Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering

1. Notat om Årsrapport 2025 for headspace Rødovre (bilag 1)
2. Orientering om program for Social- og Sundhedsudvalgets besøgsdag den 12. juni 2026 (bilag 2)

Indstilling

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Lederen af Rødovre Sundhedscenter og Rådgivnings- og behandlingscentret deltager på mødet og giver en præsentation af de respektive fagområder.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at introduktionen til de forskellige fagområder på sundhedsområdet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet giver Social- og Sundhedsforvaltningen en introduktion til følgende områder:

• Sundhedscentret
• Rådgivnings- og behandlingscentret

Områderne er også beskrevet i "Introduktion til Social- og Sundhedsforvaltningen". Dokumentet findes under "Meddelelser" på mødet den 3. februar 2026.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119 og § 141
Serviceloven § 101

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen 2026 på sundhedsområdet til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen 2026 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Hvert år afsættes et beløb i budgettet til forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet i Rødovre Kommune.

I 2026 er der i alt afsat 575.950 kr. i forebyggelsespuljen.

I denne sag præsenteres forslag til udmøntningen af forebyggelsespuljen 2026. Midlerne er prioriteret til fem overordnede forebyggende og sundhedsfremmende indsatsområder, der alle understøtter Rødovre Kommunes Sundhedspolitik, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26. oktober 2021 (sag nr. 176).
De fem indsatser, der foreslås at modtage midler fra Forebyggelsespuljen i 2026, er:

1. Nikotin- og tobaksforebyggelse samt unges trivsel

Indsatser målrettet forebyggelse af nikotin og rusmidler blandt unge samt ryge- og nikotinstopforløb for voksne. Sundhedscentret tilbyder blandt andet undervisning på skoler og uddannelsesinstitutioner, nikotinsubstitution til borgere i forløb, samt samarbejder med Stoplinen om systematisk opfølgning.

Indsatserne på nikotin- og tobaksområdet retter sig både mod traditionelle tobaksprodukter, såsom cigaretter, samt mod nyere nikotinprodukter, såsom e-cigaretter, engangsvapes/puff bars og nikotinposer. Markedet for nikotinprodukter er i stor udvikling, særligt blandt de unge, med nye produkttyper, ændrede forbrugsmønstre og en stigende udfordring med både lovlige og ulovlige produkter.

2. Mental sundhed

Forebyggende forløb målrettet borgere med stress, angst og depression med fokus på mestring, tidlig indsats og fastholdelse/tilbagevenden til arbejde.

3. Seksuel sundhed

Tilbud fra sundhedsplejen om undervisning i seksuel sundhed i Ungecenter2610.

4. Overvægt

Tilbud om vægttabsforløb for børn, unge og voksne med fokus på trivsel og velvære, herunder kompetenceudvikling, videndeling og abonnement til et digitalt redskab.

5. Sund By Netværket

Deltagelse i Sund By Netværket for erfaringsudveksling og udvikling af kommunale forebyggelsesindsatser.

Se vedhæftede bilag for flere detaljer:

Bilag 1: Beskrivelse af udmøntning af forebyggelsespuljen 2026

Bilag 2: Forslag til fordeling af midler i forebyggelsespuljen 2026

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem i perioden fra den 19. december 2025 til den 6. marts 2026 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at oversigt over visitation af borgere til plejehjem fra den 19. december 2025 til den 6. marts 2026 forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til orientering hver anden måned.

I perioden 19. december 2025 til 6. marts 2026 har visitationsudvalget modtaget 22 ansøgninger om plejebolig. Ingen borgere har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig.

I perioden er der sket følgende:

• Seks boliger har ændret status fra aflastningsboliger til plejehjemsboliger på Plejehjemmet Engskrænten.
• 30 borgere er flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune, heraf fire borgere fra andre kommuner. En af de 30 borgere er tilflyttet fra et bosted. En anden af de 30 borgere er flyttet fra et plejehjem i kommunen til et andet.
• En borger fra Rødovre Kommune er flyttet i plejebolig i anden kommune.
• Syv borgere har takket nej til plejebolig:
  • Tre borgere ønskede alligevel ikke at flytte på plejehjem og blev slettet fra ventelisten. Den ene af de tre borgere ønskede efterfølgende at søge plejebolig igen og er nu indflyttet i plejebolig.
  • En borger var ikke klar til at flytte på plejehjem og er fortsat noteret på den specifikke venteliste.
  • En borger syntes, at boligen var mørk og trist. Blev efterfølgende tilbudt anden bolig og er nu indflyttet i plejebolig.
  • En borger syntes, at boligen var for lille. Blev efterfølgende tilbudt anden bolig og er nu indflyttet i plejebolig.
  • En ægtefælle til borger ønskede ikke, at borger flyttede i plejebolig lige nu. Borger er fortsat noteret på den specifikke venteliste.

Ledige plejeboliger

Der er pr. 6. marts 2026 fem ledige plejeboliger, tre på Ældrecentret Broparken, en på Plejehjemmet Engskrænten og en på Huset Dorthe (tidligere Dorthe Mariehjemmet). Alle boliger er under renovering. Herudover bor en borger midlertidigt i ledig plejebolig på Plejehjemmet Engskrænten, da egen bolig i kommunen er ubeboelig og under renovering.

Rødovreborgere på den generelle venteliste

På den generelle venteliste er der opskrevet borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem, og som kommunen er forpligtet til at tilbyde en plejebolig inden for to måneder.

Der er noteret fire borgere på den generelle venteliste. For en af de fire borgere er plejeboliggarantien overskredet. Borgeren bor på bosted i anden kommune.

Rødovreborgere på den specifikke venteliste

På den specifikke venteliste er der opskrevet borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en bolig, når der er en ledig bolig på det pågældende plejehjem.

Der er noteret 12 borgere på den specifikke venteliste:

• Seks borgere ønsker Plejehjemmet Ørbygård.
• Tre borgere ønsker Huset Dorthe.
• To borgere ønsker Plejehjemmet Engskrænten.
• En borger ønsker Ældrecentret Broparken.

Rødovreborgere der søger anden kommune

En borger søger udelukkende plejehjem i anden kommune.

Udenbys borgere til Rødovre Kommune

Ni borgere fra andre kommuner er noteret på venteliste i Rødovre Kommune. Fem af de ni borgere søger under plejeboliggarantien. For fire af de fem borgere er plejeboliggarantien overskredet. Tre af de fire borgere, hvor plejeboliggarantien er overskredet, bor på plejehjem i andre kommuner. To af de ni borgere er et ægtepar, der søger ægteparbolig på Plejehjemmet Engskrænten.

En borger sat sin ansøgning om plejebolig på pause og er derfor ikke en del af ventelisten.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 54.

Lov om social service § 192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Sagen omhandler forslag til en ny forløbsstruktur for borgere visiteret efter serviceloven, inspireret af de politisk besluttede pleje- og omsorgsforløb for ældreloven. Desuden fremsættes forslag om én samlet kvalitetsbeskrivelse for ældreloven og serviceloven. Formålet er at sikre, at serviceniveauet for borgere visiteret efter serviceloven og ældreloven bliver så sammenligneligt som muligt, samt at borgerne oplever ensartet kvalitet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at at Social- og Sundhedsforvaltningens forslag om at arbejde videre med en forløbslignende struktur for serviceloven inspireret af pleje- og omsorgsforløbene for ældreloven godkendes
2. at forslag om en samlet kvalitetsbeskrivelse for ældreloven og serviceloven drøftes, samt
3. at sagen sendes i høring hos Handicaprådet, Udsatterådet, Integrationsrådet og Seniorrådet inden godkendelse i Kommunalbestyrelsen i august-møderækken.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Når en borger ansøger om hjælp, foretager Visitationen en konkret og individuel vurdering af, om hjælpen skal ydes efter ældreloven eller serviceloven. Serviceloven omfatter borgere, som endnu ikke er folkepensionister, og som har behov for støtte og hjælp på grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Ældreloven omfatter borgere, der har nået folkepensionsalderen og har behov for støtte og hjælp i hverdagen. Loven gælder også i nogle tilfælde for borgere, der er under folkepensionsalderen, og har et betydeligt behov på grund af svækkelse, sygdom eller handicap.

Visitationen foretager en samlet faglig vurdering af borgerens fysiske, psykiske og sociale behov og ressourcer. Uanset lovgrundlag skal borgeren mødes med samme retssikkerhed, kvalitet og værdighed, hvilket betyder, at borgere med tilsvarende plejebehov tilbydes et tilsvarende niveau af støtte og omsorg, uanset om hjælpen bevilges efter serviceloven eller ældreloven.

Forskellen mellem ældreloven og serviceloven er overordnet set, at ældreloven understøtter helhedsorienterede pleje- og omsorgsforløb, hvor indsatsen løbende tilpasses borgerens behov inden for et samlet forløb. Serviceloven er traditionelt ydelsesbaseret, hvor kommunen træffer afgørelse om konkrete ydelser som for eksempel personlig pleje, praktisk hjælp eller støtte.

Forslag om en forløbslignende struktur for serviceloven

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 10. marts 2026, sagen "Implementering af ældreloven - revisitation af borgere til forløb efter ældreloven" (sag nr. 20). Når alle borgere i målgruppen for ældrelov efter den fremlagte plan er revisiteret i løbet af 2026, vil der være en gruppe af borgere, der fortsat skal modtage hjælp efter serviceloven. Der vil desuden fortsat komme nye borgere til, som er i målgruppen for hjælp efter serviceloven.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår at både tilbageværende borgere og kommende nye borgere, som er i målgruppen for hjælp efter serviceloven, visiteres til en forløbslignende struktur inspireret af intentionerne i ældreloven. Formålet er skabe mere ensartede rammer og serviceniveau på tværs af begge lovgivninger, så borgere ikke bliver forskelsbehandlet, uanset om de får hjælp efter ældreloven eller serviceloven. Værdierne om fleksibilitet, helhed og borgerinddragelse fra ældreloven bør også afspejles i indsatsen for borgere omfattet af serviceloven.

Kommunen kan godt vælge at organisere indsatser efter serviceloven i helhedsorienterede forløb, hvis den ønsker det. Det afgørende er, at de forvaltningsretlige og lovbestemte krav stadig overholdes, herunder:

• Konkret og individuel visitation
• Afgørelse med hjemmel i den relevante paragraf
• Overholdelse af gældende kvalitetsstandarder
• Mulighed for klage over afgørelsen

Fra et medarbejderperspektiv bidrager en så vidt mulig ensartet tilrettelæggelse af hjælp og støtte efter henholdsvis ældreloven og serviceloven til mere overskuelige arbejdsgange. Det understøtter et bedre fagligt overblik og reducerer kompleksiteten i opgaveløsningen, samtidig med at planlægning og koordinering i driften lettes.

Forslaget om en forløbsstruktur tager udgangspunkt i de politisk besluttede pleje- og omsorgsforløb efter ældreloven, som er under implementering. Der henvises til sagen "Implementering af ældreloven - godkendelse af forslag til helhedspleje i form af pleje- og omsorgsforløb efter høring i rådende" (sag nr. 106) godkendt i Kommunalbestyrelsen den 17. juni 2025. Forløbene er disse:

• Afklaringsforløb efter retssikkerhedsloven § 11
• Pleje-og Omsorgsforløb: Praktisk hjælp
• Pleje-og omsorgsforløb - Niveau 1: Selvhjulpen med let behov for støtte
• Pleje-og omsorgsforløb - Niveau 2: Moderat behov for støtte
• Pleje-og omsorgsforløb - Niveau 3: Stort behov for støtte i hverdagen
• Pleje-og omsorgsforløb - Niveau 4: Omfattende og varigt plejebehov
• Plejehjemsforløb

Social- og Sundhedsforvaltningen arbejder videre med at udvikle og tilpasse forløbene efter serviceloven med særlig opmærksomhed på, at indsatser i forhold til rehabiliteringsforløb (§ 83a) samt genoptræning (§ 86) bliver indarbejdet og synliggjort i forløbene.

Overgangen fra enkeltydelser til forløbsbaseret styring indebærer, at registrering og opgørelse i højere grad sker på forløbsniveau frem for på den enkelte ydelse. Overgangen vil dermed reducere mulighederne for detaljeret dataudtræk om specifikke enkeltydelser samt tidsforbrug på enkelte opgavetyper. Det kan dermed ændre grundlaget for den løbende opfølgning og styring af aktiviteter, som vil blive mere overordnet. Det samme gør sig gældende for ældreloven.

Enkeltydelser som for eksempel madservice, afløsning, aflastning og vedligeholdende træning på dagcenter kan fortsat bevilges af Visitationen, ud fra en individuel vurdering af om borger er i målgruppen.

Forslag om én samlet kvalitetsbeskrivelse for ældreloven og serviceloven

Med ældreloven er der ikke indført krav om, at kommunerne skal udarbejde kvalitetsstandarder for de nye pleje- og omsorgsforløb (helhedspleje). Kommunen skal dog sikre, at information om rammerne for og indholdet af kommunens pleje- og omsorgsforløb er tilgængelig for borgerne.

For at efterleve denne forpligtelse godkendte Kommunalbestyrelsen på mødet den 25. november 2025 sagen "Implementering af ældreloven - godkendelse af model til sikring af kvaliteten i pleje- og omsorgsforløbene efter høring i rådene" (sag nr. 204). Kvalitetsbeskrivelsen indeholder overordnet information om de typer af pleje- og omsorgsforløb efter ældreloven, som Rødovre Kommune tilbyder samt de særlige politiske prioriteringer på ældreområdet. Derudover beskriver den, hvad borgerne kan forvente, når de visiteres til helhedspleje i form af et pleje- og omsorgsforløb, herunder hvordan borgerne inddrages i tilrettelæggelsen af hjælpen.

Borgerne skal opleve samme grad af medbestemmelse og inddragelse, uanset om hjælpen ydes efter serviceloven eller ældreloven. Det indebærer, at borgere og eventuelt pårørende bliver informeret om serviceniveau, får indflydelse den måde hjælpen tilrettelægges på, og at dialog og opfølgning sker på en ensartet måde for alle. Derfor vil de nye tiltag, som er udviklet og sat i drift med ældreloven også gælde for borgere som modtager, støtte efter serviceloven. Tiltagene er disse:

• planlægningssamtaler mellem borger, eventuelt pårørende og en sundhedsfaglig medarbejder, hvor der bliver talt om vaner, ønsker, behov, og hvad der er vigtigt i hverdagen,
• besøgsplaner som danner grundlag for, hvordan den daglige hjælp og støtte tilrettelægges i praksis,
• tværfaglige møder som sikrer, at borgerens hjælp bliver helhedsorienteret, sammenhængende og af høj faglig kvalitet, samt
• levering af støtte og hjælp af faste teams, som sikrer kontinuitet og sammenhæng for borgeren.

Der er fortsat krav om, at kommunerne udarbejder kvalitetsstandarder for indsatser efter serviceloven. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at kvalitetsbeskrivelsen udvides til også at omfatte beskrivelser af forløb og indsatser efter serviceloven. Herved kan beskrivelser af forløb og kvalitetsstandarder samles i ét dokument, som både opfylder kravene i ældreloven og serviceloven.

Nye borgere, som er omfattet af serviceloven, vil blive visiteret efter de gældende kvalitetsstandarder indtil en revideret kvalitetsbeskrivelse er godkendt.

Hvis der er politisk opbakning til én samlet kvalitetsbeskrivelse gældende for ældreloven og serviceloven, vil Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægge et udkast til politisk behandling i første kvartal 2027.

Lov- og plangrundlag

Retssikkerhedsloven, serviceloven og ældreloven.

Økonomiske konsekvenser

Forløbsstrukturen for serviceloven vil i lighed med forløb efter ældreloven blive styret ud fra et beregnet tidsinterval for hvert forløb, som svarer til det politisk fastlagte serviceniveau og dermed de økonomiske rammer for ældre- og omsorgsområdet.

Tidsplan

• Beslutningssag om en forløbsstruktur for serviceloven med høringssvar fra rådene godkendes i Kommunalbestyrelsen i august-møderækken.

• En revideret kvalitetsbeskrivelse gældende for ældreloven og serviceloven fremlægges til politisk behandling i første kvartal 2027.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Budget 2026 indeholder en beskrivelse af, at de administrative opgaver i Visitationen i Ældre og Omsorg skal effektiviseres, som følge af en afbureaukratisering af sagsbehandlingen af hjælpemidler. Sagen giver en kort status på dette arbejde suppleret med et mundtligt oplæg på mødet fra Social- og Sundhedsforvaltningen.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at status på arbejdet med effektiviseringen af administrative opgaver i Visitationen i ÆLdre og Omsorg forelægges til orientering.  

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Budget 2026 indeholder en effektivisering af de administrative opgaver i Visitationen som følge af en afbureaukratisering af sagsbehandlingen og administrative opgaver. Indsatsen skal ses i tæt sammenhæng med et af delelementerne i ”Fremtidens ældreområde”, som blev besluttet med Budget 2025, nemlig ”Bedre tilgængelighed af midlertidige hjælpemidler”.

Effektiviseringen i Visitationen realiseres gennem to sammenhængende tiltag.

Etablering af Hjælpemiddel Kvikservice

I oktober 2025 blev Hjælpemiddel Kvikservice indviet som et nyt tilbud, der skal sikre borgere en hurtig og enkel adgang til hjælpemidler, der kan lette hverdagen. Det kan eksempelvis være en badebænk, rollator eller strømpepåtager. Hjælpemiddel Kvikservice har åbent to dage om ugen. Der henvises endvidere til sagen "Udmøntning af budget 2025 - godkendelse af model for bedre tilgængelighed af hjælpemidler efter høring i rådene" godkendt på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 3. juni 2025 (sag nr. 45) og sagen "Implementering af ældreloven - sikring af kvaliteten i pleje- og omsorgsforløbene" godkendt på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 7. oktober 2025 (sag nr. 76). For yderligere at understøtte effekten af Hjælpemiddel Kvikservice vil Social- og Sundhedsforvaltningen i foråret gennemføre en kommunikationsindsats med henblik på at udbrede kendskabet til tilbuddet.

Ny tilgang til administration og mindre bureaukrati i sagsbehandlingen i Visitationen

Parallelt med udbredelsen af Hjælpemiddel Kvikservice arbejdes der målrettet med en forenkling af administrationen og sagsbehandlingen i Visitationen. Indsatsen har til formål at reducere unødige administrative arbejdsgange, styrke en mere tillidsbaseret og borgernær sagsbehandling samt forkorte sagsbehandlingstiden. Samlet set understøtter dette en effektivisering af Visitationen.

Arbejdet har sammenhæng til det øvrige udviklingsarbejde, der foregår i Visitationen i forbindelse med implementeringen af ældreloven.

På mødet holder ældrechefen og leder af Visitationen et oplæg om, hvordan der konkret arbejdes med afbureaukratisering af sagsbehandlingen i Visitationen.

Lov- og plangrundlag

Budget 2026 og serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2026 er der besluttet en effektivisering af administrative opgaver i Visitationen på 600.000 kr. årligt

Tidsplan

Effektiviseringen udmøntes i 2026 i sammenhæng med øvrige udviklingsopgaver i Visitationen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger halvårlig status på udviklingen af indsatser og underretninger på familieområdet til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på udviklingen i indsatser og underretninger på familieområdet tages til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Familieområdet har igennem den seneste årrække oplevet en generel stigning i antallet af underretninger og i antallet af iværksatte indsatser. Kompleksiteten i sagerne er fortsat stigende, og der ses flere underretninger af mere bekymrende karakter, særligt i forhold til vold og overgreb. Denne udvikling øger samlet set presset på familieområdet, fordi der i forbindelse med barnets lov er indført krav om, at der i denne type sager skal udarbejdes børnefaglige undersøgelser på alle børnene i familien. Tendensen ses også i andre kommuner og på landsplan - nemlig den, at flere børn, unge og familier har behov for hjælp og støtte i kortere eller længere perioder.

I Rødovre Kommune var der i 2025 i alt 12.084 børn og unge mellem 0-22 år, hvoraf 977 (svarende til 8,1 procent) havde en sag på familieområdet. I 2024 var tallet 926 børn og unge (svarende til 7,7 procent). Det giver en stigning på 51 sager fra 2024 til 2025. Strategien for at imødekomme det øgede behov er fortsat at arbejde aktivt med tidlig forebyggende og mindst indgribende indsatser. Der arbejdes derfor på at styrke det tværgående samarbejde med skole- og dagtilbudsområdet, så fokus på en tidlig og forebyggende indsats fastholdes.

Familieområdet har desuden gennem årene opbygget en stærk, intern tilbudsvifte af forebyggende indsatser på både Rødovre Parkvej Skole, Familiehuset Elektravej, Ungehuset og Rødovre Børnehus. De forebyggende indsatser er til tider ikke tilstrækkelige i forhold til at sikre børns og unges trivsel og udvikling. I disse tilfælde kan et barn blive anbragt i en plejefamilie, på et opholdssted eller en døgninstitution, og i den forbindelse er nærhedsprincippet særdeles vigtigt, hvorfor afdelingen arbejder målrettet på, at barnet kan opretholde tæt kontakt til netværk, familie og venner med Rødovre som det naturlige omdrejningspunkt.

I vedlagte bilag redegøres der mere detaljeret for:

• Udviklingen i antal anbringelser og anbringelsestyper for børn og unge i Rødovre Kommune i perioden 2023-2025, herunder udviklingen i aldersfordeling
• Udviklingen i antal forebyggende indsatser og forebyggelsestyper for børn og unge i Rødovre Kommune i perioden 2023-2025, herunder udviklingen i aldersfordeling
• Udviklingen i antallet af underretninger til Familieområdet i perioden 2021 frem til februar 2026.

Lov- og plangrundlag

Barnets lov.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udviklingen i indsatser og underretninger på familieområdet forelægges igen i oktober 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om udviklingsarbejdet på familieområdet. På mødet gives en mundtlig orientering om den aktuelle status og de videre opmærksomhedspunkter i arbejdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på udviklingsarbejdet på familieområdet tages til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har tidligere behandlet sager om udviklingsplanen for det specialiserede familieområde.

Udviklingsplanen har til formål at understøtte en fortsat faglig og organisatorisk udvikling af området. Planen sætter blandt andet fokus på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, skabe tydelige arbejdsgange, sikre bedre ledelsesinformation samt understøtte en mere systematisk opfølgning på indsatserne over for børn og familier i udsatte positioner.

Der arbejdes med tre centrale spor:

1. Sikker drift og høj faglig kvalitet på familieområdet
2. Tæt økonomistyring og øget økonomisk bevidsthed på familieområdet
3. Helhedsorienteret tilgang til børn og unge i udsatte positioner i tæt samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen.

På mødet den 1. april 2025 (sag nr. 26) blev Social- og Sundhedsudvalget orienteret om status på implementeringen af udviklingsplanen. Af sagen fremgik det, at en række initiativer i planen allerede var iværksat, mens andre fortsat skulle konkretiseres og implementeres i løbet af 2025. På mødet i oktober 2025 (sag nr. 77) modtog Social- og Sundhedsudvalget en afsluttende status på udviklingsplanen. Her blev det vurderet, at der var arbejdet videre med de centrale initiativer i planen, og at flere tiltag var blevet integreret i den daglige drift. Samtidig blev det fremhævet, at udviklingsarbejdet i høj grad handler om at fastholde og videreudvikle de nye arbejdsgange og forsat styrke den faglige praksis på familieområdet. Social- og Sundhedsudvalget traf i den sammenhæng også beslutning om, at man fortsat ville følge udviklingsarbejdet tæt i 2026, hvorfor der gives status på hhv. april- og oktobermødet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har siden arbejdet videre i de tre centrale spor, og der handler om at styrke den faglige kvalitet i myndighedsarbejdet, sikre mere ensartede arbejdsgange og understøtte en stabil drift på området. Der arbejdes blandt andet fortsat med systematik i sagsarbejdet, tydeligere strukturer for opfølgning samt løbende faglig sparring og ledelsesmæssig opfølgning.

Der er siden den seneste politiske behandling ikke foretaget væsentlige ændringer i udviklingsplanens retning eller indhold. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer samtidig, at arbejdet skrider frem som forventet, og at udviklingsplanen fortsat udgør et relevant grundlag for arbejdet med at styrke området.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde vil myndighedsleder for familieområdet give en mundtlig præsentation af 1) den aktuelle status på området, 2) erfaringer fra arbejdet siden den seneste politiske behandling samt 3) centrale opmærksomhedspunkter i den fortsatte udvikling.

Lov- og plangrundlag

Barnets Lov.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til reviderede retningslinjer for frivillige sociale indsatser på social- og sundhedsområdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at ”Retningslinjer for tildeling af midler til frivillige sociale indsatser" med hjemmel i Barnets Lov § 17 samt Servicelovens § 18 og § 79 godkendes,
2. at Rødovrestrategien 2025-2028 erstatter de frivillige fokusområder som tildelingskriterie.

Beslutning

Sagen udsat, idet Social- og Sundhedsudvalget ønsker at få forelagt en justeret sag, hvor der er taget højde for Ældrelovens paragraf 7.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har en politisk vedtaget frivillighedspolitik fra december 2018 (sag nr. 74), der rammesætter kommunens arbejde på det frivillige sociale område. Frivillighedspolitikkens formål er at styrke dialogen og koordinere samarbejdet med og mellem de frivillige sociale foreninger og organisationer i Rødovre Kommune.

Som led i arbejdet med politikken har Social- og Sundhedsudvalget i august 2024 vedtaget "Handleplan for frivilligt socialt arbejde 2024-2026" (sag nr. 53). Handleplanen indeholder blandt andet et tema om det gode samarbejde mellem civilsamfund og kommune, og heraf fremgår det, at retningslinjerne for tildeling af midler til det frivillige sociale område skal opdateres. Opdateringen skal tage højde for ændringer på området som følge af ikrafttrædelsen af Barnets Lov (1. januar 2024) og bidrage til, at puljerne forvaltes på en måde, der gør den mere tilgængelig for frivillige sociale aktører.

Frivilligpuljer

Der findes to frivilligpuljer på social- og sundhedsområdet i Rødovre Kommune:

• Pulje via Servicelovens § 18 og Barnets Lov § 17
• Pulje via Servicelovens § 79.

Puljerne understøtter realiseringen af frivillighedspolitikken ved at yde økonomisk støtte til både nye og eksisterende tiltag på det frivillige sociale område og prioritere lokalt forankrede initiativer, hvor den frivillige indsats er afgørende, og hvor aktiviteten i særlig grad fremmer velfærd, fællesskab og netværksdannelse.

Retningslinjer for tildeling af puljemidler

Tildelingskriterierne fastlægges med henblik på at sikre et klart og ensartet grundlag for tildeling af midler i overensstemmelse med Barnets Lov § 17 samt Servicelovens § 18 og § 79.

De nuværende retningslinjer:

Puljerne har hidtil været administreret på baggrund af de overordnede rammer i Servicelovens §18 og §79.

§ 18-kriterier:

• Tiltag, der skal fremme samarbejdet og kendskabet til det frivillige sociale arbejde, f.eks. fælles kurser, seminarer og temadage.
• Nye foreninger i en opstartsfase, f.eks. foreninger for særligt sårbare og socialt udsatte personer og deres pårørende.
• Støtte til konkrete frivillige aktiviteter, der ville have vanskeligt ved at blive realiseret uden støtte.
• Der ydes ikke støtte til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

§ 79-kriterier:

• Efter Servicelovens § 79 kan kommunen yde tilskud til foreningers omsorgsarbejde for personer, der modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse.
• Der ydes ikke støtte til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende
  friheds- og menneskerettigheder.
• Forebyggende og aktiverende tilbud til ældre og handicappede.

De reviderede retningslinjer:

Formålet med at revidere retningslinjerne er at gøre det tydeligere for ansøgere, hvad rammerne for tildeling er. Hertil kommer tilføjelsen af § 17 i Barnets Lov, som et grundlag for tildeling af puljemidler. Rødovre Kommune har siden den første politisk godkendte frivillighedspolitik fra 1999 prioriteret at gøre det enkelt, overskueligt og ubureaukratisk for frivillige foreninger i kommunen at søge midler, og de reviderede retningslinjer er derfor formuleret relativt overordnet.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at Rødovrestrategien fremadrettet erstatter de frivillige fokusområder som tildelingskriterie med henblik på, at puljerne tydeligt bidrager til at understøtte ambitionerne i velfærdsindsatserne i Rødovrestrategien og skaber mulighed for et bredt ansøgningsfelt. De frivillige fokusområder blev indført for at øge antallet af ansøgninger, så flere frivillige sociale foreninger ville oprette aktiviteter inden for de politisk prioriterede områder.

Ved de seneste ansøgningsrunder i 2025 modtog Social- og Sundhedsforvaltningen et bredt udsnit af ansøgninger, hvoraf nogle ansøgninger faldt inden for fokusområderne, og andre ikke gjorde. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår derfor, at de frivillige fokusområder bortfalder og erstattes af Rødovrestrategien, der har et bredt fokus på samarbejdet med civilsamfundet og de frivillige foreninger, og som samtidig fremhæver, hvad de frivillige fokusområder er for Rødovre Kommune.

Puljerne udmøntes fortsat gennem to faste, årlige ansøgningsrunder samt mulighed for ad hoc ansøgninger. For at sikre hurtig sagsbehandling af ad hoc ansøgninger er praksis at disse formandsgodkendes.

Forslag til reviderede retningslinjer vedlægges som bilag.

Efter godkendelse af de reviderede retningslinjer formidles oplysningerne på Rødovre Kommunes hjemmeside på en overskuelig og brugervenlig måde, så ansøgere nemt kan orientere sig og søge midler.

Lov- og plangrundlag

Barnets Lov § 17 og Lov om Social Service § 18 og § 79.

Økonomiske konsekvenser

På budget 2026 er der afsat ca. 1,1 mio. kroner til tilskud til frivilligt socialt arbejde (Barnets Lov § 17), (SEL § 18) og foreningstilskud (SEL § 79). Heraf udmøntes samlet ca. 800.000 kr. til ansøgninger fra foreningerne. De resterende midler finansierer netværksaften (forår), Frivillig Fredag (september) og kåring af Årets Ildsjæl (december) samt medlemskab af den digitale platform Boblberg.

Tidsplan

De reviderede retningslinjer træder i kraft ved ansøgningsrunden til forårspuljen 2027 med frist i efteråret 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: SOSU

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Beslutningskompetence: SOSU

Beslutning

Taget til efterretning.