Teknik- og Miljøudvalget

12-09-2017

Medlemmer

Formand Svend Erik Pedersen (F)
Michel Berg (A)
Pia Hess Larsen (A)
Peter Michael Jensen (O)
Jan Kongebro (A)

Sager 93 - 102

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 93

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1)

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Lovliste fra 20. juli til 21. august 2017

Støjkortlægning 2017
Sag nr. 94

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Rødovre Kommune har fået gennemført en kortlægning af støjen fra kommunens veje.

På baggrund af kortlægningen skal Rødovre Kommune udarbejde en støjhandlingsplan, hvor kommunens indsats for at reducere trafikstøjen beskrives.

Af kortlægningen kan det ses, at de mest støjbelastede boliger i Rødovre Kommune ligger langs de gennemkørende veje. Antallet af støjbelastede boliger er faldet siden kortlægningen i 2012.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Støjkortlægning 2017 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har, i lighed med 13 andre kommuner i Storkøbenhavn, gennemført en kortlægning af støj fra kommunens veje. Efterfølgende skal der på baggrund af kortlægningen udarbejdes en støjhandlingsplan.

Støjkortlægning og handlingsplaner skal opdateres hvert femte år.

Kortlægningen skal i princippet omfatte alle områder med Lden (day-evening-night level) > 55 dB. Dette er i praksis omsat til, at veje med mere end 500 køretøjer (ÅDT > 500) skal indgå i kortlægningen. Trafikdata fra Rødovre Kommune er fra 2016. Biler opdeles i lette, mellem (to-akslede lastbiler) og tunge (fler-akslede lastbiler) køretøjer. Hastigheder indgår som faktiske gennemsnitshastigheder, ikke skiltede hastigheder.

Indikatorer for støj

Lden er en 24 timers værdi, hvor aftenperioden vægtes med +5 dB og natperioden med +10 dB i forhold dagperioden.

Lnight bestemmes som en værdi over 9 timer uden tillæg.

Selve beregningen er udført af konsulentfirmaet Rambøll, efter en model angivet af Miljøstyrelsen. I modellen anvendes data fra Rødovre Kommune, Vejdirektoratet og nabokommuner.

Støjkortene skal offentliggøres  umiddelbart efter rapporteringen til Miljøstyrelsen. Herefter tager Teknisk Forvaltning fat på arbejdet med kommunens støjhandlingsplan, der forventes at være færdig medio 2018.

Resultater

Kortlægningen beskriver situationen i 2016, og støjkortene omfatter støjkonturer for Lden og Lnight i 5 dB intervaller. Støjkort for begge parametre er udarbejdet for en højde af 1,5 meter og 4 meter over terræn. Et væsentligt resultat af kortlægningen er tabelopgørelser over antallet af støjbelastede boliger og personer i hvert af de anførte støjintervaller. Antallet er opgjort på baggrund af hver af de fire støjkortlægninger (Lden og Lnight i henholdsvis 1,5 og 4 meters højde).

Sammenligningen med kortlægningen i 2012 kan give en pejling for, hvordan vejstøjen i overordnede træk har udviklet sig i Rødovre over de seneste 5 år. Optællingerne viser, at generelt er antallet af støjbelastede boliger faldet i perioden.

Det konstaterede fald i antallet af støjbelastede boliger kan forklares ved:

  • trafikmængden på en del af kommunens veje er reduceret eller hastigheden er lavere end i 2012
  • Motorring 3 indgår i denne kortlægning med støjreducerende belægning - i modsætning til i kortlægningen fra 2012
  • Beregningerne i 2017 er foretaget med en ny version af programmet soundPLAN, hvor der er sket en præcisering af terrænets beskaffenhed. En større del af kommunens arealer er forudsat absorberende frem for reflekterende (parker, grønne arealer ved boligområder osv.). Denne tilgang er mere korrekt i forhold til praksis i den tidligere kortlægning fra 2012.

På baggrund af beregningerne er selve støjkortene genereret, støjkortene er det egentlige resultat af kortlægningen, og de er indberettet til Miljøstyrelsen.

På baggrund af støjkortlægningen skal der udarbejdes en støjhandlingsplan, hvor kommunens indsats for at reducere trafikstøjen beskrives.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner.

Vejledning nr. 4, 2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Støjkortlægningen er indberettet til Miljøstyrelsen inden fristen 1. juli 2017. Miljøstyrelsen offentliggør efterfølgende den samlede støjkort og formidler kortlægningen videre til EU. Senest 4 uger efter at Miljøstyrelsen har offentliggjort det samlede støjkort, skal støjkortet offentliggøres via kommunens hjemmeside.

Arbejdet med støjhandlingsplanen er igangsat og afsluttes medio 2018.

Bilag

Bilag 1: Rødovre Kommune - EU-støjkortlægning 2017 med støjkort

2. etape af Roskildevej fra Damhustorvet til Veronikavej - Godkendelse af projektforslag
Sag nr. 95

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. februar 2017 (sag nr. 28) blev der frigivet en anlægsbevilling på 1.100.000 kr. til projektering af 2. etape af Roskildevej på strækningen fra Damhustorvet til og med signalanlægget ved Veronikavej.

Teknisk Forvaltning har fået udarbejdet et projektforslag for 2. etape af Roskildevej, som der redegøres for i sagsfremstillingen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at projektforslaget godkendes som grundlag for detailprojektering.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I december 2015 fik Teknisk Forvaltning udarbejdet dispositionsforslaget "Fra Drive Through til Drive In" for ombygningen af Roskildevej og Damhustorvet. Derudover har der i forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget været afholdt et dialogmøde med de omkringliggende boligselskaber, ejerforeninger, grundejerforeninger og handelsdrivende omkring forslaget. Referat samt præsentation fra dialogmødet er vedlagt som bilag 1 og 2. På baggrund af dispositionsforslaget og input fra dialogmødet har Teknisk Forvaltning fået udarbejdet et projektforslag for 2. etape af Roskildevej.

I projektforslaget arbejdes der med en hastighedsnedsættelse på strækningen fra 60 km/t til 50 km/t, som ved 1. etape af Roskildevej. For at understøtte hastighedsnedsættelsen etableres der en forsætning af vejen, som skaber mulighed for, at der kan etableres krydsningspunkter, så Roskildevej kan krydses udenfor de signalregulerede kryds. I projektforslaget er der arbejdet med 2 krydsninger - en ved Annexgårdsvej og en ved Dianavej. De uregulerede krydsninger etableres med støtteheller således, at krydsningen kan ske i to tempi.

Udover at vejens kurvede forløb understøtter hastighedsnedsættelsen, forventes det at beplantningen visuelt vil indsnævre vejen og derved have indflydelse på hastighedsniveauet. Beplantningen bidrager også til at højne opholdskvaliteten på strækningen. Langs strækningen opsættes der bænke og blomsterbede med samme udtryk som fra 1. etape af Roskildevej. Dette vil være et gennemgående element for det samlede projekt for ombygningen af Roskildevej.

I projektforslaget etableres der 20 parkeringspladser på strækningen i forhold til de ca. 27 lovlige p-pladser, som der er på strækningen i dag. I projektforslaget er parkeringspladserne mere ligeligt fordelt mellem nord- og sydsiden. Nordsiden får derved lidt flere parkeringspladser end i dag, hvilket kan understøtte de handelsdrivende på denne side af vejen. Etableres der flere parkeringspladser på strækningen vil det går ud over beplantningen langs vejen og derved opholdskvaliteten på strækningen.

I krydset Roskildevej/Veronikavej er der i projektforslaget etableret en venstresvingsbane fra Roskildevej mod Randrupvej, som skal tilgodese at buslinje 21 kan omlægges af Randrupvej efter ombygningen. Derudover vil svingbanen også forbedre muligheden for adgang til boligområdet for beboerne i Hendriksholm Kvarteret.

I forslaget er der arbejdet fra facade til facade, dvs. at der er medtaget arealer som ikke ligger indenfor vejmatriklen. Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret med ejerne af arealerne om de ønsker disse ændringer og det er derfor ikke sikkert, at disse arealer kan realiseres som vist i projektforslaget.

I processen med udarbejdelse af projektforslag for 2. etape af Roskildevej er muligheden for LAR- løsninger blevet undersøgt. Det er konkluderet, at det ikke vil være en rentabel løsning, at udføre LAR på strækningen pga. den store trafikmængde på Roskildevej som gør, at vejvandet er så forurenet, at det vil være problematisk at nedsive. 

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014) med seneste ændringer
Færdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013) med seneste ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Gennemførelse af projektet afholdes inden for det afsatte budget.

I forbindelse med detailprojekteringen udarbejdes et mere præcist anlægsoverslag.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling af projektforslaget, forventes detailprojektet forelagt til politisk godkendelse i starten af 2018. Rådighedbeløbet til anlæggelse af projektet søges frigivet med den politiske godkendelse af detailprojektet.

Det forventes, at udførelsen af projektet kan starte op i maj 2018 med afslutning i december 2018.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Referat af dialogmøde vedr 2 etape af Roskildevej den 28.06.2017
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation dialogmøde den 28.06.2017
Bilag 3: Bilag 3 - Illustrationsplan
Bilag 4: Bilag 4 - Tværsnit
Bilag 5: Bilag 5 - Visualisering

Trafiksanering af de private fællesveje Horsevænget og Kærbyvej
Sag nr. 96

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Boligselskabet KAB-RKE har ansøgt kommunen om trafiksanering af deres private fællesveje; Horsevænget og Kærbyvej med bump. Kommunen skal som vejmyndighed godkende trafiksaneringer af private fællesveje.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at trafiksaneringen af Horsevænget og Kærbyvej godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har modtaget en ansøgning fra boligselskabet; KAB-RKE om udvidelse af hastighedszonen for Horsevænget og Kærbyvej.

Vejene er private fællesveje, hvor grundejerne selv står for vejvedligehold og drift. Horsevænget er op til Kærbyvej trafiksaneret med vejchikaner i form af vejindsnævringer med en anbefalet hastighed på max 30 km/t.

Boligselskabet ansøger om at udvide den hastighedszone, så den omfatter hele Horsevænget ud til Rødovrevej og den del af Kærbyvej, som indgår i boligselskabets område. Se bilag.

Trafiksaneringen af vejene omfatter udskiftning af de gamle vejchikaner med vejbump udført i hård plastik, som er tilpasset til passage med max 30 km/t.

Området er et lukket boligområde, hvor Horsevænget er lukket ved Tårnvej og har kun vejadgang til Kærbyvej i nordlig retning og til Rødovrevej. Kærbyvej er lukket syd for Horsevænget og går op til Årslevvej, hvor der er vejadgang videre til Rødovrevej.

Inde i  området findes en børneinstitution; Børnehuset Kompasset. Teknisk Forvaltning har derfor forespurgt Børne- og Kulturforvaltningen, om de havde indvendinger til udvidelse af hastighedszonen. Forvaltningen har ikke modtaget nogen indvendinger imod en udvidelse af hastighedszonen.

Forvaltningen vurderer, at hastighedszonen af hensyn til vejnettet, skal starte på Kærbyvej ved dens tilslutning til Årslevvej. Denne del af Kærbyvej er på de første 40 m offentlig vej, som så skiltes ned til anbefalet max 30 km/t. (Ingen borgere har vejadgang til denne del af Kærbyvej.)

Ansøgningen vurderes til at leve op til de almindelige vejregler for trafiksanering og hastighedszoner. Udvidelse af hastighedszonen vurderes ikke at have nogen påvirkninger på den generelle trafikafvikling eller for kommunens vejnet.

Politiet har givet deres samtykke til, at hastighedszonen kan udvides for Horsevænget og Kærbyvej.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at trafiksaneringen af Horsevænget og Kærbyvej kan godkendes.

Lov- og plangrundlag

Lov om private fællesveje
Lov om offentlige veje
Færdselsloven.

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger til etablering af bump på Horsevænget og Kærbyvej afholdes af boligselskabet. Skiltning på Horsevænget afholdes af boligselskabet, men skiltningen på den offentlige del af Kærbyvej afholdes af vejdriften. Omkostningerne til indkøb og opsætning af skiltning på Kærbyvej anslås til at være ca. 4.000 kr. eksklusiv moms.

Tidsplan

Trafiksaneringen afhænger af hvor hurtigt KAB-RKE sørger for indkøb og opsætning af bump.

Bilag

Bilag 1: Skitseprojekt - Horsevænget-Kærbyvej

Trafiksanering af den private fællesvej Viemosebro
Sag nr. 97

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har modtaget en ansøgning fra Grundejerforeningen Viemosebro om, at trafiksanere den private fællesvej Viemosebro og skilte vejen med anbefalet hastighed max. 30 km/t. Kommunen skal, som vejmyndighed, tage stilling til om trafiksaneringen og om skiltningen af hastigheden af vejen kan godkendes.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Grundejerforeningen Viemosebro's ansøgning om trafiksanering og skiltning af anbefalet hastighed max. 30 km/t af Viemosebro godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har modtaget en ansøgning fra Grundejerforeningen Viemosebro om at trafiksanere vejen og skilte vejen med anbefalet hastighed max. 30 km/t.

Viemosebro er en lukket vej, hvor der er 33 parcelhuse. Vejen er en privat fællesvej, hvor grundejerne selv står for vejvedligehold og drift.

Grundejerforeningen ansøger om at trafiksanere vejen med to indsnævringer af vejforløbet på vejstrækningen, og skiltning af anbefalet hastighed på max. 30 km/t. Indsnævringen består af en vejhelle med en stele i den ene vejside. Se bilag.

Forvaltningen vurderer, at trafiksanering af vejen følger de almindelige vejregler, og at vejen kan skiltes med anbefalet hastighed max. 30 km/t. Trafiksaneringen vurderes ikke at have påvirkninger på den generelle trafikafvikling eller kommunens vejnet.

Politiet har givet deres samtykke til, at vejen kan skiltes med anbefalet max. 30 km/t.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at trafiksaneringen og skiltningen af anbefalet hastighed max. 30 km/t på Viemosebro godkendes.

Lov- og plangrundlag

Lov om private fællesveje
Færdselsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Viemosebro skilteplan

Detailprojekt for ombygning af krydset Korsdalsvej/Fjeldhammervej
Sag nr. 98

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Vejkrydset Korsdalsvej/Fjeldhammervej skal ombygges fra vigepligtsreguleret til signalreguleret, og der er udarbejdet et detailprojekt. Krydset ombygges som del af udbygningsaftalen for IrmaByen mellem Rødovre Kommune og ELF Development.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at detailprojektet for ombygningen af krydset Korsdalsvej/Fjeldhammervej tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 21. juni 2016 (sag nr. 105) godkendt skitseprojektet for ombygningen af det vigepligtsreguleret vejkryds Korsdalsvej/Fjeldhammervej til et signalreguleret kryds.

Vejkrydset ombygges som del af udbygningsaftalen for IrmaByen mellem Rødovre Kommune og ELF Development. Yderligere sørger ELF Development for flytning af den nuværende buslomme på Korsdalsvej ved Fjeldhammervej. Den nye buslomme anlægges på Korsdalsvej ved Irmatårnet og kommer dermed til at ligge i forlængelse af stisystemet i IrmaByen og en fremtidig stiforbindelse til Vestvolden. Se bilagene for detailprojekt.

ELF Development står for projekteringen, udbud og ombygningen af krydset, som del af udbygningsaftalen for IrmaByen. Rødovre Kommune er vejmyndighed på vejprojektet.

Signalanlægget afvikler trafikken ved at stå i rødt for alle retninger, når der ikke er trafik.

Anlægget registrerer trafikken med radar, og ved detektering af trafik skifter den til grønt. Grøntiden kan blive forlænget, hvis flere køretøjer registreres løbende, mens der er grønt. Cykeltrafikken registreres ved spole. Busser prioriteres med forlængelse af grøntiden for Korsdalsvej og ved afkortning af grøntiden for Fjeldhammervej.

Vejprojektet forventes opstartet den 13. september 2017. Signalanlægget forventes klar til ibrugtagningen i december 2017, hvor kommunen overtager driften af signalanlægget.

Hellen ved stikrydsningen nord for krydset etableres senere, da der er pågår transport til byggerierne på dette sted. Hellen bliver etableret i koordinering med stierne.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje
Miljøvurdering af Lokalplan 133 IrmaByen
Udbygningsaftale for IrmaByen
Skitseprojekt for signalombygningen af Korsdalsvej og Fjeldhammervej
Kommunalbestyrelsesmøde den 21. juni 2016, sag nr. 105.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune vil efter færdiggørelsen af signalanlægget overtage driften af det. Det giver en forøgelse af drifts- og vedligeholdsomkostningerne til signalanlæg i kommunen. Disse omkostninger indgår i driftsbudgettet for vejdriften.

Tidsplan

Anlægsarbejderne forventes påbegyndt den 13. september 2017 og foregår frem til slutningen af december 2017.

Udlægningen af endelig slidlag forventes først udført i 2018.

Bilag

Bilag 1: Skilteplan af 21. august 2017
Bilag 2: Belægningsplan af 21. august 2017
Bilag 3: Tværsnit af 21. august 2017

Belysningsforslag for Vandtårnet
Sag nr. 99

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsens møde den 31. maj 2016, sag nr. 90 vedrørende anlægsbevilling til Designmanual er midlerne blandt andet foreslået prioriteret til opfølgning af designmanual f. eks. screning af mulighederne for effektlys. Der er derfor udarbejdet et belysningsforslag for Våndtårnet, hvori der beskrives og illustreres en kunstneristisk belysning af vartegnet.

Der ansøges om godkendelse af belysningsforslaget samt rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 700.000 kr. til etablering af belysning på vandtårnet i henhold til belysningsforslaget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at belysningsforslag med effektbelysning godkendes, samt
  2. at der gives en anlægsbevilling på 700.000 kr. og afsættes rådighedsbeløb på 700.000 kr. i 2017 til etablering af kunstneristisk belysning af vandtårnet, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Belysning kan bidrage til at invitere borgerne til at opleve byens rum, torve, pladser, vartegn mv. også efter mørkets frembrud gennem stemningsfulde og inspirerende lyssætninger.

Lys kan dermed være med til at skabe en smukkere og mere attraktiv by og give Rødovre identitet. Der er udarbejdet et konkret forslag for belysning af vandtårnet, der har en væsentlig rolle som vartegn med dets 31 meter høje bygværk, der hæver sig over de omgivende bygninger. Den nuværende belysning af vandtårnets øvre cylinder understreger ikke tårnets unikke form og udtryk. Belysningen kan derfor med fordel udskiftes og give tårnet en stærk identitet i mørket og sikre, at det i fremtiden også er et markant vartegn efter mørkets frembrud. Forslaget giver mulighed for at variere vandtårnets visuelle fremtræden i forhold til arrangementer, højtider eller særlige events. Projektet er beskrevet mere detailjeret i bilaget.

Der er valgt en kombineret opadrettet og nedadrettet belysning, hvorved der opnås en jævn og mættet oplysning af vandtårnet. Ud over basen anbefales det at belyse vandtanken, at sætte en lyslinje på rækværket, at udlyse tårnets 21 vinduer samt at belyse en samling gamle træer ved tårnet. Såfremt tilbud på projektet overstiger 700.000 kr. fravælges belysning af træerne.  

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

700.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen.

Tidsplan

Forventet anlægsperiode: oktober - december 2017.

Bilag

Bilag 1: Belysningsforslag til Vandtårnet, januar 2017

Udkast til udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken
Sag nr. 100

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Københavns Kommune udsendte i juni 2017 et udkast til en udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken til det nedsatte Parkbrugerråd. Til orientering fremlægges Teknisk Forvaltnings kommentarer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Teknisk Forvaltnings kommentarer til udkast til Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Københavns Kommune besluttede i 2016 at udarbejde en Udviklingsplan for Damhusengen, Damhussøen og Krogebjergparken. Udgangspunktet var den gældende fredning, af 20. oktober 2010 samt en beslutning om, at Harrestrup Å og eventuelle planer i forbindelse med denne, ikke skulle indgå.

Fredningen har som formål: ”At sikre parkerne som sammenhængende grønne områder, og at muliggøre en forbedring af deres biologiske, landskabelige og rekreative værdier, herunder hensyntagen til den historiske baggrund for områdernes nuværende udformning, samt at muliggøre en forbedring af biodiversiteten i områderne”.

I forbindelse med udarbejdelsen af et forslag blev der nedsat et Parkbrugerråd, som bestod af repræsentanter fra de mange interesseorganisationer, repræsentanter fra Københavns Kommune samt en repræsentant fra Rødovre Kommune.  Der er blevet afholdt 2 møder samt et åbent Parktræf for alle interesserede den 15. marts 2017, jf. orientering på Teknik- og Miljøudvalget den 3. marts 2017.

Ud fra disse møder har Københavns Kommune udarbejdet et udkast til en udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken, som blev sendt i høring til det nedsatte Parkbrugerråd i juni 2017 med høringsfrist den 9. august 2017.

Forslaget i hovedtræk

Gennemgående har alle ønsket at bevare Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken som det enestående område, det er, og med fastholdelse af stedets kvaliteter. 

Forslaget indeholder flere muligheder for forbedring af de rekreative muligheder bl.a. nye broer, så området bindes bedre sammen, en udbygning af opholdsbroer ved Damhussøen, mulighed for bedre belysning på udvalgte steder og  flere bænke. De eksisterende muligheder fastholdes herunder boldbaner, iskiosk, legepladser, fritløbsområde for løse hunde mv.

I forhold til en forbedring af natur og landskab indeholder forslaget flere fugleøer og etablering af rørskov i Damhussøen, mulighed for plantning af flere træer til erstatning af de mange, der er fældet, etablering af højt græs samt buske og krat under træerne, dog således at udsigten fra stier bevares mv. Årsager til den forringede vandkvalitet i søen skal søges klarlagt, og der kan iværksættes en indsats mod den invasive krebseart i søen.

Området fungerer også som skybrudsvej, og for at kunne fastholde mere vand, er der forslag om at Dæmningen kan hæves med 30 cm. Derudover nævnes mulighed for at forhøje kanterne omkring Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken. Det nævnes dog, at skybrudsplaner ikke er på et stadie, hvor der kan tages stilling, men at alle tiltag skal vurderes i forhold til fredningen og naturbeskyttelsen inden realisering. Teknisk Forvaltning har dog i høringsperioden kommenteret, at det i udviklingsplanen også bør nævnes, at eventuelle tiltag i forbindelse med dette vil indgå i forbindelse med Harrestrup Å projekterne, da forslagene kan have betydning også udenfor Københavns Kommune.

I forhold til Rødovre Kommune er følgende medtaget (alle tiltag i Københavns Kommune):

  • Sorte Bro for enden af Elvergårdsvej kan forbedres, så den bliver bredere og med bedre plads til fodgængere
  • Flere nye overgange over Harrestrup Å ved Stadionparken, Vandværksvej,og Vejlbyvej, så adgangen til de store parkområder forbedres for borgerne i Rødovre
  • En forbedring af stien vest for Harrestrup Å fra Damhuskroen til Rødovre Parkvej
  • Opsætning af flere bænke på vestsiden af Damhussøen.

Det skal bemærkes, at udviklingsplanen kun vil angive muligheder, som ikke nødvendigvis vil blive udført, da det vil afhænge af en økonomisk prioritering.

Svar på høring

Teknisk Forvaltning finder, at udkast til udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken fint understøtter de rekreative, naturmæssige og landskabelige værdier, jf. bilaget med Teknisk Forvaltnings kommentarer til udkast, udsendt den 9. juni 2017, med høringsfrist den 9. august 2017.

Der er i forhold til det fremsendte udkast dog gjort opmærksom på, at det er glædeligt, at stien vest for Harrestrup Å fra Damhuskroen til Rødovre Parkvej er tænkt forbedret, men at stien ikke er vist på kortene. Den bør indtegnes, så den ikke bliver glemt.

Med hensyn til skybrudssikring og eventuelle tiltag i forbindelse med dette, foreslår Teknisk Forvaltning, at nabokommunerne bliver inddraget eventuelt i forbindelse med det tværkommunale Harrestrup – Å projekt, da forslagene kan have betydning også uden for Københavns Kommune.

Lov- og plangrundlag

Fredning af 20. oktober 2010.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings kommentarer til udkast

Takster 2017, 4. kvartal
Sag nr. 101

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

VEKS' har nedsat deres takster i 2. halvår af 2017. Derfor foreslår Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) ligeledes en nedsættelse af den variable takst for 4. kvartal 2017.

Indstilling

 Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings takstblad 2017, 4. kvartal godkendes, samt
  2. at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings nye budget 2017 godkendes og anmeldes til Energitilsynet.


Bestyrelsen for RKF, 12. september 2017, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) køber varme til brug for videresalg fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS).

Bestyrelsen for VEKS har på sit møde nr. 178, afholdt den 9. juni 2017, godkendt VEKS revideret budget 2017, budget 2018, samt overslag for årene 2019-2021.

VEKS´ revideret budget 2017 med tilhørende salgspriser for varme, ligger til grund for RKF nye budget 2017 og tilhørende takstblad 2017, 4. kvartal.

De væsentligste ændringer i taksterne fra VEKS for 2. halvår 2017 er:

Nedsættelse af den variable takst fra 301,14 kr./MWh til 277,74 kr./MWh.

Nedsættelse af den faste takst fra 123,62 kr./MWh til 103,72 kr./MWh.

Disse takstnedsættelser fra VEKS i 2. halvår betyder isoleret set en overdækning for RKF på ca. 4,6 mio. kr.

RKF har benyttet lejligheden til også at revidere øvrige budgetposter, herunder forventet salg i 2017, 4. kvartal.

Den resulterende overdækning for RKF på 2,6 mio. kr. er indarbejdet i nyt budget 2017 i form af nedsættelse af den variable takst fra 366 kr./MWh til 305 kr./MWh (Ekskl. moms). Øvrige takster er uændrede.

Taksterne for levering af varme fra RKF bestemmes efter varmeforsyningslovens "hvile-i-sig-selv" bestemmelser. Det vil sige, at RKF budgetterede resultat for 2017 skal være 0 kr.

Der er taget hensyn til takstnedsættelsen i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2018.

Forslag til takster 2017, 4. kvartal ses i vedlagte bilag Takster 2017, 4. kvartal (ekskl. moms)

Lov- og plangrundlag

Varmeforsyningsloven
Afskrivningsbekendtgørelsen
Anmeldelsesbekendtgørelsen
Vedtægter for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

Økonomiske konsekvenser

RKF forventer at få et årsresultat på 0 kr. iht. varmeforsyningsloven.

Den variable takst er sat ned med ca. 17 % i 4. kvartal 2017 i forhold til 1.-3. kvartal. Dette svarer til en besparelse på ca. 2,8 % på helårsbasis af den samlede varmeregning.

For Energitilsynets standardforbrugere falder prisen for 2017 (inkl. moms):

  • Enfamilieshus, 130 kvm, forbrug 18,1 MWh, falder fra 15.418 kr. til 14.990 kr. (Besparelse på ca. 428 kr.)
  • Lejlighed, 75 kvm., forbrug 15 MWh, falder fra 12.146 kr. til 11.791 kr. (Besparelse på ca. 355 kr.)

Tidsplan

Taksterne og tilhørende nyt budget 2017 skal træde i kraft pr. 1. oktober 2017.

Taksterne og tilhørende nyt budget 2017 skal anmeldes til Energitilsynet, før de kan træde i kraft den 1. oktober 2017.

Bilag

Bilag 1: Takster 2017, 4. kvartal (ekskl. moms)

Diverse
Sag nr. 102

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.