttolisten over interesserede ansøgere til Udsatterådet

Alle 15 nuværende medlemmer har meddelt, at de ønsker at genopstille til Udsatterådet.

I henhold til Udsatterådets vedtægter kan der maksimalt indgå tre kommunale repræsentanter i rådet. Et nuværende medlem har fået ansættelse i Social- Familie- og Borgerservice. Det vurderes dog, at vedkommende stadig kan være medlem af rådet, da udgangspunktet for at deltagelse i rådet er egne levede erfaringer. Personens primære bidrag til arbejdet i udsatterådet vil fortsat være egne levede erfaringer.

Efter gennemgang af bruttolisten af interesserede nuværende medlemmer af Udsatterådet og de to nye interesserede borgere, indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen, at de nuværende medlemmer af Udsatterådet fortsætter, og at de to nye borgere bliver stående på bruttolisten. Det er ud fra en vurdering af, at de interesserede borgere har kompetencer, der allerede er repræsenteret i Udsatterådet.

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller tre repræsentanter fra Rødovre Kommune, som dækker beskæftigelsesområdet, misbrugsbehandling samt social- og psykiatriområdet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Første møde med det nye udsatteråd er den 19. marts 2026, hvor rådet skal konstituere sig og planlægge møder og aktiviteter for det kommende år.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til vedtægterne for Handicaprådet i Rødovre Kommune udpeger Kommunalbestyrelsen medlemmerne til Handicaprådet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at repræsentanter indstillet af Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre udpeges samt

2. at medarbejderrepræsentanter indstillet af Direktionen udpeges.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til vedtægterne for Handicaprådet i Rødovre Kommune, godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. april 2016, sammensættes Handicaprådet af seks medlemmer fra Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre, fem medarbejdere fra Rødovre Kommunes forvaltninger og et medlem af Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen har på det konstituerende møde den 1. december 2025 udpeget medlem af Kommunalbestyrelsen Jesper Clausson (S) som medlem af Handicaprådet.

Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre indstiller følgende repræsentanter til Handicaprådet:

Nye medlemmer

• Autismeforeningen: Anne Jørnø
• Stofskifteforeningen: Mette Nielsen
• Rygmarvsskadede i Danmark (RYK): Jan Friis Schack

Tidligere medlemmer og genudnævnt:

• Ulykkes Patientforeningen: Jytte Andresen
• Landsforeningen Lev: Jytte Mikkelsen
• Dansk Blindesamfund: Eva Graversen
• Astma og allergiforeningen: Trine Ravn

Suppleant:

• Dansk Handicap Forbund: Simon Munk Sivertsen

Direktionen indstiller følgende fagchefer til Handicaprådet:

• Social- og Sundhedsforvaltningen: Christoffer Sick Balle (Social, Familie og Borgerservicechef) og Jakob Duvå (Arbejdsmarkedschef)
• Børne- og Kulturforvaltningen: Karen Haudrum Larsen (Dagtilbudschef) og Morten Østergaard (Kultur- og Fritidschef)
• Teknisk forvaltning: Janus Christoffersen (Chef for Vej, Park og Anlæg)

Fagcheferne deltager med afsæt i de valgte temaer på dagsorden, og forvaltningerne vil sikre suppleantdækning ved fravær.

I slutningen af perioden vil Handicaprådet evaluere på rådets sammensætning med henblik på at sikre en optimal sammensætning af rådet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Det første møde i det nye Handicapråd er den 9. april 2026, hvor rådet vil konstituere sig.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: SOSU

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".